Informationsmøde om FSIII, Region Nord. Velkomst v. Bente Larsen, Direktør Sønderborg Kommune

Transkript

1 Informationsmøde om FSIII, Region Nord Velkomst v. Bente Larsen, Direktør Sønderborg Kommune

2 Hvem er vi? Fra Fælles Sprog III-projektgruppen (KL): Ulla Lund Eskildsen, projektleder Kirstine Bergholdt Bjerre, konsulent Margrethe Grevy, konsulent Morten Thomsen, digitaliseringskonsulent Fra Fælles Sprog III-projektets styregruppe: Bente Larsen, direktør i Social og Senior, Sønderborg Kommune 2

3 Hvem er I? Alle kommuner fra Region Nord ++ Ca. 100 personer Hovedsageligt ledere, men også visitatorer, udviklingssygeplejersker, projektmedarbejdere, itkonsulenter m.v. 3

4 Dagens program Præsentation af Fælles Sprog III Pause Præsentationen fortsætter Tak for i dag og frokost to-go 4

5 Hvad kan I få svar på idag? 1. Hvorfor skal jeg som leder interessere mig for FSIII? 2. Hvem har været med til at udvikle FSIII? 3. Hvad er FSIII? 4. Hvilke fordele opnår vi med FSIII? 5. Implementering af FSIII hvornår og hvordan? 6. Hvad skal der afsættes ressourcer til? 5

6 1. Hvorfor skal jeg som leder interessere mig for FSIII? 2. Hvem har været med til at udvikle FSIII? 3. Hvad er FSIII? 4. Hvilke fordele opnår vi med FSIII? 5. Implementering af FSIII hvornår og hvordan? 6. Hvad skal der afsættes ressourcer til? 6

7 1. Hvorfor skal jeg som leder interessere mig for FSIII? Dokumentere ud fra et fælles minimum Fælles grundlag, som forbedrer sammenligning med andre kommuner Forbedret mulighed for effektvurdering Hvad er effekten, af de indsatser vi leverer i dag? Reducere behovet for dokumentationstid 7 Øget borgertilfredshed borgeren vil opleve: En forbedret sammenhæng Mere inddragelse

8 Aftaler og strategier om FSIII UDBREDELSE AF FÆLLES SPROG III I KOMMUNERNE 2.4 Med henblik på at sikre en mere struktureret registrering af sundhedsoplysninger på det kommunale sundhedsområde vil Fælles Sprog III blive udbredt til alle kommuner inden udgangen af

9 1. Hvorfor skal jeg som leder interessere mig for FSIII? 2. Hvem har været med til at udvikle FSIII? 3. Hvad er FSIII? 4. Hvilke fordele opnår vi med FSIII? 5. Implementering af FSIII hvornår og hvordan? 6. Hvad skal der afsættes ressourcer til? 9

10 10 Styregruppe

11 11 Følgegruppe

12 12 Sikringsfasegruppe

13 13 Indsatskatalog Servicelov Arbejdsgruppe

14 14 Tidlig opsporing ekspertgruppe

15 15 Interviews om arbejdsgange

16 16 E-læring ekspertgruppe

17 17 Ekspertgrupper tilstande og indsatser ift. sundhedsloven

18 18 Tests af klassifikationer og metode

19 19 Arbejdsgrupper ifm udvælgelse af tilstande ift serviceloven

20 20 Høringssvar fælleskommunalt indsatskatalog serviceloven

21 21 Informationsmøder

22 2. Hvem har været med til at udvikle FSIII? 22 Kommunal inddragelse Oprindelig konceptudvikling test af idéer Fokusgruppeinterviews Observationsstudier Høring om standarden Høring fælleskommunalt indsatskatalog Styregruppe, følgegruppe, sikringsfasegruppe Ekspertgrupper/arbejdsgrupper tilstande og indsatser ift. serviceloven Ekspertgrupper/arbejdsgrupper tilstande og indsatser ift. sundhedsloven Ekspertgruppe/arbejdsgruppe ift. tidlig opsporing Ekspertgruppe/arbejsgruppe ift. e-læring Faglige input ift. FSIII og rehabilitering Test i 10 kommuner Interviews om arbejdsgange Dialogmøder med kommuner ++

23 23?

24 1. Hvorfor skal jeg som leder interessere mig for FSIII? 2. Hvem har været med til at udvikle FSIII? 3. Hvad er FSIII? 4. Hvilke fordele opnår vi med FSIII? 5. Implementering af FSIII hvornår og hvordan? 6. Hvad skal der afsættes ressourcer til? 24

25 3. Hvad er FSIII? Fælles Sprog III er en ny fælles metode for dokumentation og udveksling af data i den kommunale hjemmepleje, træning og hjemmesygepleje De der, i første omgang, skal anvende FSIII bliver medarbejdere fra: visitationen hjemmeplejen, træning og rehabilitering hjemmesygeplejen 25

26 Det nye ved FSIII ift. FSI og FSII er bl.a. at dokumentationen genanvendes og opdateres af både myndighed og leverandør at der metodisk tilføres en opfølgningsproces gældende for både leverandør og myndighed. at strukturering og klassificering af data giver bedre mulighed for ledelsesinformation - herunder styring, prioritering og kvalitetsudvikling lokalt og nationalt. 26

27 Dokumentation foregår mange steder Der dokumenteres rigtig meget (i fritekst) hellere for meget end for lidt Vi arbejder fag/funktionsopdelt Bruger meget tid på at klikke sig frem til relevant information sender mange advis er til hinanden Den samme information eller noget, der næsten er den samme information dokumenteres flere steder 27

28 FSIII Genbrug og opdatering af data kan give inspiration og rive folk ud af den monofaglige tankegang Det er rart, at man ikke behøver læse så meget Fælles Sprog III data Så kan vi faktisk slippe for alle adviserne Det er nemmere at se, hvorfor vi handler som vi gør, når det er koblet op på Tilstand Godt med et hurtigt overblik Idéen er da ikke dum i det der 28

29 Ens dokumentationspraksis på tværs af lovgivninger Servicelov Sundhedslov Retskrav Skriftlig afgørelse Myndighed Visitation af personlig og praktisk hjælp Ordination Visitation af sygeplejeindsatser Dokumentation af afvigelser fra planen Leverandør Dokumentation af plan levering, evaluering Patientsikkerhed 29

30 Hvad er FSIII? Generisk procesmodel Ens dokumentationspraksis Dokumentere ud fra tilstande Hurtigere navigering i informationer / bedre overblik over det der allerede er dokumenteret Fælles billede af borgers behov - sammenhæng på tværs af lovgivning, faglighed og funktioner Anvende klassifikationer og mapninger Effektiviserer dokumentation Effektivisering af informationssøgning Hurtig visning af dokumentationsområder, som er relateret 30

31 31 FSIII Procesmodel

32 Hvad er tilstande i FSIII? En borger kan have mange behov og problemer, som kommunen skal hjælpe med. Tilstande er en fælles betegnelse for disse problemer og behov. En borger kan have mange tilstande, nedenfor er vist to eksempler: 32 Problemer relateret til helbredsforhold Behov relateret til funktionsevne Tilstand Klassifikation Præcisering Årsag Faglig vurdering Problemer med kirurgisk sår Vaske sig Vurdering: operationssår, suturer Niveau: (evt. lokal skala) Funktionsevneniveau: 2. Vurdering: Moderate begrænsninger DC50 Brystkræft, Opereret for brystkræft eller Anden tilstand DC50 Brystkræft, Opereret for brystkræft eller Problemer med kirurgisk sår To typer af tilstande: Helbredstilstande (Sundhedslov området) Funktionsevnetilstande (Servicelov området) Såret skal observeres, Suturer fjernes på 10. dagen Behov for hjælp til daglig hygiejne, Afdækning af sår

33 ICF TILSTAND Vaske sig Kropspleje Af- og påklædning Præcisering (Funktionsniveau): 2, Moderate begrænsninger Forventet Tilstand: 0, Ingen/ ubetydelige begrænsninger Indsats: RB Personlig hygiejne Udfører dele af Oplever begrænsninger Vil gerne kunne klare sig selv ÅRSAG: Operation, gang og balanceproblemer FAGLIG VURDERING: Enig med Åse i at hun vil kunne klare sig selv når gener efter operation er mindsket. OPFØLGNINGSDATO HANDLINGSANVISNING: Siger selv til om hun vil i brusebad eller etagevaskes. Ved brusebad skal forbinding dækkes med plast Træning mhp. at blive selvhjulpen aftales løbende 33 Servicelov

34 Referenceterminologi ICF TILSTAND Vaske sig Kropspleje Af- og påklædning Præcisering (Funktionsniveau): 2, Moderate begrænsninger Forventet Tilstand: 0, Ingen/ ubetydelige begrænsninger Indsats: Personlig hygiejne SNOMED-CT TILSTAND Problemer med personlig pleje Præcisering (vurdering) : Koordinering med hjemmeplejen Forventet Tilstand: At Åse igen selv kan klare den daglige hygiejne Indsats: Koordinering ADL-aktiviteter 34 Servicelov Sundhedslov

35 FSIII opfølgning Myndighed OPFØLGNING Leverandør Forventet Tilstand Indsats mål Fortsætte Ændre inden for ramme Afslut Re-visitation 35

36 36 FSII + => FSIII

37 37 Partnerskabet og FSIII

38 Hvilken betydning får det? FSIII metoden? (=> myndighed, leverandør, opfølgning) Klassificeret data? (=> information, dokumentation, kommunikation) Grupperinger? (=> sammenhæng) Mapninger? (=> beslutningsstøtte ) 38

39 39

40 40

41 41

42 42

43 43

44 44

45 45?

46 1. Hvorfor skal jeg som leder interessere mig for FSIII? 2. Hvem har været med til at udvikle FSIII? 3. Hvad er FSIII? 4. Hvilke fordele opnår vi med FSIII? 5. Implementering af FSIII hvornår og hvordan? 6. Hvad skal der afsættes ressourcer til? 46

47 4. Hvilke fordele opnår vi med FSIII?* Effektiviseringsgevinster Udgangspunkt: Nuværende arbejdsgange hos forskellige medarbejdere Effektiviseringspotentialet baseret på hypoteser om FSIII effekter Kvalitative gevinster Kan på sigt give yderligere økonomiske gevinster *Estimeringer og omkostninger ved implementering af FSIII.pdf 47

48 Kvalitative gevinster A. Forbedret indsats på sundhedsområdet B. Øget borgertilfredshed C. Forbedret sammenhæng på tværs af sektorer D. Bedre grundlag for prioritering og styring 48

49 A. Forbedret indsats på sundhedsområdet Bedre håndtering af akutte situationer Struktureret data => forbedret mulighed for relevant info i kontekst Hurtigere og nemmere overblik over en borgers tilstande Dokumentationen knyttes til tilstande Fx målinger og observationer Fx vurderinger af målinger og observationer Forbedre mulighed for at arbejde med forebyggelse Fx reduktion af forebyggelige indlæggelser på borgere med specifikke diagnoser Forudsætning: Kende borgers diagnoser I FSIII knyttes diagnoser til tilstande 49

50 B. Øget borgertilfredshed En borger vil opleve sammenhængende og koordinerede indsatser Når de besluttes eller leveres af medarbejdere med forskelige fagligheder Forudsætning: Nemt og hurtigt overblik over andre relevante indsatser, tilstande og forventede tilstande 50

51 C. Forbedret sammenhæng på tværs af sektorer Forbedret mulighed for oplysninger om borgerens aktuelle tilstand ved indlæggelse Forbedret tværsektoriel dialog Forbedret overblik over en borgers tilstande Giver mere kvalificeret dialog med fx praktiserende læge eller en akutfunktion FSIII - et godt fundament for tættere digital sammenhæng Fx telemedicinske løsninger Fx Digital understøttelse af komplekse tværgående patientforløb 51

52 D. Bedre grundlag for prioritering og styring Forbedret styringsgrundlag i den enkelte kommune Forbedret mulighed for at vurdere effekt af indsatser Pga. sammenhæng mellem tilstandsprogression og indsatser Forbedret sammenligningsgrundlag mellem kommuner Fælles kommunale indsatskataloger Servicelov Sundhedslov Fælles kommunale tilstande 52

53 53?

54 Effektiviseringsgevinster - fremgangsmåde Bruttoliste af potentielle effektiviseringsgevinster: Observationsstudier i tre kommuner Relevante rapporter Workshop med sikringsfasekommuner Bruttoliste reduceret i dialog med: Sikringsfasekommuner Følgegruppe Styregruppe EOJ-leverandører Fravalgt: Udtræk til Danmarks Statistik Reduceret behov for at knytte beskrivelser til en bestilling Visitator udredning 54

55 Fire potentielle effektiviseringsgevinster A. Effektivisering af sygeplejefaglig udredning B. Genbrug af sygeplejefaglig udredning i forbindelse med en myndighedsudredning af funktionsevnenedsættelse C. Effektivisering af den løbende dokumentering D. Effektivisering af den interne kommunikation 55

56 Telefoninterview om nuværende situation Telefoninterview om nuværende tidsforbrug i forskellige arbejdssituationer 30 medarbejdere fra seks kommuner: Visitatorer Sygeplejesker tilknyttet hjemmeplejen Sygeplejesker tilknyttet plejecentre Social og sundhedsassistenter tilknyttet hjemmeplejen Social og sundhedsassistenter tilknyttet plejecentre To kommuner per EOJ-system 56

57 A. Effektivisering af sygeplejefaglig udredning Nuværende situation: Typisk fritekstbaseret Ikke ensartet måde at dokumentere på Dokumenterer forskellige steder Hvordan kan FSIII forbedre situationen? Dokumenterer vha. prædefinerede valglister (eller lignende) Den hurtigste sygeplejerske udredte ved at sætte flueben ( a la FSIII ) Uden FSIII: Genm. dok.tid: 27 min./udredning Med FSIII: Genm. Dok.tid: 10 min./udredning 57

58 B. Genbrug af sygeplejefaglig udredning Nuværende situation: Visitators første besøg og borgeren får hj.sygepleje Visitator bruger sygeplejefaglige dokumentation: Ved at orientere sig i dokumentationen, kopierer relevant dokumentation eller beskriver selv helbredsmæssige problemer Hvordan kan FSIII forbedre situationen? Visitator præsenteres for eksisterende relevante helbredstilstande Helbredstilstande kan vælges som bagvedliggende årsag Generelle oplysninger genbruges og suppleres Uden FSIII: Genm. visitatortid - orientering og kopiering fra sygeplj. dok.: 14 min./sag Med FSIII: Genm. visitatortid - orientering og tilknytning : 5 min./sag 58

59 C. Effektivisering af den løbende dokumentering Nuværende situation: Meget løbende dokumentation (specielt for komplekse patienter) Der forekommer gentagelser Hvordan kan FSIII forbedre situationen? Udgangspunktet = struktureret (klassificeret) Den løbende dokumentering = forholder sig til opdaterede tilstande og opdaterer disse Uden FSIII: Genm. andel af tid brugt på dokumentation: Sygeplejersker: 5:36 time/uge (15%) SOSU ass.: 1:42 time/uge (5%) Med FSIII: Genm. andel af tid brugt på dokumentation: Sygeplejersker: 5:00 time/uge SOSU ass.: 1:36 time/uge 59 En af de hurtigste sygeplejersker: Vi laver et godt udgangspunkt for dokumentationsarbejdet, hvilket betyder, vi blot skal vinge af, at opgaven er udført

60 D. Effektivisering af den interne kommunikation* Nuværende situation: Der dokumenteres forskellige steder og sendes advis er, for at sikre kollegaer er orienteret Evt. indsættes det dokumenterede i advis Advis er anvendes til at give prioritet fx fordeles adviser ved fælles morgenmøder Hvordan kan FSIII forbedre situationen? Forbedret overblik og nemmere navigering reducerer behovet for at sende advis er Uden FSIII: Genm. tid på at sende advis er (sygeplj og SSA): 8 min./dag Med FSIII: Genm. tid på at sende advis er (sygeplj og SSA): 4 min./dag *Intern elektronisk kommunikation = Advis 60

61 D. Effektivisering af den interne kommunikation Spørgsmål fra interview: Anvender I advis til at gøre andre opmærksomme på ny dokumentation på en borger? Sygeplejerske fra en kommune, hvor de sender markant færre advis er: Det gør jeg helst ikke - vi arbejder meget på ikke at anvende advis er - med det nye system får vi et meget bedre overblik. Jeg følger op på de andre, om de har læst borgerjournalændringer - men det kræver meget fokus at gå bort fra advis'er og basere sig på borgerjournalændringer." 61

62 Estimering af effektiviseringsgevinster Effektiviseringsgevinsterne estimeres på landsplan Men der vil være store variationer kommunerne imellem Endnu ingen it-understøttelse af FSIII =>Estimater behæftet med betydelig usikkerhed Opfølgning på estimater: Når pilotkommuner har fået erfaringer med FSIII i drift Kommuneværktøj under udarbejdelse 62

63 63?

64 1. Hvorfor skal jeg som leder interessere mig for FSIII? 2. Hvem har været med til at udvikle FSIII? 3. Hvad er FSIII? 4. Hvilke fordele opnår vi med FSIII? 5. Implementering af FSIII hvornår og hvordan? 6. Hvad skal der afsættes ressourcer til? 64

65 FSIII-projektets implementeringsplan Fastlæggelse af bølgeplan Undervisnings- og uddannelsesmateriale Pilotimplementering Implementering i kommunerne (metode og it-understøttelse) 1. bølge Præimplementering: Lokale organisatoriske beslutninger 2. bølge 3. bølge Uddannelseskorps Nov/Dec 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 65

66 Bølgeplanen 3 bølger 1. bølge starter i 4. kvartal marts bølge 1. februar august bølge 1. juli december 2017 Baseret på en spørgerunde og 66

67 Implementeringsplan Pilotkommuner i pilotprojekt fra 1. kvartal 2016 Workshops for projektledere og faglige fyrtårne Erfamøder til støtte og erfaringsudveksling for projektlederne for hver bølge Implementeringsstøtte hos KL i samarbejde med MedCom 67

68 Implementering, hvad er det, der venter jer? Mobilisering Teknisk implementering Organisatorisk implementering Overgang til drift Opfølgning Kommunikation Kilde: implementeringsguidens tjekliste 68

69 Mobilisering valg af projektleder hvem og hvornår? Mobilisering Teknisk implementering Overgang til drift Opfølgning Organisatorisk implementering Kommunikation En erfaren projektleder med: Erfaring med organisatorisk implementering i bredden og dybden Domænekendskab Tid til at projektlede Udpeg projektlederen min. et halvt år før I starter implementeringen 69

70 Mobilisering Teknisk implementering Overgang til drift Opfølgning Organisatorisk implementering Kommunikation Undervisning af alle medarbejdere - et kæmpe ressourcetræk Dokumentationen bliver platformen for vores indsatser og ikke en ekstraopgave En helt ny måde at tænke dokumentation Aflæring af tidligere dokumentationsmetoder Tillæring af ny dokumentationsmetode Nye arbejdsgange 70

71 Mobilisering Teknisk implementering Overgang til drift Opfølgning Organisatorisk implementering Kommunikation Uddannelse og undervisning Fælleskommunalt undervisningskorps via COK Uddannelse fx som AMU-forløb E-læringsmateriale 71

72 Mobilisering Teknisk implementering Overgang til drift Opfølgning Organisatorisk implementering Kommunikation Det er en forudsætning, at I har et EOJ-system, der itunderstøtter FSIII-metoden Skal vi have nyt EOJ-system? Principielt nej I skal have en opgradering til en FSIII kompatibel version af jeres EOJ-system. 72

73 Hvad betyder det? I skal lave en aftale med jeres EOJ-leverandør om at få en opgradering af jeres omsorgssystem til en version, der giver jer mulighed for at anvende FSIII som dokumentationsmetode Omfanget afhænger af jeres valg af leverandør Hvordan sikrer vi, vores leverandør er FSIII kompatibel? Leverandøren skal leve op til evalueringskriterierne, som fremgår af den kommende samarbejdsaftale Evt. via udbud I genforhandlingen af jeres kontrakt 73

74 Præimplementering kan vi begynde nu? Ja I kan forberede jeres organisation, så implementeringen bliver lettere 74

75 Præimplementering Fx: få foretaget en modenhedsanalyse og få kortlagt behov for kompetenceudvikling 75

76 Præimplementering lokale organisatoriske beslutninger hvad kan vi gøre Eksempelvis: En revision af indsatskataloger, så alle Sundhedslovsindsatser skilles fra Servicelovsindsatser. En revision af jeres dokumentationsstandard, så den lever op til FSIII-metoden, eller udarbejde en, hvis I ikke har en. 76

77 Præimplementering lokale organisatoriske beslutninger er der hjælp at hente? Implementeringsguidens tjekliste Workshops for projektledere og faglige fyrtårne opstart i 2. kvartal 2016 Implementeringsstøtte fra KL i samarbejde med MedCom 77

78 78?

79 1. Hvorfor skal jeg som leder interessere mig for FSIII? 2. Hvem har været med til at udvikle FSIII? 3. Hvad er FSIII? 4. Hvilke fordele opnår vi med FSIII? 5. Implementering af FSIII hvornår og hvordan? 6. Hvad skal der afsættes ressourcer til? 79

80 6. Hvad skal der afsættes ressourcer til? IT-omkostninger Opgradering af EOJ-system Årlig vedligeholdelse Projektomkostninger Projektledelse, eksterne konsulenter, it-uddannelse, etc. 80 Uddannelse af medarbejdere i FSIII Medarbejdere der visiterer eller leverer ydelser/indsatser iht. SEL 83, 83a, 84, 86 + SUL 138 Sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, SOSUassistenter, SOSU-hjælpere ++ Andre

81 FSIII er en ny måde at dokumentere på. I indkøringsfasen er der derfor risiko for at: der kan forekomme et fald i produktiviteten kvaliteten af dokumentationen falder dokumentationen bliver mangelfuld 81

82 Hvor stor bliver forandringen for medarbejderne? Afhænger af nuværende dokumentationspraksis Tiltag der letter overgangen til FSIII: FSII Fælles kommunale sygeplejefaglige indsatskatalog Sundhedslovsydelser og servicelovsydelser er adskilt Nyere it-understøttelse Har en ensartet dokumentationspraksis 82

83 83?

84 84 Hvad nu?

85 Hvad nu? På vej i udbud? husk Fælles Sprog III Afsæt ressourcer til Fælles Sprog III Forbered organisationen på Fælles Sprog III 85

86 86