Studieordning Læreruddannelsen University College Lillebælt

Transkript

1 Studieordning 2012 Læreruddannelsen University College Lillebælt Læreruddannelsens lovgrundlag... 3 Overordnede mål for læringsudbytte... 3 Læreruddannelsen på University College Lillebælt... 5 Profiler... 5 Værdigrundlag... 5 Læreruddannelsens struktur og indhold... 5 Uddannelsens omfang og varighed... 5 Uddannelsens struktur og fagenes omfang... 6 Undervisnings- og vejledningstimetal... 6 Modulisering... 7 Praktik... 7 De pædagogiske fag... 8 Det pædagogiske element... 9 Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab... 9 Linjefag... 9 Linjefagsudbuddet på læreruddannelsen på UCL... 9 Valg af linjefag Valg af linjefag, herunder valg af aldersspecialiseringer Adgangskrav og optagelse på linjefag Individuel kompetencevurdering ved optagelse på linjefag Professionsbachelorprojektet - samarbejde mellem fag og praktik Professionsbachelorprojektet og professionsprojekter Professionsprojekter Progression i forhold til undersøgelses- og formidlingskompetence Læringsmål for undersøgelseskompetence i professionsprojektet Læringsmål for formidlingskompetence i professionsprojektet Undervisning og læring Portfolio Studieprodukter Evaluering og dokumentation Studie- og undervisningsformer Semesterplaner Deltagelses- og mødepligt Mødepligt Øvrig mødepligt Deltagelsespligt Manglende overholdelse af deltagelses- og mødepligt Andre bestemmelser Medbestemmelse Særlige obligatoriske studieelementer i folkeskolens timeløse fag Frivillig undervisning Skal-kurser Studieordning 2012 Læreruddannelsen University College Lillebælt side 1

2 Kan-kurser Forskningsresultater og innovation Generelle bestemmelser Adgangsbegrænsning Meritoverførsel It og medier Lærings- og kommunikationsplatforme Præsentationsværktøjer, programmer og digitale læremidler Internationalisering Undervisningens indhold Studieophold Udenlandske studerende Studievejledning Studenterrådgivning Tværprofessionelt element Prøver Regelgrundlag Interne prøver Intern eller ekstern prøve: almen didaktik, psykologi og pædagogik Prøveterminer Bekræftelse af tilmelding til fag og prøver samt framelding fra prøver Genindstilling til prøver Sygeeksamen Afleveringsfrister for skriftlige opgaver i forbindelse med en mundtlig prøve Prøveformer Særlige prøvevilkår, jf. Prøvebekendtgørelsen Sameksamen Professionsbachelorprojektet Eksaminations- og bedømmelsestider Afholdelse af prøver Afløsning Klager Lydoptagelser af egen mundtlig prøve Anvendelse af it ved skriftlige prøver Dispensation fra studieordningen Overgangsregler og ikrafttræden Studieordning 2012 Læreruddannelsen University College Lillebælt side 2

3 Læreruddannelsens lovgrundlag Studieordningens juridiske grundlag er: Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Lov nr. 579 af 09/06/2006 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 562 af 01/06/2011(i det følgende benævnt BEK) Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser BEK nr af 24/08/2010 (i det følgende benævnt Prøvebekendtgørelsen) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, BEK nr. 262 af 20/03/2007. Overordnede mål for læringsudbytte Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 10 angiver de overordnede mål for læringsudbytte: Viden En professionsbachelor som lærer i folkeskolen har: a) viden om folkeskolens og lærerprofessionens praksis, historie og udvikling samt aktuelle samfundsmæssige udfordringer, b) viden om og kan reflektere over de valgte linjefags teorier, metoder og praksis, c) viden om de valgte linjefags og fællesfagenes historie, d) viden om, forståelse for og kan reflektere over dokumentation og evaluering af undervisnings- og læringspraksis, e) viden om, hvordan didaktisk teori omsættes til konkret praksis, f) viden om, forståelse af og kan reflektere over anvendelse af it og medier i en pædagogisk og didaktisk sammenhæng, g) viden om relevant forskningsteori og forskningsmetode inden for det didaktiske og pædagogiske område og inden for de fag, der indgår i uddannelsen, h) viden om anvendelse af videnskabelige arbejdsformer og metoder, i) viden om børn og unges udvikling og læring, forudsætninger og betingelser, herunder viden om elevers særlige behov, j) viden om og forståelse af skolen som organisation, herunder viden om skoleledelse og klasseledelse, k) viden om forskellige menneske- og samfundssyn og deres betydning for pædagogisk praksis i skolen og l) forståelse for skolens fag i et internationalt perspektiv. Færdigheder En professionsbachelor som folkeskolelærer kan: a) skabe rammer for og lede læringsprocesser i større og mindre grupper, b) planlægge, begrunde, gennemføre og evaluere undervisning, c) skabe inkluderende fællesskaber og tilrettelægge undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs særlige behov, Studieordning 2012 Læreruddannelsen University College Lillebælt side 3

4 d) kan forholde sig til skolens dannelsesopgave over for eleven som individ og borger nationalt og globalt, e) sætte sig ind i, analysere og vurdere rammer og bestemmelser for folkeskolens fagrække, f) skabe rammer for elevers mundtlige og skriftsproglige udvikling, herunder læseudvikling, g) varetage forældresamarbejde og kommunikere mundtligt og skriftligt med forældre og det omgivende samfund, h) anvende informations- og kommunikationsteknologi i en pædagogisk og didaktisk kontekst, i) observere, analysere og vurdere egen og andres undervisning, j) analysere, forstå og anvende resultater af test og andre former for evaluering, k) medvirke aktivt til faglig og fagdidaktisk udvikling, l) anvende fællesfagenes og de valgte linjefags metoder, redskaber og forskningsresultater og omsætte teoretisk viden til konkret didaktisk praksis rettet mod børn og unge og m) undersøge, afgrænse, beskrive, analysere, reflektere over og vurdere problemstillinger og udviklingsmuligheder, der vedrører lærerens opgaver og skolens virksomhed med anvendelse af relevant teoretisk og praktisk indsigt. Kompetencer En professionsbachelor som folkeskolelærer har kompetence til at: a) udvikle sin faglige, didaktiske og pædagogiske praksis alene og i samarbejde med andre, b) udvikle et digitalt læringsmiljø alene og i samarbejde med andre, c) indgå selvstændigt i professionelle relationer til såvel børn som voksne, herunder at kunne identificere og løse konflikter, d) identificere professionsetiske dilemmaer og argumentere professionelt for egen stillingtagen, e) samarbejde med kolleger, forældre og med andre aktører og professioner om lærerfaglige temaer og problemstillinger, f) indgå i sammenhænge, hvor der udføres forsknings- og udviklingsprojekter inden for det lærerfaglige område, g) håndtere komplekse situationer og udfordringer i en social og kulturel mangfoldig folkeskole, h) selvstændigt opsøge, afgrænse og tilegne sig ny viden inden for linjefagenes faglige, pædagogiske og didaktiske område og i) medvirke til udvikling af skolens og lærerprofessionens alsidige og demokratiske virksomhed. Studieordning 2012 Læreruddannelsen University College Lillebælt side 4

5 Læreruddannelsen på University College Lillebælt Læreruddannelsen på University College Lillebælt, UCL, udbydes af Læreruddannelsen i Jelling og Læreruddannelsen på Fyn. Profiler De to udbudssteder har valgt at tilrettelægge uddannelsen med særlige profiler for at sikre en sammenhæng i de studerendes arbejde med uddannelsens forskellige fag og for at kunne etablere en konkret kobling til lærerfagets praksis og til relevant forskning. Profilerne giver sig blandt andet til udtryk i uddannelsesstedernes tilrettelæggelse af uddannelsen. For nærmere information om tilrettelæggelsen henvises til særlige studieordningstillæg for de enkelte afdelinger på læreruddannelsen. Udbudsstederne samarbejder tæt om udbud af linjefag, således at det vil være praktisk muligt for den studerende, at vælge mellem alle bekendtgørelsesfastlagte linjefag, dog vil der for nogle fags vedkommende være tale om, at undervisningens placering kun udbydes på én af afdelingerne, eller at undervisningen gennemføres som en blanding mellem undervisning med tilstedeværelse og it-støttet undervisning. Værdigrundlag Studie- og arbejdsmiljøet skal være præget af dialog og samarbejde og bygge på fælles værdier som åbenhed, hjælpsomhed, engagement, respekt, anerkendelse og ansvarlighed. Læreruddannelsens struktur og indhold Uddannelsens omfang og varighed Læreruddannelsen varer 4 år svarende til 240 ECTS-point. En fuldtidsstuderendes arbejde i et år svarer til 60 ETCS-point. Studieordning 2012 Læreruddannelsen University College Lillebælt side 5

6 Et af fagene: Uddannelsens struktur og fagenes omfang 1. årgang 2. årgang 3. årgang 4. årgang Dansk fællesdel Matematik fællesdel Naturfag med natur/teknik Engelsk (Læreruddannelsen på Fyn) Kristendomskundskab/ livsoplysning/medborgerskab Dansk aldersspecialiseret Matematik aldersspecialiseret Fysik/Kemi eller Geografi eller Biologi Engelsk (Læreruddannelsen på Fyn) Linjefag nr. 2 første del (af 1,2 årsv.) Eller Linjefag nr. 2 (0,6 årsv.) Linjefag nr. 3 første del (af 1,2 årsv.) Eller Linjefag nr. 3 (0,6 årsv.) Linjefag nr. 2 anden del (af 1,2 årsv.) Eller Linjefag nr. 3 (0,6 årsv.) Linjefag nr. 3 anden del (af 1,2 årsv.) Eller Linjefag nr. 4 (0,6 årsv.) Psykologi Pædagogik Almen didaktik Bacheloropgaven Praktik 5 uger Praktik 5 uger Praktik 7 uger Praktik 7 uger Det konkrete linjefagsudbud på henholdsvis Læreruddannelsen på Fyn og Læreruddannelsen i Jelling på de enkelte årgange fremgår af information på udbudsstedet og på Undervisnings- og vejledningstimetal Læreruddannelsen på UCL følger Undervisningsministeriets vejledende timetal for undervisning og vejledning, jf. BEK 4. I det følgende er en lektion på 45 minutter. De pædagogiske fag på 33 ECTS-point: 220 lektioner fordelt ligeligt til de 3 fag Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab på 17 ECTS-point: 112 lektioner De obligatoriske linjefag på 72 ECTS-point: 480 lektioner Øvrige linjefag på 72 ECTS-point: 480 lektioner Linjefag på 36 ECTS-point: 240 lektioner. Ovenstående timetal gælder for holdstørrelser mellem 20 og 36 studerende. Lektionstimetallet for de enkelte fag reduceres med 5 %, hvis holdstørrelsen ved studieårets start er mindre end 20, og timetallet reduceres yderligere med 5 %, hvis holdstørrelsen er under 15. For praktik (36 ECTS-point) gælder Praktikundervisningstimer: 8 lektioner Studieordning 2012 Læreruddannelsen University College Lillebælt side 6

7 Praktikvejledningstimer: 19 lektioner Praktiktimer: 297 lektioner. Vejledningstimetal (en lektion er på 45 minutter) De pædagogiske fag på 33 ECTS-point: 2 lektioner pr. studerende til hvert af de 3 fag Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab på 17 ECTS-point: 2,5 lektioner pr. studerende De obligatoriske linjefag på 72 ECTS-point: 12 lektioner pr. studerende Øvrige linjefag på 72 ECTS-point: 12 lektioner pr. studerende Linjefag på 36 ECTS-point: 6 lektioner pr. studerende Bachelorprojektet på 10 ECTS-point: 8 lektioner pr. studerende fordelt på 2 vejledere en vejleder fra linjefaget og en vejleder fra det pædagogiske fagområde. Det kan aftales på et hold eller for en gruppe af studerende, at dele af vejledningsressourcen samles, således at der kan gennemføres fælles vejledning. Modulisering Fagene i læreruddannelsen ved UCL er opdelt i moduler. Et modul består af et mål, et indhold, en beskrivelse af studie- og undervisningsformer samt modulets omfang angivet i ECTS-point. Modulisering gør det klart for de studerende hvilke faglige mål og hvilket fagligt indhold, der skiftevis er i fokus. På den måde fremmer moduliseringen de studerendes overblik over fagets indhold. Praktik Faget praktik indeholder både teoretiske og praktiske elementer. I praktikken er fokus praktisk lærervirksomhed. Her afprøver og udvikler den studerende teorier og metoder fra læreruddannelsens øvrige fag samt deltager i andre læreropgaver. Praktikken finder sted i folkeskolen og om muligt også i andre skoleformer. Den studerende skal have praktik i alle sine valgte linjefag. I uddannelsen er der praktikmodul på hvert studieår. Der er mødepligt til samtlige praktikmoduler. Ved et praktikmodul forstås forberedelse, gennemførelse og evaluering af et praktikforløb. I samarbejdet om hvert enkelt modul deltager praktiklærere, studerende og undervisere fra uddannelsesstedet. Studieordning 2012 Læreruddannelsen University College Lillebælt side 7

8 Målbeskrivelserne for de enkelte praktikmoduler er pejlemærker for de studerendes kompetenceudvikling og for bedømmelsen. Hvert praktikmodul afsluttes med bedømmelsen Bestået/Ikke-bestået. Både praktiklærer(e) og undervisere fra læreruddannelsen deltager i bedømmelsen. En studerende, hvis praktik på en årgang er bedømt Ikke-bestået, kan én gang gå et praktikmodul om på samme eller, hvis den studerende ønsker det, på et andet praktiksted. I henhold til BEK 54, stk. 2 er det muligt at søge om tilladelse til at gå et praktikmodul om mere end én gang, når der foreligger ganske særlige grunde. Herved forstås dokumenterede helbredsmæssige eller sociale årsager, der kan vurderes at have haft udslaggivende betydning for bedømmelsen. Ansøgningen om en sådan tilladelse indgives til uddannelseschefen på uddannelsesstedet. Uddannelseschefen træffer afgørelse. I et samarbejde mellem uddannelsesstedets undervisere og praktiklærerne støttes og udfordres den studerende til at opnå større og større selvstændighed i forhold til den mangesidige opgave, lærervirksomhed er. De pædagogiske fag De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed. Psykologis særlige fokus er viden, begreber og teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil. Pædagogiks særlige fokus er viden, begreber og teorier om undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation i en samfundsmæssig sammenhæng. Almen didaktiks særlige fokus er viden, begreber og teorier om mål og indhold, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i skolen. Psykologi, pædagogik og almen didaktik bidrager med fagenes særlige perspektiver og kompetenceområder til at belyse følgende fire temaer: Skole-hjemsamarbejde Elever med anden etnisk baggrund end dansk Klasserumsledelse Specialpædagogiske problemstillinger. De pædagogiske fags placering i uddannelsesforløbet fremgår af oversigten over uddannelsens struktur. Studieordning 2012 Læreruddannelsen University College Lillebælt side 8

9 Det pædagogiske element Hvert af linjefagene dansk (aldersspecialiseret), matematik (aldersspecialiseret) og naturfag m. natur/teknik kombineret med biologi, fysik/kemi eller geografi eller det obligatoriske linjefag engelsk indeholder inden for det enkelte fags ECTS-point som supplement til fagets fagdidaktik et integreret element bestående af pædagogiske fagområder. Disse integrerede pædagogiske elementer svarer i omfang til 6 ECTS-point i fællesforløbene i dansk og matematik og i naturfag m. natur/teknik, og 6 ECTS-point i specialiseringsforløbene i dansk og matematik eller i biologi, fysik/kemi eller geografi og 6 ECTS-point i både første og anden del af det obligatoriske linjefag engelsk. De nærmere retningslinjer for det integrerede pædagogiske element på de enkelte uddannelsessteder fremgår af lokale dokumenter. Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab Faget kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab er et alment lærerkvalificerende fag. Der arbejdes i faget med dannelses- og værdispørgsmål af fundamental betydning for lærervirksomhed i folkeskolen. Faget bidrager til indsigt i værdigrundlaget for kultur og samfund, til indsigt i skolens fælles værdigrundlag og til udvikling af personlige værdier som fundament for lærervirksomhed. Faget fokuserer på spørgsmål af basal betydning for pædagogisk virksomhed i et demokratisk samfund kendetegnet ved kulturel og religiøs mangfoldighed. Linjefag Linjefagene har i læreruddannelsen et fagligt og et fagdidaktisk indhold. I et samspil med de pædagogiske fag og praktikken kvalificerer de studerende sig i linjefagene til at begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolens fag under de skiftende vilkår, hvorunder lærerprofessionen udøves. I linjefagsundervisningen lægges der vægt på at skabe sammenhæng mellem de faglige og de fagdidaktiske aspekter i det enkelte linjefag og mellem linjefaget og uddannelsens øvrige dele. (BEK 25). Disse sammenhænge styrkes specielt gennem det pædagogiske element, der er integreret i de obligatoriske linjefag, og gennem den progression, som er forankret i praktikken. Der er praktik i alle linjefag. Linjefagsudbuddet på læreruddannelsen på UCL 1. Linjefag eller linjefagskombinationer på hver 72 ECTS-point, hvoraf et er obligato- Studieordning 2012 Læreruddannelsen University College Lillebælt side 9

10 risk: Dansk fællesforløb med aldersspecialisering rettet mod begynder- og mellemtrin eller mod mellem- og sluttrin Matematik fællesforløb med aldersspecialisering rettet mod begynder- og mellemtrin eller mod mellem- og sluttrin Naturfag m. natur/teknik i kombination med biologi, fysik/kemi eller geografi Engelsk (Forsøgsordning på Læreruddannelsen på Fyn) 2. Ikke obligatorisk linjefag på 72 ECTS-point: Engelsk 3. Linjefag på hver 36 ECTS-point: Billedkunst, biologi, dansk som andetsprog, fysik/kemi, geografi, hjemkundskab, kristendomskundskab/religion, materiel design, musik, naturfag m. natur/teknik, samfundsfag, specialpædagogik og tysk. Desuden udbydes historie og idræt som linjefag på hver 36 ECTS i henhold til forsøgsordning. Den enkelte studerendes linjefag skal tilsammen udgøre 144 ECTS-point. Første linjefag skal vælges blandt de obligatoriske fag eller fagkombinationer på hver 72 ECTS-point under pkt. 1 ovenfor. Det konkrete linjefagsudbud på henholdsvis Læreruddannelsen på Fyn og Læreruddannelsen i Jelling på de enkelte årgange fremgår af information på det enkelte udbudssted og på Valg af linjefag Valg af linjefag, herunder valg af aldersspecialiseringer Den studerende skal vælge sit første obligatoriske linjefag eller obligatoriske linjefagskombination i forbindelse med optagelsen. Valg af aldersspecialiseringer i dansk og matematik, valg af biologi eller fysik/kemi eller geografi i kombination med naturfag m. natur/teknik samt valg af øvrige linjefag skal ske inden udgangen af 1. semester. Forud for disse valg tilbydes der generel vejledning og orientering om de enkelte linjefag i henhold til BEK 38. Adgangskrav og optagelse på linjefag Det er normalt en forudsætning for optagelse på linjefag, at den studerende opfylder de betin- Studieordning 2012 Læreruddannelsen University College Lillebælt side 10

11 gelser, der stilles vedrørende fag, niveauer og opnåede karakterer i ungdomsuddannelserne, jf. BEK 39, stk. 1, 2 og 3 og bilag nr. 5. Ved linjefag med begrænset optag optages de studerende, der opfylder adgangskravene til det pågældende linjefag, efter deres karakterer i faget i den adgangsgivende eksamen. Dette kriterium suppleres med en konkret og individuel vurdering af den enkelte studerendes kvalifikationer i de tilfælde, hvor flere kvalificerede studerende har samme karakter i faget i den adgangsgivende eksamen. Eventuelle begrænsninger i antal studiepladser i de enkelte fag fremgår af information på det enkelte udbudssted. Individuel kompetencevurdering ved optagelse på linjefag Hvis den studerende ikke opfylder adgangskravene til optagelse på linjefag, kan der gives adgang efter en individuel kompetencevurdering, hvis det vurderes, at den studerende har kvalifikationer, der kan sidestilles med opfyldelse af adgangskravene, jf. BEK 39, stk. 4. Adgang til linjefaget musik forudsætter dokumentation for erfaring med musikudøvelse, jf. BEK 39, stk. 3. Den individuelle kompetencevurdering er en konkret og individuel vurdering af den studerendes kvalifikationer. Der henvises til studiekontoret på den enkelte afdeling for yderligere information om principper og procedurer for individuel kompetencevurdering. Professionsbachelorprojektet - samarbejde mellem fag og praktik Uddannelsen tilrettelægges således, at den studerende støttes i at nå målene for læringsudbytte som beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsens bilag 10. Målene udtrykker, at den professionelle lærer har kompetencer til at fungere i og udvikle en kompleks praksis. Samarbejde mellem uddannelsens forskellige fag og praktikken er centralt. Progressionen er forankret i faget praktik, men alle uddannelsens fag indgår i forpligtende samspil, således at den studerende støttes bedst muligt i udvikling af lærerfaglig professionskompetence jf. ovenstående bilag 10. På 1. og 2. årgang sikres samarbejdet mellem praktikken og de obligatoriske linjefag gennem det pædagogiske elements fokus på praktikken. Det pædagogiske element tilrettelægges i fællesskab af underviserne i linjefaget og i de pædagogiske fag. På uddannelsens 3. og 4. studieår sikres samarbejdet mellem pædagogiske fag, linjefag og praktikken gennem fagenes forpligtigelse til at medvirke ved forberedelse og efterbehandling af praktikken. Studieordning 2012 Læreruddannelsen University College Lillebælt side 11

12 Professionsbachelorprojektet og professionsprojekter Uddannelsen afsluttes med udarbejdelse af et professionsbachelorprojekt, der giver adgang til graden professionsbachelor (BEK. 10, bilag 6 samt uddannelsens mål for læringsudbytte BEK. bilag 10). I professionsbachelorprojektet dokumenterer den studerende opnåelse af de samlede lærerfaglige kompetencer beskrevet i bilag 10. Professionsbachelorprojektet forberedes gennem alle år i uddannelsen, dels i studiet af de enkelte fag, dels ved udarbejdelse af professionsprojekt på 1., 2. og 3. årgang. Professionsprojekter Arbejdet med professionsprojekter på 1., 2. og 3. årgang skal forberede den studerende på det afsluttende professionsbachelorprojekt. Professionsprojekterne udarbejdes i tilknytning til praktik, linjefag og det pædagogiske fagområde. Et professionsprojekt dokumenterer den studerendes progression i forhold til opnåelse af undersøgelses- og formidlingskompetencer. Se uddybende læringsmål for de enkelte årgange nedenfor. Praktikken er et centralt element i hvert års professionsprojekt. Gennem arbejdet med professionsprojekterne tilegner de studerende sig kompetencer til at sammentænke uddannelsens forskellige fag i forhold til undervisning og udvikling af skolen. Professionsprojekterne indgår som en del af grundlaget for institutionens indstilling til praktikbedømmelsen (BEK 53). Der henvises desuden til de enkelte uddannelsessteders vejledning om praktik. Mere konkret information om professionsprojekterne, herunder omfang og tidsfrister fremgår af vejledninger fra det enkelte udbudssted. Progression i forhold til undersøgelses- og formidlingskompetence Progressionen i arbejdet med professionsprojekterne skal understøtte udviklingen af den studerendes undersøgelses- og formidlingskompetence frem mod de kompetencemål, der er beskrevet i bekendtgørelsens bilag 6 om professionsbachelorprojektet. Følgende læringsmål gælder for professionsprojekterne: Læringsmål for undersøgelseskompetence i professionsprojektet Mål efter 1. årgang - efter endt forløb: Studieordning 2012 Læreruddannelsen University College Lillebælt side 12

13 - har den studerende viden om forskellige metoder til observation af undervisning - kan den studerende observere undervisning systematisk samt bearbejde og analysere data fra observationer i forhold til elever og læreres handlinger i undervisningen. Mål efter 2. årgang - efter endt forløb: - har den studerende viden om kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder - kan den studerende indsamle empiri om undervisning gennem anvendelse af observation, kvantitative eller kvalitative metoder samt bearbejde og analysere de indsamlede data i forhold til elevernes læring - har den studerende viden om, hvordan der arbejdes systematisk med udvikling af undervisning i skolen. Mål efter 3. årgang - efter endt forløb: - har den studerende viden om dataindsamling gennem forskellige former for evaluering og kvalitetssikring af skolens undervisning - kan den studerende arbejde systematisk med at udvikle egen undervisning - kan den studerende gennemføre en mindre undersøgelse i skolens praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode med udgangspunkt i enten en problemstilling fra skolens udviklingsarbejde eller en selvvalgt problemstilling Læringsmål for formidlingskompetence i professionsprojektet Mål efter 1. årgang - efter endt forløb: - har den studerende fået viden om skriftlig professionsrelevant formidling - kan den studerende formidle resultater af sit projekt i en skriftlig opgave (indledning, problemformulering, teoretisk redegørelse, empiriredegørelse, analyse og vurdering samt konklusion) - kan den studerende formidle mundtligt samt give konstruktiv kritik på andres projekter Mål efter 2. årgang - efter endt forløb: - kan den studerende formidle resultater af sit projekt i en begrundet valgt professionsrelevant genre samt mundtligt med henblik på at indgå i en faglig dialog om projektets forudsætninger, undersøgelse og perspektiver. - Mål efter 3. årgang - efter endt forløb: - kan den studerende mundtligt og skriftligt formidle lærerarbejdets særlige faglige, pædagogiske og relationelle kompleksiteter nuanceret og kritisk. Studieordning 2012 Læreruddannelsen University College Lillebælt side 13

14 Undervisning og læring Portfolio Den enkelte studerende er ansvarlig for at produktioner, der er udarbejdet i studiet, opbevares i en portfolio. Gennem portfolioen dokumenterer den studerende egen læring i fag, projekter i og på tværs af fag, praktik og praksistilknytningforløb. Portfolioen placeres i Mit arkiv i den studerendes Fronterrum. Ikke elektroniske produkter opbevares på anden vis og dokumenteres ved foto eller film i portfolioen. Portfolioen er et væsentligt element i den studerendes dokumentation for opfyldelse af deltagelsespligten jf. Uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 5 samt nedenfor i afsnittet om Deltagelses og mødepligt. Det fremgår af underviserens semesterplan, hvilke produkter og elementer i portfolioen, der indgår i dokumentation af deltagelse. Portfolioen skal danne grundlag for udarbejdelse af opgaver til eksamen i fagene. Mere konkret information om portfolio fremgår af vejledninger fra det enkelte udbudssted. Studieprodukter I forbindelse med planlægningen af undervisningen drøfter holdets undervisere og de studerende relevante studieprodukter, der kan medvirke til, at den studerende kan tilrettelægge et relevant og meningsfuldt studie i tilknytning til undervisningen. Underviseren træffer i forlængelse af drøftelserne på holdet beslutning om studieprodukter. Studieprodukterne beskrives i holdets semesterplan med konkrete angivelser af mål, indhold og krav, herunder aftaler om omfang og evt. kobling til andre fag i uddannelsen. Studieprodukter kan have flere former fx: skriftlige produktioner, andre konkrete fremstillinger eller produkter, et mundtligt oplæg eller deltagelse i særlige delelementer af et studieforløb. Et studieprodukt kan også have karakter af en aftalt vejledning, hvor den studerende og underviser reflekterer den studerendes portfolio. Studieprodukterne understøtter de studerendes selvstændige studie af faget. Arbejdet med studieproduktet har til formål at fremme de studerendes læring og fordybelse i faget og danner udgangspunkt for vejledning. Studieprodukter udgør sammen med evt. mødepligt grundlag for de studerendes dokumentation af deres deltagelse i studiet(jf. BEK 42 og 43). Se uddybende om deltagelsespligt i afsnittet Deltagelses- og mødepligt på s. 16 Evaluering og dokumentation Den studerendes portfolio, herunder de på holdet aftalte studieprodukter indgår i evaluerings- Studieordning 2012 Læreruddannelsen University College Lillebælt side 14

15 grundlaget både for de studerendes evaluering af egen læring og for undervisernes løbende evaluering af den studerendes indsats og udbytte af studiet. Studie- og undervisningsformer Undervisningen består af flerholdsundervisning (herunder forelæsninger), holdundervisning og vejledning. I undervisningen indgår oplæg fra underviserne og de studerende samt drøftelser i plenum og på gruppebasis. I tilknytning til undervisningen arbejder de studerende med relevante opgaver, praktiske øvelser og/eller diverse materielle produkter såvel i tilknytning til undervisningslektionerne som i den del af studiet, der er selvstudie. Arbejdet med professionsprojekterne kobler undervisningen i linjefag, pædagogiske fag og praktikken sammen med henblik på at opøve kompetencer til arbejdet med uddannelsens afsluttende professionsbachelorprojekt. Den individuelle vejledning foregår i tilknytning til den studerendes portfolio, udarbejdelse af studieprodukter og respons herpå udarbejdelsen af og respons på de årlige professionsprojekter andre studie- og prøverelaterede opgaver eller produkter. En mere detaljeret beskrivelse af studie- og undervisningsformer fremgår af fagbeskrivelserne. Semesterplaner Semesterplanerne er det centrale omdrejningspunkt for undervisningen og for formuleringen af krav til de studerendes arbejde. Heri konkretiseres undervisningen og udmøntning af studieordningens bestemmelser i samarbejde mellem holdets undervisere og de studerende. En semesterplan skal indeholde: angivelse af den studerendes studieindsats og studieaktiviteter (institutionsbaseret - selvstuderet) litteraturliste aftale om studieprodukter og deltagelsespligt aftale om evt. andre produkter til portfolio en undervisningsplan med angivelse af tid, sted og indhold for undervisning og vejledning en oversigt, der tydeligt angiver ressourcer til anvendelse i faget. En overordnet semesterplan, der angiver undervisningens placering i semestret, skal foreligge senest tre uger efter semesterstart. Den overordnede semesterplan kan udfyldes løbende med ovennævnte detaljer, dog skal en detaljeret plan som minimum række 3 uger frem. Semesterplanen skal til enhver tid være tilgængelig i holdets rum i Fronter. Semesterplanen og ændringer heri tilgår uddannelseschefen. Studieordning 2012 Læreruddannelsen University College Lillebælt side 15

16 Deltagelses- og mødepligt Uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 5, om den studerendes deltagelses- og mødepligt i uddannelsen, udmøntes på følgende måde: Mødepligt På uddannelsens 1. studieår er der mødepligt til undervisning og vejledning. Mødepligten til undervisning omfatter den del af uddannelsen, hvor der er en underviser til stede i forbindelse med en planlagt undervisnings- eller studieaktivitet. Mødepligten til vejledning indebærer, at den studerende har pligt til at deltage i en planlagt vejledning i forbindelse med selvstændige studieaktiviteter. Den studerendes fremmøde registreres i en elektronisk protokol, der føres af underviseren. Protokollen føres i direkte tilknytning til undervisning og vejledning. Protokollen skal være tilgængelig således, at den studerende til hver en tid kan få en opdateret oversigt over sit fremmøde. Studieadministrationen udarbejder løbende en status over fremmødet. De nærmere regler om meddelelse af sygdom eller anmodning om fri udmeldes på det enkelte uddannelsessted. Øvrig mødepligt Der er mødepligt til praktik, til frivillige kurser og til sikkerhedskurser i fag, hvor dette indgår. Se uddybende i studieordningens afsnit om praktik og om de enkelte fag. Deltagelsespligt Den studerende har pligt til at deltage aktivt i uddannelsen. Den studerendes portfolio er vigtig i forbindelse med dokumentation af deltagelse. I alle fag udarbejder underviseren efter drøftelse med de studerende en semesterplan. Det skal fremgå af denne, hvordan den studerende tilgodeser bestemmelsen om pligt til at deltage i uddannelsen i det enkelte fag. Det præciseres, om produkter, der knytter sig til deltagelsespligten skal udarbejdes individuelt eller i grupper. Professionsprojekterne på 1., 2. og 3. årgang er også omfattet af deltagelsespligt. Holdets undervisere følger den studerendes deltagelse i undervisningen, jævnfør ovenstående, og meddeler studieadministrationen løbende for hvert studieår hvilke studerende, der ikke har overholdt deltagelsespligten. Studieordning 2012 Læreruddannelsen University College Lillebælt side 16

17 Manglende overholdelse af deltagelses- og mødepligt Opfyldelse af deltagelsespligten er en forudsætning for at kunne indstille sig til eksamen i de enkelte fag og i praktikken. Studerende, der registreres med et manglende fremmøde henholdsvis manglende deltagelse, anmodes skriftligt om at angive årsagen til det manglende fremmøde henholdsvis manglende deltagelse. Den studerende kan inddrage sin portfolio som dokumentation for deltagelse. Studierektor eller en af ham bemyndiget person afgør herefter, om et manglende fremmøde eller en manglende deltagelse kan kompenseres ved supplerende studier, herunder også om det manglende fremmøde eller den manglende deltagelse er af en sådan art og af et sådant omfang, at det samtidig giver anledning til en skriftlig advarsel. Såfremt en studerende sidder en skriftlig advarsel overhørig, afgør studierektor eller en af ham bemyndiget person efter en fornyet høring af den studerende, hvorvidt den studerende kan indstille sig til prøve i det fag, hvor mødepligten henholdsvis deltagelsespligten ikke er opfyldt. En studerende, der gennem længere tid trods flere advarsler ikke lever op til ovenstående, kan bortvises fra uddannelsen af studierektor. Andre bestemmelser Medbestemmelse Læreruddannelserne på UCL sikrer de studerendes medindflydelse på og medansvar for uddannelsens organisation, undervisningens indhold og tilrettelæggelse ved at de studerendes repræsentanter deltager i arbejdet i råd og udvalg, som det fremgår af det enkelte uddannelsessteds organisationsplan at indhold og studie- og arbejdsformer er til stadig drøftelse mellem underviser(e) og studerende at der anvendes evalueringsformer, der sikrer, at de studerende til stadighed får mulighed for at reflektere over og foretage justering af egen læring. Særlige obligatoriske studieelementer i folkeskolens timeløse fag I løbet af uddannelsen skal de studerende arbejde med folkeskolens timeløse fag (obligatoriske emner), jf. BEK 13, stk. 2). I forbindelse hermed vil der være følgende obligatoriske studieelementer i forløbet: Studieordning 2012 Læreruddannelsen University College Lillebælt side 17

18 Færdselslære inklusive førstehjælp Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Identitet, mål samt CKF for disse obligatoriske studieelementer fremgår af BEK, bilag 7, der indgår i Studieordning 2013 for fag, kurser m.m. Konkrete tilbud om disse uddannelseselementer i UCL fremgår af stud.ucl.dk Frivillig undervisning Uddannelsesstedet udbyder en række kurser, som er frivillige for de studerende. (BEK, kap. 7). Skal-kurser Der tilbydes såkaldte skal-kurser, hvilket vil sige kurser, som uddannelsesstedet skal oprette: a. Kursus inden for det praktisk-musiske. Kursets omfang, indhold og specifikke tidsmæssige placering er angivet i ved opslag i stud.ucl.dk. b. Kursus i skrivning og retorik (for studerende, som ikke vælger linjefaget dansk). Kurset er placeret på 1. eller 2. årgang. Kursets omfang, indhold og specifikke tidsmæssige placering er angivet i ved opslag i stud.ucl.dk. Skal-kurserne er beskrevet i BEK, bilag 7-9. Kan-kurser Desuden tilbydes kan-kurser, hvilket er kurser, som uddannelsesstedet kan oprette, og som sigter mod lærernes arbejdsområde. Eksempler på sådanne kurser er voksenpædagogisk kursus, svømmelæreruddannelse, korsang, sammenspil, filosofi og dramatik. Det enkelte uddannelsessted fastlægger regler om oprettelse, indhold og omfang af kankurserne. Der henvises til stud.ucl.dk for de enkelte læreruddannelsessteder. Der udstedes kursusbevis til de studerende, som har opfyldt deltagelsespligten, som den er defineret i studieordningen for de enkelte kurser. Forskningsresultater og innovation Der henvises til BEK 67.6 samt University College Lillebælts strategi for området, som er Studieordning 2012 Læreruddannelsen University College Lillebælt side 18

19 beskrevet i Udviklingskontrakt for professionshøjskolen Lillebælt, se Studieordning 2012 Læreruddannelsen University College Lillebælt side 19

20 Generelle bestemmelser Adgangsbegrænsning Eventuelle adgangsbegrænsninger på optagelse til linjefag ud over de i BEK nævnte fremgår af stud.ucl.dk. Meritoverførsel Ved dokumentation for kvalifikationer, som svarer til dele af læreruddannelsen, og som er erhvervet inden studiets start eller i forbindelse med internationale uddannelsesprogrammer under studiet, kan studierektor godkende, at en studerende fritages for tilsvarende dele af læreruddannelsen. Ansøgning om merit skal ske så tidligt som muligt og inden det semester, hvor faget afsluttes. Studerende, der fritages for linjefaget fysik/kemi og/eller linjefaget naturfag m. natur/teknik, skal følge undervisningen i praktisk/eksperimentelt arbejde, herunder laboratorieindretning, brandbekæmpelse og grundlæggende førstehjælp, jf. BEK, bilag 2, pkt f, samt i laboratoriesikkerhed, jf. pkt Studerende, der fritages for linjefaget idræt, skal følge undervisningen i at skabe sikkerhed i undervisningen, herunder kendskab til forebyggelse af idrætsskader og til førstehjælp ved idrætsskader, jf. BEK, bilag 3, pkt f. Studerende, der fritages for linjefaget materiel design, skal følge undervisningen i maskinsikkerhed i skolens faglokaler, jf. BEK, bilag 4, pkt. 8.3w. Dele af uddannelsen gennemført ved én uddannelsesinstitution ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer gennemført ved en anden uddannelsesinstitution, jf. BEK 59. Der henvises i øvrigt til BEK 60 og til Undervisningsministeriets oversigt over, hvad der er meritgivende til meritlæreruddannelsen, der ved UCL også finder anvendelse ved den ordinære læreruddannelse. It og medier I læreruddannelsen på UCL styrker den studerende sine digitale kompetencer såvel til brug i studiet som rettet mod professionen. Derfor integreres it og medier funktionelt på et højt niveau i alle studie- og kommunikationsmæssige sammenhænge. It- og medieområdet udvikles og reflekteres løbende i de enkelte fag. Lærings- og kommunikationsplatforme Den studerende er ansvarlig for at tilegne sig færdigheder i at bruge stud.ucl.dk, Fronter og Outlook som lærings- og kommunikationsplatforme. Det indebærer, at den studerende Studieordning 2012 Læreruddannelsen University College Lillebælt side 20

21 holder sig orienteret om informationer fra uddannelsesstedet bruger materiale, der er distribueret via læringsplatformene anvender interne og eksterne databaser, som er relevante i studiet deltager i netbaseret kommunikation og virtuelle kollaborative og vidensskabende læreprocesser på Fronter i de faglige rum, der er relevante. Præsentationsværktøjer, programmer og digitale læremidler I løbet af uddannelsen skal den studerende tilegne sig grundlæggende indsigter og færdigheder til reflekteret at vælge og bruge digitale præsentationsværktøjer og -programmer, der er relevante i forhold til studiet og professionen opnå færdigheder i at vurdere digitale læremidler i sine fag producere et fagligt og didaktisk reflekteret læremiddel, der i væsentlig grad integrerer it og medier. Internationalisering Læreruddannelserne på UCL styrker den internationale dimension ved at studerende, ledelse, undervisere og teknisk/administrativt personale udvikler og opretholder et internationalt miljø og at undervisnings-/studieophold ved udenlandske partnerinstitutioner bliver en integreret del af læreruddannelsens samlede kompetenceudvikling. Undervisere medvirker ved undervisningsvirksomhed på partnerinstitutioner og deltagelse i internationale arbejdsgrupper og faglige konferencer. Læreruddannelsen samarbejder med et alsidigt udvalg af faste partnerinstitutioner gennem udnyttelse af internationale programmer som f.eks. Comenius og NORDPLUS. Undervisningens indhold På uddannelsen arbejdes med internationale og interkulturelle emner i alle uddannelsens fag, jf. BEK 13, stk. 1, 2, og det internationale element indgår i studieordningsbeskrivelserne for de enkelte fag, herunder praktik. Undervisningen kvalificeres ved brug af gæsteundervisere fra vores internationale netværk som en integreret del af rammeplanerne. Læreruddannelsen tilbyder studieforløb/kurser på engelsk med udenlandske gæstelærere. Studieforløbene/kurserne lægger speciel vægt på internationalisering, komparativ pædagogik og interkulturel kompetence og tilbydes egne og udenlandske studerende. Studerende har mulighed for at indgå i internationale udviklingsprojekter. Studieordning 2012 Læreruddannelsen University College Lillebælt side 21

22 Studieophold Der etableres strukturelle rammer, så alle studerende får mulighed for et studieophold ved en udenlandsk læreruddannelsesinstitution, jf. BEK 37, stk. 2, og der arbejdes videre med at kvalificere undervisnings-/studieophold ved udenlandske partnerinstitutioner. Før studieopholdet indgås en aftale mellem den studerende, den udenlandske partnerskabsinstitution om studieopholdets indhold og dokumentationskravet. Ligeledes aftales hvilke fagelementer / produkter opholdet meriterer. Tilrettelæggelsen sikrer at studerende har mulighed for en praktikperiode ved en udenlandsk skole, jf. BEK 8. Udenlandske studerende De udenlandske studerende tilknyttes særlige hold eller tilknyttes relevante hold på læreruddannelsen. De udenlandske studerende tilbydes derudover kurser på engelsk med udenlandske gæstelærere som undervisere. Disse kurser lægger speciel vægt på internationalisering, komparativ pædagogik og interkulturel kompetence. Studievejledning Det er studievejledningens opgave at vejlede og rådgive studerende og derudover at varetage en række studieadministrative opgaver. I vejledningstilbuddet til den studerende indgår orientering om den studerendes muligheder for valg af linjefag den studerendes muligheder for faglig supplering for adgang til linjefag den studerendes muligheder for sammensætning af linjefag i relation til beskæftigelsen i folkeskolen den studerendes muligheder for at få støtte til studiet økonomisk, psykologisk og studieteknisk meriteringsmuligheder, evt. orlov og skift af uddannelsesinstitution efter- og videreuddannelsesmuligheder. Studievejlederen giver tilbud om individuelle, personlige samtaler, der kan foregå telefonisk, ved fremmøde eller via mail tilrettelægger evt. i samarbejde med ledelsen internt og eksternt rettede informationsmøder, hvor der orienteres om læreruddannelsen samt videreuddannelses- og karrieremuligheder varetager brobygningsarrangementer holder kontakt til områdets Studievalg, Studentervejledning og Studenterrådgivning Studieordning 2012 Læreruddannelsen University College Lillebælt side 22

23 vedligeholder og udvikler informationsmaterialer vedrørende læreruddannelsen kan inddrages i forbindelse med den studerendes evt. problemer med at opfylde deltagelses- og mødepligten, jf. BEK 42. Kontakt til studievejledningen foregår ved henvendelse på studiekontoret på det enkelte uddannelsessted. Studenterrådgivning Studenterrådgivningen er et tilbud om rådgivning fra studerende til studerende. Studenterrådgivningen samarbejder med studievejlederen om at rådgive studerende om studiemæssige forhold. Den enkelte studerende har med studenterrådgivningen som samtalepartner mulighed for at drøfte og diskutere generelle studiemæssige forhold, der måtte rejse sig i løbet af studiet. Tværprofessionelt element I henhold til BEK 20 skal der i uddannelsen indgå et tværprofessionelt element for at sikre, at den studerende med udgangspunkt i sin lærerfaglige identitet opnår indsigt i andre relevante uddannelser og forståelse for berøringsfladerne mellem og grænserne for egen og andres profession ved løsningen af konkrete arbejdsopgaver. Uddannelseselementet gennemføres på 2. studieår som et fælles forløb på tværs af grunduddannelserne i UCL. På læreruddannelsen i Jelling gennemføres tillige et forløb på 3. og 4. årgang. Der er deltagelsespligt i forbindelse med det tværprofessionelle element. Prøver Regelgrundlag Eksamen i læreruddannelsen gennemføres i overensstemmelse med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen af 01/06/2011 (BEK). Prøver er beskrevet i kap. 6. Læreruddannelsen er desuden omfattet af Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser BEK nr af 24/08/2010 (Prøvebekendtgørelsen). Endvidere gælder Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse af 20/03/2007 ( Karakterbekendtgørelsen ). Studieordning 2012 Læreruddannelsen University College Lillebælt side 23

24 Interne prøver I henhold til BEK 45 afholdes der interne prøver ved afslutning af fællesforløbene i dansk og matematik og ved afslutning af førstedelen af linjefaget engelsk. De interne prøver ved afslutningen af fællesforløbene i linjefagene dansk, matematik og engelsk er på UCL individuelle og skriftlige. Ved interne prøver efter fællesforløbene i linjefagene gives bedømmelsen Bestået eller Ikkebestået. Intern eller ekstern prøve: almen didaktik, psykologi og pædagogik De pædagogiske fag almen didaktik, psykologi og pædagogik afsluttes efter bekendtgørelsen med en intern eller ekstern prøve, jf. BEK 46. Ved bedømmelsen af begge former for prøver gives karakter efter 7-trinsskalaen, jf. BEK 51. Afgørelse om intern eller ekstern prøve træffes ved lodtrækning. Studierektor gennemfører lodtrækningen forud for optag af en årgang således, at det afgøres om prøven i det enkelte fag er intern eller ekstern. Lodtrækningen gennemføres i overværelse af formænd for lærerrådene i Jelling og på Fyn. Prøveterminer Prøver gennemføres i maj juni måned. Den konkrete eksamensplan offentliggøres på det enkelte uddannelsessted i forårssemestret. Omprøver afholdes i august. Af hensyn til gennemførelse af eksamen kan alle ugens dage bringes i anvendelse. Prøver for enkelte studerende kan afholdes uden for den normale prøvetermin. Bekræftelse af tilmelding til fag og prøver samt framelding fra prøver Den studerende skal bekræfte sin tilmelding til fagene i det pågældende studieår senest 15. september. Bekræftelsen foregår ved aflevering af blanketten hertil til studiekontoret senest 15. september. Den studerende på 1. årgang er dog automatisk tilmeldt fagene og prøverne på 1. årgang. Når en studerende har bekræftet sin tilmelding til et fag, er den studerende automatisk tilmeldt prøven i det pågældende fag i den ordinære prøvetermin.(prøvebekendtgørelsen 5 stk. 1). Inden udgangen af 2. semester efter studiestart skal den studerende for at kunne gå videre i studiet deltage i prøverne, som ifølge studieordningen er placeret ved afslutningen af 2. semester. Studieordning 2012 Læreruddannelsen University College Lillebælt side 24

25 Fristen for rettidig framelding fra prøver, der finder sted i december, er 1. november. Fristen for rettidig framelding fra prøver, der finder sted i maj eller juni, er 1. marts. Fristen for rettidig framelding fra prøver i august er 1. august. Hvis framelding ikke sker rettidigt, har den studerende brugt 1 af de 3 prøveforsøg. Studierektor kan dispensere fra frameldingsfristerne, når der foreligger usædvanlige forhold (jf. Prøvebekendtgørelsen 5, stk. 3), og reglen gælder ikke, hvis den studerende forhindres i at deltage i prøven pga. sygdom og i forbindelse med sygemeldingen/frameldingen til studiekontoret fremsender lægeerklæring som dokumentation for sygdommen (jf. Prøvebekendtgørelsen 5, stk. 2). Udgifterne til lægeattest afholdes af den studerende. Genindstilling til prøver Den studerende er i henhold til Prøvebekendtgørelsen automatisk genindstillet til prøve i et fag 2 gange, hvis vedkommende ikke har gennemført eller bestået en prøve. Hvis en studerende ikke har gennemført eller bestået prøven, er den studerende automatisk genindstillet til prøven i den førstkommende prøvetermin (august og maj-juni), hvor der afholdes prøve i det pågældende fag. Læreruddannelsen på UCL afholder reeksamen i samtlige fag i prøveterminerne august og maj-juni. Hvis den studerende ikke framelder sig reeksamen rettidigt har den studerende brugt et prøveforsøg. Ved genindstilling til prøver i august skal den studerende senest 1. august aflevere de godkendte produkter, der ifølge de enkelte fags prøvebestemmelser danner grundlag for lodtrækningen til mundtlige prøver. Ved mundtlige prøver med lodtrækning skal der foretages en ny lodtrækning ved genindstilling. Lodtrækningen skal ved prøver i august finde sted senest 1. august. Tidspunkterne for prøverne i august herunder tidspunkter for udarbejdelse af opgaver efter lodtrækning i forbindelse med mundtlige prøver - fastlægges i reeksamensplanen. Den studerende skal være opmærksom på, at sådanne opgaver kan kræves udarbejdet primo august. Ved genindstilling i maj juni gælder de ordinære tidsfrister. Den studerende kan højst indstille sig 3 gange til en prøve. Dispensation til yderligere prøveindstillinger kan kun gives, hvis studierektor finder det begrundet i usædvanlige forhold. Manglende studieegnethed er ikke usædvanlige forhold, jf. Prøvebekendtgørelsen 6, stk. 4. Prøver, som ifølge studieordningen er placeret ved afslutningen af 2. semester, skal være bestået inden udgangen af 4. semester efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Sygeeksamen Der afholdes sygeeksamen for studerende, der ikke har været i stand til at deltage i en planlagt prøve på grund af sygdom eller graviditet. Sygdom/graviditet skal dokumenteres ved lægeattest, som skal være afleveret på studiekontoret inden prøvens påbegyndelse eller umiddelbart derefter. I så fald annulleres den pågældende prøveindstilling. Udgifterne til lægeattest afholdes af den studerende. Studieordning 2012 Læreruddannelsen University College Lillebælt side 25

26 Sygeeksamen afholdes normalt i august, men kan afholdes tidligere i samme prøvetermin, hvis det er praktisk muligt, jf. Prøvebekendtgørelsen 7, stk. 1. Afleveringsfrister for skriftlige opgaver i forbindelse med en mundtlig prøve Tidsfrist for aflevering af bacheloropgaven fremgår af lokale udmeldinger i Jelling og på Fyn. Tidsfrist for aflevering af skriftlige opgaver i forbindelse med mundtlige prøver fremgår af lokale udmeldinger i Jelling og på Fyn. Den studerende og underviser kan aftale vejledning frem til afleveringstidspunktet. Hvor de skriftlige opgavers omfang er angivet i antal sider, gælder: 1 side svarer til tegn med mellemrum. Prøveformer Centralt stillede skriftlige prøver følger Uddannelsesministeriets bestemmelser og procedurer. Til bedømmelse ved den skriftlige prøve må den studerende udelukkende aflevere resultater, der er produceret under prøven. Tekster mv. produceret under forberedelsestiden eller i løbet af uddannelsen af den studerende selv eller i samarbejde med andre skal angives som kildemateriale. Nærmere bestemmelser vedr. de interne skriftlige prøver i linjefagene dansk, matematik og engelsk er fastlagt i studieordningerne for de pågældende fag. Mundtlige prøver følger bestemmelser fastlagt i studieordningen for de enkelte fag inden for følgende rammer: Skriftlige opgaver, der danner udgangspunkt for mundtlige prøver, men ikke indgår i bedømmelsen, må højst have et omfang på 5 sider à tegn med mellemrum eksl. forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste, eller et samlet omfang på højst tegn med mellemrum. En opgave, der går ud over det anførte sidetal, kan afvises. Omfanget af skriftlige opgaver, der danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, og som indgår i bedømmelsen, fremgår af prøvebestemmelserne for de pågældende fag. En opgave, der går ud over det anførte sidetal, kan afvises. På opgaver, der danner udgangspunkt for mundtlige prøver, skal det totale antal tegn med anføres mellemrum på forsiden. Det fremgår af studieordningens prøvebestemmelser i de enkelte fag, hvordan de temaer, der danner baggrund for prøven, og den studerendes behandling af dem kan danne udgangspunkt for en prøve, hvor eksaminator og censor kan inddrage alle det pågældende fags kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, jf. BEK 49, stk. 1. Studieordning 2012 Læreruddannelsen University College Lillebælt side 26

27 Efter uddannelsesstedets nærmere bestemmelser udarbejder det enkelte holds underviser(e) en oversigt over anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale til brug for eksaminanderne og til orientering for censor. Oversigten er samtidig en dokumentation i forhold til uddannelsesstedets kvalitetssikring af uddannelsen. Oversigten afleveres til studiekontoret senest d. 15. april og medsendes til censor. Særlige prøvevilkår, jf. Prøvebekendtgørelsen 18 Eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, eksaminander med tilsvarende vanskeligheder samt eksaminander med et andet modersmål end dansk tilbydes prøve på særlige prøvevilkår, når seminariet vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Eksaminander, der ønsker at benytte dette tilbud om særlige prøvevilkår og mener sig berettiget hertil, skal senest 1. april/senest 1. november i eksamenssemestret indsende en skriftlig ansøgning herom til studiekontoret. Ansøgningen skal indeholde begrundelsen for ansøgningen, oplysning om, hvordan eksaminanden kan dokumentere behovet for særlige prøvevilkår samt oplysning om, hvilke særlige prøvevilkår, der ansøges om. Sameksamen I henhold til BEK 49, stk. 4 kan sameksamen mellem to fag afholdes på grundlag af et integreret studieforløb, idet bedømmelsen foretages for hvert fag for sig. Da tilrettelæggelsen af læreruddannelsen på UCL ikke inkluderer integrerede studieforløb, er der ikke sameksamen. Professionsbachelorprojektet Vedr. prøven i professionsbachelorprojektet henvises til prøvebestemmelserne i studieordningen for professionsbachelorprojektet. Eksaminander, der kan dokumentere en relevant, specifik funktionsnedsættelse i forbindelse med formulerings- og staveevne, kan søge dispensation fra kravet om, at der også skal lægges vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne. Studerende, der kan dokumentere en sådan funktionsnedsættelse og ønsker at benytte muligheden for dispensation, skal indsende en skriftlig begrundet ansøgning herom vedlagt gyldig dokumentation til studiekontoret senest 1. april. Eksaminations- og bedømmelsestider Eksterne skriftlige prøver: Varigheden fastsættes af Undervisningsministeriet, jf. BEK 48, stk. 2. Mundtlige og praktiske prøver: Linjefag, eksterne prøver: 45 minutter. Prøven i professionsbachelorprojektet: 45 minutter. Fællesfag: 30 minutter. Studieordning 2012 Læreruddannelsen University College Lillebælt side 27

28 Den angivne tid pr. eksaminand omfatter også tid til bedømmelse. I enkelte linjefag kan der indgå en praktisk prøve. Afholdelse af prøver Studierektor forestår prøvernes afholdelse i overensstemmelse med reglerne i de relevante bekendtgørelser og tilsvarende overordnede bestemmelser. Studierektor sørger for, at de studerende forud for hver prøvetermin får mulighed for at gøre sig bekendt med uddannelsesstedets bestemmelser for prøvernes afholdelse. I god tid før prøven orienterer underviserne de studerende om fagets prøvebestemmelser og hvilke mål og krav, der er væsentlige for prøverne i de enkelte fag. I god tid før prøven giver institutionen de studerende en generel orientering om vilkår for og afvikling af prøverne. Det er de studerendes eget ansvar at gøre sig bekendt med ovennævnte bestemmelser. Afløsning I henhold til fagbeskrivelserne kan der i de enkelte fag udarbejdes afløsningsopgaver (skriftlige eller praktiske) for dele af fagets indhold. Endvidere kan dele af et fag efter nærmere bestemmelser i fagets studieordning afløses ved obligatorisk deltagelse i bestemte laboratorieøvelser eller kursusforløb. Afløsning kræver godkendelse af underviserne i de respektive fag. Hvis indhold og arbejdsformer i øvrigt begrunder det, kan elementer/emner i fagene afløses ved deltagelse i undervisningen. Ansøgning herom stiles i hvert enkelt tilfælde til studierektor. Afløsning kan højst omfatte 15 % af et fag og skal være godkendt af underviseren senest 1. maj. Klager Klagereglerne vedr. prøver fremgår af Prøvebekendtgørelsen kap. 10 og 11, Studerende, der ønsker at klage i forbindelse med en prøve, henvender sig til studierektor, der rådgiver om det videre forløb af klagesagen. Vælger den studerende at klage, skal klagen, der skal være skriftlig og begrundet, indgives til studierektor umiddelbart og senest 2 uger efter, at resultatet af den pågældende prøve er bekendtgjort på sædvanlig måde. Klagereglerne vedrørende praktikbedømmelse fremgår af BEK 64, stk. 2. Lydoptagelser af egen mundtlig prøve Af Prøvebekendtgørelsen fremgår, at den studerende har ret til at foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. Studieordning 2012 Læreruddannelsen University College Lillebælt side 28

29 Denne lydoptagelse er til privat brug og må af hensyn til de øvrige deltagere i prøven ikke offentliggøres. Den studerende foretager lydoptagelsen på eget udstyr og er selv ansvarlig for, at udstyret fungerer, og at optagelsen kan foregå på en måde, så den ikke virker forstyrrende på prøveforløbet og ikke forhindrer, at prøven kan starte rettidigt. Hvis der skal foretages lydoptagelse, orienterer den studerende studieadministrationen senest en uge før, prøven afholdes. Studieadministrationen orienterer eksaminator og censor om, at der vil blive foretaget lydoptagelse. Foretager den studerende en lydoptagelse, sørger eksaminator for, at der også foretages lydoptagelse af prøven af uddannelsesstedet. Ansvaret for denne lydoptagelse og udstyrets funktion påhviler institutionen. Efter eksaminationen får den studerende udleveret en kopi af uddannelsesstedets lydoptagelse. Uddannelsesstedets kopi af lydoptagelsen opbevares af studieadministrationen. Når der foretages lydoptagelse, skal eksaminator ved starten af prøven nævne, hvilken prøve der er tale om og datoen for optagelsen. Anvendelse af it ved skriftlige prøver Anvendelse af it ved skriftlige prøver er tilladt, og det er efter Undervisningsministeriets bestemmelse i nogle fag nødvendigt at bruge it for at få adgang til forberedelsesmaterialet til prøven og for at besvare opgaverne under selve prøveforløbet. Den studerende medbringer egen pc og printer til den skriftlige prøve, herunder usb stik, kabler og printerblæk. Desuden medbringes høretelefoner, når forberedelsesmaterialet udleveres på cd. Alle programmer, opslagsværker, data mv. er tilladt på maskinerne, medmindre eventuelle restriktioner er meddelt ved opslag fra uddannelsesstedet med et varsel på mindst én uge inden den skriftlige prøve. Den studerende er selv ansvarlig for at have installeret de programmer, der er nødvendige for at kunne benytte forberedelsesmaterialet og prøvematerialet, samt afprøve dem. Den studerende skal kontrollere de tekniske specifikationer vedrørende dette materiale på undervisningsministeriets hjemmeside. Den studerende er selv ansvarlig for at opsætte udstyr og afprøve dette. Det skal være afsluttet senest et kvarter før prøvens påbegyndelse. Uddannelsesstedet påtager sig ikke ansvar i forsikringsspørgsmål angående tyveri, hærværk og anden skade på de studerendes it udstyr. Uddannelsesstedet påtager sig intet ansvar for tekniske fejl, strømsvigt o.l. I tilfælde af afbrud i den skriftlige prøve som følge heraf kan der normalt ikke ske forlængelse af prøvetiden, og Studieordning 2012 Læreruddannelsen University College Lillebælt side 29

30 den studerende må være indstillet på at fortsætte besvarelsen ved at skrive i hånden. Det er under prøvens afvikling ikke tilladt at kommunikere elektronisk i og uden for prøvelokalet. Det er desuden ikke tilladt at koble computeren på internettet under prøven, medmindre tilladelse hertil udtrykkeligt fremgår af prøvematerialet. Overtrædelser heraf behandles efter bestemmelserne i henhold til Prøvebekendtgørelsen, 19. Den studerendes navn, studienummer, fag og uddannelsessted skal påføres hvert ark i den skriftlige besvarelse, der desuden skal være forsynet med sidenummer og samlet sidetal. Det er den studerendes eget ansvar under afviklingen af prøven at foretage de nødvendige sikkerhedsmæssige lagringer af tekst, data mv., samt printe besvarelsen på egen medbragte printer inden prøvens afslutning. Den studerende bestemmer selv hvornår og hvor ofte, der skal printes ud undervejs i prøveforløbet. It-udstyret må først pakkes sammen og tages ud af prøvelokalet efter prøvens afslutning. Dispensation fra studieordningen Når ganske særlige grunde taler herfor, kan studierektor dispensere fra studieordningsregler, der alene er fastsat af institutionen. Overgangsregler og ikrafttræden Studieordning 2011 træder i kraft pr for studerende, der er påbegyndt uddannelsen eller senere. Studieordning 2012 Læreruddannelsen University College Lillebælt side 30