Den Gode Proces forslag til forbedringer af processen for opstilling af vindmøller på land. 1. Indledning 16. december

Transkript

1 Den Gode Proces forslag til forbedringer af processen for opstilling af vindmøller på land 1. Indledning 16. december 2011 Danmark har forpligtet sig til at øge den samlede mængde af energi fra vedvarende energikilder, således at den samlede andel udgør mindst 30 % af energiforbruget i Denne forpligtigelse er blevet understøttet af en politisk målsætning om, at 50 % af al elproduktion i 2020 skal komme fra vind. Energinet.dk og Vindmøllesekretariatet under Naturstyrelsen er begge involveret i den samlede proces fra udpegning af egnede vindmølleområder og helt frem til selve realiseringen af de konkrete projekter, herunder tilslutning af møllerne til elnettet. På baggrund af de udmeldte målsætninger er vi gået sammen om et fælles projekt med det formål at kortlægge og identificere forbedringspotentialer. I denne rapport er præsenteret de hovedudfordringer, der er konstateret i arbejdet med proceskortlægningen, samt konkrete bud på, hvordan processen kan forbedres, og hvilken effekt de identificerede initiativer vil få. De udfordringer og anbefalinger, som er beskrevet i det følgende, er det opsummerede resultat af de gennemførte workshops med fokus på de væsentligste forslag og anbefalinger herfra. 2. Metodik For at opnå et detaljeret indblik i hvordan processen i praksis fungerer, er processen blevet kortlagt i tæt samarbejde med en proceskonsulent - fra idéoplæg til nettilslutning. Proceskortlægningen er sket over en periode på ca. 6 uger i efteråret 2011 via konkrete møder med kommuner, opstillere, Vindmøllesekretariatet og Energinet.dk, samt igennem workshops med et bredt udsnit af branchens væsentligste aktører. En vigtig del af processen har været at kortlægge de praktiske udfordringer i forbindelse med planlægningen for nye vindmølleprojekter set fra kommunens, opstillers og offentlige instanser synspunkt og efterfølgende sammenholde disse med interesseorganisationers vinkel. Forud for de afholdte workshops er der foretaget interviews med projektudviklere, vindmølleplanlæggere i kommunerne samt praktikere hos henholdsvis Vindmøllesekretariatet og Energinet.dk med det formål at få et grundigt indblik i den praktiske del af arbejdet med vindmølleplanlægning og hvilke udfordringer det giver på det udførende niveau. Deltagerne har på de afholdte workshops bidraget til proceskortlægningen og medvirket til at identificere en række forslag til, hvordan processen konkret kan forbedres. Dok /11, Sag 11/2277 1/13

2 I alt blev der afholdt to workshops, hvor formålet med den første var at foretage selve proceskortlægningen og den indledende identificering af udfordringer, og her deltog primært praktikere fra kommuner, opstillere, Vindmøllesekretariatet og Energinet.dk. Ved den sidste workshop deltog en bredere skare af aktører, som er oplistet i det følgende, og her blev den kortlagte proces gennemgået, og der blev tilføjet og arbejdet videre med udfordringer samt identificeret og diskuteret løsningsforslag. Indholdet i denne rapport afspejler de vigtigste konklusioner fra denne afsluttende workshop. Følgende aktører har deltaget i workshop-arbejdet: - Concito - Danmarks grønne tænketank - Danmarks Naturfredningsforening - Danmarks Vindmølleforening - Dansk Energi - Energinet.dk - Energistyrelsen - EuroWind Energy A/S - Landbrug og Fødevarer - Lemvig Kommune - PlanEnergi Midtjylland - Randers Kommune - Sønderborg Kommune - Vindmølleindustrien - Vindmøllesekretariatet Dok /11, Sag 11/2277 2/13

3 3. Indholdsfortegnelse 1. Indledning Metodik Indholdsfortegnelse Udfordringer og initiativer Borgerinddragelse Udfordring Forslag Effekt De fire ordninger i VE-loven Udfordring Forslag Effekt Ensartet lovtolkning Udfordring Forslag Effekt Kvalitetssikring af VVM-redegørelser Udfordring Forslag Effekt Kobling af statslige og lokale/kommunale mål Udfordring Forslag Effekt Planproces Spilleregler politisk fremdrift Udfordring Forslag Effekt Fælles værktøjer Informationstilgængelighed Udfordring Forslag Effekt Fælles værktøj Nedlæggelse af ejendomme Udfordring Forslag Effekt Kompetenceniveau i Vindmølleplanlægning Udfordring Forslag Effekt Overordnet stillingtagen til vindmøller i landskabet Udfordring Forslag Effekter Sikring af netkapacitet og optimering af nettilslutning Udfordring Forslag Dok /11, Sag 11/2277 3/13

4 4. Udfordringer og initiativer I forbindelse med de gennemførte workshops er der blevet identificeret en række udfordringer, der gør sig gældende i forbindelse med den samlede proces for etablering af landvindmøller. I det følgende vil disse udfordringer blive behandlet under hvert deres afsnit, hvor først udfordringen, og herefter de løsningsforslag, som fremkom under workshoparbejdet samt effekten af disse vil blive beskrevet. 4.1 Borgerinddragelse Udfordring Inddragelse af borgerne i vindmølleplanerne er et af de temaer, der har været mest fremherskende igennem proceskortlægningen. Blandt deltagerne i workshoppen var der bred enighed om, at naboinddragelse og naboorientering ofte mislykkedes. Det skyldes eksempelvis: - at borgerne har svært ved at gennemskue vindmølleplanlægningsprocessen og adskille de forskellige roller, som de respektive instanser har i forbindelse med forløbet. Der er således ikke klarhed over, hvad der skal ske og hvornår, hvilket skaber uklarhed og utryghed. - at borgerne efter både VE-loven og planloven modtager informationer om projekterne ad flere omgange, fra flere aktører og med forskellig detaljeringsgrad, uden at denne information er koordineret. Dette skaber usikkerhed hos borgerne, hvilket afspejler sig både i debatten, indsigelser samt efterfølgende klager. - at de fire vindmølleordninger under VE-loven fra 2008, der har til hensigt at fremme den lokale opbakning til vindmølleprojekter, i praksis ofte har den modsatte effekt og i stedet har givet anledning til frustration og skuffelse. Særligt værditabsordningen og køberetsordningen synes ikke at fungere optimalt i deres nuværende form. Således har borgerne svært ved at gennemskue de gældende regler og konsekvenserne heraf, og ordningerne har dermed ikke den ønskede effekt. Under workshoppen blev ordningerne behandlet som separate punkter, hvorfor emnet er beskrevet i et selvstændigt afsnit i denne rapport (se afsnit 4.2). Det skal i den sammenhæng nævnes, at de beskrevne problemstillinger allerede indgår i den evaluering af de fire ordninger, som er gennemført af Energistyrelsen hen over sommeren På baggrund af ovennævnte ses der et behov for at få koordineret og styrket informationsindsatsen overfor borgerne. Praksis fra nogle kommuner viser således, at projekter hvor kommuner, projektmagere mv. aktivt involverer og informerer borgerne i planlægningsprocessen og informerer politikerne om fakta, myter og de komplicerede forhold, som gør sig gældende for vindmølleplanlægning, giver en mere velfungerende proces. Der er derfor et behov for at se på den samlede informationsgang og tilhørende timing i forhold til borgerne - herunder skal der sikres en entydig ejerskabs- og rollemodel i forbindelse med alle steps i kommunikationen Forslag For at sikre en bedre borgerinddragelse og øge den lokale opbakning til nye vindmølleprojekter anbefales det, at informationsindsatsen over for naboer til nye vindmøller styrkes, herunder at der sikres en bedre og mere objektiv information om den samlede vindmølleplanlægningsproces herunder orien- Dok /11, Sag 11/2277 4/13

5 tering til naboerne om VE-lovens fire ordninger. Hensigten er at klæde borgere, politikere og administration på til en vedkommende dialog baseret på fakta frem for myter. For at sikre at informationerne opfattes mest muligt uvildigt og objektivt, foreslås det konkret, at Energinet.dk og Vindmøllesekretariatet i fællesskab skal varetage afholdelsen af to borgermøder - et i den tidlige planfase (f.eks. i vindmølleplanens høringsperiode eller i debatfasen for de konkrete vindmølleprojekter) samt et møde forud for værditabsprocessens påbegyndelse. Gennemførelse af borgermøderne bør ske i tæt dialog med kommunerne. Samtidig anbefales det, at der etableres en hjemmeside rettet mod både myndigheder, projektmagere og borgere, der samler den aktuelle information, så der kan formidles et simpelt overblik over den samlede proces for etablering af landvindmøller og henvise til relevant materiale mm. For at dække den samlede proces anbefales det, at Energinet.dk og Vindmøllesekretariatet i samarbejde kan varetage ansvaret for at etablere og drive hjemmesiden i fællesskab og i dialog med KL og kommunerne. Det bemærkes, at ovennævnte initiativer vil kræve justeringer af den relevante lovgivning Effekt Hensigten med ovennævnte initiativer er at sikre en god og objektiv information af naboerne og borgerne på de rette tidspunkter. Herved sikres det, at naboerne får den rette information om processen og de fire ordningers udformning, og risikoen for misforståelser og misinformation mindskes. 4.2 De fire ordninger i VE-loven Udfordring Under VE-loven er der etableret 4 ordninger, der har til hensigt at fremme accepten hos naboerne til vindmøller og dermed fremme lokalt medejerskab og engagement i vindmølleprojekterne. Borgerne har imidlertid svært ved at gennemskue planlægningsprocessen og adskille de forskellige roller, som de respektive instanser har i forbindelse med forløbet, herunder opstillere, kommuner og Energinet.dk. Samtidig kan det konstateres, at de enkelte ordninger ikke altid virker helt efter hensigten. Som eksempel kan nævnes, at det er pålagt opstilleren at redegøre for værditabsordningen på borgermøderne, hvor denne ofte bliver mødt med mistro og skepsis. Dette resulterer i, at ordningen i praksis kan få den modsatte effekt. Endvidere har kommunerne ikke haft en forpligtigelse til at orientere om de fire ordninger, og det har derfor været forskelligt hvorvidt og i hvilket omfang kommunerne har beskrevet de 4 ordninger i det skriftlige materiale (f.eks. kommuneplan eller indkaldelse af ideer og forslag mv.). De fire ordninger har netop gennemgået en omfattende evaluering, hvor der er foreslået en række ændringer i VE-loven, som til dels forsøger at imødekomme ovennævnte problemstillinger. Dok /11, Sag 11/2277 5/13

6 Der er dog stadig et behov for yderligere tiltag i form af at sikre at ordningerne kommer til kendskab i lokalbefolkningen gennem saglig og objektiv information og dermed kommer til at virke efter hensigten Forslag Der skal ske en bedre information af borgere, der bliver naboer til nye vindmøller og gerne så tidligt i processen som muligt. Borgerinddragelsen skal ske på et sagligt og objektivt grundlag. Denne funktion kan med fordel varetages af en offentlig og uafhængig instans som for eksempel Vindmøllesekretariatet eller Energinet.dk Effekt Effekten af ovenstående er større lokal forståelse, involvering og opbakning i forbindelse med nye vindmølleprojekter, hvilket kan betyde at flere vindmølleprojekter realiseres. 4.3 Ensartet lovtolkning Udfordring Under udviklingen af nye vindmølleprojekter opleves der en meget forskellig sagsbehandling fra kommune til kommune. Dette uanset, at der fra projektudviklerens synspunkt er en opfattelse af, at projekterne er umiddelbart sammenlignelige. Således opleves det, at behandlingen af sammenlignelige problemstillinger starter helt fra begyndelsen i hver enkelt kommune - ofte med kommunale særregler som resultat - hvilket i sig selv er en uhensigtsmæssig udfordring, der forlænger sagsbehandlingstiden og dermed projektets realisering. Hertil kommer, at disse forhold gør det endog meget vanskeligt at arbejde med projekter, der strækker sig på tværs af kommunegrænser. Der er derfor et behov for at få etableret et fælles kommunalt overblik over, hvordan og hvorledes man tilrettelægger den kommunale proces for vindmølleplanlægning bedst muligt, herunder hvilke emner der behandles ud fra statslige prioriteringer, hvornår eventuelle dispenserende instanser skal inddrages, og hvad det samlede kommunale tolkningsgrundlag dermed omfatter Forslag Det anbefales at styrke kommunernes adgang til information og viden gennem etablering af en fælles portal med adgang til det samlede regelgrundlag for vindmølleplanlægning, herunder information om rette instanser for eventuelle dispensationer og tilladelser samt vejledning i fremgangsmåden herfor. Portalen kan endvidere medvirke til en styrkelse af viden og erfaringsdeling blandt vindmølleplanlæggere samt eventuelt tilbyde hjælp til lovtolkning Effekt Effekten af ovenstående er at der opnås direkte adgang til relevant og opdateret viden og problemløsningsforslag, som vil medføre hurtigere og mere effektiv sagsbehandling i kommunerne og samtidig sikre en ensartet proces, som er gennemskuelig og forudsigelig på tværs af kommunegrænserne. Dok /11, Sag 11/2277 6/13

7 4.4 Kvalitetssikring af VVM-redegørelser Udfordring I forbindelse med planlægningen af nye vindmølleprojekter ses der eksempler på, at der - på trods af at alle lovkrav og formalia overholdes - forekommer en stor variation i fokus, indhold, struktur og faglighed i VVMredegørelserne. Dette kan bl.a. hænge sammen med, at kommunerne ofte ikke har den tilstrækkelige viden, de nødvendige retningslinjer og de relevante kompetencer i forhold til udarbejdelse af VVM-redegørelser for vindmølleområderne. Da der ikke er en overordnet styring af fremgangsmåden og det resulterende produkt, er der derfor stor forskel på resultatet, selvom alle lovkrav overholdes. I mange tilfælde vælger kommunerne endvidere at lade projektmagerne varetage udarbejdelsen af VVM'en. Dermed bliver det ofte vanskeligt for kommunen at redegøre for indholdet i VVM'erne, og den kommunale forvaltning har derfor ofte også svært ved at rådgive beslutningstagerne i forhold til de fremlagte konklusioner. Dette kan i yderste konsekvens medføre tvivl blandt borgerne om VVM'ens kvalitet og saglighed, hvilket kan resultere i mistro fra borgernes side til kommunens objektivitet og uafhængighed og opstillers troværdighed Forslag For at højne vidensniveauet og styrke vidensdelingen mellem vindmøllefagfolk anbefales det, at der oprettes et VVM-fagnetværk, hvor erfaringerne med udarbejdelsen af VVM-redegørelser kan deles, og hvor der kan skabes fælles fodslag om metoder, referencer og indhold. Det anbefales desuden, at der inden for rammerne af det foreslåede fagnetværk nedsættes en arbejdsgruppe, der har til opgave at opdatere den eksisterende drejebog for udarbejdelse af VVM-redegørelser for vindmøller fra 2002 (Vindmøller på land drejebog for VVM). Resultatet bør være en dynamisk VVMdrejebog, som kan tjene som et fælles redskab til fastholdelse af viden genereret via fagnetværket. Relevante deltagere kunne være VVM-eksperter fra Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen samt medarbejdere fra KL, Vindmøllesekretariatet samt enkelte private VVM-konsulenter. Naturstyrelsen bør fungere som tovholder på projektet. Det anbefales ligeledes, at der tages initiativ til udvikle og afholde forskellige kurser, workshops mv. for vindmølleplanlæggere i kommunerne, således at de kan blive bedre klædt på til at validere projektmagernes udkast til VVMredegørelser. Samtidig bør der tilbydes et uddannelsesforløb rettet specielt mod ansatte i kommunerne, der arbejder med vindmølleplanlægning. For at øge fokus på kommunens ansvar i forbindelse med VVM'en anbefales det endelig, at der lægges op til, at det er kommunen og ikke projektmager, der fremlægger VVM en på borgermøderne Effekt Ovennævnte tiltag skal bidrage til at klæde kommunerne bedre på til arbejdet med udarbejdelse af VVM-redegørelser for vindmøller samt sikre mere ensartede, gennemskuelige og fagligt acceptable VVM-redegørelser i fremtiden. Dette vil endvidere øge kommunens troværdighed i forhold til borgerne, når der planlægges for nye vindmøller. Dok /11, Sag 11/2277 7/13

8 4.5 Kobling af statslige og lokale/kommunale mål Udfordring Der findes en overordnet kvantitativ målsætning på statsligt niveau om udnyttelse af vindenergi på land. Der er fra statslig side derimod ikke nogen kvantitative krav til kommunerne om at planlægge for et bestemt antal MW eller et bestemt antal vindmølleområder. De enkelte kommuner har forskellig interesse i at hjælpe staten med at indfri det nationale mål. Kommunerne står i den realpolitiske situation, at de skal planlægge for implementeringen af statens målsætning, men politikerne er samtidig afhængige af at skulle vælges af borgerne i kommunen. Derfor kan der være skift i vilje og evne til at gennemføre planlægning og vedtagelse af et vindmølleprojekt, hvis der opstår stor lokal modstand Forslag Det anbefales, at der fastsættes kvantitative delmål for kommunernes udpegning af vindmølleområder f.eks. for hver kommune/region. Dette kan ske fra statsligt niveau, eller ansvaret kan uddelegeres til KL gennem en aftale med staten, som det skete ved det sidste energiforlig i De lokale Kommunekontaktråd kan evt. viderefordele opgaven, hvis KL blot fordeler på regionsniveau som ved sidste proces. I tilfælde af at kommunerne ikke kan løfte opgaven, anbefales det, at plankompetencen evt. kan overføres til Naturstyrelsens regionale planafdelinger Effekt Effekten af ovenstående er, at der gøres lettere for kommunernes administration og politikere at argumentere for vindmølleplanlægningen i deres kommune, samt at sikre at alle kommuner bidrager i forhold til deres potentiale. Dermed er der større sandsynlighed for, at de statslige målsætninger indfries i tide. 4.6 Planproces Spilleregler politisk fremdrift Udfordring Planlægningsprocessen for opstilling af nye vindmøller er kompliceret og tidsmæssigt langstrakt og berører mange forskellige instanser. Involvering af og koordinering mellem respektive offentlige instanser med hver sin rolle i processen opleves som utilstrækkelig og i værste fald helt fraværende. Desuden inddrages borgere og lokale interesseorganisationer oftest ikke i tilstrækkelig omfang. Endvidere er der stor forskel på, hvordan de enkelte kommuner håndterer processen i praksis, og dette skaber ofte forvirring hos den enkelte borger og medfører frustration hos opstillerne af nye vindmølleprojekter. Den manglende involvering og oplysning af borgerne skaber frustration i lokalsamfundet og foranlediger til etablering af protestgrupper mod de nye vindmøller, og ofte argumenteres der på et usagligt og forudindtaget grundlag. Dette medfører som regel en mere omstændelig og besværlig proces end nødvendigt. Dok /11, Sag 11/2277 8/13

9 Helt konkret skaber denne situation ofte tvivl hos byrådene om, hvorvidt beslutningsgrundlaget for vedtagelsen af den endelige lokalplan er holdbart og gennemarbejdet. Der er således et behov for at være på forkant med løsninger på de udfordringer, der ligger i processen, og dette kan opnås ved større koordinering myndighederne imellem samt ved tidligt og løbende at inddrage borgere og interesseorganisationer Forslag Det foreslås, at der udarbejdes en statslig, strømlinet Køreplan for den hensigtsmæssige vindmølleplanlægning samt en vejledning i Sådan inddrager kommunen borgerne bedst muligt i planlægningen Effekt Effekten af ovennævnte er en kortere og mere konstruktiv proces med større lokal opbakning og dermed øget sandsynlighed for, at vindmølleprojekterne bliver gennemført som planlagt. 4.7 Fælles værktøjer Informationstilgængelighed Udfordring Der arbejdes hos de enkelte kommuner og projektmagere på forskellige GIS-niveauer med udpegning af potentielle områder til etablering af landvindmøller. En del af dette arbejde pågår i det samme grundmateriale. Materialet indeholder dog ikke alle informationer i samme dækkende, relevante omfang. Det betyder, at potentielle områder kan overses. Konsekvensen er, at arbejdet med at finde og udpege relevante områder sker på baggrund af forskelligartede informationer. Kommuner har adgang til detaljerede registre med oplysninger om olie- og gasledninger, el-kabler og andre ting, som projektmagerne ikke har samme umiddelbare tilgang til. Kommunerne er derfor nødt til at foretage grundige analyser af de områder, som evt. foreslås af opstillerne - hvilket må betragtes som dobbeltarbejde i det samlede billede. Opstillerne har en proaktiv tilgang til benyttelse af data (udpegning af områder), mens kommuner og Vindmøllesekretariatet har en reaktiv tilgang til benyttelse af data. Det ville hjælpe processen, hvis der blev fundet en løsning, hvor samme materiale (generelle oplysninger om ejendomme, gas- og olieledninger, elkabler etc. på tværs at kommunegrænser) blev gjort tilgængeligt for alle interessenter med mulighed for forskellige inputsøgninger (f.eks. i form af simulering af nedlæggelse af ejendomme etc.) Dette vil sikre et ensartet afsæt for en fælles forståelse af det bagvedliggende regelgrundlag for vurdering af projekter og områder Forslag De nuværende GIS-løsninger skal videreudvikles, da de er en vigtig forudsætning for udpegning af potentielle vindmølleområder. Forslaget vil endvidere Dok /11, Sag 11/2277 9/13

10 betyde at der eventuelt kan identificeres områder på tværs af kommunegrænser mv Effekt Effekten af et samlet og komplet GIS materiale som er tilgængelig for alle interessenter vil være at det er nemmere og hurtigere at identificere mulige vindmøllerområder under hensyntagen til diverse restriktioner, herunder lovgivningsmæssige for vindmølleopstilling. 4.8 Fælles værktøj Nedlæggelse af ejendomme Udfordring Jævnfør vindmøllecirkulæret skal det sikres, at der ikke er beboelser inden for 4 x vindmøllehøjden. Nogle kommuner tolker dette således, at evt. beboelser inden for 4 x vindmøllehøjden skal være nedlagt, inden plangrundlaget for et vindmølleprojekt kan vedtages. Opstiller derimod er tilbageholdende med at nedlægge beboelser (opkøbe ejendomme), før plangrundlaget er sikret, og sandsynligheden for projektets gennemførsel væsentligt forøget. Denne modsætning har begrænset udnyttelsen af muligheden for nedlæggelse af beboelser i hidtidige projekter. Hensigten med formuleringen af afstandskravet i Vindmøllecirkulæret er imidlertid at sikre, at der ikke er boliger inden for 4 x totalhøjden fra nærmeste vindmølle i et givent projekt, når dette idriftsættes, ikke at afstandskravet skulle være en barriere for udpegning og planlægning for områder. Dette betyder, at der i nogle kommuner er en tøven i forhold til at godkende vindmølleområder, hvor udnyttelsen af områderne forudsætter, at der skal nedlægges en eller flere beboelser. Kommunerne kan i kommuneplanlægningen udlægge et område til vindmøller i en A- og en B-del, hvor der i A-delen kan opstilles vindmøller uden nedtagelse af boliger, mens B-delen kun kan anvendes til opstilling af vindmøller, såfremt boligerne inden for 4 x totalhøjden er nedlagt inden idriftsættelse af vindmøllerne. Kommunen skal dog gennem lokalplan eller VVM-tilladelse sikre, at der ikke er boliger inden for 4 x totalhøjden, inden vindmøllerne idriftsættes. Udfordringen for kommunerne er, at kommunen på den ene side skal sikre, at boligerne bliver nedlagt inden idriftsættelse af vindmøllerne, og på den anden side skal kommunen sikre, at kommunens områdepotentialer bliver udnyttet mest optimalt. Opstillers udfordring består i at opkøbe ejendommene så sent i forløbet, at risikoen for, at projektet ikke gennemføres, er minimal, men så tidligt, at beboelsen, der skal nedlægges, ikke stiger i værdi på grund af nødvendigheden for gennemførsel af projektet Forslag Naturstyrelsen bør i næste revision af vindmøllecirkulærets vejledning tydeliggøre hensigten med afstands- og støjkrav, således at misfortolkning undgås. Dok /11, Sag 11/ /13

11 Muligheden for sikring af at beboelse nedlægges via tinglysning af servitut med bestemmelser om lovlig benyttelse af en ejendom, så længe vindmøllerne er i drift, bør undersøges. Et sikringsværktøj af denne karakter kan være en god hjælp til kommunernes vedtagelsesproces, idet sikkerheden for, at beboelsen nedlægges, øges. Det bør afklares, hvorvidt ekspropriation til gennemførsel af lokalplaner for vindmøller vil være gyldig. En ekspropriationshjemmel vil være et stærkt værktøj, både for kommuner og opstillere, i forbindelse med lodsejerforhandlinger i forbindelse med udpegning af nye vindmølleområder. Endvidere blev det diskuteret, at såfremt der på et tidspunkt er politisk vilje til at genoplive nedrivningspuljen, kunne denne med fordel sammentænkes med planlægningsprocessen og dermed eventuelt skabe nye mulige vindmølleområder Effekt Effekten af ovennævnte er, at vindmølleprojektudviklere og kommuner får bedre muligheder for at gennemføre projekter, der kræver nedlæggelse af boliger. Derigennem øges muligheden for at udpege egnede områder, og plan- og vedtagelsesprocessen i kommunen forbedres. 4.9 Kompetenceniveau i Vindmølleplanlægning Udfordring Fra opstillere og borgeres side opleves der et varierende og til tider mangelfuldt kompetenceniveau i kommunerne, hvad angår vindmølleplanlægning. Resultatet er, at planlægning og administration af sager behandles på meget forskellig vis. Dermed rådgives politikere og borgere forskelligt, og ensartede planprocesser og projekter kan således få meget forskellige forløb i forskellige kommuner. Samtidig er modstanderne af projekterne ofte særdeles velforberedte og overbevisende i deres argumentation. Ovenstående kan medføre frasortering af potentielle vindmølleområder på baggrund af misforståelser samt mindre optimal udnyttelse af potentialerne i kommunerne. Der er således behov for generel opkvalificering af medarbejderne i kommunerne, bl.a. med fokus på tolkning af gældende regler i forhold til beskyttelseshensyn Forslag Det anbefales, at der udvikles et efteruddannelsestilbud i KL's eller Naturstyrelsens regi, som fastsætter et minimumsniveau for kompetencer omkring vindmølleplanlægning i kommunerne. Det er vigtigt, at det ikke kun er planmedarbejderne, der får mulighed for at deltage i kurset, da det i nogle kommuner er andre forvaltningsgrene, der modsætter sig planafdelingens vurderinger af vindmøller i forhold til beskyttelseshensyn, selv efter at de har fulgt Vindmøllesekretariatets skabelon. Dok /11, Sag 11/ /13

12 4.9.4 Effekt Et øget kompetenceniveau vil medføre, at kommunernes medarbejdere uddannes til at håndtere vindmølleplanlægningsprocessen i sin helhed, herunder rådgivning af borgere og opstillere i forløbet. Dermed kan risikoen for, at egnede områder frasorteres på baggrund af usaglige hensyn mindskes, og flere vindmølleområder kan således vurderes og anvendes. Tiltaget bør ligeledes have en positiv effekt på sagsbehandlingstiden i forbindelse med vindmølleplanlægningen Overordnet stillingtagen til vindmøller i landskabet Udfordring I forbindelse med kommunernes vurdering af forskellige områders egnethed til opstilling af vindmøller er der generelt ingen eller meget begrænset anvendelse af landskabsanalyser. Der er meget stor forskel på, hvordan kommunerne vælger at varetage den frie opgave for vindmølleplanlægningen. Der er blevet efterlyst en statslig stillingtagen til, hvorvidt der skal være retningslinjer for kommunens vurderinger Forslag Det anbefales, at der udvikles og udbydes kurser for kommunerne i vurdering af vindmølleområder med udgangspunkt i Miljøministeriets rapport. Kurserne kan afholdes af Naturstyrelsen eller Vindmøllesekretariatet Effekter Ved at højne kompetenceniveauet blandt vindmølleplanlæggerne vil kommunerne blive klædt bedre på til opgaven med udpegning og prioritering af vindmølleområder, og flere områder vil dermed blive vurderet og udlagt Sikring af netkapacitet og optimering af nettilslutning Udfordring Det konstateres, at processen for etablering af vindmøller kan være meget langstrakt. En af forklaringerne herpå er, at dialogen med netselskabet omkring nettilslutning ofte først påbegyndes, når der er fuld klarhed over planprocessen, og værditabsprocessen er gennemført. Det forlænger den samlede proces med 9 til 36 måneder afhængigt af netselskabernes sagsbehandlingstid. I de eksisterende processer opleves der ikke en entydig placering af opgaven, der kan betegnes som rettidig igangsætning af netudvidelse. Opgaven kan betragtes fra de to følgende niveauer: 1. For det første kan man overordnet spørge, om den samlede vindmølleplan for kommunen kan absorberes i det eksisterende net. 2. Efterfølgende kan man spørge mere konkret til, om det enkelte projekt kan absorberes i det eksisterende net. Dok /11, Sag 11/ /13

13 Konsekvensen af den manglende fokusering på problemstillingen kan være, at nettilslutningen kan være 9-36 måneder undervejs Forslag Under workshoppen blev der ikke identificeret en løsning på den nævnte problemstilling. Dok /11, Sag 11/ /13