Sakramenter Dåb, både barnedåb og bekendelsesdåb og nadver er de eneste to sakramenter kirken har.

Transkript

1 Kirkesamfund Kristen eller ikke kristen kirke? Fælles for de kirker, som vi har valgt at definere som kristne er, at de som kirke som tilbeder og bekender én Gud Faderen, Sønnen og Helligånden som Skaber, Frelser og Livgiver - i overensstemmelse med Bibelen og Den apostolske Trosbekendelse. Den reformerte kirke Den reformerte kirke er en protestantisk kirke, der udspringer af Calvins ( ) reformation i Schweiz. I Engelsk talende lande betegnes de som de presbyristanske kirker. Hver reformert menighed er en selvstyrende enhed med et eget ældsteråd bestående af menighedsmedlemmer, men man har et kirkemøde, en synode hvor alle menigheder i landet mødes. Den reformerte kirke fastholder generelt, at alle kan vælges til kirkens leder man tænker kirken nedefra. Det betyder at de ingen biskop har, men synoden er øverste instans. Dåb, både barnedåb og bekendelsesdåb og nadver er de eneste to sakramenter kirken har. Den reformerte kirke lægger megen vægt på ordet og i mindre grad på sakramenterne og udsmykning af kirkerummet. Kirkerummet i en reformert kirke er ofte præget af enkelhed ud fra tanken om at altre, billeder, orgler, blomster og er i fare for at overdøve Guds ord, som er det centrale. Vægtningen af ordet betyder at en prædiken gerne må være lang men at man kun har nadver ca. en gang om måneden. Mange reformerte kirker er præget af et stærkt socialt og etisk engagement i verden. Den reformerte kirkes slagord: Kirken skal fordi den er reformert altid reformeres! Den katolske kirke Den katolske kirke kaldes også Den romersk-katolske kirke og er det største kirkesamfund i verden. Den katolske kirkes grundlæggende struktur er den apostolske succession. en går tilbage til de første apostle, som havde en myndighed og autoritet over menighederne. Den myndighed og autoritet blev givet videre til biskopper eller opsynsmænd og derved har de deres myndighed overleveret direkte fra aposteltiden. Denne myndighed er givet videre til præsterne, der dermed har en stor autoritet i den katolske kirke. Paven er ifølge mange katolikker ufejlbarlig og kan udtale sig om tro og moral på hele kirkens vegne

2 på baggrund af sin autoritet. Pavedømmet beror på en guddommelig indstiftelse og nogle katolikker kalder Paven for Jesu stedfortræder på jorden, så Paven er den katolske kirkes overhoved. Den katolske kirke har syv sakramenter: dåb (barnedåb), nadver (realpræsens), skriftemål/ bod, konfirmation, ordination (diakon, præst og biskop), de syges salvelse ( den sidste olie ) og ægteskabet. Hvor flere protestantiske kirker lægger vægt på at skriften alene er udgangspunktet for kirken og forkyndelsen, så lægger den katolske kirke lægger den katolske kirke både vægt på skriften og på den tradition og de erfaringer, som kirkens folk har gjort sig siden kirkens begyndelse. Katolikker tror på at der er helgener, der er gået forud for os. Helgener har allerede nu del i Jesu herlighed og de går i forbøn for os. Jomfru Maria er en af de mest højt agtede helgener. Den katolske kirke lægger stor vægt på diakoni, socialt arbejde og skolevæsen. Den katolske kirke i Danmark er præget af mange katolske indvandre. Først var det europæiske immigranter men ide senere år er mange asiatiske kommet til. Den anglikanske kirke Den anglikanske kirke er en bred betegnelsen for den gamle engelske national kirke Church of England og alle dens datterkirker, de tilhører eller har tilhørt det britiske statssamfund. Den anglikanske kirke blev dannet under reformationen ved en løsrivelse fra Den romersk katolske kirke. Løsrivelsen var af mere nationalpolitiske end religiøse grunde og kirken har skiftevis fremstået overvejende katolsk og overvejende protestantisk og det har bidraget til den anglikanske kirkes store rummelighed. Den anglikanske kirke løsrev sig fra den katolske kirke men beholdte bispeembedet og fastholdte den apostolske succession (se den katolske kirke). Kirkens åndelige overhoved er ærkebiskoppen af Canteburry, som hvert 10. år samler hele kirken til en konference. Dåb (barnedåb) og nadver Book of Common Prayer (1559) fastlægger normen for Den Anglikanske Kirkes gudstjenesteliv. Biblen er normen for troen og brugen af fornuft ved tolkning af Biblen og ikke menneskers påfund. Lægger stor vægt på undervisning og moralsk oplæring. Man har altid vægtet moralens betydning inden for den sociale og politiske orden. De ortodokse kirker De ortodokse kirker en betegnelse for en række selvstændige kirker med rod i den østlige og sydøstlige del af Europa: russisk ortodoks, serbisk ortodoks, bulgarsk ortodoks, rumænske ortodoks, græsk ortodoks, og græsk-katolske. Man kalder nogle gange dem samlet for Den ortodokse - anatoliske (østlige) kirke. Mange af kirkerne er som navnene siger knyttet til en bestemt nationalitet, men fælles for de østlige ortodokse kirker er, at de har rod i de kirker, der

3 ved det store skisma i 1054 brød med paven i Rom. Hver enkelt af de ortodokse kirker har deres eget overhoved, en patriark eller en ærkebiskop. Patriarken i Konstantinopel har en æresforrang, men står ikke over de andre patriarker på samme måde som paven gør det i Den romersk katolske kirke. Den ortodokse kirke har se samme syv sakramenter som den Romersk katolske kirke har. Et bærende element er tanken om theosis, guddommeliggørelse, at hele skabningen er bestem til at blive guddommeliggjort gennem en frelsesproces, som er begyndt her på jorden i Jesus Kristus og i kirken virker denne guddommeliggørelse videre. Specielt for den ortodokse kirke er deres brug af ikoner, hellige billeder, hvori de guddommelige kræfter også virker. Ikoner er billeder af det guddommelige og tjener som fokuspunkt i forbindelse med bøn. Selve gudtjenestefejringen er et meget vigtigt element i den ortodokse kristendom og ligeså betyder de mange munke -og nonneklostre meget for den ortodokse kristenhed. Herfra rekrutteres de fleste biskopper, da de ikke må være gifte. Brødremenigheden Brødremenigheden er en bevægelse, der opstod i 1722 da en gruppe bøhmiske brødre flygtede fra den katolske kirkes forfølgelse og slog sig ned på grev Zinsensdorffs gods i Sachsen, Tyskland. Her grundlagde de kolonien Herrnhut. Man ønskede at være en vækkelsesbevægelse inden for de forskellige kirkesamfund, en kirke inden i kirkerne. er og konfessioner måtte ikke hindre forkyndelsen, men fællesskabet skulle bygge på kærlighed til hinanden. I 1773 kom Brødremenigheden til Danmark og slog sig ned i Christiansfeldt hvor de stadig holder til den dag i dag. Brødremenigheden har en meget flad struktur med en præst men ingen biskop. Den danske Brødremenighed er en del af et større internationalt fællesskab af brødre, Unitas Fratrum. Brødrene afholder hvert syvende år en synode på verdensplan og synode er Brødrenes øverste instans. Dåb (barnedåb) og nadver Fokus er på Biblen og den er den eneste rettesnor for troen, læren og livet. Da Biblen ikke indeholder ikke et læresystem mener man heller ikke at hemmeligheden om Jesus Kristus kan fattes eller indeholdes i noget menneskeligt udsagn. Man går ikke så meget op i dogmer og har modsat mange andre kirker ikke udviklet nogen speciel nadverlære. Det vigtigere at hjertet vindes for Frelseren end at hoved bliver fyldt med dogmer. Brødremenigheden har rod i pietismens og vækkelsesbevægelserne. Kirkernes kirkerum er præget af megen enkelthed, hvidkalkede vægge og ingen billeder. Præsten er iført et mørkt jakkesæt. Brødre menigheden har fra starten lagt stor vægt på ydremission. Der er ca. 300 medlemmer i Danmark

4 Metodistkirken Metodiskkirken udspringer af den anglikanske kirke i England i Kirkesamfundet lagde stor vægt på at man levede metodisk efter Biblens forskrifter og lagde vægt på disciplin og ordne i gudstjenesteliv og bøn samt i hjælpearbejdet for de svage. Heraf kommer ordet metodisme. Kirken vandt stor udbredelse i USA. Metodistkirken i Danmark er en frikirke hvor den øverste myndighed er årskonferencen bestående af alle præster samt et menighedsmedlem. Forsamlingen ledes af biskoppen over de nordiske kirker. Dåb (barnedåb) og nadver Livet frem for læren er det vigtige. Man lægger stor vægt på den personlige religiøse erfaring og at man lever metodisk i bestræbelsen på at leve som helliggjort. Det indebærer både en pietistisk inderlighed med fremhævelse af personlig omvendelse og en fortsat helliggørelse derefter. Denne helliggørelse indebærer også et stort socialt engagement. Det danske Baptistsamfund Baptistbevægelsen har sine rødder i England og baptist var oprindeligt et øgenavn for radikale protestantiske grupper. I Danmark vandt baptismen frem sammen med vækkelserne i begyndelsen af 1800 tallet. Baptistiske kirkesamfund er at af de mest betydningsfulde kirkesamfund i USA. I Danmark her der ca medlemmer. Baptist kirkerne lægger stor vægt på at den enkelte menighed på alle måder er uafhængige og fri i alle dispositioner, dvs. man er uafhængig af statsmagten og er ikke bundet af liturgiske og kirkeretslige forskrifter. Man lægger i ledelsesform og forkyndelse stor vægt på det almindelige præstedømme for der er ikke plads til nogen mellemmand mellem Gud og de troende. Det er menigheden der beslutter alt vedrørende menighedens liv og virke. I Danmark er baptistkirkerne forbundet i sammenslutningen Det danske Baptistsamfund. Dåb (voksendåb) og nadver. Baptist kommer af det græske ord for dåb og bevægelsen fik sit navn pga. sit dåbssyn. For at blive døbt forudsætter man en personlig tro og derfor kaldes dåben også de troendes dåb. Man afviser også barnedåb, da det ifølge baptisterne ikke er i overensstemmelse med Biblen. Ved dåben neddykkes hele kroppen i vand. Man lægger vægt på at man viderefører den tro og praksis som er bevidnet i Det Nye Testamente og urmenigheden.

5 Den danske pinsevækkelse Pinsevækkelsen har sit udspring i USA i begyndelsen af 1900 tallet. I navnet ligger at pinseunderet med åndsdåb og helliggørelse er udgangspunktet for sand kristentro. Pinsemenighederne har ingen fælles ledelse. Hver menighed er uafhængig og ledes af en forsamling af ældste. Forstanderen (præsten) er ældsterådets formand. Pinsevækkelsen anser sig selv for at vær en del af et større hele: Den universelle kirke. Pinsekirken har modsat de fleste andre kirker ingen sakramenter forstået som hellige handlinger, som hviler på guddommelig indstiftelse og til hvilke der er knyttet et løfte om nåde. Men man anser dåb og nadver som rituelle handlinger, som er foreskrevet i biblen. Dåb forudsætter en personlig tro ellers er den uden betydning og det gælder hvad enten det er barne eller voksendåb. Man taler også om åndsdåb, Helligåndens dåb, som er en særskilt oplevelse hvor kærligheden til Jesus intensiveres og man kan tale i tunger. Pinsevækkelsen lægger vægt på biblens autoritet og erfaringen, herunder den personlige frelseserfaring. Pinsevækkelsen ser det som sin opgave at genoplive urkristendommen. I gudstjenesten lægger man ikke megen vægt på symbolik og ceremonier, men derimod på den personlige oplevelse af sandheden og erfaringen Guds nærvær. Mange gudstjenester har et karismatisk præg med tungetale, helbredelse ved bøn og håndspålæggelse. Pinsevækkelsen lægger stor vægt på mission og er en af de hurtigst voksende kirker i verden. Den adventistiske kirke Kirkens fulde navn er Syvende dags Adventister. Kirken har som flere andre kirker sin oprindelse i 1800 tallets vækkelsesbevægelser i USA. Der var i USA på det tidspunkt en stor interesse for læren om Jesus genkomst. Baptistprædikanten William Miller ( ) forudsagde efter studier af Biblen at Jesu genkomst ville finde sted i Da det ikke skete, gik vækkelsen i opløsning. Men interessen for læren om Jesu genkomst førte til at Syvende Dags Adventisterne blev stiftet på en generalforsamling i 1863 i USA. I 1878 blev den første adventistmenighed i Danmark og i 1880 stiftedes Syvende Dags Adventistsamfundet i Danmark. menighederne er organiseret omkring en demokratisk valgt ledelse. Alle danske menigheder er samlet i en union, som samtidig indsætter præster i kirkerne. De europæiske kirker er organiseret i en division og hele kirken er organiseret i en generalkonference. Dåb (voksendåb) og nadver. Adventister praktiserer bekendelsesdåb. Dåben er en symbolsk handling, der understeger den døbtes tro. Dåben foregår ved neddykning i vand og forud er gået en undervisning i kristendom. Adventisterne udsprang af en tid hvor man fokuserede meget på Jesu andet komme eller genkomst,

6 den dag hvor Jesus kommer for at genskabe verden og føre den tilbage til den oprindelige stand som Gud havde skabt den fra begyndelsen. Selvom forventningen om at Jesus snart kommer igen, er drivkraften bag adventisternes mission og de ser det som deres opgave at berede på Jesu snarlige genkomst, så afviser de fleste adventister dog spekulationer om hvor og hvornår det vil ske, men kun at det vil ske i fremtiden. I navnet indgår også udtrykket den syvende dag, som er en henvisning til lørdagen, sabbatten, som adventister netop fejrer som et minde om den oprindelige skabelse. Derfor har man fra starten også lagt vægt på lørdagen som hviledag og gudstjenestedag. Ligeså fokuserede man også på sund levevis, afstandstagen fra alkohol og tobak samt man opfodrede folk til at leve vegetarisk. Frelsens Hær Bevægelsen blev grundlagt i London i Grundlæggerne, ægteparret William og Cathrine Booth var metodister. De lagde vægt på at nyomvendte også skulle være medarbejdere på andres frelse og heraf ordet Frelsens Hær (Engelsk: Salvation Army). Frelsens Hær arbejdede i byernes slum og slagordet var soap, soup and salvation (sæbe, suppe og frelse). Frelsens Hær kom til Danmark i 1887 og har i dag ca medlemmer i Danmark Frelsens Hær særegen er bl.a. deres uniformering og ranginddeling af medlemmer. Præsterne kaldes for officerer og medlemmer kaldes soldater. Som et af de første kirkesamfund accepterede de at kvinder kunne bestride alle poster i kirken. Frelsen Hær afviser ikke dåb og nadver, men praktiserer dem ikke. Derved understreger man at Gud også når folk uden om sakramenterne, selvom man ikke afviser at Gud også når mennesker i dåb og nadver. En anden begrundelse er at medlemmer af Frelsens Hær kommer fra forskellige kirkelige traditioner og opfattelse af sakramenter. Nogle fandt det også svært at acceptere kvindelige præster, hvilket Frelsen Hær accepterede. Desuden var en del af Frelsens Hærs medlemmer tidligere alkoholikere. Afvisningen er pragmatisk snare end teologisk begrundet. Bevægelsens lære er meget metodisk, og dens gudstjenester og dens mission bærer præg af sang, vækkelse og helliggørelse. Frelsens Hær er kendt for sit store sociale arbejde blandt fattige og udstødte. I deres arbejde kæmper de mod social uretfærdighed og personlig synd. Apostolsk Kirke Den Apostolske kirke har rod i pinsebevægelsen. Kirken har sit udspring i en vækkelse i i Wales. I 1916 går en række tidligere frikirker sammen og danne Den Apostolske kirke og i 1924 dannes Den Apostolske kirke i Danmark. Kirken har i Danmark ca døbte medlemmer og 800 børn og unge, der endnu ikke er blevet døbt. Hver menighed ledes af en præst/forstander og en gruppe af ældste, dvs. modne og ansvarlige

7 ledere. Hver menighed er selvstændig, men samlet under Den Apostolske kirke i Danmark. Et særegen ved Den Apostolske kirke som adskiller kirken fra Pinsebevægelsen er dens inspiration fra Apostlenes Gerninger. Menighedslivet ledes af fem tjenester: apostle, profeter, evangelister, hyrder og lærer. Kirken bliver ledt af apostle og profeter, som er kaldet af Gud, ofte gennem profeti. Den lokale menighed ledes af hyrder med evangelister og lærer som støttefunktioner. Navnet Apostolsk kirke kan ledes tilbage til dette forsøg på at genoprette en nytestamentlig/apostolsk ledelse i kirken. Dåb (voksendåb) og nadver. Kun folk, der har en personlig tro og overbevisning kan blive døbt. Dåb sker ved neddykning i vand. Ligesom pinsekirken lægger Den Apostolske kirke også vægt på Helligåndens dåb, dvs. en indre fylde af Guds Helligånd og får en personlig erfaring heraf, ikke at forveksle med dåben nævnt ovenfor. Kirken kalder sig selv karismatisk og henviser derved til en række særlige gaver, som Gud udruster mennesker med, så som evner til at profetere, helbrede ved bøn, forbøn og tungetale. Disse nådegaver udfoldes ved møder og gudstjenester. Den personlige erfaring samt helliggørelse vægtes højt. Kirken lægger også megen vægt på mission. Kilde: Kristne Kirkesamfund i Danmark; Gads religionsleksikon Kirker der også definerer sig som kristne, men som ikke bekender sig til den treenige Gud: Jehovas vidner Jehovas Vidner er en bevægelse grundlagt i 1881 i USA af Charles Taze Russell under navnet Vagttårnets Bibel og Traktatselskab. Bevægelsen udsprang af en tid hvor man i USA havde en stærk forventning om dommedag og Jesu genkomst. Russell forudsagde Jesu genkomst ville ske i 1874 og jordens undergang i Der er ca Jehovas Vidner i Danmark Menighederne mødes ugentligt i deres Rigssale. Bevægelsen ledes fra hovedkvarter i Brooklyn, New York. Dåb (voksendåb) Bevægelsen lægger stor vægt på mission og baserer sin læsning af biblen på en meget fundamentalistisk læsning samtidig med at man fokuserer på en forventning af dommedags komme og Kristi herredømme på jorden. Jehovas Vidner tager udgangspunkt i ideen om at Gud er én og derfor afviser man at Gud er treenig. Jesus er ikke guddommelig men den første af Guds skabninger og derved underordnet Gud. Man

8 afviser at Faderen, Sønnen og Helligånden tilsammen er Gud. Man afviser også de oldkirkelige bestemmelser og har deres egen oversættelse af Biblen. Ved jordens undergang (Hamageddon) vil Gud opbygge et rige på for de troende. Bevægelsen ser statsmagt, regeringer og andre religioner som Satans tjenere. Af den grund er Jehovas Vidner traditionelt militærnægtere og stemmer ikke ved valg. Bevægelsen lægger stor vægt på mission ved bl.a. omdeling af bladene Vagttårnet og Vågn op samt opsøgende arbejde i byer og ved døre i private hjem. Mormonkirken Historisk Kirken kaldes også Jesu Kristi Kirke af De Sidste Dages Hellige. Kirken blev grundlagt i staten New York, USA i 1830 af Joseph Smith. Joseph Smith fik i 1823 en åbenbaring af englen Mormoni. Kirken ser sig hverken som en katolsk eller en protestantisk kirke, men en kirke der vil genoprette det den oprindelige kirke. Der er ca Mormoner i Danmark. Kirken har hovedkvarter i Salt Lake city i staten Utah, USA. Kirken er organiseret på samme måde, som man mener, Jesus indrettede den tidlige kirke, nemlig med en profet, en af Gud udvalgt person som jordisk leder og dertil tolv apostle. Dåb og nadver. Nulevende kan også lade sig døbe på afdødes slægtninges vegne. Mormoner baserer deres lære på Biblen og Mormons Bog, som er et skrift Joseph Smith fik igennem en åbenbaring af englen Moroni og skrev herefter Mormons Bog, samt to andre helligeskrifter og Pagter samt Den kostelige Perle. Mormonerne lever også efter de befalinger Gud giver igennem sine profeter, dvs. ledere af kirken. Derfor er nutidsåbenbaring en vigtig del af mormonernes lære. Kirken afviser de oldkirkelige trosbekendelser. Ifølge kirken vil Jesus vende tilbage til jorden og oprette Zion, det kommende Guds rige i USA, der anses som det nye Jerusalem. Kirken har tidligere været i strid med omverden pga. den nu ophørte praksis med flerkoneri. Mormonkirken anser sig selv for den eneste kristne kirke, som er bemyndiget af Jesus Kristus og mormonkirken afspejler ifølge dem selv den oprindelige kirke, som Jesus har åbenbaret igen for profeten Joseph Smith. Mormoner afholder sig fra tobak, alkohol, kaffe og te da Joseph Smith gav mormonerne en sundhedslov herom. Kirken har en effektiv missionsvirksomhed og er blandt de hurtigst voksende kirker. I livet skal man lære, erfare, forbedre og udvikle sig og den udvikling fører til guddommelighed. Det opnås gennem lydighed mod Guds bud og befalinger.