13 Kystnærhedszonen. Målsætninger Kysterne skal bevares, således at de vedbliver at være et aktiv for oplevelse, fritid, friluftsliv og turisme.

Transkript

1 13 Kystnærhedszonen Dette kapitel handler om planlægningen i kystnærhedszonen og retningslinjer for, hvordan kystområderne må udvikle sig. Lolland Kommune er omgivet af kyster og kystområder, som udgør værdifulde landskabelige helheder. Det er statens mål fortsat at bevare kystlandskaberne og bremse by- og sommerhusudvikling, som i mange kommuner har optaget længere og længere kyststrækninger. Fakta Kystnærhedszonen, der administreres af kommunen, er en planlægningszone langs kommunens kyster, der varierer i bredde op til 3 km, alt efter forholdene i kystlandskaberne. Planlægningszonen medfører, at der skal være en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for nyetableringer i kystnærhedszonen. Strandbeskyttelseslinjen Kysterne er jf. naturbeskyttelseslovens 15 desuden beskyttet af strandbeskyttelseslinjen, der er en 300 meter bred forbudszone, hvor der kræves dispensation til etablering af nye anlæg og bebyggelse. Dispensationer i forhold til strandbeskyttelseslinjen administreres af Naturstyrelsen Storstrøm ophævelser/ændringer af strandbeskyttelseslinjen administreres af Naturstyrelsen Roskilde. Målsætninger Kysterne skal bevares, således at de vedbliver at være et aktiv for oplevelse, fritid, friluftsliv og turisme I kystnærhedszonen forudsættes at den rummelighed, der fi ndes i eksisterende udlagte arealer, udnyttes, før nye arealer inddrages til byvækst I kystnærhedszonen skal nye arealer til byzone og anlæg i landzone lokaliseres i størst mulig afstand fra kystlinjen og fortrinsvis bag eksisterende bebyggelse I kystnærhedszonen kan der, bortset fra trafi khavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg på land, i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet, samt planlægges for særlig kystbeskyttelse Ved nye arealudlæg i kystnærhedszonen skal der tages afgørende hensyn til natur- og miljøinteresser, og offentlighedens adgang til kysterne skal sikres og udbygges Ved kystområderne må eksisterende og udlagte parkeringsmuligheder ikke forringes. Parkeringskapaciteten skal søges udbygget, så den på længere sigt står i forhold til strandenes kapacitet og størrelsen af det opland, hvorfra de besøgende kommer Ved fremtidig bebyggelse i kystnærhedszonen skal der tages hensyn til den fremtidige vandstandsstigning i havet og det forventede højvande ved stormfl od og, at der ved fremtidigt byggeri og erstatningsbyggeri i kystzonen ligeledes tages højde for mulig erosion fra havet. Der skal sikres offentlig adgang til natur- og landskabsmæssige værdier i kystnærhedszonen. Planlægningen af de kystnære byer skal ske under hensyntagen til beskyttelsesinteresserne i kystnærhedszonen. Bebyggelse og infrastruktur, som nødvendigvis må ligge i kystnærhedszonen, skal indpasses i landskabet, samt udformes under hensyntagen til naturen og friluftslivet. Retningslinjer 13.1 I kystnærhedszonen, der er vist på kort 13.1 og hovedstrukturkortet, kan der kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for arealer i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Nakskov Fjord set fra Enehøje. 204 KYSTNÆRHEDSZONEN

2 Redegørelse De åbne kystlandskaber udgør landskabelige helheder af stor værdi, som kommunen gennem planlægningen skal bevare. Størstedelen af Lolland Kommune er omgivet af kyster, og en kystnærhedszone der udgør ikke mindre end 37,4 % af kommunens areal, se kort Omkring 42 % af kommunens befolkning bor i kystnærhedszonen. 17 % af kysten er optaget af arealer til by-, sommerhus- og ferieformål, mens de resterende 83 % ligger som åbne landskaber, fordelt med landbrug (64 %), skove (8 %) og sand- og klit landskaber (11 %). Diger beskytter 43 % af kysten. En stor del af kysterne er udpeget som NATURA 2000 beskyttelsesområder med et rigt dyre - og fugleliv, som vist på kort 14.1, kapitel 14, Natur. Lollands kystnærhedszone giver udover mulighed for bosætning også mulighed for rekreation og oplevelse, som alle skal have adgang til. Men det er vigtigt, at byer og bebyggelser, samt anlæg i det åbne land, ikke gradvist og ubemærket udvikler sig på en måde, der forringer kystområder og kystlandskaber. Gennem planlægningen skal det sikres, at kystlandskaberne ikke forsvinder. Som nævnt er kysterne primært åbne landskaber, og kun byerne Nakskov, Rødbyhavn samt landsbyerne Bandholm, Kragenæs, Onsevig, Tårs og Langø ligger ved kysten. Ved fremtidig bebyggelse i kystnærhedszonen skal der desuden tages hensyn til fremtidige vandstandsstigninger og stormfl od. Dette gøres bl.a. ved ikke at placere byggeri i lavbundsarealer jf. kapitel 14, Natur, se kort 14.3, eller hvis det er nødvendigt, at kræve de nødvendige sokkelkoter som er anbefalet af Kystdirektoratet. Kystnærhedszonen skal friholdes for yderligere byudvikling, tekniske anlæg, ferie- og fritidsanlæg, som ikke er afhængig af kystnærhed. Lolland Kommune skal derfor for alle arealer i landzone og i sommerhuszoner, udarbejde retningslinjer for arealanvendelsen i kystnærhedszonen. For arealer i byzone gælder særlige regler for planlægningen af de kystnære dele af byzonerne. Bl.a. skal de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, vurderes med henblik på at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed. Strandbeskyttelseslinjen Ud over kystnærhedszonen er kysten også omfattet og beskyttet af strandbeskyttelseslinjen. Strandbeskyttelseslinjen løber langs hele kysten og beskytter et område på 300 meter fra kysten. Byzoner ligger for det meste uden for strandbeskyttelseslinjen. Strandbeskyttelseslinjen ligger fast og er matrikuleret. Strandbeskyttelseslinjen fremgår af kort på I områder der er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, må der, ifølge naturbeskyttelsesloven, ikke fi nde tilstandsændringer sted. Der er således tale om forbudszoner, der skal friholdes for bebyggelse og anlæg, ny beplantning, placering af campingvogne og lignende, og hvor der er forbud mod udstykning og fastlæggelse af nye skel. Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Samarbejde med nabokommunen Kystområderne afgrænses ikke af de administrative kommunale grænser, og Lolland Kommune arbejder sammen med Guldborgsund Kommune om forvaltningen og udnyttelsen af kystområderne, der ligger i begge kommuner. Kysttyper Kysterne i Lolland Kommune kan opdeles i kysttyper som vist på kort 13.1, og kysttypen har betydning for den fremtidige anvendelse. Kysterne ud mod de åbne indre farvande er Sydlollands kyst (1) fra Ydø til Hyllekrog og kysten ud mod Langelandsbæltet (3). Bølgepåvirkningen kan være betydelig, og hele strækningen på sydkysten er beskyttet af diger. Ud mod Femer Bælt giver sandafl ejringer badestrande. Nordkysten. KYSTNÆRHEDSZONEN 205

3 Mens både Hyllekrog og Albuen består af over 20 km beskyttede uberørte sand- og klitstrande, er kysten imellem bebygget med fl ere sommerhusbebyggelser og Rødbyhavn. Kysten og områderne bag er attraktive for turisme og ferieaktiviteter med stor hensyntagen til naturen. Ved Rødbyhavn kan mere intense hotel-, ferie- og forlystelsesaktiviteter fi nde sted. Nakskov Fjord (2) er skabt af istidslandskabets oversvømmede tunnel- og smeltevandsdale. Havets påvirkninger har generelt været begrænset, og der er i dag bevaret et meget sammensat kystlandskab. I Nakskov Fjord er naturbeskyttelsesinteresserne store, og fritids- og turismeaktiviteterne skal afpasses efter natur og dyreliv. Størstedelen af området er udpeget som Natura 2000-område, som beskrevet i afsnit 14.1 om Internationale naturbeskyttelsesområder. I Smålandsfarvandet (4) er kysten præget af et stort antal bugte, vige, øer og naturlige havne, som fra oldtiden er blevet brugt til jagt, fi skeri, landbrug, skovbrug og bosætning. Også Smålandsfarvandet er attraktivt for turisme, men en turisme der specielt skal tage hensyn til naturinteresserne. I dette område skal der tages ekstraordinære hensyn til fugle-, dyre- og planteliv. Store dele af området er udpeget som Natura 2000-område. Der er her interesse for at bevare kysten, strandengene og lavbundsarealerne. Fra Kystdirektoratets side er der som udgangspunkt modstand mod at opføre nye diger til beskyttelse af naturområder. Den lave kyst (5) er kysten ved Rødsand (Sydøstlolland) med lav kystprofi l og lavt vand. Der er en betydelig naturbeskyttelsesindsats, dels fordi kystområderne her giver gode betingelser for bl.a. fuglelivet, og dels fordi kysttypen er meget følsom overfor et forringet vandmiljø. Området er udpeget som Natura 2000-område. Klimaforandringer og kystbeskyttelse. Inden for de næste 100 år, viser Kystdirektoratets modeller Kort 13.1 Kystnærhedszonen. for vandstandsstigninger i forbindelse med klimaforandringerne, stigninger på 0,25-0,75 meter, hvilket giver forøget risiko for oversvømmelser ved stormfl od. Det er Kystdirektoratet, der træffer afgørelser om tilladelser til kystbeskyttelse, samt anlæg på søterritoriet. Det er et hovedprincip, at kysterne skal bevares som uberørt natur, dog kan Kystdirektoratet efter en konkret sagsbehandling tillade kystbeskyttelse til beskyttelse af landbrugsjord og andre ejendomme mod oversvømmelser fra havet. Kystbeskyttelse er, i de tilfælde hvor man kan få tilladelse, et privat anliggende, og det er op til grundejerne at søge sig sikret, hvad enten det er mod nedbrydning af kysten eller mod oversvømmelse. Nakskov Fjord ved Slotø. 206 KYSTNÆRHEDSZONEN

4 Hvis fl ere grundejere imidlertid ikke kan blive enige om et behov for beskyttelse af boliger og andre anlæg mod oversvømmelse, kan de grundejere, der ønsker et projekt gennemført, indbringe sagen for Lolland Kommune, som skal behandle sagen inden, den kan sendes frem til Kystdirektoratet til en afgørelse. Lolland Kommune er således ikke ansvarlig for etablering af nye eller forhøjelse af diger. Planlægning indenfor kystnærhedszonen I kystnærhedszonen er der med denne kommuneplan udlagt nye arealer til sommerhuse, campingpladser, feriehoteller, havnebebyggelse, rekreative arealer, bolig og erhverv, som det fremgår af kort Sommerhusområder Der er eksisterende sommerhusområder i Lolland Kommune på de små øer og på sydkysten. På kort 12.2 i kapitel 12, Turisme og friluftsliv, vises de eksisterende og nye sommerhusområder. Sommerhusområderne på sydkysten er fra vest mod øst, Ydø, Vesternæs Strand, Næsby Strand, Maglehøj Strand, Dannemare Strand, Hummingen, Kramnitse, Bredfjed, Østersøbadet og Brunddragene. De fl este af sommerhusområderne har eksisterende rammer, der videreføres. Der udlægges kommuneplanrammer for de i Landsplandirektivet udpegede sommerhusområder. Lolland Kommune ønsker en fortsat udvikling af sommerhusområderne for bl.a. herigennem at styrke turismeudviklingen, der forventes at stige med etableringen af Femern Bælt forbindelsen. På sydkysten af Lolland pågår der en helhedsorienteret kystplanlægning med henblik på klimatilpasning. I planlægningen skal der samtænkes anlæg og udviklingsmuligheder for turisme, erhvervs- og bosætningsmuligheder i forbindelse med Femern Bælt forbindelsen sammen med klimatilpasning, miljø, natur samt muligheder for friluftsliv på kyststrækningen. Planlægningen af sydkysten forventes at løbe frem til De nyudlagte sommerhusområder er Kramnitse 360-S3, Femø Vest 360-S5, Femø Øst 360-S6 og Vesterby, Fejø 360-S4. Se kapitel 12, Turisme og friluftsliv. Der udlægges udelukkende sommerhusområder i henhold til Landsplandirektiv for 5 sommerhusområder i kystnærhedszonen på Lolland, Femø og Fejø, Områderne er beliggende i landzone og overføres ved lokalplanlægning til sommerhusområde. I Landsplandirektivet er der redegjort for behovet for disse nyudlæg. Maribo Sø Camping. Landsplandirektivet fastsætter, at udpegningen skal overholde en række bestemmelser. Udvidelsen skal ske bagved et eksisterende sommerhusområde i retning væk fra kysten. Det fastsættes desuden, at udvidelsen ikke må ske indenfor strandbeskyttelseslinjen. Landsplandirektivets krav til sommerhusudpegninger er fulgt i Lolland Kommune. Således er udlæggene foretaget med hensyntagen til beskyttelse af kystnærhedszonen. Campingpladser På kort 12.1 i kapitel 12, Turisme og friluftsliv vises de eksisterende campingpladser med de foreslåede udvidelser samt de foreslåede nye campingpladser. De eksisterende campingpladser er Albuen, Bandholm, Fejø, Hestehovedet, Hummingen, Kragenæs, Maribo, Onsevig, Western Camp og Rødby Lystskov Camping. For at styrke turismeudviklingen, der forventes at stige med Femern Bælt forbindelsen, ønskes der mulighed for udvidelse af fl ere af pladserne. Flere af disse er utidssvarende og skal udvides for at skabe økonomisk bæredygtige enheder, der bl.a. herigennem får mulighed for at blive opgraderet til 4-5 stjerner, hvilket i dag er helt nødvendigt for at kunne tiltrække turister. Udvidelser af campingpladser, indenfor kystnærhedszonen, foretages som mindre udvidelser af de eksisterende campingpladser Fejø Camping 360-R10 og Onsevig Camping 360-R11. Områderne forbliver i landzone. Fejø Camping kan udvides med et mindre område som ligger bag den eksisterende campingplads og vil visuelt ikke medføre en væsentlig påvirkning af kystnærhedszonen. Udvidelsen af Onsevig Camping ligger i tilknytning til eksisterende landsby og bag den eksisterende campingplads. Det vurderes, at udvidelserne af de to campingpladser, således er indpasset i kystlandskabet, og at det ikke vil medføre en væsentlig forringelse af kystnærhedszonen. Hoteller og feriehoteller Kommuneplanen har medtaget retningslinjer, der giver planlægningsmulighed for en række mindre feriehoteller indenfor kystnærhedszonen. KYSTNÆRHEDSZONEN 207

5 Kragenæs Havn. Kortet viser placeringen af det eksisterende feriehotel Lalandia, samt det lokalplanlagte feriecenter Dannemare Marinapark, og det lokalplanlagte feriehotel ved Rødbyhavn. Der er mulighed for placering af følgende mindre hoteller/ feriehoteller/udvidelser: På Femø kan Femø Kro suppleres med 40 hytter. Ved havnen i Kragenæs med et maksimalt antal enheder på henholdsvis 10. På havnearealerne på Femø, indenfor volumenet af det gamle eksisterende frugtmagasin, kan indrettes et mindre feriehotel, med maksimalt 20 enheder 360-R9. Bag ved eksisterende bebyggelse på Femø Havn er der udlagt en landsbyramme 360-BE7. Området kan anvendes til feriehotel med 30 enheder. I Onsevig i eksisterende bygninger og som huludfyldning i eksisterende landsbybebyggelse med maksimalt 10 enheder. Det vurderes, at udvidelse/etablering af de helt små feriehoteller ikke vil medføre en væsentlig forringelse af kystnærhedszonen. Muligheden for placering af nye større feriehoteller i de uudstykkede sommerhusområder ved Hummingen, Maglehøj Strand og Ydø udtages. Havne På kort 12.6 i kapitel 12, Turisme og friluftsliv vises de eksisterende fritidshavne i Lolland Kommune. Fritidshavnene i Lolland Kommune, hvor der i forbindelse med en turismeudvikling fastlægges kommuneplanrammer, er Vejrø, Femø, Askø. De resterende fritidshavne i kommunen er Bandholm, Rødby, Hestehovedet, Blans, Kragenæs, Dybvig, Urne, Onsevig, Tårs, Langø, Kramnitse, Errindlev og Lundehøje Havn. Alle havne er, i forbindelse med en helhedsplanlægning for fritidshavne i Lolland Kommune, gennemgået med henblik på, at planlægge for en skånsom, bæredygtig turismeudvikling, der skal sikre natur og miljø og kulturmiljøerne. I forbindelse med vurdering af havneudvidelserne på de små øer i Smålandsfarvandet er der gennemført en miljøkonsekvensvurdering, der viser, at havnene kan udvides, uden at dette medfører en væsentlig påvirkning af de arter og levesteder, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. (Natura 2000-konsekvensvurdering af turismeudvikling i Smålandsfarvandet (Cowi 2008)). De nye rammeområder på Fejø og Askø Havne udlægges indenfor de eksisterende havneanlæg. På Femø Havn udlægges rammeområdet på de eksisterende havnearealer med mulighed for etablering af et mindre feriehotel. På Askø Havn gives der, med nyt rammeområde 360-R18 indenfor det eksisterende havneområde, mulighed for havnerelaterede aktiviteter, samt mindre teltplads. På baggrund af miljøkonsekvensvurderingen og på baggrund af at rammeområderne lægges på eksisterende havne vurderes det, at dette ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af kystnærhedszonen. Rekreative arealer På kort 12.1 i kapitel 12, Turisme og friluftsliv vises de eksisterende og planlagte besøgscentre og større udendørs anlæg i Lolland Kommune. Der sker nyudlæg eller udvidelse for områderne Peter Hansens Have ved Vesternæs, besøgscenter House of Energy, Knuthenborg Safaripark og Vejrø. Den eksisterende besøgshave, Peter Hansens Have 360-R3 udvides med 2,9 ha. Der udlægges et nyt rammeområde 360-R16 på 9,5 ha til etablering af besøgscenteret House of Energy i tilknytning til forsøgsvindmølleparken ved Kappel. En del af arealet skal bruges til parkeringsplads fælles med Peter Hansens Have. Ved Knuthenborg Safaripark fastsættes et rammeområde 360-R5 på i alt 606 ha til den eksisterende dyrepark. Nyudlægget mod øst er på 220 ha. Rammen følger ejendommens naturlige oprindelige stenmur, der blev anlagt ved havens etablering. Størstedelen af området vil fortsat blive 208 KYSTNÆRHEDSZONEN

6 drevet som landbrug, men en del af staldfaciliteterne og arealerne indenfor nyudlægget anvendes som afl astning/ karantæneområde for parkens dyr. Med nyudlægget får Knuthenborg, der et helt centralt turist-fyrtårn i kommunens turisme strategi, desuden på sigt nye udvidelsesmuligheder. På Vejrø fastlægges en ny ramme 360-R17 på 153,3 ha til rekreative formål, således at der kan planlægges for en bæredygtig turistudvikling på øen, herunder mulighed for at etablere en teltplads. Derudover gives der mulighed for at opstille 20 hytter ved campingpladsen, eller at der indrettes ferieboliger i øens overfl ødiggjorte driftsbygninger og stuehuse. Området forbliver i landzone. Det vurderes, at rammeudlæg af ovenstående rekreative områder ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af kystnærhedszonen. Områder der tages ud En del af 367-G12, der er rekreativt område udtages, da det er Natura 2000-område. I Nakskov Øst udtages de grønne områder 367-G13 og 367-G14. Områderne erstattes af områder, hvor skovrejsning er ønsket. Boligområder Vest for Strandagervej i Rødbyhavn udlægges det i regionplanen udlagte byvækstareal som rammeområde 360-B4 til nyt boligområde. Området overføres med lokalplanlægning til byzone, se kapitel 7, Boliger. Området ligger i kystnærhedszonen, men er en naturlig udbygning af Rødbyhavn i tilknytning til den eksisterende byzone bag eksisterende udlæg til ferieformål. Området vil være et attraktivt boligområde tæt ved strand og havn. Da udlægget foretages i tilknytning til eksisterende byzone bag udlæg til ferieformål, vurderes det, at det ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af kystnærhedszonen. Udover dette areal planlægges der ikke yderligere for boliger i kystnærhedszonen. Vejrø. Områder der tages ud Primært i Nakskov udtages der boligområder, der er beliggende indenfor kystnærhedszonen. Det drejer sig om boligområderne 367-B5, 367-B10, 367-B6, 367-B7 og 367-B8 samt en del af 367-G4, der er et grønt område i sammenhæng med et boligområde. I Bandholm udtages en del af et boligområde B1. Området udtages, da området er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Erhvervsområder Der udlægges/overføres fi re arealer, beliggende indenfor kystnærhedszonen til erhvervsområder. Der udlægges ikke egentlige nye erhvervsområder i kystnærhedszonen, se kapitel 8, Erhverv. Gl. Badevej ved Rødbyhavn. Rammeområde 360-E5 på 20,3 ha, der i regionplanen var udpeget som byvækstareal, udlægges som erhvervsområde. Ved lokalplanlægning overføres området til byzone. Området ligger umiddelbart op til reservationszonen til Femern Bælt forbindelsen, jf. kapitel Nakskov By. Det i regionplanen udlagte byvækstområde i Nakskovs sydlige område udlægges til rammeområde 360-E8 til nyt erhvervsområde. Ved lokalplanlægning overføres området til byzone. Nakskov Vest. Rammeområde 360-E6 på 52 ha, der i regionplanen var udpeget som byvækstareal i forbindelse med det agroindustrielle areal, udlægges som erhvervsområde. Ved lokalplanlægning overføres området til byzone. Området udlægges med mulighed for fabrikation af elementer til Femern Bælt forbindelsen. Indgangen til Knuthenborg Safaripark. Nakskov Vest. Det i regionplanen udlagte byvækstareal i forbindelse med det agroindustrielle erhvervsareal udlægges med ny kommuneplanramme 360-E2. Arealet på 100 ha er reduceret i forhold til regionplanens udlæg. Området fastlægges til agroindustri. KYSTNÆRHEDSZONEN 209

7 Ovenstående erhvervsudlæg er omdefi nering af byvækst områder og af det eksisterende agroindustrielle område, hvorfor det vurderes, at det ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af kystnærhedszonen. Områder der tages ud I Tårs udtages det uudnyttede erhvervsområde 379-E5 bl.a. fordi det ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen. I Birket-Torrig udtages erhvervsområde 379-E3. I Sandby udtages erhvervsområde 379-E4. I Nakskov udtages en række erhvervsområder, der alle ligger indenfor kystnærhedszonen. Det drejer sig om 367-E1, 367-E2 og 367-E11. Desuden udtages fl yvepladsen 367- D19, samt byvækstarealerne i Nakskov Vest. Se kapitel 8, Erhverv. Vindmølle ved Savnsø, Nakskov. Vindmøller I kystnærhedszonen er der udlagt 7 nye/ændrede vindmølleområder. I Kapitel 16.9, Vindmøller redegøres der for opstilling i kystnærhedszonen. Skovrejsning Der er udpeget nogle skovrejsningsområder indenfor kystnærhedszonen ved Nakskov, ved sydkysten ved Dannemare Strand og ved Vesternæs Strand. Omkring Nakskov skabes der et større sammenhængende bynært skovområde rundt om byen. Ved Dannemare Strand og Vesternæs Strand søges det at skabe skovområder for at øge områdernes rekreative værdi i forbindelse med udbygningen af de eksisterende sommerhusområder. Skovområderne søger samtidig at binde eksisterende skovområder, natur og økologiske forbindelser bedre samme. Det vurderes at ovenstående skovrejsningsområder vil øge de rekreative værdier i kystnærhedszonen, se kapitel 14, Natur. Renseanlæg Maglehøj Strand Ved Maglehøj Strand åbner kommuneplanen mulighed for, at der kan etableres et rensningsanlæg til erstatning af en række mindre rensningsanlæg i området. Renseanlægget placeres i nærheden af skovområder og områder, hvor skovrejsning er ønsket. Således vil rensningsanlægget ikke være visuelt synligt i kystlandskabet og vil ikke i væsentlig grad påvirke kystnærhedszonen, se kapitel 16, Miljø og forsyning. Ubrugte arealer i kystnærhedszonen Sommerhusarealer De væsentligste ubrugte arealer i kystnærhedszonen er sommerhusarealer udlagt ved landsplandirektiv. Her skal kommunen arbejde for deres realisering. Jf. oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen , side 105. Desuden er der delvis ubrugte sommerhusarealer ved Hummingen, Maglehøj Strand og Ydø. Campingarealer Der er et ubrugt campingareal 355-F1 beliggende øst for sommerhusområdet Østersøbadet. Det overvejes at omdanne arealet til naturcamping, da det ligger helt op til Natura 2000-området - Saksfjed Inddæmning. Kommunen er i gang med en vurdering af hele områdets potentiale med henblik på naturturisme, herunder udlæg af vandre- og cykelruter. Pladsen kan indgå som en del af naturturismens rutenet langs det sydlollandske dige. Alternativt fastholdes campingpladsen med reduceret antal på 250 enheder. Pladsen er attraktivt beliggende i forhold til en kommende Femern Bælt forbindelse. Boligarealer Stort set alle ubrugte boligudlæg er taget ud af kommuneplanen. Undtaget i kystnærhedszonen er et boligudlæg ved Rødbyhavn 360-B4, der er et omdannet byvækstareal. Kommunen fastholder boligarealet, da området ved kysten udgør et meget attraktivt areal med henblik på at byudvikle Rødbyhavn, i forbindelse med en helhedsplanlægning for Rødbyhavn området, set i lyset af den kommende faste forbindelse over Femern Bælt. Erhvervsarealer Der er ubrugte erhvervsarealer ved Gl. Badevej, Rødbyhavn, 360-E5 og syd for Nakskov, 360-E8, 360-E6, samt det Agroindustrielle udlæg 360-E2. For erhvervsarealet ved Rødbyhavn 360-E5 er der påbegyndt en lokalplanlægning med henblik på, at indgå som areal til fabrikation af elementer til Femern Bælt forbindelsen. For erhvervsarealerne syd for Nakskov 360-E6 og 360-E8 skal der snarest påbegyndes lokalplanlægning med henblik på at udvikle arealerne dels til Femern Bælt forbindelsen og dels til fremtidige havnerelaterede erhvervsarealer. Det agroindustrielle udlæg 360-E2 fastholdes med henblik på etablering af svinebrug, samt eventuelt algeproduktion eller andre biogas relaterede produktioner. 210 KYSTNÆRHEDSZONEN

8 Kort Nyudlæg i kystnærhedszonen. Planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for nyudlæg i kystnærhedszonen I kystnærhedszonen er der med denne kommuneplan udlagt følgende nye udlæg i kystnærhedszonen. Boligudlæg Rødbyhavn Vest 360-B4. Landsbyramme Femø 360-BE7. Erhvervsrammer, Rødbyhavn 360-E5, Nakskov 360-E8, 360-E6 og 360-E2. Sommerhusrammerne er rammer om udlagte områder jf. Landsplandirektiv. Rekreative rammer ved Kappelmøllerne House of Energy 360-R16, Peter Hansens Have 360-R3, Onsevig Camping 360-R11, Knuthenborg Safaripark 360-R5, Vejrø 360-R17, Fejø Camping 360- R10, Askø Havn 360-R18, Femø Havn 360-R9. KYSTNÆRHEDSZONEN 211

9 Boligudlæg Rødbyhavn Vest 360-B4 Boligudlægget er foretaget på baggrund af regionplanens byvækstområde for Rødbyhavn. Boligområdet er en naturlig udbygning af Rødbyhavn Vest. Boligområdet er et af de meget få helt attraktive boligområder i Lolland Kommune, der i forbindelse med en helhedsplan for udviklingen af Rødbyhavn, skal sikre ny bosættelse i forbindelse med etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt. Den planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse er, at arealet er udlagt som byvækstområde og fungerer som huludfyldning mellem Lalandia, Bindernæs og Rødbyhavn. Området ligger umiddelbart op til eksisterende boligområde i Rødbyhavn Vest. Landsbyramme Femø 360-BE7 Landsbyrammen er lagt om eksisterende havnelandsby. Rammen indeholder mulighed for etablering af et mindre feriehotel, i sammenhæng med et mindre feriehotel på havnen, samt huludfyldning af boliger i landsbyen. Den planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse er fastholdelse af landsbyens udviklingsmuligheder som attraktivt ferie- og boligområde. Erhvervsramme Rødbyhavn 360-E5 Erhvervsrammen er udlagt som en sammenhængende del af erhvervsområdet øst for Rødbyhavn. Området vil kunne indgå som fabrikationsområde for elementer til Femern Bælt byggeriet. Den planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse er sammenhængen med erhvervsområdet øst for Rødbyhavn, samt nærheden til den kommende Femern Bælt forbindelse. Erhvervsramme Nakskov 360-E6 og 360-E8 Erhvervsområderne er udlagt på grund af nærheden til Nakskov Havn. Arealerne udlægges til havnerelateret erhverv, samt til fabrikationsområde til Femern Bælt forbindelsen. Nakskov Havn er netop blevet uddybet således at relativt store skibe kan gå ind i havnen. Den planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse er nærheden til Nakskov Havn, samt at arealerne er beliggende i en rimelig afstand til beboelse i Nakskov Syd. Erhvervsramme Agroindustri 360-E2 Det agroindustrielle areal er udlagt med henblik på, at etablere større svinebrug, samt til eventuelt at udvikle algeprodukter og andre biogasrelaterede produkter. Den planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse er nærheden til Nakskov Havn og til Nakskov by med henblik på, at kunne levere fjernvarme fra biogasanlæg, samt at arealerne er beliggende i en rimelig afstand til beboelse i Nakskov Syd. Fælles for erhvervsområdet syd for Nakskov er, at placeringen ved kysten øger afstanden til eksisterende beboelser. Rekreativ ramme Peter Hansens Have 360-R3 Rammen er udlagt om eksisterende Peter Hansens Have. Den planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse er den eksisterende have. Rekreativ ramme Onsevig Camping 360-R11 Rammen skal muliggøre udvidelse af eksisterende campingplads ved Onsevig. Onsevig er en lille men meget efterspurgt campingplads. Den planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse er den eksisterende campingplads. Rekreativ ramme Knuthenborg Safaripark 360-R5 Rammen er udlagt om eksisterende park og skal muliggøre lokalplanlægning og miljøgodkendelse af eksisterende aktiviteter. Den planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse er den eksisterende park. Rekreativ ramme Vejrø 360-R17 Rammen muliggør lokalplanlægning af rekreativt område, landbrug, lystbådehavn og turistområde med offentlig adgang, samt mindre butikker til områdets kunder. Lokalplanen er en forudsætning for dispensation i forhold til strandbeskyttelseslinjen. Den planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse er den eksisterende ø. Rekreativ ramme Fejø Camping 360-R10 Rammen er udlagt om eksisterende campingplads, hvor der kun gives mulighed for en mindre udvidelse arealmæssigt. Den planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse er den eksisterende campingplads. Rekreativ ramme Askø Havn 360-R18 Rammen er udlagt om eksisterende havn, med mulighed for enkelte teltopslag. Den planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse er den eksisterende havn. Rekreativ ramme Femø Havn 360-R9 Rammen er udlagt om eksisterende havn, med mulighed for placering af et mindre feriehotel i den eksisterende frugtlade på havnen. Muligheden for det mindre feriehotel er en overførsel fra regionplanen. Den planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse er den eksisterende havn. Rekreativ ramme House of Energy 360-R16 Rammen er udlagt for at muliggøre udvikling af besøgscenter ved Kappel vindmøllerne. Den planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse er nærheden til Kappelmøllerne. 212 KYSTNÆRHEDSZONEN

10 KYSTNÆRHEDSZONEN 213