SOLCELLER OG GRØNNE CERTIFICERINGER I DANSK BYGGERI

Transkript

1 SOLCELLER OG GRØNNE CERTIFICERINGER I DANSK BYGGERI

2 Et byggeris værdi og omdømme kan øges via en grøn certificering Denne pjece gennemgår hvordan solceller kan bidrage til at opnå relevante certificeringer på det Danske marked. INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion - Hvorfor en grøn certificering? Certificeringer - DGNB - LEED - BREAM - Svanen Andre - CRADLE TO CRADLE - ACTIVE HOUSE

3 Indledning I forlængelse af klima og miljødebatten, er det efterhånden gået op for de fleste aktører i dansk byggeri, at bæredygtighed er et begreb der er kommet for at blive. Co2 målsætninger, energirammer, miljølovgivning osv. er med til at motivere byggeriet til at sætte højere standarder for hvordan vi forvalter vores klodes sparsomme ressourcer. Bæredygtighed er et bredt og komplekst begreb, og der er mange meninger om hvad det egentlig indebærer samt hvordan en bygning bliver bæredygtig. Mere og mere ambitiøse energikrav og lovgivning vedrørende bygningers energiforbrug betyder at det er svært at udføre tidssvarende bygninger uden at integrere vedvarende energi i bygningens design. Generelt kan det siges, at grønne certificeringer er for dem der ønsker at gå længere end gældende lovgivning, og som ønsker at profilere deres byggeri særligt igennem bæredygtige tiltag. En certificering er således et målbart og konkret redskab til at påvise og profilere de tiltag man som bygherre, ejendomsudvikler, ingeniør eller arkitekt kan gøre i forbindelse med bæredygtighed. Samtidig er det diverse aktørers mulighed for at være på forkant med lovgivning, og dermed udfører bygninger der vil, bevare deres værdi over tid. Det er således mange potentielle fordele ved at certificere sit byggeri. Miljøcertificerede udlejningsejendomme har en højere udlejningsgrad, en højere leje, en højere salgsværdi og en længere levetid*. Det kan tilføjes, at miljøcertificerede bygninger som hovedregel også har et bedre indeklima, mindre afgasning og en væsentligt mindre miljømæssig belastning. Det har betydning for velvære og produktivitet og kan være et led i både lejernes og investorernes CSR-politik. En bæredygtighedscertificeret bygning sender således et tydeligt signal til omverden om et grønt byggeri, der går forrest, når det gælder miljøspørgsmål. Denne rapport gennemgår hvordan solceller kan bidrage til at opnå relevante certificeringer på det danske marked. Solcellers kvalitative rolle i et byggeris samlede bæredygtighed vil altid være en projektspecifik afvejning af forskellige parametre, og følgende skal derfor betragtes som vejledende. HVORFOR EN GRØN CERTIFICERING? Bygherre: For bygherre kan et certificeret byggeri medvirke til en forøget udlejningsgrad og en større mulighed at bevarer salgsværdien over tid. Generelt vil certificerede byggerier været designet med godt indeklima, sunde materialer samt vedvarende energikilder og minimalt ressourceforbrug. Dette gør dem robuste i forhold til eksempelvis stigende energikrav og energipriser, hvilket også medvirker til en øget værdi af byggeriet. For offentlige bygherre er certificerede bygninger herudover en mulighed for at fremvise en harmoniseret og målbar standard for bæredygtighed, der går længere end gældende lovgivning Rådgiver: For rådgivere kan en certificeringsproces medvirke til positiv omtale samt øget viden om bæredygtighed. En certificering kan være et redskab der på en målbar måde kommunikere hvilke tiltag der er taget i forbindelse med rådgivning og kan således være et nyttigt redskab til at kommunikere de ydelser der er udført. Leverandører: Producenter der kan dokumenterer en god miljøpraksis vil i stigende grad have en markedsfordel. Mange af de bagvedliggende metodikker der anvendes til at dokumenterer bæredygtighed for produkter er herudover de samme som anvendes på bygninger, eksempelvis livscyklusanalyse, og der vil derfor være en naturlig sammenhæng imellem grønne produkter og byggerier. *

4 DGNB INDLEDNING Der findes i dag flere certificeringsordninger, der hver giver deres bud på, hvordan bæredygtighed i byggeri kan måles. I Danmark har Green Building Council valgt, at vi skal lægge os op ad den tyske certificeringsordning, DGNB. 1. Miljømæssig kvalitet 2. Økonomisk kvalitet DGNB blev introduceret i 2009 og er dermed en forholdsvis ny ordning. Systemet er baseret på tre ligeværdige søjler i form af social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, der alle tre vægter lige meget. Hertil kommer en analyse af den procesmæssige og tekniske kvalitet. DGNB certificerer byggerier ud fra et holistisk perspektiv, baseret på fem overordnede kriteriegrupper. I de fem grupper tilstræbes: 1. Miljømæssig kvalitet - byggeri med lavt ressourceforbrug og med lave emissioner af miljøbelastende stoffer for bygningens samlede levetid. 2. Økonomisk kvalitet - byggeri med lave totalomkostninger for bygningens samlede levetid. 3. Sociokulturel og funktionel kvalitet 3. Sociokulturel og funktionel kvalitet - byggeri med højt niveau af brugsfunktionalitet og design samt sundhedsfremmende komfort. 4. Teknisk kvalitet - byggeri med højt niveau af teknisk design if.t. sikkerhed og vedligeholdelse. 4. Teknisk kvalitet 5. Proceskvalitet 5. Proceskvalitet - byggeri med veltilrettelagt og veludført planlægnings- og konstruktionsfase. Indenfor de fem gruppe er der en række underkriterier som der hver især gives point indenfor. Når de opnåede point tælles sammen kan en bygning, alt efter hvor godt den præsterer, certificeres med bronze, sølv eller guld. For at kunne opnå en certificering kræves således fokus på både social miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Overblik over DGNB systemet

5 RELEVANTE KRITERIER I forbindelse med opnåelse af DGNB certificering kan solceller indgå som et vigtigt element til at opnå point indenfor miljømæssig kvalitet kriteriegruppen. Vurderingen af den miljømæssige kvalitet i DGNB er især bygget op omkring en LCA en livscyklus analyse. LCA er en metode til at vurdere, hvilke potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug der er knyttet til et produkt, eksempelvis et byggemateriale. At miljøaftrykket vurderes i et livscyklusperspektiv medfører en analyse af byggeriets miljømæssige aftryk indenfor både fremstilling, brug, bortskaffelse og evt. genanvendelse. Metoden indebærer en vurdering af diverse bygningsdele indenfor en defineret tidsperiode og kvalificeres ved at den certificerede bygning sammenlignes med et lignende byggeri. Kriterium 1-5 (Samlet miljøaftryk): Kriterierne fra 1-5 vurderer bygningens samlede miljømæssige fodaftryk med udgangspunkt i en LCA analyse. Der optjenes således point ved at have et så lille miljøaftryk som muligt. Herunder gennemgås kort de forskellige kriterier. - Formålet med kriterium 1 er at reducere det globale opvarmningspotentiale (GWP) - også kaldet drivhuseffekten. Som indikator anvendes emission af CO2 på baggrund af LCA en. - Formålet med kriterium 2 er at reducere potentialet for ozonnedbrydning, og dermed UV stråling. Som indikator anvendes emission af R11-ævivalenter på baggrund af LCA en. - Formålet med kriterium 3 er at reducere atmosfæriske sporgasser, også kaldt summer smog. Som indikator anvendes emission af C2H4- ævivalenter på baggrund af LCA en. - Formålet med kriterium 4 er at reducere risikoen for forsuring af jord, luft og vand der ofte udsættes for syrepåvirkning. Som indikator anvendes emission af SO2-ævivalenter på baggrund af LCA en. - Formålet med kriterium 5 er at reducere eutrofiering, som fører til forøget algevækst, iltsvind og fiskedød. Reduktion af dette opnås via en reduktion af indholdet af næringssalte som udledes til søer og vandløb fra industri og landbrug. Som indikator anvendes emission af PO4- ævivalenter på baggrund af LCA en. Alle disse kriterier har i et livcyklusperspektiv at gøre med anvendelsen af energi, da det vurderes hvorvidt den energi et byggeri forbruger igennem både produktion, drift og nedtagning/renovering er skadelig for miljøet. Solceller nævnes specifikt i forbindelse med LCA metoden som, værende en faktor der skal modregnes i el-behovet til bygningsdrift. Solenergi tæller således positivt i forhold til at vurdere bygnings miljøaftryk under brug. Solceller vil således kunne have en positiv indflydelse på den samlede LCA opgørelse, og således byggeriets interessenter i at opnå point i kriterium 1-5. Kriterium (Energiforbrug): Kriterierne fokuserer på forholdet imellem fossilt versus vedvarende energiforbrug og er således yderst relevante i forhold til brugen af solceller. Indenfor begge kriterier opereres der med primærenergi der er et begreb, der bruges i forbindelse med energirammeberegninger. Forskellige energiformer vægtes forskelligt i beregningen da ikke alle energiformer er lige belastenede. - I kriterium 10 gives der point for at nedsætte forbruget af primær energi fra ikke-vedvarende energiressourcer. LCA en benytter referenceværdier for el og fjernvarme i Danmark, dvs. at energibehovet ikke afhængigt af bygningens geografiske placering da der regnes med gennemsnitstal for hele Danmark. Ved at anvende solenergi på byggeriet, eller som en del af produktionerne af byggematerialer, vil det selvsagt være muligt at nedsætte forbruget af fossile brændsler, og således optjene point. - I kriterium 11 gives der point for at minimere det primære energiforbrug samt for at forøge procenten af vedvarende energikilder. For begge kriterier gælder det, at der udføres en beregning af energibehovet for den aktuelle bygning, og resultatet heraf sammenlignes med en referencebygning. For kriterium 10 gælder det, at et lavere energiforbrug i forhold til standardværdien vil give en bedre performance. Vedvarende energikilder som f.eks. solceller vil således give et positivt udfald, da disse modregnes energiforbruget (dog kan forbruget aldrig blive mindre end 0). For kriterium 11 gælder det, at jo større procentdel af vedvarende energiressourcer der indgår i beregningen i forhold til det samlede energiforbrug, jo bedre performance. Her er solceller et oplagt valg til at forøge denne mængde.

6 SOLCELLERS INDFLYDELSE De nævnte kriterier er centrale indenfor miljøkriteriegruppen, og er afgørende for den samlede pointscore og dermed mulighed for at blive certificeret. Indenfor alle kriterierne gives der point på en skala fra Alle kriterier vægter dog ikke lige tungt, og hvert kriterium har således en såkaldt relevansfaktor der beskriver hvad de opnåede point skal ganges med i den samlede vurdering. Kriterium 1 - Potentiale for global opvarmning (GWP) har den højeste relevansfaktor, nemlig 3, hvilket vil sige at de opnåede point skal ganges med 3. Det samme har kriterium 10 - Primær, ikke vedvarende, energiforbrug mens kriterium 11 - Totalt primærenergiforbrug samt vedvarende primær energiforbrug har en relevansfaktor på 2. Disse kriterier vægtes således alle højt i den samlede vurdering af byggeriets miljømæssige kvalitet. Indenfor DGNB vurderer man generelt den samlede kvalitet ved at sammenligne de registrerede effekter med et sammenligneligt byggeri. Dette sikrer at der kun gives toppoint til byggerier der udemærker sig i forhold tilsvarende byggerier, og at DGNB certificerede bygninger således adskiller sig positivt. Certificeringen er således en garant for den højeste standard af holistisk bæredygtighed. Generelt kan det siges, at jo tidligere i processen man inddrager et certificeringsforløb, jo mere værdi får man ud af de planlægningsredskaber en certificering indeholder. Hvis solceller indgår som en integreret del af et holistisk projektforløb, kombineret med eksempelvis andre bæredygtige energitiltag eller systemer der eksempelvis nedsætter brugen af kemikalier, kan teknologien spille en stor rolle i en DGNB certificering. 1. Miljømæssig kvalitet Solcellers inflydelse Samlet miljøaftryk Energiforbrug Egen (3XN) DGNB materiale - Danish green building council Overblik over DGNB systemet

7 LEED INDLEDNING Leadership in Energy and Environmental Design (LEED) er et amerikansk udviklet certificeringssystem der bruges til at vurdere den samlede kvalitet af bæredygtige tiltag i en bygning. 1: Bæredygtig byggegrund 2: Vandeffektivitet 3: Energi og atmosfære 4: Materialer og ressourcer LEED kan benyttes både på eksisterende bygninger og nybyggeri, og den er tilpasset forskellige bygningstyper. Certificeringen tager udgangspunkt i amerikanske standarder, hvilke gør processen sværere i Danmark, men omvendt gør det lettere at sammenligne certificerede bygninger internationalt LEED systemet består af en række certificeringsspecifikationer tilpasset forskellige bygningstyper og regionale forhold. Grundsubstansen er dog et samlet certificeringssystem der, ligesom DGNB, er opdelt i en række kategorier hvor der gives point efter en række underkriterier. Herudover er der en række betingelser som byggeriet skal leve op til for at kunne komme i betragtning til en certificering. Kategorier og point varierer imellem eksempelvis bygnings- og byplanscertificering, men generelt består LEED af fem kategorier: 1: Bæredygtig byggegrund, 2: Vandeffektivitet, 3: Energi og atmosfære, 4: Materialer og ressourcer og 5: Indendørs luftkvalitet. Indenfor LEED s pointsystem kan der maksimalt opnås 110 point. Der kan certificeres i fire kategorier Platin opnås ved 80 point eller mere, guld opnås ved 60, sølv opnås ved 50 point mens en basis certificering opnås ved 40 point. 5: Indendørs luftkvalitet Overblik over LEED systemet

8 RELEVANTE KRITERIER Kategorien hvori solceller har afgørende indflydelse energi og atmosfære er den tungest vejende kategori og tæller for 35 % af den samlede certificering. Energi og atmosfære EA) Energi og atmosfære kategorien består af henholdsvis 3 betingelser (EAp)* og 6 underkategorier (EAc)*. De tre betingelser skal efterleves hvis bygningen overhovedet skal kunne opnå en certificering er: EAp1: Fundamental idriftsættelse af byggeriets energisystemer: Denne betingelse handler om opfølgning på idriftsættelse af energiinstallationer og dokumentering af deres performance. Dette skal gøres af uafhængig tredjepart. EAp2: Optimer energi performance: Med udgangspunkt i en defineret basislinje for bygningers energiforbrug skal byggerier der aspirerer til en LEED kunne dokumenterer en 10 % forbedring for nybyggerier og en 5 % forbedring for renovationer. Den fastlagte basislinje er baseret på standarder der er godkendt af USGBC (U.S Green Building Counsil). Dette kunne i en Dansk kontekst være bygningsreglementet. EAp3: Håndtering af kølemidler: Der skal ved projektets begyndelse udføres en plan for at udfase kølemidler i HVAC og R (Heating, Ventilation, AirCon og Refrigeration) systemer. Udover de tre betingelser indeholder energi og atmosfære kategorien seks underpunkter, hvor der medvirker til at vurdere hvor god en certificering bygningen kan opnå. De seks underpunkter er: EAc1: Optimal energi performance (op til 19 point): Formålet med den tungest vægtede underpunkt er at reducerer byggeriets samlede energiforbrug. Energiforbruget sammenholdes med en etableret basislinje (bygningsreglementet) og vurderes ved hjælp af en digital energisimuleringsmodel. Alle energibelastninger der indgår i bygningens drift skal indregnes. Jo større reducering i forhold til basislinjen jo flere point. EAc2: On-site vedvarende energi (op til 7 point): Formålet med underpunktet er at maksimere mængden af integrerede vedvarende energikilder, herunder PV. Med udgangspunkt i hvor stor en del af det samlede energiforbrug der dækkes af vedvarende energi, gives der tilsvarende point. Dækkes 13 % af energiforbruget eller over, gives der maksimumpoint. EAc3: Udvidet idriftsættelse (op til 2 point): Formålet er af initierer idriftsættelse tidligt i processen, for at sikre at energisystemer fungerer optimalt. Underpunktet er forbundet med betingelsen vedrørende idriftsættelse af byggeriets energisystemer, og vurderes ud fra samme kriterier. EAc4: Udvidet håndtering af kølemidler (Op til 2 point): Der gives ekstra point for et byggeri helt uden kølemidler eller ved at vælge HVAC komponenter der beviseligt har en minimal effekt på drivhuseffekten. EAc5: Afmåling og verificering (op til 3 point): Ved at implementerer en plan for en fortløbende afmåling af byggeriets energiforbrug i overensstemmelse med fastlagte standarder, kan der opnås ekstra point. EAc6: Grøn energi (Op til 2 point): Der gives point for at implementere off- site vedvarende energikilder. Minimumskravet er en toårig kontrakt på levering af vedvarende energi svarende til mindst 35% af bygningens forbrug. Udover energi og atmosfære kategorien kan solceller spille en rolle i LEED s selvstændige innovation i design kategori. IDc1: Innovation i design (op til 5 point) Denne kategori er projektgruppens mulighed for at opnå point for tiltag der enten går udover de beskrevne minimumskrav for LEED eller fort tiltag der ikke specifikt er dækket i LEED beskrivelserne. Dette kunne eksempelvis være innovative systemer eller byggekomponenter hvor solceller er integrereret. *EAp = Energy and Atmosphere prerequisite *EAc = Energy and Atmosphere credits Sebastian Eberl, DGNB VS. LEED: A COMPARATIVE ANALYSIS, Technische Universität München,

9 SOLCELLERS INDFLYDELSE LEED har et stort fokus på energi (ca. 35 %) og PV vil således kunne være en væsentlig del af at opnå en certificering. Solceller vil tælle højest ved at være integreret i byggeriet (Jf. kriterium EAc2), og hvis de samtidig indgår som en del af en samlet plan om at optimere energiforbruget og maksimere forbruget af vedvarende energi. Solceller forholder sig direkte til LEED certificeringen på følgende måde: Nedsætning af energiforbruget (EAc1): Underkategorien handler basalt set om at nedsætte energiforbruget for bygningen, hvilket i sig selv ikke direkte har at gøre med vedvarende energi, men derimod kvalitet af eks. isolering, dagslys samt tekniske installationer. Det er dog muligt at modregne vedvarende energi imod bygningens energiforbrug, og dermed nedsætte det samlede forbrug i energisimuleringen. Dette kan eksempelvis gøres ved at integrere PV systemer, der således medvirker til point i kategorien. 35% Energi og atmosfære Optimering af vedvarende energi (EAc2): Dette er den underkategori hvor solceller er mest oplagte til at opnå point. Der gives således point for at anvende solceller, eller anden vedvarende energikilde, som en integreret del af byggeriet. Denne underkategori er den næstmest pointgivende, og solceller vil således kunne give et væsentligt bidrag. Herudover kan der opnås point hvis der laves innovative løsninger med solceller denne kategori er ikke på forhånd defineret, og det er således op til projektholdet at argumentere for hvorfor der skal opnås point her. Endelig kan solceller spille en rolle, hvis der leveres grøn energi til bygningen udefra eksempelvis i form af et smart grid. Solcellers inflydelse Nedsætning af energiforbruget Optimering af vedvarende energi