Mini-guide til DGNB. Certificering af bæredygtigt kontorbyggeri i Danmark

Transkript

1 Mini-guide til DGNB Certificering af bæredygtigt kontorbyggeri i Danmark

2 DK-GBC Jan 2014

3 3 Introduktion Green Building Council Denmark (GBC) er en nonprofit organisation, der arbejder for at udbrede bæredygtighed i byggebranchen lige fra masterplaner for bydele til det færdige byggeri. GBC blev stiftet i 2010 af et bredt udsnit af den samlede byggebranche omfattende investorer, bygherrer, rådgivere, leverandører, finansielle virksomheder, revisorer og advokatvirksomheder. Alle med et ønske om at gøre bæredygtighed synligt i byggeriet. Foreningens mål er at forbedre bæredygtigheden i såvel byggeriet som i det omgivende miljø ved at arbejde mod et fælles målbart certificeringssystem. Et system, der radikalt forandrer de måder, vi udvikler og varetager byggeprojekter på hvad enten det gælder design, projektering, gennemførelse, renovering eller vedligeholdelse. DGNB systemet i Danmark DGNB systemet i Danmak tager afsæt i kriterier udviklet af organisationen DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) i Tyskland. Systemet er i første omgang målrettet nye kontor- og erhvervsbyggerier, og der udvikles løbende certificeringssystemer for andre bygningstyper også. Inden for den nærmere fremtid forventes systemer klar til certificering af "Boliger over seks enheder, Skoler/institutioner, Hospitaler, Eksisterende byggerier samt Bydele. Vi informerer løbende om fremskridt i udviklingen af nye certificeringssystemer på vores hjemmeside og via vores nyhedsbrev. Derudover videreudvikler GBC værktøjer til vurdering af bygningers totaløkonomi (LCC) og samlede miljøpåvirkning over en levetidscyklus (LCA). GBC tilbyder undervisning i ovenstående værktøjer, ligesom vi uddanner konsulenter og auditorer i DGNB certificeringssystemet i Danmark. Denne publikation Mini-guiden er en introduktion til DGNB-certificering i Danmark og har til formål at give læseren et indblik i, hvordan hvert enkelt kriterie har betydning for et byggeris samlede bæredygtighed. Mini-guiden tager afsæt i kriterierne for bygningskategorien Nye kontor- og erhvervsbyggerier, som er det første og grundlæggende certificeringssystem inden for DGNB standarden. Du er altid velkommen til at kontakte foreningens sekretariatet på [email protected] for mere information om DGNB certificering i Danmark. Læs mere om Green Building Council Denmark på hvor du også kan abonnere på vores nyhedsbrev.

4 4 Ramboll Main Office - DGNB Certifikat, Bronze

5 5

6 6 INDHOLD HELHEDSTANKEGANGEN I DGNB 7 DGNB = bæredygtighed på formel 8 DGNB-systemet i Danmark 9 Bedømmelse af bygningen 10 Evalueringsmatricen 11 Hvorfor skal en bygning DGNB certificeres? 12 Hvordan bliver en bygning DGNB certificeret? 13 MILJØ 14 Livscyklusvurdering (LCA) 14 Kriterie 2: Ozonnedbrydning (ODP) 14 Kriterie 3: Fotokemisk ozondannelse (POCP) 15 Kriterie 4: Forsuring (AP) 15 Kriterie 5: Næringssaltbelastning (EP) 15 Globalt og lokalt miljø 16 Kriterie 6: Risiko for det lokale miljø 16 Kriterie 8: Bæredygtig ressourceanvendelse 16 Ressourceforbrug og affald 16 Kriterie 10: Fossilt primærenergibehov (indgår i LCA) 16 Kriterie 11: Primærenergibehov og andel af vedvarende energi (indgår i LCA) 16 Kriterie 14: Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning 16 Kriterie 15: Arealbehov 17 ØKONOMI 18 Levetidsomkostninger (LCC) 18 Kriterie 16: Levetidsomkostninger 18 Værdiudvikling 19 Kriterie 17: økonomisk fremtidssikring 19 SOCIAL 20 Sundhed, komfort og brugertilfredshed 20 Kriterie 18: Termisk komfort, vinter 20 Kriterie 19: Termisk komfort, sommer 20 Kriterie 20: Luftkvalitet indendøre 21 Kriterie 21: Akustisk komfort 21 Kriterie 22: Visuel komfort 22 Kriterie 23: Brugerstyring 22 Kriterie 24: Kvalitet af nære udearealer 22 Kriterie 25: Tryghed og sikkerhed 23 Funktionalitet 23 Kriterie 26: Tilgængelighed 23 Kriterie 27: Arealudnyttelse 23 Kriterie 28: Fleksibilitet for anden anvendelse 24 Kriterie 29: Offentlig adgang 24 Kriterie 30: Forhold for cyklister 25 Æstetik 25 Kriterie 31: Design og byudvikling 25 Kriterie 32: Bygningsintegreret kunst 25 TEKNIK 26 Teknisk udførelse 26 Kriterie 33: Brandsikkerhed 26 Kriterie 34: Støj- og lydisolering 26 Kriterie 35: Klimaskærmens kvalitet 28 Kriterie 40: Renhold og vedligehold 29 Kriterie 42: Demonterbarhed og genanvendelse 29 PROCES 30 Planlægning 30 Kriterie 43: Kvalitet i projektforberedelse 30 Kriterie 44: Integreret designproces (IDP) 30 Kriterie 45: Strategi for planlægning 32 Kriterie 46: Bæredygtighed i udbudsfasen 33 Kriterie 47: Etablering af forudsætninger for optimal administration og drift 33 Kriterie 48: Miljømæssig påvirkning af byggeplads og konstruktionsproces 34 Kriterie 49: Kvalitetssikring ved valg af udførende virksomheder 34 Konstruktioner 34 Kriterie 50: Kvalitetsledelse 34 Kriterie 51: Commissioning (idriftsættelse) 35 OMRÅDE 36 Kriterie 56: Risici ved lokalisering 36 Kriterie 57: Påvirkning fra omgivelser 36 Kriterie 58: Området renommé og sociale forhold 37 Kriterie 59: Miljøvenlig transport 37 Kriterie 60: Serviceudbud 38 Kriterie 61: Forsyningsgrid 38

7 7 HELHEDSTANKEGANGEN I DGNB "Menneskeheden har muligheden for at gøre udviklingen bæredygtig - for at sikre at den imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov. Således lød ordene i Brundtland-rapporten fra De første spæde skridt mod et mere bæredygtigt samfund var taget. Fem år senere blev ordene konkretiseret i Rio-erklæringen, som opdelte bæredygtighed i tre ligeværdige dele: Miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Samtidig blev kravet om bæredygtig produktion mv. indarbejdet i den danske miljøbeskyttelseslovs formålsparagraf, og offentlige instanser fik dermed pligt til at understøtte samfundets bæredygtige udvikling i anlæg og drift. Den miljømæssige bæredygtighed omfatter parametre som energieffektivitet, ressourceforbrug, brug af fornyelige ressourcer, evnen til at minimere miljø- og klimapåvirkninger globale som lokale, samt reduktion i påvirkningen af biodiversitet. Den økonomiske bæredygtighed har fokus på bygningens værdioptimering på driftssiden og omfatter bl.a. byggeprojektets evne til at minimere driftsomkostninger, muligheden for højere udlejningspriser, bedre mulighed for udlejning, forøget produktivitet hos brugeren af bygningen, værdistabilitet og bedre finansieringsmuligheder. Den sociale bæredygtighed har at gøre med bygningens værditilførsel på brugersiden, herunder brugertilfredshed og velvære, bedre indeklima, øget fleksibilitet, tilgængelighed for alle samt tryghed og sikkerhed. De tre aspekter af bæredygtighed viser tilsammen vejen mod en bedre bygning. Langt det meste kan betragtes som sund fornuft, men udfordringen kommer i det øjeblik, vi ønsker at måle på bæredygtigheden for hvordan gør vi bæredygtigheden målbar? Rio-erklæringens definition på bæredygtighed fra Miljømæssige bæredygtighed Sociale bæredygtighed Økonomiske bæredygtighed

8 8 HELHEDSTANKEGANGEN I DGNB DGNB = bæredygtighed på formel Man kan sige, at DGNB er en metode, der sætter bæredygtigheden på formel. Dermed bliver det muligt at sammenligne individuelle bygninger ud fra et fælles sæt kriterier og samtidig sikre en entydig, målbar standard for alle bygninger, der certificeres efter ordningen. DGNB-certificeringen er udviklet i Tyskland og har som sin væsentligste egenskab, at den omfatter hele bygningens livscyklus. Det betyder, at der arbejdes ud fra en holistisk og fleksibel tilgang, der tilgodeser bygningens samlede bæredygtige formåen dens performance. Måleenhederne i DNGB har afsæt i de oprindelige tre bæredygtighedsaspekter fra Rioerklæringen (miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed), og herudover er teknik og proces lagt ind som to tværgående elementer, der påvirker de tre øvrige. I DGNB betegnes alle elementer som kvaliteter. DGNB-certificeringen vægter de fem forskellige kvaliteter, inden den endelige score for bygningen kan beregnes. Miljømæssig, økonomisk, social samt teknisk kvalitet vægter med hver 22,5 %, mens proces vægtes med 10 %. Områdets kvalitet beregnes særskilt og påvirker derfor ikke vurderingen af selve bygningen. Det er dog et krav for at opnå en certificering, at områdets kvalitet evalueres. Hver kvalitet er yderligere opdelt i kriteriegrupper, som igen er opdelt i underkriterier, der indeholder relevante parametre til vurdering af den enkelte kvalitet. Den samlede oversigt over kvaliteter, kriteriegrupper, kriterier og underkriterier kan ses i evalueringsmatricen på side 11. Kvaliteter samt vægtning af disse i DGNB-ordningen % Miljømæssig kvalitet 22.5 % Økonomisk kvalitet 22.5 % Sociokulturel og Funktionel kvalitet Områdets kvalitet 10 % Proceskvalitet 22.5 % Tekniskkvalitet

9 9 DGNB-systemet i Danmark Den første danske version af DGNB-certificeringen blev lanceret i foråret Systemet er resultat af en stor frivillig indsats fra tekniske eksperter i byggebranchen, som har gennemgået og bearbejdet de tyske kriterier, så de er tilpasset danske standarder, praksis og lovgivning. Der indgår i alt 48 vurderingskriterier i den danske version, som er opstillet nedenfor: MILJØ (11 kriterier), f.eks. Forsuring Materialer Drikkevandsforbrug Arealbehov ØKONOMI (2 kriterier) Levetidsomkostninger (konstruktion, forbrug, renholdelse, vedligehold og levetider) Fleksibilitet for anden anvendelse SOCIAL (15 kriterier), f.eks. Indeklima (og dermed produktivitet og sygefravær) Kvalitet af nære udearealer Tryghed og sikkerhed Tilgængelighed Forhold for cyklister Design Bygningsintegreret kunst TEKNIK (5 kriterier), f.eks. Brandsikkerhed Klimaskærmens kvalitet Renhold og vedligehold Demonterbarhed og genanvendelse PROCES (9 kriterier), f.eks. Kvalitet i projektforberedelse Strategi for planlægning Bæredygtighed i udbudsfasen Kvalitetssikring ved valg af udførende virksomheder Commissioning (idriftsættelse af bygningen) OMRÅDE (6 kriterier), f.eks. Forhold omkring bygningens lokalisering Områdets renommé og sociale forhold Miljøvenlig transport Serviceudbud I ordningen er der to afgørende kriterier, som skal overholdes for, at bygningen overhovedet kan certificeres. Dette er kriterie 20 (luftkvalitet indendørs) og 26 (tilgængelighed).

10 10 HELHEDSTANKEGANGEN I DGNB Bedømmelse af bygningen Den endelige vurdering af bygningens score foretages via evalueringsmatricen på side 11. Matricen indeholder samtlige kriterier og underkriterier samt de opnåede points. Ud for hvert kriterie angives i matricen de tilhørende evalueringspoints, hvor 10 points i alle kriterier er maksimum. For kriterier med tilhørende underkriterier angives checkliste-points ud for underkriterierne. Disse omregnes automatisk til evalueringspoints og udgør dermed den samlede score for det pågældende kriterie. Hvert kriterie vægtes med en faktor 1, 2 eller 3 inden kvalitetens samlede antal points beregnes. Det bliver herpå muligt at foretage en samlet vurdering af bygningen. Resultatet angives som antal % i forhold til maksimalt opnåelige point. Til slut tildeles bygningen bronze, sølv eller guld, såfremt dette er opnået. Tildeling af bronze, sølv eller guld gives efter følgende måde: Samlet pointsum Minimum point i hver kvalitet Certifikat Fra 50% 35% bronze Fra 65% 50% sølv Fra 80% 65% guld DGNB evalueringsmatricen Evalueringsmatricen, der danner grundlag for vurderingen af bygningen, ses på højre side i en let forkortet version.

11 11 DGNB evalueringsmatricen Temaområde Kriteriegruppe Kriterier Opnåede point Max. point Vægtning Opnåede vægtningspoint max. vægtningspoint Opnåede point for kriteriegruppe Max. point for krtieriegruppe Grupperesultater index Gruppe vægtning Samlet resultat index Global opvarmning Livscyklusvurdering (LCA) Ozonnedbrydning Fotokemisk ozondannelse Forsuring Næringssaltbelastning Miljø Globalt og lokalt miljø Risiko for det lokale miljø Bæredygtig ressourceanvendelse % 22.5 % Fossilt primærenergibehov Ressourceforbrug og Affald Primærenergibehov og andel af vedvarende energi Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning Arealbehov Økonomi Levetidsomkostninger økonomisk fremtidssikring Levetidsomkostninger Økonomisk fremtidssikring % 22.5 % Termisk komfort, vinter Termisk komfort, sommer Social Sundhed, komfort og brugertilfredshed Funktionalitet Luftkvalitet indendøre Akustisk komfort Visuel komfort Brugerstyring Kvalitet af nære udearealer Tryghed og sikkerhed Tilgængelighed Arealudnyttelse Fleksibilitet for anden anvendelse Offentlig adgang Forhold for cyklister % 22.5 % 86.3% (Guld) Æstetik Design og byudvikling Bygningsintegreret kunst Brandsikkerhed Støj- og lydisolering Teknik Teknisk udførelse Klimaskærmens kvalitet Renhold og vedligehold % 22.5 % Demonterbarhed og genanvendelse Kvalitet i projektforberedelse Integreret designproces (IDP) Strategi for planlægning Proces Planlægning Bæredygtighed i udbudsfasen Etablering af forudsætninger for optimal administration og drift Miljømæssig påvirkning af byggeplads og konstruktionsproces Kvalitetssikring ved valg af udførende virksomheder % 10.0% konstruktion Kvalitetsledelse Comissioning Risici ved lokalisering Påvirkning fra omgivelser Område Område Områdets renommé og sociale forhold Miljøvenlig transport Serviceudbud Forsyningsgrid % Eksempel på evalueringsmatrix for en DGNB guld certificeret bygning.

12 12 HELHEDSTANKEGANGEN I DGNB Hvorfor skal en bygning DGNB certificeres? En DGNB certificering er garanti for en bæredygtig bygning, hvor bæredygtigheden er tænkt ind i alle aspekter af bygningen. En af fordelene ved DGNB er, at certificeringen omfatter alle stadier af byggeprocessen og dermed også processen omkring de første indledende beslutninger, som er så vigtige for et godt resultat. Derudover er systemet unikt i forhold til andre systemer idet, det er tilpasset dansk lovgivning, byggeskik og materialevalg m.m. af tekniske eksperter fra alle dele af byggebranchen samt vidensinstitutioner. Følgende eksempler konkretiserer fordelene ved en DGNB certificering: Fremtidssikring af bygningen En DGNB certificeret bygning har certifikat på, at bygningen er bæredygtig. Dette certifikat vil være en kvalitetsgaranti for bygningen også mange år efter opførelsen, hvor bygningen f.eks. skal sælges eller have nye lejere. Certifikatet kan ligefrem sikre en større gensalgspris og lette den fremtidige udlejning af bygningen. Aktivt bidrag til bæredygtighed Certifikatet viser, i en kvantificerbar målestok, de positive virkninger af en bygning på miljø, økonomi og samfund. Certifikatet garanterer, at bygningen performer bedre og mere bæredygtigt end de lovmæssige krav og generel praksis. Sikkerhed for succes Certificeringsprocessen giver allerede i den tidlige planlægningsfase en høj grad af sikkerhed for, at de oprindelige ønsker og mål for en bygning også kan nås for den færdige bygning. Succesen sikres gennem den detaljerede planlægning af alle parametre i byggeriet. Minimeret risiko Certificeringsprocessen fremmer en integreret planlægning under opførelsen. Dette fører til en klar og veldefineret proces, større gennemsigtighed og mulighed for optimeret byggeri, mens det samtidig minimerer risici i forbindelse med opførelse, drift, renovering og nedbrydning. Praksisorienteret planlægningsværktøj DGNB og de tilhørende værktøjer er udviklet af praktikere for praktikere. Dette understøttes af projektets ejere og designere i en målrettet proces mod at udvikle bæredygtige bygninger. Fokus på livscyklus Certificeringen er baseret på bygningens samlede livscyklus, der er nødvendig for en evaluering af bæredygtighed. Fokus på levetidsomkostninger DGNB omfatter en vurdering af levetidsomkostninger (LCC), hvilket indebærer en samlet vurdering af udgifterne ved en bygnings opførelse og drift. Ordningen gør dermed op med f.eks. billige anlægsudgifter og dårlige installationer, der på grund af den dyre drift gør det billige anlæg til det dyreste set over en længere periode. Fokus på kvalitet En bygning med et DGNB-certifikat er ejerens garanti for et præstationsfremmende arbejdsmiljø med høj brugertilfredshed. Dette kommer bl.a. af certificeringssystemets store fokus på indeklima og materialer, fokus på kvalitet, fokus på arbejdsmiljø og høj brugertilfredshed og dermed betydning for produktivitet og sygefravær. Samtidig er den bæredygtige bygnings fleksible konstruktion med til at øge anvendelsesmulighederne for bygningen gennem en livscyklus og dermed give den øget brugsværdi. Effektiv markedsføring Certifikatet fungerer som et kommunikationsværktøj for investorer, ejere og brugere - det dokumenterer et engagement i bæredygtighed. Et fleksibelt system Systemet er fleksibelt i det daglige arbejde, fremmer innovation og har den fordel, at det vurderer hele bygningens ydeevne og ikke blot enkelte foranstaltninger. Bygherre og designere får dermed et stort spillerum for at nå målene.

13 13 Hvordan bliver en bygning DGNB certificeret? Hvis en bygherre ønsker at få et DGNB certifikat for et planlagt byggeri, skal han tilkoble en DGNB konsulent eller auditor, som på baggrund af sin uddannelse er bekendt med kravene i DGNB certificeringen. Konsulenten/auditoren rådgiver bygherren om alle spørgsmål vedrørende bæredygtigt byggeri, formulerer målene for det planlagte byggeri og sørger for, at planlægningsgruppen gennemfører de aftalte kriterier for bæredygtighed. Konsulenten/auditoren opsummerer målene for projektet i et samlet dokument. Vejen til certificering fremgår af figuren. En nærmere beskrivelse findes desuden på Green Building Council s hjemmeside Vejen til certificering (Såfremt bygherre ikke ønsker en præcertificering kan trin 3-5 i modellen nedenfor udelades) Registrering af byggeprojekt hos GBC Auditor/bygherre fastsætter ambitionsniveau for bygningen; guld, sølv eller bronze Indsendelse af dokumentation til præcertificering GBC udfører conformity check til præcertificering Udstedelse af præcertifikat til markedsføring i guld, sølv eller bronze Auditor indsender endelig dokumentation til conformity check GBC udfører conformity check Udstedelse af endeligt certifikat i guld, sølv eller bronze Conformity check: Tredjepartsevaluering af den indsamlede dokumentation

14 14 MILJØ Miljømæssig kvalitet sikrer, at bygningens påvirkning på både det globale og lokale miljø reduceres mest muligt. Herunder indgår den miljømæssige påvirkning fra bygningens drift og materialer, som vurderes via en livscyklusvurdering (LCA). Derudover vurderes brugen af ressourcer i form af træ og vand samt behov for bebygget areal til bygningen. Kriterier i miljømæssig kvalitet: Livscyklusvurdering (LCA) 01 Global opvarmning (GWP) 02 Ozonnedbrydning (ODP) 03 Fotokemisk ozondannelse (POCP) 04 Forsuring (AP) 05 Næringssaltbelastning (EP) Globalt og lokalt miljø 06 Risiko for det lokale miljø 08 Bæredygtig ressourceanvendelse Ressourceforbrug og affald 10 Fossilt primærenergibehov 11 Primærenergibehov og andel af vedvarende energi 14 Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning 15 Arealbehov ressourceforbrug samt eventuelle aspekter ved bygningens materialer, drift og vedligehold, der medfører en ekstra belastning i den samlede LCA. Desuden kan man via LCA også sammenligne produkter og dermed finde mere miljørigtige alternativer. Den livscyklusvurdering, som anvendes i DGNB, ligger tæt op ad de europæiske standarder (CEN TC 350), men DGNB-vurderingen tager sigte på fremadrettet i en beregningsperiode på 50 år at ensrette de LCA er, der er foretaget under DGNB. Vurdering af kriterie 1-5 samt 10 og 11 foretages via et LCAværktøj, der er angivet af GBC. Kriterie 01: Global opvarmning (GWP) Mål: Kriterie 1 skal sikre en minimering af skader på det globale miljø forårsaget af global opvarmning. Livscyklusvurdering (LCA) Livscyklusvurderingen (LCA) udgør ca. 13 % af hele DGNB-certificeringen. Den dækker kriterierne 1-5 og 10-11, hvor kriterierne 1-5 beskriver bygningens potentielle miljøpåvirkninger og kriterierne bygningens forbrug af energiressourcer. Valget af materialer bliver derfor en væsentlig parameter i den samlede bygnings DGNBvurdering. LCA dækker over produktfasen (udvinding af ressourcer, produktion af materialer og transport til produktionssted), drift- og vedligehold (energiforbrug, fornyelse af materialer (inkl. transport og end-of-life af det udskiftede materiale) samt end-of-life (affaldsbehandling og genanvendelse). Livscyklusvurderingen bruges til at danne et overblik over miljøpåvirkninger fra bygningen, Metode: Vurdering af det globale opvarmningspotentiale for bygningen (GWP B ) opdeles på henholdsvis konstruktion inklusiv materialer (GWP C konstruktion, vedligehold, end-of-life) og drift (GWP O opdelt på el og varme). Begge dele beregnes for den aktuelle bygning og holdes efterfølgende op mod en referencebygning. Kriterie 02: Ozonnedbrydning (ODP) Mål: At reducere de emissioner, der bidrager til nedbrydelsen af ozonlaget. Ozon er i stand til at absorbere de kortbølgede UV-stråler og udsende stråling med længere bølgelængde i alle retninger. På den måde beskytter ozonlaget jorden, forhindrer en overdreven opvarmning af jordens overflade og beskytter os mod UV-A og UV-B-stråling. En ophobning af R11 i atmosfæren bidrager til en destruktion af ozonlaget. Konsekvenserne er f.eks. tumordannelse hos mennesker og dyr samt afbrydelse af fotosyntesen.

15 15 Metode: ((Angives i kg R11 ækvivalenter / m² pr år) Samme beregningsfremgang som i kriterie 01. Kriterie 03: Fotokemisk ozondannelse (POCP) Mål: At reducere den fotokemiske ozondannelse nær jordoverfladen, som sker, når gasser som f.eks. nitrogenoxid eller hydrocarbon udsættes for UV-stråling. Ozonen er skadelig for mennesker og angriber luftvejene. Problemet kendes også som sommersmog. Metode: (Angives i kg C 2 H 2 ækvivalenter / m² pr år) Samme beregningsfremgang som i kriterie 1. Kriterie 04: Forsuring (AP) Mål: Reduktion af forsuring af miljøet. Forsuring betyder stigning af koncentration af H-ioner i luften, vandet og jorden. Luftbåret forurening som f.eks. svovl og nitrogen går i forbindelse med vand og skaber svovlsyre og / eller salpetersyre, der falder til jorden som "syreregn". Tre af de væsentligste effekter af dette er skovdød, fiskedød samt korrosion af historiske bygninger. Metode: (Angives i kg SO 2 ækvivalenter / m² pr år) Samme beregningsfremgang som i kriterie 1. Kriterie 05: Næringssaltbelastning (EP) Mål: At reducere belastningen af de næringssalte, der opstår, når jord og vandområder overgår fra en næringsfattig til en næringsrig tilstand. Tilstanden ændres bl.a. af de fosforog kvælstofforbindelser, der opstår ved fremstilling af byggematerialer og via forbrændingsemissioner, der kommer i kontakt med vand. Denne ændring i tilgængelige næringsstoffer øger dannelsen af bl.a. alger i vandområder, som kan føre til større fiskedødelighed. Globalt og lokalt miljø Kriterie 6: Risiko for det lokale miljø Mål: At reducere risikoen for bygningens omgivelser, mennesker og det lokale miljø ved at minimere, undgå eller erstatte toksiske byggematerialer. Metode: I dette kriterie vurderes en række stoffer som f.eks. halogenerede køle- og drivmidler, tungmetaller m.m. med henblik på enten at få stofferne/materialerne reduceret, erstattet eller helt at lade dem udgå. CFC og HCFC har betydning for ozonlag og drivhuseffekt. HFC har betydning for drivhuseffekten. Halogenerede og delvist halogenerede drivmidler HCFC og CFC benyttes ofte som drivmidler. HCFC kan erstattes med drivmidlet propan eller drivmidlet butan. Tungmetaller Herunder vurderes bly, tin, cadmium, chromium VI (hexavalent chrom), kobber og zink. Biocider Findes bl.a. i konserverings- og beskyttelsesmidler, maling, overfladelim og træbeskyttelsesmidler Farlige stoffer Herunder SVHC (Substances of Very High Concern), som påvirker hormonsystemet, er kræftfremkaldende, nedbryder ozonlaget og ophobes i fødevarekæden eller i naturen Organiske opløsningsmidler og blødgørere Ovenstående vurderes for følgende bygningsdelskomponenter, hvor alle lag i opbygningen vurderes inkl. lim og grunder: Gulvopbygning inkl. fundament Ydervægsopbygning Indervægsopbygning Loftopbygning Tagopbygning Underjordisk parkering Metode: (Angives i kg PO 4 ækvivalenter / m² pr år) Samme beregningsfremgang som i kriterie 1.

16 16 MILJØ Kriterie 8: Bæredygtig ressourceanvendelse Mål: At bidrage til at minimere afskovning og ødelæggelse af verdens skove. Dette sikres ved at fremme anvendelsen af bæredygtigt produceret træ og træprodukter samt genbrugstræ. Et centralt aspekt er kravet om tredjeparts verificering af bæredygtig produktion: Træ og træprodukter skal være FSC- (Forest Stewardship Council) eller PEFC- (Programme for Endorsement of Forest Certification) certificeret. Bevis for FSC/ PEFC-certificering sikres ved: 1) at leverandøren er FSC/PEFC sporbarhedscertificeret (CoC) (bevis for at leverandøren kan levere et certificeret produkt) OG 2) at leverandørens følgeseddel eller faktura specificerer, at produktet er FSC- eller PEFCcertificeret (bevis for at produktet, man køber, også er sporbarhedscertificeret). Genbrugstræ omfatter for eksempel træ, der har været brugt i andre projekter så som stillads eller afdækning/afskærmning. Metode: Alt træ brugt i byggeprocessen er omfattet af kriterium 8 også træ, der f.eks. bruges til sikkerhedsafskærmning i opførelsesfasen. Der gives point efter følgende tre niveauer: 1. Træ med oprindelse uden for EØS er FSC- eller PEFC-certificeret 2. Minimum 50% af alt træ er FSCeller PEFC-certificeret 3. Minimum 80% af alt træ er FSC- eller PEFC-certificeret Ressourceforbrug og affald Kriterie 10: Fossilt primærenergibehov (indgår i LCA) Mål: Forbruget af ikke-vedvarende energikilder skal reduceres mest muligt. Forbruget af ikkevedvarende energi til konstruktion, drift, vedligehold samt nedtagning medtages i denne vurdering. Dette kriterie er en del af livscyklusvurderingen. Primær energi er den energi, der er tilgængelig fra naturligt eksisterende energikilder. Inkluderet er ikkevedvarende energikilder såsom kul, olie, naturgas og uran. Metode: (Angives i kwh/m² pr år) Samme beregningsfremgang som beskrevet for kriterie 1. Kriterie 11: Primærenergibehov og andel af vedvarende energi (indgår i LCA) Mål: Det samlede behov for primær energi skal minimeres, og andelen af vedvarende energi i forsyningen af bygningen skal maksimeres. Dette kriterie er en del af livscyklusvurderingen. Vedvarende energikilder er f.eks. biomasse, solstråling, geotermisk energi, vandkraft, og vindenergi. Den samlede værdi for det primære energibehov evalueres, og andelen af vedvarende energi beregnes. Metode: (Angives i kwh/m² pr år) Vurdering af kriterie 11 opdeles i to underkriterier Total primærenergibehov (PE tot ) 11.2 Andel af vedvarende energi (PE e ) Samme beregningsfremgang som angivet for kriterie 1. Andelen af vedvarende energi beregnes som en procentdel af forholdet mellem vedvarende primærenergi og det totale primære energibehov. Kriterie 14: Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning Mål: Forbruget af drikkevand og udledning af spildevand skal reduceres. Trods, der de fleste steder i Danmark er rigelig forsyning af vand, er der flere steder mangel på drikkevand af høj kvalitet. Først efter omfattende filtrering, hvor naturligt forekommende jern og mangan, pesticider og nitrat fra landbruget samt andre skadelige stoffer er fjernet, kan vand anvendes som drikkevand.

17 17 Behandlingen af spildevand i et renseanlæg er bekosteligt, hvorfor mængden af spildevand skal reduceres ved bl.a at undgå udledning af regnvand til spildevandsledningerne. Højt koncentreret spildevand giver en mere effektiv rensning. Nedsivning eller anvendelse af regnvand på grunden er derfor at foretrække frem for at føre den i kloaksystemet. Nedsivning bidrager til stabilisering af grundvandsspejlet, og fordampning bidrager til forbedring af mikroklimaet. Regnvand kan erstatte drikkevand til feks. toiletskyl. Metode: I dette kriterie er der fokus på, hvordan vandforbrug kan minimeres ved den rette planlægning af bygningen, herunder toilet, bad, rengøring mv. Vurderingen inkluderer ikke vand, som bygningens brugere drikker, eller vand, som bliver brugt til madlavning. Der anvendes et DGNB-vandberegningsværktøj til vurdering af kriteriet. NCC Company House - DGNB Certifikat, Sølv Der er fokus på følgende områder: Drikkevand Spildevand Regnvand Gråt vand Kriterie 15: Arealbehov Mål: Nybyggeri bør fortrinsvis placeres i områder, som tidligere har været bebyggede. Man skal søge at oprense og bygge på forurenede grunde eller benytte grunde, som tidligere er brugt til bebyggelse. Der kan kompenseres for bebyggelse på ubebyggede arealer ved anvendelse af grønne tage og implementering af grønne områder på andre befæstede arealer. Metode: Ved denne vurdering fastlægges tidligere brug af arealet. Samtidig skal evt. forurening kortlægges. Benyttes der kompenserende foranstaltninger, som f.eks. grønne tage eller grønne arealer i forbindelse med fast belægning (parkering mv.), skal dette påvises. Er der lavet forandringer i arealets tilstand (oprensning af forurening mv.) skal der desuden afleveres dokumentation for dette. KPMG Domicil - DGNB Certifikat, Sølv

18 18 ØKONOMI Ved vurdering af økonomisk kvalitet indgår en vurdering af levetidsomkostninger for bygningen. En vurdering, der bør ses som en væsentlig styrke ved DGNB-standarden. Herudover vurderes bygningens potentiale for økonomisk udvikling i form af fleksibilitet for anden anvendelse. Vurderingen af levetidsomkostninger (LCC) foretages ligesom LCA for en fastlagt periode på 50 år. Det er væsentligt, at udgifter til vedligehold også medtages i overvejelserne således, at bygningen ikke forfalder i sin levetid. LCC omfatter opførelsen af bygningen samt drift og vedligehold. End-of-life -omkostningerne samt management og administration indgår ikke i DGNB-vurderingen. Ved LCC-beregningen er det vigtigt at se på levetiden af de materialer/komponenter, der benyttes, da udgiften til udskiftninger i løbet af levetiden kan ændre billedet af, hvilken komponent, der skal vælges. Kriterier i økonomisk kvalitet: Levetidsomkostninger (LCC) 16 Levetidsomkostninger Værdiudvikling 17 Fleksibilitet for anden anvendelse Levetidsomkostninger (LCC) Kriterie 16: Levetidsomkostninger Mål: Økonomi skal ses som en ressource. Bygningsrelateret LCC omfatter en minimering af bygningens levetidsomkostninger set over en beregningsperiode på 50 år. I den konventionelle planlægnings- og konstruktionsproces fokuseres der ofte hovedsagligt på at minimere omkostningerne til materialer og byggeri, mens de efterfølgende driftsudgifter ofte får væsentligt mindre fokus. Det er vigtigt, at omkostningsbesparelser i opførelsesfasen ikke sker på bekostning af de kommende brugere og ejere, og bygningens økonomi skal derfor vurderes ud fra en samlet helhedsvurdering. Metode: Kriterie 16 er baseret på ISO Service Life Planning. LCC-beregningen foretages med LCC-værktøjet udviklet af Green Building Council Denmark. Følgende udgifter medregnes: Udvalgte konstruktionsudgifter Her medtages konstruktioner og tekniske installationer SfB grp 1-6. Udvalgte vedligehold-og udskiftningsudgifter Herunder driftsudgifter, som beregnes som en procentdel af anlægsprisen og genoprettelsespris. Forsyningsudgifter Her medregnes udgifter til energiforbrug, vandforbrug og vandafledning. Der benyttes en standardpris for hele Danmark, hvor der desuden er taget højde for forventede prisstigninger. Ved egen el-produktion via solceller modregnes værdien af elproduktionen ved en gennemsnitlig afregningspris, som er lavere end kostprisen. Rengøringsudgifter Her medregnes udgifter til rengøring i bygningens levetid. Rengøringsudgifterne er typisk en meget væsentlig del af de samlede omkostninger. For at reducere denne post, er det derfor væsentligt allerede i designfasen at tænke tilgængelighed og rengøringsvenlige materialer ind i de områder af bygningen, der skal rengøres.

19 19 Værdiudvikling Kriterie 17: Økonomisk fremtidssikring Mål: Et globaliseret marked kræver høj effektivitet, fleksibilitet og tilpasningsevne. Dette afspejles også i udnyttelsen af bygninger. En bæredygtigt designet bygning kan nemt tilpasses skiftende krav. En ændring i bygningens brug kan enten være forårsaget af skiftende lejere eller brugere, men også af en reorganisering hos en eksisterende lejer. Et højt niveau af tilpasningsevne for bygningen findes, hvis ændringen kan realiseres med en lille mængde ressourcer. Metode: Vurdering af kriterie 17 opdeles i tre underkriterier, der alle vurderer brugen af bygningen på forskellige niveauer Areal effektivitet (linket til kriterie 27) Her vurderes arealeffektiviteten. For yderligere uddybning henvises til kriterie Fleksibilitet Det vurderes, om der er mulighed for fleksibel anvendelse af bygningen Fleksibilitet af vand- og afløbssystemer Det vurderes, om bygningen f.eks. kan sektioneres i flere dele med selvstændige toilet/køkkenfaciliteter og opdeles til anden brug, f.eks. bolig eller undervisning. Parametre, der indgår i LCC-vurderingen i DGNB-ordningen (grønt felt). Totale levetidsomkostninger Eksternaliteter Levetidsomkostninger Ikke-bygningsrelaterede omkostninger Indtægt Opførelse Drift Vedligehold End-of-life Miljøomkostninger

20 20 SOCIAL En bygnings sociale kvalitet omfatter parametre som sundhed, komfort, brugertilfredshed, funktionalitet og æstetik. Et effektivt og produktivt arbejdsmiljø med høj arbejdsglæde og lavt sygefravær opnås bl.a. gennem et godt indeklima. Der bør ligeledes være fokus på at sikre en god tilgængelighed både inde i selve bygningen, men også i form af cykelstier til og fra bygningen. Ikke mindst kan der med fordel arbejdes med inddragelse af offentligheden i bygningen, hvilket også giver en ekstra kvalitet. Kriterier social kvalitet: Sundhed, komfort og brugertilfredshed 18 Termisk komfort, vinter 19 Termisk komfort, sommer 20 Luftkvalitet indendøre 21 Akustisk komfort 22 Visuel komfort 23 Brugerstyring 24 Kvalitet af nære udearealer 25 Tryghed og sikkerhed Funktionalitet 26 Tilgængelighed 27 Arealudnyttelse 28 Fleksibilitet for anden anvendelse 29 Offentlig adgang 30 Forhold for cyklister Æstetik 31 Design og byudvikling 32 Bygningsintegreret kunst Sundhed, komfort og brugertilfredshed Kriterie 18: Termisk komfort, vinter Mål: God indekomfort og passende rumtemperaturer er væsentlige for produktiviteten på en arbejdsplads. I vinterperioden handler det særligt om at minimere risikoen for træk og forhøjet luftfugtighed. Metode: Kriterie 18 er opdelt i fire underkriterier Operativ temperatur Dette kriterie vurderes ud fra EN 15251, kat. I, II og III, hvor kat. I giver flest point, hvilket svarer til, at der opretholdes temperaturer mellem 21 C og 25 C. Ved hjælp af termisk simulering kan dokumenteres en tilladelig overskridelse på 3% af brugstiden i vinterperioden (1/11-30/4) Træk Der kræves dokumentation for de valgte indblæsningsarmaturer samt placeringen af disse for at sandsynliggøre, at trækrisikoen er minimeret. Er der tale om naturlig ventilation, skal der gøres rede for ventilationsstrategien. Anvendes hybrid ventilation redegøres for begge dele. Træk vurderes ud fra specifikationerne i ISO Strålingsasymmetri og gulvtemperatur Anbefalinger til overfladetemperaturer angivet i ISO 7730 bør følges. Drejer det sig om glasfacader vurderes det i vintersituationen kun, når vinduesarealet overstiger 40% af vægarealet Relativ luftfugtighed For dette underkriterie kræves kun dokumentation ved be- og affugtning i ventilationsanlægget. Kriterie 19: Termisk komfort, sommer Mål: Termisk komfort er væsentligt for de ansattes produktivitet, også i sommerperioden. De væsentligste fokusområder her er risiko for overtemperaturer, træk samt strålingsasymmetri. Metode: Vurdering af kriterie 19 opdeles i de samme fire underkriterier som kriterie Operativ temperatur Dette kriterie vurderes ud fra EN 15251, kat. I, II og III. Der skelnes dog i sommerperioden

21 21 mellem a) mekanisk ventilerede bygninger med køling og b) bygninger med naturlig ventilation og/eller mekanisk ventilation uden køling. For begge tilfælde svarer kategori I til en minimumtemperatur på 22 C, men for a) er der krav om en maksimal temperatur på 25,5 C. Til beregning af b) benyttes en gennemsnitstemperatur, den såkaldte running mean temperature (defineret i EN 15251). Der dokumenteres ud fra termisk simulering en tilladelig overskridelse på 3 % af brugstiden i sommerperioden (1/5-31/10) Træk Samme vurdering som for vinter Strålingsasymmetri og gulvtemperatur Anbefalinger til overfladetemperaturer angivet i ISO 7730 bør følges. For bygninger uden solafskærmning skal overfladetemperaturer dokumenteres via simulering. Transparente facadedele, glasruder o. lign. vurderes for sommersituationen kun, når vinduesarealet overstiger 40 % af vægarealet Relativ luftfugtighed Samme vurdering som for vinter. Kriterie 20: Luftkvalitet indendøre Mål: Der skal med dette kriterie sikres god luftkvalitet via tilpas ventilationsmængde og lavemissionsmaterialer (vurderet i forhold til formaldehyd, VOC og lugt), idet dårlig luftkvalitet kan føre til ubehag som f.eks. hovedpine og nedsat koncentrationsevne. Kriterie 20 er et såkaldt Knock-Out-Kriterie. Opfylder kriteriet ikke kravene stillet her, kan bygningen ikke certificeres. Metode: Vurdering af kriterie 20 opdeles i fire underkriterier, hvoraf to endnu ikke er aktiverede i den danske version af DGNB VOC og formaldehyd Luftens indhold af formaldehyd testes ved måling i bygningen senest fire uger efter færdiggørelse af bygningen. Antallet af rum, der måles på, afhænger af bygningens størrelse. Grænseværdien for formaldehyd er 100 mikrogram/m³. Hvis dette overskrides, kan bygningen ikke certificeres. Maksimalt antal point opnås ved et resultat svarende til en halvering af grænseværdien. Ved måling tillades dog enkelte rum med overskredet værdi Opfattet luftkvalitet 20.3 Mikrobiologisk tilstand 20.4 Ventilationsrater Dette kriterie er defineret ud fra EN Kategori II i standarden, svarende til et standardniveau, giver maksimalt antal point i DGNB-vurderingen. Kriterie 21: Akustisk komfort Mål: Baggrundsstøj og efterklangstider skal reduceres. Et lavt støjniveau vil medføre højere produktivitet og mindre sygdom hos medarbejderne, og bygningen vil blive opfattet som mere komfortabel. Metode: Vurdering af kriterie 21 opdeles i fire underkriterier afhængig af rummets funktion og størrelse. Typisk dokumentation for dette kriterie foretages ud fra akustiske beregninger iht. EN eller målinger iht. ISO De fire vurderingsområder nedenfor vægtes efter en angivet vægtningsfaktor eller ud fra de reelle arealer i bygningen Celle- og storrumskontorer <= 40m² Akustik vurderes ud fra efterklangstider i rummet Storrumskontorer > 40m² Akustik vurderes efter ækvivalent absorptionsareal. Der gives ekstra points, hvis absorptionsarealet er placeret på enten skillevægge eller loft, da gulvet ofte vil være dækket med møbler efter ibrugtagning Møderum Der vurderes ud fra efterklangstider Kantiner > 50 m² Der vurderes ud fra efterklangstider. Kriterie 22: Visuel komfort Mål: Kriteriet medvirker til at sikre et godt dagslys på faste arbejdspladser. Afgørende betydning for brugernes komfort er muligheden for udsyn fra bygningen, så brugerne kan følge dagsrytmen, vejrforhold mv. Visuel komfort opnås ved en afbalanceret belysning uden mærkbare forstyrrelser såsom direkte og reflekteret lys, samt et tilstrækkeligt belysningsniveau. Der skal samtidig være mulighed for at justere belysningen individuelt. Kriteriet omfatter både dagslys og kunstig belysning.

22 22 SOCIAL Metode: Vurdering af kriterie 22 opdeles i syv underkriterier Dagslys i bygningen Gode dagslysforhold i bygningen kan sikres bl.a. ved hjælp af lave rumdybder, højt placerede vinduesåbninger og brug af lyse farver til rummets overflader. Dette kriterie vurderes for 50 % af det brugbare areal (UA) i bygningen. Dokumenteres via simulering Dagslys på arbejdspladser Dagslysniveauet ved den dårligst belyste arbejdsplads vurderes. Vurderingen foretages for arbejdspladser (0,85 m.o.g). Dokumenteres via simulering Udsyn Mulighederne for udkig vurderes ved hver arbejdsplads, når bygningens solafskærmning er aktiveret Blænding fra dagslys Ud fra hvilken type afskærmning, der er anvendt, vurderes risikoen for blænding. Der skelnes mellem løsninger, man kan se igennem (dvs. udsigt ud) og ikke se igennem. Afskærmningen, der vurderes i dette kriterie, fungerer uafhængigt af den øvrige solafskærmning Blænding fra kunstlys Blænding fra kunstlys vurderes ud fra anvisninger i DS Kunstlys-styring Kontrolmuligheder for individuel belysning ved arbejdspladser vurderes Farvegengivelse Der foretages en kvantitativ vurdering af farvegengivelse og farvetemperatur. Dette vurderes ud fra den såkaldte Ra-værdi for hhv. belysningskilden og glas/solafskærmning, der evt. kan farve eller på anden vis påvirke det lys, der kommer ind. Kriterie 23: Brugerstyring Mål: Brugere, der har indflydelse på deres nærmiljø, er mere tilfredse brugere. Derfor skal det tilstræbes, at brugerne selv kan kontrollere indeklimaet omkring dem. Personer opfatter indeklima forskelligt, og brugerkontrol er derfor en vigtig parameter. Metode: Vurdering af kriterie 23 opdeles i syv underkriterier. Ved vurdering af kriterie skelnes mellem, om der er op til eller mere end fire brugere til at betjene den samme regulering Ventilation Vurdering af muligheder for manuel styring af luftskifte. Åbning af vinduer tæller også med, når mulighederne for ventilation vurderes Solafskærmning Vurdering af mulighed for individuel styring af solafskærmning og brug af justerbar solafskærmning. Det anbefales altid at tillade individuel kontrol af solafskærmning Blændingsbeskyttelse Beskyttelse mod blænding kræver enten indvendig eller vejrsikret solafskærmning Temperaturer i fyringssæson Det vurderes, om der er manuel regulering af temperaturen i rummet Temperaturer udenfor fyringssæson Det vurderes, om der er manuel regulering af temperaturen i rummet Dagslys og kunstlys Vurdering af muligheder for manuel kontrol af dagslys og kunstlys Brugervenlighed Vurdering af hvor let tilgængeligt det er at foretage de ønskede ændringer. Kriterie 24: Kvalitet af nære udearealer Mål: At designe udendørs områder, som bidrager positivt til bygningen og dens nære omgivelser, er vigtigt for den sociale bæredygtighed. Målet er at give brugerne flest mulige offentlige områder med forskellige kvaliteter. Sådanne områder er f.eks. grønne tage eller fælleskabsunderstøttende sociokulturelle anvendelser som tagterrasser, solrige opholdssteder eller farver og materialitet, der henviser til området historisk eller kulturelt. Områder med mulighed for afslapning fremmer velbehag og trivsel og forøger brugernes accept. Metode: Vurdering af kriterie 24 opdeles i to underkriterier, som hver består af yderligere underopdeling. Der skelnes mellem en kvantitativ og en kvalitativ vurdering.

23 Kvantitativ vurdering Her vurderes andelen af tagfladen, der er grøn samt, hvorvidt der er synlige tekniske installationer. Tage med rejsning får maks. point, da tekniske installationer hermed er skjulte. Herudover vurderes de arealer, der er integreret i facaden, f.eks. balkoner, observatorier og bygningsintegrerede udearealer samt arealer omkring stueetagen Kvalitativ vurdering Her vurderes udearealernes designkoncepter, herunder arealer med planter på taget (samt den tilhørende vedligeholdelseskontrakt), tagarealernes orientering (kan man se ud i flere retninger), den sociokulturelle brug (f.eks. brug af tagterrasser til at fremme fællesskab) samt vindbeskyttelse. Kriterie 25: Tryghed og sikkerhed Mål: Tryghed og sikkerhed handler om at minimere risikoen for farer, overfald og uheld. Der skal foreligge en aktionsplan i forhold til at fremme af sikkerhed, hvis uheldet er ude. Usikkerhed og angst kan begrænse den frie bevægelighed for mennesker. Den subjektive fornemmelse af sikkerhed bidrager grundlæggende til komfort hos mennesker. Metode: Vurdering af kriterie 25 opdeles i to underkriterier Brugerens opfattelse af tryghed og sikkerhed. En væsentlig parameter i dette kriterie er sikring af belysning på hovedstier og gange således, at disse er velbelyste og afmærkede. Desuden arbejdes med velbelyste parkeringspladser, genoplivningsudstyr, videoovervågning og sikring udenfor arbejdstid Forebyggelse af skadesomfang i tilfælde af ulykke Vurdering af evakueringsplan samt beskrivelse af flugtruter. Der skal tilstræbes brug af materialer, der ikke forårsager giftig røg samt udarbejdes en plan for fjernelse af giftig luft i tilfælde af brand, så farlig luft og røg ikke bliver spredt i bygningen. Funktionalitet Kriterie 26: Tilgængelighed Mål: En funktionel bygning skal sikre tilgængeligheden for alle. Dette gælder både i designet af grund og bygning, forbindelsen til de omkringliggende områder samt forbindelsesdetaljer. Der skal skabes adgang for personer med både sensoriske og motoriske begrænsninger. Bedre adgang for alle fremmer interaktion på tværs af generationer. Kriterie 26 er et såkaldt Knock-Out-Kriterie. Opfylder kriteriet ikke kravene stillet her, kan bygningen ikke certificeres. Metode: Der er i dette kriterie fokus på forhindring af adskillelse mellem personer med funktionsnedsættelse og personer uden. En god løsning af dette kræver helhedstænkning således, at løsningerne bliver en naturlig del af bygningen. Terrænhældninger og overgange/ detaljer (f.eks. dørtærskler) kræver ekstra fokus. Metoden er beskrevet ud fra BR10 krav og kan bl.a. løses ved hjælp af Kriterie 27: Arealudnyttelse Mål: Bygningens arealer skal udnyttes på en fornuftig økonomisk måde. Der arbejdes i dette kriterie med optimering af planløsninger for at opnå en god udnyttelse af indendørs gulvareal. Metode: Arealeffektivitet vedrører brugen af a- realer i bygningen. Arealforbruget i bygninger skal optimeres, så ressourceforbruget mindskes, og der kan opnås en forsvarlig økonomi. Der arbejdes i dette kriterie med en arealeffektivitets-faktor defineret som det brugbare areal set i forhold til bygningens bruttoareal. Brugbare arealer (UA) defineres som arealer til kontorer, toiletter, garderober, tekøkken, køkkener, storrumskontor inklusiv forbindelsesareal, garderobe, serverrum, arkiv og printerrum. IKKE brugbare arealer er gangarealer, elevatorer og teknikrum.

24 24 SOCIAL Kriterie 28: Fleksibilitet for anden anvendelse Mål: Målet er at sikre, at bygningen er brugbar og funktionelt anvendelig i hele sin levetid. Jo mere tilpasningsdygtig, fleksibel og funktionel en bygning er, jo bedre mulighed er der for at dette kan lade sig gøre. En bæredygtigt designet bygning kan nemt tilpasses skiftende krav. Ændring i brug kan enten være forårsaget af skiftende lejere eller brugere men kan også finde sted ved en reorganisering hos lejer. Et højt niveau af tilpasningsevne for bygningen findes, hvis ændringen kan realiseres med en begrænset mængde ressourcer. Metode: Vurdering af kriterie 28 opdeles i fire underkriterier. Kriterie 28 omfatter kun selve konverteringsprocessen, og hvor let det lader sig gøre Bygningens modularitet Her vurderes bygningens etagehøjde samt modularitet (f.eks. separation mellem primær og sekundær struktur og opdeling af facaden) Rumlig fleksibilitet Vurdering af muligheder for konvertering til anden brug, f.eks. ved at lette vægge hurtigt kan flyttes ved ombygning Opbevaring af systemvægge Her vurderes muligheder for opbevaring af systemvægge Forsyning af el- og data Vurdering af tilgængelighed til kabelbakker samt brug af skakte Bygningsautomatisering Vurdering af tilgængelighed til bygningsautomatik (BUS-system) Fleksibilitet af vandog varmetilslutning samt bortskaffelse I dette underkriterie er det væsentligt at arbejde med løsninger, som sikrer, at bygningen kan ombygges uden, at hele VVS-anlægget skal ombygges Fleksibilitet ved forbindelser og distribution af vand Vurdering af muligheder for ændring af vandforsyning og afløb ved ombygning Fleksibilitet ved forbindelser og distribution af ventilation og klimaanlæg Vurdering af muligheder for ændring af ventilationskanaler og -anlæg ved ombygning Kapacitet af forsyningsskakter og kanalsystem til ventilation og aircondition Det bør tilstræbes, at kun 80 % af kapaciteten i ventilations- og klimaanlæg er udnyttet for at muliggøre en senere ombygning. Kriterie 29: Offentlig adgang Mål: Bygningen skal accepteres af og integreres i nærområdet. Dette kan bl.a. opnås ved at øge adgangen til bygningen for offentligheden. Samtidig vil en mangfoldig anvendelse bidrage til større aktivitet i det offentlige rum og forøge følelsen af sikkerhed for brugerne. Ikke mindst bidrager det til den økonomiske bæredygtighed, idet bygningens samspil med det offentlige rum gør bygningen mere attraktiv og dermed skaber større efterspørgsel på f.eks. lejemål i bygningen. Metode: Vurdering af kriterie 29 opdeles i fem underkriterier Offentlig adgang til bygning Vurdering af om der findes en plan for offentlig adgang til bygningen Offentlig adgang til udendørsarealer Vurdering af offentlig adgang til udendørsfaciliteter Offentlig adgang til indendørs faciliteter Interne faciliteter vil øge tilgangen af offentligheden. Et eksempel på faciliteter er f.eks. bibliotek, skaterbane, fitnesscenter, svømmehal, borgerservice, sundhedshus, legeområde, festlokale, biograf og cafeé. Adgangsforhold og sikkerhed bør også vurderes Udlejningsmulighed til tredjepart Vurdering af muligheder for at tredjepart kan leje sig ind i bygningen Variation i anvendelse af offentlige arealer Variation i lejemål vil tiltrække flere forskellige parter til bygningen.

25 25 Kriterie 30: Forhold for cyklister Mål: Antallet af medarbejdere, der kører i bil til arbejde, skal reduceres, og flere skal bruge cyklen i stedet. De fleste køreture i bil er nemlig på mindre end 5 km. Disse ture kan let foregå på cykel, hvilket skal fremmes ved at gøre infrastruktur og parkeringsforhold bedre for cyklisterne. Metode: Kriterie 30 er delt op i en hhv. kvalitativ og en kvantitativ vurdering Kvalitativ vurdering Her vurderes, om der findes et system til cykelparkering med information om antal og placering. Desuden vurderes placering og afstand af cykelparkering ift. hovedindgangen, samt om cyklerne er beskyttet mod vejret. En anden parameter er faciliteter til bad og omklædning for medarbejdere, der cykler på arbejde Kvantitativ vurdering Den kvantitative vurdering omfatter en vurdering af antal parkeringspladser pr. brugbart areal. Æstetik Kriterie 31: Design og byudvikling Mål: Der skal udvikles differentierede og mangfoldige designløsninger af høj kvalitet, og de bæredygtige tiltag skal være en integreret del af arkitekturen. Konkurrencer er kendt for at fremme kreativitet og innovative løsninger, og samtidig er de effektive metoder til at optimere kvalitet og rentabilitet. En arkitektkonkurrence er den optimale vej til at opnå den bedste løsning for de arkitektoniske og konstruktive opgaver samt integrationen i den bymæssige kontekst. Metode: Vurdering af kriterie 31 opdeles i fire underkriterier Planlægningskonkurrence I dette underkriterie skelnes mellem, hvorvidt der afholdes arkitektkonkurrence eller ej. Alternativt, om der er vurderet flere forskellige forslag Konkurrenceproces Her vurderes konkurrencens form, hvor der skelnes mellem åben og lukket konkurrence Implementering af det vindende projekt Her vurderes, hvorvidt der er sammenhæng mellem det vindende projekt og den opførte bygning Aftaleindgåelse med rådgiverteam I dette underkriterie skelnes mellem, hvorvidt der er lavet kontrakt med rådgiverteamet eller ej. Kriterie 32: Bygningsintegreret kunst Mål: Offentlig kunst bør støttes og integreres i bygningen, da kunst er en del af bygningskulturen og dermed også påvirker bygningens kvalitet og udtryk. Metode: Kriterie 32 skal enten vurderes ud fra 32.1 (minimumskrav) eller ud fra 32.2, som sikrer øget fokus på kunst i bygningen. I dette kriterie skal det sikres, at det er kunst for ALLE, dvs. at kunsten kommer hele bygningen og dens brugere til gode. Kunst, der kan nedtages eller fjernes, tæller ikke med i vurderingen Minimumskrav Her skelnes mellem en offentlig og en privat bygherre. Der kan i byggeprojektet vælges mellem et minimum af integration af kunst eller en skriftlig erklæring fra bygherre om, hvorfor der ikke er kunst i bygningen. ELLER Tilvejebringelse af finansiering som en del af byggeprojektet Finansieringen af kunst i bygningen fastlægges som en procentdel af byggeomkostningerne Anvendelse af guidelines Her kan et tidligt samarbejde mellem arkitektfirma, brugere, administration/ejer og kunstner anbefales, ligesom det kan anbefales at holde møder med kunsteksperter samt overveje et samarbejde med unge talentfulde kunstnere Formidling til offentligheden Arbejdet med integration af kunst i bygningen bør formidles til offentligheden, herunder skal det sikres, at der er transparens og ordentlighed i udvalgsprocessen. Kunsten i bygningen kan præsenteres ved fernisering, offentlige rundvisninger, udstillinger og udgivelser.

26 26 TEKNIK Teknisk kvalitet beskriver kvaliteten af de tekniske løsninger i bygningen. Det drejer sig både om selve konstruktionen men også om, hvor let det er at vedligeholde bygningen, samt hvordan bygningsdele skilles ad og fjernes efter brug. Teknisk kvalitet går på tværs af både miljømæssig, social og økonomisk kvalitet, da valg af teknik også påvirker resultatet for de øvrige kvaliteter. Kriterier i teknisk kvalitet: Teknisk udførelse 33 Brandsikkerhed 34 Støj- og lydisolering 35 Klimaskærmens kvalitet 36 Renhold og vedligehold 42 Demonterbarhed og genanvendelse Teknisk udførelse Kriterie 33: Brandsikkerhed Mål: Brand i en bygning vil ødelægge bygningen og skal derfor på bedst mulig måde forhindres. Samtidig skal det sikres, at skaderne mindskes mest muligt i tilfælde af brand, at der er gode flugtveje samt at risikoen for udvikling af farlige gasser i tilfælde af brand mindskes mest muligt. Foranstaltninger, der overstiger lovgivningskrav, vil blive bedømt positivt. Dog bør det for disse foranstaltninger også overvejes, hvilken indvirkning det har på LCA samt LCC. Metode: Vurdering af kriterie 33 opdeles i otte underkriterier Overholdelse af brandkrav BR10-krav skal som minimum være overholdt, for at der kan opnås points i dette kriterie. Yderligere tiltag kan give ekstra points ved hver enkelt forbedring ift. BR10-krav Risiko for forbrændingsgas fra byggematerialer Materialer, der udvikler skadelig røg, og materialer, der drypper og derved forstærker branden, bør undgås Øget brandmodstandsevne Øget modstandsevne i forhold til brand skal mindske brandspredning i bygningen Øget brandventilationskapacitet Øgede tværsnit sikrer hurtigere fjernelse af røg Gasdetektorer Forbrændingsgas-detektorer skal sikre hurtigere detektering af brand i bygningen Røg- eller varmedetektorer Røg- eller varme detektorer skal sikre hurtigere detektering af brand i bygningen Automatisk brandslukningssystem Brug af sprinkler-system kan sikre hurtigere slukning af brand i bygningen Minimering af brand- og røgspredning Bygningen bør opdeles i mindre brandceller/ brandsektioner for at mindske skader ved brand. Kriterie 34: Støj- og lydisolering Mål: Større produktivitet samt øget komfort og mulighed for fordybelse på arbejdspladsen skal sikres med lydisolering og støjdæmpning. Standard lydkrav i dag er kun minimale krav, som ofte bare fjerner de helt uacceptable tilfælde. Metode: Vurdering af kriterie 34 opdeles i fire underkriterier.

27 KPMG Domicil - DGNB Certifikat, Sølv

28 28 TEKNIK 34.1 Udefrakommende støj Kilder til udefrakommende støj kan f.eks. være trafikstøj og gadelarm. Måling foretages i bygningens rum Luftbåren støj fra andre arbejdsarealer Her vurderes eventuel lydisolering mellem to forskellige firmaer/lejere i bygningen eller støjdæmpning i et arbejdsområde Trinlyd fra andre arbejdsarealer og eget arbejdsområde Vurdering af trinlyd fra andre arbejdsarealer og eget arbejdsområde Støj fra installationer Vurdering af støj fra installationer. Kriterie 35: Klimaskærmens kvalitet Mål: Bygningens klimaskræm skal bl.a. hjælpe til med at nedsætte varmebehovet i bygningen, at sikre god termisk komfort samt at undgå konstruktionsskader pga. fugt. Dette gøres ved at sikre et godt isoleringsniveau samt en god kvalitet af klimaskærmen. Metode: Vurdering af kriterie 35 er opdelt i seks underkriterier Bygningsdelenes varmeisolering I dette underkriterie er der opstillet krav til U-værdier for bygningskomponenter. Kravene er indordnet forskellige klasser, og alle krav skal være overholdt for alle komponenter i samme klasse for, at klassen er opnået Kuldebroer Dokumentation følger DS Klimaskærmens varmetab Her følges DS418-krav til varmetab fra klimaskærm eksklusiv vinduer og døre Fugtsikring Her følges SBI-anvisning 224 Fugt i bygninger Lufttæthed Målinger fra blowerdoor-test skal afleveres Soltransmittans Her vurderes solafskærmningens soltransmittans Kriterie 40: Renhold og vedligehold Mål: Bygningens rengørings- og vedligeholdsbehov skal minimeres. Let rengøring og vedligeholdelse af bygningen har en stor indvirkning på omkostningerne og miljøet i bygningens driftsfase. Områder, der nemt kan rengøres, kræver færre rengøringsmidler og har dermed lavere omkostninger. Metode: Vurdering af kriterie 40 opdeles i tre underkriterier, hvoraf 40.3 er yderligere opdelt Bærende konstruktioner Bærende konstruktioner, der kræver vedligehold bør være tilgængelige Ikke-strukturelle ydre komponenter Her vurderes udvendige service-krævende bygningsdele som f.eks. vinduer og yderdøre, samt hvor let tilgængelige disse er for rengøring Gulvbelægningens tolerance for let tilsmudsning Her vurderes, om gulve er tolerante for en smule snavs eller slid f.eks. via mønstret belægning Smudsopsamlingszone Det vurderes, om der er sikret opsamling af snavs ved alle indgange, heriblandt dørmåtter Fodlister Fodlister bør være fast monterede Grundplan uden forhindringer Rengøringen lettes med en overskuelig grundplan uden forhindringer, dvs. uden mange hjørner, nicher eller søjler.

29 29 Kriterie 42: Demonterbarhed og genanvendelse Mål: Målet er, at der i tidligt i designfasen indtænkes bygningens og byggematerialernes mulighed for genanvendelse for herved at minimere miljøpåvirkningerne ved behandling af byggeaffald. Kriteriet er linket til livscyklusvurderingen, og LCA-værktøjet anvendes til vurderingen. Byggematerialer har typisk lang levetid, men ved genbrug af materialerne vil mængden af akkumuleret affald blive reduceret. På grund af den forholdsvist lange levetid vil mange af de materialer, der anvendes i dag, ikke akkumuleres som affald indtil 50 til 100 år efter opførelsen. Disse materialer kan tjene som vigtige ressourcer for fremtidige byggematerialer. Byggeriets evne til at genskabe et homogent materiale efter nedbrydning og udtrække genbrugsmaterialer af høj kvalitet er meget vigtig for evaluering af dette kriterie. Metode: Maksimale point for dette kriterie gives, hvis bygningen er totalt genanvendelig, nemt kan skilles ad, ikke indeholder forurenende stoffer, og hvis der findes en genbrugs- og affaldsplan for bygningens materialer. Vurdering af kriterie 42 opdeles i tre underkriterier Egnethed for nedbrydning Her skelnes mellem om nedbrydningen kan foretages nemt, mellem eller svært Egnethed for sortering Hel skelnes mellem om sortering er let, forsvarlig eller ikke mulig Affalds- og genbrugskoncept Her inddrages overvejelser om, hvordan materialerne kan genanvendes og skilles ad. Der skal udarbejdes en plan i starten af projektet for, hvordan affald efter bygningens nedrivning kan håndteres. NCC Company House - DGNB Certifikat, Sølv

30 30 PROCES Proceskvalitet skal bl.a. være med til at sikre, at der opstilles klare mål for det ønskede niveau af bæredygtighed i den kommende bygning, samt at det rette designteam etableres. Proceskvalitet beskriver både kvaliteten i planlægningen og kvaliteten i den færdige bygning. De opstillede kriterier i kategorien Proces kan anvendes som en del af grundlaget i programmeringen af bygningen. Det er her, man tager beslutning om graden og kvaliteten af bæredygtighed i bygningen, og det arbejde, der udføres i procesfasen, har en væsentlig indflydelse på det endelige resultat. Kriterier i proceskvalitet: Planlægning 43 Kvalitet i projektforberedelse 44 Integreret design proces (IDP) 45 Strategi for planlægning 46 Bæredygtighed i udbudsfasen 47 Etablering af forudsætninger for optimal administration og drift 48 Miljømæssig påvirkning af byggeplads og konstruktionsproces 49 Kvalitetssikring ved valg af udførende virksomheder Konstruktioner 50 Kvalitetsledelse 51 Commissioning Planlægning Kriterie 43: Kvalitet i projektforberedelse Mål: Bæredygtighed skal indarbejdes i processen med at rådgive klienten allerede fra dag et. Gode resultater og en optimeret projektplanlægning opnås ved tidligt i projektet at definere og opnå enighed om målene for byggeriet. Rådgivning om afholdelse af arkitekt- og ingeniørkonkurrence samt rådgivning om kvalificerede dommere bør indgå i denne tidlige del af processen. Ligeledes skal rådgives om mål for reducering af brugernes energiforbrug i bygningen. De aftalte mål er væsentlige elementer i projektforberedelsen for at opnå høj kvalitet. Metode: Det er i dette kriterie, at der tages beslutning om graden og kvaliteten af bæredygtighed i dialog med bygherren. Vurdering af kriterie 43 opdeles i fire underkriterier: 43.1 Ydelsesbeskrivelse Ydelsesbeskrivelsen danner basis for målorienteret planlægning og design, og bør derfor indgå som et grundlæggende dokument Enighed om mål for projektet /delmål Projektgruppen skal nå til enighed om mål og for projektet, og disse skal beskrives grundigt Designkonkurrence For at sikre et bredt udvalg af kvalificerede løsninger, bør der afholdes designkonkurrence i forbindelse med projektet. Mindst én deltager i dommerpanelet skal have erfaring med bæredygtigt byggeri for at sikre, at dette element er velintegreret i løsningen Påvirkning af energiforbrug fra brugere Der skal laves en vurdering/simulering af den energi, der går til forbrug i bygningen fra f.eks. printere, computere osv. Det bør tilstræbes at bruge lavenergiudstyr med tilhørende dokumentation, hvor dette er tilgængeligt. Kriterie 44: Integreret designproces (IDP) Mål: For at opnå en bæredygtig bygning af høj kvalitet skal processen foregå som en integreret designproces, som ledes af en erfaren tværfaglig koordinator/ekspert. En integreret designproces omfatter ligeværdig deltagelse af eksperter med forskellig faglighed gennem hele processen. Formålet er at optimere bygningen ved at se på hele bygningen, dvs. anvende samtlige discipliner i forhold til hinanden. Herefter vurderes, hvad der skal gøres for at afbalancere virkningen af hvert tiltag for at nå de opstillede bæredygtige mål.

31 Green Lighthouse - DGNB Certifikat, Bronze

32 32 PROCES Et tværfagligt team skal, sammen med bygherren, udvikle et integreret designkoncept med en omfattende strategi, der er orienteret mod bæredygtighed, reducerer energiforbrug og miljøforurening og på samme tid forbedrer komforten og levetidsomkostningerne. Metode: Kriterie 44 er opdelt i fem underkriterier Integreret planlægningsteam Det skal tilstræbes, at der i planlægningsteamet indgår minimum fem eksperter med forskellige fagligheder Planlægningsteamets kvalifikationer For at sikre samt højne kvaliteten i byggeriet skal deltagerne i planlægningsteamet have erfaring fra tidligere lignende projekter Integreret planlægningsproces I dette underkriterie skal indarbejdelse af certificeringskriterier i byggeprojektets forskellige faser dokumenteres Brugerinddragelse Brugere, der har været inddraget i planlægningsfasen, vil ofte være mere tilfredse og glade for bygningen. Det er derfor væsentligt også at inddrage brugeraspektet i processen f.eks. via personalemøder, spørgeskemaer og lignende Inddragelse af offentligheden Målet med dette underkriterie er at inddrage offentligheden for dermed at mindske eventuel modstand og give andre en fornemmelse af ejerskab til bygningen. Der skelnes i dette underkriterie mellem hhv. orientering og information rettet mod offentligheden eller decideret indflydelse. Kriterie 45: Strategi for planlægning Mål: Opstilling af en minimumsgrænse for antallet af koncepter og kvaliteten af dem. Det skal sikres, at flere forskellige koncepter sammenlignes med fokus på både økonomiske og miljømæssige aspekter. Kvalitetssikring foretaget af uafhængig tredjepart kan desuden fremme kvaliteten af arbejdet. Metode: Vurdering af kriterie 45 opdeles i 10 underkriterier Sundheds- og sikkerhedsplan (H&S-plan) Der skal udarbejdes en sundheds- og sikkerhedsplan til bl.a. at forebygge ulykker på byggepladsen Energikoncept Der skal udarbejdes et koncept for minimering af energiforbrug og optimering af tilgængelig energi. Passiv og vedvarende energi bør have høj prioritet Vandkoncept Forsyning og muligheden for bortskaffelse af vand, herunder håndtering af regnvand og muligheden for nedsivning på grunden, skal vurderes. Ligeledes vurderes muligheden for reduktion af vandforbrug, herunder anvendelsen af gråt vand Optimering af dagslys og kunstlys Eftervises ved simulering af dagslys og kunstlysberegninger Affaldskoncept Muligheder for at forhindre eller reducere affald, håndtering af affald, muligheder for genbrug, samt transport vurderes Koncept for monitorering Målinger i bygningen af energi- og ressourceforbrug gennemføres som en del af dokumentationen for bygningens funktion, men også til efterfølgende at optimere forbruget i bygningen Koncept for konvertering, demontering og genbrug Her vurderes mulighederne for at anvende bygningen til andre formål samt det forberedte koncept for nedbrydning og genbrug Koncept for rengøringsvenlighed og vedligehold En rengøringsvenlig bygning opnås i kraft af de valg, der foretages i planlægningsprocessen (valg af materialer, systemer, tilgængelighed ved komponenter, der kræver rengøring ofte, tilgængelighed i lagerrum osv.) Gennemgang af planlægningsdokumentation af tredjepart Kvalitetssikring bør bl.a. ske ved, at alle planlægningsdokumenter gennemgås af en uafhængig tredjepart.

33 Sammenligninger af alternativer Sammenligning af forskellige alternative løsninger gennemføres på tekniske, økonomiske og miljømæssige parametre flere gange i løbet af designprocessen for at sikre høj kvalitet i både planlægnings- og udføreselsfasen. Kriterie 46: Bæredygtighed i udbudsfasen Mål: Målet er at sikre, at der er krav om bæredygtige produkter og teknologier i udbudsmaterialet, at der indgår bæredygtige elementer i vurderingskriterierne samt, at bæredygtighed indgår i planlægnings- og byggeprocessen. Krav til funktionalitet og kvalitet af bygningen, herunder samtidige krav til minimering af risici og virkninger på miljø og sundhed, vil medføre øget kvalitet. En velafstemt integration af bæredygtighed i udbudsmaterialet sikrer således en højere miljømæssig og social kvalitet af bygningen ved at forhindre, at der foretages valg udelukkende ud fra økonomiske betragtninger. Metode: Vurdering af kriterie 46 opdeles i to underkriterier Integration af bæredygtighedsaspekter i udbudsmaterialet Bæredygtighedsaspekter bør indskrives i udbudsmaterialet for at sikre, at de produkter, der bliver tilbudt, kan overholde de nødvendige kriterier. Hvis det er muligt bør specialister i miljøvenlige materialer inddrages Integration af bæredygtighedsaspekter i valg af virksomheder Der skal udarbejdes en proces for, hvordan deltagende virksomheder udvælges. Bæredygtighed bør være en af parametrene, så vurdering af prisen ikke står alene. Kriterie 47: Etablering af forudsætninger for optimal administration og drift Mål: At lette omkostningerne til drift og vedligehold, lette arbejdet for driftspersonalet samt gøre bygningen brugervenlig både for nuværende og fremtidige brugere. For at nå målet skal dokumenter for drift og vedligehold være udarbejdet. Dette gælder både den overordnede projektdokumentation, opdateret tegningsmateriale og beregninger samt detaljerede instruktioner til servicering, inspektion og drift af bygningen. Metode: Kriterie 47 er opdelt i fire underkriterier Projektdokumentation Der skelnes mellem projektdokumentation med standardiseret basisinformation om bygningen og dokumentation, der indeholder mere detaljeret information om bygningen (f.eks. til brug ved ændring eller nedbrydning) Instruktioner for servicering, inspektion, drift og vedligehold Der bør udarbejdes præcise individuelle instruktioner til alle bygningsdele/komponenter i bygningen, da disse dokumenter kan sikre en effektiv drift af bygningen. Det er derfor også væsentligt, at dokumenterne arkiveres forsvarligt Tilpasning af tegninger, dokumentation og beregninger til den færdige bygning Tilpasning af tegninger, dokumentation (f.eks. komponentlister) og beregninger til den færdige bygning vil være en stor hjælp ved senere renovering/modernisering af bygningen Brugervejledning Brugervejledning med instruktion i brug af bygningen og dens installationer bør udarbejdes. Denne vejledning bør også indeholde en hjælp til bæredygtig brug af bygningen, f.eks. i form af forslag til, hvordan elektricitetsforbrug kan nedsættes, hvordan komfort i bygningen sikres osv.

34 34 PROCES Kriterie 48: Miljømæssig påvirkning af byggeplads og konstruktionsproces Mål: Minimering af de miljømæssige påvirkninger fra byggepladsen. Det er uundgåeligt, at der ved opførelse af en ny bygning dannes store mængder affald, der belaster miljøet. Der kan opstå støj, som generer omgivelserne, eller der kan genereres forurening af jorden på pladsen. Alle disse belastninger og gener skal minimeres mest muligt. Derudover skal både energiforbrug og ressourceforbrug på byggepladsen vurderes og reduceres. Metode: Kriterie 48 er opdelt i fem underkriterier Minimering og sortering af affald på byggeplads Affald på byggepladsen skal minimeres og genbruges, hvis det er muligt. Affald skal som minimum sorteres i mineralsk affald, genbrugsmateriale, blandet konstruktionsaffald, problematisk affald og asbestholdigt materiale Lavt støj- og vibrationsniveau på byggeplads Lavt støj- og vibrationsniveau på byggepladsen dokumenteres via målinger Lavt støv-niveau på byggeplads Støv skal opsamles, hvor det skabes. Der kan bruges vand til at minimere støv. Desuden må der ikke forekomme dynger med støv Miljøbeskyttelse af byggegrund Jorden på byggepladsen skal beskyttes mod kemikalier og mod sammentrykning. Desuden skal blanding af forskellige jordarter på byggepladsen undgås Energieffektiv byggeplads Der er væsentligt, at byggepladsen også fungerer energioptimeret. Dette kan bl.a. gøres ved hjælp af PIR-sensorer samt isolerede bygninger og skure. Der må ikke forekomme elvarme samt enkeltlagsglas i vinduer. Kriterie 49: Kvalitetssikring ved valg af udførende virksomheder Mål: Entreprenørens kompetence skal beskrives og dokumenteres, herunder vurdering af økonomisk kapacitet (pålidelighed), kapacitet samt vurdering af teknisk kvalitet. Vurderingen foretages ud fra allerede eksisterende ordninger og certificeringer (se nedenfor), men også entreprenørens erfaring med tidligere bæredygtige byggerier kan medtages som dokumentation. Metode: Involverede entreprenører skal opfylde mindst 3 af de følgende certificeringsordninger for at opnå maksimale point: ISO certificering OHSAS certificering Byggeriets nøgletal for entreprenører ISO 9001 certificering Arbejdstilsynets smiley-ordning Dokumentation for deltagelse i et projekt, der har en bæredygtighedscertificering Konstruktioner Kriterie 50: Kvalitetsledelse Mål: Eliminering af risici og mangler samt sikre dokumentation af den opnåede kvalitet for tredjemand. Kvaliteten af bygningen opnået undervejs i udførelsesfasen skal beskrives, evalueres og verificeres Metode: Via en detaljeret teknisk rapport gøres det muligt for brugeren at få et optimalt udbytte af alt teknisk udstyr, at undgå eller reducere fejl samt at øge energieffektiviteten. Vurdering af kriterie 50 opdeles i to underkriterier Dokumentation af materialer, hjælpematerialer og sikkerhedsdataark Målet med at dokumentere de anvendte og indbyggede materialer, tilsætningsstoffer og den systematiske indsamling af sikkerhedsdatablade er at tilvejebringe vigtige bygningsdata til brug for bygningens brugervejledning. En detaljeret dokumentation bidrager til en lettere håndtering af problemer i løbet af bygningens livscyklus.

35 35 Der skal til dette underkriterie indsamles store mængder af information, herunder f.eks. produktnavn, forhandler samt vigtige tekniske parametre. Det er derfor væsentligt, at krav om levering af denne dokumentation er en del af udbuddet Målinger til kvalitetskontrol Bygningen kontrolleres via følgende målinger: Blowerdoor-test Termografering Akustiske målinger (trinlyd og efterklangstid) Kontrol af fugt i materialer Kriterie 51: Commissioning (idriftsættelse) Mål: Systematisk idriftsættelse af bygningen for at sikre, at alle systemer kan arbejde sammen. Ved at sikre en optimal drift fra det øjeblik, bygningen tages i brug, opnås en optimal udnyttelse af det tekniske udstyr, maksimal energieffektivitet samt forlænget levetid for de tekniske installationer. Commisioning er ikke en standardydelse. Det er derfor vigtigt, at ydelsen indarbejdes i udbuddet. NCC Company House - DGNB Certifikat, Sølv Metode: Der udarbejdes en plan for idriftsættelse af tekniske installationer og komponenter for at sikre optimal drift af bygningen. Dette omfatter f.eks. varme, ventilation, kølesystem, automatik, belysning, varmt brugsvand, solafskærmning og naturlig ventilation måneder efter commissioning skal systemet gennemgås og justeres igen. KPMG Domicil - DGNB Certifikat, Sølv

36 36 OMRÅDE Områdets kvalitet vurderer de forhold, der er gældende på selve byggegrunden, men også i området omkring grunden således, at den optimale placering for den kommende bygning kan findes. En vurdering af byggegrundens kvalitet er gavnlig tidligt i byggeprocessen. Vurderingen identificerer problematiske områder, som i nogle tilfælde efterfølgende kan sikres eller rettes op på. En vurdering af områdets kvalitet kan desuden bruges til at sammenligne to forskellige grunde og vælge grund ud fra analysen. Områdets kvalitet tæller ikke med i vurderingen for bygningen, og der kan stadig opnås en medalje for bygningen, selvom områdets kvalitet ikke er bestået. Vurderingen af områdets kvalitet skal dog altid gennemføres. Kriterier i områdets kvalitet: 56 Risici ved lokalisering 57 Påvirkning fra omgivelser 58 Området renommé og sociale forhold 59 Miljøvenlig transport 60 Serviceudbud 61 Forsyningsgrid Kriterie 56: Risici ved lokalisering Mål: Der foretages en vurdering af risikoen for naturkatastrofer baseret på byggegrundens geografiske placering. Vurderingen kan give et bud på, om det er økonomisk forsvarligt at bygge der, og samtidig giver vurderingen mulighed for at reagere på mulige risici og indbygge dette i bygningens design. Metode: Lokale risici vurderes ud fra risk maps (ESPON maps European Spatial Planning Observation Network). Kriterie 56 er opdelt i 10 underkriterier, hvor følgende risici vurderes: Skovbrand Skovbrand forårsaget af lange tørkeperioder Tørke forårsaget af lange tørkeperioder Tørke forårsaget af lavt nedbør 56.3 Jordskred 56.4 Flodbølge Oversvømmelse Oversvømmelse forårsaget af nedbør 56.6 Jordskælv 56.7 Ekstreme temperaturer 56.8 Laviner 56.9 Vulkanudbrud Storme Kriterie 57: Påvirkning fra omgivelser Mål: Lokale forhold i området skal undersøges for at sikre god kvalitet for de kommende brugere. Vurderingen omfatter udendørs luftkvalitet og støjniveau, udsyn til byen og/eller landskabet, jordbundsforhold og -kvalitet, samt eventuel tilstedeværelse af radon. Selve bygningen inddrages IKKE i denne vurdering. Metode: Kriterie 57 er opdelt i fem underkriterier Udendørs luftkvalitet Dårlig luftkvalitet udendørs kan også medføre dårlig luftkvalitet inde i bygningen og kan i værste tilfælde være med til at udelukke brug af naturlig ventilation. Dette kriterie vurderes ud fra områdets placering ift. byområder samt befolkningstæthed Udendørs støjniveau Støj udefra kan påvirke brugerne fysisk og psykisk. Der er i tættere byområder krav om, at der udarbejdes støjanalyser. Disse inddrages, hvis de er tilgængelige Jordbundsforhold og jordbundskvalitet Forurenet jord skal renses. Der kan foretages jordundersøgelse, men dette er ikke obligatorisk.

37 Udsyn til byen/landskabet visuel kvalitet En god udsigt forbedrer komforten og den sociale bæredygtighed. Dette underkriterie indbefatter aspekter som mangfoldighed, unikhed, nærhed til natur, udsigt, uberørt natur, nabobygningers arkitektur samt udsyn fra bygningen. Disse parametre vurderes kvalitativt Radon Her vurderes risiko for radon i området. Kriterie 58: Området renommé og sociale forhold Mål: Målet er at sikre et stabilt økonomisk potentiale for bygningen og dens ejere og give en følelse af sikkerhed og komfort for brugerne. Kvarteret skal vurderes på grundlag af dets image og aktuelle forhold, herunder skal der foretages en vurdering af kriminalitet i området. Brugere foretrækker i stigende grad områder, der signalerer komfort og sikkerhed. Især i forhold til den sociale kvalitet er det vigtigt, at områderne ikke kun skal overholde funktionelle krav, men at de også leverer eller muliggør en positiv oplevelse. Metode: Vurdering af kriterie 58 opdeles i fire underkriterier Området omdømme Her vurderes i høj grad beliggenhed. Desuden vurderes det, om bygningen er accepteret i lokalområdet Bygningsfunktionens interaktion med omgivelserne Her vurderes, om der er mulighed for interaktion eller cluster-dannelse med tilsvarende bygninger i området. Samtidig skal det dog vurderes, om dette kan give konflikter i forhold til det øvrige nærområde Kriminalitet Kriminaliteten i området har betydning for de points, der gives i dette underkriterie. Desuden vurderes om tendensen er stigende eller faldende, set over en treårig periode Tilstand og vedligehold Her vurderes, hvordan der ser ud i området, om bilerne er parkeret pænt, om facaderne er vedligeholdte, om der er grønne områder og befærdede offentlige pladser. Kriterie 59: Miljøvenlig transport Mål: Trafik til og fra bygningen bør reduceres mest muligt gennem et passende valg af lokalitet. Mængden af trafik vil være påvirket af brugernes adfærd samt af kvaliteten af de transportforbindelser, der findes i området. Nem adgang til transport i og ud af området er afgørende og bør prioriteres højt. Ved vurderingen evalueres adgang til tog, busser, metro og individuel transport. Dette omfatter også en forbindelse af linjerne ved overgangen mellem de forskellige transportmidler i form af koordinerede tidsplaner. For at fremme cyklisternes vilkår i området vurderes også mængden af cykelstier. Metode: Ved vurdering af transporttid i 59.1 og 59.2 kan både indgå gang, cykling eller bustransport. Ventetid indgår ikke i beregningen. Egen transport i f.eks. bil må ikke indgå her. Kriterie 59 er opdelt i tre underkriterier Transporttid til centrale stationer Måles i kørte minutter med bus, S-tog, cykel og/eller gåafstand Transporttid til nærmeste offentlig transport Måles i kørte minutter med bus, S-tog, cykel og/eller gåafstand Cykelstier Vurdering af områdets forbindelse med cykelog gangstier.

38 38 OMRÅDE Kriterie 60: Serviceudbud Mål: Nye bygninger i nærheden af eksisterende faciliteter skaber en dynamisk by og reducerer biltransport. Servicefaciliteter er væsentlige for at skabe et dynamisk nabolag. Det er derfor væsentligt at vurdere mulighederne for disse. Ved vurdering af servicefaciliteter skelnes mellem nødvendige og foretrukne muligheder (se forklaring nedenfor). Fælles for mulighederne gælder, at korte afstande foretrækkes for at opnå en effektiv udnyttelse af den disponible pausetid. Metode: Serviceudbud opdeles i nødvendige (mad, butikker, åbne pladser) og foretrukne (uddannelse, læger, offentlige bygninger, kunst/ kultur osv.). Serviceudbuddene vurderes ud fra antal faciliteter, der er til stede i nærheden af bygningen samt afstanden hertil. Følgende udbud vurderes under kriterie 60: 60.1 Restaurationer (både til frokostpauser og til kundemøder) 60.2 Butikker (indkøb, specialbutikker mm) 60.3 Parker og åbne rum (afslapning og kommunikation) 60.4 Institutioner og uddannelse 60.5 Offentlig administration 60.6 Sundhedsfaciliteter 60.7 Sportsfaciliteter 60.8 Fritidsaktiviteter (inkl. kunst og kultur) 60.9 Serviceudbydere (post, bank, skrædder ) Kriterie 61: Forsyningsgrid Mål: Energiforsyning, kloakering, alternative forsyningsmuligheder og energikoncepter samt muligheder for bortskaffelse af regnvand skal vurderes i forbindelse med udarbejdelsen af bæredygtige strategier for området. Disse parametre er alle væsentlige for at opnå gode resultater for en kommende bæredygtig bygning. F.eks. vurderes mulighederne for brug af solceller i området og mulighederne for nedsivning af regnvand således, at disse ikke belaster kloakken. Herudover er levering af tjenesteydelser via bredbåndsforbindelse væsentligt for at drive virksomhed i området. Metode: Kriterie 61 er opdelt i fire underkriterier Energiforsyning Vurdering af adgangen til netværksenergi, dvs. el, naturgas og fjernvarme Solenergi Her vurderes om solcellerne må og kan placeres optimalt på den kommende bygning, for dermed at sikre et højt udbytte af cellerne Bredbåndsforbindelse Tilstedeværelse af bredbåndsforbindelse er væsentligt for etablering af virksomheder og bør derfor være til stede Nedsivning af regnvand Her vurderes, om det er muligt at nedsive regnvand på grunden, da der dermed er mindre påvirkning af kloakken, sikring af grundvand og mindre risiko for oversvømmelse.

39 Ramboll Main Office - DGNB Certifikat, Bronze

40 MEDLEMMER AF GREEN BUILDING COUNCIL DENMARK PR. januar 2014 Premium medlemmer BASIC medlemmer Friis & Moltke Via University Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Support medlemmer 1:1 Arkitekter 3XN Aarhus Arkitekterne Aart Architects Aalborg Portland Aggebo Klima & Bygningskonstruktion AI-Gruppen AL2bolig Armstrong Danmark Arkitema Architects Arkitektfirmaet Brøndsted & Nielsen Arkitektfirmaet Aaboe Arkitektfirmaet Hovaldt Arkitektfirmaet Kjær & Richter Balslev Rådgivende Ingrinører Bascon Bech-Bruun Bertelsen & Schewing Arkitekter BIG - Bjarke Ingels Group Bjerg arkitektur Botjek Center Sønderjylland B. Nygaard Sørensen BRIX & Kamp Brødrene Dahl Business Center Bornholm Byggesocietetet v/dan Ejendomme Erhvervsakademiet Lillebælt Bygningskonstruktøruddannelsen Casa Arkitekter Cetonia C.F. Møller C.W. Obel Ejendomme CB Richard Ellis CENERGIA Cirkelbo Christensen & Co Arkitekter Creo Arkitekter Danica Pension Dansk Boligbyg Dansk Byggeri Dansk Indeklima Mærkning DATEA De forenede Ejendomsselskaber DEKO Deloitte Dissing + Weitling architecture d line as Dominia DOMUS arkitekter Drees & Sommer DTU, Institut for Bygge og Anlæg Egetæpper Ejendomscenteret, Gladsaxe Kommune Emcon Enemærke & Petersen Energi & Teknik Erik Møller Arkitekter Esbensen Rådgivende Ingeniører Faaborg-Midtfyn kommune FSC Danmark Finansgruppen Nordic Freja Ejendomme Gottlieb Paludan Arkitekter Forbo Flooring Ginnerup Arkitekter GPP Arkitekter Harde Larsen Henning Larsen Architects Hoffmann Holscher Arkitekter Ingeniør ne Interface Denmark ISS Facility Services Jeudan JJW Arkitekter Juul & Hansen arkitekter KAJ OVE MADSEN Kant Arkitekter Kærsgaard & Andersen - arkitekter og ingeniører KEA KEIM Scandinavia Kingspan Insulation Kjær & Richter Kolding Kommune KLP Ejendomme KPC Holding KPF Arkitekter Kuben Management Københavns Kommune LB Consult Lip Bygningsartikler Lejerbo LIVINGlab by DOVISTA Lendager Arkitekter Lyngkilde Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) Mangor & Nagel Middelfart commune MidtConsult Mosa Tiles NNE Pharmaplan Nordea Ejendomme Nøhr & Sigsgaard Næstved Kommune, Videnscenter for Bæredygtigt Byggeri Nøhr & Sigsgaard Odense Kommune, By og Kulturforvaltningen Ole Hagen Arkitekter Oluf Jørgensen Orbicon PE North West Europe Pension Danmark Ejendomme Pluskontoret PLH Arkitekter P+P Arkitekter Realkredit Danmark Region Hovedstaden Region Midtjylland Reguer Guillaume Rita Paulo Rubow Arkitekter RUM Rørbæk & Møller Arkitekter Rønslev Andersen Rønne & Lundgren I/S Rosengårdcentret Sadolin & Albæk SAHL Arkitekter Scandi Byg Schmidt, Hammer & Lassen Schüco International KG SIGNAL Arkitekter SITE Arkitekter Sloth Møller Sjælsø Danmark Sophienberg Ejendomsudvikling Stockvad & Kerstens Strunge Jensen Rådgivende Ingeniører F.R.I Sweco Architects Søren Jensen Rådg. Ing. TATA Steel Tegnestuen Mejeriet Teknologisk Institut Tensid Danmark Tetris Troldtekt University College Nordjylland Velux Viegand Maagøe Vilhelm Lauritzen Arkitekter Østergaard Arkitekter Årstidernes Arkitekter Meld dig ind i Green Building Council og vær med til at støtte bæredygtigt byggeri i Danmark - For at blive blive medlem besøg vores website eller scan koden. Falkoner Allé 7, Frederiksberg, Telephone: ,