Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter.

Transkript

1 Internt notat Økonomisk forvaltning, Økonomistaben 17.august 2016 Notat vedr. centrale nøgletal Med nærværende notat forelægges for Byrådet en række af Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Nøgletallene er illustreret med en figur, der viser indeksering ift. landsgennemsnittet suppleret med en tabel, der viser de absolutte nøgletal. Til sammenligning indgår også kommuner i under ét. Nøgletallene er baseret på regnskab 2015, og er inddelt efter de enkelte udvalgsområder. Nøgletallene er hentet direkte fra Økonomi- og Indenrigsministeriet på Med andre ord har nøgletallene ikke har været udsat for yderligere kvalificering. Det skal således indledningsvis bemærkes, at forskelle i de enkelte nøgletal primært vil kunne henføres til fire årsagsforklaringer, nemlig forskelle i effektivitet, serviceniveau, konteringspraksis og/eller strukturelle forhold. Hvis et nøgletal fx viser, at s udgifter er højere end landsgennemsnittet, kan det således være udtryk for lav effektivitet, et højt serviceniveau, afvigende konteringspraksis og/eller strukturelle forhold, fx befolkningssammensætning, geografi mv. Med de forskellige årsagsforklaringer og nøgletallenes relativt aggregerede niveau in mente egner nøgletallene sig således ikke til unuancerede beregninger af, hvor meget ville kunne spare ved at ligge på landsgennemsnittet. Nøgletallene skal derimod ses som et redskab til at danne overblik, og evt. udpege udfordrede områder til nærmere analyse. Af samme årsag vil der til de enkelte nøgletal blot medfølge en kort beskrivelse af s niveau, uden at dette niveau forsøges forklaret i nærværende notat. Udover Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal indeholder notatet også et demografiafsnit, der på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsprognose viser den forventede befolkningsudvikling i udvalgte aldersintervaller. Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter. Indhold Demografi... 2 Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget... 3 Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget... 4 Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget... 5 Teknik- og Miljøudvalget... 6 Arbejdsmarkedsudvalget... 7 Økonomiudvalget... 8

2 Side 2 Demografi Nedenstående er Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning for for perioden vist som udvikling med 2016 som indeks. Figur 1: Indekseret befolkningsfremskrivning,, 2016= 0-2 år 3-5 år 6-16 år år år + år Befolkning i alt Note: 17 årige indgår i Befolkning i alt trods fraværet i aldersintervallerne. Kilde: Egen indeksering på baggrund af Danmarks Statistik s befolkning skønnes jf. Danmarks Statistiks prognose at stige med 164 borgere fra Derefter falder befolkningstallet i prognosen, men stagnerer omkring borgere. I 2025 er befolkningstallet forudsat reduceret med 76 borgere. Det over hele perioden begrænsede nedgang i den samlede befolkning dækker over væsentlige demografiske forskydninger aldersgrupperne imellem. Det ses, at antallet af borgere over 65 år forventes at stige betragteligt i de kommende 10 år, hvor antallet af +-årige stiger med knap 30% svarende til 9 borgere. Antallet af årige forventes at stige med borgere, hvilket giver samlet stigning på for 65+årige. I den anden ende af aldersskalaen ses det, at antallet af 0-2-årige forventes at stige fra 2017, og i 2025 forventes det således, at der er 359 flere småbørn i kommunen. Antallet af 3-5 årige forventes at falde frem mod 2018, for derefter at vokse igen. Der forudsættes således flere 3-5 årige i Antallet af 6-16-årige falder løbende, og forventes at være reduceret med 869 borgere i Antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder falder jf. prognosen med 5% i perioden svarende til borgere. Tabel 1: Befolkningsfremskrivning, år år år år år år Befolkning i alt Kilde: Danmarks Statistik

3 Side 3 Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget For Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalgets område præsenteres tre nøgletal, der viser dagtilbuds- og undervisningsudgifter, samt udgifter til børn og unge med særlige behov. Udgifterne er sat i relation til antallet af børn i den relevante alder. Figur 2: Indekserede nøgletal for BSU, regnskab 2015, Hele landet = 1 r i Udgifter (netto) til dagtilbud pr årig Undervisningsudgifter pr årig Udgifter til børn og unge med særlige behov pr årig For udgifter til dagtilbud ligger knap 30% under landsgennemsnittet i Dette forklares delvist ved, at i 2015 ikke havde udgifter til SFO, som følge af beslutningen om nedlæggelse heraf. For undervisningsudgifterne pr årig ligger knap 3% under landsgennemsnittet, mens udgifterne til børn og unge med særlige behov er mere 20% over landsgennemsnittet. Tabel 2: Nøgletal BSU, regnskab 2015, kr. (2015-priser) r i Hele landet Udgifter (netto) til dagtilbud pr årig Undervisningsudgifter pr årig Udg. til børn og unge med særlige behov pr årig

4 Side 4 Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget For Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalgets område er der udvalgt tre nøgletal, som afdækker områderne sundhed, ældre og handicappede. I nedenstående figur findes således udgifterne til sundhedsydelser pr. indbygger, ældreudgifter pr. 65+-årig samt udgifter til foranstaltninger for voksne handicappede pr. indbygger. Figur 3: Indekserede nøgletal for SÆH, regnskab 2015, Hele landet = 1 Udgifter til sundhedsydelser pr. indb. (excl. KMF) Ældreudgifter pr. 65+-årig Udg. til foranstaltn. for voksne handic. pr. indb. r i For udgifter til sundhedsydelser ligger ca. ca. 11% over lands- og regionsgennemsnittet. 1 For ældreudgifterne pr. 65+-årig ligger knap 7% under landsgennemsnittet, mens udgifterne til voksne handicappede omvendt ligger 38% over landsgennemsnittet. 2 Tabel 3: Nøgletal SÆH, regnskab 2015, kr. (2015-priser) r i Hele landet Udgifter til sundhedsydelser pr. indb. (excl. KMF) Ældreudgifter (netto) pr. 65+-årig Udg. til foranstaltninger for voksne handic. pr. indb Ift. opgørelsen af nøgletal vedr. sundhedsydelser for regnskab 2014 var et lignende nøgletal opgjort inkl. udgiften til Kommunal medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen. 2 Ift. opgørelsen af nøgletal vedr. voksne handicappede for regnskab 2014 var et lignende nøgletal opgjort som bruttoudgifter, mens det nye tal er nettoudgifter.

5 Side 5 Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget For Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område præsenteres udgifterne til biblioteker, kultur samt sport og fritid ift. indbyggertallet. Figur 4: Indekserede nøgletal for FKB, regnskab 2015, Hele landet = 1 Biblioteksudgifter pr. indb. Udg. til kultur pr. indb. Udg. til sport og fritid pr. indb. r i ligger med relativt højere udgifter til biblioteker, mens kulturudgifterne ligger meget tæt på landsgennemsnittet. Udgifterne til sport og fritid ligger under landsgennemsnittet. Det skal bemærkes, at der ift. de øvrige nøgletal i nærværende notat tale om udgifter af en begrænset størrelse, hvorfor de indekserede afvigelser fra landsgennemsnittet kan virke voldsomme. En afvigelse på 61 kr. pr. indbygger for biblioteksudgifterne giver således udslag i et udgiftsniveau, der er knap 14% højere end landsgennemsnittet. Tabel 4: Nøgletal FKB, regnskab 2015, kr. (2015-priser) r i Hele landet Biblioteksudgifter pr. indb Udg. til kultur pr. indb Udg. til sport og fritid pr. indb

6 Side 6 Teknik- og Miljøudvalget For Teknik- og Miljøudvalgets område indeholder Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal to nøgletal, der vurderes relevant til at præsentere i nærværende notat. I figuren nedenfor er således vist udgifterne til transport og infrastruktur samt udgifterne til byudvikling, bolig og miljø. Begge nøgletal er sat i relation til indbyggertallet. Figur 5: Indekserede nøgletal for TMU, regnskab 2015, Hele landet = 1 r i Udgifter til transport og infrastruktur pr. indb. Udgifter til byudvikling, bolig og miljø pr. indb. Udgifterne til tranport og infrastruktur ligger i knap 18% højere end landsgennemsnittet, mens udgifterne til byudvikling, bolig og miljø ligger godt 9% under landsgennemsnittet. 3 Tabel 5: Nøgletal TMU, regnskab 2015, kr. (2015-priser) r i Hele landet Udgifter til transport og infrastruktur pr. indb Udgifter til byudvikling, bolig og miljø pr. indb Det bemærkes, at i nøgletalsnotatet fra budgetprocessen for Budget 2016 var der for Teknik- og Miljøudvalget kun ét nøgletal. Det tidligere nøgletal bestod af summen af de to ovenstående nøgletal.

7 Side 7 Arbejdsmarkedsudvalget For Arbejdsmarkedsudvalgets område indeholder Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal kun et enkelt nøgletal, der vurderes relevant til at præsentere i nærværende notat. I figuren nedenfor er således vist udgifterne til forsørgelse pr årig. Figur 6: Indekserede nøgletal for ARB, regnskab 2015, Hele landet = 1 Udg til forsørgelse mv. pr årig r i Det ses, at både og kommunerne i ligger væsentligt over landsgennemsnittet. Tabel 6: Nøgletal ARB, regnskab 2015, kr. (2015-priser) r i Hele landet Udgifter til forsørgelse mv. pr årig

8 Side 8 Økonomiudvalget For Økonomiudvalgets område er der valgt fem nøgletal. Herunder præsenteres således to sæt figurer og tabeller. Det første sæt indeholder nettodriftsudgifter, bruttoanlægsudgifter, langfristet gæld samt likviditet alle ift. indbyggertallet. Det andet sæt viser antallet af årsværk til ledelse og administration pr indbyggere. Figur 7: Indekserede nøgletal for ØKU, regnskab 2015, Hele landet = 1 1 r i Nettodriftsudgifter pr. indb. Udg. (brutto) til skattefinansieret anlæg pr. indb. Langfristet gæld pr. 1/1 pr. indb. Likviditet efter kassekreditreglen pr. indb. Nettodriftsudgifterne pr. indbygger er i kr. højere end landsgennemsnittet og kr. højere end regionsgennemsnittet. Bruttoudgifterne til skattefinansieret anlæg var i 2015 ligeledes et stykke over landsgennemsnittet. Den langfristede gæld pr. indbygger i er kr. højere end landsgennemsnittet det svarer til knap 5 mio. kr. Samtidigt er likviditeten på 495 kr. pr. indbygger hele kr. lavere end landsgennemsnittet og kr. lavere end regionsgennemsnittet. Tabel 7: Nøgletal ØKU, regnskab 2015, kr. (2015-priser) r i Hele landet Nettodriftsudgifter pr. indb Udg. (brutto) til skattefinansieret anlæg pr. indb Langfristet gæld pr. 1/1 pr. indb Likviditet efter kassekreditreglen pr. indb.* Note: * Likviditeten er i tabellen opgjort ultimo 2015, og er derfor udtryk for et øjebliksbillede. Likviditeten er ultimo 1. kvartal opgjort til pr. indbygger i, 2.3 kr.pr. indbygger i kommuner i og kr. pr. indbygger i hele landet. Ultimo 2. kvartal er likviditeten i opgjort til ca. 1.9 kr. pr. indbygger.

9 Side 9 Antallet af årsværk til ledelse og administration er valg placeret under Økonomiudvalgets område. Der gøres dog opmærksom på, at opgørelsen indeholder årsværk til ledelse og administration på både centralt of decentralt niveau på tværs af kommunerne. Derfor stammer en del af årsværkene til ledelse og administration fra de øvrige udvalgsområder. Det kunne fx være ledelse og administration på skoler og plejehjem. Figur 8: Årsværk til ledelse og administration pr indbyggere, regnskab 2015, Hele landet = 1 Årsværk til ledelse og administration pr indb. r i Antallet af årsværk til ledelse og administration pr indbyggere er 0,3 højere end landsgennemsnittet, men samtidigt 0,3 lavere end regionsgennemsnittet. Tabel 8: Årsværk til ledelse og administration pr indbyggere, regnskab 2015 r i Hele landet Årsværk til ledelse og administration pr indb. 15,6 15,9 15,3