Sammen om uddannelse til alle unge. Aarhus Kommunes Handlingsplan for 95% målsætningen

Transkript

1 Sammen om uddannelse til alle unge Aarhus Kommunes 1

2 Læs mere om handlingsplanen på

3 1. Indledning: 95% i ungdomsuddannelse i 2013 en målsætning i Aarhus Alle hænder og hoveder skal bruges og bruges bedst muligt I Aarhus er vi meget bevidste om, at når flere unge tager en ungdomsuddannelse, så gavner det både den enkelte unges fremtidsmuligheder og samfundets muligheder for at rekruttere den fremtidige arbejdskraft. Med denne handlingsplan iværksætter vi derfor en særlig indsats for at få alle unge i ungdomsuddannelse. Målet er, at 95% af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i Omkring 95% starter allerede i dag på en ungdomsuddannelse, men kun 86% forventes at gennemføre. Tilgangen nu og fremover Vi står overfor en vanskelig, men utrolig vigtig opgave med at sikre at alle unge får en ungdomsuddannelse. Vi har et godt grundlag i de mange eksisterende generelle indsatser. Men vi kan og skal gøre det endnu bedre med fælles, ambitiøse satsninger, der matcher de kæmpemæssige udfordringer, som vi står overfor, hvis vi skal sikre uddannelse til alle. 3

4 Det er ikke en opgave som Aarhus Kommune kan løfte alene. Der er brug for at tage de unge og deres forældre med på råd, og der er brug for et tæt samspil internt i kommunen og med alle øvrige centrale aktører på området. Endelig er der brug for at afprøve nye måder til at nå de grupper af unge, der ikke i dag lykkes med en ungdomsuddannelse: Derfor har de unge og deres forældre bidraget til handlingsplanen med deres vigtige viden i forhold til at hjælpe os med at udvikle relevante tilbud. Derfor har det været et central element i arbejdet med handlingsplanen at skabe samarbejde, forpligtende partnerskaber og netværksdannelse på tværs af byen med erhvervsliv, ungdomsuddannelser. Derfor har tilgangen været at udvikle initiativer (prototyper), som kan afprøves her og nu i de unges hverdag. Handlingsplanens 23 initiativer er et resultat af denne tilgang. Nogle initiativer er sat i værk, andre er under udvikling og skal vise, om de er bæredygtige. Gennem arbejdet med handlingsplanen er skabt en tilgang, som også vil blive anvendt i det fortsatte arbejde med at sikre alle unge en ungdomsuddannelse. I fremtiden skal lignende initiativer opstå og sprede sig som ringe i vandet over alt i byen. Løsningerne ligger ikke i de kommunale tilbud alene, men i et stærkt partnerskab med ungdomsuddannelser, virksomheder og civilsamfund og med udgangspunkt i dialogen med de unge. 4

5 Overhalingssporet og det lange seje træk Med handlingsplanen iværksættes en ekstraordinær indsats det vi kalder overhalingssporet. Overhalingssporet det lange seje træk Samtidig med en skærpet opmærksomhed på 95% målsætningen hos alle de medarbejdere, som til daglig arbejder med børn og unge i Aarhus Kommune iværksættes 23 konkrete initiativer i overhalingssporet. Alle unge skal opleve, at der er voksne, der tror på dem, interesserer sig for dem og har forventninger til dem. 5

6 Overhalingssporet kører parallelt med et andet spor, som vi kalder Det lange seje træk. Det lange seje træk skal sikre, at alle børn og unge opnår personlige, faglige og sociale kompetencer, der gør dem i stand til at udfolde sig som aktive deltagere i samfundslivet og forfølge deres håb og drømme. Vores eksisterende indsatser skal forstærkes, så de bærende forudsætninger fremadrettet i videst mulig omfang skabes fra barnet er lille. Koblingen af overhalingssporet og det lange seje træk giver både plads til en fortsættelse af noget af det, som virker for hovedparten af alle børn og unge og til, at vi nytænker indsatsen, der hvor vi endnu ikke har løst udfordringen. 6

7 2. Et servicetjek: Matcher vores tilbud alle unge? Erfaringer fra praksis og aktuel ungdoms- og uddannelsesforskning peger på fire overordnede perspektiver, som nu og fremover skal tænkes, ind når vi planlægger indsatser for børn og unge i relation til 95% målsætningen. Perspektiverne er sammenfattet i modellen nedenfor. Model: Fire overordnede perspektiver, når vi ser på vores eksisterende tilbud, på de unge og på deres familier. Primært fokus på Faglige initiativer Initiativer Primært fokus på Støtte til udvikling af sociale kompetencer Initiativer Primært fokus faglige kompetencer Primært fokus sociale kompetencer relevans og mening Primært fokus valg og fravalg Primært fokus Initiativer Primært fokus på motiverende og meningsskabende initiativer Initiativer Primært fokus på hjælp til afklaring Modellen er udviklet af Aarhus Kommune efter inspiration fra Jan Tønnesvang og Sven Mørch. 7

8 Modellen skal ses som en forståelsesramme, der når hele vejen omkring barnet/den unge. Vi skal også bruge den, når vi giver vores eksisterende tilbud et servicecheck i forhold til, om de hver for sig og tilsammen matcher alle unge. De fire cirkler viser, at mangfoldige faktorer spiller ind, gensidigt påvirker hinanden og i forskelligt omfang får indflydelse på børn og unges uddannelsesparathed. Med modellen i hånden må vi have blik for, om vores indsatser tager udgangspunkt i de ressourcer den unge har. Er vores tilbud indrettet, så de matcher behovet og er vores tilbud tilpas varierede, så der er noget at komme efter for alle unge? De fire perspektiver er: Motivation, relevans og mening Det er meget forskelligt fra person til person hvad det præcis er som motiverer, men det er en meget vigtig kode at knække for at nå alle unge. Tvivl om valg og fravalg Kan betyde, at den unge ikke hægter sig fast på en uddannelse og ikke er i stand til at fastholde et valg. Her må vi spørge hvordan vi kan støtte de unge til at træffe og fastholde et uddannelsesvalg? 8

9 Faglige kompetencer Vi ved fra karaktermålinger, at basale faglige kompetencer har stor betydning for om de unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Sociale kompetencer og stabile og betydningsfulde relationer til andre unge og til voksne Vi ved fx, at en gruppe unge falder fra uddannelserne, fordi de ikke indgår i et socialt miljø og kun har et svagt socialt netværk omkring sig. Rigtig ofte ser vi, at der er mange forhold, der spiller ind på, om unge får en ungdomsuddannelse. Derfor må vores indsatser også være mangeartede og tage mange perspektiver, og der må altid være et spillerum, som den unge selv er med til at udfylde. Denne kompleksitet afspejles i tilgangen i handlingsplanen og i de 23 initiativer. 9

10 3. På vej mod målet eksisterende indsatser Vi har allerede en lang række tilbud og indsatser, som på forskellig vis skal ruste unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Den generelle, daglige virksomhed i Børn og Unge og Sociale Forhold og Beskæftigelse har til formål at bidrage til dette. Hertil kommer, at vi har en lang række indsatser, der konkret og målrettet skal støtte om de unge. Samtidig med, at vi nytænker indsatsen, der hvor vi endnu ikke har løst udfordringen skal vi skal fortsætte det, som virker for hovedparten af alle børn og unge. Læs mere om de eksisterende indsatser på 10

11 4. Initiativer som skal hjælpe os i mål Vi har allerede en lang række tilbud, som på forskellig vis skal ruste unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Med denne handlingsplan bygger vi ovenpå denne indsats. Tilgangen har været at udvikle initiativer (prototyper), som kan afprøves her og nu i de unges hverdag med fokus på at komme hele vejen rundt om den unge. Nogle initiativer er sat i værk, andre er under udvikling og skal vise, om de er bæredygtige. Primære fokus: Motivation, relevans og mening 1. ungecamp campkonceptet fokuserer på de unges personlige udvikling og sociale kompetencer, herunder relationsdannelse, fællesskab, sociale færdigheder og kommunikationsevner samt evne til at fastholde personlige mål og styrke kendskab til sig selv og egne værdier. 2. Min vej til uddannelse et særligt gruppeforløb for årige. Initiativet sigter på at styrke og motivere unge, som har afbrudt en ungdomsuddannelse og er uafklarede i forhold til uddannelse og egne kompetencer. 3. øget samarbejde med lokale virksomheder fritidsjob og praktikophold som døråbner og tro på egne muligheder. Initiativet sigter på gennem samarbejde med lokale virksomheder at øge mulighederne for praktik og fritidsjob. 4. klubvejledning og Klubskole klubvejledning er et nyskabende og væsentligt supplement til de eksisterende vejledningsmuligheder og bidrager til, at vejledningsindsatserne når hele vejen omkring de unge. 5. Fleksibel udskoling sigter mod at udvikle en udskoling, der i højere grad bliver en flydende overgang til ungdomsuddannelserne. 6. Open College Network (OCN) en metode til at give unge papir på det, de lærer uden for skolen. Initiativet sigter mod at synliggøre unges uformelle kompetencer i forbindelse med adgang til ungdomsuddannelser og arbejdsmarked. 11

12 7. rollemodelkorps er en vejledningsindsats, hvor unge rollemodeller med etnisk minoritetsbaggrund bruges aktivt i vejledningen af andre unge. Primære fokus: Valg og fravalg 8. Social pejling i valgafklaringen i 8. klasse. Initiativet sigter på at arbejde med de unges forestillinger om, hvad andre unge tænker og gør for at undgå flertalsmisforståelser også i forhold til uddannelse /20-modellen for 10. klasse og ungdomsuddannelse den gode overgang skal sikres ved en særlig ordning, 20/20-modellen, hvor eleverne følger 20 uger i 10. klasse og 20 uger på erhvervsuddannelsen hvorefter eleven har gennemført erhvervsuddannelsens grundforløb. 10. vejledningshus en tættere kobling mellem de aktører, som træffer den unge i forskellige sammenhænge, skal give en styrket vejledningsindsats. Fx er det helt centralt for de som varetager vejledningen, at vide om den unge fx har en mentor, kontaktperson eller støtteperson i en handikaporganisation. 11. Aarhus-model for overgange modellen skal støtte og kvalificere overgangen og sammenhængen mellem grundskole og ungdomsuddannelse og dermed forebygge frafald. 12. Samarbejdsfora for ledere initiativet sigter på at udvikle decentrale samarbejdsfora for lederne af folkeskolerne og lederne af ungdomsuddannelserne i Aarhus Kommune. 13. Opsporing og screening af udsatte unge på erhvervsuddannelser skal sikre en tidlig opsporing og psykologisk støtte til de unge, der på grund af psykiske eller eksistentielle vanskeligheder er frafaldsog eksklusionstruede på erhvervsuddannelserne. 14. Erhvervsskolecampus i Vestbyen handler om at etablere tættere samarbejde og partnerskaber mellem erhvervsskoler og VUC. 12

13 Primære fokus: Faglige kompetencer 15. læs og lær sigter mod at fremme elevernes læseforståelse af fagtekster og dermed i højere grad give dem de nødvendige forudsætninger for at leve op til de faglige krav på ungdomsuddannelserne. 16. videreudvikling af tilbud til unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov via Særlige Tilrettelagte Ungdomsuddannelser (STU). 17. virksomhedsskole sigter mod at skabe en skole, der tager udgangspunkt i, at der er unge, der lærer bedst hvis de oplever en helt tæt sammenhæng mellem det der skal læres og måden, det skal anvendes på. 18. boglige fag og prøvebooster i ungdomsskolen sigter på at udbrede gode erfaringer med boglige fag og prøvebooster i ungdomsskoleregi fx i matematik, kemi og fysik. Primære fokus: Sociale kompetencer 19. Tidlig indsats/forældresamarbejde sigter mod at etablere en stærkere kobling mellem den indsats, som udføres af hhv. sundhedspleje, dagtilbud og socialforvaltning i forhold til familier i udsatte positioner. 20. Social brobygning i overgangen til ungdomsuddannelse der er unge, der falder fra uddannelserne, fordi de ikke indgår i et socialt miljø og ikke har et netværk omkring sig med sociale relationer. Initiativet sigter mod at etablere en social platform for disse unge inden de starter på uddannelse. 21. Indsats for unge med misbrugsproblemer og/eller andre personlighedsmæssige problemer, der kan udgøre en barriere for fagligt udbytte af skolegangen og gennemførelse af ungdomsuddannelse. 22. Skolehjem etablering af bosted for unge undersøgelse af muligheden for at skabe et bosted, der kan fungere som bolig for unge, der i forbindelse med uddannelse i Aarhus har brug for et billigt og fleksibelt botilbud med en vis grad af opbakning. 23. Mentorordninger sådan gør vi i Aarhus. Etablering af en webbaseret portal med overblik over mentorordninger, som støtter unge i at gennemføre en ungdomsuddannelse. 13

14 5. Sådan følger vi udviklingen Profilmodellen og kommunale indikatorer For at følge udviklingen er der fokus på at udvikle pejlemærker, som samlet kan give et billede af, hvordan det går, og hvilke særlige udfordringer der er på området. Det gælder kommunalt og det gælder lokalt, fx skal skolerne sammen med de relevante samarbejdspartnere følge deres unge. Læs mere om opfølgningen på 14

15 Bidrag til handlingsplanen Bag handlingsplanen ligger en proces med omfattende inddragelse. Det afspejles bl.a. i, at handlingsplanen er justeret undervejs, og at der løbende er indføjet nye initiativer. Fx har en bred kreds af nøglepersoner fra kommune, erhvervsliv, ungdomsuddannelser, faglige organisationer, repræsentanter for forældre og unge på en todages innovations camp udviklet nogle af de prototyper (initiativer), der indgår i handlingsplanen. De politiske udvalg har drøftet og kvalificeret handlingsplanen, herunder på et møde med deltagelse af repræsentanter fra det lokale erhvervsliv og fagpersoner på ungeområdet. Også Børn og Unge-byrådet, Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR), Erhvervskontaktudvalget, Aarhus Uddannelsesråd, Vejledningsfagligt Forum Østjylland, Borgmesterens Afdeling og Kultur og Borgerservice har bidraget. Sideløbende med udarbejdelse af handlingsplanen har de to ansvarlige magistratsafdelinger gennemført sparring og dialog med ledere og medarbejdere om det lokale arbejde med 95% målsætningen. Handlingsplanen er vedtaget i Aarhus Kommunes Byråd i juni

16 Udgivet af: Arhus Kommune Tryk: Grafisk Service