studieordning læreruddannelsen i Århus

Transkript

1 studieordning 2010 læreruddannelsen i Århus

2 Studieordning 2010 for læreruddannelsen VIA University College Læreruddannelsen i Århus

3 Studieordning 2010 Gælder for studerende, der i august 2010 eller tidligere har påbegyndt uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved VIA University College. Læreruddannelsen i Århus. Andreas Striib Studierektor Indhold 1. Omfanget af de enkelte pædagogiske fag Indholdet af uddannelsens fag Timetal for undervisning og vejledning Praktik, herunder den uddannelsesmæssige progression gennem praktikperioderne Professionsbachelorprojektet Generelle indholdsmæssige betingelser Det tværprofessionelle element Placering af læreruddannelsens fag i studieforløbet Samspillet mellem fællesfag, herunder praktik og linjefag Udbud af linjefag, herunder aldersspecialisering m.v Internationalisering Vejledning om uddannelsens gennemførelse Betingelserne for adgang til linjefag Den studerendes pligt til at deltage i uddannelsen Prøveterminer, prøveformer, eksaminationstider og afløsning i forbindelse med prøver og anden bedømmelse Bedømmelse af praktik Udbud, indhold og tilrettelæggelse af frivillig undervisning Merit, fritagelse og dispensation Samarbejdet mellem underviserne og de studerende og fremme af de studerendes medindflydelse Bortvisning fra læreruddannelsen Andre regler Bilag 1 Praktik Bilag 2 Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab Bilag 3 De pædagogiske fag Bilag 4 Almen didaktik Bilag 5 Psykologi Bilag 6 Pædagogik Bilag 7 Dansk (aldersspecialiseret)

4 Bilag 7.1. Dansk fællesforløb Bilag 7.2. Dansk aldersspecialisering mod begynder- og mel lemtrin Bilag 7.3. Dansk aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin Bilag 8 Fysik/kemi og natur/teknik naturfagligt fællesforløb Bilag 8.1. Fysik/kemi specialisering Bilag 8.2. Natur/teknik specialisering Bilag 9 Matematik (aldersspecialiseret) Bilag 9.1. Matematik fællesforløb Bilag 9.2. Matematik aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin Bilag 9.3. Matematik aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin Bilag 10 Engelsk Bilag 11 Historie Bilag 12 Idræt Bilag 13 Billedkunst Bilag 14 Biologi Bilag 15 Dansk som andetsprog Bilag 16 Fransk Bilag 17 Geografi Bilag 18 Hjemkundskab Bilag 19 Kristendomskundskab/religion Bilag 20 Materiel design Bilag 21 Musik Bilag 22 Samfundsfag Bilag 23 Specialpædagogik Bilag 24 Tysk Bilag 25 Læreruddannelsens professionsbachelorprojekt Bilag 26 Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer i relation til adgangskrav til linjefag Bilag 27 Kursus inden for det praktisk-musiske fagområde Bilag 28 Kurser i Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Bilag 29 Kursus i skrivning og retorik Bilag 30 Kursus i Færdselslære, inklusive førstehjælp Bilag 31 Kursus i Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Bilag 32 Lov om uddannelse til professionsbachelor som lærer Bilag 33 Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer

5 1. Omfanget af de enkelte pædagogiske fag Almen didaktik 11 ECTS point Psykologi 11 ECTS point Pædagogik 11 ECTS point 4

6 2. Indholdet af uddannelsens fag Indholdet af uddannelsens fag er anført i bestemmelserne for de enkelte fag på grundlag af fagenes mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder og er beskrevet i følgende Bilag 1 Praktik Bilag 2 Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab Bilag 3 De pædagogiske fag Bilag 4 Almen didaktik Bilag 5 Psykologi Bilag 6 Pædagogik Bilag 7 Dansk (aldersspecialiseret) Bilag 7.1. Dansk - fællesforløb Bilag 7.2. Dansk aldersspecialisering mod begynder- og mel lemtrin Bilag 7.3 Dansk aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin Bilag 8 Fysik/kemi og natur/teknik naturfagligt fællesforløb Bilag 8.1. Fysik/kemi specialisering Bilag 8.2. Natur/teknik specialisering Bilag 9 Matematik (aldersspecialiseret) Bilag 9.1. Matematik fællesforløb Bilag 9.2. Matematik aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin Bilag 9.3. Matematik aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12 Bilag 13 Bilag 14 Bilag 15 Bilag 16 Bilag 17 Bilag 18 Bilag 19 Bilag 20 Bilag 21 Bilag 22 Bilag 23 Bilag 24 Engelsk Historie Idræt Billedkunst Biologi Dansk som andetsprog Fransk Geografi Hjemkundskab Kristendomskundskab/religion Materiel design Musik Samfundsfag Specialpædagogik Tysk Der henvises herudover til afsnit 6, 9 og 15 i denne studieordning. 5

7 3. Timetal for undervisning og vejledning Timetallet for undervisning i de enkelte fag i læreruddannelsen fastlægges i overensstemmelse med de vejledende tal i Uddannelsesbekendtgørelsens 4, stk.2 dvs. de pædagogiske fag 220 timer fordelt ligeligt på de tre fag almen didaktik, psykologi og pædagogik, kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab 112 timer linjefag pr. 0,6 årsværk 240 timer. Antallet af vejledningstimer til vejledning fastlægges i overensstemmelse med de vejledende tal i Uddannelsesbekendtgørelsens 4, stk. 3idet en lærerarbejdstime dog udgør 60 minutter, dvs. de pædagogiske fag 6 timer pr. studerende fordelt ligeligt på de tre fag almen didaktik, psykologi og pædagogik, kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab 2,5 time pr. studerende linjefag pr. 0,6 årsværk 6 timer pr. studerende. For faget praktik fastlægges et samlet tal for hver studerende med udgangspunkt i Uddannelsesbekendtgørelsens 4, stk.4 til praktikundervisning og timer med mentor i alt 23 timer vejledning i alt 19 timer praktik/undervisningslektioner i alt

8 4. Praktik, herunder den uddannelsesmæssige progression gennem praktikperioderne Bestemmelserne om praktik, dvs. fagets identitet, mål, centrale kundskabs- og færdighedsområder, samspil mellem praktik og uddannelsens øvrige fag samt praktikkens nærmere organisation og indhold fremgår af bilag 1. Progressionen i læreruddannelsen er forankret i faget praktik, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 22 og 23. På Læreruddannelsen i Århus fremgår progressionen i beskrivelsen af uddannelsens fire trin. Et trin for hvert studieår. Hvert trin er en udbygning af og forudsætter trinnene på de foregående studieår frem mod tiltagende selvstændighed, initiativ og udøvende ansvar. Hvert trin angiver et samlende fokus for det enkelte studieår: 1. studieår: Indblik og kundskab den medvirkende iagttager. På uddannelsens 1. studieår er det målet, at den studerende introduceres til og opnår grundlæggende indblik i lærerfaget og uddannelsen opnår basale kundskaber om professionen, uddannelsen og det grundlag, folkeskolen og læreruddannelsen bygger på styrkes i sin iagttagelse af og nysgerrighed på lærerfaget og uddannelsen og opnår kompetence til at medvirke aktivt i studiet. 2. studieår: Indsigt og etik den undersøgende deltager På uddannelsens 2. studieår er det målet, at den studerende bygger videre på og udvider grundstudierne fra 1. studieår opnår indsigt i lærerarbejdets etik opnår kompetence til at deltage i studiet på en undersøgende måde. 3. studieår: Erfaring og forståelse den reflekterende udøver På uddannelsens 3. studieår er det målet, at den studerende bygger videre på og udvider studierne fra uddannelsens først to studieår trækker på sine erfaringer med og udviser forståelse for lærerfagets og uddannelsens kompleksitet opnår kompetence til at udøve reflekteret studie- og lærerpraksis. 4. studieår: Ansvar og kunnen den selvstændige initiativtager På uddannelsens 4. studieår er det målet, at den studerende bygger videre på og udvider studierne fra uddannelsens første tre studieår i perspektivet ny lærer på vej med viden og kunnen agerer med selvstændighed og ansvar i studier ved læreruddannelsen såvel som i lærerfaget i skolen opnår kompetence til at tage selvstændige, lærerfaglige initiativer af relevans for uddannelsen og for professionen. Bedømmelse af praktik fremgår af Studieordningens afsnit 16. 7

9 5. Professionsbachelorprojektet Overordnede principper Indholdet organiseres med baggrund i den progression, der gælder for faget praktik, dvs. fra at udvikle enkle skriftlige og andre beskrivelseskompetencer til at udvikle kompetencer med stor kompleksitet, der omfatter analyse og vurdering. Organiseringen skal tilgodese, at den studerende gradvis tilegner sig dels en forståelse af professionen, og dels en forståelse af professionsbachelorprojektet som en selvstændig undersøgelse af en lærerfaglig problemstilling af betydning for professionens udøvelse. Den studerende skal løbende udarbejde en professionsportfolio, der dels skal tjene til den løbende refleksion, dels tjene som information for vejlederne med henblik på vejledning undervejs i projektet. Der henvises herudover til bilag 25: Læreruddannelsens professionsbachelorprojekt. 1. studieår Professionsbachelorprojektets forberedes ved introduktion til en individuel professionsportfolio samt til øvelser i at beskrive mindre sekvenser af undervisning i forbindelse med praktikken. Undervisningen knyttes til studieårets praktikperioder 2. studieår Introduktion til elementær lærerfaglig undersøgelses- og formidlingskompetence Undervisningen omfatter indkredsning og beskrivelse af mindre komplekse dele af en lærerfaglig undersøgelseskompetence, primært ved øvelser i at undersøge, afgrænse, beskrive og analysere problemstillinger, der vedrører lærerens opgaver og skolens virksomhed med anvendelse af relevant teoretisk og praktisk indsigt at inddrage forskellige positioner (fx elevers, forældres, ledelsens) og anlægge relevante perspektiver i analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger, samt oparbejdelse af formidlingskompetence ved øvelser i at anvende et videnskabeligt undersøgende sprog, der samtidig er modtagerrettet og korrekt. Introduktionen til professionsbachelorprojektet skal præcisere, at der er tale om en selvstændig undersøgelse af en lærerfaglig problemstilling, det kan tage udgangspunkt i eller inddrage praksis det kan tage udgangspunkt i problemstillinger fra nyere forskning projektet skal være vidensanvendende, dvs. at vidensrefererende projekter er utilstrækkelige, og at egentlig vidensproduktion ligger udover hensigten med professionsbachelorprojektet. Undervisningen omfatter især øvelse i at arbejde problembaseret, undersøgende og vidensanvendende. Arbejdet knyttes til studieårets praktikperioder 3. studieår De studerende skal indkredse, beskrive og undersøge en lærerfaglig problemstilling af betydning for lærerprofessionens udøvelse og for valg af tilknyttet linjefag. Den lærerfaglige problemstilling skal respektere de fordringer, der er introduceret på uddannelsens 2. studieår (se ovenfor). Endvidere vil der på 3. studieår være fokus på - med udgangspunkt i de lærerfaglige problemstillinger 8

10 at arbejde systematisk med empiriske metoder til at indsamle viden i relation hertil. Arbejdet knyttes til studieårets praktikperioder. 4. studieår Professionsbachelorprojektet gennemføres som en problembaseret undersøgelse. Der dannes undervisningshold sammensat af studerende med sammenfaldende eller sammenlignelige problemstillinger. Undervisningen og vejledningen omfatter behandling og anvendelse af relevant empiri fra skolen lærerfaglig formidlingskompetence til blandt andet at kunne redegøre for resultater af analyser gennem systematisk argumentation som tegn på anvendelse af akademisk arbejdsmetode sammentænkning og anvendelse af faglig og pædagogisk viden, udvikling af mundtlig formidlingsevne; det vil sige evnen til at etablere en fokuseret dialog om bachelorprojektets problemstilling begrundelser og argumenter for lærerfaglige handlinger baseret på professionel indsigt og kritisk refleksion. 9

11 6. Generelle indholdsmæssige betingelser Sprogfærdighed Bestemmelserne om arbejdet med den studerendes mundtlige og skriftlige sprogfærdighed fremgår af indholdsbeskrivelsen for de enkelte fag. Internationale emner Bestemmelser om de studerendes arbejde med internationale emner fremgår af Studieordningens afsnit 11 samt af indholdsbeskrivelsen for de enkelte fag. Folkeskolens obligatoriske emner Arbejdet med folkeskolens obligatoriske emner varetages gennem et obligatorisk introducerende kursustilbud vedrørende disse emner samt med et efterfølgende tilbud om frivillig undervisning i færdselslære inklusive førstehjælp, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Udsatte børn Særlige forhold i relation til udsatte børn indgår i indholdet i de pædagogiske fag samt i linjefaget specialpædagogik. Klasseledelse og skole-hjemsamarbejde Arbejdet med klasseledelse og emner vedrørende skole-hjemsamarbejdet indgår i de pædagogiske fag herunder i de dele af de pædagogiske fag, som indgår i det obligatoriske linjefag samt i kristendomskundskab/livsoplysning/ medborgerskab. Børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed I beskrivelsen af indholdet i læreruddannelsens linjefag indgår overvejelser om fagets muligheder for at bidrage til udviklingen af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning. Informations- og kommunikationsteknologi Informations- og kommunikationsteknologi indgår, jf. Bekendtgørelsens 16, dels som led i uddannelsens og studiets samlede tilrettelæggelse og gennemførelse og dels i de enkelte fag, jævnfør fagenes indholdsbeskrivelser. Målet er, at de studerende erhverver sig kompetencer på et betjeningsniveau idet de studerende skal kunne anvende it til informationsindsamling, produktion og formidling af information, kommunikation, som et læringsmiddel samt til dokumentation og evaluering analyseniveau idet de studerende skal erhverve sig almen- og fagdidaktisk viden som grundlag for udvælgelse af anvendelsesmulighederne på betjeningsniveauet refleksionsniveau idet de studerende skal være i stand til at vurdere de anvendelsesmuligheder, it har i forskellige sammenhænge i forbindelse med undervisning og læreprocesser kulturbærende niveau det de studerende skal være i stand til at kunne analysere og vurdere den rolle, it spiller i det moderne samfund, herunder især dets rolle som kulturbærer og kulturteknik i forhold til forskellige aldersgrupper. 10

12 Informationskompetence, herunder inddragelse af forskning, forsøgs- og udviklingsarbejder Målet med udviklingen af de studerendes informationskompetence er, at de bliver i stand til at erkende behovet for information i forbindelse med uddannelsen og at formulere spørgsmål på dette grundlag at udvikle søgestrategier og finde relevante informationskilder, så også den nyeste forskning og udvikling kan inddrages i uddannelsen skaffe sig adgang til relevante fysiske og elektroniske kilder vurdere og analysere informationer organisere og dokumentere information med henblik på at kunne anvende den til problembehandling og opgaveløsning. Biblioteket har som opgave at understøtte undervisernes og de studerendes informationsbehov i forhold til litteratursøgning, herunder nyeste viden og forskningsresultater, ved at stille danske såvel som udenlandske ressourcer til rådighed samt at vejlede herom. Resultater af de interne udviklingsarbejder formidles gennem rapporter eller anden dokumentation. Inddragelse af disse resultater samt af relevante nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder fremgår af indholdsbeskrivelsen for de enkelte fag og skal fremgå af studieplanerne for de enkelte fag og hold, se afsnit 19. Herudover indgår det i arbejdet med professionsbachelorprojektet. Skoleelevers innovative kompetencer Den studerendes arbejde med metoder og samarbejdsformer, der kan udvikle skoleelevers innovative kompetencer m.v., jævnfør Bekendtgørelsens 18, fremgår af indholdsbeskrivelsen for de enkelte fag, herunder praktik. Evaluering og dokumentation Fornyelse, udvikling og forbedring af undervisningen og uddannelsen i de enkelte fag er anført i indholdsbeskrivelsen for fagene. Den enkelte underviser gennemfører periodisk en evaluering af den gennemførte undervisning i et samarbejde med de studerende. Der vil ved hvert studieårs afslutning blive gennemført en opsamlende undersøgelse af de nævnte evalueringer. Undersøgelsens resultater vil opfølgende blive sammenfattet og tilgængelig for både studerende og undervisere. 11

13 7. Det tværprofessionelle element Det tværprofessionelle element skal bidrage til, at den studerende med udgangspunkt i sin lærerfaglige identitet opnår indsigt i andre relevante uddannelser og en forståelse for berøringsfladerne mellem og grænserne for egen og andres profession i løsning af konkrete arbejdsopgaver, herunder blandt andet arbejdet med udsatte børn, jf. Bekendtgørelsens 20. De studerende skal tilegne sig forudsætninger for og kompetencer til at bruge og udvikle lærerens didaktiske, faglige og praktiske indsigt og kunnen i tværprofessionelle sammenhænge, at arbejde på grundlag af en viden om den indsigt og kunnen, som kendetegner andre professioner, der er relevante i forhold til lærerens virksomhed i skolen, at arbejde tværfagligt i relation til andre professioner, som de som lærere møder i samarbejdet om børn i skolen. Det tværprofessionelle element placeres med hovedvægten på 3. studieår i form af et samarbejdsprojekt med andre af VIAs professionsuddannelser over én uge på uddannelsens 5. semester. I alle læreruddannelsens fag behandles problemstillinger og temaer, som udgør et grundlag for lærerens forståelse af de arbejdsopgaver i skolen, som skal løses i et samspil mellem flere professioner. Dette indhold udgør således en integreret del af undervisningen i alle læreruddannelsens fag og skal som sådan behandles såvel før som efter samarbejdsprojektet på uddannelsens 5. semester. Der identificeres ved samarbejdsprojektets afslutning, hvilke problemstillinger og temaer som skal behandles i den efterfølgende undervisning i læreruddannelsens fag, herunder praktik. Omfanget af det tværprofessionelle element udgør 8 ECTS-point, som afvikles integreret i læreruddannelsens fag, idet samarbejdsprojektet dog afvikles i form af en forøgelse af timetallet til undervisning og vejledning. Se Studieordningens afsnit 3. Der er deltagelsespligt til samarbejdsprojektet på uddannelsens 5. semester. I øvrigt er arbejdet med det tværprofessionelle element omfattet af møde- og deltagelsespligten i læreruddannelsens fag. 12

14 8. Placering af læreruddannelsens fag i studieforløbet På 1. studieår placeres de obligatoriske linjefags fællesmodul, kristendomskundskab /livsoplysning/medborgerskab, pædagogik og psykologi samt praktik. Endvidere frivillig undervisning jf. afsnit 17. På 2. studieår placeres de obligatoriske linjefags specialiseringsmodul, andet linjefag, pædagogik og psykologi samt praktik. Endvidere frivillig undervisning jf. afsnit 17. På 3. studieår placeres de obligatoriske linjefags specialiseringsmodul, andet linjefag, almen didaktik samt praktik. Endvidere frivillig undervisning jf. afsnit 17. På 4. studieår placeres 2. del af linjefagene engelsk, historie og idræt, tredje linjefag, professionsbachelorprojektet samt praktik. 13

15 9. Samspillet mellem fællesfag, herunder praktik og linjefag Samspillet mellem uddannelsens fag finder sted i en række forskellige organisatoriske og indholdsmæssige sammenhænge. Introduktionsforløb Studiet introduceres og indledes med et introduktionsforløb med temaet Skolens formål og værdigrundlag, læreropgave og uddannelse. Introduktionsforløbet gennemføres med udgangspunkt i det obligatoriske linjefag, fællesfagene, kristendomskundskab/livsoplys-ning/medborgerskab, de pædagogiske fag og praktik. Det professions- og studiefaglige element I forlængelse af introduktionsforløbet tilbydes de studerende et introducerende professions- og studiefagligt element. Formålet er, at de studerende får viden om uddannelsen, dens enkelte fag og elementer og lærerprofessionen samt får et overblik over den indbyrdes sammenhæng tilegner sig forudsætninger for at udvikle hensigtsmæssige studiekompetencer, herunder at varetage forskellige studiemæssige arbejdsopgaver individuelt, i grupper og i større fællesskaber tilegner sig forudsætninger for at udvikle hensigtsmæssige professionsfaglige kompetencer med særlig vægt på det kommunikative aspekt Praktik Der henvises generelt til Studieordningens afsnit 4 og 16 samt bilag 1 med bestemmelser for faget praktik. Praktikperioder på praktikskolen forberedes og efterbehandles i alle læreruddannelsens øvrige fag inden for en ramme, som aftales og koordineres i teamet ved Læreruddannelsen i Århus med udgangspunkt i studieårets progressionsbestemmelser og de centrale kundskabs- og færdighedsområder for praktik. Praktikforberedelse og efterbehandling indebærer altid undervisnings- og vejledningsstøtte til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning samt eventuelt andre læreropgaver planlægning, gennemførelse og evaluering af observationsopgaver håndtering og opsamling af a) og b) i den studerendes praktikportfolio Formålet er at kvalificere den studerendes arbejde med forberedelse, planlægning, analyse og efterbehandling af studier på praktikskolen. Den studerende forbereder og efterbehandler praktikperioder i samarbejde med medstuderende og undervisere på læreruddannelsen hver praktikperiode med særligt fokus på udvalgte dele af praktikfagets syv ckf-områder og med perspektiver til fagets øvrige indholdsområder. De syv ckf-områder såvel som det særlige fokus på udvalgte områder er beskrevet særskilt for hvert studieår i Studie-, Uddannelses- og Praktikhåndbogen. På uddannelsens 1., 2. og 3. studieår forberedes og efterbehandles praktikperioder inden for rammen af en partnerskabsaftale. Den studerende samarbejder med medstuderende i praktikgruppen og underviserne i de obligatoriske linjefag, fællesfag og praktik. Underviserne i de studerendes 2. linjefag indgår i samarbejdet på 2. og 3. studieår. 14

16 På uddannelsens 4. studieår forberedes og efterbehandles praktikperioder inden for rammen af skoleperioden. Den studerende samarbejder med medstuderende i netværksgruppen og underviserne i 2. og 3. linjefag og praktik. Det pædagogiske element i de obligatoriske linjefag Arbejdet med det pædagogiske element i de obligatoriske linjefag tilrettelægges og gennemføres i et samarbejde mellem underviserne i de obligatoriske fag og de pædagogiske fag. Dette er nærmere beskrevet i bestemmelserne for de enkelte fag. Det pædagogiske element indgår i de obligatoriske linjefag både på fællesdelen og på specialiseringsdelene i forløb med temaer fastlagt af Læreruddannelsen i Århus. På fællesdelen er temaerne Børns læring og læringskultur og Enkle didaktiske planlægningsmodeller med fokus på arbejdsformer. På specialiseringsdelenes to årgange er temaerne Børns forudsætninger og udvikling (første år) og Undervisningsdifferentiering og børns særlige behov (andet år). Samarbejde mellem de pædagogiske fag Underviserne i psykologi, pædagogik og almen didaktik varetager i fællesskab samarbejdet om udvikling af kompetenceområder vedrørende fire temaer, som er anført i fællesbestemmelserne for de pædagogiske fag se studieordningens bilag 3. Temaerne skole-hjemsamarbejde, børn med anden etnisk baggrund end dansk, klasserumsledelse og specialpædagogiske problemstillinger. Professionsbachelorprojektet Undervisere fra alle uddannelsens fag indgår gennem hele uddannelsen i samarbejde om professionsbachelorprojektet i forskellige konstellationer og organiseringer se Studieordning ens afsnit 5. 15

17 10. Udbud af linjefag, herunder aldersspecialiseringer m.v. Antallet af studiepladser på alle linjefag fastsættes hvert år på grundlag af fagenes omfang i folkeskolen afvejet med de studerendes valg. Der fastlægges hvert år en øvre grænse for hvor mange studerende, der kan optages på hvert af de obligatoriske fag, herunder specialiseringer inden for fagene. Dimensionering tager udgangspunkt i et årligt optag på 395 studerende. Afvigelser fra dette optag kan medføre forholdsvise ændringer i den anførte dimensionering. Læreruddannelsen i Århus udbyder alle uddannelsens linjefag. Den studerende har mulighed for at vælge begge specialiseringer i enten dansk eller matematik. Oprettelse af specialiseringshold forudsætter, at mindst 15 studerende vælger samme specialisering. Den studerende har mulighed for at vælge to af de obligatoriske fag. Oprettelse af faget forudsætter, at mindst 30 studerende vælger det. På linjefagene med et årsværk på 1,2 kan der hvert år højst optages følgende antal studerende pr. fag: Engelsk 60 studerende. Historie 30 studerende. Idræt 75 studerende. Linjefag med et årsværk på 0,6 udbydes og læses på 2. og 3. studieår i et toårigt forløb og/eller på 4. studieår i et étårigt forløb således: Biologi oprettes med et optag på studerende. Billedkunst oprettes med et optag på studerende. Dansk som andetsprog oprettes med et optag på studerende. Fransk oprettes med et optag på studerende. Geografi oprettes med et optag på studerende. Hjemkundskab oprettes med et optag på studerende. Kristendomskundskab/religion oprettes med et optag på studerende. Materiel design oprettes med et optag på studerende. Musik oprettes med et optag på studerende. Samfundsfag oprettes med et optag på studerende. Tysk oprettes med et optag på studerende. Specialpædagogik oprettes med et optag på studerende. Der kan ske afvigelser fra ovenstående dimensionering, såfremt der er store afvigelser i forhold til de studerendes muligheder for og valg af linjefag. 16

18 11. Internationalisering Formålet med internationalisering er at fremme indsigt i og forståelse for andre samfund, kulturer, værdier og forskellige former for faglighed, således at de studerende udvikler en interkulturel kompetence, der gør dem bedst muligt i stand til at handle og kommunikere i mødet med børn og forældre fra forskellige kulturer i den danske folkeskole. Dette skal realiseres ved at inddrage en international dimension i undervisningen i fagene og i læreruddannelsens øvrige virksomhed, at give studerende mulighed for at gennemføre studie- og praktikophold i udlandet, at oprette og gennemføre undervisning på et internationalt hold på uddannelsens 2. studieår International dag På 1. studieår gennemføres en seminardag med introduktion til læreruddannelsens internationale dimension og internationaliseringsmulighederne ved Læreruddannelsen i Århus. Studieophold og praktik i udlandet Studerende på 3. studieår tilbydes mulighed for at gennemføre et studieophold i udlandet på en af læreruddannelsens udenlandske partnerinstitutioner. Studieopholdet har et omfang på mindst 3 måneder. Som led i studieopholdet gennemføres et praktikforløb efter de gældende regler for praktik. Studieopholdet forudsætter en begrundet ansøgning fra den studerende. Studieopholdet forudsætter et af læreruddannelsen godkendt studieforløb, der planlægges i samarbejde med den studerende, den udenlandske partnerinstitution og Læreruddannelsen i Århus. Den studerende skal udarbejde en portfolio over studieforløbet, indeholdende en beskrivelse og vurdering af forløbet. Portfolioen afleveres til Læreruddannelsen i Århus` internationale kontor efter studieopholdet. Den studerende kan med portfolioen som udgangspunkt forpligtes på at redegøre for erfaringer og vurderinger af studieforløbet i relevante faglige sammenhænge. Der indgår praktik i forbindelse med studieopholdet på 3. studieår svarende til den praktik, der i øvrigt afvikles på uddannelsens 3. studieår. Studerende på 3. studieår tilbydes mulighed for praktik på Færøerne, Grønland og Sydslesvig. Internationalt hold Udover det generelle formål med internationalisering er formålet med oprettelse af et internationalt hold at udvikle et internationalt og interkulturelt perspektiv på læreruddannelsen, at skabe et attraktivt internationalt studiemiljø samt at skabe hensigtsmæssige rammer for udenlandske udvekslingsstuderende på Læreruddannelsen i Århus Op til 15 danske studerende tilbydes mulighed for at gennemføre 2. studieår på et internationalt hold. Holdet sammensættes herudover af et tilsvarende antal udenlandske studerende. Undervisningen foregår på engelsk. Optagelse af danske studerende på det internationale hold sker efter ansøgning og med en bestået test i engelsk. Der udarbejdes en særlig studieordning for det internationale hold. 17

19 12. Vejledning om uddannelsens gennemførelse Rådgivning og vejledning af studerende om gennemførelse af uddannelsen varetages af læreruddannelsens ledelse, studieadministration, studievejledere, studentervejledere samt af medarbejdere på læreruddannelsens praktikskoler. Rådgivning og vejledning omfatter valg af linjefag, herunder valg af specialisering i de obligatoriske linjefag. Bestemmelserne herfor fremgår af dette afsnit. Rådgivning og vejledning i forbindelse med eventuelle valg vedrørende det tværprofessionelle element (afsnit 7), valg af frivillig undervisning (afsnit 17) og valg af professionsbachelorprojekt (afsnit 5) fremgår af bestemmelserne i de nævnte afsnit. 1. studieår Rådgivning og vejledning vedrørende valg af linjefag finder sted gennem følgende faser: Før studiestart individuel vejledning med henblik på de studerendes valg af et af de obligatoriske linjefag. Varetages primært af studieadministrationen. Ved studiestart information om uddannelsens opbygning og struktur, valgmuligheder og tidspunkter for valg, herunder om frivillig undervisning. Varetages på uddannelseshold og stamhold ved læreruddannelsens ledelse. I løbet af 1. studieårs 1. semester informeres de studerende om generelle vilkår, muligheder, begrænsninger og konsekvenser ved valg af linjefag og specialiseringsdele informeres de studerende om indhold i de obligatoriske fags specialiseringsdele informerer de enkelte praktikskoler ved mentorerne om forhold af betydning for den studerendes valg af linjefag set ud fra et skole-, lærer- og undervisningsper spektiv tilbydes de studerendes individuel vejledning om deres konkrete valgmuligheder, herunder muligheder for gymnasiale suppleringskurser m.v. Ultimo november afvikles et fællesarrangement for studerende på årgangen med henblik på en opsummerende information og orientering om muligheder for og konsekvenser af valg af andet linjefag efterfulgt af mulighed for opfølgende besøg og samtaler med lærere og studerende på eksisterende linjefagshold. Arrangementet varetages af læreruddannelsens ledelse og undervisere sammen med repræsentanter for praktikskolernes ledelse og praktiklærere. I perioden umiddelbart herefter afsluttende inden jul tilbydes de studerende individuel vejledning og rådgivning. De studerendes valg af andet linjefag skal være afsluttet inden jul. 3. studieår I løbet af 5. semester informeres de studerende om generelle vilkår, muligheder, begrænsninger og konsekvenser ved valg af linjefag og specialiseringsdele informerer de enkelte praktikskoler ved mentorerne om forhold af betydning for den studerendes valg af linjefag set ud fra et skole-, lærer- og undervisningsper spektiv 18

20 tilbydes de studerendes individuel vejledning om deres konkrete valgmuligheder, herunder muligheder for gymnasiale suppleringskurser m.v. Ultimo november afvikles et fællesarrangement for studerende på årgangen med henblik på en opsummerende information og orientering om muligheder for og konsekvenser af valg af tredje linjefag eller eventuelt en supplerende specialisering efterfulgt af mulighed for opfølgende besøg og samtaler med lærere og studerende på eksisterende linjefagshold. Arrangementet varetages af læreruddannelsens ledelse og undervisere sammen med repræsentanter for praktikskolernes ledelse og praktiklærere. I perioden umiddelbart herefter afsluttende inden jul tilbydes de studerende individuel vejledning og rådgivning. De studerendes valg skal være afsluttet inden jul. 19

21 13. Betingelserne for adgang til linjefag 1. kriterium. For at kunne vælge og blive optaget på et linjefag er det fastsat i læreruddannelsesloven, at den studerende har læst det tilsvarende fag eller beslægtede fag i en gymnasial uddannelse, der giver adgang til de enkelte linjefag. Der kræves endvidere minimumskarakterer i disse adgangsgivende fag idet karakteren skal være opnået enten ved prøve eller som afsluttende standpunkts karakter eller årskarakter. Bilag 26 indeholder en oversigt over adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer i relation til adgangskrav til linjefag. Adgangskrav Dansk Matematik og natur/teknik Øvrige linjefag som vælges efter 1. studieår Niveau og karakter Gammel karakterskala A-niveau: Én af karaktererne skal være minimum 8 B-niveau: Én af karaktererne skal være minimum 8 A-niveau: Én af karaktererne skal være minimum 6 B-niveau: Én af karaktererne skal være minimum 8 Niveau og karakter Ny karakterskala A-niveau: Én af karaktererne skal være minimum 7 B-niveau: Én af karaktererne skal være minimum 7 A-niveau: Én af karaktererne skal være minimum 02 B-niveau: Én af karaktererne skal være minimum 7 Fagene billedkunst, hjemkundskab og materiel design har adgangskrav på C-niveau her kræves, at mindst én af karaktererne skal være minimum 8 (gammel skala) eller 7 (ny skala). Har man et højere niveau, end der kræves, er karakteren 6 (gammel skala) eller 02 (ny skala) tilstrækkelig. Studerende kan sideløbende med uddannelsen, men forud for påbegyndelse af linjefag, gennemføre en gymnasial suppleringsuddannelse (GS-uddannelse) med henblik på at opnå adgang til et bestemt linjefag. En studerende, der ikke opfylder ovenstående adgangskrav til et linjefag, kan gives adgang til det pågældende linjefag, hvis læreruddannelsens ledelse efter en realkompetence- vurdering skønner, at den studerende har kvalifikationer, der kan sidestilles med opfyldelse af adgangskravene. Læreruddannelsens ledelse vil i sådanne tilfælde foretage en konkret vurdering af den enkelte studerendes kvalifikationer, idet der vil blive lagt vægt på følgende forhold for at blive optaget på et bestemt linjefag, og idet den studerende skal fremlægge dokumentation for disse forhold: 2. kriterium: Gennemførelse af et højskole- eller andet uddannelses- eller undervisningsforløb, hvor faget eller et fag med et indhold, som modsvarer de formelle adgangsgivende fag, har været læst i et omfang, som, læreruddannelsens ledelse vurderer, modsvarer fagets niveau og omfang i en gymnasial uddannelse. 3. kriterium: Erhvervsvirksomhed, organisatorisk arbejde eller anden virksomhed over flere år, hvor den studerende i praksis har arbejdet med opgaver og funktioner, som, læreruddannelsens ledelse vurderer, har ført til kvalifikationer, som modsvarer fagets omfang og niveau i en gymnasial uddannelse. Rækkefølge for optagelse: Hvis der er flere, der vælger et linjefag, end der er mulighed for at optage, vil de stude- 20

22 rende blive optaget i rækkefølge af, om de opfylder 1. kriterium, 2. kriterium eller 3. kriterium. Er det kun studerende, der opfylder 1. kriterium, der har mulighed for at blive optaget på linjefag vil de studerende blive optaget i rækkefølge afhængig af de opnåede karakterer, således at studerende med højere karakter optages før studerende med lavere karakter. Skal der vælges blandt studerende, der opfylder 2. eller 3. kriterium, vil det ske efter en konkret sammenlignende vurdering af de studerende foretaget af læreruddannelsens ledelse. Adgang til linjefaget musik forudsætter ud over ovenstående dokumentation erfaring med musikudøvelse. Der kan i tillæg til disse bestemmelser eller som en særlig adgangsmulighed til et linjefag blive foranstaltet prøve i faget, som modsvarer fagets niveau og omfang i en gymnasial uddannelse. I ganske særlige tilfælde og efter en konkret og individuel vurdering kan læreruddannelsens ledelse give en studerende adgang til et eller flere linjefag uanset ovenstående bestemmelser. 21

23 14. Den studerendes pligt til at deltage i uddannelsen I medfør af bestemmelserne i Uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 5 om deltagelses- og mødepligt i uddannelsen fastsættes følgende: Praktik Der er mødepligt til praktik. Praktikskolen registrerer den studerendes fremmøde. En manglende overholdelse af mødepligten skal af praktikskolen umiddelbart meddeles den studerende i form af en advarsel, og således at den studerende i løbet af den resterende del af studieåret kan deltage i praktikken i et omfang, der modsvarer en hidtidig manglende overholdelse af mødepligten. Det er en forudsætning for at få bedømt praktik på hvert studieår, at den studerende over holder mødepligten. Frivillige kurser Der er mødepligt til frivillige kurser. Uddannelsens l. studieår Der er mødepligt til undervisning og vejledning på uddannelsens 1. studieår. Mødepligten til undervisning omfatter den del af uddannelsen, hvor der er en underviser til stede i forbindelse med en planlagt undervisnings- eller studieaktivitet. Mødepligten til vejledning indebærer, at den studerende har pligt til at deltage i en planlagt første vejledning i forbindelse med selvstændige studieaktiviteter. Underviseren fører elektronisk protokol over fremmødet hele året. Protokollen skal være tilgængelig for den studerende. Protokollen føres løbende, således at den studerende til hver en tid kan få en opdateret oversigt over sit fremmøde. To gange i løbet af studieåret, den 15. oktober og den 1. februar, laver studieadministrationen en status over fremmødet. Uddannelsens 2., 3. og 4. studieår I alle fag udarbejder underviseren efter drøftelse med de studerende en studieplan. Studieplanen skal udformes, så den tilgodeser bestemmelsen om, at den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af Læreruddannelsen i Århus. Studieplanen og ændringer i den skal meddeles de studerende på de respektive holds elektroniske konferencer. Studieplanen omfatter en oversigt over undervisningens indhold, indholdets organisering, en oversigt over undervisnings- og arbejdsformer, herunder vejledning, samt angivelse af art og omfang af produkter, der skal udarbejdes af den studerende som et integreret element i undervisningen. Underviseren følger den studerendes deltagelse i undervisningen, jævnfør ovenstående, og meddeler studieadministrationen to gange i løbet af hvert studieår, nemlig den 15. oktober og den 1. februar, hvilke studerende der ikke har overholdt deltagelsespligten. Manglende overholdelse af deltagelses- og mødepligt Studerende, der registreres jævnfør ovenstående med et manglende fremmøde henholdsvis manglende deltagelse, anmodes skriftligt om at angive årsagen til det manglende fremmøde henholdsvis manglende deltagelse. Studierektor afgør herefter, om et manglende fremmøde eller en manglende deltagelse kan kompenseres ved supplerende studier, herunder også om det manglende fremmøde eller den manglende deltagelse er af en sådan art og af et sådant omfang, at det samtidig giver anledning til en skriftlig advarsel. 22

24 Såfremt en studerende sidder en skriftlig advarsel overhørig, afgør studierektor efter en fornyet høring af den studerende, hvorvidt den studerende kan indstille sig til prøve i det fag, hvor mødepligten henholdsvis deltagelsespligten ikke er opfyldt. En studerende, der gennem længere tid og trods flere advarsler ikke lever op til ovenstående, kan studierektor bortvise fra uddannelsen. 23

25 15. Prøveterminer, prøveformer, eksaminationstider og afløsning i forbindelse med prøver og anden bedømmelse Nedenstående bestemmelser er fastlagt i medfør af Uddannelsesbekendtgørelsen samt bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (Prøvebekendtgørelsen). Interne prøver I henhold til uddannelsesbekendtgørelsens 45 afholdes der interne prøver ved af slutning af et fællesforløb i linjefagene dansk og matematik og efter det naturfaglige fællesforløb, og ved afslutning af førstedelen af linjefagene engelsk, historie og idræt. Ved intern prøve gives bedømmelsen Bestået eller Ikke bestået. Eksamensterminer Skriftlige prøver afholdes fra begyndelsen af maj til begyndelsen af juni. Tidspunkterne fastsættes af Undervisningsministeriet. De mundtlige prøver med ekstern censur afholdes i perioden 15. maj til 30. juni og i januar måned. Prøver for enkelte studerende kan afholdes uden for den normale eksamenstermin. Omprøver kan afholdes i august og januar, idet den studerende har ret til at genindstille sig til en omprøve i august måned i følgende tilfælde: 1) hvis den studerende efter 1. studieår ikke har opnået mindst karakteren 02 i kristendomskundskab/livsoplysning/ medborgerskab eller bedømmelsen bestået i fællesdelen af det valgte obligatoriske linjefag 2) hvis den studerende kun mangler at bestå en enkelt prøve for at afslutte uddannelsen Indstilling og framelding til prøver Tidsfrister for den studerendes indstilling til prøve meddeles de studerende ved begyndelsen af det semester, hvor prøven afholdes. Den studerendes indstillingsfrist er identisk med frameldingsfrist til prøven og tæller som ét prøveforsøg, uanset om den studerende går til prøve eller ej, idet den studerende automatisk ved semestertilmelding indstiller sig til prøve. Genindstilling til prøver Hvis en studerende efter indstilling ikke har gennemført prøven i et fag, skal den studerende genindstille sig til prøve i faget. Hvis en studerende ved en prøve (intern og ekstern) i et fag ikke har opnået mindst karakteren 02 eller bedømmelsen bestået, skal den studerende genindstille sig til prøve i faget. Den studerende kan højst indstille sig tre gange til en prøve. Dispensation til yderligere indstillinger kan kun gives, hvis studierektor finder det begrundet i usædvanlige forhold (Prøvebekendtgørelsen 6, stk. 4). Genindstilling skal normalt ske i den næste eksamenstermin. Prøverne efter 1. studieår skal være bestået inden udgangen af 4. semester efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Sygeeksamen For en studerende, der ikke har været i stand til at deltage i en planlagt prøve på grund af sygdom eller graviditet, afholdes der sygeeksamen. Sygdom/graviditet skal dokumenteres ved lægeattest, som skal være afleveret på studiekonto ret inden prøvens påbegyndelse eller umiddelbart derefter. I så fald annulleres den pågældende eksamensindstilling. Udgifterne til lægeattest afholdes af den studerende. Sygeeksamen afholdes normalt i august, men kan afholdes i samme eksamenster min, hvis det er praktisk muligt, jf. 24

26 prøvebekendtgørelsens 7, stk. 1. Deltagelse i prøver I fag, hvor det af studieordningen fremgår, at den mundtlige prøve eller dele deraf tager udgangspunkt i skriftlige opgaver, studieprodukter eller lignende, er deltagelse i prøven betinget af, at den studerende har afleveret sådanne inden tidsfrister, der hvert år fastsættes af læreruddannelsens ledelse. Ved prøver uden for denne eksamenstermin fastsættes afleveringstidspunkter administrativ og meddeles på læreruddannelsens hjemmeside. Prøveformer Centralt stillede skriftlige prøver følger bestemmelser og procedurer angivet af Under vis nings ministeriet. Mundtlig prøve afholdes i henhold til de bestemmelser, der fremgår af Studieordningens bestemmelser for de enkelte fag inden for følgende rammer: Opgaver, der danner baggrund for prøver, må højst have et omfang svarende til 5 sider á 2600 anslag inkl. bilag. For almen didaktik dog 15 sider á 2600 anslag inkl. bilag. Eventuelle figurer modregnes med det antal anslag, som figurerne omfangsmæssigt erstatter. Antallet af opgavens anslag angives på dens forside. Det fremgår af prøvebestemmelserne for det enkelte fag, hvorledes opgaven indgår i bedømmelsen. Der skal i henhold til Prøvebekendtgørelsen 11, stk. 4 foretages lodtrækning mellem mindst fire muligheder. Det fremgår af prøvebestemmelserne for det enkelte fag, hvilke elementer der lodtrækkes imellem, og hvordan det lodtrukne element indgår i prøven. For linjefagene musik, idræt, hjemkundskab, billedkunst og materiel design kan prøven være en kombination af en praktisk og en mundtlig prøve. Det fastlægges administrativt nærmere, hvorledes den praktiske del af prøven tilrettelægges, og dette meddeles på læreruddannelsens hjemmeside. Ved afslutningen af fællesforløbet i de obligatoriske linjefag og ved afslutningen af førstedelen af linjefagene engelsk, historie og idræt tilrettelægges en intern mundtlig eller skriftlig individuel delprøve, hvor den studerende får bedømmelsen Bestået eller Ikke-bestået. Tidspunkt for lodtrækning Tidspunkt for lodtrækning i fag, hvor lodtrækningen ikke finder sted i direkte forbindelse med mundtlig prøve, samt tidspunkt for aflevering af opgaver, der danner udgangspunkt for en mundtlig prøve, fastsættes af læreruddannelsens ledelse og meddeles forud for hvert studieår. Prøver på grundlag af et gruppeprodukt I henhold til Prøvebekendtgørelsens 10, stk. 2 tilrettelægges prøverne som individuelle prøver, medmindre andet er bestemt af Undervisningsministeriet. Med henvisning til Prøvebekendtgørelsens 13, stk. 4 kan den studerende ved en individuel prøve eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt. De øvrige medlemmer af gruppen må ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret. Hvis produktet indgår i bedømmelsen, skal de individuelle dele angives jf. Prøvebekendtgørelsens 37, stk. 1. Gruppeprodukter kan udarbejdes i grupper på højst 3 studerende, med mindre andet er anført i det enkelte fags prøvebestemmelser. Sameksamen I henhold til Uddannelsesbekendtgørelsens 49, stk. 4 kan sameksamen mellem to fag afholdes på grundlag af et integreret studieforløb, idet bedømmelsen foretages for hvert fag for sig. 25

27 Ansøgning om sameksamen skal med indstilling fra de pågældende undervisere foreligge til studierektors godkendelse senest samtidig med den studerendes tilmelding til eksamen. Litteraturoversigt m.v. Ved afslutningen af undervisningen udarbejder det enkelte fags underviser(e) en oversigt over anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale. Oversigten er dels en dokumentation i forhold til kvalitetssikring af uddannelsen, dels en information til censor om det materiale, som har været inddraget i behandlingen af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Bacheloropgaven Bacheloropgaven bedømmes ved en individuel mundtlig prøve af en ministerielt beskikket censor og af den studerendes to vejledere (eksaminatorer). Ved bedømmelsen skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne, jf. Prøvebekendtgørelsen 37, stk. 2. Der gives en samlet karakter for opgaven og den mundtlige præstation ved prøven. Bacheloropgaven har et omfang, der svarer til mindst 25 og højst 35 sider á 2600 anslag. Eventuelle figurer modregnes med det antal anslag, som figurerne omfangsmæssigt erstatter. Antal anslag skal anføres på opgavens forside. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 sider. En opgave, der går ud over de anførte sidetal kan afvises jf. Uddannelsesbekendtgørelsens 10, stk. 4. Tidspunkter for aflevering af valg af emne og fag, problemformulering samt opgave fastsætte administrativt og meddeles forud for hvert studieår. Eksaminations- og bedømmelsestider Skriftlige prøver: Tidspunkt og varighed af eksterne prøver fastsættes af Undervisningsministeriet, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens 48, stk. 2. Varigheden af interne prøver fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte fag. Mundtlige og praktiske prøver: Obl. linjefags fællesforløb: En intern mundtlig prøve varer 30 minutter. Linjefag 1,2 årsværk, 1. del: En intern mundtlig prøve varer 30 minutter, idræt dog 45 minutter Linjefag eksterne prøver: Prøven varer 45 minutter, musik dog 60 minutter. Bacheloropgaven: Prøven varer 45 minutter. Fællesfag: Prøven varer 30 minutter. Den angivne tid pr. eksaminand omfatter også tid til votering. Bestemmelser om en eventuel praktisk prøve fremgår af bestemmelserne for fagene. Afløsning I henhold til bestemmelserne for de enkelte fag kan der eventuelt udarbejdes afløsningsopgaver (skriftlige eller praktiske) for dele af fagets indhold. Endvidere kan dele af et fag afløses ved obligatorisk deltagelse i bestemte laboratorieøvelser o. lign. Afløsning kan højst omfatte 15% af et fag. Studierektor godkender afløsningsordninger efter ansøgning fra fagets underviser. Fagets underviser godkender den enkelte studerendes afløsningsopgaver eller obligatoriske deltagelse. Klager Klagerreglerne vedrørende prøver er beskrevet i Prøvebekendtgørelsen kap. 10 og

28 Anvendelse af EDB ved skriftlige prøver Anvendelse af EDB ved skriftlige prøver er tilladt. En eventuel restriktion i forhold hertil vil blive meddelt ved opslag med et varsel inden den skriftlige prøve på mindst én uge. Alle programmer, opslagsværker, data mv. er tilladte på maskinerne medmindre eventuelle restriktioner er meddelt ved opslag med et varsel inden den skriftlige prøve på mindst én uge. Det er under prøvens afvikling ikke tilladt at kommunikere elektronisk i og uden for eksamenslokalet. Overtrædelser heraf behandles efter bestemmelserne i henhold til 19 i Prøvebekendtgørelsen. Den studerendes navn, studienummer, fag og uddannelsessted skal påføres hvert ark i den skriftlige besvarelse, der i øvrigt skal være forsynet med sidenummer. Læreruddannelsen i Århus påtager sig intet ansvar for tekniske fejl, strømsvigt o.l. I tilfælde af afbrud i den skriftlige prøve som følge heraf kan der ikke ske forlængelse af prøvetiden, og den studerende må være indstillet på at fortsætte besvarelsen ved at skrive i hånden. Det er den studerendes eget ansvar under afviklingen af prøven at foretage de nødvendige sikkerhedsmæssige lagringer af tekst, data mv. Ved brug af EDB ved skriftlige prøver skal den studerende selv stille computer, printer, skærm og tastatur til rådighed. Udstyret opstilles inden prøvens afholdelse efter nærmere forskrifter angivet i læreruddannelsens administrative prøvebestemmelser. Der udarbejdes nærmere forskrifter for regelsæt og praktiske fremgangsmåder, herunder udarbejdelse af et aftalepapir og en eventuel ansøgningsprocedure, forsikringsspørgsmål angående tyveri og anden skade på udstyr, opstillingstidspunkt, udskrivningsmuligheder og -procedurer, teknisk eller EDB-kyndig assistance ved opstilling og under prøvens afvikling. Til bedømmelse ved den skriftlige prøve må den studerende til bedømmelse udelukkende aflevere resultater, der er produceret under prøven. Tekster m.v. produceret under forberedelsestiden eller i løbet af uddannelsen af den studerende selv eller i samarbejde med andre skal angives som kildemateriale. 27

29 16. Bedømmelse af praktik Læreruddannelsen i Århus udarbejder og offentliggør vejledende kriterier for at opnå bedømmelsen Bestået for hvert studieår på grundlag af de centrale kundskabs- og færdighedsområder for faget praktik. Praktikstedets ledelse skal på grundlag af kriterierne hvert år afgive en skriftlig, begrundet indstilling til Læreruddannelsen i Århus om, hvorvidt den studerende ud fra sit faglige og pædagogiske niveau og på grundlag af den studerendes ophold på skolen er egnet til at undervise elever. Ved Læreruddannelsen i Århus udpeges ved hvert studieårs begyndelse en underviser, der er praktikansvarlig over for en afgrænset gruppe studerende. Den praktikansvarlige underviser skal varetage opgaver i forbindelse med praktikkens organisation, tilrettelæggelse og gennemførelse i et samarbejde med praktikstedet og Læreruddannelsen i Århus. Den praktikansvarlige underviser har herudover den opgave på grundlag af et samarbejde med undervisere, der varetager undervisningsopgaver i den enkelte studerendes øvrige linjefag, at udarbejde en skriftlig, begrundet indstilling til bedømmelse af praktik. Indstillingen skal redegøre for, hvorledes den studerendes præstation bør bedømmes ud fra den forberedelse og efterbehandling af praktikken, som finder sted på Læreruddannelsen i Århus. Praktikstedets ledelse og den praktikansvarlige underviser indstiller til bedømmelse uafhængigt af hinanden. Alle indstillinger foretages på et af Læreruddannelsen i Århus udarbejdet bedømmelsesskema. Udfyldte bedømmelsesskemaer skal være Læreruddannelsen i Århus i hænde primo april hvert studieår. I henhold til Uddannelsesekendtgørelsens 53, stk. 3 skal endelige indstillinger, der er til ugunst for den studerende forelægges den studerende til udtalelse. Studierektor afgør herefter, om den studerende bedømmes til at bestå eller ikke-bestå praktik i det pågældende studieår. Studierektor kan i ganske særlige tilfælde, der er begrundet i helbredsmæssige forhold, give den studerende mere end én mulighed for at gå en praktikperiode, der bedømt ikke-bestået om jævnfør Uddannelsesbekendtgørelsens 54, stk. 2. Klageregler fremgår af Uddannelsesbekendtgørelsens kapitel

30 17. Udbud, indhold og tilrettelæggelse af frivillig undervisning Læreruddannelsen udbyder en række frivillige kurser, hvis indholdsmæssige bestemmelser fremgår af bilag inkl. Alle kurser placeres inden for samme uge og er tilgængelige for 1., 2. og 3. årgang. Kursernes omfang er forskellig; og deres indbyrdes placering i kursusugen fastsættes administrativt og meddeles på læreruddannelsens hjemmeside. Kursus inden for det praktisk-musiske fagområde har et omfang på 40 lektioner. Bestemmelserne om kurset er anført i bilag 27. Kursus i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering har et omfang på 20 lektioner. Bestemmelserne om kurset er anført i bilag 28. Kurset i skrivning og retorik er for studerende, der ikke har dansk som obligatorisk linjefag. Kurset har et omfang på 40 lektioner. Bestemmelserne om kurset er anført i bilag 29. Kurset i færdselslære inklusiv førstehjælp har et omfang på 20 lektioner. Bestemmelserne om kurset er anført i bilag 30. Kurset i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab har et omfang på 20 lektioner. Bestemmelserne om kurset er anført i bilag 31. Studerende med linjefaget idræt vil få tilbudt svømmelæreruddannelse i henhold til bekendtgørelse herom. Herudover kan der udbydes kurser i emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder. Der er mødepligt til de valgte kurser. Der udstedes bevis for deltagelse i kurserne. De studerende tilbydes at deltage i korsang og sammenspil. 29

31 18. Merit, fritagelse og dispensation Iht. Uddannelsesbekendtgørelsen 60, stk. 2 kan en studerende fritages for dele af uddannelsen, når det dokumenteres, at den studerende gennem uddannelse eller på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer. Afsluttede universitetsuddannelser, visse eksaminer fra tekniske uddannelser, handelsuddannelser, musikkonservatorierne, landbohøjskolen, pædagogiske uddannelser og pædagogikum kan efter ansøgning medføre fritagelse for at aflægge prøve i enkelte fag i læreruddannelsen. Studierektor træffer afgørelse om fritagelse på grundlag af en behørig dokumentation. I særlige tilfælde kan studierektor herudover fritage studerende for at aflægge prøve efter en konkret vurdering af ansøgerens kvalifikationer. Studerende, der fritages for linjefaget fysik/kemi, natur/teknik, idræt eller materiel design skal følge de sikkerhedskurser og bestemmelser, der er beskrevet i fagene. Studerende kan gives merit for professionsbacheloropgaven, såfremt de kan begrunde og dokumentere, at en opgave udarbejdet i en anden uddannelse udgør en faglig-pædagogisk opgave med en lærerfaglig problemstilling, er udarbejdet i tilknytning til et linjefag i sammenhæng med de pædagogiske fag og eventuelt praktikken, er relevant for læreruddannelsens formål samt viser anvendelse af faglig og pædagogisk viden under brug af akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode. For faget praktik gælder, at den studerende kan gives merit for den del af praktikfaget, der er placeret på 4. studieår - skoleperioden. Det er ikke muligt at opnå merit for praktikfaget i øvrigt. Godkendelse af merit forudsætter, at den studerende dokumenteret inden for de forudgående fire år selvstændigt har varetaget undervisning og andre læreropgaver og virket som lærervikar i klasse i en kommunal eller privat grundskole i mindst et år med fuldt skema. Ansøgning om merit for skoleperioden fremsendes - sammen med skolelederens positive udtalelse og dokumentation for ansættelsens omfang, undervisningsfag og øvrige læreropgaver - senest inden udgangen af januar i studieåret før skoleperioden. 30

32 19. Samarbejdet mellem underviserne og de studerende og fremme af de studerendes medindflydelse De studerendes medindflydelse og medansvar skal fremmes gennem deltagelse i arbejdet med uddannelsens organisation og med undervisningens indhold og tilrettelæggelse, jævnfør Uddannelsesbekendtgørelsens 64. Deltagelse i arbejdet med uddannelsens organisation angår udover de forhold, der er anført i Studieordningens afsnit 8, 10 og 12, principper for organisationen af studieintroduktion holddannelser års- og ugeplaner. Uddannelsens organisation De studerende indgår ligeligt sammen med medarbejdere i udvalg og samarbejdsorganer, der rådgiver studierektor om ovennævnte forhold vedrørende uddannelsens organisation. Bestemmelser for oprettelse af og arbejdet i udvalg og samarbejdsorganer reguleres gennem styrelsesordningen for Læreruddannelsen i Århus. Deltagelse i arbejdet med undervisningens indhold, tilrettelæggelse og evaluering foregår i et samarbejde mellem underviserne og de studerende på de enkelte hold i uddannelsen. Uddannelsens undervisning I alle fag udarbejder underviseren ved studiestart og efter drøftelse med de studerende en studieplan for det kommende studieår. Ændringer i studieplanen sker ligeledes efter drøftelse med de studerende. Studieplanen og ændringer i den skal meddeles de studerende på de respektive holds elektroniske konferencer. Studieplanen omfatter en oversigt over undervisningens indhold, indholdets organisering, en oversigt over undervisnings- og arbejdsformer, herunder vejledning, samt angivelse af art og omfang af produkter, der skal udarbejdes af den studerende som et integreret element i undervisningen. Se bestemmelserne om evaluering og dokumentation i afsnit 6. 31

33 20. Bortvisning fra læreruddannelsen En studerende kan bortvises fra Læreruddannelsen i Århus i en periode og i gentagelsestilfælde og i meget grove tilfælde bortvises helt, hvis den studerende trods skriftlig advarsel 1) groft har tilsidesat almindelige regler for samvær med andre studerende, medarbejdere eller samarbejdspartnere 2) på grund af vedvarende sygdom, medicin- eller alkoholmisbrug eller lignende frembyder en sådan risiko for andres helhed eller sikkerhed, at den studerende ikke bør sendes i praktik. Afgørelse om bortvisning i disse tilfælde vil ud over den anførte skriftlige advarsel finde sted, efter at den studerende har haft lejlighed til inden en frist på 14 dage at kommentere en af studierektor sindet skrivelse om at skride til bortvisning En studerende kan i øvrigt bortvises fra Læreruddannelsen i Århus, hvis den studerende har gjort sig skyldig i et forhold, der er åbenbart uforeneligt med, at den studerende fortsætter uddannelsen. Afgørelse om bortvisning i disse tilfælde vil finde sted, efter at den studerende har haft lejlighed til inden en frist på 14 dage at kommentere en af studierektor sindet skrivelse om at skride til bortvisning. 32

34 21. Andre regler Studierektor kan, når ganske særlige grund taler derfor, dispensere fra de regler, jf. afsnit 1-20, der alene er fastsat af Læreruddannelsen i Århus. 33

35 Bilag 1 Praktik Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/ pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling. Mål Målet er, at den studerende opnår kompetence til at 1. planlægge, gennemføre og begrunde undervisning, herunder at træffe beslutning om formålstjenlige undervisnings- og arbejds- og organisationsformer med inddragelse af it 2. beskrive elevforudsætninger for såvel enkelte elever som for grupper af elever, 3. lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv, 4. planlægge i langsigtede og kortsigtede perspektiver, herunder planlægge i vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og forløb i tværgående emner og problemstillinger i samarbejde med kolleger og elever, 5. evaluere elevernes læring med anvendelse af formålstjenlige evalueringsmetoder, 6. samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner, 7. observere, beskrive og dokumentere undervisning og andre processer i skolen, og at 8. analysere undervisning og læring med henblik på udvikling af egen undervisning og skolens virksomhed som helhed med inddragelse af professions-, udviklings- og forskningsforankret viden. Målet for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende opnår kompetence til at anvende de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er beskrevet for hvert studieår. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis. 1. Studieår Lærerens opgave og ansvar Indholdet er arbejdet med relationen lærer elev, lærer klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasseledelse. Elevforudsætninger Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger. Udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen. Evaluering af elevernes læring Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinier for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd. 2. studieår Lærerens opgave og ansvar Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling. Elevforudsætninger Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø. 34

36 Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt. Evaluering af elevernes læring Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring. 3. studieår Lærerens opgave og ansvar Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner. Elevforudsætninger Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og læsevanskeligheder. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning. Evaluering af elevernes læring Lærerens arbejde med individuelle elevplaner. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. Beskrivelse, analyse, vurdering Observering, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode. 4. studieår Lærerens opgave og ansvar Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder. Elevforudsætninger Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder. Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention og relationsstøtte. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt det selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb. Evaluering af elevernes læring Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder samspillet mellem formative og summative evalueringsformer. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skole-hjemsamtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter om skoleudvikling. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvikling. Samspil mellem praktik og uddannelsens øvrige fag Den studerendes arbejde med mål, dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige udvikling i praktikken er et fællesområde for praktikken og læreruddannelsens øvrige fag. Forudsætninger for observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersøgelse af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen udvikles i samarbejde mellem praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår. Med udgangspunkt i praktik arbejder den studerende med elevers skrive- og læsekompetence i forhold til faglige tekster. Praktikken på 4. årgang kan i særlig grad bidrage til den studerendes arbejde med professionsbachelorprojektet. 35

37 Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Praktikkens indhold og organisation Den studerende skal i praktikstudiet tilegne sig kundskaber, færdigheder og holdninger som grundlag for lærerfaglig udvikling og kompetence for varetagelse af lærerens opgaver og skolens udvikling. Praktik afspejler i sit indhold tre forbundne studieområder placeret i skolen og ved læreruddannelsen: 1. Praksisstudier. 2. Teoretisk-analytiske studier. 3. Samarbejds- og refleksionsstudier. Uddannelse og studier i praktik sker i en udveksling mellem disse områder og i et aftalt og samarbejde mellem studerende, lærere på praktikskoler og ved Læreruddannelsen i Århus. Samarbejdet har et lærerfagligt, undersøgende og refleksivt sigte og er sags- og handlingsorienteret. Anerkendelse og værdsættelse af forskelle i udgangspunkt og perspektiver er det afgørende grundlag for samarbejdet. Samarbejdet mellem studerende og lærere på praktikskoler og ved Læreruddannelsen i Århus skal konkretisere og afklare indhold og forventninger i henhold til studieordningens regler og rammer for den aktuelle praktikperiode og i relation til praktikfagets mål, bestemmelser og aftaler samt evaluere forløb og udbytte i henhold til de fastlagte mål. Partnerskab 1., 2. og 3. studieår På uddannelsens 1., 2. og 3. studieår aftales og beskrives det uddannelsesmæssige samarbejde mellem læreruddannelsen og praktikskoler gennem partnerskabsaftaler. En partnerskabsaftale er en kontraktlig aftale, hvor Læreruddannelsen i Århus, skoler og kommuner forpligter sig på samarbejde og ansvar for uddannelsen af de studerende over en treårig periode. Det enkelte partnerskab er et samarbejde mellem et uddannelseshold og en bredt sammensat skolegruppe. En skoleudnævnt mentor og ledelsen på hver skole og teamleder og praktikansvarlige på uddannelsesholdet varetager og tilrettelægger det løbende samarbejde om uddannelsen. En del af samarbejdet finder sted på mødesteder, hvor lærere fra skoler og uddannelseshold sammen med de studerende indgår i fælles undervisningsforløb. I et partnerskab knyttes den studerende til en skole over et helt skoleår for derved at få mulighed for løbende at varetage andre læreropgaver og iagttagelsesprojekter. I aftaleperioden gennemfører den studerende al praktik inden for partnerskabets skolegruppe. Skoleperiode 4. studieår På uddannelsens 4. studieår aftales og beskrives det uddannelsesmæssige samarbejde mellem læreruddannelsen og praktikskoler ved individuelle aftaler for den enkelte studerendes skoleperiode. Progression i praktik Praktikkens progression, som det er defineret ved fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder (ckf), underbygges af følgende forhold: 1. studieår: Indblik og kundskab den medvirkende iagttager. På 1. studieår vil der være særligt uddannelsesmæssigt fokus på følgende ckf-områder: Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Beskrivelse, analyse, vurdering. På 1. studieår er i alt 5 praktikuger fordelt på tre praktikperioder: 1. semester: 2 praktikuger placeret med 1 uge til introduktion og 1 uge til iagttagelse. I praktikperioderne skal den studerende påtage sig konkrete afgrænsede iagttagelsesopgaver. 2. semester: 3 praktikuger. I praktikperioden skal den studerende påtage sig konkrete, afgrænsede opgaver i forhold til at undervise og arbejde med eleverne under praktiklærernes vejledning. De studerende er organiseret i praktikgrupper på 3-4 studerende. Praktikken omfatter det obligatoriske linjefag i videst muligt omgang på skolens begynder- og mellemtrin, øvrige skolefag kan i begrænset omfang indgå efter aftale. 2. studieår: Indsigt og etik den undersøgende deltager. På 2. studieår vil der være særligt uddannelsesmæssigt fokus på følgende ckf-områder: Lærerens opgave og ansvar. Elevforudsætninger. På 2. studieår er i alt 5 praktik uger fordelt på to praktikperioder: 3. semester: 2 praktikuger. 4. semester: 3 praktikuger. De studerende er organiseret i praktikgrupper på 2-3 studerende, der i videst muligt omfang har identiske 2. linjefag. Praktikken omfatter det obligatoriske linjefag/aldersspecialisering og den studerendes 2. linjefag. Over de to praktikperioder skal den studerende i stigende 36

38 grad påtage sig selvstændigt ansvar for undervisning, således at den studerende i samarbejde med praktikgruppen i den sidste periode varetager hovedparten af undervisningen i klassen. 3. studieår: Erfaring og forståelse den reflekterende udøver. På 3. studieår vil der være særligt uddannelsesmæssigt fokus på følgende ckf-områder: Evaluering af elevernes læring. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner. På 3. studieår er i alt 6 praktikuger fordelt på to praktikperioder: 5. semester: 2 praktikuger. 6. semester: 4 praktikuger. De studerende er organiseret i praktikgrupper på 2-3 studerende med identiske eller helt eller delvist forskellige 2. linjefag. Praktikken omfatter det obligatoriske linjefag/aldersspecialisering og den studerendes 2. linjefag. Den studerende skal i samarbejde med praktikgruppen med selvstændigt ansvar varetage væsentlige dele af forældresamarbejdet og al undervisning i klassen i begge studieårets praktikperioder. 4. studieår: Ansvar og kunnen den selvstændige initiativtager. På 4. studieår afgør den studerende i samråd med praktiklærere, praktikansvarlig lærer og bachelorvejledere, hvilke ckf-områder der skal have særligt studiemæssigt fokus. På 4. studieår er i alt 8 praktikuger fordelt på to praktikperioder begge placeret i 7. semester: 1 praktikuge ved studieårets start. 7 praktikuger sidst i semesteret. Den studerende er individuelt i praktik. Praktikken omfatter alle den studerendes linjefag 1. linjefag, 2, linjefag og evt. 3. linjefag. Praktikskoler er kommunale og private grundskoler, efterskoler og specialskoler. Den studerende er enkeltvis i praktik og skal med selvstændigt ansvar fuldt ud varetage undervisningsopgaver og andre læreropgaver i klassen/klasserne. I den sidste praktikperiode gennemføres 4 af de 7 uger som en aleneperiode, hvor den studerende overtager praktiklærerens forpligtigelser i undervisning og andre læreropgaver. På alle studieår skal udførelse og studier af læreropgaver i forbindelse studieårets første praktikperiode danne grundlag for tilrettelæggelse af udførelse og studier af læreropgaver i de senere placerede praktikperioder. Alle praktikperioder skal omfatte andre læreropgaver efter aftale med skolen. Progressionen i praktikfaget er rammesat og afspejlet i uddannelsesmodellen for Læreruddannelsen i Århus (se model på indersiden af Studieordningens omslag og afsnit 4). Praktikportfolio I forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af alle uddannelsens praktikperioder udarbejder den studerende en praktikportfolio. Arbejdet med praktikportfolio er obligatorisk. Praktikportfolioen er således til brug for den studerendes arbejde med faget praktik gennem hele uddannelsen. En praktikportfolio indebærer studieprocesser med systematisk opsamling, fastholdelse og udvælgelse af og refleksion over relevante studiematerialer knyttet til praktikstudier og udarbejde af den studerende alene eller i samarbejde med medstuderende. Denne løbende dokumentation er den studerendes ansvar. Portfolioarbejdet indebærer endvidere, at den studerende sætter mål for egen læring i forbindelse med hver praktikperiode ud fra de indholdsområder, som er beskrevet for perioden. Udvalgte og aftalte dele af praktikportfolioens indhold danner grundlag og udgangspunkt for mentors, praktiklæreres og læreruddannelsens læreres vejledning med den studerende. Den studerendes praktikportfolio udgør endvidere en vægtig del af bedømmelsesgrundlaget for den lærer, der ved Læreruddannelsen i Århus er praktikansvarlig for den pågældende studerende. Praktikportfolioen har følgende hovedformål: at kvalificere den studerendes arbejde med faget praktik, at være forbindelsesled mellem den studerende, praktikgruppen, praktikskolens og læreruddannelsens lærere, at være forbindelsesled mellem den studerendes forskellige praktikperioder, at kunne dokumentere den studerendes arbejde med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken, herunder andre læreropgaver deltagelse i mødesteder og øvrige praktikakiviteter. Praktik og fag Faget praktik har fokus på den studerendes aktive deltagelse i og varetagelse af læreropgaver i klasse. Uddannelsens øvrige fag er grundlag og redskaber for dette. Praktik betyder, at den enkelte studerende så vidt muligt i sine praktikperioder skal praktisere alle sine undervisningsfag. Den studerende skal som minimum praktisere sine linjefag og aldersspecialisering inden for den periode, hvor den studerende modtager undervisning i disse på læreruddannelsen. International praktik herunder Færøerne, Grønland og Sydslesvig International praktik tilbydes studerende på 3. studieår i kombination med et studieophold ved en læreruddannelses- 37

39 institution i udlandet. Praktikophold på Færøerne, i Grønland og Sydslesvig tilbydes studerende på 3. studieår. Praktikkens almindelige bestemmelser og regelsæt er gældende for international praktik herunder Færøerne, Grønland og Sydslesvig. Se endvidere studieordningens afsnit 11. Internationalisering. Erstatningspraktik Hvis den studerende på grund af dokumenteret sygdom (lægeerklæring) ikke kan gennemføre sin praktik, har den studerende ret til én ny praktikperiode af samme omfang. Erstatningspraktik tilbydes efter aftale med praktikledelsen. Særlige forhold vedrørende tildeling af praktikskole Den studerende kan ikke være i praktik på en skole, hvor vedkommende har eller har haft et ansættelsesforhold eller har nærtstående familiære relationer i lærerkollegiet. Bedømmelse af praktik Se Studieordningens afsnit 16. c) at forberede skolens elever til at tage del i et samfund med ligeværd, åndsfrihed og folkestyre og d) at udvikle elevernes kritiske sans og mulighed for at tage stilling og handle i mødet med nye udfordringer samt at lære dem at leve sammen med respekt for hinandens værdier og normer Centrale kundskabs- og færdighedsområder De tre indholdsområder belyser gensidigt hinanden Religion og kultur Indholdet er: a) Kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie med vægt på danske forhold. b) Jødedommen og islam som europæiske minoritetsreligioner. c) Religion og menneskerettigheder i et kulturmøde- og skoleperspektiv. d) Forholdet mellem religion, kultur og politik i aktuel belysning. e) Evangelisk-luthersk kristendoms betydning for demokrati, velfærdsstat og skole i Danmark Idéhistorie og etik Bilag 2 Kristendomskundskab/livs oplysning/ med bor gerskab 2.1. Fagets identitet Kristendomskundskab/livsoplysning /med bor gerskab er et alment lærerkvalificerende fag, der anskuer dannelses- og værdispørgsmål ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en idéhistorisk og en medborgerskabsrettet synsvinkel. På tværs af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder arbejdes der med forskellige menneske- og samfundssyn og deres betydning for den pædagogiske praksis i skolen Mål Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer i a) at forholde sig til kristendommens og andre livsanskuelsers betydning for værdigrundlaget i en europæisk og en dansk kultursammenhæng, b) at forholde sig til skolens dannelsesopgave over for eleven som individ, borger i Danmark og i verden, Indholdet er: a) Den europæiske humanistiske tradition fra antikken over renæssancen til oplysningstiden og frem til nutiden, herunder ideen om menneskerettigheder. b) Moderniserings- og sekulariseringsprocesser som baggrund for skolens virke. c) Etiske grundbegreber og deres betydning for skolens dannelsesidealer, herunder en vurdering af religiøse, kulturelle, etiske og eksistentielle spørgsmål i brydningen mellem tradition og modernitet samt i mødet med andre kulturer. d) Religions- og kulturmødet i skolen i et dannelsesteoretisk perspektiv. e) Centrale værdier af betydning for demokratisk medborgerskab, for eksempel tolerance, myndighed, lighed, frihed og broderskab Demokrati og medborgerskab Indholdet er: a) Demokrati og medborgerskab i idéhistorisk perspektiv. b) Forskellige former for retsligt, politisk, socialt og kulturelt borgerskab. c) Identitetsmæssige aspekter af medborgerskab, herunder kulturelle, religiøse og eksistentielle. d) Den samfundsmæssige og politisk historiske baggrund for 38

40 folkeskolens demokratiske dannelsestænkning. e) Etiske problemstillinger og dilemmaer i tilknytning til undervisning i demokratisk medborgerskab. f) Medborgerskab i skolen: Som et fag, som dimension i forskellige fag og som grundlag for skolens kultur It og den virtuelle verden Indholdet er: a) It som mødested for kulturel udveksling og udvikling af medborgerskab. Indhold Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Faget og indholdets organisation Kristendomskundskab/livsoplysning/ med borgerskab (KLM) er et obligatorisk fællesfag i læreruddannelsen og er placeret på det 1. studieår. Sigtet med studiet af faget og dets indholdsområder er at give de studerende en bred almendannende viden om og forståelse for folkeskolens formål, værdigrundlag og dannelsesopgave religions- og kulturforståelse i et idéhistorisk og aktuelt perspektiv indsigt i medborgerskab, demokratiske værdier og dansk folkestyre samt en fælles kulturel referenceramme og indsigt i den europæiske traditions- og overleveringshistorie, sådan som denne har haft betydning for og kritisk kan medvirke til at udfordre skolens virke, lærerarbejdet og den pædagogiske praksis. Kristendomskundskab/livsoplysning/med bor gerskab er et alment kvalificerende uddannelsesfag i den forstand, at det ikke retter sig mod ét bestemt skolefag eller særlige læreropgaver, men det giver et grundlag for at forholde sig til skolens arbejde med værdi- og dannelsesspørgsmål, samt til løsningen af almene læreropgaver og til planlægning og gennemførelse af undervisning i alle skolens fag og temaer. Indholdet organiseres som udgangspunkt i følgende fire tematiske områder /studieforløb: 1. Sekularisering, modernitet og tradition, samt idehistoriske hovedlinjer og temaer 2. Kristendomsfaglige og religionsfaglige temaer og problemstillinger 3. Former for medborgerskab og demokrati samt historisk/ samfundsmæssig baggrund for folkeskolens demokratiske dannelsestænkning 4. Lærerarbejdets etik og almen etik, hvori indgår en projektorganiseret fordybelses uge. Studieforløbene studeres både hver for sig og i deres indbyrdes sammenhæng, brydninger og spændinger i en fortløbende udvikling af den faglige progression, idet der i hvert studieforløb indgår tværgående emner/problem stillinger såsom menneske- og samfundssyn, tilværelsesopfattelser, eksistentielle og etiske spørgsmål, værdi- og dannelsesforestillinger, samt forståelse af kulturmøder og udvikling af kulturel kompetence. Udvalgte områder af de to obligatoriske temaer skole-hjemsamarbejde og klasseledelse inddrages i relevant omfang, fx med henblik på undersøgelse og analyse af etiske og demokratiske problemstillinger. Indholdsområderne i de enkelte studieforløb undersøges og analyseres såvel historisk/ virkningshistorisk, systematisk som ind i en aktuel sammenhæng, og under anvendelse af forskellige tilgange og metoder, herunder historisk-kritiske, hermeneutiske og komparative. Undervisnings-, arbejds- og evaluerings-former Faget studeres på grundlag af forskellige varierede undervisnings- og arbejdsformer, herunder holdundervisning, forelæsninger, skrift lige/mundtlige oplæg og fremlæggelser, vejledning og selvstændige studier, individuelt og i grupper, samt projektarbejde. Til hvert studieforløb udarbejder læreren et forslag til en studieplan, der efter drøftelse på holdet udgør rammen for og indeholder en oversigt over forløbets temaer og indholdsområder, samt aftalte studieformer og anvendelse af relevante former for og metoder til dokumentation, evaluering og udvikling af den studerendes faglige kundskaber, færdigheder og forståelser. Der arbejdes på grundlag af både primærtekster og almindelige fremstillinger. Praktisk-musiske arbejdsformer og udtryk inddrages, ligesom informations- og kommunikationsteknologi og andre relevante elektroniske medier og hjælpemidler anvendes, således at den studerende opnår forståelse af it i et moderne dannelsesperspektiv, samt indsigt i og erfaring med, hvordan anvendelsen af it kan udvikle fagets indhold, begreber og metoder. I tilknytning til det 4. studieforløb arbejder de studerende i et gruppe- og projektorganiseret forløb ud fra et selvvalgt emne og en lærerfaglig problemstilling, der undersøges og analyseres under inddragelse af relevant stof fra tidligere studieforløb, samt i sammenhæng med praktikseminar og praktik. Dermed understreges fagets samspil med den studerendes øvrige fag, samt dets professionssigte og betydning for lærerfaget. I tilknytning til hvert af de 4 studieforløb udarbejder den studerende individuelt eller i grupper på op til 3 studerende et studieprodukt på grundlag af et selvvalgt emne. Det enkelte studieprodukt sættes i relation til fagets identitet og 39

41 inddrager tillige et af hovedpunkterne i fagmålene, og er en central del af den løbende interne evaluering og dokumentation. Prøve Mundtlig prøve Den studerende trækker lod mellem fagets fire tematiske områder og formulerer på baggrund heraf en problemstilling, som godkendes af underviseren. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 5 sider. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve; men bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige prøve. Målet er at udvikle den studerendes kompetencer til at undervise i den kulturelt mangfoldige folkeskole. Indholdet er kulturteorier, teorier og forskning om identitetsudvikling og læring hos børn og unge med forskellig social og kulturel baggrund. Den studerende skal arbejde med teorier om flerkulturel baggrund, om social integration og kulturmøder samt med interkulturel pædagogik Klasserumsledelse Målet er at udvikle kompetence til ledelse af grupper af børn. Indholdet er teorier om magt, etik og asymmetriske relationer, ligesom teorier om individ og fællesskab, kommunikation og rammesætning indgår. Bilag 3 De pædagogiske fag De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed. Almen didaktiks særlige fokus er viden, begreber, teorier om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i skolen. Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil. Pædagogiks særlige fokus er viden, begreber og teorier om undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation i en samfundsmæssig sammenhæng. Almen didaktik, psykologi og pædagogik bidrager med fagenes særlige perspektiver og kompetenceområder i samarbejde om følgende fire temaer: 3.1. Skole-hjemsamarbejde Målet er at udvikle og øve kompetencerne til et samarbejde, der har elevens skolegang og læring i fokus. Indholdet er teorier, forskning og erfaringer vedrørende forældremøder, kommunikation i ordinære og særlige skole-hjemsamtaler, det løbende samarbejde, samarbejdets juridiske grundlag og udfordringer i et samarbejde med forældre, der har forskellige sociale, økonomiske og kulturelle udgangspunkter Elever med anden etnisk baggrund end dansk 3.4. Specialpædagogiske problemstillinger Målet er at udvikle kompetence til at skabe, vedligeholde og lede et inkluderende fællesskab også for de særligt udsatte elever i folkeskolen. Indholdet er viden, begreber og teorier om specialpædagogikkens formål og betydning for læring, dannelse og social integration, om undervisningsdifferentiering og om vejledning samt metoder til identificering af forhold, der opretholder uhensigtsmæssige reaktioner og handlinger samt iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil og udviklingsmuligheder. Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Indhold Alment for de pædagogiske fag Indholdets organisering Undervisningen i de pædagogiske fag organiseres med udgangspunkt i uddannelsesmodellen for Læreruddannelsen i Århus (se indersiden af Studieordningens omslag). Det betyder, at faglige perspektiver fra de tre fag introduceres det første år i et tæt tværfagligt samarbejde mellem de tre fag, og i et samarbejde med det professionsfaglige element, det pædagogiske element i det obligatoriske linjefag, praktik og KLM. På andet år arbejdes der intensivt med fagene pædagogik og psykologi. Dele af undervisningen tilrettelægges i et samarbejde med det pædagogiske element i det obligatoriske linjefag, de studerendes andet linjefag og praktik. På tredje år arbejdes der intensivt med faget almen didaktik, dele af undervisningen tilrettelægges i et samarbejde med det pædagogiske element i det obligatoriske linjefag, den studerendes andet linjefag og praktik. Indholdet i undervisningen baserer sig på forskellige kilder: forsknings- og udviklingsarbejde, teorier, deltagernes egne 40

42 erfaringer, samt juridiske dokumenter relateret til skolens virksomhed. Undervisningsmaterialerne kan ud over bøger fx være deltagernes egne undersøgelser og refleksioner, video, elektronisk portfolio samt digitale læremidler. I evalueringen af undervisningens indhold anvendes en række forskellige metoder, som afpasses undervisningens mål og arbejdsformer. De tre pædagogiske fag indgår i et tværfagligt samarbejde om følgende temaer: Klasseledelse introduceres på 1. studieår Elever med anden etnisk baggrund end dansk og Specialpædagogiske problemstillinger på 2. studieår Skole - hjemsamarbejdet på 3. studieår. Undervisnings- og arbejdsformer Indholdet i de pædagogiske fag tilrettelægges og studeres i undervisnings- og arbejdsformer, der som overordnet mål har at fremme den studerendes læring gennem aktiv deltagelse i undervisningen og i forpligtende samarbejdsrelationer. I undervisningen benyttes en række forskellige arbejdsmønstre, fx kursus-, tema- og projektforløb, hvilket giver den studerende mulighed for at gøre erfaringer med varierende arbejds- og evalueringsformer. Heri indgår opmærksomhed på den studerendes professionelle, faglige sprogfærdigheder gennem evaluering og feedback fra underviserne. De pædagogiske fag på 1. studieår Et fælles tema for de pædagogiske fag på 1. studieår, som introducerer til lærerprofessionen, er Skolens opgave og lærerens arbejde opdragelse, dannelse og socialisering. Samtidig præsenteres faglige perspektiver fra de tre fag pædagogik, psykologi og almen didaktik i en række tematiske samarbejdsforløb. Første semester Undervisningen tilrettelægges i samspil med: Det professionsfaglige element: Pædagogiks faglige bidrag knytter sig til skolens - og lærerens opgave, psykologis faglige bidrag knytter sig til gruppe- og samarbejdsprocesser i team. Det pædagogiske element i de obligatoriske linjefag og faget praktik: Børns læring og klassens læringsmiljø; Pædagogiks faglige perspektiv er klassen, fællesskabet og lærerens opgave, psykologis faglige perspektiv er introduktion til læringsmiljø og iagttagelse i pædagogisk praksis. Andet semester Undervisningen tilrettelægges i tæt samspil med: Det pædagogiske element i det obligatoriske linjefag og faget praktik. Almen didaktiks faglige perspektiv er didaktiske planlægningsmodeller, organisation af undervisning og læring og desuden inddrages de faglige perspektiver fra pædagogik og psykologi på første semester. Temaet Klasseledelse tilrettelægges i et tværfagligt samarbejde mellem pædagogik, psykologi og almen didaktik. Bilag 4 Almen didaktik 4.1. Fagets identitet Faget giver grundlag for lærerens praksis med at udarbejde planer for, gennemføre og vurdere undervisning. Lærerens tværprofessionelle kompetencer står centralt i faget, særligt i forhold til lærernes samarbejde om at planlægge og gennemføre undervisningen med fokus på kontinuitet, progression og variation for den enkelte elev og gruppen af elever. Den almene didaktik behandler spørgsmål og problemstillinger vedrørende undervisning i et generelt perspektiv og på tværs af forskellige skolefags fagdidaktikker. Faget giver således et grundlag for en samlende og syntesedannende forståelse af lærerens virke i skolen. Faget arbejder derfor med at fremme den studerendes almene didaktiske kompetencer til sammenligning, samarbejde, differentiering, udvikling og ledelse af undervisning Mål Det overordnede mål er, at den studerende tilegner sig teoretisk indsigt og praktiske kompetencer til at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis, samt selvstændigt og i et samarbejde med elever og kolleger at træffe og begrunde valg i forbindelse med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, under hensyntagen til kompleksiteten i praksis og med skolens samlede opgave for øje. Målet er således, at den studerende opnår kompetencer til a) at analysere skolens formål, mål og indholdsbestemmelser 41

43 for såvel egne linjefag som for andre fag som grundlag for at udarbejde en sammenhængende undervisning, der sikrer en bred flerfaglig progression i relation til en gruppe af elever og for at indgå i undervisning, hvor tværgående emner og problemer er i centrum, b) at anvende didaktisk forskning i forbindelse med planlægning, udførelse og evaluering af undervisning, c) at iagttage, analysere og vurdere elevens kompetencer på tværs af fag og i lyset af elevens alsidige udvikling, d) at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis og elevens læring, med henblik på at opstille problemstillinger for skolens udvikling, e) at anvende it som didaktisk redskab i forbindelse med forberedelse og udførelse af undervisning, f) at sammentænke skolens almene bestemmelser om differentiering, elevmedbestemmelse, projektarbejde og evaluering med bestemmelserne for de enkelte fag med henblik på at udarbejde planer, gennemføre og evaluere undervisning for en elevgruppe, g) at kunne forholde sig kritisk undersøgende og udviklende til didaktiske kategorier som mål, indhold, metoder, arbejdsmønstre og evaluering, og dermed forholde sig til forskellige opfattelser af, hvordan læseplaner kan konstrueres, h) at samarbejde med kolleger om at udarbejde fælles faglige og pædagogiske mål, fælles indhold og fælles former for undervisningen af elever, i) at samarbejde med eleven og gruppen af elever med blik for elevens perspektiv og meningsskabelse i undervisningen og j) at rammesætte og lede undervisning og læreprocesser på et demokratisk grundlag Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: a) Didaktiske udfordringer på samfundsniveau, på organisationsniveau, på relationsniveau og på individniveau med henblik på at beskrive, analysere og udvikle undervisning. b) Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning på grundlag af kriterier for god undervisning og på grundlag af forsknings- og erfaringsbaseret viden i et udviklingsorienteret perspektiv. c) Skolens lovgrundlag, fag- og tværfaglighedsforståelser, undervisnings- og læringssyn. d) Internationale konventioner og lovgivning, herunder om tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger. e) Viden om lærerens didaktiske ledelse og rammesætning af undervisningens praksis, herunder forholdet mellem lærer- og elevstyring. f) Forskellige undervisnings- og arbejdsformer: Klasseundervisning, gruppearbejde, tema- og emnebaseret undervisning, værkstedsundervisning og projektarbejde. g) Forskellige måder at organisere undervisning af elever og læreres arbejde, herunder brugen af it som arbejds- og kommunikationsredskab. h) Samarbejde med elever om mål, indhold og arbejdsformer på grundlag af viden om deres forudsætninger og potentialer. i) Didaktiske teorier om mål, indhold og læseplaner, undervisnings- og arbejdsformer, evaluering, brug af evalueringsresultater, undervisningsdifferentiering og medbestemmelse. j) Planlægning og evaluering af undervisning i et kollegialt samarbejde, herunder udarbejdelse af elev-, undervisnings- og årsplaner. Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Almen didaktiks særlige fokus er viden, begreber, teorier om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Indholdets organisation Undervisningen og progressionen i faget almen didaktik er organiseret under hensyn til samarbejdet med pædagogik og psykologi samt det lærerfaglige samarbejde med linjefagene omkring praktik og det pædagogiske element. På 1. studieår indgår faget almen didaktik med faglige perspektiver på temaet Klasseledelse i et tværfagligt samarbejde med psykologi og almen didaktik og i samarbejdet om det pædagogiske element med temaet Enkle didaktiske planlægningsmodeller med fokus på arbejdsformer. På 2. studieår bidrager faget med didaktiske overvejelser i tilknytning til temaet Elever med anden etnisk baggrund end dansk og Specialpædagogiske problemstillinger og i samarbejde med linjefag i arbejdet med Børns forudsætninger og udvikling. På 3. studieår tilrettelægges almen didaktik i et tæt samspil med praktikken. Temaet Skole - hjemsamarbejde belyses udover i et almendidaktisk perspektiv tillige i et psykologisk / pædagogisk perspektiv. Faget samarbejder desuden med det obligatoriske linjefag i det pædagogiske element Undervisningsdifferentiering og børn med særlige behov. I arbejdet med faget almen didaktik er det et mål at udvikle kompetence til: fagpersonlig stillingtagen til didaktisk teori og metode at anvende didaktisk teori i undervisning og i forbin- 42

44 delse med anden lærervirksomhed forholde sig kritisk, undersøgende og udviklende til didaktikkens teori og praksis. I faget arbejdes med lærerfaglige problemstillinger i forhold til undervisning og skole. Faget har fokus på at kvalificere såvel de studerendes valg i en planlægnings- og tilrettelæggelsesfase, didaktiske kompetencer i undervisningens gennemførelse samt deres analytiske og vurderende blik i evalueringsfasen på afstand af praksis. Refleksioner og begrundelser må ses under hensynstagen til kompleksiteten i praksis og med skolens samlede opgave for øje. Prøve Underviseren formulerer efter drøftelse med de studerende fire temaer, som tilsammen dækker fagets mål og CKF. De fire temaer danner baggrund for lodtrækning ved prøven. Mundtlig prøve Den studerende trækker lod mellem de fire temaer og formulerer på baggrund heraf en problemstilling, som godkendes af underviseren. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 15 sider. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve og indgår i bedømmelsen. Bilag 5 Psykologi 5.1. Fagets identitet Psykologi i læreruddannelsen har særlig fokus på viden, begreber og teorier om børns og unges udvikling, læring, socialisation og sociale samspil i relation til skolen. Faget sætter endvidere fokus på den studerendes udvikling. Centralt i faget står pædagogisk psykologi, hvor kompetencer vedrørende læreprocesser, kommunikation, professionelle relationer, iagttagelse, samarbejde og procesledelse står i centrum. Det psykologiske perspektiv anlægges med det dobbeltsigte at gøre det muligt for den studerende at tilegne sig indsigt i og forståelse af børn og unge med forskellige forudsætninger i forskellige sammenhænge og udvikle begrundede handlemuligheder i forhold hertil Mål Målet er, at den studerende tilegner sig kompetence til at varetage undervisning og medvirke til børns og unges faglige, personlige, sociale læring og udvikling. Den studerende skal således opnå kompetencer til a) at tilegne sig viden og forståelse af centrale dele af psykologiens begreber og teoridannelser og deres anvendelse i skolesammenhæng, b) at handle på individniveau, på relationsniveau, på organisationsniveau, c) at erhverve sig forståelse af menneskets mangesidige livssammenhænge, virkeligheds-opfattelser og udviklingsvilkår, d) at kunne bruge sin indsigt i børns og unges læring og udvikling og i kommunikation og vejledning til varetagelse af undervisning, til håndtering af mangfoldighed og konflikt og til samarbejde med aktører i elevens forskellige livsrum og e) at tilegne sig viden og forståelse af betydningen af egen indsats samt kunne evaluere konsekvenserne af egne handlinger Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: a) Metateoretiske forudsætninger for vurdering af psykologiens anvendelsesområder i lærervirksomhed. b) Børns og unges sociale, kognitive og emotionelle udvikling. c) Personlighedsudvikling identitet, subjekt og selv. d) Sociale relationer gruppeprocesser, konflikthåndtering, lærer-elev og elev-elev relationen og klasseledelse. e) Læring, kundskab og kompetence. f) Socialisation og interkulturel psykologi. g) Pædagogisk-psykologisk vejledning. h) Kommunikation og samarbejde. i) Iagttagelse af samspil i undervisning og beskrivelse af elevers læringspotentialer. Indhold Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Indholdets organisation og progression: 43

45 Psykologis særlige fokus er viden, begreber og teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil. Undervisningen og progressionen i faget psykologi er organiseret under hensyn til samarbejdet med faget pædagogik, det pædagogiske element og praktikken. På 1. studieår indgår faget psykologi med faglige perspektiver på det fælles tema skolens opgave og lærerens arbejde opdragelse, dannelse, socialisering og i det pædagogiske element med faglige perspektiver på læringsmiljø og iagttagelse af samspil i undervisningen i tilknytning til de studerendes studie af temaet Skolens læringsmiljø. På 2. studieår er psykologifagets indhold organiseret i fire tematiske områder. 1. Børn og unges udvikling, socialisering og identitet 2. Iagttagelse og analyse af samspil og problemadfærd i skolen 3. Læring, læringsmiljø og læringsledelse 4. Kommunikation og samarbejde i skolen, herunder pædagogiske vejledning og skole-hjem-samarbejdet. Refleksioner over fagets metateoretiske grundlag og forudsætninger vil løbende indgå i arbejdet med de fire tematiske områder. Der vil især i tilknytning til tema 4 om kommunikation, samarbejde og vejledning i skolen blive arbejdet med udvikling af praktisk-pædagogiske kompetencer i undervisningen. Området pædagogisk-psykologisk vejledning skal forstås som et samlebegreb for forskellige tilgange til vejledning i forskellige uddannelsesmæssige kontekster og relationer. I en læreruddannelse vil det især dreje sig om lærer-elev relationer, lærer-lærer relationer og lærer-forældre relationen. I arbejdet med de fire tematiske områder er det et mål: at udvikle teoretisk-analytisk kompetence til fagpersonlig og begrundet stillingtagen til psykologisk teori og metode at udvikle kompetencer til at anvende psykologisk teori i undervisning og anden lærervirksomhed. Psykologi indgår på 2. år i et tværfagligt samarbejde med faget pædagogik og almen didaktik om: Elever med anden etnisk baggrund end dansk Specialpædagogiske problemstillinger Psykologi samarbejdet med det obligatoriske linjefag i det pædagogiske element og faget praktik om børns forudsætninger og udvikling, psykologis faglige perspektiv er børn og unges sociale, kognitive og emotionelle udvikling. Prøve Mundtlig prøve Den studerende trækker lod mellem fagets fire tematiske områder og formulerer på baggrund heraf en begrundet problemstilling, som godkendes af underviseren. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 5 sider. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige prøve. Bilag 6 Pædagogik 6.1. Fagets identitet Pædagogik i læreruddannelsen anskuer analytisk og handlingsrettet undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation med henblik på at identificere, analysere og vurdere pædagogiske grundspørgsmål, dilemmaer og konflikter, der vedrører elevens udvikling mod myndighed, inden for en historisk, social, kulturel og politisk-institutionel ramme og at tage fagligt begrundede initiativer Mål Målet er, at den studerende bliver i stand til kritisk og konstruktivt a) at analysere og vurdere undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation ved hjælp af begreber, teorier, forskningsresultater og iagttagelser, b) at diskutere og begrunde professionel stillingtagen til pædagogiske opgaver, som de fremtræder i skolen og samfundet, c) at samtale og samarbejde med elever, forældre, ledelse og kolleger om realisering af skolens mål, d) at løse undervisnings- og opdragelsesopgaver underlagt norm- og værdikonflikter, e) at medvirke til, analysere og vurdere pædagogiske undersøgelser og forskning samt udarbejde fagligt begrundede løsninger på basis heraf og f) at vurdere inddragelsen af informations- og kommunikationsteknologien i undervisning og andre pædagogiske praksisformer Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagets indhold er pædagogiske grundantagelser, teorier og begreber angående undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation Læreropgaven i aktuel og historisk belysning a) Pædagogiske ideer i et historisk, samfundsmæssigt foran- 44

46 dringsperspektiv. b) Folkeskolens funktion, organisation samt lov- og værdigrundlag i aktuel og historisk, national og international belysning. c) Enhed og differentiering det politiske, sociale og kulturelle grundlag for folkeskolens og alternative skoleformers udvikling. d) Den undervisningsmæssige betydning af elevernes forskellige socialisering i samfundet. e) Forståelser af dannelsesopgaven i folkeskolen i det moderne samfund Udøvelsen af læreropgaven a) Pædagogiske dilemmaer og værdikonflikter. b) Pædagogiske myndighedsrelationer, klasseledelse og elevmedbestemmelse. c) Folkeskolens opgaver over for børn med forskellig social, etnisk og kulturel baggrund. d) Lærerens og skolens socialpædagogiske opgaver. e) Lærerens og skolens specialpædagogiske opgaver. f) Folkeskolens samarbejde med forældrene. g) Lærerens juridiske og etiske forpligtelser. h) Læreren som magtudøver, dialogpartner og omsorgsgiver. Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus 1. Børn og unges dannelse og socialisering i en samfundsmæssig kontekst. 2. Skolens og lærerens opgave i forhold til elevernes forskellige sociale, etniske og kulturelle baggrunde. 3. Lærerens samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre fagpersoner. 4. Den professionelle lærer og udvikling af skole og undervisning. I arbejdet med de fire temaer er det et mål: at analysere, vurdere og begrunde stillingtagen til problemstillinger i opdragelse og undervisning at udvikle kompetencer til at tage stilling og handle i værdimæssige konflikter og pædagogiske dilemmaer. Pædagogik indgår på 2. år i et tværfagligt samarbejde med faget psykologi og faget almen didaktik om: Elever med anden etnisk baggrund end dansk Specialpædagogiske problemstillinger. Pædagogik samarbejder med det pædagogiske element og faget praktik om børns forudsætninger og udvikling. Pædagogiks faglige perspektiv er børn med forskellige social, etnisk og kulturel baggrund. Prøve Pædagogik Pædagogiks særlige fokus er viden, begreber og teorier om undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation i en samfundsmæssig sammenhæng. Indhold Indholdets organisering Undervisningen og progressionen i faget pædagogik er organiseret under hensyn til samarbejdet med faget psykologi, det pædagogiske element og praktikken. På 1. studieår indgår faget pædagogik med faglige perspektiver på det fælles tema: Skolens opgave og lærerens arbejde opdragelse, dannelse, socialisering. I studiet af det pædagogiske element Børns læring og læringsmiljø er pædagogiks faglige perspektiv klassen, fællesskabet og lærerens opgave i undervisningen relateret til skolens læringsmiljø. På 2. studieår er pædagogikfagets indhold er organiseret i følgende fire tematiske områder: Mundtlig prøve Den studerende trækker lod mellem de fire tematiske områder og formulerer på baggrund heraf en begrundet problemstilling, som godkendes af underviseren. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 5 sider. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige prøve. Bilag 7 Dansk (aldersspecialiseret) Fagets identitet (fra bekendtgørelse) Kernen i danskfaget i læreruddannelsen er arbejdet med dansk sprog og tekster. Den studerende skal i arbejdet med de basale kulturteknikker og metoder til at fortolke og producere tekster opnå kompetence til at undervise i og udvikle faget i skolen. I faget indgår undervisning af elever med 45

47 dansk som modersmål og elever med dansk som andetsprog. Linjefaget skal som færdighedsfag, dannelsesfag og kulturformidlende fag bidrage til den studerendes faglige, fagdidaktiske og personlige udvikling i et dansk og internationalt perspektiv. Indhold Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Fællesbestemmelser for fællesdel og specialiseringsdele Undervisnings- og arbejdsformer Forskning og udvikling I arbejdet med faget anvendes og demonstreres forskellige undervisnings- og arbejdsformer. I alle former forventes den enkelte studerendes aktive deltagelse: som læser i forberedelsen, som tilhører, som dialogpartner i drøftelse og diskussion, som oplægsholder og som opgaveskriver. Der indgår forelæsning, holdundervisning, gruppearbejde og enkeltmandsopgaver i tilknytning til kursusforløb såvel som projektarbejde. I arbejdet indgår nyere viden fra forskning og udviklingsarbejder i faget. Den studerende øves i at læse og anvende den særlige sprogbrug, som anvendes i forsknings- og udviklingsarbejder. Samspil med praktik og med andre fag Klasseledelse og skole-hjemsamar bejde Både i fællesdelen og i de to specialiseringer indgår studieforløb, hvor samspillet mellem almendidaktik og fagdidaktik (det pædagogiske element i linjefaget) er i fokus. Studieforløbene er fastlagt i årsplanen, og de planlægges i et samarbejde mellem danskunderviseren og holdets underviser i de pædagogiske fag og centrerer sig om relevante indholdsområder i linjefagene. I fællesdelen har det pædagogiske element følgende overskrifter Børns læring og læringskultur og Enkle didaktiske planlægningsmodeller med fokus på arbejdsformer. I specialiseringsdelene er overskrifterne Børns forudsætninger og udvikling og Undervisningsdifferentiering og børns særlige behov. Klasseledelse og skole-hjemsamarbejde er væsentlige dele af læreropgaven og indgår derfor naturligt i praktikken og i samarbejdet om praktikken. Vægten ligger i dansk især på det sproglige og kommunikation om fx børns læring og undervisningsdifferentiering. Den studerendes sprogfærdighed Børns sprogfærdighed, læseindlæring og læsetræning Den studerendes sprog og sprogfærdighed har i linjefaget dansk en direkte sammenhæng med børns (elevers) sprog og læsefærdighed, fordi sprog og sproglig viden er nogle af fagets kernepunkter i læreruddannelsen og i skolen, og centralt i linjefaget står arbejdet med børns sprog og læsning. Derfor er det i særlig grad en opgave i danskundervisningen at styrke den studerendes udvikling af egen sprogfærdighed med henblik på det kommende virke som dansklærer og på generelt at kunne formulere sig i professionelle genrer, mundtligt og skriftligt. Internationale emner Både konkret i valg af indhold og abstrakt i form af fagforståelse indgår en international dimension. I forhold til det indholdsmæssige indgår nabosprogene norsk og svensk. Der læses tekster på disse sprog foruden oversatte tekster fra de øvrige nordiske sprog og anden udenlandsk litteratur. Et andet væsentligt indholdselement er dansk som andetsprog, der fordrer et bredt perspektiv på sprog, tekster og kultur og dermed en forståelse af faget i en international sammenhæng. Desuden indgår internationale litterære og mediekulturelle strømninger i undervisningen. Informations- og kommunikationsteknologi Det forudsættes, at den studerende behersker de almindeligste programmer på brugerniveau. I arbejdet med linjefaget indgår anvendelse af faglige it-programmer og brug af forskellige medier i formidling, herunder videooptagelser i praktik. Det forventes, at øvelser i udvalgte faglige færdigheder sker ved den studerendes egen brug af undervisningsprogrammer. Desuden indgår analyse af medietekster og it-programmer til skolebrug og underholdning. Der arbejdes med analyse af og produktion af multimediale tekster. Evaluering og dokumentation i læreruddannelsen I hvert studieforløb indgår evaluering med anvendelse af forskellige evalueringsformer, som bl.a. giver viden om, i hvor høj grad de formulerede læringsmål er nået. Evaluering og dokumentation i folkeskolen Skoleelevers innovative kompetencer I arbejdet med evalueringsformer i læreruddannelsen drøftes det, hvordan og hvorfor tilsvarende evalueringer kan bruges i danskundervisningen i folkeskolen. Navnlig hvordan evaluering kan ses i sammenhæng med udvikling af innovative kompetencer hos eleverne, dvs. hvordan undervisning og evaluering kan styrke eleven til fx at bruge sproget smidigt og originalt, at tænke nyt og se muligheder. Bilag 7.1. Dansk fællesforløb 46

48 I fællesforløbet introduceres den studerende til alle fagets grundlæggende videns- og færdighedsområder. Der arbejdes med den studerendes egen udtryksfærdighed i forskellige genrer og medier. Eksempler på undervisning hentes især fra skolens mellemtrin (4.-6. kl.) til belysning af generelle, faglige og fagdidaktiske emner Mål Målet med arbejdet i fagets fællesforløb er, at den studerende opnår følgende grundlæggende lærerfaglige kompetencer, der kvalificerer til fordybelse i specialiseringsforløbet: a) Analysere og fortolke sprog og tekster i forskellige genrer og i forskellige medier på et reflekteret metodegrundlag. b) Beskrive, analysere og vurdere eksempler på danskundervisning. c) Planlægge, gennemføre og evaluere danskundervisning på baggrund af analyse af bestemmelser for faget. d) Anvende viden om faget i et historisk perspektiv og beskrive det i et fremtidigt udviklingsperspektiv. e) Anvende danskfagets videnskabelige discipliner og forskningsresultater med tilknytning til undervisning i faget dansk af elever med dansk som modersmål og af elever med dansk som andetsprog. f) Kommunikere sikkert, hensigtsmæssigt og kreativt på korrekt dansk i forskellige genrer og forskellige medier. g) Anvende it til kommunikation og videnssøgning. h) Anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning i dansk og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: a) Kundskaber og færdigheder med relevans for danskundervisning vedrørende erkendelses- og arbejdsformer, børns læring, betydningen af læringsmiljø, herunder undervisningsformer, arbejdsformer, materialer, lærebøger og fysiske rammer. b) Vejledning i forskellige typer undervisning i dansk og i forhold til børns udvikling. c) Evaluering af undervisning og læreprocesser i danskundervisning. d) Færdighed i planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning i dansk. e) Kundskab om og færdighed i at forholde sig analyserende til danskfagets begrundelse, formål og indhold i et historisk og nutidigt perspektiv. f) Kundskab om læringsteorier og metoder til undervisning i mundtlighed, læsning, skrivning og skriftlig udtryksfærdighed samt undervisning i fiktion og ikke-fiktion i forskellige medier. g) Færdighed i planlægning, valg, anvendelse og vurdering af materiale og metoder til undervisning i mundtlighed, læsning, skrivning, litteratur og medier. h) Færdighed i observation, dokumentation, analyse og vurdering af undervisning i dansk med inddragelse af teori. i) Kundskab om børns sproglige udvikling og læreren som sproglig vejleder i tale- og skriftsprog og i andre udtryksformer. j) Evaluering i dansk som udviklings- og læringsredskab. k) Nabosprogsdidaktik. l) It som fagrelateret anvendelses- og læringsområde. m) Andetsprogsdidaktik og dansk som dannelsesfag i den kulturelt mangfoldige skole Det talte sprog tale og lytte a) Retorikkens mundtlige genrer (mundtlighed i samtale, samarbejde og diskussion). b) Den studerendes egen formidling og oplæsning. c) Børns talesproglige udvikling, herunder tosprogethed. d) Samspillet mellem tale- og skriftsprog Det skrevne sprog læse og skrive a) Den studerendes egne læse- og udtryksfærdigheder. b) Forskellige læse- og skriveteknikker og -strategier bestemt af formål, medie og genre. c) Læsning og tekstanalyse. d) Børns skriftsprogudvikling og samspillet mellem skriveog læseudvikling. e) De basale håndskriftformer på papir og tavle samt tekstbehandling på computer Sprog, sprogbeskrivelse og -vurdering a) Grundlæggende kundskaber om det danske sprogs bygning, brug, historie og variation som modersmål og andetsprog. b) Begreber og metoder fra kommunikationsteori, tekstlingvistik og pragmatik, fonetik og ortografi, semantik, grammatik og sprogsociologi. c) Kundskab om nabosprog. d) Færdighed i analyse af sprogbrug, sprogets funktion og virkemidler Litteratur og medietekster a) Grundlæggende kundskaber om teorier, begreber og metoder til beskrivelse, analyse og vurdering af litteratur og medietekster. b) Færdighed i analyse og fortolkning af tekster i forskellige genrer og medier ud fra bevidst valg af teori og metode. 47

49 c) Kundskab om forskellige tekster på dansk, norsk og svensk, oversat litteratur samt ældre og nyere fiktion og ikke-fiktion for børn og voksne. d) Kundskab om litteratur- og medieteori, tekst- og genrehistorie. Indhold Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Indhold og indholdets organisation på fællesdelen Fællesforløbet indeholder fagets centrale områder, dets teoridannelser og rolle som kulturskabende og kulturformidlende fag i skolen. Forløbet skaber det nødvendige faglige grundlag for specialiseringsdelene mht. viden om sprog, tekster og læsning i forskellige genrer og medier samt basisviden om fagdidaktik. Arbejdet med faget organiseres på fællesdelen i en række studieforløb defineret ved en formulering af studiemål, studieproces og målevaluering, herunder angivelse af faglige og fagdidaktiske begreber, metoder, teorier og forskning i relation til studieområdet. Til fællesdelen er der udarbejdet en litteraturliste over de teoretiske værker, der arbejdes med i faget Fællesdelen vægter følgende grundkompetencer: At anvende viden om fiktive og faktiske tekstgenrer i såvel trykt som elektronisk form At analysere, fortolke og evaluere tekster for børn og voksne, herunder at kunne anlægge et didaktisk perspektiv på teksterne At anvende viden om sprog som system og sprog i brug, mundtligt og skriftligt, herunder forestå sproglig vejledning af elever At anvende viden om læseteori og læseudvikling, herunder viden om den fortsatte læsning og om faglig læsning At beskrive, analysere og vurdere eksempler på danskundervisning og læremidler i dansk At anvende viden om produktion af trykte og elektroniske tekster og om vejledning i forbindelse med elevers produktive arbejde At anvende, analysere og evaluere it som en del af undervisningen Prøve At kommunikere sikkert, varieret og hensigtsmæssigt både skriftligt og mundtligt, herunder at træffe kvalificerede valg mellem genrer og medialitet Skriftlig prøve Opgaverne til prøven stilles af Læreruddannelsen i Århus og er fælles for alle studerende på årgangen. Hovedvægten ligger på faglige kompetencer knyttet til tekstanalyse og lærerfaglig karakteristik. Materiale: Tekster fra og/eller til skolen og andre lærerfaglige tekster. Tidsramme: En uge. Gennemførelse: Hjemmeopgave. Opgavebesvarelsen må svare til 10 normalsider á 2600 anslag. Den studerendes skriftlige sprogfærdighed indgår i bedømmelsen. Bedømmelse: Bestået/Ikke bestået. Bilag 7.2. Dansk aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin I specialiseringsforløbet vendt mod begynder- og mellemtrinnet arbejdes med en fordybelse i de danskfaglige kundskabs- og færdighedsområder, der især udvikler kompetencer knyttet til læreropgaver i danskundervisningen i klasse Mål Målet er, at den studerende opnår kompetence til a) at analysere og vurdere sprog og tekster til klasse i forskellige genrer og i forskellige medier på et reflekteret metodegrundlag, b) at beskrive, analysere og vurdere eksempler på danskundervisning, læring og dannelsesprocesser i klasse, c) at overføre analytiske kompetencer fra et område til et andet, arbejde tværfagligt og kunne kombinere viden og kunnen fra danskfagets og de pædagogiske fags områder, d) at planlægge, gennemføre og vurdere en differentieret danskundervisning i klasse, e) at finde, vurdere og udarbejde undervisningsmidler og -materialer, herunder it-baserede, f) at beskrive anvendelseskriterier for et bredt spektrum af evalueringsformer til løbende og afsluttende evaluering, 48

50 g) at evaluere og reflektere over undervisning i klasse, identificere udviklingsbehov og beskrive dem, h) at analysere bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn, i) at formulere og analysere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder med inddragelse af forskningsresultater, der relaterer til undervisning i klasse, j) at formidle undervisning og lede arbejdet i klassen i klasse med anvendelse af et hensigtsmæssigt sprog, k) at samarbejde med kolleger og andre om danskundervisningen og dens rammer i mundtlig og skriftlig form, l) at anvende it til kommunikation og vidensdeling og m) at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning i dansk og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagets fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af danskundervisning i klasse. I arbejdet indgår: a) Børns udvikling på forskellige alderstrin. b) Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin. c) Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt henblik på forskellige alderstrin. d) Evaluering af undervisning og læreprocesser. e) Færdighed i planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning. f) Læsning og skrivning i skolestart og på mellemtrin. g) Faglig læsning. h) Fortælling og drama, oplæsning og formidling. i) Udtale og stavning. j) Håndskrivning og skrivning på computer. k) Udtryksfærdighed i forskellige medier. l) Sprogudvikling og sproglig vejledning. m) Sproglig bevidsthed og sprognormer. n) Forståelse af norsk og svensk. o) Dansk som andetsprog. p) Børnelitteratur. q) Litteraturundervisning og kanon. r) Billedanalyse. s) Filmgenrer og computerspil. t) Genre- og mediekendskab. u) It i danskundervisningen. v) Dansk i tværfaglige sammenhænge. w) Undervisningsdifferentiering og specialundervisning og it som understøttende og kompenserende værktøj. x) Evalueringsformer i danskundervisningen. Indhold Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Indhold og indholdets organisation Undervisningen på linjefagets aldersspecialisering forudsætter og bygger videre på linjefagets fællesdel. Arbejdet med faget organiseres på specialiseringsdelene i fem moduler: fire grundmoduler og et projektmodul. Modulerne er defineret ved en formulering af studiemål, studieproces, målevaluering og studieformer herunder angivelse af faglige og fagdidaktiske begreber, metoder, teorier og forskning i relation til studieområdet. I hvert modul indgår et studieprodukt. De fire grundmoduler har følgende overskrifter: Sprog Læsning Faktiske tekster Fiktive tekster Rækkefølgen er vilkårlig og dermed forskellig fra hold til hold. Det enkelte moduls overordnede synsvinkel kan indarbejde de tre andre modulers synsvinkler som underordnede perspektiver. I alle moduler indgår tekster i forskellige genrer, medier og modaliteter samt overvejelser vedrørende evaluering og differentiering i faget, herunder dansk som andetsprog. Mønstret af moduler skal i kombination udvikle specialiseringsdelens grundkompetencer. Projektmodulet indarbejder vidensområder fra flere grundmoduler og kan tidsligt gennemføres sideløbende med eller adskilt fra grundmodulerne. I specialiseringsdelen som helhed og i hvert modul arbejdes der med en bred vifte af tekstgenrer inden for mundtlige, skrevne, billedbårne samt multimodale tekster. Der er særlig vægt på sprog og tekster produceret af elever i skolen. Specialiseringsdelens progression indarbejdes i studieformerne og i anvendelsen af faglig og fagdidaktisk teori og metode samt i vægtningen og omfanget af dansk og international forskning og professionsviden. Specialiseringsdelen vægter følgende grundkompetencer: At analysere og evaluere børns skriftsprogstilegnelse og kompe-tence med hen- 49

51 blik på at kunne fastholde et læringsfokus på alle elever og intervenere i forhold til den enkelte elev At analysere og evaluere børns talesprog, ordforråd og skrive-/læseudvikling med henblik på optimal støtte og effekt på grundlag af forskningsbaseret indsigt i læsningens og skrivningens didaktik At vejlede elever i relation til deres skrive-/ læseudvikling, talesproglige udvikling og kommunikative kompetence, herunder vejlede med elever i risiko for sprogvanskeligheder At analysere, fortolke og vurdere sprog og tekster for børn i forskellige genrer og medier, herunder børns reception og brug af kultur og medier At beskrive, analysere og evaluere danskundervisning på begynder- og mellemtrin, herunder inddrage andetsprogselevers læring og udvikling At beskrive, analysere og vurdere læremidler At beskrive, analysere, og vurdere skriftlige og mundtlige elevtekster i et resurse- og responsperspektiv At kommunikere og formidle sikkert og tydeligt både skriftligt og mundtligt i og med faget i forbindelse med undervisning i klasse. At anvende, analysere og evaluere it som en del af undervisningen Som i fællesdelen indgår også i specialiseringsdelen, begynder- og mellemtrin, flerfaglige forløb centreret om praktik og det pædagogiske element med følgende indhold: Praktik: elevers forudsætninger og udvikling i dansk, undervisningsdifferentiering samt planlægning, gennemførelse, analyse og evaluering af danskundervisning. Pædagogisk element: Børns forudsætninger og udvikling og Undervisningsdifferentiering og børns særlige behov. Prøve Prøven består af en skriftlig og en mundtlig prøve. Skriftlig prøve Opgaverne til prøven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven. Mundtlig prøve Den studerende trækker lod mellem de fire grundmoduler og formulerer på baggrund heraf en begrundet problemstilling, som godkendes af underviseren. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 5 sider. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige prøve. Den studerendes mundtlige formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Bilag 7.3. Dansk aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin I specialiseringsforløbet vendt mod mellem- og sluttrinnet arbejdes der med en fordybelse i de danskfaglige kundskabsog færdighedsområder, der især udvikler kompetencer, der knytter sig til læreropgaver i danskundervisningen i klasse Mål Målet er, at den lærerstuderende opnår følgende lærerfaglige kompetencer a) analysere og vurdere sprog og tekster til klasse i forskellige genrer og i forskellige medier på et reflekteret metodegrundlag, b) beskrive, analysere og vurdere eksempler på danskundervisning, læring og dannelsesprocesser i klasse, c) overføre analytiske kompetencer fra et område til et andet, arbejde tværfagligt og kunne kombinere viden og kunnen fra danskfagets og de pædagogiske fags områder, d) planlægge, gennemføre og vurdere en differentieret danskundervisning i klasse, e) finde, vurdere og udarbejde undervisningsmidler og -materialer, herunder it-baserede, f) beskrive anvendelseskriterier for et bredt spektrum af evalueringsformer til både løbende og afsluttende evaluering, g) evaluere og reflektere over undervisning i klasse, identificere udviklingsbehov og beskrive dem, h) analysere bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn, i) formulere og analysere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder med inddragelse af forskningsresultater, der relaterer til undervisning i klasse, j) formidle undervisning og lede arbejdet i klassen i klasse med anvendelse af et hensigtsmæssigt sprog, k) samarbejde med kolleger og andre om danskundervisningen og dens rammer i mundtlig og skriftlig form, l) anvende it til kommunikation og vidensdeling og m) anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psyko- 50

52 logiske teorier med henblik på at håndtere undervisning i dansk og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagets fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af danskundervisning i klasse. I arbejdet indgår kundskaber og færdigheder vedrørende: a) Børns udvikling på forskellige alderstrin. b) Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin. c) Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt henblik på forskellige alderstrin. d) Evaluering af undervisning og læreprocesser. e) Færdighed i planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning. f) Mundtlig udtryksfærdighed i fortælling, dramatisering, debat og argumentation. g) Læsepædagogik og tekstanalyse. h) Oplæsning og læsemåder, der er afpasset læseformål, genre og medie. i) Faglig læsning. j) Håndskrift og skrivning på computer. k) Skriftlig udtryksfærdighed og sproglig vejledning. l) Udtryksfærdighed i forskellige medier, disponering, redigering og layout, på papir og skærm. m) Sproglig bevidsthed, sprogets historie og sprognormer. n) Nabosprog og nordisk kulturfællesskab. o) Dansk som andetsprog. p) Genre- og mediekendskab. q) Ungdomslitteratur. r) Historisk læsning. s) Litteraturundervisning og kanon. t) Billed- film-, tv-genrer og computerspil. u) Aviser og andre faktatekster. v) Dansk i tværfaglige sammenhænge. w) Undervisningsdifferentiering, specialundervisning og it som understøttende og kompenserende værktøj. x) Folkeskolens afgangsprøve i dansk og andre evalueringsformer. Indhold Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Indhold og indholdets organisation Undervisningen på linjefagets aldersspecialisering forudsætter og bygger videre på linjefagets fællesdel. Arbejdet med faget organiseres på specialiseringsdelene i fem moduler: fire grundmoduler og et projektmodul. Modulerne er defineret ved en formulering af studiemål, studieproces, målevaluering og studieformer herunder angivelse af faglige og fagdidaktiske begreber, metoder, teorier og forskning i relation til studieområdet. I hvert modul indgår et studieprodukt. De fire grundmoduler har følgende overskrifter: Sprog Læsning Faktiske tekster Fiktive tekster Rækkefølgen er vilkårlig og dermed forskellig fra hold til hold. Det enkelte moduls overordnede synsvinkel kan indarbejde de tre andre modulers synsvinkler som underordnede perspektiver. I alle moduler indgår tekster i forskellige genrer, medier og modaliteter og overvejelser vedrørende evaluering og differentiering i faget, herunder dansk som andetsprog. Mønstret af moduler skal i kombination udvikle specialiseringsdelens grundkompetencer. Projektmodulet indarbejder vidensområder fra flere grundmoduler og kan tidsligt gennemføres sideløbende med eller adskilt fra grundmodulerne. I specialiseringsdelen som helhed og i hvert modul arbejdes der med en bred vifte af tekstgenrer inden for mundtlige, skrevne, billedbårne samt multimodale tekster. Der er særlig vægt på sprog og tekster produceret af elever i skolen. Specialiseringsdelens progression indarbejdes i studieformerne og i anvendelsen af faglig og fagdidaktisk teori og metode samt i vægtningen og omfanget af dansk og international forskning og professionsviden. Specialiseringsdelen vægter følgende grundkompetencer: At analysere og evaluere børn og unges læsning og skriftsproglige kompetence med henblik på at kunne støtte den enkelte elevs fortsatte læsning og brug af skriftsprog - i skolen og videre i ungdomsuddannelserne At analysere og evaluere børn og unges mundtlige sprog, herunder ordforråd, med henblik på at kunne støtte den enkelte elev i at indgå hensigtsmæssigt i sproglige relationer i og uden for skolen og i ungdomsuddannelserne At vejlede elever i relation til deres udvikling af skriftsproglige kompetence, herunder elever med sprogvanskeligheder At analysere, fortolke og vurdere sprog og tekster for børn og unge i forskellige genrer og medier, herunder forholde sig til børn og 51

53 unges reception og brug af disse At beskrive, analysere og evaluere danskundervisning på mellem- og sluttrin, herunder inddrage andetsprogselevers læring og udvikling At beskrive, analysere og vurdere læremidler At beskrive, analysere, og vurdere skriftlige og mundtlige elevtekster i et resurse- og responsperspektiv At kommunikere og formidle sikkert og tydeligt både skriftligt og mundtligt i og med faget i forbindelse med undervisning i klasse. At anvende, analysere og evaluere it som en del af undervisningen Som i fællesdelen indgår også i specialiseringsdelen, mellem - og sluttrin, flerfaglige forløb centreret om praktik og det pædagogiske element med følgende indhold: Praktik: elevers forudsætninger og udvikling i dansk, undervisningsdifferentiering samt planlægning, gennemførelse, analyse og evaluering af danskundervisning. Pædagogisk element: Børns forudsætninger og udvikling og Undervisningsdifferentiering og børns særlige behov. Prøve Prøven består af en skriftlig og en mundtlig prøve. Skriftlig prøve Opgaverne til prøven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven. Mundtlig prøve Den studerende trækker lod mellem de fire grundmoduler og formulerer på baggrund heraf en begrundet problemstilling, som godkendes af underviseren. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 5 sider. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige prøve. Den studerendes mundtlige formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Bilag 8 Fysik/kemi og natur/teknik naturfagligt fællesforløb Forløbets identitet Fællesforløbet omhandler dels naturfagenes begrundelse og rolle i samfundet og skolen, fagenes indbyrdes sammenhæng og samspil gennem skoleforløbet dels samspillet med andre af skolens fag. Det omfatter bl.a. eksemplariske erkendelsesog arbejdsformer i naturfagene samt undervisningsformer, der skal fremme progression i elevernes faglige læring og udvikle deres praktiske færdigheder, kreativitet og lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser. Fællesforløbets stofområder er natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt videnskabsteoretiske og historiske tilgange. Der indgår almene læringspsykologiske og didaktiske elementer i fællesforløbet som forudsætning for planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af den konkrete undervisning med henblik på at afdække forskellige perspektiver på børns naturfaglige læring på forskellige alders- og udviklingstrin, herunder andetsprogsperspektivet. Fællesforløbet er forudsætningen for specialiseringsforløbene af linjefagene fysik/kemi og natur/teknik Mål Målet er, at den studerende opnår kompetencer til a) at formidle naturfagenes rolle i det samlede skolebillede, b) at udvikle elevernes naturfaglige erkendelse, lyst til udforskning og ansvarlighed over for miljøet, praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde, c) at målsætte, tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle naturfagsundervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og på baggrund af viden om progression samt om børns og unges interesse for naturfag, d) at forestå en almendannende naturfagsundervisning på baggrund af et fagsyn, der er forankret i eksemplariske naturfaglige erkendeformer, arbejdsmåder og tankegange, e) at kunne forholde sig til interessekonflikter i samspillet mellem menneske, teknologi og natur og perspektivere i forhold til forskellige natursyn og etiske spørgsmål, f) at kunne samarbejde med lærere i naturfagene og andre fagområder om anvendelse af fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almen didaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis, 52

54 g) at kombinere viden fra naturvidenskabernes og teknologiens historie med den overordnede samfundsudvikling i sin undervisning, h) at forstå anvendelser af naturfaglig viden og tilhørende praktiske/eksperimenterende metoder og i) at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere naturfaglig undervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktiske elementer Indholdet er: Kundskaber og færdigheder med relevans for undervisning i naturfag vedrørende erkendelses- og arbejdsformer, børns læring, betydningen af læringsmiljø, herunder undervisningsformer, arbejdsformer, materialer, lærebøger og fysiske rammer. Samt viden om: a) Vejledning i forskellige typer undervisning og i forhold til børns udvikling. b) Evaluering af undervisning og læreprocesser. c) Børns udvikling på forskellige alderstrin. d) Iagttagelse og beskrivelse af relationer såvel mellem elever som mellem lærer-elever. e) Planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse, og evaluering af undervisning, hvis mål er elevens naturfaglige almendannelse og de udviklingsmuligheder, der ligger i naturfagene gennem hele skoleforløbet. f) Det praktiske/eksperimenterende arbejde i undervisningen, herunder sikkerhedsbestemmelser om ansvar, laboratorieindretning, brandbekæmpelse samt grundlæggende førstehjælp. g) Naturfagenes begrundelse som skolefag og begrundelser for naturfaglig-teknologisk dannelse. h) Nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder i naturfagene, herunder børns og unges interesse for naturfagene. i) Opstilling af kriterier for stofudvælgelse til brug for analyse, vurdering og udvikling af undervisningsmidler. j) Afdækning, vurdering og karakterisering af elevers faglige udbytte af undervisningen i naturfagene i lyset af deres udviklingstrin, fagets progression og muligheder for undervisningsdifferentiering. k) Dialog som baggrund for at udvikle elevernes naturfaglige begreber og sammenhængsforståelse i et præcist fagsprog. l) Børns evne til at arbejde naturfagligt ved at opstille hypoteser, ræsonnere, udforske og konkludere. m) Naturfaglig viden, arbejdsmåder og tankegange i formelle og uformelle læringsmiljøer. n) Elevernes begrebsudvikling, hverdagssprog hverdagsforestillinger, herunder specielt problemstillinger vedrørende tosprogede børn Faglige elementer Indholdet er viden om: a) Arbejdsmåder, tankegange, fagsyn og kernefaglighed inden for de forskellige naturfag. b) Centrale elementer af naturvidenskabernes og teknologiens historie og idégrundlag. c) Forskellige natursyn og interessekonflikter, for eksempel begrundet i forskellige æstetiske og etiske holdninger til naturen. d) Naturfagenes grundfortællinger/paradigmer, herunder modeller for universets udvikling, evolutionsteorien og fra kontinentaldrift til pladetektonik. e) Forestillinger om og modeller for stoffers opbygning, egenskaber og omdannelser. f) Energiformer og -forsyning. g) Fænomener i den nære og fjerne omverden, herunder vejr, klima, magnetisme, elektricitet, lys, lyd og astronomi. h) Ressourcer, teknologi, produktion og miljø og de interessemodsætninger, der knytter sig til natur- og samfundsudviklingen. i) Eksempler på levende organismers livsbetingelser, livsytringer og samspil i naturen. j) Udviklingsprocesser og kredsløb i naturen. k) It som redskab i naturfagsundervisning, herunder dataopsamling og simulering. Indhold Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Indholdets organisation Fællesforløbets overordnede indholdsområde er natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt videnskabsteori og videnskabshistorie, der er relevant for forståelsen af og evnen til at udvikle naturfagene som undervisningsfag i folkeskolen. Naturfagenes erkendeformer, arbejdsmåder og tankegange er centralt stillet i faget og indgår i alle emner. Det gennemføres et laboratorie- og sikkerhedskursus. Naturfaglige temaforløb Indholdet organiseres i fem naturfaglige studieforløb efter drøftelse med de studerende: 53

55 1. Den nære omverden, fx en lokal biotop 2. Vand, vandets kredsløb og vandmiljø 3. Den fjerne omverden; pladetektonik, vejr, klima 4. Jordens opståen og livets udvikling 5. Energiforsyning, ressourcer og miljø Studieforløbene skal tilsammen dække fagets bredde. Det forventes at den studerende, som en del af studieforløbet, inddrager elementer fra følgende tre hovedområder: 1. Fagdidaktik, herunder undervisning med udgangspunkt i elevernes egne forestillinger, deres dagligdag og omgivelser. 2. Arbejdsmåder og tankegange i naturfagene, herunder praktisk/eksperimen terende arbejde i undervisningen, ekskursioner, feltarbejde og udeundervisning, med fokus på børns evne til at arbejde naturfagligt. 3. Videnskabshistorie, videnskabsteori og videnskabsfilosofi herunder fagsyn, forskellige natursyn og interessekonflikter, naturvidenskabernes og teknologiens historie, idégrundlag og grundfortællinger og paradigmer. Der lægges vægt på naturfagenes begrundelse som skolefag og for naturfaglig dannelse. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen i fællesforløbet organiseres som storholdsundervisning, holdundervisning og arbejde i projektgrupper. Undervisningen tilrettelægges, så de studerendes arbejde med portfolio er gennemgående i hele forløbet. Samspil med praktik og med andre fag I fællesforløbet integreres studieperioder, som tilrettelægges i samarbejde med de pædagogiske fags lærere om et indhold rettet mod praktikforløb. Det lærerfaglige samarbejde mellem lærerne fra linjefaget og læreren i de pædagogiske fag gennemføres i fælles forløb, som er fastlagt i årsplanen. Indholdet i forløbene vælges i overensstemmelse med indholdet i de efterfølgende praktikseminarer og omhandler følgende temaer: Kendskab til børns læring og læringsmiljø (læringskultur) i naturfagene, herunder børns udvikling på forskellige alderstrin, deres begrebsudvikling og relationer elever imellem og lærer-elevrelationer. Kendskab til didaktiske modeller med fokus på udvalgte didaktiske kategorier fx arbejds- og undervisningsformer (herunder vejledning), til opstilling af mål og evaluering af læreprocesser i naturfag. Nedenstående indhold gælder også for specialiseringsfagene: De studerende sprogfærdighed I arbejdet med linjefaget indgår vejledning af de studerende i forbindelse med udvikling af deres mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder, såvel den almene som den fagspecifikke sprogfærdighed. Internationale emner Den internationale dimension inddrages i alle studieforløbene. Klasseledelse og skole-hjemsamarbejde Kommunikationsformer i klassen og i skole-hjemsamarbejdet indgår i arbejdet med linjefagets fællesdel. Børns sprogfærdigheder, læseindlæring og læsetræning I arbejdet med linjefaget indgår udvikling af elevernes sprogfærdighed og læsefærdighed med hovedvægt på sammenhængen mellem begrebsudvikling og faglig læsning. Informations- og kommunikationsteknologi anvendes som redskab i naturfagsundervisningen, og overvejelser over IT i skoleundervisning integreres i alle studieforløbene. Forskning og udvikling I valg af litteratur og andre undervisningsmaterialer til arbejdet i linjefaget indgår nyere artikler fra forskning og udviklingsarbejder, både nordisk- og engelsksproget. Den studerende øves i at læse og anvende den særlige sprogbrug, som benyttes i forsknings- og udviklingsarbejder. Skoleelevers innovative kompetencer Der arbejdes med modellering og andre områder inden for naturfag og teknologi, der udfordrer de studerendes innovative kompetencer i relation til undervisning af børn i skolen. Evaluering og dokumentation i læreruddannelsen Undervisningen tilrettelægges, så de studerendes arbejde med portfolio er gennemgående i hele fællesdelen. De studerendes portfolio evalueres ved afslutningen af hvert studieforløb. Det skal fremgå af den studerendes portfolio, at der er anvendt forskellige evalueringsformer i undervisningen. Evaluering og dokumentation i folkeskolen I arbejdet med evalueringsformer i læreruddannelsen drøftes det, hvordan tilsvarende evalueringer kan anvendes i naturfagsundervisningen i folkeskolen. Prøve Den studerende udarbejder i forbindelse med undervisningen et antal studieprodukter. Emner og problemstillinger fra fire af disse danner grundlag for lodtrækning til prøven. Mundtlig og praktisk prøve Den studerende trækker lod mellem fire studieprodukters emner og problemstillinger godkendt af underviseren som grundlag for lodtrækning. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 5 sider på baggrund af lodtrækningen. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages alene på grundlag af den 54

56 mundtlige prøve. I prøven indgår demonstration af eksempler på praktisk/eksperimenterende arbejde i naturfagsundervisningen. Bilag 8.1 Fysik/kemi specialisering Fagets identitet Linjefaget fysik/kemi bygger videre på fællesforløbet for fysik/kemi og natur/teknik og fokuserer på at uddanne fysik/ kemilærere til at varetage undervisning i grundskolen. Kernen i linjefaget er de didaktiske forhold vedrørende undervisning i fysik/kemi i grundskolen og arbejdet med fysiske, kemiske og teknologiske begrebsområder og problemstillinger. De studerende forberedes på selv at videreudvikle skolefaget i overensstemmelse med samfundets udvikling og deraf følgende krav til undervisningen. Centralt i faget er naturfaglige arbejdsmåder og tankegange til forståelsen og beskrivelsen af verden og samspillet mellem naturvidenskabelig modelbygning og eksperimentelt funderet naturbeskrivelse fra det mikroskopiske niveau til det kosmologiske Mål Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle a) en varieret undervisning i faget for alle elever samt medvirke til fagets udvikling i grundskolen, så eleverne lærer fysik/kemi og udvikler, vedligeholder og styrker deres interesse for faget, b) undervisning, der omfatter undersøgelser/eksperimenter og sammenknytter hypotesedannelse, dataopsamling, vurdering af data og modelbygning, c) virksomhedsbesøg, ekskursioner, feltarbejde og andre uformelle læringsmiljøer, d) undervisning med udgangspunkt i elevernes egne forestillinger, deres dagligdag og omgivelser, e) brug af fagdidaktisk forskning fra fagdidaktiske tidsskrifter og andre kilder i forbindelse med undervisningen, f) anvendelser af fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis og g) anvendelser af fysik/kemifaglig viden og tilhørende eksperimentelle metoder. Den studerende udvikler samtidig kompetence til at deltage i debatten om undervisningspraksis, fagets rolle i skolen, fagets samspil med andre fag og fagets rolle i samfundet Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagenes fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af undervisning i fysik/kemi I arbejdet indgår kundskaber og færdigheder vedrørende grundlæggende begreber og teorier, herunder: a) Børns udvikling på forskellige alderstrin. b) Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin. c) Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer og elev med særligt henblik på forskellige alderstrin. d) Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning og læreprocesser. e) Centrale bestemmelser for folkeskolen, undervisningsvejledninger og lokale læseplaner. f) Målsætning, udarbejdelse af årsplaner, udarbejdelse og anvendelse af undervisningsmaterialer, og brug af digitale materialer. g) Kønsforskelle i læringen, tosprogedes særlige forhold, børns og unges interesse for og engagement i naturvidenskab. h) Klasseledelse og samarbejde mellem lærere. i) Åbne/lukkede arbejdsformer, uformelle læringsmiljøer, ekskursioner og brug af Internettet. j) Hverdagserfaringer, hverdagsforestillinger og parallellæring. k) Fagets forhold til og samarbejde med andre fag I arbejdet indgår grundlæggende faglige begreber, modeller og teorier, herunder: a) Stofs egenskaber, omdannelser og partikelnatur. b) Energi, energiformer, energiomsætninger og energistrømme. c) Felter og kræfter. d) Universets og Solsystemets dannelse, opbygning og udvikling I arbejdet indgår fysik og kemi i hverdag og samfund, herunder: a) Naturfænomener og deres udforskning. b) Omverdensforståelse. c) Kemiske og fysiske stofkredsløb. d) Ressourcer, energiforsyning og kemisk produktion. e) Teknologiens indhold af teknik og fysisk/kemisk viden. f) Vekselvirkning mellem naturvidenskab og teknologi. 55

57 g) Naturvidenskabens rolle i samfundsudvikling, demokrati og kultur I arbejdet indgår den historiske udvikling i videnskabsfagene fysik og kemi, herunder: a) Elementer af videnskabsteori og -filosofi. b) Naturvidenskabens begrænsninger, naturvidenskab og etik. c) Udvalgte perioder i videnskabsfagenes historie. d) Historiske og moderne naturvidenskabelige verdensbilleder. e) Udvalgte træk ved den teknologiske udvikling I arbejdet indgår arbejdsmåder og tankegange, herunder brug af: a) Praktisk og eksperimentelt arbejde. b) Modeller, animationer og simulationer. c) Digital og analog dataopsamling. d) Databaser, tabeller, opslagsværker og Internet I arbejdet indgår laboratoriesikkerhed, herunder: a) Affaldshåndtering og miljøhensyn. b) Indretning, drift og vedligeholdelse af laboratorier. c) Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med undervisning. d) Risikovurdering i forbindelse med udvælgelse og planlægning af undervisningsaktiviteter. Indhold Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Indholdets organisering Fysik/kemi specialisering bygger videre på det naturfaglige fællesforløb. På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i samarbejde mellem lærer og studerende. Indholdet organiseres i fem studieforløb efter drøftelse med de studerende: 1. Stoffers egenskaber og omdannelse 2. Energi og energiomsætning 3. Stråling 4. Astronomi 5. Carbonkredsløbet. Indholdet organiseres således, at der opstår sammenhæng mellem fagdidaktikken, det praktiske og eksperimentelle arbejde, fagets teori, fagets historiske og kulturelle dimensioner og betydning i hverdag og samfund. Sædvanligvis vil der blive arbejdet tematisk, og efter drøftelse med de studerende lægges der vægt på nogle af ovennævnte punkter. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen organiseres som holdundervisning, oplæg ved studerende og arbejde i grupper. Det er karakteristisk for fysik og kemi, at de er eksperimentelle fag. Der udføres derfor mange eksperimenter, og deres rolle i undervisningen diskuteres, herunder blandt andet de sikkerhedsmæssige forhold. Der arbejdes med henblik på at udvikle sprog, begreber, begrebssammenhænge og modeller, som har anvendelighed i fysik/ kemi lærerens hverdag og i en videnskabelig teoribygning. Der arbejdes med teorigennemgang, og pædagogiske og fagdidaktiske emner behandles normalt integreret med behandlingen af faglige temaer/problem stil linger. Til hvert studieforløb indgår et arbejde med beskrivelse og vurdering af minimum ét undervisnings forløb til folkeskolen, herunder relevant faglig teori og demonstrations- og elevforsøg med tilhørende fagdidaktiske overvejelser. Samarbejdet mellem de pædagogiske fag, linjefaget og praktikken Samarbejdet mellem læreren i fysik/kemi og læreren i de pædagogiske fag gennemføres i to forløb fastlagt i årsplanen. Samarbejdsforløbenes indhold sammentænkes med indholdet på 1. studieår. Samarbejdsforløbet på 2. studieår omhandler anvendelse af viden om både unges udvikling og læring og om ungdomskultur i relation til fysik/kemiundervisning, herunder hverdagserfaringer/hver-dagsforestillinger og kønsforskelle. Samarbejdsforløbet på 3. studieår omhandler anvendelse af didaktiske modeller som planlægnings- og analyseredskaber med fokus på undervisnings differentiering og forskellige evalueringsværktøjer og arbejdsformer med særlig relevans for fysik/kemifaget. Forløbet omhandler endvidere dokumentation og analyse af fysik/kemi undervisning med udgangspunkt i begrundet valg af undersøgelse Prøve Den studerende udarbejder i forbindelse med undervisningen et antal studieprodukter. Emner og problemstillinger fra fire af disse danner grundlag for lodtrækning til prøven. Mundtlig prøve Den studerende trækker lod mellem fire studieprodukters emner og problemstillinger godkendt af underviseren som grundlag for lodtrækning. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 5 sider på baggrund af lodtrækningen. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige prøve. 56

58 Bilag 8.2 Natur/teknik specialisering Fagets identitet Linjefaget natur/teknik bygger videre på fællesforløbet for fysik/kemi og natur/teknik og uddanner natur/teknik-lærere. Linjefaget natur/teknik integrerer fagdidaktik, læringsteori og undervisningsmetoder som en forudsætning for en kreativ og engagerende undervisning i naturfaglige temaer for elever på skolens yngste og mellemste klassetrin. Den faglige sammenhæng i linjefaget natur/teknik kommer til udtryk gennem en eksemplarisk og tematisk undervisning. Faget omhandler natur, teknik, livsbetingelser, levevilkår samt menneskets samspil med naturen i den nære og den fjerne omverden. Centralt i faget står det praktisk/eksperimenterende og undersøgende arbejde. Skolefaget natur/teknik er en bred naturfaglig indgang til naturfaglige arbejdsmåder og viden om natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår. Faget danner basis for elevernes videre arbejde med skolefagene biologi, fysik/kemi og geografi i skolens ældste klasser Mål Målet er, at den studerende udvikler kompetencer til a) at varetage en varieret undervisning i natur/teknik for alle elever samt medvirke til udvikling af faget i folkeskolen, så eleverne fastholder og udvikler deres interesse og engagement for naturfagene, b) at udvikle børns naturfaglig erkendelse, lyst til udforskning, fortrolighed med og glæde ved at færdes i naturen, c) at tilrettelægge og evaluere en undervisning, der med hensyn til faglige begreber, indhold og arbejdsformer sikrer en hensigtsmæssig progression i elevernes læring og som tilgodeser elever på forskellige udviklingstrin, d) at kunne formidle og anvende naturfaglige arbejdsmetoder og tankegange, der er tilpasset elevernes udviklingstrin og faglige standpunkt, e) at kunne demonstrere en bred og punktvis dyb faglig indsigt inden for natur, teknik, livsbetingelser, levevilkår og menneskets samspil med naturen med særlig relevans for skolefaget natur/teknik, f) at være i stand til sammen med andre at udvikle faget i skolen og g) at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis Centrale kundskabs og færdighedsområder Indholdet er: a) Børns udvikling på forskellige alderstrin. b) Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin. c) Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt henblik på forskellige alderstrin. d) Formidling og naturfagsundervisning i folkeskolen inden for rammerne af naturfaglig almendannelse. e) Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. f) Eksempler på faglig progression og sammenhæng med skolens øvrige fag, specielt naturfagene. g) Planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af natur/teknik undervisning, der indeholder overvejelser over progression og tager hensyn til den enkeltes elevs kognitive, affektive og sociale baggrund for naturfaglig læring. h) Viden om, hvordan hverdagsbegreber og hverdagssprog på hensigtsmæssig måde kan udvikles til faglige begreber med tilhørende fagsprog. i) Opstilling af faglige mål for elevers læring indeholdende en faglig progression med udgangspunkt i fagets bestemmelser. j) Forskellige evalueringsformer rettet mod såvel den enkeltelte elev som hele klassen, så evaluering bliver en naturlig integreret del af undervisningen. k) Viden om, hvordan der kan gennemføres en undervisning, som bygger på iagttagelser, teoretiske refleksioner, aktuelle begivenheder undersøgende, praktisk og eksperimenterende arbejde i laboratoriet og i den omgivende natur. l) Viden om, hvordan der kan opstilles kriterier for stofudvælgelse, bl.a. til brug for analyse og vurdering af undervisningsmidler. m) Viden om, hvordan informations- og kommunikationsteknologi anvendes som et fagligt/pædagogisk værktøj i undervisningen. n) Viden om, hvordan omverdenen og uformelle læringsmiljøer kan inddrages som en væsentlig del af den faglige undervisning. o) Fagdidaktisk teori der bygger på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder. p) Naturfaglige fænomener, stoffer, materialer, levende organismer og apparater, som børn møder i omverdenen. q) Indsigt i naturgivne og menneskeskabte forhold, som har indflydelse på menneskers og andre levende organismers levevilkår og livsbetingelser i den nære og fjerne omverden. r) Kroppen og dens funktioner, samt menneskets sundhed i relation til livsstil, levevilkår og livskvalitet. s) Stofkredsløb og energistrømme som centrale sammenhænge. t) Viden om teorier om universets, Jordens og livets opståen 57

59 og udvikling og forskellige verdensbilleder. u) Teknologi i hverdag og samfund. v) Viden om forskellige natursyn og interessemodsætninger i forhold til naturanvendelse og bæredygtighed. w) Viden om og brug af relevante kilder, kort, opslagsværker, bestemmelsesnøgler og informationsteknologi. x) Færdigheder i at anvende naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder og eksperimenter med enkelt udstyr i laboratoriet og lokalområdet samt at bygge og designe enkle konstruktioner. Indhold Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Specialiseringsdelen udgør anden del af linjefagsforløbet i natur/teknik og forudsætter fællesdelen. Specialiseringsdelens overordnede indholdsområde er natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår rettet mod en undervisning for skolens yngste elever og mellemtrinnet. Indholdets organisation Indholdet på specialiseringsdelen organiseres i 6 projektforløb, hvoraf de tre uddyber fællesdelens studieforløb, og de tre øvrige indeholder ny tematik. Alle projektforløberne rettes mod undervisning i skolefaget natur/teknik. Projektforløb Krav til projektforløbene: Målangivelse for projektet, hvoraf det fremgår hvilke faglige og fagdidaktiske elementer fra linjefagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, der inddrages og behandles i projektet. Punktvis faglig fordybelse inden for projektets tematik. Den pågældende tematiske faglighed anvendt i en skolesammenhæng. Herunder skolefagets progression, undersøgelsesmetoder og organisationsformer og teorier om udvikling i børns tanker, sprog og begreber, herunder naturfaglige begreber, før-faglige begreber m.v. Praktisk/eksperimenterende arbejde i undervisningen, ekskursioner, feltarbejde og udeundervisning, med fokus på børns evne til at arbejde naturfagligt Til hvert projektforløb udarbejdes et produkt. Undervisnings- og arbejdsformer Arbejdet med projektforløbene foregår som en vekselvirkning mellem arbejdet i grupper og oplæg/vejledning fra lærerne. I hvert projektforløb arbejdes der både praktisk, eksperimenterende og teoretisk. Undervisningen tilrettelægges så de studerendes arbejde med portfolio er gennemgående i hele forløbet. Samspil med praktik og med andre fag Det lærerfaglige samarbejde mellem læreren i natur-teknik og læreren i de pædagogiske fag gennemføres som studieforløb fastlagt i årsplanen. Studieforløbenes indhold vælges blandt andet med henblik på de efterfølgende praktikseminarer. Studieforløbene har fokus på: Børns udvikling og læring herunder børns kognitive (begrebsmæssige og sproglige) udvikling og relationer mellem elever og lærer-elev(er). Didaktiske modeller herunder undervisningsdifferentiering, evaluering af undervisning. Specielt fokuseres på den rolle, som arbejdsformer og tankegange har i natur/ teknikundervisningen. Prøve Den studerende udarbejder i forbindelse med undervisningen et antal studieprodukter. Emner og problemstillinger fra fire af disse danner grundlag for lodtrækning til prøven. Mundtlig og praktisk prøve Den studerende trækker lod mellem fire studieprodukters emner og problemstillinger godkendt af underviseren som grundlag for lodtrækning. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 5 sider på baggrund af lodtrækningen. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige prøve. I prøven indgår demonstration af eksempler på praktisk/eksperimenterende arbejde i undervisningen i natur/teknik. Bilag 9 Matematik (aldersspecialiseret) Fagets identitet Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske kompetencer, matematikundervisningens didaktik og matematikundervisningens praksis i skolen. Fagets historie, fagets rolle som kulturbærer og fagets anvendelser er en vigtig del af fagets identitet som undervis- 58

60 ningsfag. Faget bidrager med opmærksomhed på nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden. Indhold Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Indholdets organisering Undervisningen organiseres ud fra følgende tre overordnede principper: fagets CKF, kompetencebeskrivelsen samt praktik. Fagets CKF er opdelt i såvel en fagdidaktisk som en faglig del. Som en integreret del af undervisningen udarbejder de studerende i løbet af hhv. fællesdelen og hver specialisering fire studieprodukter, der tilsammen er dækkende for fagets CKF. Disse danner grundlag for mundtlig eksamen. Undervisningen veksler mellem perioder, hvor fokus er på fagdidaktiske emner, matematikfaglige emner og sammenhænge mellem fag og didaktik. Særligt sammenhængen mellem fag og didaktik er et omdrejningspunkt i 0,1 samarbejdet samt i praktikken. De faglige emner afspejler folkeskolens indhold, mens fagdidaktikken benyttes til både at beskrive og analysere undervisningsforløb samt til at tilrettelægge og planlægge undervisningsforløb. Progressionen i arbejdet inden for linjefaget kan ikke kun beskrives ved oplistning af emner i en bestemt rækkefølge. Der vil være tale om en stigende kompleksitet og beherskelsesgrad såvel inden for de enkelte områder (både faglige og fagdidaktiske) som i samspillet mellem områderne. Udarbejdelsen af en plan for studieårets forløb sker i samarbejde mellem underviseren og de studerende på baggrund af udkast fra underviseren. Kompetencebegrebet er centralt i fagets målbeskrivelse og er udviklet med henblik på at kunne beskrive det komplekse samspil, der er imellem de mange delområder indbyrdes og udviklingen over tid. Gennem studieforløbet skal der ske en tilvækst i matematiske og fagdidaktiske kompetencer. Denne tilvækst sker bl.a. på dimensionerne dækningsgrad, aktionsradius og teknisk niveau. Dækningsgrad henviser til, i hvor høj grad delaspekterne ved hver kompetence beherskes. Aktionsradius siger noget om mængden af sammenhænge og situationer, hvori kompetencen kan aktiveres. Det tekniske niveau refererer til, hvor begrebsligt og teknisk avancerede sagsforhold kompetencen kan aktiveres overfor. Praktikken indgår på forskellige måder i linjefaget. I forbindelse med praktikken indsamler den studerende materiale, fx undervisningsbeskrivelser og videooptagelser, med henblik på en videre bearbejdning i studiet. Endvidere skal viden udviklet i linjefagsstudiet danne grundlag for planlægning og tilrettelæggelse af undervisning i forbindelse med praktikken. I begyndelsen vil det dreje sig om udvalgte faglige og fagdidaktiske elementer, men der tilstræbes en progression frem mod mere komplekse situationer, hvor længerevarende undervisningsforløb planlægges, gennemføres og evalueres. Fagets samspil med andre fag i læreruddannelsen kan tage udgangspunkt i matematikkens anvendelser som værktøj, fx inden for naturvidenskabelige og samfundsmæssige områder. Desuden rummer faget en række didaktiske, pædagogiske, æstetiske og historiske dimensioner, der skaber samarbejdsmuligheder med læreruddannelsens øvrige fag. Undervisnings- og arbejdsformer Der indgår en bred vifte af organiserings- og arbejdsformer med relevans for matematikundervisning i folkeskolen. Således veksles fx mellem demonstration og gennemgang ved underviser og/eller studerende, individuel og fælles opgaveløsning, forskellige former for gruppearbejde, værkstedsundervisning, projektarbejde, diskussion mellem underviser og studerende samt studerende indbyrdes. De studerende skal bl.a. tilrettelægge, gennemføre og evaluere afgrænsede undervisningsforløb. Det endelige valg af undervisnings- og arbejdsformer sker i samarbejde mellem underviser og studerende og kan således variere fra hold til hold, dog under hensyntagen til fagets mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder. De studerende sprogfærdighed I arbejdet med linjefaget indgår vejledning af de studerende i forbindelse med udvikling af deres mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder, såvel den almene som den fagspecifikke sprogfærdighed Internationale emner Matematikkens forsknings- og anvendelsesmæssige aspekter er i dag et globalt anliggende. Det smitter af på udviklingen af undervisningen i faget i mange lande, således at det bl.a. er relevant at tilskynde de studerende til at være åbne for inspiration fra udenlandske kilder. Samtidig må der være opmærksomhed på kulturelle forskelle i bl.a. fag- og læringssyn, der fx kan afstedkomme væsentlige forskelle i undervisningstraditioner. Klasseledelse og skole-hjemsamarbejde Kommunikationsformer i klassen og i skole-hjemsamarbejdet indgår i arbejdet med linjefagets fællesdel. Børns sprogfærdigheder, læseindlæring og læsetræning I arbejdet med linjefaget indgår udvikling af elevernes sprogfærdighed og læsefærdighed med hovedvægt på sam- 59

61 menhængen mellem begrebsudvikling og faglig læsning. Informations- og kommunikationsteknologi Langt de fleste praktiske anvendelser af faget på niveauer, som muliggøres og kræves i et højteknologisk samfund, lader sig ikke gennemføre uden inddragelse af computere. Dette forhold stiller krav til matematiklærere om at tilegne sig kundskaber og færdigheder omkring de muligheder, der ligger i brugen af informationsteknologi i forbindelse med matematikundervisningen. Mange didaktiske og faglige aspekter ved faget illustreres med fordel ved brugen af de visuelle muligheder, der ligger i det digitale medie. Dette aspekt spænder bl.a. fra rent faglige illustrationer til dokumentation af læreprocesser ved bl.a. fotos og videoklip. Der indgår brug af værktøjsprogrammer til numeriske og symbolske beregninger samt dynamiske geometriprogrammer. Der arbejdes med at udvikle de studerendes fortrolighed med at udnytte de store mængder af information, der er til rådighed via Internettet. Forskning og udvikling I valg af litteratur og andre undervisningsmaterialer til arbejdet i linjefaget indgår nyere artikler fra forskning og udviklingsarbejder. Den studerende øves i at læse og anvende den særlige sprogbrug, som benyttes i forsknings- og udviklingsarbejder. Skoleelevers innovative kompetencer Der arbejdes løbende med at udvikle de studerendes fagsyn, således at undersøgende, eksperimenterende og problemløsende aspekter ved faget får en central placering. Dette sikres bl.a. ved direkte teoretisk behandling af forhold vedr. fag- og læringssyn brug af varierende undervisnings- og arbejdsformer samt tværfagligt arbejde studier af fagets forskelligartede roller og fremtrædelsesformer inden for forskning, samfundsmæssig og teknologisk anvendelse. Evaluering og dokumentation i læreruddannelsen Der indgår løbende evaluering med henblik på at kvalificere de studerendes udbytte af undervisningen. Evaluering og dokumentation i folkeskolen I arbejdet med evalueringsformer i læreruddannelsen drøftes det, hvordan tilsvarende evalueringer kan anvendes i matematikundervisningen i folkeskolen. Bilag 9.1. Matematik fællesforløb Mål Målet er, at den studerende opnår a) kompetence til at redegøre for dybde og sammenhæng mellem folkeskolefagets stofområder på mellemtrinnet og de dele af videnskabsfaget matematik, der støtter lærervirksomheden på dette område, b) kompetence til at spørge og svare i, med og om matematik, dvs. følge og bedømme forskellige typer af matematiske ræsonnementer; udvikle og gennemføre matematisk argumentation, herunder beviser; have erfaringer med induktiv og deduktiv arbejdsmetode i matematik; kunne vælge strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer, samt kunne afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere i forbindelse med matematisk modellering, c) kompetence til at forstå og betjene sig af hensigtsmæssige repræsentationsformer; knytte forbindelse mellem hverdagssprog og fagsprog; afkode, oversætte og behandle symbolholdige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken, samt anvende og vurdere it i en faglig og pædagogisk sammenhæng, d) kompetence til at kunne sætte sig ind i, analysere og vurdere rammer og bestemmelser for faget matematik nationalt og lokalt samt udforme og begrunde lærings- og undervisnings mål, e) kompetence til at kunne begrunde, planlægge og gennemføre matematikundervisning i samspil med eleverne; finde, bedømme og udvikle undervisningsmidler til matematikundervisning samt motivere og inspirere elever til engagement i matematisk aktivitet, f) kompetence til at kunne afdække, vurdere og karakterisere elevernes matematikfaglige udbytte og kompetencer; være fortrolig med et bredt udvalg af redskaber til evaluering i matematik med kendskab til validitet og reliabilitet, samt afdække elevers læringsstrategier og holdninger til matematikfaget med henblik på progression og differentiering i undervisningen, g) kompetence til at kunne kommunikere og samarbejde med kolleger og med personer uden for skolen, f.eks. forældre, administration og myndigheder om sagsforhold knyttet til matematikundervisning, h) kompetence til at kunne videreudvikle egen matematisk indsigt og fagdidaktisk kompetence bl.a. gennem refleksion over egen undervisning og identifikation af udviklingsbehov og i) kompetence til at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, psykologi- 60

62 ske og pædagogiske teorier med henblik på at håndtere matematikundervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: a) Børns læring, erkendelses- og arbejdsformer, betydningen af læringsmiljø, herunder undervisningsformer, arbejdsformer, materialer og fysiske rammer. b) Vejledning i forskellige typer undervisning og i forhold til børns udvikling. c) Planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning og evaluering af læreprocesser Fagdidaktik Indholdet er: a) Kundskab om og færdighed i at forholde sig analyserende til matematikfagets begrundelse, formål og indhold i et historisk og nutidigt perspektiv. b) Rammer og bestemmelser for matematikundervisningen nationalt og lokalt. c) Udformning af og begrundelse for lærings- og undervisningsmål. d) Begrundelse, planlægning og gennemførelse af matematikundervisning i samspil med eleverne. e) Udarbejdelse, vurdering og udvikling af undervisningsmaterialer til matematik. f) It som arbejdsredskab og som integreret del af linjefaget og skolefaget matematik. g) Afdækning, vurdering og karakteristik af elevers matematikfaglige udbytte og kompetencer med forskellige evalueringsredskaber. h) Elevers læringsstrategier og holdninger til matematikfaget med henblik på progression og differentiering i matematikundervisning, motivation og inspiration af elever til matematisk aktivitet. i) Forholdet mellem hverdagssprog og matematikkens fagsprog. j) Matematik i anvendelse, herunder tværfaglig undervisning. k) Resultater af relevant forskning og udviklingsarbejde i læreruddannelsesfaget og skolefaget. l) Matematikvanskeligheder. m) Arbejds- og organisationsformer knyttet til aldersgruppen. n) Matematikundervisning for tosprogede Fagområder begrundet i skolens fagområder Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse inden for følgende matematiske stofområder og deres stofdidaktik begrundet i klassetrin: a) Tal, herunder talmængder, talsystemer, talbegrebets udvikling og elementær talteori. b) Algebra, herunder ligninger, ligningssystemer og uligheder, variable, algebraiske omskrivninger og reduktioner. c) Funktioner, herunder indledende arbejde med forskellige former for vækst. d) Geometri, herunder euklidisk geometri, analytisk geometri samt forskellige tegneformer. e) Sandsynlighed, statistisk og kombinatorisk, herunder simulering af stokastiske situationer. f) Statistik, herunder indsamling, beregning og repræsentation af data i tabeller og diagrammer samt vurdering af statistiske data. Arbejdet med fagområderne omfatter: 1) Induktive og deduktive arbejdsmetoder i matematik, herunder forskellige typer af matematisk ræsonnement og bevisførelse. 2) Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer. 3) Arbejde med og vurdering af hensigtsmæssige repræsentationsformer. 4) Afkodning, oversættelse og behandling af symbolholdige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. 5) Afgrænsning, strukturering, matematisering, fortolkning og kritik ved matematisk modellering. Indhold Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Fællesdelens specifikke indhold og fagområder fremgår i detaljer af bekendtgørelsens oversigt over fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, hvortil der henvises. Samspil med praktik og med andre fag Temaerne børns læring og læringskultur samt elementære didaktiske kategorier til planlægning og evaluering af undervisning med fokus på arbejdsformer planlægges i samarbejde mellem matematiklæreren og læreren fra de pædagogiske fag. Følgende indholdsområder indtænkes i temaerne: matematikfagets begrundelse, formål og indhold i et historisk og nutidigt perspektiv forskellige læringsforståelser i forhold til undervisningen i folkeskolen sprog som støtte for den matematiske begrebsdannelse 61

63 motivation med fokus på elevens lyst til at lære matematik læringsmiljøet, herunder kommunikationsformer i klassen og deres betydning for elevens læring i matematik enkle didaktiske planlægningsmodeller med særligt fokus på kategorierne mål, arbejdsformer og evaluering afdækning, vurdering og karakteristik af elevers matematikfaglige kompetencer, forudsætninger, læringsstrategier og udbytte med forskellige evalueringsredskaber udarbejdelse af og analyse af undervisningsforløb i matematik på mellemtrinnet samarbejde og kommunikation med kolleger og personer uden for skolen om sagsforhold tilknyttet til matematikundervisning. Prøve Den studerende udarbejder i forbindelse med undervisningen et antal studieprodukter. Emner og problemstillinger fra fire af disse danner grundlag for lodtrækning til prøven. Mundtlig prøve Den studerende trækker lod mellem fire studieprodukters emner og problemstillinger godkendt af underviseren som grundlag for lodtrækning. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 5 sider på baggrund af lodtrækningen. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige prøve. Bilag 9.2. Matematik aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin Der arbejdes videre med de indholdsområder, der især udvikler kompetence knyttet til begynder- og mellemtrin Mål Målet er, at den studerende opnår a) kompetence til at redegøre for dybde og sammenhæng mellem folkeskolefagets stofområder på begynder- og mellemtrin og dele af videnskabsfaget matematik, b) kompetence til at spørge og svare i, med og om matematik, c) kompetence til at forstå og betjene sig af hensigtsmæssige repræsentationsformer, herunder it, d) kompetence til at kunne sætte sig ind i, analysere og vurdere rammer og bestemmelser for faget matematik, e) kompetence til at kunne begrunde, planlægge og gennemføre matematikundervisning i samspil med eleverne, f) kompetence til at kunne afdække, vurdere og karakterisere elevernes matematikfaglige udbytte og kompetencer, g) kompetence til at kunne kommunikere og samarbejde med kolleger og med personer uden for skolen, h) kompetence til at kunne videreudvikle egen matematisk og fagdidaktisk indsigt og i) kompetence til at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagets fællesdel arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af matematikundervisning på begynder- og mellemtrin. I arbejdet indgår: a) Børns udvikling på begynder- og mellemtrin. b) Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin. c) Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt henblik på forskellige alderstrin. d) Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning. e) Indlæringsvanskeligheder i matematik. f) Arbejds- og organisationsformer knyttet til aldersgruppen. g) Matematikundervisning for tosprogede Fagområder begrundet i skolens fagområder Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse inden for følgende matematiske stofområder og deres stofdidaktik begrundet i skolens matematikundervisning på klassetrin: a) Tal, herunder grundlæggende talforståelse og forskellige regnealgoritmer. b) Algebra, indledende arbejde med variable, herunder induktive løsningsmetoder til ligninger. c) Funktioner, herunder tabellægning, grafisk aflæsning, funktionssammenhænge udtrykt i dagligsproget og it-værktøjer. d) Geometri, herunder polygoner, symmetrier, mønstre samt måling og beregning. e) Sandsynlighed, herunder statistisk sandsynlighed, analyse af sandsynlighed i spil for børn samt tællemodeller og chancetræer. 62

64 f) Statistik, herunder deskriptiv statistik og databearbejdning med it. Arbejdet med fagområderne omfatter: 1) Induktive og deduktive arbejdsmetoder i matematik, herunder forskellige typer af matematisk ræsonnement og bevisførelse. 2) Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer. 3) Arbejde med og vurdering af hensigtsmæssige repræsentationsformer. 4) Afkodning, oversættelse og behandling af symbolholdige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. 5) Afgrænsning, strukturering, matematisering, fortolkning og kritik ved matematisk modellering. Indhold Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Faget bygger oven på fællesdelen med henblik på at kvalificere den studerende til at undervise i folkeskolen på begynder- og mellemtrin. Det specifikke indhold og fagområder for aldersspecialisering (begynder- og mellemtrin) fremgår i detaljer af bekendtgørelsens oversigt over fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, hvortil der henvises. Samspil med praktik og med andre fag Temaerne elevens forudsætninger og udvikling med særlig opmærksomhed på undervisningen i klasse samt udbygning af temaerne fra fællesforløbet, planlægges i et samarbejde mellem matematiklæreren og en lærer fra de pædagogiske fag. Følgende indholdsområder indtænkes i temaerne: undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt fokus på begynder- og mellemtrin iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt henblik på begynder- og mellemtrin arbejds- og organisationsformer på begynder- og mellemtrin børns udvikling set i sammenhæng med læring i matematik på begynder- og mellemtrin planlægning, begrundelse, analyse og evaluering af undervisningsforløb i matematik på begynder- og mellemtrin matematik i tværfaglige sammenhænge på begynder- og mellemtrin elever med særlige behov og vanskeligheder, herunder tosprogede på begynder- og mellemtrin inddragelse af elever i målfastsættelse og evaluering af undervisning på begynder- og mellemtrin metoder til observation, evaluering og ud vikling af undervisning på begyndertrin Prøve Den studerende udarbejder i forbindelse med undervisningen et antal studieprodukter. Emner og problemstillinger fra fire af disse danner grundlag for lodtrækning til prøven. Skriftlig prøve Opgaverne til prøven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven. Mundtlig prøve Den studerende trækker lod mellem fire studieprodukters emner og problemstillinger godkendt af underviseren som grundlag for lodtrækning. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 5 sider på baggrund af lodtrækningen. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige prøve. I prøven inddrages både faglige og fagdidaktiske emner Bilag 9.3. Matematik aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin Der arbejdes videre med de fagdidaktiske indholdsområder fra fællesforløbet med særligt henblik på mellem- og sluttrin Mål Målet er, at den studerende opnår a) kompetence til at redegøre for dybde og sammenhæng mellem folkeskolefagets stofområder på mellem- og sluttrin og dele af videnskabsfaget matematik, b) kompetence til at spørge og svare i, med og om matematik, c) kompetence til at forstå og betjene sig af hensigtsmæssige repræsentationsformer, herunder it, d) kompetence til at kunne sætte sig ind i, analysere og vurdere rammer og bestemmelser for faget matematik, e) kompetence til at kunne begrunde, planlægge og gennemføre matematikundervisning i samspil med eleverne, f) kompetence til at kunne afdække, vurdere og karakterisere 63

65 elevernes matematikfaglige udbytte og kompetencer, g) kompetence til at kunne kommunikere og samarbejde med kolleger og med personer uden for skolen, h) kompetence til at kunne videreudvikle egen matematisk og fagdidaktisk indsigt og i) kompetence til at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske med henblik på at håndtere matematikundervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagets fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af matematikundervisning på mellem- og sluttrin. Arbejdet med fagområderne omfatter: 1) Induktive og deduktive arbejdsmetoder i matematik, herunder aksiomatisk opbygning af en matematisk teori samt forskellige typer af matematisk ræsonnement og bevisførelse. 2) Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer. 3) Arbejde med og vurdering af hensigtsmæssige repræsentationsformer. 4) Afkodning, oversættelse og behandling af symbolholdige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. 5) Afgrænsning, strukturering, matematisering, fortolkning og kritik ved matematisk modellering. Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus I arbejdet indgår: a) Børns udvikling på skolens mellem- og sluttrin. b) Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin. c) Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt henblik på forskellige alderstrin. d) Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning. e) Indlæringsvanskeligheder i matematik. f) Arbejds- og organisationsformer knyttet til aldersgruppen. g) Matematikundervisning for tosprogede. h) Folkeskolens afgangsprøver i matematik Fagområder begrundet i skolens fagområder Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse ind for følgende matematiske stofområder og deres stofdidaktik begrundet i skolens matematikundervisning på klassetrin: a) Tal, herunder talteori, talteoriens anvendelse i digitale koder. b) Algebra, herunder regneregler for potenser og rødder og for reduktion og løsning af ligninger, ligningssystemer og uligheder samt matematisk modellering. c) Funktioner, herunder analyse af forskellige former for vækst. d) Geometri, herunder analytisk geometri, parameterfremstillinger og trigonometri. e) Sandsynlighed, herunder kombinatorik og forskellige eksempler på sandsynlighedsfordelinger. f) Statistik, herunder testteori. Indhold Faget bygger oven på fællesdelen med henblik på at kvalificere den studerende til at undervise i folkeskolen på mellemog sluttrin. Det specifikke indhold og fagområder for aldersspecialisering (mellem- og sluttrin) fremgår i detaljer af bekendtgørelsens oversigt over fagets centrale kundskabs og færdighedsområder, hvortil der henvises. Samspil med praktik og med andre fag Temaerne elevens forudsætninger og udvikling med særlig opmærksomhed på undervisningen i klasse samt udbygning af temaerne fra første studieår, planlæges i et samarbejde mellem matematiklæreren og læreren fra de pædagogiske fag. Følgende indholdsområder indtænkes i temaerne: undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt fokus på mellem- og sluttrin iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt henblik på mellem- og sluttrin arbejds- og organisationsformer på mellem- og sluttrin børns udvikling set i sammenhæng med læring i matematik på mellem- og slutrin planlægning, begrundelse, analyse og evaluering af undervisningsforløb i matematik på mellem- og sluttrin matematik i tværfaglige sammenhænge på mellem- og sluttrin elever med særlige behov og vanskeligheder, herunder 64

66 tosprogede elever på mellem- og sluttrin inddragelse af elever i målfastsættelse og evaluering af undervisning på mellem- og sluttrin udarbejdelse af individuelle elevplaner i matematik på mellem- og sluttrin metoder til observation, evaluering og udvikling af undervisning på mellem- og sluttrin. Prøve Den studerende udarbejder i forbindelse med undervisningen et antal studieprodukter. Emner og problemstillinger fra fire af disse danner grundlag for lodtrækning til prøven. Skriftlig prøve Opgaverne til prøven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven. Mundtlig prøve Den studerende trækker lod mellem fire studieprodukters emner og problemstillinger godkendt af underviseren som grundlag for lodtrækning. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 5 sider på baggrund af lodtrækningen. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige prøve. I prøven inddrages både faglige og fagdidaktiske emner. Bilag 10 Engelsk Fagets identitet Kernen i faget engelsk udgøres af sprog og kultur i et fremmedsprogligt perspektiv, hvor sprogbrugeren og sprogundervisningen står i centrum. Engelsk linjefag i læreruddannelsen består af arbejde med engelskfagets didaktik, engelsk sprog og sprogbrug, forskellige engelsksprogede tekster og engelskfagets kulturelle dimension. Som det største sprogfag i folkeskolen, i læreruddannelsen og i internationale sammenhænge har engelskfaget en særlig forpligtelse til at arbejde med sproglig og kulturel bevidsthed Mål Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i engelsk samt til at deltage i udvikling af faget. Med henblik herpå må den studerende tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for faget, herunder kommunikativ kompetence samt fagets didaktik og metoder. Den studerende opnår kompetence inden for følgende områder a) beherskelse af talesprog og skriftligt udtryk til undervisningsbrug, til eget brug og til brug for deltagelse i den nationale og internationale faglige og fagdidaktiske debat, b) sproglig bevidsthed, viden om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at beskrive og analysere sprog, c) viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen heraf i undervisningssammenhæng og d) viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden. Den færdiguddannede lærer skal være i stand til at foretage analyse og prioritering af den store stofmængde, som er givet af sprogets og fagets internationale omfang og status Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik Indholdet er: a) Beskrivelse og vurdering af undervisningsindhold, -metoder og -materialer. b) Progression, differentiering og evaluering samt lærerens funktion som sproglig vejleder. c) Teori og forskning til refleksion over og udvikling af (egen) praksis. d) Aktivitetstyper og organiseringsformer, der udvikler sprog- og kommunikationsfærdighed, motivation for faget og selvstændig læring. e) Teorier om og forskning inden for sprogtilegnelse og sprogundervisningsmetoder, herunder viden om forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse. f) Kommunikativ kompetence i et undervisningsperspektiv, herunder kommunikationsstrategier og viden om ordforrådstilegnelse. g) Skriftlig og mundtlig formidling af engelskfagets stof- og undervisningsområder samt af planer for og analyse af undervisning, læring, mål og evaluering; dialog med forældre, med elever og med kolleger på nationalt og internationalt plan. h) Viden om faget i både et historisk perspektiv og et udviklingsperspektiv; analyse af og overvejelser om bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn. i) Engelskfaget i tværgående emner og problemstillinger samt i internationalt samarbejde. 65

67 j) Muligheder for samspil mellem de pædagogiske fag og engelskfaget Sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence Indholdet er: a) Semantik, fonetik, ordforråd, ortografi, grammatik, tekstlingvistik, pragmatik samt kommunikationsanalyse. b) Beskrivelse og analyse af et varieret udvalg af tekster, herunder lyd og billede, med særligt henblik på bevidstgørelse om sprogbrug, genre, stillag og tekstopbygning. c) Det engelske sprogs opbygning og anvendelse med henblik på arbejdet med autentiske og elevproducerede tekster samt med henblik på beskrivelse, analyse og vurdering af elevsprog. d) Sociale og regionale sprogvarianter; det engelske sprogs historie, udbredelse og funktion som internationalt sprog. e) Engelsk i skrift og tale inden for forskellige genrer, til eget brug, til undervisningsbrug samt til brug for deltagelse i den nationale og internationale faglige debat. f) Hjælpemidler til sprogundervisningen, herunder hvordan it kan kvalificere tilegnelsesprocesser inden for mundtlig/skriftlig sprogproduktion og evaluering Litteratur, kultur og samfund i en interkulturel kontekst Indholdet er: a) Kriterier for valg og anvendelse af et bredt udvalg af tekster, herunder film, billeder og elektroniske tekster, til elever i forskellige aldersgrupper og med forskellige behov. b) Tekster på engelsk, der behandler emner af universel og global karakter samt tekster om engelsktalende lande, der belyser kultur- og samfundsforhold. c) Tematisk, litterært og sprogligt tekstarbejde. d) Læsning på fremmedsprog, genreforståelse, litteraturpædagogik og praktisk-musiske arbejdsformer. e) Udvælgelse og bearbejdning af materiale fra medierne og i relation hertil brug af forskellige arbejdsmetoder og it-færdigheder. f) Interkulturel kompetence samt engelsk brugt som internationalt sprog ved kulturmøder. g) Arbejde med kultur og sprog i forhold til autentiske sproglige oplevelser, f.eks. i forbindelse med studieophold, studieture, praktik i udlandet, personlige og/eller virtuelle kontakter Fagets tilrettelæggelse Faget tilrettelægges med en første- og en andendel, hvor førstedelen afsluttes med en intern prøve. Den interne prøve tager udgangspunkt i følgende mål: a) Beherskelse af mundtligt og skriftligt sprog til personlig brug. 66 b) Grundlæggende færdighed i at beskrive og analysere sprog. c) Grundlæggende tekstkompetence samt viden om kulturog samfundsforhold i den engelsktalende verden. d) Grundlæggende viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen heraf i undervisningssammenhæng. Indhold Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Fagets områder Engelskfaget består af følgende overordnede indholdsområder: Fagdidaktik Sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence Litteratur, kultur og samfund. De studerende gennemgår en spiralisk progression inden for hvert af fagets områder dels med sigte på udviklingen af egne kundskabs- og færdighedsområder dels i et professionsrettethedsperspektiv, der sigter på planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i faget. Alle indholdsområder er repræsenteret i hele fagets forløb dog således, at fagets delemner fordeler sig på en første og en anden del. Første del: Fagdidaktik: Der arbejdes blandt andet med: Det engelske sprogs funktion og status globalt og i Danmark. Overblik over fremmedsprogsundervisningens historie og metoder, væsentlige forsknings- og udviklingsbaserede sprogindlærings- og sprogtilegnelsesteorier samt forskellige sprogopfattelsers indvirkning på sprogundervisning. Centrale fremmedsprogspædagogiske og fagdidaktiske problemstillinger, forskellige tilegnelsesstrategier, ordforrådsstrategier, receptive og produktive kommunikationsstrategier, læseindlærings- og læsetræningsstrategier samt den praktisk-musiske dimension i fremmedsprogsundervisningen. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning begyndende med korte, afgrænsede forløb frem mod mere selvstændigt udformede undervisningsforløb i samarbejde med de pædagogiske fag. Dette foregår i en formaliseret partnerskabsordning med praktikskolerne, således at der foregår et tæt samarbejde mellem de studerende og deres lærere i de pædagogiske fag og i

68 linjefaget samt deres praktiklærere. Sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence Der arbejdes blandt andet med: Engelsk som nationalsprog og internationalt sprog, herunder det engelske sprogs historie, udvikling samt regionale og sociale variation. Det engelske sprogs opbygning og funktion - teoretisk og praktisk - herunder fonetik, talesprog og skriftligt udtryk til de studerendes eget brug og til undervisningsbrug. Grundlæggende færdigheder inden for brug af hjælpemidler i form af elektroniske medier, informationsteknologi, håndbøger og evalueringsværktøjer, således at de studerende opnår indsigt i og erfaring med, hvordan anvendelsen af it kan kvalificere læreprocesser i forhold til mundtlig og skriftlig tekstproduktion og evaluering. Litteratur, kultur og samfund i en international kontekst Der arbejdes blandt andet med: grundlæggende tekstkompetence baseret på forskellige genrer inden for det udvidede tekstbegreb forhold vedrørende kulturel identitet og interkulturel kompetence, herunder internationale emner af generel karakter læsning af tekster, overvejende nyere autentiske tekster fra et bredt udsnit af de engelsksprogede lande. Prøve Den studerende udarbejder i forbindelse med undervisningen et antal studieprodukter. Emner og problemstillinger fra fire af disse danner grundlag for lodtrækning til prøven. Mundtlig prøve Den studerende trækker lod mellem fire studieprodukters emner og problemstillinger godkendt af underviseren som grundlag for lodtrækning. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 5 sider på baggrund af lodtrækningen. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige prøve. Anden del: På anden del udbygges ovenstående tre områder til yderligere at omfatte nedenstående. Fagdidaktik: Der arbejdes blandt andet med: kendskab til og anvendelse af fremmedsprogspædagogisk metode, teori og forskning/udviklingsarbejder gradvis mere selvstændig planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning samt refleksion over egen praksis i tæt samarbejde med de pædagogiske fag og praktikskolerne forskellige former for og metoder til evaluering/dokumentation og differentiering og udvikling af elevernes innovative kompetencer kriterier for valg og fremstilling af undervisningsmateriale og for anvendelse af fremmedsprogspædagogiske hjælpemidler, herunder it som understøttelse og forbedring af den enkelte elevs læringsmuligheder forskellige typer af tværgående emner og samarbejdsformer, herunder projektarbejde og innovative arbejdsformer i samarbejde med andre linjefag og de pædagogiske fag de særlige forhold, som gør sig gældende for elever, som ikke har dansk som modersmål organisations- og arbejdsformer, som understøtter sprogindlæring, herunder motivationsfaktorer og elevautonomi. Sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence Der arbejdes blandt andet med: Det engelske sprogs opbygning og funktion - teoretisk og praktisk - især med henblik på o analyse og vurdering af elevers mundtlige og skriftlige intersprog o analyse og beskrivelse/katego ri se ring af såvel litterære som ikke-litte rære tekster o analyse af mundtlig og skriftlig dis kurs o udvikling af de studerendes (skrift) sproglige kompetence til eget brug, til undervisningsbrug og til at kunne følge den internationale faglige og fagdidaktiske debat og forskning. Brug af hjælpemidler i form af elektroniske medier, informationsteknologi, håndbøger og evalueringsværktøjer, således at de studerende opnår indsigt i og erfaring med, hvordan anvendelsen af it kan kvalificere læreprocesser i forhold til mundtlig og skriftlig tekstanalyse og -produktion samt evaluering. Litteratur, kultur og samfund i en international kontekst Der arbejdes blandt andet med: Tekster inden for forskellige genrer og temaer, især med henblik på: 67

69 o forståelse af kulturmøder o udvikling af interkulturel kompetence o indsigt i kultur og samfundsforhold i engelsktalende lande. Læsning og læsestrategier. Kriterier for udvælgelse og anvendelse af litteratur i et fremmedsprogpædagogisk perspektiv. Forståelse af it i et moderne dannelsesperspektiv især med henblik på de muligheder, it skaber for elektroniske kulturmøder på engelsk i skolen såvel som i lærerstudiet Undervisnings-, arbejds- og evalueringsformer Undervisningen foregår i langt overvejende grad på engelsk. Der arbejdes individuelt og i grupper af forskellig størrelse. De primære aktiviteter er tekstlæsning, diskussioner, skriftlige og mundtlige opgaver samt oplæg og præsentationer fra såvel lærere som studerende, herunder udarbejdelse af opgaver og aktiviteter af didaktisk art. Der arbejdes desuden med faget som selvstudium, såvel i studiegrupper som individuelt. Undervisningen afspejler så vidt muligt skolefagets arbejdsformer. Der indgår desuden individuel såvel som gruppevejledning, praktisk-musiske læreprocesser, evalueringsværktøjer i form af fx opgaver, test, sprogpas, logbog og portfolio. De studerendes faglige udbytte af studiet evalueres og dokumenteres løbende under anvendelse af sprogportfolio og andre mundtlige og skriftlige evalueringsformer i et samarbejde mellem lærer og studerende. Fonetik kan afløses ved et kursus med mødepligt. Der gives en samlet karakter for den mundtlige prøve. Bilag 11 Historie Fagets identitet Undervisningen skal sikre, at de studerende erhverver sig viden om og forståelse af, hvordan mennesket gennem tiderne har sikret sin eksistens, påvirket fordelingen af goder, deltaget i dannelsen af fællesskaber og samfund samt opfattet og søgt at påvirke tilværelsens styrende kræfter. Den studerende skal derfor erhverve sig kronologisk forståelse for i en undervisning at kunne beskrive og forklare historiske sammenhænge, der sigter mod at øve eleverne i at bruge historisk viden og forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Det forudsætter, at den studerende kan reflektere over fagets identitet og mål med henblik på at planlægge, gennemføre og evaluere en væsentlig og vedkommende undervisning, der passer til elevernes forudsætninger. Prøve Den studerende udarbejder i forbindelse med undervisningen et antal studieprodukter. Emner og problemstillinger fra fire af disse danner grundlag for lodtrækning til prøven. Skriftlig prøve Opgaverne til prøven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven. Mundtlig prøve Prøven består af to dele 1. Prøve i sproglig analyse. Lodtrækning blandt lærervalgte tekster. Forberedelsestid med hjælpemidler: 45 minutter. 2. Den studerende trækker lod mellem fire studieprodukters emner og problemstillinger godkendt af underviseren som grundlag for lodtrækning. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 5 sider på baggrund af lodtrækningen. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige prøve. Der skal dokumenteres både faglig og fagdidaktisk kompetence Mål Målet er, at den studerende opnår kompetence til a) med udgangspunkt i praksis og anvendelse af didaktisk teori, at analysere og vurdere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder, b) at overveje og beskrive faglige mål og faglig progression med udgangspunkt i skolefagets bestemmelser og elevernes forskellige forudsætninger, c) at formulere sig om planer for undervisning og læring, hvor det faglige indhold perspektiveres til elevernes livsverden, d) at foretage en stofudvælgelse, der passer til elevernes niveau og lade kanonpunkterne indgå i et meningsfyldt samspil med det øvrige stof, e) ud fra skolefagets indhold og sigte og elevernes niveau og historiekultur at vælge og bruge hensigtsmæssige metoder til at evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udvikling, f) at tilrettelægge undervisning og læringssituationer, hvor faget funktionelt indgår i tværgående emner og problemstillinger, g) at være i dialog med elever og forældre i drøftelse af mål og evaluering, h) at anvende videnskabsfagets teorier og metoder, 68

70 i) at erhverve sig faglig viden, historisk overblik, kronologisk forståelse samt indsigt i forskellige måder at frembringe og bruge historie på, j) at forstå og reflektere over samspil mellem nutidsforståelser, fortidstolkninger og fremtidsforventninger, herunder it s, mediers og konteksters betydning for opfattelser af historiske forklaringer og sammenhænge, k) at formulere fagligt begrundede problemstillinger og l) at strukturere egen læring med henblik på at opnå indsigt i og at reflektere over professionsrelevante sammenhænge mellem videnskabsfag, linjefag og skolefag Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: a) Viden om og indsigt i forskellige historiedidaktiske teorier samt færdighed i at bruge disse i professionsfeltet. b) Indsigt i teorier om børns og unges læring og læringsforudsætninger med henblik på udvikling af deres forståelse og brug af historie i og uden for skolen, deres forståelse af sammenhænge og kronologi og deres forståelse af at være historieskabte og historiemedskabende. c) Færdigheder i at observere og analysere undervisning og elevernes udbytte med brug af relevant teori. d) Strategier for klasseledelse. e) Tilrettelæggelse og evaluering, valg af indhold, undervisningsmidler og fremgangsmåder i arbejdet med emner/ temaer og med problemstillinger. f) Brug af it og medier i undervisningen og i elevernes arbejde med disse både som informationskilder og som redskaber til formidling. g) Undervisningsformer, der tilgodeser varierede erkendelsesformer og måder at lære på, herunder klassesamtale, fortælling, æstetiske læreprocesser, problemløsende projektarbejde, historisk rekonstruktion, udveksling, ekskursioner, museer samt historie- og oplevelsescentre. h) Bestemmelser for skolefaget historie og deres udmøntning i praksis og skolefagets historie i samspil med samtidens forventninger til fagets kundskabs- og dannelsesmæssige opgaver. i) Forskellige syn på skolefagets indhold, stoforganisering og form. j) Nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder vedrørende undervisning og læring i faget, herunder komparative studier og udveksling. k) Sammenhænge mellem videnskabsfag og elevernes læringsforudsætninger som konstituerende for skolefaget. l) Skolefagets potentialer for funktionelt at indgå i samarbejde med andre fag. m) Samspil mellem brug af historie i og uden for skolen. n) Historiefaglig viden om emner/temaer eksemplarisk fordelt i tid og rum. o) Kundskaber og færdigheder i anvendelse af centrale teorier, metoder og begreber fra videnskabsfaget. p) Indsigt i samspil mellem faglig progression, elevernes historiebevidsthed og forudsætninger for at se deres egen historiekultur i et udviklingsperspektiv. q) Færdighed i at formulere fagligt relevante problemstillinger. r) Indsigt i brug af kilde- og materialekritik samt forudsætninger for at opstille synteser. s) Viden om linjefagets udvikling og videnskabsteoretiske placering, herunder forskellige opfattelser af historie. t) Kendskab til fagets samspil med andre fag og videnskaber. u) Faglige forudsætninger for reflekteret at vælge eksemplariske emner/temaer. v) Indsigt i lokale, nationale, regionale og globale emner/ temaer fra alle tidsepoker. w) Indsigt i forskellige tidsregninger og principper for periodisering. x) Indsigt i samspil mellem kontinuitet og forandring, aktualisering og distancering. y) Kundskaber om og refleksionskompetence i relation til kulturmøder, køn, etnicitet og social stratifikation. z) Viden om og forståelse af identitetsarbejde og skiftende fællesskabers rolle i historien Fagets tilrettelæggelse Faget tilrettelægges med en første- og en andendel, hvor førstedelen afsluttes med en intern prøve. Den interne prøve tager udgangspunkt i følgende mål: a) Analyse og vurdering af faglige problemstillinger og handlemuligheder. b) Beskrivelse af faglige mål og faglig progression. c) Anvendelse af eksempler fra videnskabsfagets teorier og metoder. d) Dokumentation af faglig viden, historisk overblik og kronologisk forståelse. Indhold Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Fagets indhold og organisering Historiefagets bærende og gennemgående indholdsområder er følgende: Fagdidaktik og professionsudøvelse Historiefagets teorier og metoder Historiefaglige emner og temaer, kronologi og sammenhængsforståelse. Undervisningen er organiseret i en række studieforløb, der 69

71 sigter mod udviklingen af egne kundskabs- og færdighedsområder i et professionsrettet perspektiv, herunder erfaring med og analyse af planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i skolefaget. Historiefagets identitet og indholdsområder er repræsenteret i hele fagets forløb, såvel på første del som på anden del. Den faglige og didaktiske udvikling finder sted i løbet af både første og anden del og som et samlet hele. I hele linjefagets forløb tilrettelægges undervisning og studium med udgangspunkt i følgende indholdsområder og kriterier i varierende omfang, og disse danner grundlag for fagets progression: Studieforløb med udgangspunkt i emner og temaer fra forskellige tidsperioder og samfundstyper fordelt på forskellige geografiske områder, således at internationale, regionale og lokale samfundsforhold dækkes. Studieforløb med udgangspunkt i didaktiske emner, undervisningsrettede analyser og eksempler og forskellige formidlingsmæssige aspekter m.v. Studieforløb med udgangspunkt i folkeskolens fagformål for historie som en væ sentlig rettesnor for at sikre professionsrettetheden I studieforløbene arbejdes med forskellige slags brug af historien, som de studerende møder i og uden for historiefaget. Heri indgår fx arbejdet med, film, TV, pc-spil, it og internet, billeder og fortællinger. Der inddrages nationale og internationale forskningsresultater og udviklings- og forsøgsarbejder, der er relevante for faget, og som kan medvirke til at udfordre og udvikle den studerendes forståelse af faget, både i læreruddannelsen og i folkeskolen. I studieforløbene inddrages historiefagets globale dimension samt fagets indhold og didaktik i en flerkulturel skole med henblik på styrkelse af den studerendes interkulturelle kompetenceudvikling. Undervisningen tilrettelægges efter drøftelse mellem lærer og studerende og udmøntes i studieplaner. I forbindelse med den studerendes arbejde med historiefaget i skolen arbejdes der tillige med overvejelser over elevers læsning, deres skriftlige og mundtlige fremstilling, anvendelse af it i undervisningen, samt anvendelse af forskellige evalueringsformer og -værk tøjer med henblik på at måle og udvikle elevers udbytte af undervisningen. Undervisnings-, arbejds- og evalueringsformer Tilrettelæggelsen af studiet sigter mod at udvikle den studerendes medansvar for og deltagelse i undervisningen samt at styrke den studerendes faglige og pædagogiske kompetence på eksemplarisk vis. Efter aftale arbejdes der med varierede studie- og arbejdsformer som dialogbaseret holdundervisning, gruppearbejde, oplæg fra de studerende, selvstændige studier, produkter baseret på it- og anden teknologi, værkstedsarbejde eller andre former for praktisk-musiske formidlingsformer samt studieprodukter af skriftlig og mundtlig art. I tilknytning hertil arbejdes der med at udvikle den studerendes sprogfærdighed, i særlig grad i relation til faglige udtryksformer og begreber. Ekskursioner og studieture indgår som en integreret del af studiet. Refleksioner over anvendte undervisnings- og arbejdsformer er en del af den løbende interne evaluering i faget. De studerendes faglige udbytte af studiet evalueres og dokumenteres løbende under anvendelse af forskellige mundtlige og skriftlige evalueringsformer i et samarbejde mellem lærer og studerende, herunder i tilknytning til de udarbejdede studieprodukter. Linjefaget og praktikken Undervisningen tilrettelægges i tilknytning til praktikfagets mål og de centrale kundskabs- og færdighedsområder. De studerendes praktikerfaringer og praktik i linjefaget indarbejdes i tilrettelæggelse af undervisningen under hensyntagen til praktikfagets progression. Skoleperiode, praktikseminar i samarbejde med de pædagogiske fag, forberedelse til og efterbehandling af praktikken, udarbejdelse af didaktisk begrundede undervisningsforløb og evalueringsformer indgår som en integreret del af linjefagsundervisningen og i de studerendes arbejde med studieprodukter. Første del: På fagets første del arbejdes med fagets grundlæggende begreber i de tre overordnede indholdsområder. Der lægges ved linjefagsstudiets start vægt på kronologisk overblik og sammenhængsforståelse, men alle fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder inddrages. Prøve Skriftlig prøve Opgaven til prøven stilles af Læreruddannelsen i Århus. Tidsramme: 3 timer. Bedømmelse: Bestået / Ikke bestået. Anden del: På fagets anden del kvalificeres de grundlæggende begreber, teorier og metoder og udbygges og nuanceres igennem de studerendes arbejde med faget, deres praktikerfaringer, særligt tilrettelagte studieforløb og historiefagets samspil med læreruddannelsen øvrige fag i et professionsrettet perspektiv. I fagets anden del arbejder den studerende med udvikling af større faglig og didaktisk fordybelse, en mere kvalificeret og 70

72 selvstændig tilegnelse af stoffet og en større kompleksitet i opgaveløsningen. I det omfang det er muligt, kan linjefagsholdet eller grupper af studerende samarbejde om konkrete problemstillinger og relevante forløb med praktikskoler og andre formidlingsinstitutioner. Der kan ligeledes arbejdes med projektorienterede forløb inden for hi sto riefaget eller i samarbejde med læreruddannelsens øvrige fag. Prøve Den studerende udarbejder i forbindelse med undervisningen et antal studieprodukter. Emner og problemstillinger fra fire af disse danner grundlag for lodtrækning til prøven. Mundtlig prøve Den studerende trækker lod mellem fire studieprodukters emner og problemstillinger godkendt af underviseren som grundlag for lodtrækning. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 5 sider på baggrund af lodtrækningen. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige prøve. I prøven inddrages både faglige og fagdidaktiske emner. Bilag 12 Idræt Fagets identitet Idrætsfagets kerne er undervisning i, om og gennem bevægelse i en tæt kobling mellem praksis og teori. Centralt i idrætsfaget er samspillet mellem den kropslige, den kulturelle og den didaktiske dimension belyst ud fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. Faget bidrager til at fremme den almene sundhed Mål Idrætsfaget i læreruddannelsen skal give den studerende kompetence til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere samt udvikle en alsidig undervisning i folkeskolen, der giver glæde og lyst til at fastholde gode, livslange idrætsvaner og fremmer almen sundhed i et dannelsesmæssigt perspektiv. Den studerende skal tilegne sig kompetence i a) alsidige kropslige og idrætslige færdigheder, herunder idræt som sport, leg, motion, æstetiske bevægelsesaktiviteter og aktiviteter i naturen, b) at anvende egne og andres oplevelser, iagttagelser og erfaringer i forståelsen af lærerarbejdet i idræt i pædagogisk og didaktisk sammenhæng, c) at anvende viden om og forståelse af humanbiologisk og humanistisk idrætsteori i relation til børn og unges fysiske udvikling, aktivitet og sundhed, d) at foretage løbende evalueringer af klassens og den enkelte elevs faglige, kropslige og almene udvikling og herudfra udvikle læseplaner inden for gældende og fremtidige rammer, e) at analysere, vurdere og anvende relevant fagdidaktisk, sundhedsmæssig og idrætsfaglig forskning og f) at inddrage it, således at denne teknologis muligheder for at udvikle emner, begreber og metoder bliver en integreret del af faget Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik Indholdet er: a) Planlægning, gennemførelse og evaluering i idrætsundervisningen. b) Kendskab til den sundhedsmæssige betydning af alle former for fysisk aktivitet hos børn og forståelse af baggrunden for de officielle anbefalinger, hvad angår børns fysiske aktivitet. c) Betydningen af de læreprocesser, der er forbundet med det kropslige, det fysiske og det kognitive. d) Refleksion og perspektivering ud fra oplevelser med egen krop. e) Integration af kropslige arbejds- og udtryksformer i andre fag i bl.a. tværfaglige sammenhænge og projekter. f) Skriftlig og mundtlig anvendelse af begreber fra fagets praksis og teori til brug for analyse af undervisning og læring. g) Progression og differentiering i undervisningen, herunder kønsintegreret eller kønsadskilt undervisning. h) Anvendelse af varierede evalueringsmetoder og værktøjer til afdækning af færdigheder og kundskaber. i) Analyse og vurdering af undervisningsmidler, herunder særlige læringsaspekter ved anvendelse af it. j) Vurdering af de fysiske rammers betydning for idrætsundervisningen samt kompetence i at tilrettelægge og udføre undervisning i forskellige fysiske omgivelser, herunder aktiviteter i vand. k) Skolefagets begrundelse, form og indhold set i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv. l) Skolefagets muligheder for udvikling begrundet ud fra nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde. m) Idrætsfaget som videnskabsfag og videnskabsteori relateret til faget, herunder generelle videnskabelige metoder. 71

73 Udvikling af egne alsidige idrætslige færdigheder og kompetencer begrundet ud fra: a) Alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter inden for såvel klassiske som nye idrætter. b) Indsigt i betydningen af kropslige udtryk og erkendelse gennem kroppen. c) Viden om og indsigt i biologiske og humanistiske stofområder i relation til børn og unges fysiske, psykiske og sociale udvikling. d) Viden om sundhed i forhold til sociale forhold, levevilkår og livsstil, indsigt i fysiologiske og motoriske analysemetoder samt kendskab til handlemuligheder. e) Viden om idrættens traditioner, kulturer og værdier, herunder idrætsfagets identitet, bevægelseskulturer og dannelsesaspekter samt forhold vedrørende organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som gruppeniveau. f) Færdighed i at skabe sikkerhed i undervisningen, kendskab til forebyggelse af idrætsskader og undervisning i førstehjælp ved idrætsskader Fagets tilrettelæggelse Faget tilrettelægges med en første- og en andendel, hvor førstedelen afsluttes med en intern prøve. Den interne prøve tager udgangspunkt i følgende mål: a) Den studerende har udviklet kompetence til at anvende viden om og forståelse af humanbiologisk og humanistisk idrætsteori i relation til børn og unges fysiske udvikling, aktivitet og sundhed i et samspil med egne alsidige kropslige og idrætsfærdigheder i et didaktisk perspektiv. Indhold Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Indholdets organisation Idrætsstudiet er bygget op med en første og en anden del. Undervisnings- og arbejdsformer Studiet tilrettelægges i et samarbejde mellem lærere og studerende. Der indgår holdundervisning, studiegruppearbejde og individuelt arbejde. I studieforløbet skal den studerende arbejde selvstændigt med at udvikle og tilegne sig praktiske færdigheder, faglig fantasi og teoretisk indsigt inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Fagets samspil med praktik og med andre fag I undervisningen arbejdes der med at skabe sammenhæng til folkeskolens praksis. I forbindelse med en praktikperiode udarbejdes et begrundet undervisningsforløb med fokus på opstilling af undervisnings- og læringsmål, årsplan, forældrebrev m.m. i samarbejde med kolleger, forældre og elever. Idrætsfaget kan indgå i mange forskellige tværfaglige emner og sammenhænge og herigennem være med til at perspektivere og forbinde forskellige erkendeformer. Den studerendes sprogfærdighed I forhold til de studerendes løbende refleksion, portfolio, oplæg samt skriftlige produkter arbejdes der med at udvikle de studerendes mundtlige og skriftlige sprogfærdighed og tilegnelse af fagfaglige begreber. Desuden arbejdes der med evnen til og betydningen af at kunne aflæse og kommunikere med kroppen. Internationale emner I studiet arbejdes med idrætstraditioner og kropskulturelle emner fra andre lande og kulturer Børns sprogfærdighed, læseindlæring og læsetræning I studiet indgår overvejelser om fagets muligheder for at bidrage til børns mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder herunder et fagligt sprog samt hvilken betydning bevægelse, fysisk aktivitet og motorisk udvikling kan have for koncentration, selvopfattelse og læseindlæring. Informations- og kommunikationsteknologi anvendes bl.a. til informationssøgning, til digital billedbehandling, til præsentation af studieprodukter og som fagspecifikt analyseredskab og planlægningsværktøj. Informationsog kommunikationsteknologi er således en integreret del af faget. Forskning og udvikling Nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder vil indgå i studiet med henblik på at bidrage til fagets udvikling herunder analyse, udvikling og anvendelse af ny faglig viden. Desuden lægges vægt på, at de studerende med deres idéer og kritisk stillingtagen er med til at videreudvikle faget. Skoleelevers innovative kompetencer Der vil løbende indgå overvejelser om hvordan idrætsfaget kan bidrage til at udvikle og stimulere børns fantasi, kreativitet og handlekraft. Evaluering og dokumentation i læreruddannelsen Målsætning og evaluering er centrale begreber i undervisningen og vil indgå i forbindelse med alle forløb. Forskellige evalueringsværktøjer vil blive anvendt for at fremme og dokumentere den studerendes egen læring og lærerfaglige udvikling. 72

74 Evaluering og dokumentation i folkeskolen Evalueringsværktøjerne perspektiveres og diskuteres løbende i forhold til anvendelse i folkeskolen. I forbindelse med praktikperioder arbejdes der med at udvælge og anvende relevante evalueringsværktøjer, som kan dokumentere og fremme folkeskoleelevernes læring og udvikling. Første del: Første del: Studiets første del forløber over to studieår og fokuserer på følgende: Temaer: Leg og motorik Sundhed Identitet og kropskultur Formidling Indholdsområder: Leg og motorik Boldbasis og -spil Redskabsgymnastik og -aktiviteter Dans og bevægelse. Indholdsområderne belyses praktisk og teoretisk og sættes ind i en didaktisk og pædagogisk sammenhæng i forhold til den kommende lærerprofession. Der vil i studiets første del blive lagt vægt på den studerendes tilegnelse af grundlæggende færdigheder og kundskaber inden for områderne samt på muligheden for at koble områderne, eksperimentere og anvende faglig fantasi. Naturvidenskabelig, humanistisk og samfundsvidenskabelig teori vil indgå i arbejdet med de forskellige områder og temaer. Prøve Prøven er mundtlig og praktisk. Fællesdelens fire temaer er grundlaget for lodtrækning. Den studerende forbereder et alsidigt program med praktiske idrætsfærdigheder, hvor progressioner, varierede metoder og sikkerhedsaspektet indgår. Det alsidige praktiske program udarbejdes i grupper á max fire studerende. Praktisk og mundtlig prøve Prøven består af en praktisk del og en mundtlig del. 1. Praktisk del. Den studerende viser, alene eller i gruppe, det forberedte program. 2. Mundtlig del. Den studerende trækker dagen før den mundtlige del af prøven lod mellem de fire temaer. Det lodtrukne tema danner baggrund for en samtale, der inddrager og relaterer til den viste praksis. Der gives en samlet bedømmelse af den praktiske og den mundtlige del af prøven. Anden del: På studiets anden del arbejdes der videre ud fra fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder gennem alsidige idrætsdiscipliner og -aktiviteter. I løbet af studiet indgår afløsningsområderne: Friluftsliv og -aktiviteter Løb, spring, kast og atletik. Svømmebasis og vandaktiviteter. Tilbud om svømmelæreruddannelse. Prøve Prøven er mundtlig og praktisk. Som grundlag for lodtrækning formulerer underviseren en række spørgsmål, der dækker faget bredt. Den studerende forbereder et begrundet alsidigt program af praktiske idrætsfærdigheder, hvor progressioner, varierede metoder og sikkerhedsaspektet indgår Praktisk og mundtlig prøve Prøven består af en praktisk del og en mundtlig del. 1. Praktisk del. Den studerende viser, alene eller i gruppe, det forberedte program. 2. Mundtlig del. A)Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 5 sider med udgangspunkt i det praktiske program. I den skriftlige opgave skal der indgå en overordnet beskrivelse og faglig begrundelse af praksisprogrammet til prøven i forhold til emne og problemstilling. Opgaven danner udgangspunkt for såvel praktisk som mundtlig prøve, men indgår ikke i bedømmelsen. B) Den studerende trækker dagen før den mundtlige del af prøven lod mellem de af underviseren stillede spørgsmål. Det lodtrukne spørgsmål besvares bl.a. ved at inddrage og relatere til den viste praksis. Der gives en samlet bedømmelse af den praktiske og den mundtlige del af prøven. 73

75 Bilag 13 Billedkunst Fagets identitet I billedkunst defineres billeder bredt som visuelle kommunikative udtryk, og faget integrerer således arbejdet med nutidige og forskellige historisk og kulturelt forankrede billedgenrer og -medier. Billedmæssige kvalifikationer og kompetencer udvikles på baggrund af billedmæssig viden, forståelse og udtryksfærdighed og sættes i billedkunstfaget i et samspil med fagdidaktiske kundskaber og færdigheder, så der herigennem dannes grundlag for udvikling af såvel faglige som tværfaglige undervisningskompetencer. Undervisning i faget sigter desuden mod udvikling af specifikke kompetencer i at anvende billedmæssige fremstillingsformer og forskellige, herunder elektroniske, billedmedier som redskab for kommunikation, formidling og undervisning i skolen generelt Mål Målet er, at den studerende opnår kompetence i a) at forbinde og anvende skolefagets hovedområder og fagdidaktik i en begrundet og reflekteret undervisning i billedkunst, b) at kommunikere i, differentiere mellem og reflektere brugen af forskellige billedmæssige fremstillingsformer, genrer og medier, c) at udvælge, begrunde og formidle relevante faglige indholdsaspekter og relevante undervisnings- og arbejdsmetoder, d) at udvælge, begrunde og evaluere mål med undervisning i billedkunst under hensyntagen til centrale bestemmelser om faget i skolen og i forhold til elever på forskellige klassetrin og med forskellige forudsætninger, e) at planlægge, gennemføre og evaluere billedmæssige fremstillingsprocesser under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende, når der arbejdes med æstetisk fremstilling og med forståelse af sådanne processers potentiale i forhold til udvikling af erkendelse og af elevers innovative kompetencer, f) at analysere, reflektere, diskutere, udvikle og formulere sig kvalificeret i skrift og tale om undervisning i billedkunst i forskellige kontekster og i samspil med forskellige målgrupper; herunder elever og forældre og g) at bruge billedmæssige fremstillingsformer og forskellige billedmedier og it som redskaber i lærerprofessionen generelt og til kommunikation, formidling og undervisning i billedkunst og i andre fag Centrale kundskabs- og færdighedsområder Med henblik på udvikling af undervisningskompetence i faget står arbejdet med fagdidaktik centralt og relaterer sig til de faglige studier i billedfremstilling og billedkundskab. I den forbindelse inddrages resultater af relevant forskning og udviklingsarbejde. Indholdet er: a) Viden om og færdigheder i at begrunde, tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere undervisningsforløb med progression og mål i forhold til elever på forskellige klassetrin og med forskellige forudsætninger. b) Viden om og færdigheder i at anvende relevante metoder til differentiering og evaluering af undervisning i faget. c) Viden om og forståelse af lærings- og udviklingspotentialer ved fremstillende, receptivt og analytisk arbejde med forskellige former for billedmæssige udtryk, herunder billedmæssige fremstillingsprocessers potentiale i forhold til udvikling af erkendelse og af elevers innovative kompetencer. d) Begreber om visuelle kvalifikationer og kompetencer relateret til det globaliserede samfund, arbejdslivet, fritids- og kulturlivet og til undervisning og formidling. e) Skolefagets udvikling, herunder fagsyn, begrundelser, indhold og centrale bestemmelser om faget i skolen Fagområder i linjefaget Billedmæssige kvalifikationer og kompetencer hviler på billedmæssig viden, forståelse og udtryksfærdighed og udvikles i et samspil mellem praktisk billedfremstillende og billedkundskabsmæssige studier. Inden for billedfremstilling arbejdes der praktisk undersøgende, eksperimenterende og analytisk reflekterende med fremstilling af billeder. Der arbejdes inden for følgende kategorier med forskellige afsæt og med varieret anvendelse og kombination af materielle og elektroniske billedmedier: a) Billedkategorier, der refererer til kunstbilleder. b) Billedkategorier, der refererer til børne- og ungdomskultur. c) Billedkategorier, der refererer til mediebilleder og visuel kommunikation. d) Billedkategorier, der refererer til andre visuelle kulturfænomener Inden for billedkundskab arbejdes der med følgende indhold: a) Historiske og samtidige genrer inden for dansk og international kunst. b) Analyse- og samtalemetoder, der bidrager til oplevelse, beskrivelse, refleksion, fortolkning og sammenligning 74

76 af billedmæssige udtryk, og som kan anvendes som redskaber i forbindelse med undervisning, vejledning og evaluering i faget. c) Teorier og problemstillinger til belysning af kulturelt forankrede billedmæssige koder. d) Teorier og problemstillinger til belysning af forskelle og ligheder mellem billedsprog og verbalsprog. e) Teorier og problemstillinger til belysning af visuel kommunikation, visuel kultur samt billedsyn, kunst- og æstetiksyn. Indhold Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus I faget billedkunst forstås billeder som alle former for visuelle udtryk. Fagets hovedområder: Billedfremstilling, Billedkundskab, visuel kommunikation og fagdidaktik indgår i tæt samspil med henblik på at udvikle billedsproglige færdigheder og opnå undervisningskompetence gennem en reflekteret praksis. Billedarbejdet omfatter eksperimenterende og undersøgende processer og tager udgangspunkt i tematiske eller formelle problemstillinger. Billedarbejder omfatter overvejelser vedrørende billeders indhold, form og funktion samt emner og temaer, som har betydning i relation til det personlige og det kulturelle, herunder emner, som kan bidrage til indsigt i andre kulturers billedformer. Indholdets organisation Fagets emner, temaer og discipliner har ikke en på forhånd given rækkefølge, men fastlægges afhængig af den aktuelle situation, samspillet med andre fag, indholdet i de studerendes praktik og de fysiske rammer. Den nærmere fastsættelse af indhold sker efter drøftelse med de studerende. Der veksles i undervisningen mellem teoretisk og praktisk arbejde. En væsentlig del af studiet, herunder fortrolighed med fagets håndværksmæssige side, foregår individuelt. Afhængigt af indholdet lægges der vægt på varierede undervisnings-, studie- og arbejdsformer. Den faglige progression forstås som en erfaringsudvikling fra det enkelte til det mere komplekse. Den studerende reflekterer over og opnår kompetence vedrørende samspillet mellem billeders indhold, form, funktion og betydning i forhold til valg af genre, medie, metode og materialer. Samspil med praktik Praktikken er en integreret del af undervisningens indhold og danner sammen med fagdidaktisk teori baggrund for, at den studerende kan udvælge mål, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i billedkunst. Den studerendes sprogfærdighed Billedkunstfaget har sit fokus på udvikling af billedsproget som udtryks- og kommunikationsform. Som følge heraf indgår den mundtlige billedsamtale som en integreret del af undervisningen med det sigte at nuancere de studerendes evne til med faglige begreber at karakterisere såvel personligt forankrede billedudtryk som den visuelle kulturs mange fremtrædelsesformer. Børns sprogfærdighed Som en del af undervisningen arbejdes med forskellige analyse- og samtaleformer, der i skolefaget kan bidrage til børns italesættelse af en billedmæssig oplevelse, spændende fra beskrivelse over analyse til fortolkende perspektiver. Ligeledes indgår overvejelser om, hvordan billedsamtalen som proces og evalueringsform i skolefaget nuancerer både barnets billed- og verbalsprog. Informations og kommunikationsteknologi er et integreret redskab i undervisningen såvel til informations- eller inspirationssøgning, som i form af medier for billedlige formidlings-, udtryks- og fremstillingsformer fx computercollager, video, powerpoint præsentationer, hjemmesider m.m. Skoleelevers innovative kompetencer I mødet med visuelle billedformer oplever eleverne, at de æstetiske sprog kan kommunikere både reelle og emotionelle aspekter, som det diskursive sprog ikke kan udtrykke. Billedarbejdet omfatter undersøgende og eksperimenterende processer, som understøtter udvikling af innovative kompetencer. Evaluering og dokumentation i læreruddannelsen Der arbejdes med varierede evalueringsformer i forhold til målsætninger for de enkelte undervisningsforløb med det sigte at reflektere billedkunstfagets særlige erkendelsesformer. Der arbejdes indledningsvis i forløb med et fælles udgangspunkt under anvendelse af forskellige arbejdsformer. I sidste del af studiet arbejdes med et selvvalgt, tematisk billedarbejde. Internationale emner Kulturteknikker, som afspejler den globale verden, er integreret i faget, og centrale internationale problemstillinger kan være i fokus i forhold til valg af emne i undervisningen. 75

77 Forskning og udvikling Dele af den udvalgte litteratur omfatter aktuelle faglige problemstillinger. Prøve Læreren formulerer et antal problemstillinger, der danner grundlag for lodtrækning til den afsluttende prøve. Problemstillingerne skal tilsammen være dækkende for fagets mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, og de skal enkeltvis lægge op til såvel faglig som didaktisk refleksion. Den studerende skal gennem studiet have fremstillet en række billeder til en udstilling, der kan repræsentere såvel bredde som dybde i billedarbejdet i relation til fagets indhold i skolen og i uddannelsen. Mundtlig prøve Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 5 sider på baggrund af den lærerstillede lodtrukne problemstilling. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men indgår ikke i bedømmelsen. Prøven består af to dele 1. En samtale om udstillingen. 2. En samtale med udgangspunkt i den skriftlige opgave og dertil knyttet billed materiale. Der gives en karakter som en samlet bedømmelse af udstillingen og præstationen ved den mundtlige prøve. Bilag 14 Biologi Fagets identitet Biologi i læreruddannelsen handler om, hvordan den studerende kan bruge viden om levende organismer og deres omgivende miljø til at varetage og videreudvikle en varieret og fagligt udbytterig biologiundervisning i skolen med fokus på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer. Centralt for linjefaget er forhold om miljø, evolution, sundhed og praktisk anvendelse af biologi, der danner baggrund for stillingtagen i forhold omhandlende menneskets samspil med naturen og den samfundsmæssige udnyttelse og anvendelse af biologi. Endvidere er koblingen mellem modeller, teorier og praktisk-eksperimentelt arbejde væsentlige elementer i faget Mål Målet er, at den studerende tilegner sig faglige og didaktiske kompetencer i at undervise i skolefaget biologi. Den studerende skal tilegne sig kompetence til a) at forestå en biologiundervisning, der tager udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser, og som udvikler og vedligeholder glæden ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger, b) at målsætte, tilrettelægge, planlægge og gennemføre biologiundervisning på baggrund af en analyse og vurdering af skolefagets indhold, herunder praktiskeksperimentelt arbejde, c) at overveje og beskrive faglige mål ud fra et kendskab til elevers læringsforudsætninger i relation til naturfagene, d) at skabe og vedligeholde et overblik over biologifagets karakteristika på baggrund af natur/teknikundervisningen og i samarbejde med skolens øvrige naturfag på 7. til 9. klassetrin, e) at diskutere problemstillinger med biologisk indhold i forhold til eget og andres fagsyn med henblik på at kunne forestå og udvikle en almendannende biologiundervisning, der kan danne grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen, f) at inddrage fagets særlige forudsætninger i flerfagligt samarbejde med andre undervisere i skolens naturfagsundervisning i 1. til 9. klasse samt andre af skolens tværgående emner og problemstillinger, g) at diskutere skole- såvel som læreruddannelsesfagets indhold i et større perspektiv, historisk-erkendelsesmæssigt samt i forhold til samfundsudviklingen, h) at kunne formulere og vurdere faglige mål og progression i naturfaglige kompetencer, herunder progression i forhold til elever med forskellige forudsætninger, i) at kunne foretage begrundede valg af relevante former for undervisningsmaterialer, herunder it-baserede, j) at evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udgangspunkt og udvikling ved brug af varierede evalueringsformer og k) at overveje og begrunde eksempler på fagmetodik i skolefaget biologi, herunder inddragelse af it som fagdidaktisk værktøj og medie Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik Indholdet er: a) Fagdidaktik med udgangspunkt i centrale, eksemplariske problemstillinger fra videnskabs- og skolefaget. b) Praktisk-eksperimentelt arbejde, herunder sikkerhedsmæssige aspekter. c) Observation, analyse og vurdering af biologiundervisning i forbindelse med praktikforløb og eget studieforløb. 76

78 d) Overvejelser over progression og differentiering af biologiundervisning på baggrund af et kendskab til elevers forforståelse, begrebsdannelse og andre læringsforudsætninger. e) Analyse og vurdering af undervisningsmidler, herunder it-baserede. f) Analyse af skolefagets begrundelse, formål, indhold og historiske udvikling. g) Analyse af evaluering, dokumentation og brug af test og evalueringsresultater i linjefaget og skolefaget. h) Analyse af forskellige fagsyn. i) Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde inden for undervisning i biologi og andre naturfag. j) Udviklings- og samarbejdsmuligheder i biologi og de øvrige skolefag. k) Biologifaget i samspil med det omgivende samfund, herunder både forvaltning, erhverv, interesseorganisationer og etiske problemstillinger. l) Videnskabsfaget biologi og videnskabsteori set i relation til skolefaget, herunder fagidentitet, metoder og udviklingsperspektiver Faglige teorier, begreber og arbejdsformer Indholdet er: a) De levende organismer og deres omgivende natur mhp. at kunne illustrere væsentlige biologiske begreber, teorier og sammenhænge samt vurdere og diskutere miljøproblemer, naturforvaltning og bæredygtig udvikling. b) Sundhed og fysiologi i et biologisk perspektiv, herunder basale fysiologiske funktioner og cellulære processer. Der inddrages sundhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med livsstil, levevilkår og livskvalitet. c) Genetik, evolutions- og adfærdsbiologi, herunder indsigt i naturvidenskabelige teorier om biologisk evolution, basale genetiske forhold samt adfærd. d) Biologiens anvendelse i produktion, bioteknologi, naturog sundhedsforvaltning I arbejdet med ovenstående områder inddrages: a) Praktisk-eksperimentelt arbejde, herunder feltbiologi med henblik på at kunne planlægge, gennemføre, vurdere og evaluere undersøgelser i laboratoriet og naturen samt varetage ansvaret for ekskursioner i naturen og til virksomheder. b) Økologiske, udviklingsmæssige, samfundsmæssige og etiske perspektiver. c) It som fagdidaktisk værktøj og medie. Indhold Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Indholdets organisation Naturundersøgelser og udeundervisning prioriteres i de perioder af året, hvor det er muligt. Derfor vil perioden før og efter sommerferien fokusere på aktiviteter i naturen. I den mellemliggende periode studeres overvejende i faglokalet, hvor det eksperimentelle arbejde i laboratoriet er centralt. Undervisningen organiseres omkring en række temaer: Økosystemer og feltbiologi Der arbejdes i dette tema med følgende emner: biotopundersøgelser, plante- og dyrebestemmelse, økologi - herunder stofkredsløb, natursyn og naturforvaltning. Undervisningen tilrettelægges, så økologiske sammenhænge videst muligt belyses ud fra de studerendes egne undersøgelser og iagttagelser i naturen, og sættes i relation til menneskets påvirkning af naturen. Den levende organisme Der arbejdes i dette tema med følgende emner: human fysiologi, zoofysiologi, plantefysiologi, sundhed og cellebiologi. Undervisningen tilrettelægges, så de studerende selv planlægger og udfører forsøg og undersøgelser samt arbejder projektorienteret med forskellige sundhedsproblematikker. Livets oprindelse og udvikling Der arbejdes i dette tema med følgende emner: genetik, evolution og systematik. Undervisningen tilrettelægges, så de studerendes egne undersøgelser og arbejde med it-baserede læringsmidler danner baggrund for udforskning af faglige begreber og sammenhænge. Biologiens anvendelse Der arbejdes i dette tema med følgende emner: primære erhverv, adfærds biologi, dyrevelfærd, mikrobiologi, bioteknologi, bæredygtig udvikling og etik. Undervisningen tilrettelægges, så de studerende i grupper arbejder med et selvvalgt projekt, der kan inddrage ovenstående emner. Det praktisk og eksperimenterende arbejde integreres i alle ovenstående temaer og har en væsentlig rolle i undervisningen og danner grundlag for vurdering og diskussion af felt- og laboratoriearbejdets anvendelse og muligheder i biologiundervisning. Fagdidaktikken er en integreret del af undervisningen i alle temaer. Der arbejdes med lærebøger til folkeskolen, og undervisningen perspektiveres løbende til biologiundervisnin- 77

79 gen i folkeskolen. De didaktiske emner knyttes til og understøttes af relevante faglige temaer. I løbet af sommerperioden mellem første og andet år udarbejder hver studerende et herbarium og en samling af smådyr bestående af mindst 50 forskellige arter fordelt over nogle bestemte karakteristiske plantefamilier og dyreordner. Det indsamlede materiale afleveres og godkendes af læreren i slutningen af september på andet år. Undervisnings- og arbejdsformer Der arbejdes praktisk og eksperimenterende i alle temaer og der lægges vægt på at den studerende lærer at færdes forsvarligt og hjemmevant både i naturen og i laboratoriet. Alle studerende deltager i planlægningen og afvikling af en eller flere ekskursioner. Fagdidaktikken behandles ved diskussioner af undervisningsfaglige problemstillinger og ved praktisk arbejde med øvelsesvejledninger, evaluering, undervisningsplaner og formidlingsøvelser. Undervisningen veksler mellem holdundervisning, gruppearbejde og projektarbejde med øget vægt på projektarbejde undervejs i forløbet. Fagets samspil med praktik og andre fag Skolefaget biologi bygger videre på det, eleverne har lært i natur/teknik, hvorfor progressionen fra dette fag indgår i det fagdidaktiske arbejde. Der arbejdes i forbindelse med det faglige tema fysiologi og sundhed med indholdsområder fra faget sundheds- seksualundervisning og familiekundskab. De studerendes oplevelser og erfaringer fra praktikken inddrages løbende i undervisningen, ligesom der i praktikperioderne arbejdes med opgaver formuleret i undervisningen. De studerende sprogfærdighed I arbejdet med linjefaget indgår vejledning af de studerende i forbindelse med udvikling af deres mundtlige og skriftlige fagspecifikke sprogfærdigheder. Internationale emner Med afsæt i lokale emner og problemstillinger perspektiveres løbende til globale forhold og sammenhænge. Klasseledelse og skole-hjemsamarbejde Kommunikationsformer i klassen og i skole-hjemsamarbejdet indgår i arbejdet. Børns sprogfærdigheder, læseindlæring og læsetræning I arbejdet med linjefaget indgår overvejelser om udvikling af elevernes naturvidenskabelige sprogbrug og læsning af biologisk faglitteratur med hovedvægt på samspil mellem hverdagssprog og fagsprog. inddrages i alle fagets emner og projektforløb. It anvendes til dataopsamling, informationssøgning, optagelse af billed- og videomateriale fra mikroskop og stereolup, faglige undervisningsprogrammer og formidling ved hjælp fx af elektronisk tavle, hjemmesider og præsentationsprogrammer. Arbejdet med It i faget danner grundlag for vurdering og diskussion af informationsteknologiens anvendelse og muligheder i biologiundervisningen. Forskning og udvikling I valg af litteratur og andre undervisningsmaterialer til arbejdet i linjefaget indgår nyere artikler fra forskning og udviklingsarbejder. Den studerende øves i at læse og anvende den særlige sprogbrug, som benyttes i forsknings- og udviklingsarbejder. Skoleelevers innovative kompetencer Der arbejdes i faget med, hvordan kreative lærerprocesser kan rammesættes, så elever får mulighed for at arbejde undersøgende og nytænkende. Evaluering og dokumentation i læreruddannelsen Hver studerende fører en elektronisk studieportfolio, hvor der indgår en arbejds- og en præsentationsportfolio. I hvert studietema indgår en evaluering, som bl.a. giver den enkelte studerende lejlighed til at demonstrere i hvor høj grad, de formulerede læringsmål er nået. Der anvendes forskellige evalueringsformer. Evaluering og dokumentation i folkeskolen I løbet af studiet drøftes det, hvordan forskellige former for evalueringer kan anvendes i biologiundervisningen i folkeskolen. Prøve Den studerende udarbejder i forbindelse med undervisningen et antal studieprodukter. Emner og problemstillinger fra fire af disse danner grundlag for lodtrækning til prøven. Mundtlig prøve Den studerende trækker lod mellem fire studieprodukters emner og problemstillinger godkendt af underviseren som grundlag for lodtrækning. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 5 sider på baggrund af lodtrækningen. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige prøve. Informations- og kommunikationsteknologi 78

80 Bilag 15 Dansk som andetsprog Fagets identitet Linjefaget dansk som andetsprog tager udgangspunkt i, at en stor del af eleverne i folkeskolen er tosprogede og har dansk som deres andetsprog. Faget sigter mod at sætte den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i dansk som andetsprog. Faget kvalificerer dels til varetagelse af særligt tilrettelagt undervisning i dansk som andetsprog og dels til undervisning i og samarbejde omkring andre fag med henblik på at inddrage et andetsprogsperspektiv i fagene Mål Målet er, at den studerende opnår kompetencer til a) at kunne medvirke til fagets fortsatte udvikling, herunder at kunne fortolke og anvende resultater af forskningsog udviklingsarbejde med relevans for dansk som andetsprog, b) at kunne forholde sig til bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn samt se faget i et større perspektiv, bl.a. et historisk perspektiv og et udviklingsperspektiv, for på den baggrund at kunne overveje og beskrive faglige mål og faglig progression, c) at kunne afdække, vurdere og karakterisere tosprogede elevers udvikling i dansk som andetsprog, herunder vurdere elevernes forudsætninger og behov, d) at kunne begrunde, tilrettelægge og evaluere læringsforløb med udgangspunkt i den enkelte lev eller grupper af elever og e) at kunne samarbejde med kollegaer og andre om undervisning af tosprogede elever i faget dansk som andetsprog og indgå i samspil med skolens andre fag og i rådgivning og vejledning Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: a) Færdigheder i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere andetsprogsundervisning på baggrund af elevernes sproglige forudsætninger og på baggrund af indsigt i relevante teorier og forskningsresultater. b) Færdigheder i at observere og analysere undervisning i dansk som andetsprog, herunder undervisningsmaterialer i dansk som andetsprog og anvendelsen heraf. c) Færdigheder i at følge og beskrive den enkelte elevs sproglige udvikling samt færdigheder i at analysere sproglig interaktion med henblik på at støtte tosprogede elevers sprogbrugs- og sprogtilegnelsesmuligheder. d) Færdighed i at karakterisere og vurdere sproget i folkeskolens fag med henblik på at støtte de tosprogede elevers faglige udvikling. e) Færdigheder i at tilrettelægge og gennemføre sprogundervisning i et sprogligt og kulturelt mangfoldigt klasserum Sprog og sprogbrug Indholdet er: a) Sprogsyn og sprogtilegnelsessyn. b) Sprogbeskrivelse i et andetsprogsperspektiv. c) Sprogbrug, sproglig variation og sproglig normering. d) Kontrastiv analyse og sprogtypologi. e) Sprog, identitet og kultur, herunder kulturteori og kulturopfattelser. f) Sprogets rolle i fagene i et andetsprogsperspektiv. g) Klasserumsinteraktion i flersprogede klasserum Andetsprogstilegnelse og tosprogethed Indholdet er: a) Andetsprogstilegnelse. b) Tosprogethed og tosproget udvikling, herunder skriftsprogsudvikling på flere sprog. c) Intersprogsudvikling og intersprogsanalyse. d) Interaktionens betydning for andetsprogstilegnelsen. e) Sproglig bevidsthed. f) Sproglig evaluering Andetsprogspædagogik Indholdet er: a) Andetsprogspædagogiske arbejdsformer. b) Sprog- og kulturpædagogik. c) Læse- og skriveudvikling på andetsproget. d) Mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed på andetsproget, herunder kommunikationsstrategier. e) Lytteforståelse og lyttestrategier. f) Udvikling af tosprogede elevers ordforråd. g) Udtale og udtaleundervisning. h) Fagets organisering i folkeskolen og skolefagets udvikling i et historisk og fremadrettet perspektiv. i) It-baserede arbejds- og kommunikationsformer. Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus 79

81 Indhold Indholdets organisation Arbejdet med linjefaget dansk som andetsprog organiseres i en række studieforløb, hvis nærmere indhold og organisation aftales mellem læreren og de studerende. I arbejdet med samtlige studieforløb indgår fagdidaktiske overvejelser samt overvejelser om tosprogede elevers sprogudvikling og andetsprogstilegnelse. I linjefaget arbejdes der med følgende temaer, der optræder i nedenstående vejledende progression: Introduktion til studiet af dansk som andetsprog: 1. Tosprogethed som kognitivt, socialt og psykologisk fænomen 2. Dansk sprog i et tilegnelsesperspektiv 3. Den flerkulturelle skole 4. Andetsprogsdidaktik i skolen 5. Dansk som andetsprog i fagene 6. Praktik i dansk som andetsprog 7. Evaluering i dansk som andetsprog 8. Opsamlings- og projektforløb. I arbejdet med linjefaget dansk som andetsprog indgår teoretiske tekster med udgangspunkt i sprog, sprogtilegnelse, kultur og fagdidaktik samt tekster fra skolens undervisning i dansk som andetsprog. Desuden står observation af egen og andres undervisningspraksis i dansk som andetsprog centralt i linjefaget. Fagets undervisnings- og arbejdsformer Afhængig af det tema, der arbejdes med i de enkelte studieforløb, arbejdes der med en bred vifte af undervisnings- og arbejdsformer: holdundervisning, arbejde i mindre grupper, individuelle studier, oplæg fra undervisere og studerende, foredrag ved eksterne undervisere og forskellige former for projekt- og feltarbejde. Samspil med praktik og andre fag Linjefaget dansk som andetsprog har et dobbelt sigte. Det kvalificerer til at varetage andetsprogsundervisning, som den eksempelvis finder sted i modtagelsesklasser eller sprogstøttecentre, men samtidig kvalificerer det den studerende til at inddrage overvejelser om tosprogede elever i skolens øvrige undervisning. Derfor står overførselsværdien til andre fag og til den kommende dansk som andetsprogslærers samlede professionelle virke centralt i linjefaget. Den studerendes sprogfærdighed I linjefaget dansk som andetsprog arbejdes der såvel med den studerendes mundtlige og skriftlige sprogfærdighed som med den studerendes viden om sprog og sproglig variation med henblik på, at den kommende dansk som andetsprogslærer skal fungere som sproglig rollemodel og som sprogpolitisk aktør i skolen. Internationale emner Linjefaget dansk som andetsprog bidrager til at udvikle de studerendes internationale forståelse og interkulturelle kompetence, bl.a. gennem behandling af aktuelle og relevante forhold på uddannelses- og kulturområdet. Herved bliver de studerende i stand til at inddrage internationale og interkulturelle forhold både som tema i og som ramme for dansk som andetsprog i skolen. Børns sprogfærdighed, læseindlæring og læsetræning I linjefaget dansk som andetsprog står udviklingen af de tosprogede elevers samlede sproglige repertoire centralt. Der arbejdes med udvikling af tilegnelsesstrategier i forhold til at lytte, tale, læse og skrive på et andetsprog, herunder udvikling af læseforståelse som en del af den samlede skriftsprogsudvikling, og med samspillet mellem modersmål og andetsprog. Informations- og kommunikationsteknologi Gennem arbejdet med linjefaget udvikler de studerende færdigheder i at udvælge og anvende relevant informations- og kommunikationsteknologi og reflektere over disse mediers anvendelse i skolens undervisning i dansk som andetsprog. Forskning og udvikling I linjefaget dansk som andetsprog arbejder de studerende med fortolkning og anvendelse af national og international forskning og udvikling med relevans for dansk som andetsprog for på den baggrund at kunne medvirke til fagets fortsatte udvikling. Skoleelevers innovative kompetencer I linjefaget dansk som andetsprog indgår overvejelser om, hvordan der i skolen kan skabes rammer for kreative læreprocesser, der giver eleverne mulighed for at forholde sig undersøgende og nytænkende i forhold til sproglige og kulturelle udtryksformer. Evaluering og dokumentation i folkeskolen I arbejdet med linjefaget dansk som andetsprog indgår forskellige tilgange til dokumentation og evaluering af de tosprogede elevers sproglige og faglige udbytte. Evaluering og dokumentation i læreruddannelsen Der arbejdes i tilknytning til undervisningen med varierede evalueringsformer. Prøve Den studerende udarbejder i forbindelse med undervisningen et antal studieprodukter. Emner og problemstillinger fra fire af disse danner grundlag for lodtrækning til prøven. 80

82 Skriftlig prøve Opgaverne til prøven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven. Mundtlig prøve Den studerende trækker lod mellem fire studieprodukters emner og problemstillinger godkendt af underviseren som grundlag for lodtrækning. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 5 sider på baggrund af lodtrækningen. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige prøve. f) foretage stofudvælgelse og overveje principper for planlægning og evaluering af læreprocesser i relation til gældende fagbeskrivelser, g) karakterisere og vurdere elevernes faglige udbytte og kompetencer, h) overveje fagets metodik i lyset af fagdidaktiske refleksioner og i) analysere og vurdere undervisningsmaterialer til franskundervisningen, herunder lærebogssystemer og fagets relationer til danskfaget, de øvrige fremmedsprog og de andre fag i læreruddannelsen og i folkeskolen Centrale kundskabs- og færdighedsområder Bilag 16 Fransk Fagets identitet Linjefaget fransk er et sprog- og kulturfag i såvel en national som en international forståelsesramme. Kernen i linjefaget fransk udgøres af fagets didaktik og fransk sprog og kultur set i et globalt perspektiv. Tilegnelse af såvel kommunikative som interkulturelle kompetencer hos den studerende er centrale i relation til udøvelse af fransklærerprofessionen i grundskoleregi. Disse kompetencer er en forudsætning for, at den studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre samt evaluere en varieret og udbytterig undervisning i faget fransk i grundskolen Mål Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at varetage og medvirke til udvikling af undervisning i franskfaget og i den forbindelse at have stiftet bekendtskab med samfunds- og kulturforhold i fransksprogede områder om muligt gennem praktikforløb eller studieophold i et fransktalende land. Den studerende skal tilegne sig kompetencer til at a) kunne anvende sproget mundtligt og skriftligt, b) opnå viden og bevidsthed om sprogsyn, sprogtilegnelse og sprogbrug, c) opstille og analysere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder i faget fransk, d) vurdere og udforme læseplaner, e) sætte sig ind i, analysere og forholde sig til gældende rammer og udforme og iværksætte mål og delmål for fransk, Indholdet er: a) Færdigheder i at planlægge, analysere, vurdere og evaluere undervisning og læring. b) Færdigheder i at planlægge undervisning i samspil mellem langsigtet og kortsigtet perspektiv. c) Færdigheder i at overveje og beskrive faglige mål og faglig progression i faget fransk samt tilrettelægge læringsforløb for elever med forskellige forudsætninger. d) Færdigheder i at udvælge og anvende hjælpemidler i form af opslagsbøger, elektroniske medier, informations- og kommunikationsteknologi og refleksioner over disse mediers anvendelse i fremmedsprogsundervisningen. e) Færdigheder i at udvælge, konstruere og betjene sig af et bredt spektrum af former og værktøjer til evaluering, vurdering og karakterisering af klassens og den enkelte elevs faglige udbytte og kompetencer. f) Færdigheder i at indgå i dialog med elever og forældre i drøftelse af mål og evaluering Sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence Indholdet er: a) Viden om kommunikations- og indlæringsstrategier, herunder lytte-, læse- og skrivestrategier med processkrivning for fremmedsprog. b) Færdigheder i at beskrive og analysere et bredt udvalg af tekster med henblik på bevidstgørelse om forskellige teksttyper, genrer og stillag. c) Viden om vurdering og anvendelse af strategier inden for semantik, ordforråd, grammatik og fonetik. d) Færdigheder i at opfatte og forstå forskellige former for talt fransk. e) Færdigheder i at vurdere og udvælge grammatisk stof og sammenligne forskellige grammatiske fremstillinger. f) Viden om forskelle mellem tale- og skriftsprog og færdigheder i at beskrive, analysere, vurdere elevsprog og sammenligne fransk og dansk sprog. g) Viden om kultur- og samfundsforhold, levevis og værdiforestillinger i Frankrig og andre fransktalende lande og områder. 81

83 h) Viden om interkulturel kommunikation gennem arbejde med emner af lokal og global karakter. Indhold Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Indhold og organisering Fransk er et sprog- og kulturfag, som omfatter følgende indholdsområder: Fagdidaktik Sprog og sprogbrug Kommunikative færdigheder Kultur og samfund. Disse områder udmøntes i studiemønstre, som efter et spiralisk princip inddrager et eller flere indholdsområder. Arbejdet med sprog vil have både didaktisk karakter, dvs. lægge op til de studerendes refleksioner over sprogtilegnelsesaspektet i sprogundervisning og samtidig tilstræbe at styrke de studerendes egne kundskaber og færdigheder. Fagdidaktikken indgår i alle fagets studiemønstre. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen vil så vidt muligt afspejle skolefagets arbejdsformer. De studerendes forberedelse og andre aktiviteter i forhold til undervisningen kan være individuel eller foregå i grupper og bestå af tekstlæsning, informationssøgning og lignende, skriftlige opgaver og oplæg samt udarbejdelse af opgaver og aktiviteter af didaktisk art. Aktiviteterne veksler mellem pararbejde, gruppearbejde, herunder praktisk-musiske arbejdsprocesser, oplæg fra lærer og studerende og gruppediskussioner og projektorienteret arbejde. De studerende vil få mulighed for individuel vejledning. Undervisningen vil i størsteparten af undervisningen foregå på fransk. Arbejde med evalueringsværktøjer i form af fx opgaver, test, sprogpas og portfolio vil indgå i forløbet. Samspil med praktik og andre fag De studerende arbejder med studiemønstre på baggrund af materialer inden for det udvidede tekstbegreb. Faget fransk indeholder i sig selv emner af tværsproglig og tværkulturel karakter og kan dermed indgå i samarbejde med andre fag. Informations- og kommunikationsteknologi er et væsentligt redskab i faget. De studerende forventes at udvikle færdigheder i at udvælge og anvende hjælpemidler i form af opslagsbøger, elektroniske medier, informations- og kommunikationsteknologi og refleksioner over disse mediers anvendelse i fremmedsprogsundervisningen. Skoleelevers innovative kompetencer Den studerende skal anvende metoder og samarbejdsformer, der kan udvikle skoleelevers lyst og evner til, i tværfagligt samspil, at kunne tænke kreativt og udvise vilje til udforskning af sprog og kultur. Internationale emner Franskfaget kan med både en sproglig og en kulturel synsvinkel sikre en bredere perspektivering i udvikling af kulturkompetencer hos de studerende, gennem brug af IT, via indholdsvalg, studierejser og forskellige former for samarbejde med fransktalende udvekslingsstuderende og/eller skoleklasser. Den studerendes sprogfærdighed De studerende forventes i fransk bl.a. at udvikle færdigheder i at beskrive og analysere et bredt udvalg af tekster med henblik på bevidstgørelse om forskellige teksttyper, genrer og stillag, i at beskrive og vurdere elevsprog og sammenligne fransk og dansk sprog, og at tilegne sig viden om forskelle mellem tale- og skriftsprog. Elevers sprogfærdighed, læseindlæring og læsetræning De studerende forventes i fransk bl.a. at udvikle kompetencer til at overveje principper for planlægning og evaluering af elevernes læreprocesser, herunder læseprocesser, at udvikle viden om kommunikations- og indlæringsstrategier, herunder lytte-, læse- og skrivestrategier og færdigheder i at tilrettelægge læringsforløb for elever med forskellige forudsætninger. Forskning og udvikling De studerende vil i fransk møde relevante tekster fra nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder. Evaluering og dokumentation i franskfaget Den studerende udarbejder en portfolio i forbindelse med praktikken, der dokumenterer den studerendes sproglige udvikling og fagdidaktiske refleksion. Evaluering og dokumentation i folkeskolens franskfag De studerende skal arbejde med forskellige evaluerings- og dokumentationsformer til brug i folkeskolen. Prøve Den studerende afleverer fire emnebegrundelser på fransk à max. én A4 side, som tilsammen dækker fagets mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder og viser både faglige og fagdidaktiske kompetencer, og som er godkendt 82

84 af underviseren som grundlag for lodtrækning til den afsluttende prøve. Fagområdet fonetik afløses gennem et obligatorisk kursus på 20 lektioner med mødepligt, hvortil knyttes et produktkrav. Skriftlig prøve Opgaverne til prøven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven. Mundtlig prøve Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på fransk med karakter af professionsopgave på max. 5 sider på baggrund af lodtrækning mellem de godkendte emnebegrundelser. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige prøve. Prøven består af to dele. 1. Samtale på fransk på baggrund af den skriftlige opgave. 2. Den anden del af den mundtlige eksamen foregår på dansk. Den studerende trækker umiddelbart før forberedelsestiden en opgave vedrørende fransk grammatik. Opgaven består i 1) Den studerende læser op, hvad der svarer til ¼ normalside fra en kendt tekst. 2) Den studerende skal vise grammatisk viden gennem understregninger i denne kendte tekst. 3) Denne grammatiske viden skal formidles ud fra en fagdidaktisk vinkel, dvs. til brug på folkeskoleniveau, med udgangspunkt i en elevproduceret tekst. Forberedelsestid: 45 minutter. Der gives en karakter som en samlet bedømmelse af præstationen ved de to dele af prøven. Endvidere er skolefagets begrundelse og fagets indhold og rolle i grundskolen et væsentligt element i linjefaget Mål Målet er, at den studerende opnår kompetence til at a) planlægge, varetage og evaluere undervisning i samt medvirke til videreudvikling af skolefaget geografi, b) inddrage fagets særlige forudsætninger i flerfagligt samarbejde med andre undervisere i skolens naturfagsundervisning i 1-9. klasse samt i andre af skolens tværgående emner og problemstillinger, c) anvende og kritisk forholde sig til fagets didaktik samt dets videns- og færdighedsområder med henblik på undervisning i skolefaget, d) begrunde valg af indhold med udgangspunkt i globale mønstre, regioner eller aktuelle problemstillinger, e) skabe og vedligeholde et overblik over fagets helhed og dets underområder, overveje bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn samt se faget i et større perspektiv, historisk og udviklingsmæssigt, f) medtænke en sammenhæng og progression i planlægningen af geografi og naturfagsundervisningen, der fremmer elevernes læring og g) planlægge, gennemføre samt evaluere varierede undervisningsforløb, herunder at inddrage it, kort, billeder, statistik og fortælling samt praktisk og undersøgende arbejde, der indgår i ekskursioner, felt- og laboratoriearbejde Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik Bilag 17 Geografi Fagets identitet Linjefaget geografi handler om, hvordan den studerende kan bruge viden om natur- og kulturgeografiske processer og mønstre til at varetage og videreudvikle en varieret og fagligt udbytterig geografiundervisning i folkeskolen. Centralt i linjefaget står samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers levevilkår i forskellige regioner samt relationer mellem verdens regioner, stater og mennesker samt globaliseringens indflydelse. Indholdet er: a) Kriterier for målsætning i undervisningen, udvælgelse af indhold, principper for planlægning og evaluering af læreprocesser, herunder analyser og vurdering af undervisningsmaterialer. b) Viden om, hvordan elevernes geografiske sprog og dannelse kan fremmes, herunder især udvikling af elevernes omverdenskendskab og -forståelse. c) Færdighed i at udnytte uformelle læringsrum og anvende praktisk/undersøgende arbejdsformer som feltarbejde og ekskursioner, samt hvordan disse arbejdsformer kan fremme elevernes læring. d) Færdigheder i at kunne analysere og vurdere skolefagets begrundelse, herunder kunne vurdere og udforme læseplaner. e) Skolefagets historie, forskellige fagsyn samt relevante forsknings- og udviklingsarbejder inden for undervisning i faget. f) Kundskaber om evaluering, dokumentation og brug af test og evalueringsresultater i linjefaget og skolefaget. 83

85 Faglige teorier, begreber og arbejdsformer Indholdet er: a) Naturgeografiske vidensområder, teorier og problemstillinger, det vil sige naturgeografiske processer og udbredelsesmønstre som resultat af stof- og energistrømme i naturen. b) Kulturgeografiske vidensområder, teorier og problemstillinger, specielt processer og udbredelsesmønstre som resultat af befolkningsmæssige, økonomiske, produktionsmæssige og politiske forhold. c) Menneskets udnyttelse af naturgrundlaget, som det kommer til udtryk gennem menneskers levevilkår i forskellige regioner og gennem aktuelle miljø- og udviklingsproblemer. d) Viden om og holdninger til globaliseringens indflydelse på kultur, natur og levevilkår og på relationer mellem verdens stater og folkeslag. e) Geografiske problemstillinger, der giver den studerende mulighed for at arbejde med aktuelle spørgsmål og udviklingstendenser i et dynamisk perspektiv. f) Færdigheder i at anvende geografiske kilder og arbejdsformer, herunder iagttagelse, fortolkning og vurdering i tilknytning til praktisk arbejde som ekskursioner og feltarbejde. g) It som arbejdsredskab og som integreret del af linjefaget og skolefaget. Indhold Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Indholdets organisation Undervisningen organiseres med udgangspunkt i en række moduler, hvor der i alle moduler indgår indhold fra de faglige teorier, begreber og arbejdsformer samt indhold fra fagdidaktikken. Eksempler på moduler kan være: Naturlandskabet og kulturlandskabet i Danmark med fokus på forskellige arbejds- og erkendelsesformer, herunder feltarbejde og det praktisk eksperimenterende arbejde Verdens befolkning og urbanisering demografi og kulturforståelse med fokus på udvikling af elevernes sprog og begreber Humane økosystemer og bæredygtighed, med fokus på arbejdet med etik og værdier i geografiundervisningen Den dynamiske jord, pladetektonik og det geologiske kredsløb med fokus på arbejdet med rumlige mønstre og med aktuelle geografiske begivenheder i geografiundervisning Vejr, klima og klimaforandringer, med fokus på både feltarbejde og arbejdet med epoketypiske nøgleproblemstillinger i geografiundervisning Globalisering, udvikling og 2015 mål, med fokus på arbejdet med regionalgeografi i geografiundervisning. Linjefagets moduler indgår i et progressivt forløb både med hensyn til fagdidaktisk og fagligt indhold. Kriterier for progression: Den faglige kompleksitet vægt på selvstændig syntese og perspektivering øges igennem modulerne Progressiv vægtning af problemorienteret og regionalgeografisk syntese dog således, at regionalgeografien indgår fra starten af linjefagsforløbet. Gradvis forøgelse af brug af komplekse modeller, teorier og terminologier i perspektiveringen Progression i fagdidaktikken frem mod en samlet kompetence til at planlægge, gennemføre, evaluere og diskutere geografiundervisning Arbejdet med indholdselementerne vil således blive organiseret, så kompetencer til at analysere, diskutere og perspektivere geografiske mønstre, processer og samspil udvikles sideløbende med undervisningskompetence i relation til folkeskolens praksis. Den geografiske analyse anvendes primært i forhold til aktuelle begivenheder, problemstillinger og autentiske fænomener. Undervisnings- og arbejdsformer Der indgår en bred vifte af forskellige arbejds- og udtryksformer: det narrative og kontekstualiserende det praktiske, eksperimenterende og undersøgende det analyserende og perspektiverende. Feltgeografiske undersøgelser indgår løbende i arbejdet med forskellige geografiske tematiseringer. Samspil med praktik og med andre fag En del af indholdet organiseres så vidt muligt i samarbejde med øvrige linjefag eksempelvis biologi. Praksisdimensionen inddrages i alle moduler. De studerende sprogfærdighed I arbejdet med linjefaget indgår vejledning af de studerende i forbindelse med udvikling af deres mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder, såvel den almene som den fagspecifikke sprogfærdighed. Der vil i forbindelse med opgaver og præsentationer i linjefaget blive lagt vægt på de studerendes geografiske og fagdidaktiske sprog- og begrebsudvikling. 84

86 Internationale emner Fagets natur er knyttet til udsyn og den internationale dimension. I arbejdet med regionalgeografi, geografiske problemstillinger og den systematiske geografi, fx globalisering og udvikling, indgår eksempler og perspektiveringer i relation til internationale emner. Børns sprogfærdigheder, læseindlæring og læsetræning Et fagdidaktisk fokuspunkt er udvikling af folkeskoleelevers sprogfærdighed og læsefærdighed med hovedvægt på sammenhængen mellem begrebsudvikling og faglig læsning. Informations- og kommunikationsteknologi anvendes løbende i linjefaget, nemlig anvendelse i forbindelse med dataopsamling, informationssøgning, diverse produktioner og præsentationer analyse i arbejdet med fagprogrammer, håndtering og perspektivering af informationer og løbende evaluering metarefleksion i forhold til brug af IT i geografiundervisning, både egen brug i linjefaget og praksis i folkeskolen. Forskning og udvikling Der inddrages resultater af forsknings- og udviklingsarbejder i relation til både de faglige teorier og begreber samt det fagdidaktiske felt. Den studerende øves således i at læse og anvende den særlige sprogbrug, som benyttes i forskningsog udviklingsarbejder. Skoleelevers innovative kompetencer Kreativitet, narrativitet og originalitet indgår i de geografiske udtryksformer. Evaluering og dokumentation i læreruddannelsen I linjefaget geografi anvendes der forskellige evalueringsformer: Hver studerende fører en studieportfolio, hvor der indgår en arbejds- og en præsentationsportfolio. Portfolioen kan organiseres i relation til studiemoduler, hvor der er både et element af fagdidaktik, praksisfundering og faglige teorier og begreber. I hvert studiemodul indgår en evaluering, som bl.a. giver den enkelte studerende lejlighed til at demonstrere, i hvor høj grad de formulerede læringsmål er nået. Evaluering og dokumentation i folkeskolen I arbejdet med evalueringsformer i læreruddannelsen indgår, hvordan tilsvarende evalueringer kan anvendes i geografiundervisningen i folkeskolen. Prøve Den studerende udarbejder i forbindelse med undervisningen et antal studieprodukter. Emner og problemstillinger fra fire af disse danner grundlag for lodtrækning til prøven. Mundtlig prøve Den studerende trækker lod mellem fire studieprodukters emner og problemstillinger godkendt af underviseren som grundlag for lodtrækning. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 5 sider på baggrund af lodtrækningen. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige prøve. Der skal dokumenteres både faglig og fagdidaktisk kompetence, herunder - hvis det er relevant inddragelse af eksempler på praktisk og undersøgende arbejde i faget (ekskursioner, feltarbejde). Bilag 18 Hjemkundskab Fagets identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation til natur, kultur og samfund med henblik på sundhed og livskvalitet for den enkelte og for andre. Hjemkundskab i læreruddannelsen sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en varieret og udbytterig undervisning i faget og i tværgående emner og problemstillinger, hvor fagets elementer indgår Mål Målet er, at den studerende opnår kompetencer i hjemkundskabs faglighed, fagdidaktik og -metodik, således at den studerende vil være i stand til at varetage og medvirke til udvikling og evaluering af undervisning i faget i folkeskolen. Den studerende skal opnå kompetence i a) at opstille og analysere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder med inddragelse af teori og refleksion over praksis samt at kunne strukturere egen læring med henblik på at opnå en fagdannet identitet, b) at kunne tilrettelægge læringsforløb i hjemkundskab (begrundelser, planlægning, gennemførelse og evaluering) for elever med forskellige læringsforudsætninger, c) at skabe og vedligeholde et overblik over fagets indhold, overveje bestemmelser om faget i forhold til eget og 85

87 andres fagsyn, beskrive faglig progression samt se faget i et større perspektiv, både et historisk og et udviklingsperspektiv, d) at indgå i samarbejde med parter i og uden for skolen, herunder med elever og forældre samt i arbejdet med sundhed i skolen og e) at erhverve sig en hjemkundskabsfaglig helheds- og sammenhængsforståelse og udfolde den i relation til arbejdet med tværgående emner og problemstillinger. ressourcer og miljø samt etiske spørgsmål og overvejelser. f) Æstetiske teorier og læreprocesser i tilknytning til mad og måltider. g) Handlemuligheder i forhold til faglige problemstillinger i hjem, natur, kultur og samfund. h) Fagets metoder og virksomhedsformer. i) Fagets teoretiske og praktiske grundlag: Dets håndværksmæssige, naturvidenskabelige, humanistiske, samfundsmæssige, æstetiske og etiske basis Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik Indholdet er: a) Almen- og fagdidaktiske teorier knyttet til faget som sundhedsfremmende fag, praktisk fag, æstetisk og humanistisk fag og samfunds- og naturvidenskabeligt fag. b) Kriterier for stofudvælgelse, principper for planlægning, progression og klasseledelse. c) Evaluering og dokumentation af læreprocesser i relation til gældende bestemmelser for faget i folkeskolen herunder dialog med elever og forældre. d) Valg og anvendelse af fagets metoder og virksomhedsformer: Analytisk, kommunikativ, håndværksmæssig, oplevelsesmæssig og udtryksmæssig virksomhed. e) Differentiering i undervisningen tilrettelagt i lærings- og udviklingsforløb for elever med forskellige forudsætninger. f) Analyse, vurdering og anvendelse af undervisningsmaterialer til faget, herunder digitale værktøjs- og itredskaber. g) Begrundelser for undervisning i skolefaget og dets udvikling såvel historisk som aktuelt og i et fremtidsperspektiv. h) Skolefagets placering og muligheder for samarbejde internt i skolen og med parter uden for skolen. i) Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde inden for undervisning i hjemkundskab Fagområder i linjefaget Indholdet er: a) Praktisk, håndværksmæssig færdighed i madlavning og brug af redskaber. b) Sammensætning og vurdering af kost til forskellige grupper under anvendelse af aktuel viden om ernæring, fødevarer, hygiejne og forbrug. c) Forskellige sundhedsbegreber og deres sammenhæng med læringssyn og fagsyn. d) Historiske, globale og kulturelle forhold knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug. e) Samfundsmæssige, sociologiske aspekter vedrørende mad, måltider, husholdning og forbrug, samspil med Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Indhold Indholdets organisation Hjemkundskab er et kultur-, håndværks- og oplevelsesfag med vægt på forvaltning af resurser i husholdningerne og på udvikling af handlekompetence for dagliglivet personligt, i skole og samfund. Faget vægter forståelse for menneskets samspil med naturen, og etiske og økonomiske aspekter prioriteres højt. Arbejdet med faget samles i emner som tematiske forløb, der inddrager forskellige faglige områder: Kost, ernæring, fødevarer, hygiejne, forbrug. Fagdidaktikken indgår som et vigtigt element i de forskellige emner. Valg af emner sker i samarbejde mellem fagets studerende og lærere. De overordnede fagområder er sundhed og livskvalitet samt handlemuligheder personligt, i skole og samfund Der lægges vægt på arbejde i grupper og på de studerendes selvstændige arbejde. Undervisnings- og arbejdsformer Der veksles mellem teoretisk og praktisk arbejde. Der lægges vægt på varierede metoder og arbejdsformer, sådan som de kommer til udtryk i fagets virksomhedsformer. Desuden inddrages de studerendes viden og erfaringer fra hverdagsliv, læreruddannelsen som sådan og fra praktik. Den praktisk-musiske dimension udfoldes i det praktiske arbejde gennem skabende og kreative udtryksformer. Der lægges vægt både på de studerendes selvstændige arbejde og på samarbejde i grupper. I forbindelse med større emner udarbejdes et produkt, der belyser emnet teoretisk, praktisk og didaktisk. Refleksioner i forbindelse med disse produkter er en del af den interne evaluering i linjefaget og af den studerendes evaluering af egen læring. Fagets samspil med praktik og med andre fag Der arbejdes med fagets formål, indhold og læringsaktiviteter historisk og aktuelt samt med fagets udviklingsmuligheder i skolen. I den forbindelse overvejes muligheder og 86

88 begrænsninger i fagets nuværende og tidligere fagsyn i forhold til dannelsesidealer, samtidsudfordringer, udviklingen inden for fagområdet og elevforudsætninger. Endvidere arbejdes med kriterier for stofudvælgelse i faglige og tværfaglige forløb og med vurdering af undervisningsmaterialer. Endelig arbejdes med principper for planlægning og evaluering af læreprocesser i skolen. Hjemkundskabsfaget er af tværfaglig karakter og har overlapningsområder til de fleste af folkeskolens og læreruddannelsens fag. Faget kan bidrage med hjemmets, husholdningens og forbrugerens synsvinkel i tværfaglige samarbejder, og det kan tilbyde en perspektivering, som bygger bro mellem forskellige erkendeformer af såvel videnskabelig som æstetisk karakter. Den studerendes sprogfærdighed Den studerende skal i arbejdet med linjefaget opøve sin sprogfærdighed ved at formulere og formidle fagligt stof både mundtligt og skriftligt. Der lægges samtidig vægt på, at den studerende øver sig i akademisk skriveform. Internationale emner Internationale emner inddrages i forbindelse med tværfaglige uger og fremmede kulturers kost samt i forbindelse med studenterudveksling. De særlige forhold, der gør sig gældende for tosprogede elever, inddrages i forbindelse med praktikken. Børns sprogfærdighed, læseindlæring og læsetræning I løbet af studiet indgår overvejelser om fagets muligheder for at bidrage til udvikling af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder, fx gennem udarbejdelse af undervisningsmaterialer. Informations- og kommunikationsteknologi Anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i hjemkundskab omfatter brug af forskellige fagspecifikke programmer til for eksempel kostvurdering, brug af Internet til informationssøgning, brug af post- og konferencesystemer til kommunikation samt brug af IKT til forskellige relevante multimedieopgaver. Informationsteknologiens begreber og metoder er en integreret del af alle emner. Forskning og udvikling Der inddrages resultater af relevante nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder med henblik på anvendelse og udvikling af ny faglig viden. Evaluering og dokumentation i læreruddannelsen Ved hjælp af forskellige evaluerings- og dokumentationsformer arbejder den studerende med målsætning, dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige udvikling. Evaluering og dokumentation i folkeskolen Ved hjælp af forskellige evaluerings- og dokumentationsformer arbejder den studerende med målsætning, dokumentation og evaluering af elevernes læring. Prøve Praktisk og mundtlig prøve Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 5 sider på baggrund af lodtrækning mellem fire begrundede emnebeskrivelser godkendt af underviseren som grundlag for lodtrækning. I den skriftlige opgave skal der indgå en overordnet beskrivelse og faglig begrundelse af praksisprogrammet til prøven i forhold til emne og problemstilling. Opgaven danner udgangspunkt for såvel praktisk som mundtlig prøve, men indgår ikke i bedømmelsen. Prøven består af en praktisk del og en mundtlig del. 1. Den praktiske prøve. Den praktiske prøve udføres individuelt eller i grupper. Prøven varer 90 minutter, idet seks studerende samtidigt arbejder med det praktiske forløb. Den enkelte studerende fremviser og eksamineres individuelt undervejs i processen. I bedømmelsen lægges der vægt på, at den studerende viser Håndværksmæssige færdigheder. Organisering og planlægning af en arbejdsproces inden for en fastsat tidsramme. Faglig og fagdidaktisk formidling og dialog sammen med det praktiske arbejde. Faglige begrundelser for de trufne valg. 2. Den mundtlige prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den skriftlige opgave og former sig som en samtale, der kan inddrage alle fagets CKF. Der gives én karakter, der bygger på en helhedsvurdering af den praktiske og den mundtlige prøve. Skoleelevers innovative kompetencer I relevant omfang indgår overvejelser over fagets bidrag til at udvikle og stimulere skoleelevers arbejde med idéudvikling. 87

89 Bilag 19 Kristendomskundskab/ religion Teori og metode Indholdet er: a) Grundtræk ved religionsfaglige metoder, f.eks. hermeneutisk, historisk-kritisk, komparativ, fænomenologisk, sociologisk og antropologisk metode. b) Forholdet mellem videnskabsfag og skolefag Fagets identitet Kristendomskundskab/religion handler om menneskets kollektive og individuelle fortolkninger i forhold til det basale og det yderste, herunder de kristne grundfortællinger. Centralt i faget står studiet af religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og internationalt perspektiv Mål Målet er, at den studerende kvalificerer sig til at varetage og udvikle undervisning i faget ved at tilegne sig kompetence til a) at analysere, vurdere og diskutere udsagn med religiøst og filosofisk indhold med henblik på at udøve religionsundervisning på skolens præmisser, b) at anvende faglige vidensområder, tilgange og arbejdsformer i skolefaget og i tværfagligt samarbejde og c) at formulere og bearbejde religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål, som er væsentlige for skolens elever Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik Indholdet er: a) Begrundelser for skolefaget kristendomskundskab og dets indhold i historisk perspektiv. Aktuelle bestemmelser om faget i folkeskolen. b) Religionsundervisningens forskellige tilgange, f.eks. narrativ, livsfilosofisk og symbolorienteret undervisning. c) Begrundelse, målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i faget og ud fra faget i tværfaglige sammenhænge. d) Kriterier for valg af indhold, undervisningsmidler, forskellige arbejdsformer, herunder praktisk-musiske, og it. e) Mødet mellem elevernes verden og det faglige stof. Elevforudsætninger for at arbejde med religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål. Det faglige indholds betydning for børn og unges selvforståelse, kulturelle identitetsdannelse og tilværelsesopfattelse Kristendommen Indholdet er: a) Kristendommens hovedtanker og grundbegreber. b) Kristendommens historie med vægt på danske forhold. c) Bibelske fortællinger, deres betydning, sammenhæng og perspektiv. d) Forskellige kristendomsopfattelser og deres kulturelle og historiske betydning. e) Kristendommens forskellige udtryk i f.eks. livsformer, ritualer, symboler og kunst. f) Forskellige aktuelle formuleringer og brug af kristendom Udvalgte verdensreligioner Indholdet er: a) Religionernes hovedtanker og grundbegreber. b) Religionernes og deres forskellige retningers kulturelle og historiske betydning. c) Religionernes forskellige udtryk i f.eks. livsformer, ritualer, symboler, kunst og fortællinger. d) Forskellige aktuelle formuleringer af og brug af religionerne Etik og filosofi Indholdet er: a) Etik, forskellige etiske positioner, deres muligheder og begrænsninger. Etiske overvejelser med udgangspunkt i aktuelle spørgsmål, der vedrører den enkelte, forholdet til medmennesket, til samfundet og naturen. b) Filosofi, herunder livsfilosofi. Filosofi med børn. Forskellige filosofiske opfattelsers muligheder og begrænsninger. c) Religionsfilosofi, herunder forskellige opfattelser af religion og af forholdet mellem religion og modernitet Religiøse strømninger og ikke-religiøse livsanskuelser Indholdet er: a) Aktuelle strømninger af religiøs karakter, herunder ny spiritualitet og civilreligion. b) Ikke-religiøse livsanskuelser, herunder humanisme og ateisme It og religionsfaget 88

90 Indholdet er: a) It som integreret del af religionsfaget. b) Religion i det virtuelle rum. Indhold Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Indholdets organisation Linjefaget kristendomskundskab/religion er et religionspædagogisk og filosofisk-kritisk studium, hvor det bærende og gennemgående er studiet af religionsdidaktik og professionsudøvelsen og religionsfaglig teori og metode, der bringes i anvendelse på fagets fire vidensfelter med henblik på at kvalificere den studerendes professionsdidaktiske kundskaber og færdigheder: Religionsdidaktik og fagdidaktik Religion og religioner Den kristne religion Filosofi, eksistens og etik Med udgangspunkt i fagets identitet og genstandsfelt tilrettelægges undervisningen i et samarbejde mellem lærer og studerende udmøntet i studieplaner. Studiet af faget organiseres i et antal faglig-didaktiske studieforløb, der både studeres hver for sig og i deres indbyrdes sammenhæng og referencer. For alle studieforløb gælder i varierende omfang, at de studeres i en progressionsrettet vekslen mellem faglig fordybelse og begrebsudvikling, fagdidaktiske og undervisningsrettede analyser og eksempler nationale og internationale forskningsresultater og udviklings- og forsøgsarbejder inddrages internationale emner og perspektiver, samt udvikling af den studerendes kulturelle kompetence indtænkes løbende i de faglige forløb it og internet bruges både som informations- og kommunikationsmiddel og som støtte til udvikling af det faglige studium, ligesom elektronisk-pædagogiske hjælpemidler anvendes i form af fagrelevante it-programmer og undervisningsmidler forskellige former for løbende intern evaluering bringes i anvendelse, bl.a. med henblik på at kvalificere den faglige-didaktiske progression og den studerendes selvstændige studier. I tilknytning til studiet af faget i skolen og de religionspædagogiske, - didaktiske og -meto diske problemstillinger i forbindelse med undervisningen arbejdes der tillige med overvejelser over fagets muligheder for at bidrage til at udvikle elevers læsning, elevers skriftlige og mundtlige sprogfærdighed, anvendelse af it i undervisningen, samt muligheder og begrænsninger i anvendelse af forskellige evalueringsformer og -værktøjer med henblik på at måle og udvikle elevers udbytte af undervisningen. Linjefagsundervisningen tilrettelægges i relevant omfang således, at den indeholder overvejelser over fagets muligheder for at bidrage til at udvikle elevers innovative kompetencer, fx i forbindelse med valg af arbejds- og formidlingsformer, metodiske tilgange til det faglige indhold, samt i forbindelse med arbejdet med det religiøse-mytiske sprogs erkende- og forståelsesformer og filosofisk forundring og tænkning. Undervisnings- og arbejdsformer Med henblik på at udvikle den studerendes medansvar for og deltagelse i undervisningen samt at styrke den studerendes faglige og pædagogiske kompetence benyttes i de valgte forløb og efter drøftelse med de studerende varierende arbejds- og studieformer som dialogbaseret holdundervisning, gruppearbejde, oplæg fra studerende, selvstændige studier, skriftlige og mundtlige studieprodukter. I tilknytning hertil arbejdes der med at udvikle den studerendes sprogfærdighed, i særlig grad i relation til faglige udtryksformer og begreber. Ekskursioner og studieture er en integreret del af studiet. Fagets samspil med praktik og øvrige fag i læreruddannelsen Undervisningen tilrettelægges i tilknytning til praktikfagets mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder og i et samspil med de studerendes praktikerfaringer og praktik i linjefaget, herunder skoleperiode og praktikseminar med forberedelse til og efterbehandling af praktik og med udarbejdelse af didaktisk begrundet plan for undervisningsforløb og evalueringsformer. Faget har mulighed for at indgå i samspil med læreruddannelsens øvrige linjefag både tematisk og metodisk - det gælder både humanistiske, naturvidenskabelige og praktiskmusiske fag. Faget spiller sammen med de pædagogiske fag, hvad angår filosofi, idehistorie og etik, og kan give et væsentligt bidrag til drøftelse af dannelsesaspektet og etiske spørgsmål i lærerarbejdet og i alle skolefag. Prøve Den studerende udarbejder fire begrundede problemstillinger, der tilsammen dækker fagets mål og CKF. 89

91 Mundtlig prøve Den studerende trækker lod mellem fire begrundende problemstillinger godkendt af underviseren som grundlag for lodtrækning. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 5 sider på baggrund af lodtrækningen. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige prøve. Bilag 20 Materiel design Fagets identitet Materiel design sætter den studerende i stand til at arbejde praktisk med designprocesser og håndværksmæssig virksomhed med henblik på at forstå, skabe og udvikle materiel kultur. Undervisningen skal sikre, at de studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret og innovativ undervisning i sløjd, håndarbejde og i materiel design som evt. valgfag Mål Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at a) varetage og medvirke til udvikling af undervisning i sløjd, håndarbejde og materiel design, b) udvikle en analyserende, eksperimenterende, undersøgende og problemløsende tilgang til materialebearbejdende designprocesser og produkter, c) kommunikere visuelt og formidle håndværksmæssige, skabende og analytiske processer, d) strukturere læring med udgangspunkt i egne håndværksmæssige, udtryksmæssige og teoretiske færdigheder, e) skabe overblik over fagets helhed og dele, overveje bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn samt se faget i et pædagogisk og samfundsmæssigt perspektiv, f) formulere sig skriftligt og mundtligt om faglige mål og disses progression samt analysere undervisning og læring, g) evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udvikling med brug af alsidige evalueringsformer, h) overveje eksempler på fagmetodik i lyset af fagdidaktiske refleksioner, herunder arbejdet med tværgående emner og problemstillinger og i) være i dialog med elever, forældre og kolleger i drøftelser af mål, indhold og evaluering Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: a) Færdigheder i at planlægge, udføre og dokumentere forskellige designprocesser. b) Kundskaber om og færdigheder i konkrete, materialebaserede designprocesser i fagdidaktisk belysning. c) Kundskaber om og erfaringer med det praktiske arbejdes betydning for læring og alsidig dannelse. d) Kundskaber om praktisk-eksperimenterende arbejdes betydning for designprocesser. e) Færdigheder i at analysere, vurdere og evaluere arbejdsprocesser og produkter. f) Relevante håndværksmæssige færdigheder i relation til folkeskolefagene sløjd og håndarbejde samt materiel design. g) Metoder og samarbejdsformer, der udvikler elevers innovative kompetencer. h) Progression, differentiering og evaluering i sløjd, håndarbejde og materiel design. i) Vurdering af materialer, værktøj og redskaber. j) Teknologier, herunder it, som redskab for den studerende under studiet og i det efterfølgende virke som lærer. k) Fagenes betydning i samfundet. l) Forståelse af begreber som kreativitet, innovation og bæredygtighed. m) Genstandskultur, dansk design, kunsthåndværk og levevilkår/livsformer. n) Udvikling af materiel design som indholdsområde i skolen. o) Fagområdernes begrundelse, formål, indhold og videnskabelige grundlag samt internationalt forsknings- og udviklingsarbejde inden for undervisning i faget. p) Praktisk arbejde med designprocesser og skabende, håndværksmæssig fremstilling. q) Genstandsanalyser ud fra historiske, samfundsmæssige og kulturelle kontekster. r) Praktisk skabende arbejde som styrkende faktor for oplevelsen af tillid til egen formåen. s) Læringspotentialer knyttet til forskellige alderstrins arbejde med eksperimenterende forløb og æstetiske læreprocesser som grundlag for materiel design. t) Evaluering og dokumentation af designprocesser i et læringsperspektiv. u) Anvendelse af redskaber, materialer og teknologier som baggrund for selv at vurdere, udvikle og formidle materielle kulturer. v) Arbejdsmiljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed. w) Maskinsikkerhed i skolens faglokaler. x) Udvikling af materiel design som skolefag. 90

92 Indhold Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Indholdets organisering Indholdet i materiel design tilrettelægges i en vekselvirkning mellem faglige moduler og projektorienterede forløb med designprocesser som omdrejningspunkt. Der arbejdes med portfolio i forbindelse med moduler og projektorienterede forløb. Indholdet anskues praktisk såvel teoretisk som fagdidaktisk. Basismodul: 1. Ud fra grundlæggende kundskab og viden om innovation, kulturanalyse og designprocesser udvikles og anvendes innovative arbejdsformer ved udarbejdelse af et projekt, som dokumenteres og fremlægges. Kursusmoduler: 2. På baggrund af et gennemarbejdet designforløb med udgangspunkt i materiel tekstilkultur udvikler og begrunder den studerende et innovativt undervisningsforløb til folkeskolens håndarbejdsundervisning. 3. På baggrund af et gennemarbejdet designforløb med udgangspunkt i materiel produktkultur udvikler og begrunder den studerende et innovativt undervisningsforløb til folkeskolens sløjdundervisning. Fordybelsesmodul: 4. Udgangspunktet er et selvvalgt tema, der indeholder en faglig, teoretisk og fagdidaktisk problemstilling. Nøgleord i dette modul er primært at undersøge, afprøve og eksperimentere. Hvert modul afsluttes med fremlæggelse og evaluering af produkter og arbejdsprocesser samt de dertil knyttede teorier og fagdidaktiske refleksioner. Der er mødepligt til alle fremlæggelser. I tilknytning til brugen af de store maskiner (rundsav, båndsav, tykkelses-høvl/afretter) gives et obligatorisk sikkerheds- og maskinkursus, hvortil der er mødepligt. Undervisnings- og arbejdsformer Arbejdet i materiel design tilrettelægges som en vekselvirkning mellem lærerstillede opgaver og projekter formuleret af de studerende - individuelt eller i samarbejde. Der udvikles og anvendes innovative arbejdsformer bestående af prejektog projektfaser. Arbejdsformerne knyttes til oplevelsesmæssig, håndværksmæssig, udtryksmæssig, kommunikativ og analytisk virksomhed. I studieforløbet skal den studerende arbejde selvstændigt med at udvikle praktisk færdighed og teoretisk indsigt inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder Evaluering og dokumentation er en integreret del af undervisningen. Samspil med praktikken og andre fag Med udgangspunkt i et praktikforløb i et af fagområderne eller i et tværfagligt forløb, hvor aspekter fra fagområdet indgår, udarbejder den studerende en begrundet plan for forløbet i folkeskolen. Undervisningsforløbet skal eksemplarisk lægge op til elevens arbejde med innovative designprocesser. Det skal indeholde begrundede forslag til evalueringsformer samt medinddrage formål, centrale kundskabs- og færdighedsområder og slutmål for et af fagene i folkeskolen, samt fagområdets bidrag til opfyldelse af folkeskolens formål. Den studerendes sprogfærdighed Faget materiel design bidrager til den studerendes mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder idet der fokuseres på områder som afkodning og brug af tekniske tegninger, af fagudtryk og forkortelser i forskellige former for anvisninger og opskrifter afkodning og brug af nonverbalt sprog i arbejdet med blandt andet reklame, mode og design o udfærdigelse af portfolio o formulering og formidling af fagligt stof, både mundtligt og skriftligt. Internationale emner I materiel design arbejdes med kulturelle pro cesser bl.a. kulturkommunikation, kulturmøde, samt tradition og innovation afspejlet i den globale materielle produktkultur Udvikling af børns sprogfærdighed, læseindlæring og læsetræning Faget materiel design bidrager til børns mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder, idet der fokuseres på områder som afkodning og brug af tekniske tegninger, af fagudtryk og forkortelser i forskellige former for anvisninger og opskrifter afkodning og brug af non verbalt sprog i arbejdet med blandt andet reklame, mode og design udfærdigelse af portfolio. Informations- og kommunikationsteknologi anvendes som et naturligt redskab i undervisningen, fx til information og inspirationssøgning, anvendelse af tekst-, tegne- og billedbehandlingsprogrammer til formidling og til vidensdeling lokalt og globalt. 91

93 Forskning og udvikling Der inddrages resultater af relevante nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder med henblik på anvendelse og udvikling af ny faglig viden. Skoleelevers innovative kompetencer I undervisningen indgår overvejelser om, hvordan faget bidrager til at udvikle og stimulere skoleelevers arbejde med innovation og design. Evaluering og dokumentation i læreruddannelsen Ved hjælp af forskellige evaluerings- og dokumentationsformer arbejder den studerende med målsætning, dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglig udvikling. Evaluering og dokumentation i folkeskolen Ved hjælp af forskellige evaluerings- og dokumentationsformer arbejder den studerende med målsætning, dokumentation og evaluering af elevernes læring. Prøve Prøven er mundtlig og praktisk. Den studerende udarbejder i forbindelse med undervisningen et antal studieprodukter. Emner og problemstillinger fra fire af disse danner grundlag for lodtrækning til prøven. Den studerende opstiller en udstilling, der dokumenterer en gennemarbejdet designproces. Mundtlig prøve Den studerende trækker lod mellem fire studieprodukters emner og problemstillinger godkendt af underviseren som grundlag for lodtrækning. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 5 sider på baggrund af lodtrækningen. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige prøve. Prøven består af to dele 1. En samtale om udstillingen. 2. En samtale med udgangspunkt i den skriftlige opgave Der gives én karakter som en samlet bedømmelse af udstillingen og præstationen ved den mundtlige prøve. Bilag 21 Musik Fagets identitet Musikfaget i læreruddannelsen sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en alsidig og bredt funderet undervisning i musik. Faget bidrager med særlige erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk og intellektuel udvikling og tager udgangspunkt i musik som et væsentligt kulturelt og identitetsskabende fænomen Mål Målet er, at den studerende opnår en professionel fag- og formidlingskompetence som musikunderviser og kan arbejde metodisk, selvstændigt og reflekterende med musikundervisning samt med udvikling af musikundervisning, hvilket indebærer, a) at den studerende udvikler praktisk-musikalske, musikteoretiske, musikpædagogiske og musikdidaktiske kompetencer i forhold til at varetage musikundervisning af børn og unge, b) at den studerende bliver i stand til at virke som engagerende musikleder med musikalsk og pædagogisk overblik, indlevelse og myndighed, c) at den studerende opnår evne til at medvirke til udvikling af elevers selvstændige, mangesidige og levende forhold til musik som igangsætter og vejleder, d) at den studerende bliver i stand til at formidle musik som et betydningsfuldt identitetsskabende og kulturbærende fag, e) at den studerende tilegner sig refleksions- og analysekompetencer i relation til musikpædagogiske teorier og metoder med inddragelse af udviklings- og forskningsarbejde, og f) at den studerende opnår forudsætninger for at kunne tage del i fortsat faglig-pædagogisk udvikling af musik som undervisningsfag Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik Indholdet er: a) Kundskaber om musikdidaktik, læringsmål, kriterier for valg af indhold. b) Kundskaber om undervisningsmetoder, arbejdsformer, undervisningsmidler og progression. c) Kundskaber om teorier om musikalsk læring, undervisningsdifferentiering, æstetiske læreprocesser og børns 92

94 musikalske udvikling. d) Færdigheder i planlægning såvel af enkeltaktiviteter som af længere forløb. e) Færdigheder i at gennemføre musikundervisning, herunder ledelse af musikalske aktiviteter, instruktion og vejledning. f) Færdigheder i at observere, analysere og evaluere musikundervisning. g) Kundskaber og færdigheder i at forholde sig reflekterende til forskellige musiksyn, musikfagets begrundelser, formål og indhold, musikpædagogiske begreber og teorier samt udviklings- og forskningsarbejde i musikundervisning Musikforståelse Indholdet er: a) Musiklytning, musikalsk analyse, musikteori og hørelære samt tolkning af forskellig musik ud fra bevidste valg af teori og metode. b) Refleksion og perspektivering af musik som kunstnerisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk fænomen inden for forskellige genrer, tider og kulturer, herunder musik i børne- og ungdomskulturer samt musik og medier Musikudøvelse Indholdet er: a) Erfaringer med og færdigheder i sammenspil, en- og flerstemmig sang samt aktiviteter inden for musik og bevægelse. b) Grundlæggende færdigheder i spil på sammenspilsinstrumentariet samt viden om og færdighed i at betjene musikteknologi. Kendskab til skoleinstrumentariet og dets anvendelsesmuligheder. c) Kendskab til almindeligt sang- og sammenspilsrepertoire. d) Kundskaber om og færdigheder i musikledelse, herunder instruktion, sammenspils- og kormetodik samt ledelse af børnekor Musikalsk skaben Indholdet er: a) Arrangement, elementær komposition og improvisation med henblik på at kunne udarbejde musikalsk materiale til undervisningsbrug. b) Kreative processer og eksperimentelt arbejde i musik. c) Tilrettelæggelse af skabende musikalske processer. d) Brug af it som arbejdsredskab og som kreativt værktøj Personlige musikalske færdigheder Indholdet er: a) Håndværksmæssige og udtryksmæssige færdigheder i sang, brugsklaver og hovedinstrument gennem individuel undervisning. b) Praktisk kendskab til og erfaring med egen stemmes muligheder. c) Færdighed i at anvende stemmen som arbejdsredskab i musikundervisning. d) Færdighed i brugsklaverakkompagnement til musikaktiviteter. e) Færdighed i at anvende klaverspil som hjælpemiddel i musikundervisning. f) Musikalsk udtryksfærdighed og fordybelse gennem spil på hovedinstrument. g) Erfaring med motoriske/tekniske øvelsesprocesser som grundlag for at arbejde med børns musikalske udvikling. Indhold Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Indholdets organisation Som læreruddannelsesfag er musik tæt knyttet til den udfordring det indebærer at være musiklærer i folkeskolen. Fagets hovedområder (fagdidaktik, musikforståelse, musikudøvelse, musikalsk skaben og personlige musikalske færdigheder) behandles derfor progressivt ud fra to synsvinkler: en pædagogisk, didaktisk synsvinkel der sigter mod at udvikle den studerendes undervisnings- og formidlingskompetencer en musikalsk kundskabs- og færdighedsmæssig synsvinkel der sigter mod den enkelte studerendes faglige og håndværksmæssige udvikling. De enkelte hovedområder er indbyrdes tæt beslægtede og vil derfor i studieforløbet være integrerede. Undervisningen i fagets håndværksmæssige discipliner som fx teori og hørelære, sang- og stemmearbejde, instrumentalspil og musik og bevægelse vil indeholde elementer af såvel musikalsk skaben som musikforståelse og musikudøvelse. Den pædagogisk/fagdidaktiske progression vedrører overvejelser om undervisningsindhold i forhold til børns musikalske udvikling, teorier om musikalsk læring osv. og integreres så vidt muligt i de håndværksmæssige discipliner. De enkelte forløb er progressivt opbyggede med det elementære stof først, men rækkefølgen og struktureringen af indholdet i temaer kan variere fra hold til hold. Centralt i uddannelsen står arbejdet med et alsidigt repertoire, der dækker såvel danske som udenlandske sange, 93

95 sanglege, sammenspilsatser, indspillet musik osv. inden for et bredt spektrum af musikalske stilarter og genrer. Undervisnings- og arbejdsformer En væsentlig del af musikundervisningen praktiseres som fælles udøvelse og ledelse af musik, og indebærer derfor en gensidig forpligtelse på aktiv deltagelse. En del af undervisningen i sang og instrumentalspil er tilrettelagt som solo-undervis ning med henblik på udvikling af individuelle håndværksmæssige færdigheder. Fagets samspil med praktikken og andre fag I undervisningen arbejdes der gennem eksemplarisk undervisningsmateriale med at skabe sammenhæng til folkeskolens praksis. I forbindelse med en praktikperiode udarbejdes et begrundet undervisningsforløb med fokus på opstilling af lærings- og undervisnings mål, rammer og organisering af musikundervisningen. I løbet af studietiden vil der i øvrigt være særligt tilrettelagte forløb med fokus på fagets samspil med øvrige fag i uddannelsen. Den studerendes sprogfærdighed Ved fremlæggelser og oplæg fra studerende er der opmærksomhed på den studerendes sprogfærdighed såvel skriftligt som mundtligt. Der lægges fx vægt på, at den studerende anvender musikfaglige begreber, samt at den studerende artikulerer og udtrykker sig klart og forståeligt. Internationale emner Idet musik betragtes som en kommunikationsform, der kan bidrage til kulturmøder, arbejdes der med musik i historiske, kulturelle og samfundsmæssige perspektiver såvel nationalt som internationalt. Børns sprogfærdighed, læseindlæring og læsetræning Et særligt opmærksomhedsfelt er musikfagets mulighed for gennem musiske arbejdsprocesser at støtte børns sprogfærdighed, læseindlæring og læsetræning, fx i forbindelse med rytmisk og metrisk opmærksomhed på rim og remser eller i forbindelse med indstudering af sange. Informations- og kommunikationsteknologi anvendes dels i arbejdet med eksemplarisk materiale og programmer til brug i folkeskolen, dels som en integreret disciplin i de musikfaglige områder som fx teori og hørelære, dels i forbindelse med musikalsk skaben, kom position, sats og arrangement. Forskning og udvikling Musikkens dannelsesmæssige betydning i bred forstand har stor betydning for fagets placering i folkeskolen. Forskningen i disse forhold udgør en vigtig del af den pædagogiske og didaktiske litteratur. Skoleelevers innovative kompetencer I musikfaget arbejdes der ligeværdigt med det fælles og det individuelle i skabende processer. Dette rummer mulighed for at understøtte den enkelte elevs innovative kompetencer i samspillet med fællesskabet. Evaluering og dokumentation I hvert studieforløb indgår evaluering med anvendelse af forskellige evalueringsformer, som bl.a. giver viden om, i hvor høj grad de formulerede læringsmål er nået. Evalueringsformen vælges i samråd med de studerende på baggrund af det indhold og de forløb, der skal evalueres. Evaluering og dokumentation i folkeskolen I tilknytning til praktikken og i forlængelse af opsatte læringsmål for givne undervisningsforløb arbejdes der med evaluering og dokumentation i folkeskolen. Afløsning Musikforståelse/analyse og perspektivering af musik som kunstnerisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk fænomen kan afløses. Prøve Prøven er mundtlig og praktisk Den studerende udarbejder i forbindelse med undervisningen et antal studieprodukter. Emner og problemstillinger fra fire af disse danner grundlag for lodtrækning til prøven. Den studerende afleverer et alsidigt program med musiklærerfærdigheder. I programmet skal indgå sang, brugsklaver, spil på instrument og musikledelse. Herudover kan der indgå andre færdigheder såsom improvisation, spil på andre instrumenter m.m. Programmet skal godkendes af læreren. Praktisk prøve Praktisk prøve med fremførelse af den studerendes program i musiklærerfærdigheder. Mundtlig prøve Den studerende trækker lod mellem fire studieprodukters emner og problemstillinger godkendt af underviseren som grundlag for lodtrækning. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 5 sider på baggrund af lodtrækningen. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige prøve. I opgaven skal den studerende redegøre for projektet og dokumentere gennem demonstration, diskussion og perspek- 94

96 tivering sine metodiske kundskaber og færdigheder samt fagdidaktisk refleksion. Der gives en karakter som en samlet bedømmelse af præstationen ved den praktiske og den mundtlige del. Bilag 22 Samfundsfag Fagets identitet Samfundsfag arbejder med at beskrive, analysere, vurdere og handlingsperspektivere konkrete nutidige samfundsproblemstillinger under inddragelse af begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik og videnskabsteori. De studerende udvikler undervisningskompetencer i samfundsfag i folkeskolen og i andre skoleformer, så de i deres karriereforløb som lærere på et samfundsfagligt og fagdidaktisk grundlag er i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret og udbytterig undervisning Mål Den studerende opnår kompetence til a) at udvikle undervisnings-, planlægnings- og kritisk refleksionskompetence til undervisning i og udvikling af samfundsfag i folkeskolen, b) at udvikle kritisk sans og handlekompetence på det personlige plan, i klasserummet og i det offentlige rum, c) at kunne foretage metarefleksion i linjefagsundervisning, arbejdsprodukter og praktik, d) at udvikle sociologisk fantasi og politisk dannelse, e) at beherske samfundsfaglig og fagdidaktisk terminologi, f) gennem arbejde med aktuelle samfundsfaglige problemstillinger at kunne anvende samfundsfaglige teorier og begreber, demonstrere metodisk indsigt og analytisk kompetence, g) begrundet at kunne udvælge relevante undervisningsmaterialer med blik for kontinuitet og dynamik i samfundet, tilrettelægge undervisningsforløb ud fra den enkelte elevs forudsætninger, evaluere undervisning og afvikle eksamen og h) at tilegne sig overblik over samfundsfagets udvikling og fagets medvirken i tværfaglige relationer i folkeskolen Centrale kundskaber og færdigheder Fagdidaktik Indholdet er: a) Kundskaber om principielle og metodiske problemer ved formidling, oplysning og undervisning i skolefaget samfundsfag, herunder problemorientering og projektarbejde, det eksemplariske princip og forskellige dannelsesbegreber. b) Kundskaber og færdigheder i undervisningsplanlægning, herunder evaluering af undervisningsmidler, undervisningsmetoder, inddragelse af it, observation, evaluering og prøver. c) Kundskaber og praktiske færdigheder i udarbejdelse, gennemførelse og evaluering af praktikforløb i samfundsfag i folkeskolen. d) Kundskaber og færdigheder i skolefaget samfundsfags begrundelse, formål, indhold og historie, samspil med skolens projektopgave samt fagets samarbejdsmuligheder i og uden for skolen. e) Kundskab om nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde med relevans for undervisning i samfundsfag. f) Kundskaber og færdigheder angående planlægning og gennemførelse af udadrettede aktiviteter, herunder studierejser og institutions- og virksomhedsbesøg Samfundsfaglige begreber, teori og metode Indholdet er: a) Filosofiske og videnskabsteoretiske indfaldsvinkler til studiet af menneske og samfund, menneske og stat, menneske og kultur samt menneske og natur. b) Teorier og perspektiver fra politologi, økonomi, sociologi og international politik. c) Principper for udvælgelse af metoder, begreber og modeller i behandlingen af et fagligt stofområde, og skriftlig og mundtlig begrundelse for valg af disse. d) Kvantitative og kvalitative undersøgelses- og dokumentationsmetoder knyttet til empiriske undersøgelser Faglige genstandsområder Områderne behandles under inddragelse af konflikt- og samarbejdsperspektivet samt aspekter af fortiden, der har relation hertil, fra individniveau til globalt niveau. a) Sociale grupperinger og deres samspil. Normer, værdier, kultur og kommunikation. Levevilkår, livsformer, integration og social arv. b) Politiske systemer, demokrati og demokratiske processer. Ideologier, politisk socialisering og menneskerettigheder. Velfærdsstater og velfærdssamfund. 95

97 c) EU s opbygning, beslutningsprocesser, demokrati og politik. EU som aktør i relation til Danmark og det internationale system. d) Økonomiske systemer, udviklingstendenser og interesser. Produktion, forbrug, teknologisk udvikling, økonomisk politik, arbejdsmarkedsforhold og uddannelse. e) Internationale forhold i globalt perspektiv, internationale aktører, de modsatrettede tendenser mellem globalisering og lokal fokusering. Aktuelle sikkerhedsproblemer. Danmarks og Europas placering i verden. Global udvikling og uligheder. f) Miljøforhold i forskellige samfund, bæredygtig udvikling, ressourcer samt produktions- og forbrugsmønstres miljøeffekter. g) It som arbejdsredskab og som integreret del af linjefaget og skolefaget samfundsfag. Igennem disse tiltag søges de studerendes sproglige færdigheder fremmet, ikke mindst i relation til faglige udtryksformer og begreber, både skriftligt og mundtligt. I tilknytning til studiet af faget i skolen arbejdes der med overvejelser over elevers læsning, elevers skriftlige og mundtlige fremstilling, anvendelse af IT samt muligheder og begrænsninger i anvendelse med forskellige evalueringsformer. Ligeledes arbejdes der med samfundsfags muligheder for at stimulere elevernes innovative kompetencer, bl.a. i relation til demokratisk indflydelse og handlingsmuligheder både i skolen og som kommende medborgere. Refleksioner over disse undervisningselementer er tillige en del af den løbende interne evaluering i linjefaget. Desuden sigtes der - bl.a. i forbindelse med studieture - mod internationalt samarbejde både i relation til læreruddannelse og grundskole. Indhold Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Indholdets organisation Studiet omfatter 3-4 tematiserede forløb, der integrerer fagets politologiske, sociologiske, økonomiske og internationale perspektiveringer og forståelser. Med henblik på at fremme progression, faglig fordybelse og samarbejde inddrages mundtlige og skriftlige opgaver i form af projektarbejde, fremlæggelser og synopsis skrivning. Der udarbejdes et studieprodukt efter hvert tema, som kan udarbejdes individuelt eller i grupper. Inden for hvert tema arbejdes med progression i forhold til at beskrive, analysere/fortolke, vurdere og perspektivere nutidige samfundsproblemer. Temaerne tilstræbes overordnet at falde inden for følgende rækkefølge: Det danske politiske system og demokrati International politik herunder EU og FN Velfærdsstaten økonomisk og sociologisk. Undervisnings-, arbejds- og evalueringsformer I samarbejde mellem lærere og studerende lægges der i de tematiske forløb op til en handlingsorienteret undervisning med oplæg fra lærere og studerende, projektarbejde, rollespil, ekskursioner og med inddragelse af national og international forskning samt IT. Undervisningen organiseres således, at varierede arbejdsformer støtter de studerendes innovative kompetencer og selvstændige aktiviteter samt muligheden for at inddrage nyeste udvikling og forskning inden for faget. Inddragelse af informations- og kommunikationsteknologi Samfundsfags interne kommunikation foregår gennem institutionens it-platforme. Der arbejdes elektronisk med informationssøgning og kildekritik, udvikling af søgestrategier, så også den nyeste forskning og udvikling inddrages, samt med samfundsfaglige it - pro grammer, præsentationsprogrammer og pædagogiske hjælpemidler (Vismandsspil, Powerpoint, Smartboard m.m.). Endvidere benyttes og udvikles it - baserede evaluerings værktøjer og spørgeskemaprogrammer. Fagets samspil med praktik og de øvrige fag i læreruddannelsen Samfundsfags samspil med praktikken integreres i samarbejde med de pædagogiske fag, men også i den løbende undervisning, hvor der i tilknytning til udarbejdelsen af de forskellige produkter bl.a. udarbejdes udkast til undervisningsforløb, der kan bygge på almendidaktiske planlægningsmodeller og indhentede erfaringer fra praktikken. Herunder sættes også fokus på elevers sproglige færdigheder og muligheder for læseindlæring. Endvidere tænkes praktikerfaringer løbende ind i de daglige diskussioner, hvor de er relevante og kan være med til at belyse de faglige og fagdidaktiske problemstillinger. Faget har teoretiske, filosofiske og metodiske berøringsflader til kristendomskundskab/livs oplysning/medborgerskab, pædagogik samt en række linjefag herunder historie, religion, dansk, geografi m.fl. Samfundsfag kan tillige spille en særlig perspektiverende rolle i tværfaglige sammenhænge, herunder i forbindelse med projektforløb ved at bidrage til at belyse andre fags problemstillinger. 96

98 Prøve Den studerende udarbejder i forbindelse med undervisningen fire studieprodukter, hvis temaer danner grundlag for lodtrækning til prøven. Mundtlig prøve Den mundtlige prøve består af to dele: 1. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 5 sider inden for et selvvalgt emne godkendt af underviseren. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige prøve. 2. En samtale med udgangspunkt i det lodtrukne tema og afsæt i det tilhørende studieprodukts emne og problemstilling. Der gives forberedelsestid på 45 minutter. Der gives en karakter som en samlet bedømmelse af præstationen ved de to dele af prøven. Bilag 23 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn, unge og voksne med særlige behov under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger Mål Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer til a) at gennemføre udviklings- og forskningsbaserede analyser og vurderinger af centrale, specialpædagogiske grundspørgsmål, b) at begrunde personlig og professionel stillingtagen til specialpædagogiske problemstillinger, c) at indgå i tværfaglige drøftelser, d) at identificere specialpædagogiske problemstillinger i forhold til organisatoriske, institutionelle og samfundsmæssige betingelser og muligheder, e) at forberede, gennemføre og evaluere en undervisning tilpasset den enkelte elevs behov, f) at udarbejde, formidle og evaluere elevplaner, g) at beskrive, analysere og vurdere forhold, der har betydning for personers, organisationers og institutioners opgaveløsning i forhold til mennesker med særlige behov, h) at beskrive, analysere og vurdere normalitet og afvigelse i historisk, belysning og i) at beskrive, analysere og vurdere udviklingsmuligheder for børn, unge og voksne med særlige behov Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: a) Specialpædagogisk teoridannelse som grundlag for forståelsen af særlige behov hos mennesker. b) Didaktiske teorier, begreber og problemstillinger af betydning for udvikling af det specialpædagogiske område. c) Folkeskolens organisering af specialundervisningen. d) Rummelighed og inklusion. e) Samfundsmæssige og kulturelle udviklingstendensers betydning for specialpædagogisk praksis. f) Lovgrundlaget, herunder nationale love og bekendtgørelser samt internationale deklarationer og konventioner. g) Specialpædagogik som fag, udviklings- og forskningsfelt. h) Specialpædagogikken i undervisningen. i) Læse-, skrive-, og matematikvanskeligheder og problemstillinger i relation til adfærd, kontakt og trivsel. j) Metoder til løbende evaluering og dokumentation af elevens faglige, personlige og sociale udvikling. k) Forebyggende, foregribende og indgribende foranstaltninger, herunder klasseledelse. l) Specialpædagogik og folkeskolens fag, herunder muligheder for undervisningsdifferentiering i alle fag. m) It og andre hjælpemidler i den daglige undervisning: Kollegial rådgivning og rådgivning og vejledning fra f.eks. videncentre i brug af særlige hjælpemidler, herunder it-baserede hjælpemidler og programmer. n) Kendskab til andre særligt tilrettelagte materialer, f.eks. punkt, digital tekst og piktogrammer. o) Kendskab til mulighederne for samarbejde med og rådgivning fra pædagogisk/psykologisk rådgivning og fra andre lokale, regionale og nationale specialrådgivningsorganisationer. p) Skolens opgaveløsning, funktion og kultur i forhold til elever med særlige behov. q) Skole-hjemsamarbejde. r) Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde. Indhold Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Faget specialpædagogik giver de studerende mulighed for 97

99 at tilegne sig viden og kundskaber om børn, unge og voksne med særlige behov i såvel et individuelt som et socialt og samfundsmæssigt perspektiv. Faget anlægger som udgangspunkt et relations- og udviklingsperspektiv i forståelsen af barnet, dets tilhørsforhold og adfærd og forstår det enkelte barns vanskeligheder i den kontekst, disse opstår i. Faget sigter på udvikling af en reflekteret praksis og anlægges med det dobbeltsigte at gøre det muligt for den studerende både at tilegne sig indsigt i specialpædagogiske teoridannelser som grundlag for forståelsen af mennesker med særlige behov og udvikle begrundede handlemuligheder i forhold hertil. Specialpædagogik er betegnelsen for en pædagogisk virksomhed, der tager udgangspunkt i en anerkendelse af den mangfoldighed, der kendetegner eleverne i et klasserum, og understreger skolens forpligtelse til at skabe et undervisnings- og læringsmiljø og et fællesskab, som sætter den enkelte elev i stand til at udvikle sig både fagligt og socialt i samspil med andre elever. Indholdets organisation Indholdet er tilrettelagt i tre overordnede perspektiver, som afspejler en rækkefølge og en progressionstænkning. Det første perspektiv er opdelt i to (A og D), således at den studerende først møder specialpædagogikkens lovgrundlag og organisation og efterfølgende dets historie og teoribaggrund. De 13 punkter er udtryk for en analytisk opdeling. De teorier og begreber, den studerende møder ved introduktionen til faget, vil senere optræde i andre og mere komplekse sammenhænge gennem studiet af faget. A: Samfunds- og skoleperspektiv: Samfundsmæssige og kulturelle udviklingstendensers betydning for specialpædagogik: 1. Specialundervisningens lovgrundlag og organisering. 2. Specialundervisningen som en del af skolens opgaveløsning og af skolens kultur. B: Didaktisk perspektiv: Didaktiske teorier, begreber og problemstillinger af betydning for udvikling af specialpædagogik: 3. Forskellige typer af læringsvanskeligheder og funktionshæmninger, som skaber forskellige forudsætninger for læring. Her særligt læse-, skrive- og matematikvanskeligheder. Kategorisering berettigelse og utilstrækkelighed. 4. Iagttagelse og analyse af elevens forudsætninger og potentialer for læring. 5. Undervisningsdifferentiering, elevplaner og metoder til løbende evaluering af elevens udvikling. 6. Hjælpemidler i specialundervisningen herunder IT og andre særligt tilrettelagte undervisningsmidler og materialer. C: Interventions- og samarbejdsperspektiv: Proces- og relationskompetence af betydning for specialpædagogik: 7. Forskellige former for og forståelser af problemadfærd. Kortlægning af og indsats i forhold til problemadfærd herunder konflikthåndtering og mobning. 8. Klassemiljø, samspil og trivsel herunder det specialpædagogiske opmærksomhedsfelt i et inkluderende perspektiv. 9. Klasseledelse i form af rammesætning (didaktisk ledelse), procesledelse (relationsledelse) og gensidighed (etisk ledelse) herunder iagttagelse og fortolkning af klassens aktører. 10. Pædagogiske vejledningsformer i forhold til elever, lærere, pædagoger og forældre herunder mestringsorienteret vejledning i specialpædagogik. 11. Samarbejde, forebyggelse og netværksarbejde herunder Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og videncentre. D: Samfunds- og skoleperspektiv: Samfundsmæssige og kulturelle udviklingstendensers betydning for specialpædagogik: 12. Specialpædagogikkens historie og idégrundlag herunder forholdet mellem almen og specialundervisning. 13. Specialpædagogisk forskning og udvikling herunder etik og videnskabsteori. Undervisnings- og arbejdsformer Indholdet i faget specialpædagogik tilrettelægges og studeres i undervisnings- og arbejdsformer, der som overordnet mål har at fremme den studerendes aktive deltagelse i undervisningen og til at indgå i forpligtende samarbejdsrelationer. Undervisningen benytter sig af en række forskellige arbejdsmønstre, fx kursus-, tema- og projektforløb, hvilket giver den studerende mulighed for undervejs at gøre sig erfaringer med forskellige arbejdsformer og reflektere over og evaluere egne læreprocesser. Dele af undervisningen i faget specialpædagogik kan foregå i procesorienterede forløb, hvor den studerendes egen praksis i lærings-, relations- og samarbejdsprocesser, herunder i praktikken, gøres til genstand for analyse og evaluering. Faget giver mulighed for at arbejde med den studerendes fagpersonlige udvikling og indebærer praktiske øvelser, som kan hjælpe den studerende til at opnå indsigt i egne kommunikations- og reaktionsformer og således bidrage til analyse og videreudvikling af egen relationsprofessionalisme. I tilknytning til praktikken indgår udarbejdelse af en elevbeskrivelse, som både involverer observationer af klassen og enkeltelever i klassen. Den studerende udarbejder i tilknytning til linjefagsforløbet fire studieprodukter. De skrives i temaerne I, II, III & VI, dog således at tema IV & V indgår i dem alle fire. 98

100 Samspil med praktik og andre fag Linjefaget specialpædagogik samarbejder med faget praktik og andre linjefag ved forberedelse og efterbehandling af praktik. Forskning, udvikling og internationale emner Undervisningen inddrager resultater fra relevante forsknings- og udviklingsarbejder og forholder sig desuden undersøgende til metoder og tilgange. Internationale undersøgelser og komparative analyser af undervisning og uddannelse indgår. Informations- og kommunikationsteknologi indgår dels som et indholdsområde i faget, som redskab i forbindelse med kommunikation, undervisning, elektroniske portfolio i forbindelse med praktik og litteratursøgning og søgning i forskningsdatabaser. Skoleelevers innovative kompetencer Der arbejdes med børns kreativitet og fantasi som en del af elevens alsidige udvikling. Varierede erkende- og arbejdsformer som udgangspunkt for udvikling af elevernes innovative kompetencer indgår i undervisningen. Evaluering og dokumentation i folkeskolen Arbejdet med formativ og summativ evaluering, elevplaner og anden dokumentation er en del af indholdet. Evaluering og dokumentation i læreruddannelsen Undervisningen i faget specialpædagogik evalueres løbende ved brug af varierede evalueringsformer. Gennem aktørbaseret selvevaluering gennemføres hvert år en række grundigere evalueringer, som er offentligt tilgængelige. Prøve Den studerende udarbejder i forbindelse med undervisningen fire tematiske studieprodukter. Problemstillingerne fra disse fire tematiske studieprodukter danner grundlag for lodtrækning til prøven. Mundtlig prøve Den studerende trækker lod mellem de fire studieprodukters problemstillinger godkendt af underviseren som grundlag for lodtrækning. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 5 sider på baggrund af lodtrækningen. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige prøve. Bilag 24 Tysk Fagets identitet Kernen i faget tysk som fremmedsprog er sprog og kultur med fokus på tilegnelses- og formidlingsprocesser inden for begge områder. I et flersproget perspektiv bidrager tyskfaget til udvikling af kommende læreres sproglige og kulturelle bevidsthed, dannelse og identitet. Beskæftigelsen med faget skærper den studerendes sproglige opmærksomhed, udvikler kommunikationsevnen og interkulturel forståelse og er med til at sikre en sproglig mangfoldighed i Danmark Mål Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at a) begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere tyskundervisning på forskellige trin med elever, der har forskellige forudsætninger, b) kunne forstå hovedindholdet i varierede tekster af forskellig sværhedsgrad, c) kunne udtrykke sig spontant, klart og flydende om forskelligartede temaer, d) klart og struktureret mundtligt og skriftligt at kunne give udtryk for egne holdninger i forhold til faglige og fagdidaktiske problemstillinger, også ved deltagelse i den internationale debat, e) kunne anvende formel og funktionel viden om sprog og sprogbrug i forhold til egen og elevernes sproglige udvikling, f) anvende sprogtilegnelsesteorier i forhold til egen og elevernes sproglige og kulturelle udvikling, g) anvende viden om sammenhæng mellem sprog og kultur til udvikling af kritisk kulturel bevidsthed og interkulturel kompetence, h) kunne udnytte informationsteknologiens muligheder i forhold til egen og elevernes sproglige og kulturelle udvikling, i) inddrage viden om nationale og internationale forskningsog udviklingsarbejder inden for fagets områder og j) indgå i tværfaglige, læringsmæssige og tværprofessionelle sammenhænge med tyskfaglige eller fremmedsprogsdidaktiske bidrag Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik Indholdet er: a) Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. b) Undervisningens planlægning med udgangspunkt i fagdi- 99

101 daktiske overvejelser over fastlæggelse af mål, valg af indhold, progression, gennemførelse og evaluering af afgrænsede undervisningsforløb i forhold til elevgrupper med forskellige forudsætninger. c) Analyse af eksisterende undervisningsmaterialer og færdigheder i at udarbejde nye undervisningsmaterialer i forhold til varierede læringsmæssige forudsætninger og betingelser. d) Analyse og vurdering af egen og elevernes intersprog. e) Analyse af lærerens opgaver som sproglig vejleder. f) Metoder, undervisningsaktiviteter og samarbejdsformer, som fremmer sproglig udvikling. g) Det virtuelle læringsrums muligheder i forhold til egen og elevernes sproglige og kulturelle udvikling. h) Kendskab til forskellige evalueringsmetoder og evalueringsværktøjer Sprog, kommunikation og kultur Indholdet er: a) Den internationale dimensions betydning for den studerendes og elevernes sproglige udvikling og kulturelle dannelse. b) Arbejde med kombinerede kommunikative færdigheder. c) Forståelse af tekster af forskellig sværhedsgrad og færdighed i at udtrykke sig hensigtsmæssigt skriftligt og mundtligt. d) Analyse af sammenhængen mellem flersprogethed og almen sprogfærdighed. e) Sprogets form og funktion samt sprogbrugsregler. f) Analyse af sammenhæng mellem sprogsyn og grammatik. g) Samfunds- og kulturforhold i et historisk perspektiv og dets betydning for fremmed- og selvforståelse. h) Hverdagskulturelle fænomener og hverdagserfaringers betydning for udvikling af kulturel identitet. i) Litteraturens, filmens, musikkens, arkitekturens, mediernes eller andre kulturelle udtryksformers betydning for kulturformidling. j) Interkulturelle erfaringer fra studieophold i tysktalende lande, praktik i udland, personlige eller virtuelle kontakter. Indhold Sprogtilegnelse Indholdet er: a) Sprogtilegnelsesteorier. b) Analyse af sammenhængen mellem sprog, kognition og den affektive dimension af læreprocesser. c) Æstetiske læreprocessers betydning for sprogtilegnelsen. d) Kommunikations- og læringsstrategiers betydning for sprogtilegnelsen. e) Arbejde med tilegnelse af ordforråd. f) Ligheder og forskelle mellem modersmåls- og fremmedsprogstilegnelse eksempelvis i forhold til læseforståelse og skriveprocesser. Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Fagets centrale områder er: sprog kultur kommunikation sprogtilegnelse fagdidaktik og formidling Indholdets organisering Studiet omfatter mindst 4 sammenhængende studiemønstre i form af tematiserede og progressionsrettede forløb, der hver især lægger hovedvægten på et eller flere indholdsområder. Fagets forskellige indholdsområder integreres i et helhedssyn på sprog og kultur, tilegnelse og formidling. I studieforløbene indgår bl.a. følgende: 1. Introduktion til faget tysk som fremmedsprog i læreruddannelsen og som undervisningsfag i folkeskolen. 2. Sprog, kommunikation og kultur I: Udvikling af interkulturel og international kompetence og forståelse. 3. Sprog, kommunikation og kultur II: Kulturformidling gennem tekster, medier og Internettet. 4. Sprogtilegnelse I: Sprogtilegnelsesteorier, kommunikations- og læringsstrategier, it som læringsredskab, tilegnelse af ordforråd, ligheder og forskelle mellem dansk og tysk. 5. Sprogtilegnelse II: Sprogsyn og læringsprocesser, intersprog og fejltyper. metoder i fremmedsprogsundervisningen, analyse og vurdering af elevsprog, analyse og vurdering af undervisningsmateriale, dokumentation og evalueringsformer i folkeskolen. Med henblik på at udvikle de studerendes kommunikative færdigheder, så de kan udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt, arbejdes der med mundtlige og skriftlige opgaver i tilknytning til studiemønstrene. Opgaverne kan udarbejdes individuelt eller i grupper. I studiet indgår erfaringer med at arbejde i tværfaglige sammenhænge. Der gennemføres normalt et studieophold på én uge i et tysksproget land. 100

102 Undervisnings-, arbejds- og evalueringsformer Der lægges op til en handlingsorienteret fremmedsprogsundervisning med oplæg fra lærere og studerende og under brug af varierede studieformer. Anvendelse af it og Internettet integreres i undervisningen. Undervisningen organiseres således, at arbejdsformer støtter de studerendes selvstændige aktiviteter. Der arbejdes med et bredt udvalg af tekstgenrer. Praktisk musiske aktiviteter indgår i arbejdet. Refleksioner over anvendte undervisnings- og arbejdsformer er en del af den løbende interne evaluering i faget. De studerendes faglige udbytte af studiet evalueres og dokumenteres løbende under anvendelse af forskellige mundtlige og skriftlige evalueringsformer i et samarbejde mellem lærer og studerende, herunder i tilknytning til de udarbejdede studieprodukter. Praktik og praksisrelationer De studerendes praktikerfaringer samt forberedelse og evaluering af praktikken inddrages i undervisningen. Forskning og innovation I linjefagsundervisningen inddrages aktuelle nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der er relevante for faget, og som kan medvirke til at udfordre og udvikle den studerendes forståelse af tysk som fremmedsprog, både i læreruddannelsen og i folkeskolen. Forberedelsestid: 45 minutter med hjælpemidler. Der gives en karakter som en samlet bedømmelse af præstationen ved de to dele af prøven. Bilag 25 Læreruddannelsens professionsbachelorprojekt Professionsbachelorprojektet er en større skriftlig opgave, der indeholder en fagligt funderet undersøgelse med analyse og vurdering af en lærerfaglig problemstilling af betydning for professionens udøvelse. Den lærerfaglige problemstilling skal inddrage praksis og skal belyses med anvendelse af den faglige indsigt, som den studerende har erhvervet sig i praktikken og i læreruddannelsens pædagogiske fag og linjefag. Lærerbachelorprojektet skal kvalificere den studerende til at udøve lærerfaglige funktioner og fungere selvstændigt inden for lærerprofessionen og kvalificere til videreuddannelse på et relevant master- eller kandidatstudium. Prøve Den studerende udarbejder i forbindelse med undervisningen et antal studieprodukter. Emner og problemstillinger fra fire af disse danner grundlag for lodtrækning til prøven. Skriftlig prøve Opgaverne til prøven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven. Mundtlig prøve Den mundtlige prøve består af to dele: 1. Den studerende trækker lod mellem fire studieprodukters emner og problemstillinger godkendt af underviseren som grundlag for lodtrækning. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 5 sider på baggrund af lodtrækningen. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige prøve. Materiale: Faglitteratur hovedsageligt på tysk, tekster til analyse. 2. Umiddelbart før eksamen trækkes lod om en elevtekst. Den studerende forholder sig til elevens karakteristiske fejltyper og kommenterer teksten i forhold til elevens intersproglige udvikling. Denne del af prøven foregår på dansk. 1. Gennem lærerbachelorprojektet demonstrerer den studerende, at følgende kompetencer er opnået: 1.1. Lærerfaglig undersøgelseskompetence til a) at undersøge, afgrænse, beskrive, analysere, reflektere over og vurdere problemstillinger og udviklingsmuligheder, der vedrører lærerens opgaver og skolens virksomhed med anvendelse af relevant teoretisk og praktisk indsigt, b) at inddrage forskellige positioner, (f.eks. elever, forældre, ledelse) og anlægge relevante perspektiver i analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger, c) at fastholde og beskrive dilemmaer, modsætningsforhold, konfliktuerende mål og undertrykkende aspekter i relationer og strukturer og den adfærd og de handlinger det afstedkommer, d) at indsamle, behandle og anvende relevant empiri fra skolevirkeligheden i form af oplevelser, erfaringer og viden fra praktikken og anden praksis, e) at sammentænke og anvende faglige og pædagogiske teorier, begreber og metoder og f) at begrunde og argumentere for lærerfaglige handlinger med professionel indsigt og kritisk distance i et udviklingsperspektiv. 101

103 1.2. Lærerfaglig formidlingskompetence til a) at formidle lærerarbejdets relationelle, kommunikative, paradoksale og mangesidige karakter mundtligt og skriftligt og b) at redegøre for resultater af analyser gennem systematisk argumentation som tegn på anvendelse af grundlæggende akademiske arbejdsmetoder, der er forudsætning for adgang til kompetencegivende videreuddannelse på master- og kandidatniveau. 2. Gennem studiet arbejder den studerende med a) forskellige positioner (elever, forældre, lærere, ledelse m.fl.) og med at anlægge relevante perspektiver i analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger samt identificere mulige dilemmaer og modsætningsforhold i professionsudøvelsen eller i rammerne herfor, b) at opsøge, afgrænse, tilegne sig og vurdere viden med relevans for lærerarbejdet, herunder opsøge og reflektere over ny viden, såvel forsknings- som udviklings- og erfaringsbaseret, c) at beskrive, planlægge, gennemføre og evaluere undersøgelser i og af lærer- og skolepraksis, d) beherskelse af forskellige tilgange til at beskrive, analysere og vurdere undervisnings- og anden praksis i skolen, e) demonstration af evne til at sammentænke og anvende faglig og pædagogisk viden under brug af systematisk argumentation og videnskabelig metode, f) det videnskabeligt undersøgende sprog, det klare, modtagerrettede sprog og det korrekte sprog og g) mundtlig formidling, det vil sige evnen til at etablere en fokuseret dialog om bacheloropgavens problemstilling. Prøve Professionsbachelorprojektet bedømmes ved en individuel mundtlig prøve af to eksaminatorer og én beskikket censor. Der gives én samlet karakter for opgaven og for den mundtlige præstation ved prøven (Jf. afsnit 15) Dansk (aldersspecialiseret) Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer: Dansk A 1.2. Fysik/kemi og natur/teknik Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer: Teknikfag A, Bioteknologi A, Biologi B, fysik B, kemi B, naturgeografi B, teknologi B 1.3. Matematik (aldersspecialiseret) Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer: Matematik B 2. Ikke obligatoriske linjefag på 72 ECTS-point 2.1. Engelsk Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer: Engelsk B 2.2. Historie Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer: Historie B, idéhistorie B, samfundsfag B, samtidshistorie B 2.3. Idræt Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer: Dans B, idræt B 3. Linjefag på 36 ECTS-point 3.1. Billedkunst Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer: Billedkunst C, design C, kulturforståelse B, mediefag B 3.2. Biologi Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer: Teknikfag A proces, levnedsmiddel og sundhed Biologi B, fysik B, kemi B, naturgeografi B Bilag 26 Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer i relation til adgangskrav til linjefag 1. Linjefag på 72 ECTS-point, hvoraf et er obligatorisk som første linjefag 3.3. Dansk som andetsprog Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer: Dansk A 3.4. Fransk Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer: Fransk begyndersprog B, Fransk fortsættersprog B 3.5. Geografi Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer: Biologi B, fysik B, international økonomi B, kemi B, naturgeografi B 3.6. Hjemkundskab Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer: 102

104 Teknikfag A proces, levnedsmiddel og sundhed Biologi C, kemi C 3.7. Kristendomskundskab/religion Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer: Filosofi B, historie B, idéhistorie B, kulturforståelse B, psykologi B, religion B, samfundsfag B, samtidshistorie B 3.8. Materiel design Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer: Teknikfag A design og produktion, Teknikfag A byggeri og energi Billedkunst C, design C, mediefag B, kulturforståelse B 3.9. Musik Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer: Musik B Samfundsfag Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer: Afsætning B, historie B, international økonomi B, samfundsfag B, samtidshistorie B, virksomhedsøkonomi B 2. Mål Den studerende skal tilegne sig kundskaber om og gøre erfaringer med, hvordan viden, forståelse og færdigheder kan udvikles på baggrund af undervisnings- og formidlingsmetoder, der benytter en kropslig/sansemæs-sig tilgang til læring og integrerer arbejdet med nonverbale fremstillingsformer. Den studerende skal opnå kompetence i at begrunde og anvende sådanne metoder i faglige og tværfaglige undervisningssammenhænge med henblik på at fremme læreprocesser i skolens fag. 3. Centrale kundskaber og færdighedsområder Indholdet er: a) Kropslige/sansemæssige erfaringer som grundlag for læring og erkendelse. b) Forskellige former for arbejde med nonverbal fremstilling integreret i undervisning som middel til læring og erkendelse. c) Forskelle mellem sproglige og nonverbale refleksioners bidrag til læring Specialpædagogik Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer: A-niveau: Dansk Tysk Adgangsgivende gymnasiale fag og kurser: Tysk begyndersprog B, Tysk fortsættersprog B Bilag 27 Kursus inden for det praktisk-musiske fagområde 1. Kursets identitet De praktisk-musiske fag har det fællestræk, at de som noget centralt beskæftiger sig med en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og erkendelse og arbejder med nonverbale fremstillingsformer. Kurset sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere faglige og tværfaglige læreprocesser, der inddrager en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og erkendelse og integrerer arbejdet med fremstillingsformer, som anvendes indenfor det praktisk-musiske fagområde. Bilag 28 Kurser i folkeskolens timeløse fag Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering 3.1. Mål Den studerende udvikler kompetence til: a) At give kvalificeret undervisning fra 1. til 9. klasse i det obligatoriske emne: Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, som skal medvirke til at danne basis for den enkelte elevs uddannelsesplanlægning. b) At medvirke til, at den enkelte elev modtager en helhedsorienteret uddannelses- og erhvervsvejledning i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Vejledningen danner grundlag for udarbejdelse af den personlige uddannelsesplan fra 8. klasse Centrale kundskaber og færdigheder Indholdet er: a) Kundskaber og færdigheder angående den enkelte elevs selvkendskabsproces og refleksion. 103

105 b) Kundskaber og færdigheder angående uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold. c) Arbejdsbegrebet, herunder selvstændige erhvervsdrivende, entreprenørskab, innovation, lønmodtagere og ulønnet arbejde. d) Forskellige typer jobfunktioner og ansættelsesformer på offentlige og private arbejdspladser både lokalt, nationalt og globalt. e) Forskellige uddannelsesmuligheder efter folkeskolen og betydningen af uddannelse i den globaliserede verden. f) Muligheder for studieophold og uddannelser i udlandet. g) Sammenhænge mellem uddannelsesveje og erhvervsmuligheder. h) Kundskaber og færdigheder i at organisere projektarbejdsforløb med forskellige jobfunktioner, hvor eleverne producerer et produkt og efterfølgende foretager evaluering. i) Kundskaber og færdigheder i regelsæt om undervisningsmiljø og børn og unges arbejdsvilkår. j) Lighed og ulighed på arbejdsmarkedet i forhold til uddannelse, køn og kulturforskelle. k) Forskellige teknikker i uddannelses- og jobsøgning, herunder brug af Internettet. l) Kundskaber om levevilkår og livsformer Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: a) Håndskrivning, håndskrivningsprocessen, herunder skrivevanskeligheder. b) Kundskab om barnets motoriske udvikling samt ergonomi ved håndskrivning og computerskrivning. c) Kundskab om skriftens kulturhistorie. d) Kundskab om planlægning, gennemførelse og evaluering af de forløb, hvor skrivning indgår i skolen. e) Færdighed i at analysere og vurdere børneskrift med henblik på at vejlede i håndskrivning, herunder børn med forskellige læringsforudsætninger. f) Færdighed i at skrive de basale håndskriftformer samt tal og tegn på tavle og papir. g) Færdighed i at udarbejde hensigtsmæssig layout i håndskrevne og computerskrevne tekster i forhold til forskellige genrer. 3. Retorik 3.1. Mål Målet er, at den studerende styrker sin kompetence inden for retorik med henblik på egen mundtlighed og på vurdering og udvikling af børns talesprog Centrale kundskabs- og færdighedsområder Bilag 29 Kursus i skrivning og retorik Skrivning og retorik for studerende, der ikke har valgt linjefag i dansk 1. Kursets identitet Kurset i skrivning og retorik har et dobbelt sigte: a) Det skal styrke den studerendes forudsætninger for at kunne inddrage udviklingen af børns skrift og talesprog i undervisningen i alle fag og på alle klassetrin. b) Det skal styrke den studerendes personlige færdighed i brug af skrift og talesprog i forhold til almen lærervirksomhed. Indholdet er: a) Stemmen, dens funktion i fremførelsen og stemmevanskeligheder. b) Samspillet mellem tale og kropssprog. c) Retorikkens mundtlige genrer. d) Børns talesproglige udvikling, herunder betydningen for læseudviklingen. e) Børns talesproglige dysfunktioner. f) Færdighed i hensigtsmæssig, velartikuleret sprogbrug. g) Færdighed i oplæsning og fortælling i en tolkende og stilrigtig fremførelse med henblik på at fange og fastholde elevernes opmærksomhed. h) Færdighed i observation af børns sprog og tale med henblik på at identificere specifikke behov. 2. Skrivning 2.1. Mål Målet er, at den studerende styrker sin kompetence inden for skrivning med henblik på egen skrivefærdighed og med henblik på vejledning i skrivning på alle klassetrin. 104

106 Bilag 30 Kurser i folkeskolens timeløse fag Færdselslære, inklusive førstehjælp 1.1. Kursets identitet Færdselslære er undervisning om samspillet mellem den enkelte og trafikken i en samfundsmæssig betydning set i forhold til ansvar, medansvar, forpligtelser og sikkerhed. Førstehjælp handler om standsning af ulykker, livreddende førstehjælp og håndtering af mindre skader og uheld, herunder hjælp og omsorg. Bilag 31 Kurser i folkeskolens timeløse fag Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 2.1. Kursets identitet Kurset sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab har et almendannende sigte vedrørende undervisning i livsstil, levevilkår, identitet, eksistentielle spørgsmål og værdier i grundskolens undervisning 1.2. Mål Den studerende skal opnå kompetence i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere en undervisning, a) der kan give sikkerhed i at færdes i trafikken uden risiko for sig selv og andre, b) der kan give viden om de faremomenter og muligheder, man kan stilles over for i trafikken, og c) som omfatter standsning af ulykker, livreddende førstehjælp, håndtering af mindre skader og uheld samt hjælp og omsorg Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: a) Organisering af undervisning med henblik på, at eleverne kan færdes sikkert og ansvarligt i trafikken. b) Inddragelse af aspekter om adfærd, holdninger og ansvar i trafikken. c) Inddragelse af færdselslære i tværgående emner og problemstillinger i skolens fag. d) Sikker trafikal adfærd. e) Samspil, regler og risici. f) Ansvarlighed i trafikken. g) Førstehjælp i forhold til tilskadekomst og ulykker i trafikken tilrettelagt progressivt i forhold til, hvad eleverne kan overskue og magte. h) Livreddende førstehjælp, herunder alarmering, kunstigt åndedræt og hjertemassage. i) Håndtering af mindre uheld som f.eks. sår og standsning af blødning samt muskel- og ledskader m.v. j) Sikkerhed i at anvende aflåst sideleje Mål Målet er, at den studerende tilegner sig kundskaber og færdigheder på de fagdidaktiske og fagmetodiske områder, som det timeløse fag omfatter, samt kompetence til at a) tilrettelægge undervisning og diskussioner vedr. sundhed og seksualitet med respekt for elevernes forforståelse, mangfoldighed og forskellige værdier, b) arbejde med fagets emner og problemstillinger i tværfaglige sammenhænge, c) tilrettelægge læringsforløb for elever med forskellige forudsætninger og i forskellige faglige sammenhænge og d) være i dialog med elever og forældre omkring mål for undervisningen i sundhed, seksualitet og familiekundskab Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: a) Sundhedspædagogik, tværfaglige, projekt- og problemorienterede arbejdsgange. b) Undervisning med hensyntagen til en konkret målgruppes forudsætninger, behov og alder. c) Undervisning med udgangspunkt i seksualundervisningens særlige faglighed og udfordringer. d) Sundhedsfremmende undervisning baseret på et positivt, bredt og åbent sundhedsbegreb med inddragelse af elevmedbestemmelse og handlekompetence. e) Samarbejde internt i skolen samt inddragelse af parter uden for skolen. f) Årsager og betydning i forhold til livsstilens og levevilkårenes sammenhæng med sundhed, seksualitet og familieliv. g) Sundhedsmæssige forhold på individniveau, herunder krop, kost, motion, rygning, alkohol og stoffer, samspillet mellem sundhed og miljø og livsstils- og miljørelaterede sygdomme. h) Værdier og levevilkår i Danmark set i lyset af historiske, flerkulturelle og internationale perspektiver. 105

107 i) Familiekundskab, herunder samlivsformer. j) Identitetsdannelse, herunder udvikling fra barn til voksen, drenge-/pigeroller, fysiske/psykiske forandringer i pubertet, seksualitet set i forhold til følelser, værdier og kønsroller. k) Seksualitet, grænser, seksuelt relaterede sygdomme, familieplanlægning og prævention. l) Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, dets betydning for menneskets sundhed, også med udgangspunkt i skolen som arbejdsplads. m) Børns og unges rettigheder i familien, skolen og samfundet, herunder det virtuelle rum. Bilag 32 Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Lov nr. 579 af VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Formål 1. Uddannelsen har til formål at uddanne lærere til folkeskolen og tillige at give et grundlag for anden undervisning. Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende den faglige og pædagogiske indsigt og praktiske skoling, der er nødvendig for at kunne virke som lærer, og skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Stk. 3. Uddannelsen skal give de studerende grundlag for videreuddannelse. Kapitel 2 Uddannelsen 2. Uddannelsen varer 4 år og omfatter for alle studerende 1) pædagogiske fag i form af almen didaktik, psykologi og pædagogik på i alt 0,55 årsværk, 2) kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab på 0,28 årsværk, 3) linjefag på i alt 2,4 årsværk sammensat efter den studerendes valg og uddannelsesinstitutionens udbud, jf. 3, 4) et professionsbachelorprojekt på 0,17 årsværk, jf. 4, og 5) praktik på 0,6 årsværk. 3. Den studerende vælger 2 eller 3 linjefag på i alt 2,4 årsværk fra linjefagsrækken, som består af: 1) Linjefag på 0,6 årsværk: Billedkunst, biologi, dansk som andetsprog, fransk, geografi, hjemkundskab, kristendomskundskab/religion, materiel design, musik, samfundsfag, specialpædagogik og tysk. 2) Linjefag på 1,2 årsværk: Dansk (aldersspecialiseret), engelsk, fysik/kemi, historie, idræt, matematik (aldersspecialiseret) og natur/teknik. Dansk og matematik aldersspecialiseres mod henholdsvis begynder- og mellemtrinnet og mellem- og sluttrinnet, og indledes hver med et fælles forløb på 0,6 årsværk. Aldersspecialiseringen placeres i slutningen af linjefagene med en vægt på 0,6 årsværk. Stk. 2. Den studerende vælger det første linjefag blandt fagene dansk (aldersspecialiseret), matematik (aldersspecialiseret), natur/teknik og fysik/kemi. Vælger den studerende begge aldersspecialiseringer i dansk eller matematik, udgør linjefaget 1,8 årsværk. Vælger den studerende både natur/ teknik og fysik/kemi, udgør de to linjefag tilsammen 1,8 årsværk. Den enkelte institution bestemmer, hvilke linjefag, herunder aldersspecialiseringer i dansk og matematik, der udbydes, og hvor mange studerende der kan vælge det enkelte linjefag, henholdsvis aldersspecialisering, idet de studerendes optagelse på linjefag sker efter kvalifikationer fastsat af den enkelte institution, jf. dog 8, stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte andre regler om de studerendes valg af og optagelse på linjefag, hvis det er begrundet i folkeskolens behov. 4. I professionsbachelorprojektet tilegner den studerende sig særlig viden i et afgrænset emne, der er centralt i forhold til lærerprofessionen. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om professionsbachelorprojektet. 5. Uddannelsen indeholder et tværprofessionelt element, der tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen, og som sigter mod, at den studerende tilegner sig kompetencer til fremme af samarbejde med andre relevante professioner. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om det tværprofessionelle elements mål, omfang og placering. 6. Uddannelsen foregår på Centre for Videregående Uddannelse og på seminarier, der af undervisningsministeren er 106

108 godkendt til at uddanne lærere til folkeskolen. 7. Som supplement til uddannelsen skal der tilbydes de studerende et kursus inden for folkeskolens timeløse fag og et kursus inden for det praktisk-musiske fagområde. Studerende, der ikke har valgt linjefag i dansk (aldersspecialiseret), skal tilbydes et kursus i skrivning og retorik. Stk. 2. Som supplement til uddannelsen kan der tilbydes de studerende kurser i undervisning af voksne og i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder. Uddannelsesinstitutionerne kan desuden tilbyde de studerende at deltage i korsang og sammenspil. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter de nærmere regler om uddannelsesinstitutionernes tilbud til de studerende af uddannelsen til svømmelærer. 8. Undervisningsministeren fastsætter de nærmere regler om uddannelsen og de supplerende kurser, herunder om 1) adgang til, optagelse på og gennemførelse af uddannelsen, jf. stk. 2 og 3, 2) mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser, jf. 7, stk. 1, 3) de studerendes pligt til at deltage i uddannelsen, herunder om mødepligt, 4) prøver og anden bedømmelse og 5) uddannelsesinstitutionernes studieordninger. Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter forhandling med de relevante rektorforsamlinger fastsætte regler om de studerendes kvalifikationer som betingelse for valg af linjefag. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte antallet af uddannelsespladser på institutionerne. 9. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om 1) faglige suppleringskurser for at sikre niveauet i linjefagsundervisningen, 2) kvalitetsudvikling og -kontrol, herunder om lærerkvalifikationer og censorinstitutionen, 3) at uddannelse erhvervet andre steder kan erstatte dele af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen og om 4) fritagelse for dele af uddannelsen af helbredsmæssige grunde. 10. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige lovens bestemmelser om uddannelsen, hvis det sker for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde. 11. Enhver offentlig skole og enhver privat skole, der modtager statstilskud, har pligt til at stille sig til rådighed for gennemførelsen af praktik efter 2. Stk. 2. Praktikken tilrettelægges og gennemføres efter aftale mellem skolerne og uddannelsesinstitutionen. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen godtgør skolerne de særlige udgifter, der er forbundet med praktikvirksomheden. Undervisningsministeren kan indgå aftale med de kommunale organisationer om takstmæssig betaling for skolernes medvirken. Kapitel 3 Klageregler 12. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om klager til uddannelsesinstitutionerne fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver. 13. En uddannelsesinstitutions afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af denne lov kan påklages til undervisningsministeren, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at påklage afgørelser fra uddannelsesinstitutionerne. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at klager ikke kan indbringes for ministeren eller kan indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 3. Stk. 3. En studerendes klage kan altid indbringes for undervisningsministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål. Kapitel 4 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 14. Loven træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige bestemmelser, som fraviger reglerne i denne lov, for studerende, der er påbegyndt uddannelsen før den 1. januar Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. november 2000, ophæves, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel 2 og 3 i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. november 2000, finder fortsat anvendelse for de seminarier, der ikke er omfattet af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., og som forud for denne lovs ikrafttræden har opnået godkendelse til at udbyde læreruddannelsen. 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Givet på Fredensborg Slot, den 9. juni 2006 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. / Bertel Haarder 107

109 Bilag 33 Bekendtgørelse om Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 4, stk. 2, 5, stk. 2, 7, stk. 3, 8, stk. 1 og 2, 9, nr. 1 og 3-4, 12, 13, stk. 2, og 14, stk. 2, i lov nr. 579 af 9. juni 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen og efter forhandling med de relevante rektorforsamlinger, og 22, 23, stk. 3, 24, og 27, 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser, fastsættes: Kapitel 1 Uddannelsens mål og varighed 1. Den studerende skal med henblik på det professionsrettede virke som folkeskolelærer gennem uddannelsen 1) opnå teoretiske og praktiske forudsætninger for selvstændigt at indsamle, analysere, systematisere, udvælge og formidle viden på grundlag af fagenes metoder og i overensstemmelse med uddannelsens professionssigte og formål, jf. læreruddannelsesloven 1, 2) under anvendelse af sine teoretiske og praktiske forudsætninger lære at samarbejde og at planlægge, evaluere, udvikle og udføre undervisning og 3) i et nært samspil med de pædagogiske fag og praktikken opnå en fagdidaktisk indsigt i sine linjefag, der kvalificerer til at begrunde og forestå undervisningen og løsningen af andre læreropgaver i forhold til folkeskolens formål, til skolefagets eget formål og til væsentlige træk i samfundsudviklingen samt til den enkelte elevs behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder og -betingelser. 2. Uddannelsen varer 4 år svarende til 240 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Uddannelsens varighed angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for tilrettelæggelse af uddannelsen. Et studenterårsværk opgøres som en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til 60 ECTS-point. Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke forsinkelse i uddannelsen på grund af fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, jf. barselloven. Uddannelsesinstitutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler fastsat i studieordningen godkende forlængelse af uddannelsen ud over 6 år som følge af orlov til militærtjeneste, orlov på grund af sygdom, eller hvor særlige forhold foreligger. Stk. 3. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Education. Kapitel 2 Uddannelsens indhold Mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag samt vejledende timetal 3. Mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag i uddannelsen, jf. læreruddannelseslovens 2, nr. 1-3 og 5, og 3, fremgår af følgende bilag til bekendtgørelsen: 1) Fællesfag: Praktik på 36 ECTS-point, kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab på 17 ECTSpoint og de pædagogiske fag i form af almen didaktik, psykologi og pædagogik på i alt 33 ECTS-point. 2) Linjefag på hver 72 ECTS-point, hvoraf et er obligatorisk som første linjefag: Dansk (aldersspecialiseret) i form af dansk fællesforløb, dansk aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin eller dansk aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin, naturfagligt fællesforløb som indledning til fysik/kemi og natur/teknik og matematik (aldersspecialiseret) i form af matematik fællesforløb, matematik aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin eller matematik aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin. 3) Ikke obligatoriske linjefag på hver 72 ECTS-point: Engelsk, historie og idræt. 4) Linjefag på hver 36 ECTS-point: Billedkunst, biologi, dansk som andetsprog, fransk, geografi, hjemkundskab, kristendomskundskab/religion, materiel design, musik, samfundsfag, specialpædagogik og tysk. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen det nærmere indhold af uddannelsens fag, jf. kapitel Uddannelsesinstitutionen skal i studieordningen fastlægge timetal for undervisning, jf. stk. 2 og 4, og for vejledning, jf. stk. 3 og 4, i de enkelte fag. Den studerendes selvstændige studieaktivitet i form af forberedelse til undervisningen, skriftligt arbejde, prøver og frivillig undervisning indgår ikke i timetal efter 1. pkt. Stk. 2. Med undtagelse af faget praktik forstås ved timetal for undervisning i de enkelte fag antallet af skemalagte enheder af 45 minutter, hvortil der er knyttet forberedelsestid for underviseren, og hvor flere studerende undervises samtidig. Uddannelsesinstitutionen kan i fastlæggelsen af timetal for undervisning i de enkelte fag tage udgangspunkt i følgende vejledende tal: 1) De pædagogiske fag: 220 timer. 2) Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab: 112 timer. 108

110 3) Pr. 36 ECTS-point i linjefag: 240 timer. Stk. 3. Med undtagelse af faget praktik forstås ved timetal for vejledning i de enkelte fag antallet af lærerarbejdstimer af 45 minutter, hvor underviseren er til rådighed pr. studerende. Uddannelsesinstitutionen kan i fastlæggelsen af timetal for vejledning i de enkelte fag tage udgangspunkt i følgende vejledende tal: 1) De pædagogiske fag: 6 timer. 2) Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab: 2,5 timer. 3) Pr. 36 ECTS-point i linjefag: 6 timer. Stk. 4. For faget praktik skal uddannelsesinstitutionen i studieordningen udover de i stk. 1 nævnte tal tillige fastlægge et samlet timetal for den studerendes praktiktimer. Uddannelsesinstitutionen kan i fastlæggelsen af timetal tage udgangspunkt i følgende tal: 1) Praktikundervisningstimer, forstået som antallet af enheder af 45 minutter, hvortil der er knyttet en underviser eller praktiklærer, og hvor den studerende undervises: 8 timer. 2) Praktikvejledningstimer, forstået som antallet af enheder af 45 minutter, hvori underviseren eller praktikvejlederen er til rådighed for den studerende: 19 timer. 3) Praktiktimer, forstået som undervisningslektioner af 45 minutter, hvor den studerende deltager i undervisning af elever på de forskellige praktiksteder: 297 timer. Praktik 5. Den studerende skal have praktik i alle de valgte linjefag og i alle fire studieår. Stk. 2. Målet med praktikken er at skabe en kobling mellem teori og praksis med henblik på, at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Uddannelsesinstitutionen skal tilrettelægge praktikken således, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens mål og uddannelsens formål, jf Den uddannelsesmæssige progression skal beskrives i uddannelsesinstitutionens studieordning. 6. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at praktikken forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med de pædagogiske fagområder og de relevante linjefag, og at praktikken kan inddrages i professionsbachelorprojektet, jf Stk. 2. Den studerendes gennemførelse af praktikken på praktikstedet skal omfatte undervisningstimer med elever og deltagelse i øvrige læreropgaver under vejledning af en eller flere praktiklærere. 7. Praktikken tilrettelægges over i alt 24 uger og finder sted i folkeskolen og om muligt også i andre skoleformer, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Hovedparten af den studerendes praktiktimer tilrettelægges i forløb over hele uger. Stk. 2. I praktikken indgår en sammenhængende periode på 7-9 uger, skoleperioden, der placeres i 3. eller 4. studieår, og som afsluttes med, at den studerende selvstændigt forestår undervisningen. Skoleperioden skal finde sted på en folkeskole, en fri grundskole eller en efterskole. 8. Med uddannelsesinstitutionens godkendelse i hvert enkelt tilfælde kan praktik, med undtagelse af skoleperioden, jf. 7, stk. 2, 2. pkt., finde sted ved 1) danske skoler i Sydslesvig, 2) skoler på Færøerne og i Grønland og 3) udenlandske skoler i forbindelse med et af uddannelsesinstitutionen organiseret og godkendt studieophold i udlandet, jf. 37, stk Praktikken koordineres af uddannelsesinstitutionen med de øvrige dele af uddannelsen. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastlægger i studieordningen praktikkens nærmere placering i hvert studieår og praktikkens nærmere indhold, omfang og tilrettelæggelse, jf. 5-8 og kapitel 10. Professionsbachelorprojektet 10. Som led i uddannelsen skal den studerende udarbejde en større selvstændig skriftlig opgave i form af et professionsbachelorprojekt, jf. læreruddannelseslovens 2, nr. 4, og 4. Professionsbachelorprojektet udgør 10 ECTS-point. Stk. 2. Professionsbachelorprojektet skal udarbejdes 1) individuelt, 2) i et selvvalgt og af uddannelsesinstitutionen godkendt emne vedrørende en lærerfaglig problemstilling af relevans for uddannelsens formål, 3) i tilknytning til et af den studerendes igangværende eller gennemførte linjefag, 4) i sammenhæng med uddannelsens pædagogiske fag, 5) med inddragelse af færdigheder og viden erhvervet gennem uddannelsens praktik eller anden erfaring fra praksis og 6) under brug af videnskabelig metode. Stk. 3. Det samlede sæt af kompetencer, som den studerende gennem professionsbachelorprojektet skal demonstrere at have opnået, fremgår af bilag 6. Stk. 4. Omfanget af det færdige professionsbachelorprojekt skal svare til mindst 25 og højst 35 normalsider á 2600 anslag. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 normalsider. 11. Den studerende udarbejder under vejledning af underviserne i de berørte fag professionsbachelorprojektet på uddannelsens 4. studieår. Stk. 2. Professionsbachelorprojektet forberedes gennem hele uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen skal i studie- 109

111 ordningen fastlægge, hvorledes institutionen blandt andet gennem undervisning og opgaver i uddannelsens forskellige fag fremadskridende støtter den studerende i tilegnelsen af kompetencer til at gennemføre professionsbachelorprojektet, jf. kapitel Uddannelsesinstitutionen skal i studieordningen fastsætte de nærmere krav til professionsbachelorprojektet samt den nærmere tilrettelæggelse heraf, jf. kapitel 10. Generelle indholdsmæssige betingelser 13. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at der i alle fag i relevant omfang arbejdes med 1) den studerendes mundtlige og skriftlige sprogfærdighed og 2) internationale emner. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at den enkelte studerende i løbet af uddannelsen arbejder med 1) folkeskolens obligatoriske emner, jf. folkeskolelovens 7, og 2) de særlige forhold, der gør sig gældende i relation til udsatte børn, herunder forebyggelse af og indsatsen mod overgreb på børn og omsorgssvigt i øvrigt. 14. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at de studerende i uddannelsens fællesfag arbejder med klasseledelse og med emner, der vedrører skole-hjemsamarbejdet. 15. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at der i alle linjefag indgår overvejelser om fagets muligheder for at bidrage til udviklingen af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning. Stk. 2. Undervisningen i linjefag skal tilrettelægges under hensyntagen til konkret fastsatte krav til de studerendes kvalifikationer for optagelse på faget, jf. kapitel 4. Informations- og kommunikationsteknologi 16. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at informations- og kommunikationsteknologi i relevant omfang integreres i undervisningen i alle fag. Informations- og kommunikationsteknologi i undervisningen skal bidrage til at udvikle det enkelte fags emner, begreber og metoder. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionens tilrettelæggelse af uddannelsen skal bidrage til, at den studerende tilegner sig teoretiske og praktiske forudsætninger for at anvende informations- og kommunikationsteknologi i forbindelse med undervisning og evaluering i folkeskolen. Forskningsresultater og innovation 17. Uddannelsens undervisning skal i videst mulige omfang inddrage resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, der er relevante for lærerprofessionen og egnede til at bidrage til at udvikle og anvende ny professionel viden. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal bistå den studerende i at tilegne sig teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne indgå i sammenhænge, hvor der udføres forskningsog udviklingsarbejder inden for det lærerfaglige område. 18. Den studerende skal i uddannelsen anvende metoder og samarbejdsformer, der kan udvikle skoleelevers innovative kompetencer, herunder vilje og evne til i et tværfagligt samspil at tænke kreativt og udvise virkelyst. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at der i linjefagene indgår overvejelser om stimulering af skoleelevers systematiske arbejde med idéudvikling og iværksætteri i et tværfagligt samspil blandt skolefagene. Evaluering og dokumentation 19. Evaluering, dokumentation og brug af evalueringsresultater i planlægning og gennemførelse af undervisning skal løbende indgå i uddannelsen i forbindelse med 1) de studerendes arbejde i uddannelsen med forskellige evaluerings- og dokumentationsformer til brug i folkeskolen, jf. de enkelte fags mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, og 2) uddannelsesinstitutionens evaluering og dokumentation over for den studerende med hensyn til udbytte af studiet. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastlægger i studieordningen, hvorledes arbejdet med evaluering, dokumentation og brug af evalueringsresultater indgår i uddannelsen, jf. kapitel 10. Tværprofessionelt element 20. I uddannelsen indgår et tværprofessionelt element, jf. læreruddannelseslovens 5, stk. 1. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal tilrettelægge det tværprofessionelle element således, at den studerende med udgangspunkt i sin lærerfaglige identitet opnår en indsigt i andre relevante uddannelser og en forståelse for berøringsfladerne mellem og grænserne for egen og andres profession i løsning af konkrete arbejdsopgaver, herunder blandt andet i arbejdet med udsatte børn, jf. 13, stk. 2, nr Det tværprofessionelle element i uddannelsen svarer i omfang til 8 ECTS-point og sammensættes af elementer fra uddannelsens forskellige fag. 110

112 Stk. 2. Det tværprofessionelle element skal arrangeres i samspil med mindst en af de samarbejdsparter, der er relevante for lærerprofessionen, med henblik på at sikre en bedre opgaveløsning i samarbejdet mellem professionerne. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen fastlægger i studieordningen den nærmere tilrettelæggelse af det tværprofessionelle element, jf. kapitel 10. Kapitel 3 Uddannelsens tilrettelæggelse Progression i uddannelsen 22. Progressionen i den studerendes tilegnelse af lærerkompetencer i uddannelsen er forankret i faget praktik, jf Uddannelsen skal derfor tilrettelægges med praktikfaget som omdrejningspunkt for den studerendes progression, jf. 25. Stk. 2. I såvel praktik som i uddannelsens øvrige fag skal indgå den studerendes arbejde med mål for samt dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige udvikling, jf. 19, stk. 1, nr På uddannelsens 1. studieår skal den studerende observere, beskrive, analysere og vurdere afgrænsede og enkle delområder. Den studerende skal endvidere planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i korte forløb. Stk. 2. På uddannelsens studieår skal den studerende bygge videre på erfaringerne fra 1. studieår og derved tilegne sig kompetence til at arbejde stadigt mere selvstændigt og med opgaver af stigende omfang og kompleksitet. 24. Det skal fremgå af uddannelsesinstitutionens studieordning, hvorledes de fag, der er placeret på hvert studieår, bidrager til den studerendes progression igennem uddannelsen, jf Samspil mellem fællesfag og linjefag 25. Praktik og uddannelsens øvrige fag samarbejder gennem alle studieår om at skabe rammer for den studerendes tilegnelse af kundskaber om og færdigheder i planlægning, observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersøgelse af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal gennem studieordningen, jf. kapitel 10, tilrettelægge uddannelsen således, at der finder et forpligtende samspil sted imellem uddannelsens fag. 26. Hvert af linjefagene dansk (aldersspecialiseret), fysik/kemi, matematik (aldersspecialiseret) og natur/teknik indeholder inden for det enkelte fags 72 ECTS-point som supplement til fagets fagdidaktik et integreret element bestående af pædagogiske fagområder, jf. stk. 2 og 3. Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte pædagogiske element svarer i omfang til 6 ECTS-point i det pågældende fags fællesforløb, jf. 33, stk. 1, 2. pkt., og 6 ECTS-point i hvert af det pågældende fags specialiseringsforløb. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger i studieordningen det i stk. 1 og 2 nævnte pædagogiske element således, at der så vidt muligt undgås overlap for studerende, der vælger to linjefag omfattet af stk. 1 eller begge et af disse linjefags specialiseringsforløb. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger i studieordningen, hvordan det pædagogiske element belyses ved det pågældende fags fælles- eller specialiseringsforløb, herunder f.eks. ved arbejde med forskellige pædagogiske emner og temaer. 27. For at understøtte den studerendes tilegnelse af forudsætninger for alene og sammen med andre at koordinere erfaringer fra forskellige fag skal uddannelsesinstitutionen tilrettelægge uddannelsen således, at der i perioder arbejdes med emner og temaer, hvor der finder et samarbejde sted mellem de pædagogiske fag, praktik og linjefag, og hvor mere end et af den studerendes linjefag indgår. 28. Uddannelsesinstitutionen skal gennem sin tilrettelæggelse af uddannelsen i studieordningen sikre, at der etableres et samarbejde mellem de studerende, jf. 64, og underviserne i linjefagene, i de pædagogiske fag og i praktikken. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen regler for det indbyrdes samarbejde mellem underviserne i uddannelsens fag og for samarbejdet mellem underviserne og de studerende, jf. kapitel 10. Det skal af institutionens studieordning fremgå, hvorledes samarbejde mellem undervisere understøtter samspillet mellem uddannelsens fag og fagområder, jf Udbud, optagelse på og tilrettelæggelse af linjefag 29. Uddannelsesinstitutionen fastlægger i studieordningen, hvilke linjefag, herunder aldersspecialiseringer i dansk og matematik, der udbydes. I studieordningen fastlægges tidspunktet for udbud af de linjefag, der indgår i institutionens samlede linjefagsudbud, jf. dog Den studerendes optagelse på linjefag sker inden for de rammer, uddannelsesinstitutionen fastlægger i studieordningen, og under opfyldelse af de adgangskrav til linjefag, der er fastsat i og eventuelt suppleret i institutionens studieordning, jf Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger af hensyn til løbende bedømmelse af de studerende ved prøver, jf. kapi- 111

113 tel 6, de studerendes gennemførelse af linjefagene engelsk, historie og idræt med en førstedel og en andendel, jf. bilag 3, som hver udgør 36 ECTS-point. 32. Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen nærmere regler om udbud og tilrettelæggelse af linjefag, jf. kapitel 10. Rækken af linjefag, hvoraf et er obligatorisk som første linjefag 33. Den studerende skal i forbindelse med optagelse på uddannelsen eller på første årgang vælge sit første linjefag blandt fagene dansk (aldersspecialiseret), fysik/kemi, matematik (aldersspecialiseret) og natur/teknik. De i 1. pkt. nævnte fag indledes hver med et fællesforløb på 36 ECTSpoint, jf. stk. 2 og 3. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger uddannelsen således, at fællesforløbet i den studerendes første linjefag kan gennemføres i løbet af uddannelsens første 2 semestre, jf. 44, 1. pkt. Stk. 2. Fællesforløbet for studerende, der vælger dansk (aldersspecialiseret), tager udgangspunkt i danskundervisning på skolens mellemtrin. Fællesforløbet for studerende, der vælger matematik (aldersspecialiseret), tager udgangspunkt i matematikundervisning på skolens mellemtrin. Stk. 3. Fællesforløbet for studerende, der vælger fysik/ kemi eller natur/teknik, består af et bredt naturfagligt forløb, som danner grundlag for den studerendes endelige valg af specialisering i fysik/kemi eller natur/teknik. 34. Uddannelsesinstitutionen skal i studieordningen fastlægge tidspunktet for valg af aldersspecialisering for studerende, der vælger dansk (aldersspecialiseret) eller matematik (aldersspecialiseret). Studerende, der har fulgt det brede naturfaglige fællesforløb, vælger specialisering i fysik/kemi eller natur/teknik på grundlag af fællesforløbet. Den studerende skal senest ved afslutningen af et fællesforløb vælge et specialiseringsforløb. 35. Uddannelsesinstitutionen skal i umiddelbar forlængelse af et oprettet fællesforløb udbyde de tilhørende specialiseringsforløb, som indgår i institutionens samlede linjefagsudbud, jf. 29, stk. 1, 1. pkt. 36. De linjefag på hver 72 ECTS-point, hvoraf et er obligatorisk, og som uddannelsesinstitutionen opretter, skal i videst muligt omfang tilrettelægges på en måde, der giver den studerende mulighed for at gennemføre de enkelte linjefag uden afbrydelse. Stk. 2. For en studerende, der vælger begge aldersspecialiseringer i dansk eller matematik, således at det samlede linjefag udgør 108 ECTS-point, kan det ene specialiseringsforløb tilrettelægges med afbrydelse i forhold til fællesforløbet og det først valgte specialiseringsforløb, jf. stk. 1. Tilsvarende gælder for studerende, der vælger både fysik/kemi og natur/teknik, og hvor de to linjefag tilsammen udgør 108 ECTS-point. Internationalisering 37. Uddannelsesinstitutionen kan udover den på dansk tilrettelagte uddannelse også tilrettelægge dele af uddannelsen, der for den enkelte studerende samlet svarer til højst 60 ECTS-point, som forløb fælles for danske og udenlandske studerende og på et andet sprog end dansk, jf. dog 49, stk. 5. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal give mulighed for studieophold i udlandet, herunder ophold af mindst tre måneders varighed, som led i uddannelsen, jf. 8, nr. 3, og 49, stk. 5. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen fastlægger regler om tilrettelæggelse efter stk. 1 og 2 i studieordningen, jf. kapitel 10. Vejledning 38. Uddannelsesinstitutionen skal tilbyde den studerende rådgivning og vejledning om gennemførelse af uddannelsen. I vejledningstilbudet skal blandt andet indgå orientering om den studerendes muligheder for valg af linjefag, herunder muligheder for faglig supplering for adgang til linjefag, og den studerendes muligheder for sammensætning af linjefag og betydningen heraf i relation til beskæftigelse og arbejdet i folkeskolen. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal i studieordningen tilrettelægge det nærmere vejledningstilbud, jf. kapitel 10. Kapitel 4 Adgang til linjefag 39. Den studerende har adgang til de enkelte linjefag i uddannelsen, når den pågældende i et eller flere af de adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer, der er fastsat i bilag 5 for de pågældende linjefag, efter 7-trinsskalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, mindst har opnået karakteren 7 på B-niveau eller karakteren 02 på A-niveau, jf. dog stk. 2. Karakteren skal være opnået enten ved prøve eller som afsluttende standpunktskarakter eller årskarakter i det pågældende fag. Stk. 2. Adgang til linjefaget dansk (aldersspecialiseret) forudsætter, at den studerende i dansk på gymnasialt A-niveau efter 7-trinsskalaen mindst har opnået karakteren 7, jf. stk. 1, 2. pkt. Studerende, der påbegynder læreruddannelsen i 2007 eller 2008, har uanset 1. pkt. og stk. 1, 1. pkt., adgang til det første linjefag, jf. 33, når den studerende i et eller flere af de adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer, der 112

114 er fastsat i bilag 5 for det pågældende linjefag, efter 7-trinsskalaen mindst har opnået karakteren 02 på B-niveau, jf. stk. 1, 2. pkt. Stk. 3. Studerende, der ikke opfylder de i stk. 1 og 2 fastsatte adgangskrav til et linjefag, kan af uddannelsesinstitutionen gives adgang til det pågældende linjefag, hvis institutionen efter en realkompetencevurdering skønner, at den studerende har de nødvendige faglige kvalifikationer for at følge niveauet i undervisningen. Adgang til linjefaget musik forudsætter dokumentation for erfaring med musikudøvelse. Uddannelsesinstitutionen fastlægger i studieordningen, jf. kapitel 10, hvorledes realkompetencevurderingen finder sted. Stk. 4. I ganske særlige tilfælde og efter en konkret og individuel vurdering kan uddannelsesinstitutionen give en studerende adgang til et eller flere linjefag uanset bestemmelserne i stk Studerende, der ikke i medfør af 39 har adgang til et eller flere ønskede linjefag, har, såfremt de opfylder betingelserne i bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen), mulighed for også efter optagelse på læreruddannelsen gennem gymnasial supplering at erhverve tilstrækkelige forudsætninger til at optages på og gennemføre det eller de pågældende linjefag. 41. Uddannelsesinstitutionen kan i studieordningen fastsætte en adgangsbegrænsning for, hvor mange studerende der kan optages på et givet linjefag, herunder fælles- og specialiseringsforløb. Stk. 2. Har uddannelsesinstitutionen fastsat adgangsbegrænsning til linjefag efter stk. 1, skal institutionen i studieordningen fastlægge nærmere kriterier for optagelse på de pågældende linjefag, idet optagelse skal ske efter de studerendes kvalifikationer. Institutionen kan ikke i medfør af 1. pkt. fastsætte lavere krav for optagelse på de enkelte linjefag end, hvad der følger af 39, stk. 1 og 2. Kapitel 5 Deltagelses- og mødepligt 42. Den studerende skal deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen. Som led i deltagelsespligten har den studerende mødepligt til uddannelsens 1. studieår og til praktik. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal i studieordningen fastlægge nærmere regler om den studerendes deltagelsespligt og i den forbindelse fastlægge mødepligt udover stk. 1, 2. pkt., til særlige uddannelsesforløb, som f.eks. kræver flere studerendes samtidige medvirken, og stille krav om løbende vurderinger af den studerendes indsats undervejs i studiet. Institutionens studieordning skal klart beskrive, hvorledes deltagelsespligten konkret opfyldes i de forskellige dele af uddannelsen, hvilke konsekvenser det får ikke at opfylde deltagelsespligten, og hvordan en studerende, der ikke har opfyldt sin deltagelsespligt, pålægges at indhente det forsømte, hvilket kan indebære en pligt til efter institutionens beslutning at gå dele af uddannelsen om. Stk. 3. Til brug for vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelsespligten skal uddannelsesinstitutionen registrere den enkelte studerendes deltagelse i uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen skal i studieordningen fastlægge, hvorledes de studerendes deltagelse i uddannelsen registreres. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen skal ved studiestart orientere de studerende om deltagelsespligten og om institutionens registrering af den enkelte studerendes deltagelse i uddannelsen. 43. Opfyldelse af deltagelsespligten, jf. 42, stk. 1 og 2, er en forudsætning for at kunne indstille sig til prøve i det pågældende fag og for at få bedømt praktik på de enkelte studieårgange, jf. kapitel 6. Stk. 2. Har den studerende trods skriftlig advarsel gentagne gange eller gennem længere tid undladt at opfylde deltagelsespligten efter 42, stk. 1 og 2, kan uddannelsesinstitutionen bortvise den studerende fra den pågældende institution. Kapitel 6 Prøver og anden bedømmelse 44. Inden udgangen af 2. semester efter studiestart skal den studerende deltage i en intern prøve, jf. 45, nr. 1, i den del af den studerendes første linjefag, som udgør et fællesforløb på 36 ECTS-point, jf. 33, stk. 1, 2. pkt. Uddannelsesinstitutionen fastlægger de øvrige prøvers placering i uddannelsen, jf. dog 48, stk. 2, i studieordningen, jf. kapitel Uddannelsesinstitutionen giver ved intern mundtlig eller skriftlig individuel delprøve den studerende bedømmelsen Bestået eller Ikke-bestået 1) ved afslutning af et fællesforløb, jf. 33, stk. 1, 2. pkt., og 2) ved afslutning af førstedelen af linjefagene engelsk, historie og idræt, jf. 31. Stk. 2. Den interne mundtlige eller skriftlige delprøve i idræt kan kombineres med en praktisk prøve. Den praktiske prøve kan foregå ved flere eksaminanders samarbejde i overværelse af bedømmerne, hvis opfyldelse af fagets mål ikke kan dokumenteres på anden måde. 46. De pædagogiske fag i form af almen didaktik, psykologi og pædagogik, afsluttes hver med en individuel prøve. Den enkelte prøve kan være intern eller ekstern, jf. stk. 2. Stk. 2. Undervisningsministeriet fastlægger omfanget af eksterne prøver i de pædagogiske fag. 113

115 47. Følgende af uddannelsens fag og forløb afsluttes hver med en individuel ekstern prøve: 1) Fællesfag: Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab. 2) Linjefag på 36 ECTS-point: Billedkunst, biologi, geografi, hjemkundskab, kristendomskundskab/religion, materiel design, musik, samfundsfag og specialpædagogik. 3) Andendelen af linjefag, jf. 31: Historie og idræt. 4) Specialiseringsforløb i linjefag, jf. 34: Fysik/kemi og natur/teknik. Stk. 2. Den afsluttende prøve kan være mundtlig, skriftlig, praktisk eller en kombination heraf og kan bestå af flere delprøver. Stk. 3. Den praktiske del af prøven i musik eller idræt kan foregå ved flere eksaminanders samarbejde i overværelse af bedømmerne, hvis opfyldelse af fagets må ikke kan dokumenteres på anden måde. 48. Følgende af uddannelsens linjefag og forløb afsluttes hver med en mundtlig og en skriftlig individuel ekstern prøve: 1) Linjefag på 36 ECTS-point: Dansk som andetsprog, fransk og tysk. 2) Andendelen af linjefag, jf. 31: Engelsk. 3) Specialiseringsforløb i linjefag, jf. 34: Dansk aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin, dansk aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin, matematik aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin og matematik aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin. Stk. 2. Opgaverne til skriftlige prøver omfattet af stk. 1 stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for den enkelte prøve. 49. Ved mundtlige og praktiske prøver kan eksaminator og censor inddrage alle det pågældende fags kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Prøver omfattet af 47, stk. 1, nr. 3 og 4, eller 48, stk. 1, nr. 2 og 3, omfatter hverken det forløb, som uddannelsesinstitutionen tidligere har bedømt ved intern delprøve, jf. 45, eller for så vidt angår prøver omfattet af 47, stk. 1, nr. 4, eller 48, stk. 1, nr. 3, det øvrige specialiseringsforløb i det pågældende linjefag. Stk. 3. Kortere afgrænsede uddannelseselementer, hvis indhold og arbejdsform begrunder det, kan dokumenteres alene ved deltagelse i undervisningen. En sådan ordning kan dog højst omfatte 15 pct. af et fags indhold. Stk. 4. En prøve kan på grundlag af et integreret studieforløb være fælles for to fag. Bedømmelsen foretages dog for hvert fag for sig. Det kan ikke bestemmes, at kombinationer af prøver skal bestås samlet. Stk. 5. For den enkelte studerende kan uddannelsesdele svarende til højst 60 ECTS-point bedømmes ved prøve afholdt på engelsk, fransk eller tysk, hvis de pågældende dele af uddannelsen har været udbudt og gennemført på det pågældende sprog, jf. 37, stk. 1. Institutionens prøveafholdelse på fremmedsprog kræver for hvert enkelt uddannelsesforløb godkendelse fra Undervisningsministeriet. Godkendelse kan ikke gives, når prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Der kan ikke i øvrigt afholdes prøve på fremmedsprog, jf. dog prøvebekendtgørelsens 17, stk. 1, om prøveaflæggelse på svensk eller norsk. Stk. 6. Uddannelsesinstitutionen fastlægger i studieordningen nærmere regler om prøver og bedømmelse, herunder om indstilling til prøve, jf. 43, stk. 1, prøveform og prøvesprog, i uddannelsens fag, jf. kapitel Professionsbachelorprojektet, jf , bedømmes ved en individuel, mundtlig ekstern prøve. Stk. 2. Der gives en samlet karakter for opgaven og den mundtlige præstation ved prøven. 51. Ved prøver omfattet af og bedømmelse af professionsbachelorprojektet, jf. 50, gives karakter efter 7-trinsskalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. I øvrigt gælder bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (prøvebekendtgørelsen). Bedømmelse af praktik 52. Den studerendes præstation i praktik skal løbende for hvert studieår, jf. 5, bedømmes med Bestået eller Ikkebestået, jf Stk. 2. Den studerende skal senest inden udgangen af 4. semester efter studiestart have opnået bedømmelsen Bestået for den del af praktikken, som uddannelsesinstitutionen har tilrettelagt på 1. studieårgang. 53. Hver bedømmelse af praktikken foretages af uddannelsesinstitutionen. Stk. 2. Til brug for bedømmelse af den studerendes forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktik, og om den studerende i forhold til uddannelsens progression har opnået tilstrækkelig kompetence til at anvende praktikfagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, jf. bilag 1, skal uddannelsesinstitutionen modtage en skriftlig, begrundet indstilling 1) fra praktikstedet om, hvorvidt praktikstedet vurderer, at den studerende ud fra sit faglige og pædagogiske niveau er egnet til at undervise elever, og 2) fra en eller flere af uddannelsesinstitutionens undervisere, der i relevant omfang har deltaget i forberedelse og efterbehandling af den studerendes praktik, om hvorledes den enkelte underviser finder, at den studerendes præstation bør bedømmes. Stk. 3. Indstillinger efter stk. 2, som er til ugunst for den studerende, skal ved fremsendelse til uddannelsesinstitutio- 114

116 nen sendes i kopi til den studerende, som skal have mulighed for at fremkomme med en udtalelse til rektor forud for bedømmelsen. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen fastlægger i studieordningen nærmere regler om bedømmelse af praktikken, herunder om indhold af og procedure i forbindelse med indstillinger fra praktikstederne og uddannelsens egne undervisere. 54. En studerende, hvis praktik på en årgang er bedømt Ikke-bestået, kan en gang gå praktikperioden om på samme eller, hvis den studerende ønsker det, på et andet praktiksted. Bedømmes en praktikperiode, som den studerende har gået om, fortsat Ikke-bestået, kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan, hvis ganske særlige grunde taler derfor, give en studerende mere end en mulighed for at gå en praktikperiode, der er bedømt Ikke-bestået, om. Uddannelsesinstitutionen beskriver i studieordningen, hvad der f.eks. kan anses som ganske særlige grunde, og fastlægger i øvrigt den nærmere procedure i forbindelse med praktik, der bedømmes Ikke-bestået. Kapitel 7 Frivillig undervisning 55. Uddannelsesinstitutionen skal som supplement til uddannelsen tilbyde de studerende 1) et kursus inden for folkeskolens timeløse fag, som omhandler færdselslære, inklusive førstehjælp, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, jf. folkeskolelovens 7, 2) et kursus inden for det praktisk-musiske fagområde og 3) et kursus i skrivning og retorik, hvis den studerende ikke har valgt linjefaget dansk (aldersspecialiseret). Stk. 2. Mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for kurser omfattet af stk. 1 fremgår af bilag 7-9 til denne bekendtgørelse. 56. Uddannelsesinstitutionen kan som supplement til uddannelsen tilbyde de studerende kurser i undervisning af voksne og i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder. Uddannelsesinstitutionen kan desuden tilbyde de studerende at deltage i korsang og sammenspil. 57. Deltagelse i kurser efter 55, stk. 1, og 56 er frivilligt for den studerende. Det er en forudsætning for udstedelse af kursusbevis for deltagelse i frivillige kurser, at den studerende har deltaget aktivt i det pågældende kursus. 58. Uddannelsesinstitutionen kan tilbyde de studerende svømmelæreruddannelse i henhold til bekendtgørelse herom. Kapitel 8 Merit, fritagelse og dispensation 59. Fællesfag, linjefag og professionsbachelorprojekt gennemført ved en uddannelsesinstitution ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved en anden uddannelsesinstitution. 60. Uddannelsesinstitutionen kan efter en konkret og individuel vurdering godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan fritage den studerende for dele af uddannelsen, når det dokumenteres, at den studerende gennem uddannelse eller på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer. 61. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge et særligt studieforløb eller fritage en studerende for dele af uddannelsens fag, når det ved lægeerklæring godtgøres, at den studerende af helbredsmæssige grunde ikke kan gennemføre uddannelsen, herunder prøveaflæggelsen, på normal måde eller i fuldt omfang. Er uddannelsen gennemført i et reduceret omfang skal det fremgå af eksamensbeviset. 62. Undervisningsministeriet kan efter ansøgning fra uddannelsesinstitutionen som led i forsøg tillade afvigelser fra en eller flere af bekendtgørelsens bestemmelser. Ved tilladelse til afvigelse fastsætter Undervisningsministeriet varigheden herfor, og i hvilket omfang samt under hvilken form uddannelsesinstitutionen skal rapportere til ministeriet om forsøget. 63. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens øvrige bestemmelser, hvis ganske særlige forhold taler derfor. Der kan dog ikke dispenseres fra 67, stk. 2, og Kapitel 9 Andre regler 64. De studerendes medindflydelse og medansvar skal fremmes gennem deltagelse i arbejdet med uddannelsens organisation og med undervisningens indhold og tilrettelæggelse. 65. En studerende kan bortvises fra uddannelsesinstitutionen i en periode og i gentagelsestilfælde og i meget grove tilfælde bortvises helt, hvis den studerende trods skriftlig advarsel 115

117 1) groft har tilsidesat almindelige regler for samvær med andre studerende eller uddannelsesinstitutionens medarbejdere eller samarbejdspartnere, 2) på grund af vedvarende sygdom, medicin- eller alkoholmisbrug eller lignende frembyder en sådan risiko for andres helbred eller sikkerhed, at den studerende ikke bør sendes i praktik. Stk. 2. En studerende kan i øvrigt bortvises fra uddannelsesinstitutionen, hvis den studerende har gjort sig skyldig i et forhold, der er åbenbart uforeneligt med, at den studerende fortsætter uddannelsen på uddannelsesinstitutionen. Kapitel 10 Uddannelsesinstitutionens studieordning 66. Uddannelsesinstitutionen fastlægger de nærmere regler om uddannelsen på den enkelte institution i en studieordning, jf. 67. Stk. 2. Ved udarbejdelse af en studieordning skal uddannelsesinstitutionen 1) indhente en udtalelse fra censorformandskabet, jf. prøvebekendtgørelsen, 2) indhente en udtalelse fra de studerendes råd, 3) opnå godkendelse af studieordningen fra institutionens bestyrelse og 4) orientere censorformandskabet om den godkendte studieordning. Stk. 3. Ved væsentlige ændringer i studieordningen skal uddannelsesinstitutionen indhente en udtalelse fra censorformandskabet, jf. prøvebekendtgørelsen, og fra en repræsentant for de studerende. Uddannelsesinstitutionen skal ved enhver ændring i studieordningen orientere censorformandskabet. Stk. 4. Studieordningen træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Tilsvarende gælder for væsentlige ændringer i studieordningen. Stk. 5. De gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på uddannelsesinstitutionens hjemmeside. 67. Studieordningen skal indeholde regler om uddannelsens tilrettelæggelse, undervisnings- og arbejdsformer, herunder om: 1) Omfanget af de enkelte pædagogiske fag, almen didaktik, psykologi og pædagogik opgjort i ECTS-point. 2) Indholdet af uddannelsens fag på den enkelte institution på grundlag af fagenes mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, jf. 3 og bilag ) Timetal for undervisning og vejledning i de enkelte fag samt for den studerendes praktiktimer, jf. 4. 4) Praktik, herunder den uddannelsesmæssige progression gennem praktikperioderne, jf ) Professionsbachelorprojektet, jf ) Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsen i relation til de i nævnte generelle indholdsmæssige betingelser, informations- og kommunikationsteknologi, jf. 16, forskningsresultater og innovation, jf , og evaluering, dokumentation og brug af evalueringsresultater, jf ) Det tværprofessionelle element, jf ) Placering af uddannelsens fag i studieforløbet, herunder hvorledes placeringen bidrager til den studerendes progression igennem uddannelsen, jf. 24 og nr ) Samspillet mellem fællesfag, herunder praktik, og linjefag, jf ) Udbud af linjefag, herunder aldersspecialiseringer, jf. 29 og 35, de studerendes optagelse på linjefag, jf. 30, og den øvrige tilrettelæggelse af linjefag, jf og ) Internationalisering, jf ) Vejledning om uddannelsens gennemførelse, jf ) Betingelserne for adgang til linjefag, jf. kapitel 4. 14) Den studerendes pligt til at deltage i uddannelsen, bl.a. i form af mødepligt, konsekvenser for studerende, der ikke opfylder deltagelsespligten, herunder om mulighed for at afhjælpe manglende opfyldelse og i sidste ende bortvisning, jf. kapitel 5. 15) Prøveterminer, prøveformer, eksaminationstider og afløsning i forbindelse med prøver og anden bedømmelse, jf. 44 og ) Bedømmelse af praktik, jf ) Udbud, indhold og tilrettelæggelse af frivillig undervisning, jf. kapitel 7. 18) Merit, fritagelse og dispensation, jf. kapitel 8. 19) Samarbejdet mellem underviserne og de studerende og fremme af de studerendes medindflydelse, jf ) Bortvisning fra uddannelsesinstitutionen, jf. 43 og 65. Stk. 2. Det skal fremgå af studieordningen, at uddannelsesinstitutionen, når ganske særlige grunde taler derfor, kan dispensere fra de af reglerne i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen. Stk. 3. Udover regler fastsat i studieordningen i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i medfør af prøvebekendtgørelsen. Stk. 4. Ved udstedelse af en ny studieordning og ved væsentlige ændringer af den gældende studieordning skal der fastsættes overgangsregler i studieordningen. Stk. 5. Studieordningen og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved et undervisningsårs begyndelse. 116

118 Kapitel 11 Klageregler 68. Uddannelsesinstitutionen skal ved afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse iagttage principperne for god forvaltningsskik. Stk. 2. En afgørelse truffet af uddannelsesinstitutionen kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen til Undervisningsministeriet sammen med sin udtalelse og klagerens eventuelle bemærkninger hertil. Stk. 3. Fristen for at indgive klage efter stk. 2 er 2 uger fra den dag, den afgørelse, der ønskes påklaget, er meddelt klager. 69. Klager over prøver og eksamen er omfattet af prøvebekendtgørelsens regler. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionens beslutning om at bedømme en studerendes praktik som Ikke-bestået kan indbringes for Undervisningsministeriet efter retningslinjerne i 68. Institutionen sender det samlede materiale, der er indgået i bedømmelsen til Undervisningsministeriet. Kapitel 12 Ikrafttrædelses- og overgangsregler 70. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 219 af 12. marts 2007 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ophæves. Stk. 3. Studerende, der er påbegyndt uddannelsen til folkeskolelærer før den 1. august 2007, færdiggør uddannelsen efter reglerne i bekendtgørelse nr. 382 af 19. juni 1998 om uddannelse af lærere til folkeskolen. Dog finder 20, stk. 2, nr. 11, litra c, om gruppeprøve kun anvendelse ved en eventuel praktisk del af prøven i musik eller idræt, hvis opfyldelsen af fagets mål ikke kan dokumenteres på anden måde. Studerende har ret til at modtage undervisning indtil 2011, og. prøver afholdes sidste gang ved sommereksamen Undervisningsministeriet, den 11. maj 2009 P.M.V. Torben Kornbech Rasmussen Afdelingschef / Kirsten Lippert 117

119 Uddannelsesmodel Partnerskab Netværk 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår Indblik og kundskab den medvirkende iagttager Indsigt og etik den undersøgende deltager Erfaring og forståelse den reflekterende udøver Ansvar og kunnen den selvstændige initiativtager Basisår uddannelses- og professionsintroduktion Etablering af partnerskaber. Lærerfaglige grundstudier - et sammenhængende studieforløb Ny lærer på vej Netværksgrupper Partnerskaber består de studerende rokerer Partnerskaber består - alle etablerede hold fortsætter. Individuelt tilrettelagt skoleperiode Bachelorprojekt del 1 Bachelorprojekt del 2 formuleres i tilknytning til praktik Bachelorprojekt del 3 formuleres i tilknytning til praktik Bacheloropgave Uddannelsesfag / discipliner Praktik Linjefag 1 (obligatorisk linjefag, fællesdel): Dansk, Matematik, Natur/Teknik eller Engelsk KLM (Kristendomskundskab, Livsoplysning, Medborgerskab) Pædagogik Psykologi Professions- og studiefagligt element Uddannelsesfag / discipliner Praktik Linjefag 1 (obligatorisk linjefag, alderspecialisering): Dansk, Matematik, Fysik/Kemi, Geografi, Biologi Linjefag 2 o Stort linjefag: Engelsk, Historie, Idræt o Lille linjefag: Øvrige linjefag + historie, idræt Pædagogik Psykologi Uddannelsesfag / discipliner Praktik Linjefag 1 (obligatorisk linjefag, alderspecialisering): Dansk, Matematik, Fysik/Kemi, Geografi, Biologi eller Engelsk Linjefag 2 o Stort linjefag: Engelsk, Historie, Idræt o Lille linjefag: Øvrige linjefag Almen didaktik Tværprofessionel projektuge Uddannelsesfag / discipliner Praktik Linjefag 2 o Stort linjefag: Engelsk, Historie, Idræt Linjefag 3 (kun studerende med et lille Linjefag 2): o Specialpædagogik. o Øvrige linjefag (bortset fra engelsk, historie, idræt).