EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den K(2008) Statsstøttesag NN 39/2008 Danmark Støtte til afvikling af Roskilde Bank

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den K(2008) 6498 Vedr.: Statsstøttesag NN 39/2008 Danmark Støtte til afvikling af Roskilde Bank Hr. udenrigsminister, I. SAGSFORLØB (1) Ved brev af 16. september 2008 fremsendte de danske myndigheder et udkast til anmeldelse af foranstaltningerne for Roskilde Bank, og den 23. september 2008 fandt der et møde sted mellem de danske myndigheder og repræsentanter for Kommissionen. Den 25. september 2008 kontaktede de danske myndigheder igen Kommissionen for at informere den om den indledte salgsproces. Der blev fremsendt et resumé af den planlagte handel den 26. september Den formelle anmeldelse af støtteforanstaltningerne blev modtaget af Kommissionen den 7. oktober (2) I betragtning af, at de anmeldte foranstaltninger blev ført ud i livet af de danske myndigheder, før Kommissionen var nået frem til en beslutning i sagen, er sagen blevet registreret med et NN-nummer. II. BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGERNE Baggrund: (3) Som beskrevet i Kommissionens beslutning (K(2008) 4138) af 31. juli 2008 løb Roskilde Bank ("gamle Roskilde Bank" eller "Roskilde Bank" afhængigt af kontekst) ind i finansielle vanskeligheder i løbet af juli Dette foranledigede Udenrigsminister Per Stig MØLLER Asiatisk Plads 2 DK København K Danmark Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles - Belgien Telefon:

2 de danske myndigheder til at gennemføre foranstaltninger ("redningsforanstaltninger") godkendt af Kommissionen i ovennævnte beslutning, dels som ikke-støtteforanstaltninger, dels som støtteforanstaltninger, som er forenelige med EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), og Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder 1 fra 2004 ("rammebestemmelserne"). (4) Siden redningsforanstaltningerne blev godkendt, er der iværksat en salgsproces, og eksterne revisorer har forelagt et foreløbigt resultat af den igangværende revision for først halvårsberetning for Den 24. august 2008 fremsatte Roskilde Bank en offentlig erklæring, hvis hovedindhold var følgende: a) Finansiel stilling: Efter de eksterne revisorers opfattelse var banken ikke længere i stand til at opfylde hverken de individuelt vurderede solvenskrav 2 eller solvenskravene i henhold til loven om finansiel virksomhed. Finanstilsynet fastlagde en frist frem til den 29. august 2008 til genetablering af bankens kapitalgrundlag 3. På trods af den indrømmede kreditfacilitet havde et stort antal kunder trukket betydelige midler ud af banken. b) Resultatløst salg: I salgsprocessen blev der ikke fra nogen side fremsat bud på at købe hele eller dele af Roskilde Bank 4. Fristen for at byde var den 22. august Ifølge Roskilde Bank skyldtes de manglende bud hovedsagelig usikkerheden omkring kreditværdigheden af bankens låneportefølje og usikkerhed omkring bankens generelle kreditkultur. Foranstaltningerne (5) Der er tale om følgende foranstaltninger: a. Overtagelse af Roskilde Banks aktiver og passiver og rekapitalisering b. Videreførelse af den kreditfacilitet, som Nationalbanken har stillet til rådighed, og som Kommissionen har godkendt som forenelig redningsstøtte. Overtagelsen og rekapitaliseringen (6) På baggrund af resultatet af salgsprocessen og det forhold, at Roskilde Bank ikke længere kunne opfylde solvenskravene på grund af behovet for yderligere nedskrivninger 5 viste redningsforanstaltningerne sig at være utilstrækkelige til at holde Roskilde Bank oven vande. Derfor besluttede Den Danske Nationalbank (Nationalbanken) sammen med Det Private Beredskab 6 den 24. august 2008 at EUT C 244 af , s. 2. Solvensbehovet ifølge bankens eget opgjorte solvensbehov blev beregnet til 10,1 % af banken. De danske myndigheder meddelte GD Konkurrence, at denne frist ville blive forlænget. Til at begynde med var der 22 bydende, og de sidste to bydende, der foretog en omfattende vurdering af virksomheden, besluttede først den sidste dag, at de ikke ville fremlægge et bud. Den 14. juli 2008 meddelte Roskilde Bank, at nedskrivningerne beløb sig til mio. DKK. Den 23. august 2008 blev det offentliggjort, at der var behov for yderligere nedskrivninger på mindst 1 mia. DKK. Den 29. august 2008 viste halvårsrapporten for 2008 et resultat på minus mia. DKK. Det Private Beredskab er en sammenslutning, der er oprettet af medlemmer af Finansrådet. Nationalbankens deltagelse i den nye bank er begrænset til 750 mio. DKK, svarende til et ejerskab på 27 %. 2

3 overtage alle aktiver og påtage sig alle gælds- og andre forpligtelser til en værdi af 37,33 mia. DKK (5 mia. EUR), undtagen bankens hybride kernekapital, ansvarlige lånekapital, indkapslede sparekassefond og egenkapital ved oprettelse af en ny bank. Formålet med oprettelsen af den nye Roskilde Bank var at sikre en "kontrolleret afvikling", dvs. et gradvist salg/en gradvis afvikling af Roskilde Banks aktiviteter, der skulle sikre, at alle Roskilde Banks hovedkreditorer ("senior creditors") 7 fyldestgøres 8. (7) Faldet i aktivernes værdi siden udgangen af 2007 kan ses af nedenstående tabel. Tabel 1: Balance pr. 29. august 2008 og i 2007, beløb i mio. DKK Året 2007 AKTIVER Kassebeholdning og midler i finansielle institutioner Lån Obligationer Øvrige materielle og immaterielle aktiver Reguleret overdragelsesværdi Aktiver i alt PASSIVER Gæld til kreditinstitutter og centralbank Indlån og anden gæld Udstedte obligationer Andre passiver og hensættelser Passiver (højere prioriteret gæld) i alt Efterstillet kapital Egenkapital Egenkapital og passiver i alt Poster uden for balancen Eventualforpligtelser, garantier m.v (8) Aktionærerne i den gamle Roskilde Bank godkendte overdragelsesaftalen den og en formel ændring af navnet Roskilde Bank til "Selskabet af Selv om de danske myndigheder benytter udtrykket "simple" kreditorer, vil den mere almindelige term "hovedkreditorer" ("senior creditors) blive benyttet i denne beslutning. Ifølge Barron's dictionary of Finance and Investment terms er højere prioriterede udlån ("senior debt loans") eller obligationer ("debt securities") tilgodehavender, der går forud for lavere prioriterede forpligtelser ("junior obligations") og egenkapital ved fyldestgørelse i en virksomheds aktiver i tilfælde af likvidation. Hovedgæld omfatter almindeligvis lån hos banker, forsikringsselskaber eller andre finansielle institutioner samt gældsbeviser og obligationer, der ikke udtrykkeligt er defineret som lavere prioriteret eller efterstillet. Roskilde Banks hovedforpligtelser pr. 31. august 2008 bestod af gæld til Den Danske Nationalbank (6,23 mia. DKK), gæld til hovedsagelig udenlandske kreditinstitutter (0,85 mia. DKK i form af tidsindskud og 9,61 mia. DKK i form af tilsagte kreditlinjer), indlån (11,62 mia. DKK), udstedte obligationer (7,34 mia. DKK), skyldige renter (0,39 mia. DKK) og andre poster (0,24 mia. DKK). Det følger af tabellen, at går man ud fra en "zero earn-out scenario", har ejerne af efterstillet kapital og egenkapital i banken tabt omkring 5,2 mia. DKK i bogført værdi sammenlignet med

4 1. september A/S" den 6. oktober Overdragelsesaftalen trådte endelig i kraft med Finanstilsynets godkendelse den 6. oktober 2008 med tilbagevirkende kraft pr. 24. august Samme dag indledte den gamle Roskilde Bank en betalingsstandsningsprocedure i henhold til den danske konkurslov. (9) For at opfylde solvenskravene i den periode, hvor den nye Roskilde Bank skulle drive virksomhed med en banktilladelse, var der behov for at indskyde betydelig kapital i den nye bank. Den 6. oktober 2008 indskød Det Private Beredskab kapital til et beløb af 750 mio. DKK (i form af B-aktier), mens Nationalbanken indskød 1,72 mia. DKK (i form af A-aktier). Efter at Det Private Beredskab havde indskudt kapital, blev dets garanti for Nationalbankens lån på 750 mio. DKK til Roskilde Bank den 10. juli 2008 frigivet. I en separat låneaftale skulle Nationalbanken yde 2 mia. DKK i form af tier 2-kapital. Roskilde Bank betaler renter på lånet baseret på en kvartårlig rentesats svarende til den af Nationalbanken fastsatte rentesats med et risikotillæg på 4,85 % p.a. Som tier 2-kapital er lånet efterstillet anden højere prioriteret gæld, men dog foranstillet aktiekapital. Der er ikke stillet sikkerhed for lånet. I alt vil tier 1- og tier 2-kapitalen beløbe sig til omkring 4,5 mia. DKK i den nye Roskilde Bank. (10) Når de simple kreditorer i den nye Roskilde Bank først er blevet fyldestgjort, skal tier 2-kapitalen fra Nationalbanken indløses, før der kan foretages udbetalinger til aktionærerne i den nye Roskilde Bank (dvs. Det Private Beredskab og Nationalbanken i dennes rolle som aktionær). (11) Desuden sikrer sondringen mellem A-aktier og B-aktier, at de tab, som Roskilde Bank har pådraget sig, først dækkes af den kapital, der er investeret af Det Private Beredskab (750 mio. DKK) og derefter af den af Nationalbanken investerede kapital. (12) Investorer i gamle Roskilde Banks egenkapital og efterstillede kapital får måske kun nogen kompensation via en såkaldt earn-out-ordning. Såfremt der realiseres et overskud efter afviklingen af den nye Roskilde Bank, er det i første række den efterstillede gæld, der skal tilbagebetales til Nationalbanken, i anden række indløses Nationalbankens A-aktier til tegningskursen plus renter (centralbankens basisrentesats + risikotillæg på 4,85 %), i tredje række indløses Det Private Beredskabs B-aktier til samme rente, og eventuelt resterende overskud bruges til at kompensere ejerne af efterstillet gæld og egenkapital før overdragelsen, dvs. i den gamle Roskilde Bank (i den rækkefølge). (13) Earn-out-ordningen blev udformet, for at man på den ene side kunne undgå en vanskelig evaluering af den økonomiske værdi af de overdragne aktiver og passiver og på den anden side undgå eventuelle påstande fra investorerne om, at den erhvervede del af Roskilde Bank (stort set hele banken) var for lavt prissat. (14) Overtagelsen af den gamle Roskilde Banks aktiver gennem et nyt selskab blev valgt af de danske myndigheder, fordi nationalisering uden oprettelse af et nyt selskab i henhold til dansk lovgivning ikke er mulig uden ekspropriering. Sidstnævnte er på den anden side en meget langvarig og tung proces og fandtes ikke at være en egnet løsning i betragtning af bankens finansielle situation. Da aktionærerne desuden ikke kunne forventes at stemme for en afviklingsprocedure uden at opnå en eller anden form for dækning, var den eneste mulighed at 4

5 overdrage alle aktiver og passiver. Derfor anvendte man den procedure, der er fastsat i artikel 246 i lov om finansiel virksomhed, som tillader overdragelse af en banks aktiviteter under visse omstændigheder, nemlig manglende opfyldelse af solvenskravene i dette tilfælde. Kreditfaciliteten (15) Overordnet set tilsigter Nationalbanken at skaffe tilstrækkelige midler til at dække alle den nye banks hovedkreditorer. Dette gøres hovedsagelig ved hjælp af kreditfaciliteten, som blev ydet af Nationalbanken i juli 2008 og godkendt af Kommissionen som forenelig redningsstøtte. Rentesatsen er fastsat til 6,60 % p.a.. Denne sats er 2 procentpoint højere end Nationalbankens normale rentesats for lån 10 og ligger 1,1 procentpoint over den af Kommissionen vedtagne referencesats. Tabel 2 viser udviklingen i den kredit, der er indrømmet Roskilde Bank, samt de beløb, der er trukket. Tabel 2: Status for kreditfaciliteten fra og indtil , i mio. DKK Dato Ydet kredit Kontobalance (i mio. DKK) (16) Pr. 6. oktober 2008 var der trukket 36,8 mia. DKK på faciliteten. Ifølge de danske myndigheders oplysninger var forøgelsen af den indrømmede kredit nødvendig for at inkludere eventuelle førtidige indløsninger af gæld på initiativ af Roskilde Banks modparter, dvs. hovedkreditorer, efter at overtagelsen var bebudet. Hovedkreditorerne fyldestgøres løbende igennem oktober måned. (17) Som det fremføres af de danske myndigheder, var man af to grunde retligt forpligtet til at tilbagebetale kreditorerne på det tidspunkt: i) visse kontrakter er udløbet, og de fleste (om ikke alle) involverede kreditorer ønskede/ønsker ikke at forlænge disse kontrakter, og ii) overdragelsen af aktiver og passiver fra det gamle Roskilde Bank til det nye Roskilde Bank udgør misligholdelse fra Roskilde Banks side 11. Derfor har de resterende kreditorer ret til at opsige deres kontrakter og forlange indfrielse af deres fordringer ved meddelelsen om overdragelsen. (18) Følgelig kunne bankens kreditorer (bortset fra efterstillet kapital) i forbindelse med gennemførelsen af overdragelsen, som skete den 6. oktober 2008, efter at Finanstilsynet havde givet sin godkendelse enten overføres til den nye Roskilde Bank med forbehold af deres samtykke, eller de kunne vælge at blive fyldestgjort Sidstnævnte rentesats er flydende og ligger for tiden på 4,6 % p.a. Især indeholder aftalerne mellem Roskilde Bank og kreditorerne bestemmelser om væsentlig misligholdelse af kontrakten eller kontraktbrud som følge af visse af eller alle følgende situationer: a) ændring i kontrollen b) afhændelse af aktiver c) forretningsophør d) væsentlige negative ændringer e) fusionsrestriktioner eller f) andre situationer, såsom tilbagekaldelse af nødvendige autorisationer og tilladelser. Desuden fremførte kreditorerne det argument, som de kunne have ført en sag på, at selv uden ovennævnte bestemmelser kunne de i denne sag have påberåbt sig "et generelt uskrevet princip i dansk aftaleret", der giver kreditorerne ret til at opsige en kontrakt i tilfælde af førtidigt kontraktbrud. 5

6 ved overdragelsen. De danske myndigheder meddelte Kommissionen, at alle kreditorer ville vælge at blive fyldestgjort, og at processen stort set forventedes at være afsluttet ved udgangen af oktober. (19) Nationalbankens eventuelle tab (som kreditor og ejer af egenkapital i Roskilde Bank) vil først kunne opgøres, når den nye bank er endeligt afviklet. Tabene vil i alt væsentligt afhænge af værdien af Roskilde Banks lån og obligationer (se tabel 1 ovenfor) eller af de underliggende aktiver, der tjener som sikkerhed. Selv de potentielle købere af Roskilde Bank havde, trods den tid og de bestræbelser, de havde lagt i sagen, vanskeligheder med at vurdere værdien af Roskilde Banks aktiver, som det ses af begge salgsprocesser (se nedenfor) 12. Nationalbankens tab vil blive dækket af en statsgaranti. (20) Ifølge de danske myndigheder er det planlagt, at den nye Roskilde Bank vil blive afviklet inden for to år. Da banken imidlertid er en af hovedkreditorerne i visse højtprofilerede konkurssager, kan afslutningen af disse tage mere end to år, hvis retssagerne trækker i langdrag. Foranstaltningernes formål (21) I betragtning af den nuværende uro på de finansielle markeder fandt de danske myndigheder og Nationalbanken det nødvendigt at gribe ind. Formålet med statsindgrebet er at bevare det danske finanssystems finansielle stabilitet. Med hensyn til denne målsætning fandt de danske myndigheder det nødvendigt at dække alle Roskilde Banks forpligtelser over for hovedkreditorerne. (22) I særdeleshed var det Nationalbankens opfattelse på det tidspunkt, hvor den traf sin beslutning, dvs. den 24. august 2008, at misligholdelse fra Roskilde Banks side kunne udgøre en trussel mod den finansielle stabilitet i Danmark. Den danske banksektor har et betydeligt negativt strukturelt indlånsoverskud. Den generelle tendens går i retning af større afhængighed af markedsbaseret finansiering. Den danske banksektors samlede afhængighed af kapitalmarkedsfinansiering beløber sig til ikke mindre end 500 mia. DKK Tab på lån til Roskilde Bank kan have haft negative afsmittende virkninger på andre mellemstore danske banker med lignende finansieringsstrukturer. En eventuel betalingsstandsning fra Roskilde Banks side ville have en potentiel negativ virkning på den internationale tillid til det danske finansielle system, som er afhængig af finansielle midler fra de internationale finansmarkeder. 12 Det kan tilføjes, at den danske finansielle rådgiver, Danske Markets, anfører, at "mangelen på interesse for at købe [Roskilde Bank] skyldtes hovedsagelig, at det i forbindelse med den gennemførte due diligence blev konkluderet, at der var væsentlig usikkerhed omkring [Roskilde Banks] låneporteføljes kreditværdighed generelt. Desuden udtrykte potentielle købere alvorlig tvivl med hensyn til [Roskilde Banks] generelle kreditkultur." Selv køberne af filialerne vil stadig have brug for [4-7]* uger efter transaktionens afslutning til at gennemføre en due diligenceundersøgelse af lånene. Som et eksempel på omfanget af de vanskeligheder, som Roskilde Bank står over for, kan det bemærkes, at banken har indsendt begæring om likvidation af adskillige virksomheder, og at sikkerheden i to tilfælde kun dækker omkring 30 til 60 % af lånet. * Fortrolige oplysninger. Hvor det har været muligt, er tal erstattet af talintervaller i kantede parenteser. 6

7 (23) I betragtning af denne målsætning sigter den kontrollerede afvikling mod at sikre "det bedst mulige finansielle udbytte af afviklingen af de aktiviteter, der overføres fra Roskilde Bank", mens der gives fuld dækning til hovedkreditorerne. Som de danske myndigheder har forklaret, ville en kontrolleret og langstrakt afvikling sammenlignet med en tvungen, dvs. hurtig, realisering af aktiver, som ville indebære salg af aktiver til en diskonteret værdi, kunne skabe mulighed for at realisere en højere værdi for aktiverne og dermed mindske omkostningerne. Med hensyn til det andet alternativ, omstrukturering, er det de danske myndigheders opfattelse, at hvis en usund bank tvinges til at omstrukturere, kan det vise sig at være dyrere at sikre levedygtigheden uden at løse problemet på lang sigt. (24) De danske myndigheder har anført, at foranstaltningerne var udformet på en sådan måde, at de også skulle mindske potentielle negative virkninger for den finansielle sektor, herunder "moral hazard"-spekulationer, dvs. spekulationer om, at ejere af aktier, ansvarlig lånekapital og hybrid kernekapital i andre banker ville kunne forlade sig på støtte fra regeringens eller Nationalbankens side i tilfælde af krise. Derfor har de danske myndigheder valgt at behandle hovedkreditorer og ejere af egenkapital og ansvarlig lånekapital i Roskilde Bank anderledes, dvs. ikke at dække nogen hybrid kapital og efterstillet kapital. Afviklingsplanen (25) Til at begynde med forudså de danske myndigheder to scenarier for afviklingsprocessen: et hurtigt salg og et gradvist salg. Imidlertid lykkedes det de danske myndigheder at realisere et hurtigt salg af en betydelig del af banken. Den 29. september 2008 indgik den nye Roskilde Bank en række aftaler med Nordea, den nordiske bankkoncern, der er delvist ejet af den svenske stat, og to regionale danske banker, Spar Nord Bank og Arbejdernes Landsbank ("køberne") om salg af rettigheder og forpligtelser vedrørende størstedelen af den gamle Roskilde Banks filialnet, dvs. indlån, udlån, garantier, inventar, lejekontrakter, goodwill og servicekontrakter, der tilhører filialerne. Køberne købte hver især: Nordea 9 filialer, Spar Nord Bank 7 filialer og Arbejdernes Landsbank 5 filialer. (26) Ifølge de danske myndigheder gjorde det hurtige salg det muligt at maksimere prisen for Roskilde Banks aktiver og passiver, da deres værdi tenderede mod at falde med tiden, efter at det var offentligt bekendtgjort, at banken ville blive afviklet. Dette fald i filialnettets værdi (også i perioden mellem det tidspunkt, hvor salgsaftalerne blev underegnet, og gennemførelsesdatoen) kom også til udtryk i de indgåede salgsaftaler. (27) Salget af filialnettet udgør anden fase i salgsprocessen for salg af Roskilde Banks aktiver og passiver. Det første forsøg på at sælge disse aktiver og passiver (første fase) fandt sted fra den 15. juli til den 22. august I den første fase blev der taget kontakt med et stort antal potentielle købere, både uden- og indenlandske. Som nævnt ovenfor var der ingen af de potentielle købere, der fremlagde et tilbud ved afslutningen af processen. (28) I anden fase blev der taget kontakt med potentielle købere, som havde vist interesse i første fase. Desuden blev der taget kontakt med en række potentielle købere, som ikke tidligere havde vist interesse for at blive inddraget i et fuldstændigt eller 7

8 delvist køb af Roskilde Bank. Processen var også åben for, at potentielle købere på eget initiativ kunne optage kontakt, hvilket faktisk skete. (29) På grundlag af den feedback, der kom fra de potentielle købere, blev en gruppe af potentielle købere prækvalificeret. Mod at underskrive en fortrolighedserklæring modtog de potentielle købere oplysninger (et procesbrev) om det påtænkte filialnet. Procesbrevet blev sendt til seks interesserede potentielle købere. (30) Ud af de seks interesserede potentielle købere accepterede fire at deltage i et møde torsdag den 25. september En af de interesserede potentielle købere besluttede under mødet ikke at gå ind i transaktionen. Under mødet blev der opnået generel enighed mellem den nye Roskilde Bank og de tre resterende interesserede potentielle købere om fordelingen af filialnettet og om salgsprisen, og parterne indledte en forhandlingsproces om de specifikke kontraktvilkår. (31) Ifølge de danske myndigheder har det forhold, at salgsaftalen er indgået med flere købere, sikret acceptable vilkår i en intens forhandlingsproces. Forhandlingsprocessen var åben for alle interesserede parter. Ved afslutningen af forløbet blev der indgået en aftale med de købere, der ønskede det. (32) Følgelig finder de danske myndigheder, at salget er sket på en åben og ikkediskriminerende måde og har ført til en salgspris, der er fastlagt på markedsvilkår. (33) Køberne overtog udlån til omkring 9,30 mia. DKK og indlån på 4,91 mia. DKK (bogført værdi). Den samlede salgspris blev fastsat til 9,85 mia. DKK Køberne betaler ved at påtage sig forpligtelserne i forbindelse med indlånene og ved betaling af et kontantbeløb svarende til forskellen mellem aktiverne (lån til kunder) og passiver (indlån) og yderligere 550 mio. DKK for goodwill. Det kontantbeløb, der skal betales, vil således nå op på 4,95 mia. DKK Værdien af lånene er fastsat pr. 31. august 2008 på grundlag af oplysninger modtaget fra den gamle Roskilde Bank. Salgsprisen berigtiges ved aftalens endelige indgåelse ved overtagelse af indlån og ved kontant betaling. Den endelige pris vil blive reguleret på baggrund af faktisk udlån og indlån pr. afslutningsdatoen 13. (34) Værdien af de overførte aktiver og passiver, som de er fordelt mellem køberne, præsenteres i nedenstående tabel. Tabel 3: Fordelingen af solgte aktiver og passiver, i mio. DKK Nordea Spar Nord Arbejdernes I alt Bank Bank Landsbank Lån [ ] [ ] [ ] Goodwill [ ] [ ] [ ] 550 Aktiver i alt [ ] [ ] [ ] Afslutningsdatoen ("closingdatoen") betyder den dato, hvor overdragelsen af filialerne finder sted. Denne skulle finde sted efter Finanstilsynets godkendelse af salget (hvilket skete den 6. oktober 2008) samt godkendelse fra Konkurrencerådet samt relevante udenlandske konkurrencemyndigheder. I betragtning af, at lånene amortiseres, og at de aktuelle indlån fluktuerer over tid, er visse mindre reguleringer af værdien uomgængelige indtil den endelige afslutningsdato. 8

9 Indlån [ ] [ ] [ ] Kontant [ ] [ ] [ ] Passiver i alt [ ] [ ] [ ] (35) Roskilde Banks finansielle rådgiver, Danske Markets, har udsendt en "fairness opinion" om aftaleprisen. Til dette formål har Danske Markets vurderet værdien af filialnettet ved hjælp af en multipelanalyse, hvilket betyder, at aftaleprisen er sammenlignet med handelspriser for selskaber, der minder om filialnettet eller det nærmeste man kan komme på det ved sammenligning af visse nøgletal. Ifølge Danske Markets vil en multipelanalyse sædvanligvis være suppleret af andre værdiansættelsesmetoder. På grund af Roskilde Banks specielle og vanskelige situation har Danske Markets konkluderet, at der ikke er fyldestgørende grundlag for at udarbejde en tilbagediskontering af fremtidige betalingsstrømme (discounted cash flow analysis). På grundlag af denne analyse har den finansielle rådgiver afgivet en positiv fairness opinion om den opnåede pris for salget af filialerne. (36) Det skal bemærkes, at salgsaftalerne indeholder to klausuler. Klausul i salgsaftalen giver køberne mulighed for at vurdere de overtagne lån i en periode på [4-7] uger og diskretionært tilbagelevere ethvert engagement (til bogført værdi). De danske myndigheder har skønnet, at køberne i det værst tænkelige scenario ville tilbagelevere [mellem 30 og 60] % af engagementerne (lånene og garantierne) 14. Klausul vedrører en garanti, hvorefter sælgeren, dvs. den nye Roskilde Bank, skal holde køberne skadesløse for tab inden for en periode på [18-30] måneder i forbindelse med såkaldte aktiekøbslån, som var placeret i de overtagne banker. Aktiekøbslånene er lån, som Roskilde Bank for det meste har ydet til enkeltpersoner til at købe aktier i Roskilde Bank. Disse klausuler var nødvendige i betragtning af den betydelige usikkerhed, der var forbundet med kvaliteten af lånene og/eller den begrænsede tid for køberne til at foretage passende due diligence. (37) Denne ordning, dvs. et salg, hvor en del af aktierne stadig kan tilbageleveres til en køber, gjorde det muligt at undgå et yderligere værdifald og fastsatte i et vist omfang prisen som en margen over den bogførte værdi af de solgte aktiver. Den langvarige salgsproces i to faser har vist, at det i princippet var vanskeligt at sælge andre aktiver under de nuværende markedsforhold. (38) De danske myndigheder har erklæret, at salgsprisen på passende vis afspejler købernes ret til at tilbagelevere uønskede forpligtelser og den særlige bestemmelse om aktiekøbslån under klausul og Da det var af afgørende betydning at bevare værdien af aktiverne (filialerne) i videst muligt omfang ved at sælge disse aktiver hurtigt, var det nødvendigt at medtage klausul som en ex-post due diligence klausul. 14 Klausul i den betingede filialoverdragelsesaftale nævner desuden, at såfremt de tilbageleverede udlån og/eller garantier har en samlet nominel værdi på mere end 10 % af den samlede nominelle værdi, til hvilken udlånene og garantierne (kumuleret) er overtaget af køber pr. afviklingsdagen, skal der ske en forholdsmæssig reduktion af den for filialerne betalte goodwill. 9

10 (39) Salgsaftalen skal godkendes af Finanstilsynet og Konkurrencerådet samt af relevante udenlandske konkurrencemyndigheder. Den vil derfor først træde i kraft på den dato, hvor alle disse aftaler er modtaget. (40) I første fase af afviklingsprocessen for Roskilde Bank, dvs. i de første få uger efter den 6. oktober 2008, mens banken stadig drives med en banktilladelse, vil salget af filialerne formelt blive gennemført, og kreditorerne vil blive fyldestgjort. Den første fase vil slutte med inddragelse af banktilladelsen. Banktilladelsen er nødvendig, fordi der er retlige og formelle krav, der skal overholdes, før kreditorerne, især dem der ejer obligationer og har indlån knyttet til deres lån, kan blive fyldestgjort. Det er de danske myndigheders hensigt, at Roskilde Bank tilbageleverer sin tilladelse så hurtigt som muligt. (41) I den korte periode, indtil banken tilbageleverer sin tilladelse, har den nye Roskilde Bank forpligtet sig til ikke at foretage nogen aggressive marketingsstrategier, og enhver anden form for akkvisitiv adfærd vil blive indstillet. Den har også forpligtet sig til ikke at acceptere nye kunder. (42) De danske myndigheder skønner, at kreditorerne vil være fyldestgjort ved udgangen af oktober. Derefter vi Nationalbanken være bankens eneste kreditor. I anden fase af afviklingsprocessen, når overførslen af filialer er tilendebragt, vil den nye Roskilde Bank indstille sin bankvirksomhed (dvs. ingen nye aktiviteter eller nye kunder) og vil sætte afviklingsprocessen i gang. Med andre vil den nye Roskilde Bank blive et rent afviklingsselskab og vil ikke længere agere i en konkurrencemæssig sammenhæng. De vigtigste aktiver og passiver, der forbliver i Roskilde Bank efter salget af filialerne, er: filialen i Glostrup 15, det team, der betjener erhvervskunder, størstedelen af lånene, de vigtigste kreditorer og det centrale personale. III. DE DANSKE MYNDIGHEDERS ARGUMENTER (43) I anmeldelsen anfører de danske myndigheder det argument, at de foranstaltninger, der er truffet med relation til Roskilde Banks afvikling, ikke udgør statsstøtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1. De danske myndigheder gør det argument gældende, at Roskilde Banks kreditorer i realiteten ikke nyder godt af nogen fordele i kraft af de gennemførte foranstaltninger. I den forbindelse sammenligner de danske myndigheder med situationen, efter at den (allerede godkendte) redningsstøtte var ydet, og anfører, at der ikke ville blive givet nogen yderligere fordel i kraft af støtteforanstaltningerne til den kontrollerede afvikling af Roskilde Bank. De anfører desuden, at hovedkreditorerne i henhold til dansk insolvenslovgivning under alle omstændigheder ville have et bedre krav end de kreditorer, der repræsenter den efterstillede lånekapital, der ikke drager fordel af en overdragelse til den nye Roskilde Bank. Overførslen vil således blot opretholde status quo. Desuden finder de, at en ekstraordinært høj rente for kreditfaciliteten kombineret med, at der ikke er mulighed for at trække på yderligere finansielle midler, viser, at denne særlige foranstaltning heller ikke udgør støtte til Roskilde Bank. 15 Den forholdsvis nyetablerede filial i Hillerød vil blive lukket, og medarbejderne vil blive tilbudt ansættelse i filialen i Helsingør. 10

11 (44) Desuden tvivler de danske myndigheder på, at foranstaltningerne vil fordreje konkurrencen og påvirke handelen mellem medlemsstater, da hverken den gamle Roskilde Bank eller den nye Roskilde Bank har nogen udenlandske datterselskaber og opererer regionalt. Det forhold, at Roskilde Banks konkurrenter (som indgår i Det Private Beredskab) deltager i foranstaltningerne, understreger også, at konkurrenterne ikke mener, at foranstaltningen fordrejer konkurrencen. (45) Med hensyn til potentiel støtte til de dele af den nye Roskilde Bank, der er solgt, henviser de danske myndigheder til det forhold, at individuelle filialer ikke kan betragtes som uafhængige økonomiske aktører, da de ikke er særskilte virksomheder. Med henvisning til retspraksis anfører de, at et foretagende ikke kan defineres som en virksomhed, hvis dette foretagende ikke nyder økonomisk uafhængighed, eller hvis foretagendes ikke har reel frihed til at bestemme sin adfærd på markedet. Følgelig finder de danske myndigheder, at da filialerne for det første ikke er særskilte juridiske personer, for det andet ikke har nogen uafhængig virksomhed, for det tredje er fuldstændig under ledelseskontrol, og for det fjerde ikke i forbindelse med overdragelsen nogen sinde vil blive uafhængige af deres respektive ejere, kan de ikke betragtes som uafhængige virksomheder i den i EFtraktatens artikel 87, stk. 1, omhandlede betydning. (46) Uanset de foregående argumenter nævner de danske myndigheder, at hvis Kommissionen skulle betragte foranstaltningerne som statsstøtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1, ville foranstaltningerne stadig udgøre forenelig støtte i henhold til EF-traktatens artikel 87 stk. 3, litra b). Efter deres opfattelse bør Kommissionen fortolke EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra b) således, at den tillader støtte i situationer som den foreliggende for at forhindre en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi, når en sådan forstyrrelse optræder i hele Fællesskabet. De danske myndigheder tilføjer, at Kommissionen i ECOFIN-erklæringen 16 har erkendt, at mindre medlemsstater som Danmark kan blive konfronteret med en enkelt systemisk betydningsfuld bank på deres marked. De danske myndigheder fremfører i den forbindelse det argument, at da den nye Roskilde Bank har overtaget aktiviteterne i Danmarks ottendestørste bank, kunne den symbolske betydning af en eventuel misligholdelse hos en finansiel institution såsom den nye Roskilde Bank sidestilles med et systemisk svigt på dette stadium med risiko for afsmitning på andre erhvervssektorer. (47) De danske myndigheder anfører, at den nuværende situation i den danske finanssektor er yderst anspændt. Der har fundet flere overtagelser sted, og ifølge forlydender i de danske nyhedsmedier har den store tyske bank HSH Nordbank, som plejede at stille kapital til rådighed for en stor del af de danske banker, på det seneste anlagt en mere restriktiv tilgang til det danske finansmarked. Det danske pengemarked fungerer overhovedet ikke godt for tiden. De danske myndigheder finder, at hvis Roskilde Bank i den nuværende situation ikke er i stand til at fyldestgøre sine hovedkreditorer, ville det kunne få potentielt farlige virkninger, især for de mindre og mellemstore danske banker som gruppe betragtet, og dermed for den danske finanssektor som helhed. Det ville følgelig have en afsmittende virkning på de fleste erhvervssektorer. 16 Se Kommissionens memo om "anvendelse af EF-traktatens statsstøtteregler i krisesituationer i banksektoren - opfølgning af ECOFIN-rådets konklusioner om den finansielle stabilitet af 9. oktober 2007". 11

12 (48) Desuden fremfører de danske myndigheder, at foranstaltningerne eventuelt vil kunne betragtes som forenelige med EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c). Til underbygning af deres påstand om, at foranstaltningerne er forenelige, erklærer de danske myndigheder, at selv om rammebestemmelserne ikke vil kunne anvendes i dette tilfælde af afviklingsstøtte, kan de i vid udstrækning anvendes pr. analogi. (49) De danske myndigheder nævner, at eftersom den nye Roskilde Bank blev oprettet som en (solvent) særlig virksomhed (SPV-virksomhed), der skulle sørge for en kontrolleret afviklingen af virksomheden, er der praktisk talt identitet mellem den nye og den gamle Roskilde Bank. Følgelig bør enhver støtte til den nye Roskilde Bank ikke betragtes som støtte til en nyoprettet virksomhed. Desuden er den nye Roskilde Bank stadig en kriseramt virksomhed, jf. rammebestemmelserne, hvilket bekræftes i en opdateret erklæring fra Finanstilsynet. (50) De danske myndigheder erklærer, at banksektoren er af vital betydning for den danske økonomi, og hvis de udenlandske investorer mister tilliden til den danske finanssektor, kunne dette føre til en generel krise. Følgelig var foranstaltningerne reelt nødvendige for at opretholde den finansielle stabilitet og undgå omfattende sociale vanskeligheder. De danske myndigheder mener desuden, at der ikke vil blive tale om nogen urimelig afsmitningsvirkninger i andre medlemsstater eller urimelig fordrejning af konkurrencen. (51) De danske myndigheder har forelagt en afviklingsplan for Europa-Kommissionen. De danske myndigheder har også forpligtet sig til at forelægge en overvågningsplan for gennemførelsen af foranstaltningerne. IV. VURDERING AF FORANSTALTNINGERNE Støtte til redning (52) Ved sin beslutning af 31. juli 2008 godkendte Kommissionen en redningsstøttepakke i Roskilde Banks favør, bestående af en likviditetsfacilitet stillet til rådighed af Nationalbanken, der til dels er dækket af en privat garanti, til dels af en statsgaranti. I forbindelse med den aktuelle afvikling af Roskilde Bank vil kreditfaciliteten fra Nationalbanken blive overført efter godkendelse fra Finanstilsynet (med tilbagevirkende kraft fra den 24. august 2008, dvs. overdragelsesdatoen) til den nye Roskilde Bank. Som allerede nævnt ovenfor har der været yderligere træk under denne facilitet siden overdragelsesdatoen, og det trukne beløb andrager 36,8 mia. DKK pr. 6. oktober De danske myndigheder har ladet Kommissionens forstå, at der forventes yderligere træk, da det kontantbeløb, der stilles til rådighed under likviditetsfaciliteten, vil blive brugt af Roskilde Bank til at fyldestgøre hovedkreditorerne. Ifølge de danske myndigheder er man allerede begyndt at fyldestgøre hovedkreditorerne, og dette forventes stort set afsluttet ved udgangen af oktober. (53) Overdragelsen af aktiver og passiver fra den gamle Roskilde Bank til den nye Roskilde Bank, sammen med de midler, der er afsat til den senere tegning af egenkapital og fyldestgørelsen af hovedkreditorerne, indebærer en væsentlig ændring i omstændighederne i forhold til redningsforanstaltningerne, da disse statslige foranstaltninger ifølge deres natur er uigenkaldelige. Desuden kunne en sådan strukturløsning ikke undgås eller udsættes yderligere, eftersom Roskilde 12

13 Bank ikke længere opfyldte solvenskravene og ikke kunne sælges. Derfor må det antages, at overdragelsesdatoen den 24. august 2008 markerer afslutningen af redningsperioden og begyndelsen af afviklingsperioden. Følgelig er anvendelsen af likviditetsfaciliteten fra den 24. august 2008 og frem ikke længere dækket af Kommissionens godkendelse af den som redningsstøtte, men bør nyvurderes som støtte til sikring af en kontrolleret afvikling af Roskilde Bank. Statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1 (54) Kommissionen skal vurdere, om den aktuelle ordning udgør statsstøtte i den i EFtraktatens artikel 87, stk. 1, anvendte betydning, idet det heri siges, at "bortset fra de i denne traktat hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne". (55) På grundlag af de oplysninger, de danske myndigheder har givet, har Kommissionen foretaget en vurdering af foranstaltningerne i henhold til EFtraktatens artikel 87, stk. 1. I denne forbindelse bemærker Kommissionen, at begge foranstaltninger, likviditetsfaciliteten og kapitalindskuddet indebærer anvendelse af statslige midler. I modsætning til redningsstøtten finder Kommissionen, at likviditetsfaciliteten i sin helhed finansieres ved hjælp af statslige midler, eftersom den garanti, Det Private Beredskab har givet, ikke længere er i kraft, da den blev konverteret til lavere prioriteret egenkapitalandel i den nye Roskilde Bank. (56) I forbindelse med begge foranstaltninger er der behov for at vurdere potentiel støtte til en række potentielle støttemodtagere. Disse er den gamle Roskilde Bank/den nye Roskilde Bank (i det følgende blot Roskilde Bank, når der ikke skelnes mellem den gamle og den nye bank), Roskilde Banks kreditorer og indehaverne af egenkapital, hybridkapital og efterstillet kapital i Roskilde Bank. Salget af dele af Roskilde Bank kunne på sin side føre til statsstøtte til følgende støttemodtagere: køberne af Roskilde Banks filialer (dvs. Nordea Bank Danmark, Spar Nord Bank og Arbejdernes Landsbank), og den økonomiske aktivitet, som de solgte filialer tegner sig for. Kommissionen vil vurdere, hvilke af disse kategorier af potentielle støttemodtagere der virkelig vil få en fordel af foranstaltningerne (likviditetsfaciliteten og kapitalindskuddet) og/eller i kraft af salget af Roskilde Banks filialer. Hvis der gives nogen fordel, skal denne fordel skulle betragtes som selektiv, da den kun er beregnet på specifikke modtagere. Da de potentielle støttemodtagere desuden (måske med undtagelse af de solgte filialer) er adskilte juridiske enheder med en økonomisk aktivitet, skal de betragtes som virksomheder. (57) Roskilde Bank: Oprettelsen af den nye Roskilde Bank med betydelige bidrag fra de danske myndigheder, gjorde det muligt for den gamle Roskilde Bank ikke at erklære sig konkurs allerede i august 2008, men at fortsætte sin virksomhed indtil den 6. oktober 2008 (dvs. de dato, hvor overdragelsen af aktiviteter til den nye Roskilde Bank har fundet sted med tilbagevirkende virkning pr. 24. august 2008). Dette har givet Roskilde Bank en fordel, hvilket ikke ville have været tilfældet uden den statslige foranstaltning. Desuden er alle aktiver og passiver (undtagen hybrid kernekapital, ansvarlig lånekapital, den indkapslede sparekassefond og egenkapital) i den gamle Roskilde Bank blevet overført til den nye Roskilde Bank (igen med 13

14 tilbagevirkende kraft pr. 24. august 2008), og hele den økonomiske virksomhed forsættes - om end kun for en meget begrænset periode - af dette foretagende. Den har også modtaget kapitalindskud fra Nationalbanken. Det er vores opfattelse, at dette også medfører en fordel for den nye Roskilde Bank. (58) Det markedsøkonomiske investorprincip synes ikke at være opfyldt i dette tilfælde, eftersom staten påtog sig en betydelig risiko ved at overtage den kriseramte bank med den risikobetonede låneportefølje uden at have en rimelig forventning om en passende kompensation for de risici, der er forbundet med at være både investor og kreditor. Det forhold, at en privat part Det Private Beredskab bidrager til kapitalindskuddet, ændrer ikke ved denne vurdering, eftersom det bidrager med meget mindre, og da det allerede havde påtaget sig risikoen for eventuelle tab til samme beløb, da redningsstøtten blev stillet til rådighed. Desuden er der ikke nogen forretningsplan, der forudser, at staten vil få et afkast på sin investering. (59) Med hensyn til kreditfaciliteten og det forhold, at den ydes mod betaling af en ekstraordinært høj rente, minder Kommissionen om, at denne foranstaltning allerede i beslutningen om redningsstøtte blev betragtet som udgørende statsstøtte. Desuden finder Kommissionen, at denne rentesats ikke kan betragtes som tilstrækkelig høj for det lån, der ydet til det selskab, der er under afvikling. I den forbindelse har Kommissionen sammenlignet den sats, som anvendes af de danske myndigheder, og en referencesats for virksomheder i finansielle vanskeligheder med lav sikkerhedsstillelse som fastlagt i meddelelsen fra Kommissionen om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten 17. Desuden udgør kreditfaciliteten en del af en pakke af støtteforanstaltninger, der identificeres som støtte og er således snævert knyttet til andre foranstaltninger, der betragtes som støtte. (60) Især er der for statens (og desuden for Det Private Beredskabs) vedkommende loft over et eventuelt overskud, mens statens risikoeksponering øges betragteligt i sammenligning med situationen for redningsstøtten. Desuden er det sandsynligt, at de resterende to tredjedele af Roskilde Banks låneportefølje 18 (omkring 20 mia. DKK) vil blive solgt/likvideret med et tab (se fodnote 12). Indtægterne fra salget af filialnettet, tidligere hensættelser til tab og den første dækning af tab op til 750 mio. DKK fra Det Private Beredskabs side, er muligvis ikke tilstrækkeligt til at dække eventuelle tab. Det er derfor sandsynligt, at staten vil lide tab. Følgelig udgør de danske myndigheders støtteforanstaltninger en fordel for den nye Roskilde Bank. (61) Roskilde Banks kreditorer: Roskilde Banks hovedkreditorer 19 vil have ret til af få deres krav fyldestgjort fuldt ud. De danske myndigheder har ladet forstå, at de forventer, at alle hovedkreditorer vil gøre brug af denne ret. Følgelig har de forudset at anvende det beløb, der stilles til rådighed for Roskilde Bank under den nye kreditfacilitet, til at stille midler til rådighed for sådanne tilbagebetalinger. Hvis nogen af Roskilde Banks kreditorer ikke ønsker at blive fyldestgjort, vil deres krav blive overført til den nye Roskilde Bank. Ud fra et scenario baseret på øjeblikkelig konkurs uden yderligere statsstøtte ville kreditorerne ikke nyde godt af så /C 14/02, EUT C 14 of , s. 6. De resterende lån svarende til lånene i balancen pr (se tabel 1) fratrukket de solgte lån (se afsnit 33)). Vi bemærker, at den gamle Roskilde Banks hovedkreditorer var udenlandske banker. De vigtigste er: [ ]. 14

15 omfattende rettigheder med hensyn til fuld fyldestgørelse af deres krav og ville formodentlig i sidste ende have lidt tab. Desuden er det vigtigt at bemærke, at disse kreditorer indtil nu har haft en rentesats, der overstiger den risikofri sats, mens de i sidste ende ikke har skullet bære risikoen for misligholdelse. Derfor giver de gennemførte foranstaltninger dem en selektiv fordel i det omfang, kreditorerne er virksomheder og ikke privatpersoner. (62) Den gamle Roskilde Banks aktionærer: De investorer, der har investeret i den gamle Roskilde Banks egenkapital og efterstillede kapital, vil måske kun få en vis fremtidig kompensation via den såkaldte earn-out-ordning, efter at Nationalbanken og Det Private Beredskab er fyldestgjort til tegningskursen plus rente 20. Earn-outordningen blev valgt, for at man på den ene side kunne undgå en vanskelig evaluering af bankens økonomiske værdi og på den anden side undgå eventuelle påstande fra investorerne om, at det forretningsområde, der blev erhvervet af den nye Roskilde Bank (stort set hele banken undtagen egenkapital til bogført værdi, eftersom sidstnævnte var sat til nul på det tidspunkt) var for lavt prissat. For at sikre, at banken ikke var overvurderet på overdragelsestidspunktet (hvilket kunne have ført til ubegrundede krav fra investorerne), blev der opført en yderligere tilpasning til nedskrivningerne på lån og garantier til en værdi af 2 mia. DKK i balancen i første halvårsberetning Ifølge de danske myndigheder ville Det Private Beredskab, hvis det højst usandsynlige skulle ske, at det nye Roskilde Bank afvikles med overskud, modtage en passende kompensation for tilvejebringelsen af kapital, og derfor ville staten ikke lide noget tab. Det følger heraf, at enhver fordel, som indehavere af egenkapital eller ansvarlig lånekapital i Roskilde Bank skulle modtage som følge af udbetaling af overskud, derfor bør betragtes som et afkast i realværdi af deres investering. (63) Desuden finder Kommissionen, at det er meget usandsynligt, at aktionærerne overhovedet vil få noget afkast, eftersom både Det Private beredskab og Nationalbanken sandsynligvis vil lide tab på investeringen i Roskilde Bank. Ethvert provenu af salget af filialerne vil blive anvendt til at betale bankens kreditorer. Vi finder derfor, at der ikke blev givet nogen fordel til indehavere af egenkapital, hybridkapital eller efterstillet kapital i det gamle Roskilde Bank i det omfang, de først fyldestgøres, efter at hovedkreditorerne (inklusive staten som kreditor), Det Private Beredskab og staten har fået dækning for de indskudte midler med en passende rente. (64) Køberne af den nye Roskilde Banks filialer: De danske myndigheder har konstateret, at budprocessen i forbindelse med salget af Roskilde Banks filialer har været åben og ikke-diskriminerende. Alle de banker, der først havde vist interesse for at erhverve dele af Roskilde Bank i juli/august 2008, blev kontaktet igen under anden fase af salgsprocessen for at give dem mulighed for at afgive bud på filialerne. I sidste ende var der kun tre banker (Nordea Bank Danmark, Spar Nord Bank og Arbejdernes Landsbank), der var interesseret i at erhverve en del af Roskilde Banks forretningsområde. (65) På grundlag af de danske myndigheders oplysninger om salgsprocessen, herunder analysen foretaget af Danske Markets, finder Kommissionen, at den pris, der er 20 Rentesatsen er centralbankens basisrentesats + en risikopræmie på 4,85 %. Ifølge de danske myndigheder svarer denne rentesats til en normal rentebetaling for risikokapital i bankerne. 15

16 opnået ved salget, er den højest muligt opnåelige markedspris. Det ser derfor ikke ud til, at der er nogen fordel for køberne af filialerne. (66) Den økonomiske aktivitet, som de solgte Roskilde Bank-filialer tegner sig for: Som nævnt ovenfor har den langstrakte salgsproces i to faser vist, at kun de bedste aktiver kunne sælges hurtigt, om overhovedet, under de nuværende markedsforhold. (67) Aktiverne og passiverne i Roskilde Bank steg ikke i værdi, efter at der var ydet rednings-/afviklingsstøtte. Støtten har udelukkende hjulpet med at holde banken kørende ved at sørge for tilstrækkelig sikkerhed til at dække Roskilde Banks gældsposter, efterhånden som de forfaldt, med henblik på at undgå konkurs og udskille indehavere af egenkapital og ansvarlig lånekapital fra banken. Tværtimod begyndte mange kunder og ansatte, efter at formålet med afviklingsstøtten blev bekendtgjort den 24. august 2008, at forlade banken, hvilket fik værdien af dens aktiver til at falde. Ifølge de danske myndigheder ville den danske insolvenslovgivning formelt set ikke have forhindret salget af filialerne, men var konkursprocedurerne blevet fulgt, er det sandsynligt, at salget ville have fundet på sted på et senere tidspunkt og til en lavere pris. Det er selvfølgelig i kreditorernes interesse at strukturere salget på en sådan måde, at prisen maksimeres. Desuden bemærker Kommissionen, at aktiverne og passiverne blev overdraget til køberne, uden at der var knyttet støtte hertil. Køberne kunne med andre ord ikke forlade sig på støtte fra staten i kraft af en likviditetsfacilitet, en garanti eller nogen anden form for statsstøtte efter salget. Følgelig er der ikke nogen fordel, hvad angår salget af filialerne. (68) Desuden er de solgte filialer blevet fordelt på de tre købende banker og vil blive fuldt integreret i disses filialnet så hurtigt som muligt. Derfor vil Roskilde Banks økonomiske aktivitet ikke blive fortsat som sådan, og de solgte filialer kan ikke ses som værende adskilt fra køberne. De kan heller ikke betragtes som særskilte virksomheder. (69) Konklusion vedrørende forekomst af støtte: I betragtning af, at de fleste af de støttemodtagere, der er identificeret ovenfor (Roskilde Bank og en del af hovedkreditorerne) er finansielle institutioner, er det meget sandsynligt, at den selektive fordel, de får, vil fordreje konkurrencen på finansmarkedet i det mindste i et vist omfang. Kommissionen er fuldt ud klar over, at Roskilde Bank kun opererer regionalt, men man skal ikke glemme, at nogle af dens konkurrenter ikke blot opererer regionalt, men også internationalt (f.eks. Nordea). Følgelig kan en sådan fordrejning, selv om konkurrencen kan blive fordrejet på regionalt plan i Danmark, få en indvirkning på handelen mellem medlemsstater. En sådan virkning kan være endnu mere udtalt, når man tager fordelen for kreditorerne i betragtning, da praktisk taget alle er udenlandske virksomheder, der opererer internationalt. (70) På baggrund af foregående vurdering er Kommissionen kommet til den konklusion, at de foranstaltninger, som de danske myndigheder har gennemført, udgør statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, til fordel for Roskilde Bank og hovedkreditorerne, for så vidst sidstnævnte er virksomheder. (71) Som allerede nævnt vil Nationalbankens tab blive dækket af en statsgaranti. Kommissionen finder imidlertid ikke, at statsgarantien behøver at blive vurderet som en særskilt foranstaltning, eftersom de foranstaltninger, der er gennemført af 16

17 Nationalbanken, allerede udgør statsstøtte, og statsgarantien dækker de samme foranstaltninger. Foranstaltningernes forenelighed med fællesmarkedet Anvendelse af EF-traktatens artikel 87 (72) I betragtning af, at de danske myndigheder har igangsat en kontrolleret afviklingsprocedure, som vil føre til, at banken forsvinder fra markedet, og at støttemodtagerne er hovedkreditorerne og Roskilde Bank, finder Kommissionen, at støtten ikke udgør støtte til omstrukturering, men snarere må klassificeres som støtte til afvikling. Det bør derfor vurderes, om støtten til afvikling af Roskilde Bank, der favoriserer Roskilde Bank og dens kreditorer, kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet. (73) Kommissionen minder om, at rammebestemmelserne under normale omstændigheder gælder for kriseramte virksomheder. Når målet er at holde en virksomhed kørende eller at omstrukturere den og sikre dens fortsatte drift på markedet, bør ovennævnte rammebestemmelser især finde anvendelse, frem for at EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), eller alternativt EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra b), finder direkte anvendelse. Når selskabet afvikles, dvs. når dens aktiver/aktiviteter i deres helhed sælges til de andre markedsdeltagere (frem for at blive overdraget til en fortsættende virksomhed), er sådan støtte ikke er omfattet af rammebestemmelserne. I forbindelse med den aktuelle finanskrise kan traktatens artikel 87, stk. 3, litra b), imidlertid anvendes direkte som grundlag for en vurdering af foreneligheden som beskrevet i meddelelsen fra Kommissionen om statsstøttereglernes anvendelse på foranstaltninger truffet over for pengeinstitutter i forbindelse med den aktuelle globale finanskrise ("meddelelsen") 21. (74) I denne forbindelse følger Kommissionen den faste linje, at EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra b), skal anvendes restriktivt, og der skal være tale om en forstyrrelse i hele en medlemsstats økonomi 22. Kommissionen bestrider ikke Danmarks analyse, at der er tale om et klart internationalt markedssvigt, når selv sunde banker har problemer med skaffe sig adgang til likviditet, og at det kan få virkning for andre industrisektorer og således hele den danske økonomi 23. Imidlertid påpeger Kommissionen, at selv under så exceptionelle omstændigheder som den aktuelle Jf. meddelelsen fra Kommissionen om statsstøttereglernes anvendelse på foranstaltninger truffet over for pengeinstitutter i forbindelse med den aktuelle globale finanskrise, EUT C 270 af Jf. i princippet forenede sager T-132/96 og T-143/96 Freistaat Sachsen og Volkswagen mod Kommissionen, Sml. 1999, s. II-3663, præmis 167. Bekræftet i Kommissionens beslutning i sag C 47/1996, Crédit Lyonnais, EFT 1998 L 221/28, punkt 10.1, Kommissionens beslutning i sag C 28/2002, Bankgesellschaft Berlin, EUT 2005 L 116, s. 1, punkt 153 ff., og Kommissionens beslutning i sag C50/2006, BAWAG, endnu ikke offentliggjort, punkt 166. Se Kommissionens beslutning af 5. december 2007 i sag NN 70/2007, Northern Rock, EUT C 43 af , s. 1, Kommissionens beslutning af 30. april 2008 i sag NN 25/2008, redningsstøtte til WestLB, EUT C 189 af , s. 3, Kommissionens beslutning af 4. juni 2008 i sag C 9/2008, SachsenLB, endnu ikke offentliggjort. Jf. Kommissionens beslutning af 10. oktober 2008 i sag NN 51/2008, garantiordning for banker i Danmark, endnu ikke offentliggjort, punkt

18 finanskrise er det nødvendigt at anvende visse generelle principper for kontrol med statsstøtte, hvilket også kommer til udtryk i rammebestemmelserne 24. Forenelighedsbetingelser (75) For at støtten kan være forenelig, skal enhver støtte eller støtteordning være i overensstemmelse med de generelle kriterier for forenelighed i henhold til EFtraktatens artikel 87, stk. 3, set på baggrund af traktatens generelle mål, særlig EFtraktatens artikel 3, stk. 1, litra a), og artikel 4, stk. 2, hvilket indebærer overholdelse af følgende betingelser: a. Hensigtsmæssighed: Støtten skal være tilpasset sit formål, dvs. den skal i dette tilfælde afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i økonomien og afvikle et ineffektivt selskab og fjerne det fra markedet på en kontrolleret måde. Støtten skal være et hensigtsmæssigt politisk instrument til at nå dette mål. b. Behovet for støtte: Støtteforanstaltningen skal med hensyn til beløb og form være nødvendig for at nå målet. Det indebærer, at den skal være det mindstebeløb, der er nødvendigt for at nå målet, og antage en hensigtsmæssig form. c. Proportionalitet: De positive virkninger af foranstaltningerne skal afvejes i forhold til konkurrencefordrejningerne, så fordrejningerne begrænses til det minimum, der er nødvendigt for at nå foranstaltningernes målsætninger. Dette følger af EF-traktatens artikel 3, stk. 1, litra g), og artikel 4, stk. 1 og 2, hvori det fastsættes, at Fællesskabet sikre, at det indre marked fungerer korrekt, og at der hersker fri konkurrence. Derfor forbyder EF-traktatens artikel 87, stk., 1, alle selektive offentlige foranstaltninger, der kan fordreje konkurrencen mellem medlemsstater. Enhver undtagelse i henhold til EFtraktatens artikel 87, stk. 3, som tillader statsstøtte skal sikre, at sådan støtte begrænses til, hvad der er nødvendigt for at nå den erklærede målsætning, ligesom det skal sikres, at heraf følgende konkurrencefordrejninger og negative afsmitningseffekter på konkurrenter, andre sektorer og andre medlemsstater begrænses til et minimum. (76) Desuden finder Kommissionen, at selv om rammebestemmelserne ikke finder direkte anvendelse i denne sag, skal bestemmelserne ikke desto mindre anvendes analogt i det omfang, det er relevant for en kriseramt virksomhed, som er under afvikling. Vurdering af forenelighedsbetingelserne (77) Med hensyn til hensigtsmæssigheden er formålet med foranstaltningerne for det første at bevare det danske finansielle systems finansielle stabilitet. Som beskrevet ovenfor er den danske banksektor i vid udstrækning afhængig af finansiering via kapitalmarkedet. Tab på lån til Roskilde Bank kan have haft negative afsmittende virkninger på andre danske banker. Desuden ville Roskilde Banks eventuelle betalingsstandsning have en potentiel negativ virkning på den internationale tillid til 24 I denne forbindelse henviser vi til punkt 10 i meddelelsen fra Kommissionen om statsstøttereglernes anvendelse på foranstaltninger truffet over for pengeinstitutter i forbindelse med den aktuelle globale finanskrise, EUT C 270 af

19 det danske finansielle system. Derfor bestrider Kommissionen ikke Danmarks analyse, hvorefter Roskilde Banks misligholdelse af sine hovedforpligtelser over for de finansielle institutioner kunne udgøre en potentiel trussel mod den finansielle stabilitet i Danmark. Desuden bemærker Kommissionen, at tabet af tilliden til finansmarkedet i et givet land under den nuværende krise kan føre til negative virkninger i økonomien, hvilket kom til udtryk i begivenhederne i Island. (78) Kommissionen finder derfor, at de danske myndigheder havde begrundet frygt for en potentiel systemisk risiko, og at foranstaltningerne hjalp med at opretholde tilliden til den danske finanssektor. I den forbindelse bemærker Kommissionen også, at andre kriseramte danske banker blev overtaget af private selskaber, hvilket peger på et større problem på det danske finansmarked, og at de danske myndigheder gennemførte en garantiordning for indlån og højere prioriteret gæld i banker i Danmark den 10. oktober 2008, som Kommissionen godkendte som forenelig støtte 25. (79) Den uigenkaldelige støtte til hovedkreditorerne og til Roskilde Bank forekommer at være nødvendig for at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i den danske økonomi i den nuværende markedssituation. Foranstaltningerne gør det muligt at sikre, at der fortsat kan finansieres højere prioriteret gæld mellem de finansielle institutioner. (80) Det er forståeligt, løsningerne i krisesituationer skal være rettidige, og at der skal vælges hurtige procedurer. Derfor finder Kommissionen det hensigtsmæssigt, at den oprindelige budproces fik lov til at fortsætte i et begrænset tidsrum. (81) For det andet, med hensyn til nødvendigheden, er foranstaltningerne, hvorved alle krav fra hovedkreditorer er fuldt dækket, og hvor banken afvikles på det minimum af tid, der er nødvendigt, begrænset til det minimum, der er nødvendigt i omfang og tid. (82) Med hensyn til omfanget bestrider Kommissionen ikke Danmarks holdning om, at foranstaltningerne er nødvendige for at genoprette långivernes tillid. I den forbindelse forekommer det ikke tilstrækkeligt at begrænse dækningen af krav til almindelige indlån, da dette kun ville forhindre et stormløb på bankerne, men ikke genoprette tilliden hos de institutionelle långivere. Desuden bemærker Kommissionen på den positive side, at efterstillet gæld ikke dækkes af staten. Herved er det muligt at mindske, måske endda undgå, "moral hazard", da hovedkreditorer kun påtager sig en begrænset risiko sammenlignet med efterstillede kreditorer. (83) Med hensyn til tidsbegrænsningen bemærker Kommissionen på den positive side, at Roskilde Bank ikke kan gå ind i nye forretningsaktiviteter eller hverve nye kunder, og at banktilladelsen vil blive returneret af Roskilde Bank inden for nogle få uger. Selv om Roskilde Bank kunne fortsætte med at drive virksomhed med en banktilladelse i første fase af afviklingsprocessen, finder Kommissionen, at det er en rimelig overgangsforanstaltning i dette tilfælde, og denne periode er meget kort. (84) Kommissionen bemærker også, at de danske myndigheder agter at afslutte likvideringen af alle aktiverne inden for to år, undtagen for krav over for kunder, 25 Jf. Kommissionens beslutning af 10. oktober 2008 i sag NN 51/2008, garantiordning for banker i Danmark, endnu ikke offentliggjort. 19

20 som blev tvunget til at erklære sig konkurs. De danske myndigheder har forklaret, at disse krav er umulige at sælge. Derfor accepterer Kommissionen, at der for sådanne krav ikke bør være nogen tidsbegrænsning, da de skal følge den normale konkursprocedure. Da den anden fase af likvidationen desuden vedrører afviklingsprocessen, hvor selskabet ikke længere er aktivt på markedet, forekommer konkurrencefordrejningen at være temmelig begrænset. Derfor finder Kommissionen, at to år er en hensigtsmæssig periode til afvikling af Roskilde Bank. (85) I den forbindelse bemærker Kommissionen, at en tidsmæssigt afpasset afvikling sikrer, at konkurrenterne kompenseres for Roskilde Banks tidligere uholdbare forretningsstrategi på markedet, hvor banken øgede sin markedsandel betydeligt på bekostning af andre markedsaktører, ved at de får muligheden for at erhverve bankens aktiver. (86) For det tredje, med hensyn til proportionaliteten, forekommer støtten og konkurrencefordrejningerne at være reduceret til et minimum. (87) Desuden gøres støttebeløbet mindre i kraft af en privat banks bidrag til støtteforanstaltningerne. Det finansielle bidrag fra de deltagende banker er 750 mio. DKK, og disse er de første til at dække tab i forbindelse med afviklingen af Roskilde Bank forud for den af Nationalbanken investerede kapital. (88) Desuden blev der uden succes først søgt fundet en løsning i den private sektor, før der blev afsat yderligere statslige midler. Desuden blev den mindst dyre løsning valgt. Da forsøget på salg af hele banken ikke havde nogen succes, gik de danske myndigheder især efter en afvikling frem for en omstrukturering af Roskilde Bank set på baggrund af den ringe kvalitet af bankens låneportefølje. I den forbindelse bestrider Kommissionen ikke, at omstruktureringen af en ineffektiv virksomhed ville have kostet mere og ikke ville have været hensigtsmæssig. (89) De andre principper, der kan udledes af rammebestemmelserne for støtte til afvikling, synes også at være opfyldt i dette tilfælde: i) der blev fremlagt en afviklingsplan, ii) Roskilde Bank er ikke et "nyt selskab" i rammebestemmelsernes betydning, iii) Roskilde Bank har ikke nydt godt af afviklings-/omstruktureringsstøtte til dato, iv) der vil blive forelagt halvårlige overvågningsrapporter. (90) Med hensyn til den bestemmelse i rammebestemmelserne, hvor der ikke tillades rednings- eller omstruktureringsstøtte til nyoprettede virksomheder, finder Kommissionen, at fornuftsgrundlaget for denne regel ikke finder anvendelse. Især i betragtning af, at det ikke ville være muligt med en nationalisering inden for en kort tidsperiode, uden at der blev oprettet en ny virksomhed, og den nye Roskilde Bank i alt væsentligt overtager alt fra den tidligere Roskilde Bank (undtagen egenkapital og ansvarlig lånekapital, hvorfor der grundlæggende set er tale om en tom skal), kan man anlægge den betragtning, at det i princippet er den samme virksomhed, og at den således kan komme i betragtning som kriseramt virksomhed i henhold til rammebestemmelserne. Det er vigtigt at bemærke, at alle bestemmelser i rammebestemmelserne bør finde anvendelse i et sådant tilfælde, som om det drejede sig om samme virksomhed. (91) Med hensyn til overvågning af de ydede afviklingsstøtte har de danske myndigheder givet tilsagn om underrette Kommissionen hver sjette måned om 20