Hvad er crowdfunding?

Transkript

1 - 1 -

2 - 2 -

3 Crowdfunding er et koncept, der går sin sejrsgang i erhvervslivet i disse år. Mange virksomheder og iværksættere har haft stor gavn af at få adgang til finansiering fra hele verden. For mange udgør det et værdifuldt supplement, for andre et livsvigtigt alternativ til den traditionelle finansiering fx via en bank eller stor investor. Selvom crowdfunding i omfang og betydning for det samlede erhvervsliv endnu er en dværg, er det en finansieringstype, som vokser meget hastigt i udbredelse, og for nogle virksomheder og forretningskoncepter allerede i dag er af afgørende betydning. Fremkomsten af crowdfunding er i høj grad baseret på it-systemer og -platforme, der tillader virksomheder og iværksættere at indsamle funding fra hele verden; både fra professionelle investorer, der øjner en lovende investeringsmulighed i en iværksætter eller et nystartet firma, og donationsbaseret fra fans og andre venligtsindede personer, der ønsker at støtte udviklingen af et bestemt produkt, koncept e.l. Crowdfunding er et eksempel på den disruptive effekt, som ny teknologi og navnlig internet- og informationsteknologier har. I dag er crowdfunding en nichetilgang til finansiering snarere end et stort alternativ til den traditionelle finansiering via banker og større investeringsforeninger mv., og supplement til andre alternative finansieringsformer såsom business angels og venturekapital. Med den vækst, som crowdfunding er inde i, synes finansieringsformen at have potentialet til at blive en vigtig finansieringskilde for mange virksomheder i årene fremover. Denne rapport ser nærmere på koncepterne bag crowdfunding såvel som omfanget og de centrale udviklingstendenser inden for crowdfunding i Danmark og globalt

4 Hvad er crowdfunding? Crowdfunding er en alternativ finansieringsform, hvor virksomheder kan skaffe risikovillig kapital, og hvor enkeltpersoner aktivt fundraiser en ide, et produkt eller en virksomhed. Som navnet antyder, samles der beløb og typisk små beløb ind fra crowden. I stedet for at en virksomheds funding er afhængig af relationen til banken, som i en traditionel finansieringsmodel, har nogle virksomheder altså haft held til at tiltrække finansiering fra en lang række investorer, der kan spænde over alt fra småsparere til store investorer. Med en række nye it-platforme, der enten kan være placeret fx på en virksomheds egen hjemmeside eller i en af de store crowdfunding platforme som kickstarter.com o.l., der samler en lang række crowdfunding-projekter, er det blevet nemt at danne en forbindelse mellem en virksomhed og potentielle kunder og investorer udenom de traditionelle finansieringskanaler. Der kan overordnet skelnes mellem crowdfunding, som fungerer som en egentlig donation til en virksomhed, der tilføjes midler af personer, der ønsker at støtte foretagendet (fx udviklingen af et bestemt produkt, man er fan af), og crowdfunding som en egentlig investering, hvor midlerne overføres af en person, der ser et lovende potentiale og ønsker at profitere fra det. Virksomheder, der ikke er børsnoterede, har traditionelt fået funding fra banker, og i mindre grad fra andre finansieringskilder såsom business angels og lignende. De forskellige crowdfunding-modeller og -koncepter befinder sig således et sted i spændfeltet imellem at være en rendyrket donation (fans der støtter et produkt, business angels mv.) og rendyrket investering (alternative investorer, dvs. ikke banken eller traditionelle børshandler). Crowdfunding-kontinuummet Donation Investering Indplaceret i dette kontinuum mellem pro bono donationer og egentlige investeringer med forventning om et afkast findes de fire overordnede crowdfunding-koncepter: Donations-crowdfunding, hvor der doneres midler til et givent formål uden modydelse Reward-crowdfunding, hvor donorerne modtager en belønning for deres støtte Låne-crowdfunding, hvor individer yder mikrolån Aktie-crowdfunding, hvor investorer opnår en ejerandel i den støttede virksomhed en slags børsnotering i miniformat Naturligvis vil en virksomhed kunne benytte flere forskellige koncepter. Ofte lægger brug af crowdfunding-koncept sig dog op ad virksomhedens overordnede forretningsmodel. Den nedenstående figur viser en oversigt over, hvor udbredte forskellige typer platforme er (dog ikke vægtet for, hvor store de er). Som det ses, udgør donations- og belønningsbaseret crowdfunding langt størstedelen af de forskellige internetplatforme mv., der findes

5 Crowdfunding-platforme efter type 5% 19% 8% 25% 19% 17% 15% 19% 20% 14% Equity Lending 76% 67% 62% 63% 71% Donations and rewards Kilde: Europakommissionen Eksempelvis har computerspilsudviklere og andre aktører i underholdningsindustrien i flere tilfælde haft held til at få fans (herunder potentielle fans for nye produkter) til at bidrage med betydelige beløb. Humanitære og lignende organisationer har længe gjort brug af donationer, også før konceptet crowdfunding for alvor blev udviklet, i kraft af at kunne trække på it-systemer og internetplatforme til at indsamle bidrag. Låne- og aktiecrowdfunding vil derimod typisk være relevant for iværksættere, der håber på, at det produkt eller koncept, de har lanceret, vil få stor succes. Mange af de virksomheder, der senere blev enten store kæmper som Apple og Google eller opkøbt for store summer af udenlandske it-selskaber som Skype, startede som små iværksætterfirmaer, der typisk havde svært ved at finde investorer, der ville støtte deres idé. Med crowdfunding-sider, it-platforme o.l. er det nu nemmere end nogensinde før for dygtige iværksættere med levedygtige forretningskoncepter at få adgang til alternative finansieringskilder. Nedenfor er givet nogle eksempler på virksomheder, der har fået funding via de fire overordnede typer crowdfunding. Donationsbaseret (ingen modydelse) Kampagnen An hour of code for every student er den største gennemførte donationscrowdfunding kampagne til dato. Målet var at indsamle 5 mio. USD til at give én times undervisning i it til 100 mio. studerende verden over. Der er i alt blevet doneret USD fra donorer. Belønningsbaseret (donation med modydelse) Kampagnen Coolest Cooler er den største gennemførte rewardcrowdfundingkampagne til dato. Målet var at indsamle USD til at udvikle og producere en moderne udgave af en køleboks til picnicture osv. Projektet endte med at blive finansieret med USD fra backers. Kampagnen Exploding Kittens er den crowdfundingkampagne med størst antal backere. Exploding Kittens er et kortspil, og folkene bag havde et kapitalbehov på USD. De har på nuværende tidspunkt modtaget USD fra backers Kampagnen blev succesfuld finansieret i februar 2015 med USD fra backers

6 Kampagnen Star Citizen er et godt eksempel på, at kapital fra en vellykket crowdfundingkampagne kan medføre endnu mere kapital, hvis virksomheden holder momentum. Star Citizen er et computerspil under udvikling, og udviklerne havde et finansieringsbehov på USD. De modtog USD fra købere. Efterfølgende har virksomheden dog holdt så godt fast i deres kunder, at de efterfølgende har modtaget yderligere finansiering og i dag har rejst 72 mio. USD ifølge udviklerne selv. Investeringsbaseret (långivning) Det hidtil største crowdfundede lån blev givet i 2014 til ejendomsvirksomheden, Kersfield, til at købe og istandsætte en historisk bygning i Bristol. Lånet lød på 10,8 mio. GPB og blev gennemført på lånecrowdfundingplatformen, Wellesley. Investeringsbaseret (ejerandel) Kampagnen Weissenhaus blev i 2014 den største succesfulde aktiecrowdfundingkampagne. Weissenhaus er et ejendoms- og resort projekt, hvor investorer opnår ejerandel i projektet samt mulighed for afkast for investeringen. Der er gennemført investeringer for 5 mio. EUR fra i alt investorer. Weissenhaus har efter successen besluttet at hæve kampagnen til 7,5 mio. EUR. Fordele ved crowdfunding Set fra den enkelte virksomheds synsvinkel er crowdfunding som overordnet koncept forbundet med en række fordele i forhold til de traditionelle finansieringsformer. Det er især værd at hæfte sig ved at: Det giver mulighed for mikrofinansiering, hvor hver investor indskyder meget små beløb i et projekt, en virksomhed e.l. Det betyder, at også småsparere og fans, der gerne vil donere et mindre beløb til et projekt, de synes lyder spændende, o.l. kan finde på at bidrage. Der åbnes således et helt nyt plateau for finansiering i form af mange mikroinvestorer og bidragsydere, som virksomheder ikke normalt vil have adgang til. Donationsbaseret finansiering har tidligere været forbeholdt humanitære og religiøse organisationer mv. Med fremkomsten af nye it-platforme o.l. er det blevet muligt for virksomheder med projekter, der kan vække en eller anden interesse blandt et bestemt publikum, ligeledes at få adgang til donationer fra folk, der ønsker, at et bestemt produkt, koncept e.l. skal kunne færdiggøres. Derved åbner crowdfunding for et helt nyt finansieringsparadigme. Traditionelt har dansk erhvervsliv været meget bundet op på en længerevarende relation til en eller et mindre antal banker, som lærer virksomheden at kende og får en forståelse for om en virksomhedsejer er dygtig eller ej. Bankbaseret finansiering giver generelt bankerne gode forudsætninger for at vurdere kreditværdighed, hvilket kan komme nogle virksomheder til gode. Omvendt betyder det også, at en virksomhed står overfor et relativt begrænset antal mulige kilder til finansiering, og det er tidskrævende og vanskeligt at etablere kontakt til andre mulige finansielle aktører. Samtidig bliver virksomheden sårbar overfor, at de banker, man traditionelt har samarbejdet med, selv kommer i problemer, og får sværere ved at finansiere projekter, fordi bankerne er for konservative eller simpelthen fejlvurderer potentialet i en investering, projekt e.l. Crowdfunding giver derimod populært sagt virksomheder adgang til investorer fra hele verden, der kan være interesseret i at levere mikrofinansiering. Crowdfunding er udover at være alternativ finansiering også et værdifuldt markedsføringsværktøj. Når en virksomhed crowdfunder udviklingen af et givent produkt, har den unik afgang til slutbrugerne og dermed de potentielle kunder. Virksomheden kan meget altså hurtigt få et billede af, om der er efterspørgsel efter deres produkt eller ydelse i markedet og få solgt produktet på forhånd eller finansieret selve udviklingen af det. Hvis der omvendt ikke er efterspørgsel i markedet, kan virksomheden helt undgå at bruge ressourcer og dyre udviklingskroner på at udvikle produkter til lossepladsen. Vi ser i stigende grad store virksomheder som fx Sony bruge denne metode i udviklingen af nye, innovative produkter

7 Når alt kommer til alt er crowdfunding uden tvivl et nicheområde i dag, og vil også være det de kommende år. Men udviklingen går stærkt, og meget taler for, at potentialet er til stede, for at det kan blive en vigtig finansieringskilde. Det gælder navnlig for nogle bestemte typer virksomheder og brancher, der kan drage fordel af donationsbaserede investeringsformer, og iværksættere og nystartede virksomheder, der med et lovende koncept eller idé kan få nytte af investeringsbaseret crowdfunding, særligt indtil man bliver etablerede nok og demonstrerer tilstrækkelig succes til at kunne overbevise store investorer eller banker om, at man er værd at satse på. Omfang og vækst i crowdfunding Selvom crowdfundingmarkedet stadig er i sin vorden, er det vokset eksponentielt de senere år. Som det ses af nedenstående, der er baseret på tal fra den amerikanske finanssektor-analysevirksomhed TABB Group, er crowdfunding-infrastrukturen nærmest eksploderet. Hvor der i 2009 blot var 53 platforme, var tallet i 2013 tidoblet til 536. Tallet vurderes at blive yderligere fordoblet frem til udgangen af Også den samlede volumen af crowdfunding på verdensplan er vokset markant fra et ganske beskedent beløb på under 1 mia. USD i 2009 til ca. 5 mia. USD i 2013, og med udgangspunkt i den voldsomme vækstrate en forventet yderligere vækst til 10 mia. USD i 2014 og 17 mia. USD i Det er altså langtfra trivielle beløb, der crowdfundes selvom det selvfølgelig fortsat er uanseelige beløb i forhold til de samlede virksomhedsudlån. Væksten i crowdfunding på verdensplan, Antal crowdfunding-portaler 1200 Mia. dollars * 2015* 0 Antal crowdfunding-portaler Beløb, mia. dollars Kilde: TABB Group 2014 * estimeret Der findes ikke tilsvarende tal alene for Danmark, men det vurderes, at en tilsvarende eksponentiel vækst opleves herhjemme. Og selvom det samlede omfang af crowdfunding fortsat er relativt beskedent, er der mange enkeltstående projekter og virksomheder, der har opnået en del finansiering. De 10 virksomheder, der ved en opgørelse i april 2014 havde - 7 -

8 opnået størst crowdfunding, har således kunnet hente mere end en million dollars ind. Disse kampagner er dog usædvanlige, idet projekter typisk indtjener langt mindre beløb. På platformen Kickstarter er det kun 41 pct. af projekterne, der får funding (og Kickstarter screener på forhånd projekter og fravælger at samarbejde med nogle), og typisk under dollars 1. Som de ovenstående eksempler på s. 4-5 viser, er der dog siden denne opgørelse blevet indsamlet endnu større beløb via crowdfunding i nogle af de beskrevne projekter. Top 10 crowdfunding kampagner, mio. dollars Pebble Smartwatch 10,2 OUYA 8,5 PonoMusic 6 Bitvore 4,5 The Dash Form 13D Printer 2,9 3,3 Oculus Rift 3Doodler Canary Scanadu 2,4 2,3 1,9 1,6 Kilde: Forbes, 16. april 2014: Top 10 Business Crowdfunding Campaigns of All Time Eksempler på danske crowdfundede virksomheder Airtame Den danske virksomhed Airtame havde en ide om at skabe HDMI-dongle, der tråløst kan sende et HDMI videosignal fra fx en computer til en tv skærm. De igangsatte i november 2013 en crowdfundingkampagne på platformen Indiegogo med et ønske om at rejse USD til udvikling af produktet. Da kampagnen sluttede i januar 2014, havde Airtame samlet næsten 800 pct. mere end det oprindelige mål, og stod med en kapital på 1,268 mio. USD. Jagged Alliance Flashback Jagged Alliance Flashback er et danskudviklet computerspil, som søgte finansiering gennem en kampagne på platformen Kickstarter. Projektet blev med et mål om USD og et reelt indsamlet beløb på USD succesfuldt fundet af bidragsydere. Robocat Den danske softwarevirksomhed Robocat fik den ide, at udvikle et lille elektrisk termometer til mobile enheder såsom iphone, ipad og Android enheder. Produktet hedder Thermodo og er lavet som en lille nøglering, man kobler direkte til sin device med et minijackstik. Virksomheden havde et kapitalbehov på USD for at kunne udvikle produktet og sætte det i produktion, men endte med at indsamle USD. Burning Suns Burning Suns er et dansk udviklet brætspil, som havde behov for risikovillig kapital til at producere et salgbart produkt. Burning Suns kampagnen kørte på crowdfundingplatformen Kickstarter med et mål om at indsamle GPB. Projektet blev succesfuldt finansieret den 5. oktober 2013 med GPB fra bidragsydere. 1 Forbes 20. oktober 2014: The Myth of Magical Crowdfunding and what actually works - 8 -

9 2013M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M04 Retap Retap designer og producerer miljøvenlige og genanvendelig vandflasker og ønskede efter dansk succes at etablere sig på det amerikanske marked. Da vilkårene og mulighederne for at låne kapital på traditionel vis gennem en bank var for dårlige, henvendte virksomheden sig til den danske lånecrowdfundingplatform, Lendino, der formidler lån direkte mellem forbruger og virksomhed uden om banken. Retap fik på kort tid dækket deres lånebehov på kroner fra 11 långivere, som udlånte mellem og kroner til en forrentning på 7,7 pct. Danmarks største crowdfundede lån til Social Care Det var ligeledes på lånecrowdfundingplatformen Lendino, at danmarkshistoriens største crowdfundede lån blev gennemført i starten af Virksomheden BakkeNielsen lykkedes med at rejse 1,9 mio. koner til et gennemføre et ejerskifte i den sociale virksomhed Social Care, der arbejder med udsatte børn og unge. I alt 62 långivere investerede mellem og kroner i lånet. Én af disse låntagere skiller sig markant ud fra crowden, idet pengeinstituttet Fælleskassen var den største långiver af de 62. Dette er en interessant udvikling, da den viser potentialet i, at nye, alternative spillere begynder at samarbejde med traditionelle finansielle virksomheder. Finansieringsudfordringer i dansk erhvervsliv Siden finanskrisens begyndelse har det været vanskeligt for virksomheder at få kredit og lån i bankerne til investeringsprojekter o.l. Konsekvensen er ofte, at selv sunde og veldrevne virksomheder kan komme i vanskeligheder, og at dansk økonomi derfor fastholdes i krybesporet. Det er en afgørende udfordring for dansk økonomi og understreger nytten ved, at alternative finansieringsmodeller inddrages af virksomheder for at skabe grundlag for kontakt til og funding gennem nye investorer udenom fx den traditionelle bankforbindelse. Den nedenstående figur viser udviklingen i udlån til erhvervslivet de senere år fra den samlede finansielle sektor. Som det fremgår, er der sket et betragteligt fald i udlånene til erhvervslivet. Det har skabt et stort finansieringsunderskud, som for mange virksomheder, herunder ikke mindst startups, har medført finansiel åndenød. Crowdfunding og andre alternative finansieringsformer kan være et vigtigt bidrag til at lukke dette hul og har derfor fået stor bevågenhed i lyset af oplevelsen af kreditklemme i dansk økonomi. Udlån til erhverv fra pengeinstitutter og realkreditinstitutter, faste priser Pengeinstitutter Realkreditinstitutter Kilde: Nationalbanken og Dansk Erhverv Anm.: Deflateret med prisudviklingen på indenlandsk vareforsyning, og opgjort i 2013-kr. I Dansk Erhvervs seneste likviditetsmåling, som blev gennemført i juli 2014, var det således 30 pct. af de medvirkende virksomheder, der indenfor en tre måneders periode havde søgt om lån eller forlængelse af kredit, som havde fået et af

10 slag, jf. tabellen nedenfor. Det er et fortsat relativt højt niveau og illustrerer, at kreditsituationen fortsat er dårlig og nogenlunde på niveau med situationen i 2010, hvor 2008-finanskrisens konsekvenser trak tydelige spor gennem dansk økonomi. Så længe kreditsituationen er så opstrammet, er det vanskeligt at se, hvordan erhvervslivet for alvor skal komme tilbage på vækstsporet. I denne konjunktursituation er det særligt relevant for erhvervslivet at forsøge at løse finansieringsudfordringen ved at ty til blandt andet crowdfunding som ny kilde til kapital. Andel af virksomhederne, der inden for de seneste 3 måneder har fået afslag på anmodning om lån eller forlængelse af eksisterende kredit (kun virksomheder, der har ansøgt om lån i perioden). Pct. apr-10 jul-10 jan/feb-11 jun-11 okt-11 feb-12 jun-12 Okt-12 Feb-13 Juni-13 Sep-13 Juli Kilde: resultaterne bygger på jævnlige undersøgelser, senest gennemført i juli 2013 med 435 virksomheder, hvoraf 82 havde ansøgt om finansiering indenfor de seneste 3 måneder Anm.: Der er stillet spørgsmålet Har din virksomhed i denne periode [seneste 3 måneder] fået afslag på anmodning om lån eller forlængelse af eksisterende lån? Likviditetsmanglen betyder ikke blot, at virksomheder kan blive presset på deres daglige drift, men også, at mange forventeligt rentable investeringer ikke kan gennemføres. Med andre ord bremses også de tiltag, der i hvert fald af virksomhedsejerne selv vurderes at blive profitable. Det blev tydeligt udmalet i en Dansk Erhverv medlemsundersøgelse, hvor tre ud af fire af de virksomheder, der ikke havde fået adgang til den ønskede finansiering eller likviditet, vurderede, at det forhindrer dem i at gennemføre rentable og profitable investeringer. Hvor godt passer denne beskrivelse på din virksomhed: Hvis vi kunne få adgang til mere likviditet i banken, ville vi få mulighed for at gennemføre rentable og profitable investeringer eller lignende tiltag 74% 12% 10% 3% Passer godt Passer mindre godt Passer ikke Ved ikke Kilde: Dansk Erhverv, april n=97. Virksomheder, der har ansøgt og fået afslag, eller har opgivet at ansøge, fordi de forventede at få afslag Selv under de mest gunstige konjunkturforhold vil nogle virksomheder imidlertid opleve vanskeligheder ved at få adgang til funding, på trods af at de står med, hvad de selv oplever som gode projekter. Det vil naturligvis aldrig være sådan og bør ikke være sådan at alle virksomheder og iværksættere kan få funding til projekter og investeringer. Alligevel er der ingen tvivl om, at det vil være nyttigt for mange virksomheder at anvende crowdfunding til at få adgang til flere investorer og mere kapital, end de vil kunne alene via den traditionelle kontakt til banken. Følelsen af, at der er en kreditklemme i dansk erhvervsliv, har således uden tvivl været afgørende for at anspore mange virksomheder til at forsøge sig med crowdfunding

11 Hvad er potentialet i Danmark? Udbredelsen af crowdfunding er vokset hastigt de senere år, men der er fortsat tale om et relativt nyt koncept og finansieringsmodel, som mange virksomhedsledere og iværksættere såvel som potentielle investorer og donorer ikke har kendskab til. Og selvom crowdfunding er et af de hotteste nye koncepter, buzzwords om man vil, fra 2014, er der alligevel et stykke vej for en typisk virksomhedsleder eller iværksætter fra at have hørt det omtalt og til at bruge det i praksis. I takt med at crowdfunding vokser og bliver en mere alment kendt finansieringskilde og markedsføringsværktøj, vil udviklingen have en selvforstærkende effekt, så flere virksomheder bliver opmærksomme på mulighederne, og flere investorer vælger at anvende deres midler via crowdfunding. I en medlemsundersøgelse blandt et udsnit af Dansk Erhvervs medlemmer, der havde ønsket at få adgang til likviditet, men ikke fået det, og ikke forsøgt via alternative finansieringskilder, blev det således konstateret, at mange af virksomhederne ikke kender alternative finansieringsmetoder, ikke opfatter dem som relevante eller ikke har tid til at sætte sig ind i dem, jf. nedenstående figur. Det taler for, at den vigtigste barriere for crowdfunding udover at det formentlig egner sig bedst til blandt andet startup/early stage virksomheder, og virksomheder inden for brancher med stærk fankultur er manglende kendskab; ikke nødvendigvis til crowdfunding som koncept, men hvordan det praktisk og konkret fungerer. Hvorfor har virksomheden ikke forsøgt at få likviditet andre steder end en bank? (angiv evt. flere svar) Opfatter dem ikke som relevante 33% Kender dem ikke 29% Har ikke haft tid til at sætte os ind i mulighederne 23% Vurderer, at de ikke ville give os kredit 15% Har fået igennem banken/ikke haft behov 14% Andre årsager 9% Ved ikke 5% Kilde: Dansk Erhverv, april n=150 Anm.: Virksomheder, der enten har ansøgt om finansiering i banker, eller opgivet at søge, fordi man ikke forventede at få det, og ikke har forsøgt hos alternative kilder til finansiering. Det har været muligt at opgive flere svar Verdensbanken har skønnet, at crowdfunding har potentialet til at nå op på 95 mia. USD årligt 2. I realiteten er det dog ekstremt svært at komme med et kvalificeret estimat, så længe crowdfunding fortsat er så nyt et koncept. Det samme gælder derfor i sagens natur for Danmark. Det forekommer evident, at crowdfunding har potentialet til at få en betydningsfuld rolle på nogle områder. Spørgsmålet er, i hvilket omfang det vil udvikle sig til at være en vigtig kilde til finansiering af iværksættervirksomheder og virksomheder i de tidligere stadier af livscyklussen, og måske med tiden også for veletablerede større firmaer. Alt peger dog entydigt i retning af, at crowdfunding vil fortsætte med at vokse eksplosivt de kommende år og i tiltagende grad blive et værdifuldt markedsføringsværktøj og en interessant alternativ kilde til finansiering for dansk erhvervsliv

12 - 12 -