Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital

Transkript

1 VÆKSTFONDEN INDSIGT Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital Resumé: Beyond Borders, Biotechnology Industry Report 2013 (EY) Dette er et resumé af en analyse, som du kan finde i Vækstfondens analysearkiv på vf.dk. Her samler vi resuméer af relevante analyser af det finansielle marked særligt med fokus på finansiering af små og mellemstore virksomheder. Resuméerne giver et overblik over analysernes vigtigste konklusioner. I nogle tilfælde vil vi tilføje et perspektiveringsafsnit, hvis det er relevant at perspektivere analysernes resultater i forhold til udviklingen i Danmark.

2 RESUMÉ I Beyond Borders sætter EY hvert år fokus på biotekselskabers performance, adgang til kapital og produkter i pipeline. I denne udgave beskriver EY, hvordan markedet for biotek endnu ikke er kommet sig helt ovenpå den finansielle krise, selvom de finansielle nøgletal peger i den rigtige retning. De noterede biotekselskaber i USA, Europa, Canada og Australien havde således en samlet vækst i omsætning og indtjening på henholdsvis 8 pct. og 37 pct. fra 2011 til Og deres F&U-investeringer steg med 5 pct. i samme periode. De 316 noterede amerikanske selskaber havde en markedsværdi på USD 360 mia. og ansatte i Det amerikanske marked er således 4,5 gange større end det europæiske, hvis 165 noterede selskaber har en markedsværdi på USD 80 mia. og ansatte. EY bemærker, at biotekselskaberne hvert år siden finanskrisen er lykkedes med at rejse mere kapital. En udvikling der dækker over, at nogle få store virksomheder har optaget væsentligt mere gæld end tidligere var året, hvor denne udvikling stoppede, og mængden af rejst kapital faldt for første gang siden EY beskriver tilstanden for biotekselskabers adgang til venturekapital som den nye normaltilstand. Niveauet for venturefinansiering ligger således stabilt på samme niveau som før krisen, og der har ikke været væsentlige udsving i niveauet i perioden , jf. figur 1. Figur 1: Biotekselskabernes kilde til finansiering, mio. USD IPOs Follow-on mv. Gæld Venture Kilde: Ernst & Young, BioCentury, Capital IQ, Canadian Biotech News og VentureSource. Side 1 af 4 / VÆKSTFONDEN INDSIGT

3 Der er en stigende forskel på, hvor meget venturekapital biotekselskaberne har rejst i henholdsvis Nordamerika og Europa en forskel, der toppede i Biotekselskaberne i Nordamerika har således rejst mere end tre gange så meget venturekapital som biotekselskaberne i Europa i 2012, jf. figur 2. Og samlet set har de nordamerikanske biotekselskaber rejst USD 27 mia. mere, end de europæiske har i perioden fra 2002 til Figur 2: Biotekselskabernes venturefinansiering, mio. USD Nordamerika Europa ER VENTURE- MODELLEN DØD? EY peger på, at den traditionelle venturemodel i Europa dybest set er kollapset under presset fra længere liggetider, store risici, management teams uden tilstrækkelig track record og det ikkeeksisterende IPO-marked Kilde: Ernst & Young, BioCentury, Capital IQ, Canadian Biotech News og VentureSource. EY pointerer, at det europæiske venturemarked er under pres af en række årsager. En af dem er muligheden for at blive børsnoteret. Med 11 offentlige børsnoteringer (IPOs) i USA og kun 3 i Europa bemærker EY, at mens IPO-markedet i USA er lunkent, så er det ikke tilstedeværende i Europa. Derudover peger EY på, at forvalterne i Europa stadig ikke har tilstrækkelig erfaring, og at den oplevede risiko ved at foretage ventureinvesteringer er stor. Men den største udfordring for venturemarkedet er ifølge EY, at median liggetiderne (antal år frem til exit) for biotekselskaber er vokset med 50 pct. fra 6 år i 2005 til 9 år i 2012, jf. tabel 1. Det skal ses i forhold til, at venturefondene typisk har en levetid på år. Tabel 1: Antal år før M&A exit (liggetider), median Liggetid Kilde: Ernst & Young, Capital IQ, Medtrack and company news. Side 2 af 4 / VÆKSTFONDEN INDSIGT

4 De grundlæggende udfordringer har imidlertid endnu ikke sat sine spor på tallene for de årlige investeringer. De europæiske biotekselskaber oplevede således kun et marginalt fald i omfanget af tilført venturekapital fra 2011 til EY bemærker, at det kan være et spørgsmål om tid, før vi ser effekten af udfordringerne i de årlige investeringer. Mange venturefonde har rejst kapital i perioden før krisen, og det tager noget tid, før al kapitalen er investeret. EY bemærker derfor, at vi kan forvente at se et skarpt fald i investeringsaktiviteten, i takt med at fondene løber tør for kapital og samtidig får svært ved at rejse ny kapital. BIOTEKSELSKABERNES PIPELINE EY peger på, at der også er positive tendenser at spore. Det gælder for produktgodkendelser og udviklingen i biotekselskabernes pipeline, som er to forhold, der ikke har været påvirket af finanskrisen. Antallet af godkendelser fra det amerikanske FDA (Food and Drug Administration) er således steget markant til 39 i Det er det højeste niveau siden af de 39 godkendte produkter var orphan drugs, dvs. produkter udviklet til at behandle sjældne sygdomme. De europæiske biotekselskabers samlede pipeline voksede med 1,5 pct. fra 2011 til Den samlede pipeline er dog stadig kun halv så stor som den amerikanske. I 2012 stod UK, Tyskland og Schweiz for 40 pct. af den europæiske total. Danmark har omkring 160 produkter i pipeline, hvilket er et højt niveau set i forhold til vores økonomis størrelse. Samtidig har vi en relativ høj andel af produkter i fase 3-forsøg. PERSPEKTIVERING Spørgsmålet er, om det danske venturemarked ligesom det europæiske vil være under pres fremadrettet. Tal fra Vækstfondens markedsanalyse viser, at de årlige ventureinvesteringer i life science-virksomheder har ligget stabilt omkring 950 mio. kr. i , og dermed er investeringsniveauet tilbage på linje med niveauet i Udviklingen i Danmark følger således overordnet set den udvikling, som EY har skitseret for Europa, mens Nordamerika i perioden har tredoblet deres investeringer i life science-virksomheder. Alligevel er der grund til at tro, at det dystre billede, som EY tegner for Europa, ikke gælder for Danmark. EY argumenter for, at Europa kommer til at opleve en reel nedgang i investeringsniveauet, fordi de europæiske venturefonde har haft svært ved at rejse ny kapital. Ser man på mængden af kapital, som venturefondene har rejst i USA, Europa og Danmark, i forhold til BNP, så er der ikke tvivl om, at der er en markant forskel på niveauet i USA og Europa. Danmark skiller sig dog positivt ud fra Europa ved at være lykkedes med at rejse kapital i årene 2010 og 2011 på niveau med USA, når man korrigerer for BNP, jf. figur 4. Side 3 af 4 / VÆKSTFONDEN INDSIGT

5 Figur 4: Rejst kapital ift. BNP, pct. 0,3% 0,2% 0,2% 0,1% 0,1% USA Europa Danmark 0,0% Kilde: Thomson Reuters, EVCA og Vækstfonden. At det lykkedes at rejse kapital i årene efter finanskrisen kan i høj grad tilskrives den offentlige indsats i form af erhvervspakken, der blev vedtaget i Den var medvirkende til, at danske SEED Capital og NorthCap Partners kunne rejse fonde på samlet set mere end 900 mio. kr. i 2010 og Efterfølgende har danske pensionsselskaber via Dansk Vækstkapital været med til at foranledige, at danske venturefonde har kunnet rejse yderligere 1,5 mia. kr. i 2011 og Vores vurdering er derfor, at der i de kommende år er kapital til fortsat at kunne investere i nye, lovende virksomheder. Side 4 af 4 / VÆKSTFONDEN INDSIGT