Forbrugsanalyse. Deloitte

Transkript

1 Forbrugsanalyse Deloitte 23. maj

2 Indholdsfortegnelse 1. UNDERSØGELSENS FORMÅL OG INDHOLD ANALYSENS BAGGRUND ANALYSENS FORMÅL ANALYSENS OPBYGNING SAMMENFATNING UDVIKLING I UDGIFTERNE TIL HJEMMEHJÆLP I ISHØJ KOMMUNE UDGIFTERNE TIL HJEMMEHJÆLP 2004 TIL UDGIFTERNE TIL HJEMMEHJÆLP I FORHOLD TIL BUDGET OG TILLÆGSBEVILLINGER 2004 TIL UDGIFTERNE TIL HJEMMEHJÆLP 2004 TIL 2006 I FORHOLD TIL BUDGET UDGIFTER TIL LØN OG VIKARER 2004 TIL PERSONALETS SAMMENSÆTNING OG ANCIENNITET UDVIKLINGEN I DEN LEVEREDE HJEMMEHJÆLP 2004 TIL ANTAL LEVEREDE TIMER 2004 TIL ANTAL MODTAGERE AF HJEMMEHJÆLP OG ANTAL BESØG 2004 TIL YDELSERNES SAMMENSÆTNING 2004 TIL BILAG 1: FORBRUG, BUDGET OG TILLÆGSBEVILLING 2004, 2005 OG 2006 I LØBENDE PRISER

3 1. Undersøgelsens formål og indhold 1.1. Analysens baggrund 1.2. Analysens formål Ishøj Kommune har henvendt sig til Deloitte med en forespørgsel om en undersøgelse af følgende temaer: 1. Analyse af økonomistyring i hjemmeplejen - herunder vikarforbrug 2. Validering af frit valgsprisberegningen - herunder opgørelsen af leverede timer set i forhold til brug af omsorgssystemet 3. Analyse af ledelsesstruktur, procedurer og forretningsgange i forbindelse med ovenstående. 4. Analyse af kommunens myndighedsfunktion Analysens opdragsgiver er Socialdirektør Tina Boesgaard. Deloitte har på baggrund af drøftelsen på det indledende møde med Socialforvaltningen i Ishøj Kommune den 23. januar 2007, herunder en efterfølgende drøftelse om de økonomiske rammer for gennemførelse af analysens enkeltelementer, udarbejdet Kommissorium for undersøgelsen. Der har været nedsat en styregruppe bestående af: Socialdirektør Tina Boesgaard Sundheds- og Ældrechef Per Tostenæs Seniormanager Bo Kajs, Deloitte Manager Nicolai Vædele, Deloitte Styregruppen har afholdt møder den 21. februar 2007 og den 3. maj Baggrunden for undersøgelsen er, at Ishøj Kommune har konstateret gentagne budgetoverskridelser på hjemmehjælpsområdet i 2005 og På baggrund af budgetoverskridelserne er der bevilliget tillægsbevillinger i størrelsesordenen 4,5 mio.kr. i 2005 og 3,6 mio.kr. i Denne rapport indeholder en analyse af forbrugsudviklingen i Ishøj Kommunes hjemmehjælp i perioden 2004 til Analysen sigter overordnet på at belyse udviklingen i udgifterne til hjemmehjælp i Ishøj Kommune. Analysen vil endvidere fokusere på forholdet mellem udgifter, budget og tillægsbevillinger med henblik på fremadrettet at understøtte en mere hensigtsmæssig og retvisende budgetlægning og økonomistyring på hjemmehjælpsom- 3

4 1.3. Analysens opbygning 1.4. Sammenfatning rådet. I sammenhæng med dette vil rapporten omfatte en række eksempler på nøgletals analyser, som kan understøtte en aktivitetsbaseret økonomistyring af hjemmehjælpen i Ishøj Kommune. Analysen af forbrugsudviklingen i Ishøj Kommune tager udgangspunkt i en analyse af udviklingen i de samlede udgifter til hjemmehjælpen i Ishøj Kommune sammenholdt med udviklingen i mængden af den leverede hjemmehjælp, antallet af modtagere og ydelsernes sammensætning. I forhold til det aftalte kommissorium har Deloitte vurderet, at det er hensigtsmæssigt også at inddrage data fra 2004 i det omfang det har været muligt. Analysen omfatter således en gennemgang af forbruget og aktiviteten i hjemmehjælpen i perioden 2004 til 2006 sammenholdt med budgettet for Analysen inddrager desuden i mindre omfang erfaringer fra interviews gennemført i perioden marts Analysen indeholder 2 dele vedrørende forbrug og aktivitet og indeholder følgende delanalyser: Forbruget i hjemmehjælpen Udgifter til hjemmehjælp 2004 til 2006 Udgifter til hjemmehjælp i forhold til budget og tillægsbevillinger 2004 til 2006 Udgifter 2004 til 2006 til hjemmehjælp i forhold til budget 2007 Udgifter til løn og vikarer 2004 til 2006 Personalets sammensætning og anciennitet 2005 til 2006 Aktiviteten i hjemmehjælpen Antal leverede timer i hjemmehjælpen 2004 til 2006 Antal modtagere af hjemmehjælp og antal besøg 2004 til 2006 Ydelsernes sammensætning Rapporten indeholder desuden et uddybende bilag 1. Analysen af forbrugsudviklingen i Ishøj Kommune viser, at: udgifterne til hjemmehjælp i perioden 2004 til 2006 er i alt steget med ca. 17 pct. svarende til en årlig gennemsnitlig stigning på 8 pct. 4

5 udgifterne til døgnpleje i Rådhusområdet er alene vokset med ca. 2,5 mio.kr., hvilket udgør ca. 60 pct. af den samlede udgiftsstigning i hjemmehjælpen. udgifterne til hjemmehjælp har i årene 2004, 2005 og 2006 oversteget de oprindelige budgetter med henholdsvis 10 pct., 19 pct. og 25 pct. i budget 2007 er der budgetteret med en stigning i udgifterne på 0,11 pct. (i faste priser). såfremt udviklingen i udgifterne til hjemmehjælp følger den gennemsnitlige udvikling for 2004 til 2006, kan der i 2007 forventes et budgetunderskud på ca. 2,4 mio.kr. de totale udgifter til løn er steget med ca. 6,7 pct. fra 2004 til Herunder er udgifterne til fast løn steget med 13,6 pct., mens udgifterne til vikarer er reduceret med 25,3 pct. det samlede antal årsværk i hjemmehjælpen er steget fra 88,6 i 2005 til 92,1 i det totale antal leverede timer fra 2004 til 2006 er faldet med ca. 6 pct. det månedlige gennemsnitlige antal modtagere af kommunal hjemmehjælp er faldet i perioden fra 2004 til antallet af hjemmehjælps besøg i alt er steget med ca. 46 pct. i fra 2004 til 2006, hvilket samtidig har betydet en markant stigning i det gennemsnitlige antal besøg pr. måned pr. modtager ydelsernes relative sammensætning er uændret fra 2004 til Der er overordnet Deloittes indtryk, at det gentagne og voksende budgetunderskud samt budget 2007 indikerer, at budgetlægningen i høj grad foretages på baggrund af det seneste budget og ikke med udgangspunkt i det egentlige forbrug eller på baggrund af en prognosticeret udvikling i aktiviteten. Det er samtidig ikke muligt, ud fra det foreliggende datagrundlag, at pege på en entydig årsag til udgiftsudviklingen i hjemmehjælpen i Ishøj Kommune. På baggrund af de foretagne interviews har Deloitte dog erfaret, at registreringer i CARE-systemet for 2004, 2005 og 2006 ikke er direkte sammenlignelige på grund af ændret praksis vedrørende eksempelvis indregning af vejtid. Udviklingen i antal leverede timer i alt kan derfor være undervurderet, hvilket - sammenholdt med det stigende antal besøg - kan virke som en plausibel forklaring på den observerede divergens mellem udgifter og antal leverede timer. Til gengæld giver gennemførte interviews også indtryk af, at registreringerne i CARE-systemet fra 2007 i højere grad er valide, og 5

6 at man derfor fremadrettede bør udnytte systemets muligheder i forhold til udarbejdelsen af relevante nøgletal til økonomistyring og generel ledelsesinformation. 6

7 2. Udvikling i udgifterne til hjemmehjælp i Ishøj Kommune Udgifterne til hjemmehjælp i Ishøj Kommune er sammensat af udgifterne til de 3 hjemmehjælpsområder Rådhusområdet, Plejehjemmet Kærbo og Plejehjemmet Torsbo samt udgifterne til en række poster som forsikringer, administration, omsorgsarbejde mv. I forhold til analysens formål, så er fokus rettet mod de 3 hjemmehjælpsområder, der udgør ca pct. af de samlede udgifter, og de øvrige poster er følgelig lagt sammen i en residualpost under øvrige omkostninger. En mere specificeret opdeling af udgifterne fremstår af vedlagte bilag 1. De følgende opgørelser over forbrug og budget er baseret på udtræk fra "Mål og Midler" fremsendt af Ishøj Kommune 2.1. Udgifterne til hjemmehjælp 2004 til 2006 Af nedenstående tabel 1 fremgår udgifterne til hjemmehjælp i Ishøj Kommune i perioden 2004 til 2006 fremskrevet til 2007 niveau. Tabel 2.1 Samlede udgifter til hjemmehjælp 2004 til 2006 Område Vækst i alt % Gennemsnitlig årlig vækst % Rådhusområdet ,91 7,19 - Heraf dag ,26 0,13 - heraf døgn ,86 28,01 Torsbo ,54 11,60 Kærbo ,42 13,32 Øvrige ,43 7,90 I alt ,08 8,21 Udgifterne til hjemmehjælp i Ishøj Kommune ses fra 2004 til 2006 at være steget med i alt 17 pct. svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på godt 8 pct. Rådhusområdet udgør ca. 2/3 af de samlede udgifter, og det ses, at udgifterne hertil nogenlunde følger den generelle udvikling med en stigning fra 2004 til 2006 på ca. 15 pct. Stort set hele væksten kan dog henføres til en stigning på næsten 64 pct. i udgifterne til døgnplejen indikerende en omlægning af enten leveringen af ydelser eller i konteringspraksis. De stigende udgifter til døgnpleje udgør således ca. 60 pct. af den samlede udgiftsstigning. På plejehjemmene Torsbo og Kærbo ses udgifterne til hjemmehjælp at stige med henholdsvis 24,5 pct. og 28,4 pct. svarende til en gennemsnitlig årlig udgiftsstigning på 11,6 pct. og 13,3 pct. 7

8 Udgifterne til de øvrige poster ses også at stige markant fra 2005 til 2006, hvilket blandt andet skyldes udgifter til Projekt øget aktivitet i ældreplejen Udgifterne til hjemmehjælp i forhold til budget og tillægsbevillinger 2004 til 2006 Nedenstående tabel 2.2 viser budget og forbrug i 2004, 2005 og 2006 i faktiske priser. Tabel 2.2 Forbrug og budget 2004 til 2006 Løbende priser Oprindeligt budget Forbrug Afvigelse Afvigelse % -10,4-18,9-25,1 Som det ses, har i alle 3 år været store afvigelser mellem det oprindelige budget og det egentlige forbrug, hvilket har krævet gentagne og relative store tillægsbevillinger til området for hjemmehjælp i Ishøj Kommune. Budgetoverskridelsen er samtidig vokset fra ca. 10 pct. i 2004 til 25 pct. i Tabel 2.3 Forhold mellem forbrug og budget Afvigelse i forhold til budget i % Område Rådhusområdet -14,7-25,1-16,8 - Heraf dag -14,1-13,6-4,6 - heraf døgn -17,0-61,7-53,1 Torsbo -13,9-30,8-35,5 Kærbo -76,7-41,8-49,7 Øvrige 23,7 16,7-44,7 I alt -10,4-18,9-25,1 Ovenstående tabel viser, at der på alle områder fra 2004 til 2006 er budgetteret med mindre end det egentlige forbrug. Afvigelserne ses at følge udgiftsudviklingen, således at de største afvigelser findes i udgifterne til døgnpleje i området Rådhus og på plejehjemmene Torsbo og Kærbo. Dette indikerer, at budgetlægningen i højere grad er funderet på tidligere budgetter, frem for på udviklingen i det faktiske forbrug. Det er Deloittes forståelse, at hjemmehjælpen har høj politisk prioritet, og at de nødvendige tillægsbevillinger derfor er meddelt af byrådet uden kommentarer. Samtidig understreger ovenstående dog behovet for en korrektion af budgettet, idet en afstemt sammenhæng mellem budget og forbrug er en forudsætning for ledelsesmæssig styring og prioritering på hjemmehjælpsområdet. 8

9 Område 2.3. Udgifterne til hjemmehjælp 2004 til 2006 i forhold til budget 2007 vækst i forbrug % I det følgende betragtes ovenstående udvikling i forbruget i perioden 2004 til 2006 med Ishøj Kommunes budget for hjemmehjælpen i Tabel 2.4 Vækst i forbrug og budget 2007 (2007 niveau) Årlig vækst i forbrug % Budget 2007 kr. Vækst budget 07 i forhold til forbrug 06 % Rådhusområdet 14,91 7, ,0 - Heraf dag 0,26 0, ,0 - heraf døgn 63,86 28, ,3 Torsboe 24,54 11, ,2 Kærboe 28,42 13, ,1 Øvrige 16,43 7, ,9 I alt 17,08 8, ,11 Område Forbrug 2006 Som det fremgår af ovenstående tabel, har der fra 2004 til 2006 været en vækst i forbruget på 17 pct. svarende til en årlig vækst på godt 8 pct. Det fremgår samtidig, at budgettet for 2007 er 0,11 pct. højere end forbruget i 2006, hvis man korrigerer dette for pris og lønudviklingen. Det ses dog, at der på de 3 hjemmehjælpsområder Rådhusområdet, Plejehjemmet Torsbo og Plejehjemmet Kærbo er budgetteret med et fald forbruget i forhold til Tabel 2.5: Forventet forbrug 2007 og budget 2007 Forventet forbrug 2007 Budget 2007 Afvigelse Rådhusområdet Heraf dag heraf døgn Torsboe Kærboe I alt hjemmehjælpsområder Øvrige I alt Ovenstående tabel viser forbruget for 2006, og det forventede forbrug i 2007 er beregnet ud fra den årlige vækst i forbruget i perioden 2004 til Det forventede forbrug på de 3 hjemmehjælpsområder ses samlet at være ca. 3,7 mio.kr. højere end budgettet for Som det ses, er det samlede forventede forbrug i 2007 dog kun ca. 2,4 mio.kr. højere end budget Dette skyldes, at der er budgetteret med en væsentlig stigning i udgifterne til posterne under øvrige, der som tidligere nævnt bl.a. omfatter udgifter til for- 9

10 sikringer, ejendomsadministration og særligt til "Sikringsafdelingen" (Omsorgsarbejde mv.) jf. i øvrigt bilag Udgifter til løn og vikarer 2004 til 2006 I det følgende vurderes udviklingen i udgifterne til fast løn, løn til egne vikarer og udgifterne til eksterne vikarer fremskrevet til 2007 niveau. Tabel 2.6: Udgifter til fast løn, interne vikarer og eksterne vikarer 2007 niveau % dag fast løn , , ,16 8,0 egne vikarer , , ,17-17,0 eksterne vikarer , , ,45-59,4 I alt , , ,77 1,6 døgn fast løn , , ,43 31,6 egne vikarer , , ,30-36,4 eksterne vikarer , , ,66 12,8 i alt , , ,38 21,5 Total sum , , ,16 6,7 Vikarer i alt , , ,57-25,3 Faste løn i alt , , ,58 13,6 Som det ses af ovenstående figur, så er de samlede udgifter til løn og vikarer vokset med 6,7 pct. i perioden fra 2004 til De samlede udgifter til fast løn alene ses at være steget med 13,6 pct., mens de samlede udgifter til vikarer er faldet med hele 25,3 pct. Det er dog primært vikarforbruget i dagtimerne, som er reduceret, mens man i døgnbemandingen kun har et lille fald, men med en højere andel af eksterne vikarer. Data viser dog også en meget ujævn udvikling i vikarforbruget, som stiger markant fra 2004 til 2005, for derefter at falde med næsten 1/3 del i Vurderet ud fra det foreliggende datamateriale er der således ikke grundlag for antagelsen om, at det i særlig grad er brugen af vikarer, som har betinget udgiftsudviklingen. Ovenstående understøtter Deloittes opfattelse fra de gennemførte interviews af, at man i 2006 har fastansat en række af de benyttede vikarer, således at disse indgår i udgifterne hertil. Tabel 2.7 Lønnens andel af forbruger niveau % Samlet forbrug kr , , ,55 17,1 Løn i alt inklusiv vikarer kr , , ,16 6,7 Andel af forbrug som udgøres af løn % 81,7 81,9 74,4-8,9 10

11 Ovenstående tabel viser, at den samlede stigning i udgifterne til lønninger inklusiv vikarer på 6,7 pct. i de 3 hjemmehjælpsområder ikke modsvarer den samlede udgiftsstigning på 17,1 pct. Som følge heraf udgør lønninger en faldende andel af de samlede udgifter, indikerende at andre udgiftsposter er drivende for den relative store stigning i det samlede forbrug. Tabel 2.8 Udbetalte timer, sygdom og barsel Ovenstående tabel viser sygdom- og barselsandel af det samlede antal udbetalte timer. Som det fremgår, er andelen steget fra 9,4 pct. i 2005 til 10,1 pct. i Den voksende andel ses specielt at vedrøre flere betalte timer til barsel Personalets sammensætning og anciennitet Personalets sammensætning og anciennitet kan have stor indvirkning på udgifterne til fast løn. Udgifterne til elever og uudannede er således lavere end udgifter til sygeplejersker og sundhedshjælpere. Tabel 2.9 Personale sammensætning og anciennitet Stigning % Samlet antal betalte timer af kommunen i ,3 heraf Sygdom ,5 Barns første sygedag ,3 Barsel ,4 I alt ,4 Andel samlede timer % 9,4 10,1 6, Varighed/ 0-12 måneder eller mere i alt Andel (%) der eller mere I alt Andel (%) 13 måneder 0-12 måne- 13 måneder Uddannelse Sygeplejersker 1,0 9,3 10,3 11,6 1,73 8,48 10,21 11,1 Social og sundhedshjælper 12,0 32,2 44,2 49,9 8,63 32,05 40,68 44,2 Social og sundhedsassistent 1,5 5,1 6,6 7,5 2,53 6,67 9,20 10,0 Hjemmehjælper 1,8 5,4 7,2 8,2 0,00 6,63 6,63 7,2 Sygehjælper 1,8 3,6 5,4 6,1 0,00 3,97 3,97 4,3 Personale uden en sundhedsfaglig uddannelse 0,0 1,0 1,0 1,1 3,55 1,01 4,56 5,0 Elever 9,0 0,0 9,0 10,2 12,00 0,00 12,00 13,0 Øvrige 2,0 2,9 4,9 5,5 1,00 3,86 4,86 5,3 i alt 29,1 59,5 88,6 100,0 29,44 62,67 92,11 100,0 Andel % 32,8 67,2 32,0 68,0 Ovenstående tabel viser, at det samlede antal årsværk er steget fra 88,6 personer til 92,11 personer. Der ses at være et fald i antallet af 11

12 Social og sundhedshjælpere, hjemmehjælpere og sygehjælpere samt omvendt en stigning i antallet af social og sundhedsassistenter, elever og personale uden sundhedsfaglig uddannelse. Stigningen i antal årsværk understøtter konklusionen om stigende udgifter til fast løn, mens udvikling i personalesammensætning alene ikke afgørende syntes at kunne påvirke udviklingen udgifterne til løn. I forhold til anciennitet ses der ikke at være væsentlige ændringer. Andel af personer med varighed mindre end 12 måneder er således nogenlunde uændret. 12

13 3. Udviklingen i den leverede hjemmehjælp 2004 til 2006 Dette afsnit belyser aktiviteten i hjemmehjælpen til brug for sammenligning med forbruget i Ishøj Kommune. Sammenhængen mellem forbrug, aktivitet og budget er således central i forhold til økonomistyring og budgetlægning på hjemmehjælpsområdet. Analysen er baseret på data udtræk fra Ishøj Kommunes omsorgssystem CARE. Der har i forbindelse med dataindsamlingen dog vist sig en række problemstillinger omhandlende systemets funktionalitet og datas validitet, som betyder at nedenstående gennemgang skal betragtes med et stort forbehold. Det har således vist sig vanskeligt umiddelbart at trække nøgletal ud af CARE-systemet, og det har derfor været nødvendigt, at gennemføre en større databearbejdning end forudsat i kommissoriet for at kunne præsentere nedenstående eksempler på nøgletal. Samtidig har Deloitte erfaret via gennemførte interviews, at datagrundlaget for 2004, 2005 og 2006 ikke direkte er sammenligneligt på grund af indkøringsvanskeligheder og på grund af ændret praksis ved registreringer i systemet. Deloitte har således erfaret, at praksis vedrørende registrering af vejtid er forskellig fra 2005 til 2006, og at vejtid i 2006 endvidere er blevet registreret forskelligt i de 2 rådhusdistrikter. De gennemførte interviews giver dog et overordnet indtryk af, at registreringerne i CARE-systemet fra 2007 i højere grad er valide, og at man derfor fremadrettet kan belyse udviklingen i hjemmehjælpen på udtræk fra CARE-systemet såfremt, at der fra centralt hold sikres en ensartet og veldokumenteret registreringspraksis. Samtidig er Deloitte vidende om fra analyser i andre kommuner, at der i CARE-systemet kan indbygges en funktionalitet til generering af rapporter, der kan anvendes som mere overordnet ledelsesinformation. Et fokusområde i Ishøj Kommune kunne derfor være i højere grad at udnytte mulighederne i CARE-systemet, til blandt andet at danne en række nøgletal, til løbende brug for økonomistyringen af hjemmehjælpen i Ishøj Kommune. Nedenstående afsnittet har derfor også til formål at introducere en række eksempler på sådanne nøgletal, som kan benyttes i forbindelse med økonomistyring og budgetlægning på hjemmehjælpsområdet. 13

14 3.1. Antal leverede timer 2004 til 2006 Antallet af leverede timer benyttes i det følgende som et overordnet mål for aktiviteten i hjemmehjælpen. Det er dog klart, at forholdet mellem visiterede, planlagte og leverede timer bør tages med i betragtningen, såfremt man nærmere skal analysere aktiviteten i hjemmehjælpen. Tabel 3.1 udviklingen i antal leverede timer % Rådhus , , ,6-10,1 Torsbo 3.340, , ,8 53,6 Kærbo , , ,6 7,7 I alt ,9 Det fremgår af ovenstående tabel, at antallet af leverede timer i perioden 2004 til 2006 samlet set er reduceret med ca timer svarende til et fald på 5,9 pct. Det ses, at udviklingen skyldes et fald på 10 pct. i Rådhusområdet, hvorimod der i plejehjemmene Kærbo og Torsbo har været en stigning i antallet af leverede timer på henholdsvis 7,7 pct. og 53,6 pct. I forhold til budgetlægningen kan man med fordel opgøre forbruget på månedsbasis, således at man på et givent tidspunkt kan sammenligne med aktiviteten det foregående år. Ovenstående bekræfter dog behovet for en dybere analyse af aktiviteten i hjemmehjælpen, idet faldet i antal leverede timer ikke umiddelbart stemmer overens med udviklingen i udgifterne til hjemmehjælp. Som eksempel herpå er der i det følgende opgjort udviklingen i antal hjemmehjælpsbesøg, antal modtagere af hjemmehjælp samt ydelsernes sammensætning Antal modtagere af hjemmehjælp og antal besøg 2004 til 2006 I det følgende er udviklingen i antal modtagere af hjemmehjælp og antallet af besøg beskrevet. Tabel 3.2 Antal modtagere af hjemmehjælp Periode % Rådhus gns. pr. måned ,7 Torsbo gns. pr. måned ,0 Kærbo gns. pr. måned ,6 I alt ,0 Rådhus privat pr. år ,8 Torsbo privat pr. år Kærbo privat pr. år ,5 I alt ,2 14

15 Det ses af ovenstående tabel, at der for perioden 2004 til 2006 er sket et fald i det gennemsnitlige antal modtagere af kommunal hjemmehjælp på ca. 6 pct. Antallet af modtagere af privat hjemmehjælp er omvendt steget med godt 28 pct. På baggrund af datamaterialet har det kun været muligt at opgøre modtagerne af privat hjemmehjælp på årsbasis, mens modtagerne af kommunal hjemmehjælp er opgjort som et månedligt gennemsnit, hvorfor de 2 opgørelse ikke umiddelbart kan sammenholdes. Der ses dog overordnet, at være kommet relativt flere modtagere af privat hjemmehjælp i Rådhusområdetet, mens der generelt er et nogenlunde uændret niveau på Kærbo og torsbo. Tabel 3.3 Antal besøg foretaget af hjemmehjælpen 2004 til 2006 (kommunalt) % Rådhus ,7 Torsbo ,9 Kærbo ,6 I alt ,6 Det ses af ovenstående tabel, at der er sket en markant stigning i antallet af kommunalt leveret besøg i perioden 2004 til 2006 på ca. 30 pct. Den største stigning ses for plejehjemmet Torsbo, hvor antallet af registrerede besøg er mere end fordoblet, men også for de 2 store områder Rådhusområdet og Kærbo ses der at være markante stigninger i antal besøg af hjemmehjælpen. Det stigende antal besøg har betydet en stigning i det gennemsnitlige antal besøg pr. modtager pr måned (kommunalt), som det fremgår af nedenstående tabel. Tabel 3.4 Antal besøg pr. modtager pr. måned (kommunal) % Rådhus ,4 Torsbo ,0 Kærbo ,9 I alt ,2 Som det ses af tabellen, er det gennemsnitlige antal besøg pr. modtager pr. måned steget fra 54 i 2004 til 72 besøg i 2006, hvilket svarer til en stigning på 33,2 pct. Ovenstående udvikling kan til dels være et udtryk for en ændring i registreringspraksis, men en ændring af antal besøg pr. måned pr. modtager kan også være et udtryk for en ændret tilrettelæggelse af ydelserne eksempelvis ved en mere krævende plejegruppe, hvilket blandt andet kan sammenholdes med den relative store stigning i udgifterne til døgnpleje (jf. tabel 2.1 og 2.6). 15

16 Den markante stigning i antal besøg kan således være en forklarende faktor i forhold til udgiftsudviklingen, idet forbruget til vejtid og planlægning må antages at være stigende med antal besøg. Der er dog overordnet indtrykket, at det store fald i antal leverede timer, det uændrede antal modtagere og den store stigning i antal besøg er et udtryk for usammenlignelige data på baggrund af de tidligere beskrevne faktorer vedrørende indkøringsvanskeligheder og ændringer i registreringspraksis Ydelsernes sammensætning 2004 til 2006 Ydelsernes omfang og sammensætning har stor betydning for udgiftsniveauet og en ændret ydelsessammensætning kan derfor også være en forklarende faktor i forhold til de stigende udgifter. En komplet kortlægning af ydelsernes sammensætning i Ishøj Kommune er ikke mulig i forhold til denne opgaves ressourcemæssige rammer, men via udtræk fra CARE-systemet kan de leverede timer opdeles i 3 grupper af ydelser; personlig pleje, praktisk bistand og andet. Tabel 3.5 Antal timer fordelt på ydelsesgrupper (pct.) Antal Personlig pleje ,3 timer Praktisk bistand ,3 Andet ,0 I alt ,9 Andel Personlig pleje ,4 % Praktisk bistand ,7 Andet ,1 Note: Andet omfatter i denne sammenhæng psykisk pleje og omsorg, målrettede pædagogiske opgaver, undersøgelser og behandlinger, ernæring, medicingivning, aktivitet, forebyggelse og sundhedsfremme, anden hjælp til borgeren samt vurdering og administrative opgaver. Af ovenstående tabel fremgår det, at faldet i antal leverede timer er fordelt nogenlunde ligeligt mellem de tre ydelsesgrupper. Det største fald ses inden for personlig pleje, hvor faldet har været på 6,3 pct. mod et fald i praksis bistand på 5,3 pct. Den meget ens udvikling inden for de tre ydelsesgrupper betyder, at de enkelte ydelsesgruppers andel af det samlede antal timer ikke har ændret sig afgørende. Ovenstående opgørelse syntes således ikke at kunne bidrage til at forklare de stigende udgifter til hjemmehjælp i Ishøj Kommune. 16

17 Tabel 3.6 antal leverede timer iflg. Danmarks Statistik (pct.) Antal Personlig pleje ,7 timer Praktisk bistand ,4 Personlig pleje og praktisk bistand ,9 I alt ,1 Andel Personlig pleje 15,3 13,9 19,7 28,5 % Praktisk bistand 12,0 9,5 8,5-29,4 Personlig pleje og praktisk bistand 72,6 76,6 71,8-1,2 Ovenstående tabel viser antal leverede timer vedrørende hjemmehjælp i Ishøj Kommune efter Danmarks Statistiks opgørelse. Opgørelsen indeholder ikke hjemmehjælp leveret til plejehjem, ligesom der er en række øvrige forhold, der gør, at det samlede antal timer opgjort udgør en mindre andel end timerne registreret i CARE. Der ses dog også at være et stigende antal timer fra 2004 til 2005, og så igen et fald fra 2005 til Til gengæld er der målt over perioden fra 2004 til 2006 leveret samlet set 7,1 pct. flere timer, ligesom andelen af timer til personlig pleje er steget fra godt 15 pct. til knap 20 pct. Ovenstående 2 opgørelser fra CARE og Danmarks Statistik er ikke sammenlignelige, men klargør dog vanskelighederne ved præcise opgørelser på hjemmehjælpsområdet, og dermed nødvendigheden af et veldokumenteret datagrundlag. 17

18 Bilag 1: Forbrug, budget og tillægsbevilling 2004, 2005 og 2006 i løbende priser Område 013 Organisation og Udvikling * 010 Rengøringen * 020 Ejendomsadministration * 024 Forsikringer Bygninger * 025 Forsikringer Personer * 11 Socialchef Tina Boesgaard Larsen * 01 Distrikt Åparken, dag - personaleudgifter Forbrug 2004 Budget 2004 Tillægsbevilling 2004 I alt 2004 Afvigelse Rådhusområdet dag døgn Sikringsafdelingen (Omsorgsarbejde Mv.) * 004 Ældrechefen * 502 Plejehjemmet Torsbo * Plejehjemmet Kærbo * dag døgn Elforsyning * 122 Opvarmning - tek/bygn * Total Forbrug 2005 Budget 2005 Tillægsbevilling 2005 I alt 2005 Afvigelse Område 013 Organisation og Udvikling * Rengøringen * Ejendomsadministration * Forsikringer Bygninger * Forsikringer Personer * Socialchef Tina Boesgaard Larsen * 01 Distrikt Åparken, dag - personaleudgifter Rådhusområdet dag døgn Sikringsafdelingen (Omsorgsarbejde Mv.) * Ældrechefen * Plejehjemmet Torsbo * Plejehjemmet Kærbo * dag døgn 121 Elforsyning * Opvarmning - tek/bygn * Total

19 Forbrug Budget Tillægsbevilling Område I alt 2006 Afvigelse 013 Organisation og Udvikling * Rengøringen * Ejendomsadministration * Forsikringer Bygninger * Forsikringer Personer * Socialchef Tina Boesgaard Larsen * 01 Distrikt Åparken, dag - personaleudgifter Rådhusområdet dag døgn Sikringsafdelingen (Omsorgsarbejde Mv.) * Ældrechefen * Plejehjemmet Torsbo * Plejehjemmet Kærbo * dag døgn 121 Elforsyning * Opvarmning - tek/bygn * Total