KR ÆFTPATI ENT ER O G A L MEN P R A KS I S E N S T Y R KE T I N D S ATS. PLO og Kræftens Bekæmpelse
|
|
- Birgit Nøhr
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KR ÆFTPATI ENT ER O G A L MEN P R A KS I S E N S T Y R KE T I N D S ATS PLO og Kræftens Bekæmpelse
2 FORORD Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Kræftens Bekæmpelse er enige om, at den praktiserende læges indsats er afgørende for et godt samlet sygdomsforløb for kræftpatienter. Vi har løbende haft en god dialog om, hvordan almen praksis kan styrke indsatsen i forhold til kræftpatienter. I den forbindelse har der været en opmærksomhed på, at forventningerne til almen praksis ændrer sig generelt i disse år, ligesom antallet af patienter stiger. Det gælder også antallet af kræftpatienter både tilvæksten af nye kræftpatienter og patienter, der lever længere med kræftsygdom og ofte også andre kroniske sygdomme er stigende. Hertil kommer store omlægninger af sygehusindsatsen blandt andet i forbindelse med nye opfølgningsprogrammer. For kræftpatienterne er det vigtigt, de oplever, at deres praktiserende læge er den borgernære, patientansvarlige læge, der har en central og aktiv rolle for patienten både før, under og efter sygehusbehandlingen. PLO påtager sig gerne et ansvar herfor. PLO og Kræftens Bekæmpelse er enige om, at let og hurtig adgang, lydhørhed, tillid og høj kvalitet er nøgleord. I oplægget Kræftpatienter og almen praksis en styrket indsats giver PLO og Kræftens Bekæmpelse et bud på, hvilke initiativer der skal tages, og hvilke rammer der skal skabes, så kræftpatienter oplever deres praktiserende læge som den stærke partner og støtte, de har behov for gennem hele forløbet. 2
3 Vi er enige om, at almen praksis ikke kan stå alene og ikke løfte opgaven alene. Den optimale patientbehandling og den nødvendige sammenhæng i kræftforløbet sikres kun i et samspil mellem almen praksis, kommune og sygehus. Almen praksis er parat til at tage ansvar for sin del af indsatsen. Christian Freitag, formand Praktiserende Lægers Organisation Dorthe Crüger, formand Kræftens Bekæmpelse 3
4 KRÆFTPATIENTER OG ALMEN PRAKSIS
5 EN STYRKET INDSATS
6 INDLEDNING Antallet af kræftpatienter stiger i takt med, at befolkningen bliver ældre, og de forbedrede behandlingsmuligheder har heldigvis også medført, at flere kræftpatienter overlever længere. Imens sker der til stadighed en specialisering og centralisering i sygehusvæsenet og en afkortelse af indlæggelsestiden. Det afstedkommer flere og nye opgaver til almen praksis i forhold til kræftpatienter. Alle patienter skal have nem og hurtig adgang til deres egen læge også i en tid med stor lægemangel i flere dele af Danmark. PLO og Kræftens Bekæmpelse vil i fællesskab arbejde for at styrke indsatsen over for kræftpatienter. Det sker gennem en række anbefalinger for almen praksis rolle i kræftforløbet. Flere af anbefalingerne er også relevante for andre patientgrupper med kroniske sygdomme. Anbefalingerne tager afsæt i udspillet fra PLO På patientens vegne og Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til det nære sundhedsvæsen. Helt overordnet vil vi i fællesskab arbejde for, at der skabes rammer for, at praktiserende læger indtager en central og aktiv rolle i kræftpatienters forløb. Almen praksis udgør en hjørnesten i det danske sundhedsvæsen, og den praktiserende læge er borgerens patientansvarlige læge gennem mange år. Det gælder ikke mindst for kræftpatienten, hvor den praktiserende læge er i tæt kontakt med og typisk følger patienten i hele forløbet, fra udredning, over behandling og opfølgning til rehabilitering og i nogle tilfælde også palliation. I et stadigt mere punktvist og fragmenteret behandlingsforløb er den praktiserende læge et nært og lokalt sundhedstilbud, som kan hjælpe patienten med at navigere gennem sundhedsvæsenets tilbud. 6
7 Den praktiserende læge kender kræftpatienten og dennes familie og har et stort indblik i patientens generelle sundhedsforståelse, sundhedstilstand, andre kroniske sygdomme (komorbiditet) og ressourcer. Almen praksis har en unik mulighed for at skabe kontinuitet og sammenhæng i forløbet, idet almen praksis har en struktur, der muliggør, at patienterne ser den samme læge og/eller kliniksygeplejerske hver gang. Den gensidige tillid og kommunikation er helt afgørende vigtig for patientens tryghed og oplevelse af forløbet. Det gælder især i udredningen, hvor patienten bør opleve, at den praktiserende læge hurtigt reagerer på symptomer og følger op. Men det gælder fx også på den anden side af et kræftbehandlingsforløb, hvor patienten enten skal vende tilbage til hverdagslivet efter en kræftsygdom eller måske skal forberede sig på at dø af sin kræftsygdom. Nedenfor præsenteres PLO og Kræftens Bekæmpelses fælles anbefalinger til en styrket kræftindsats i almen praksis inden for områderne 1) Forebyggelse, screening, vaccination, 2) Udredning, 3) Behandling, 4) Opfølgning og 5) Palliation. 7
8 Foruden anbefalinger til de specifikke områder vil PLO og Kræftens Bekæmpelse i fællesskab arbejde generelt for: ØGET SAMMENHÆNG I FORLØBET Det vigtigste for patienter er oplevelse af sammenhæng i deres behandlingsforløb, og almen praksis har en afgørende rolle i at skabe sammenhæng i et ellers fragmenteret sundhedsvæsen. Almen praksis indtager en aktiv rolle for at skabe sammenhæng særligt, hvis patienten oplever at blive tabt i systemet eller oplever lange ventetider. Det gælder både i forhold til de regionale og kommunale sundhedstilbud. LIGHED Der er ikke lighed i sundhed i Danmark, det gælder også for kræftpatienter. Almen praksis bør være særlig opmærksom på, at socialt udsatte grupper får mulighed for og hjælp til at benytte sundhedstilbud målrettet fx kræftpatienter og medvirke til, at patienten følger sin behandling. Derudover bør der sikres let adgang til praktiserende læge i alle dele af Danmark. 8
9 EFTERUDDANNELSE For at kunne yde den bedste indsats over for kræftpatienter er det nødvendigt, at almen praksis til stadighed har adgang til den nyeste viden om kræft. De praktiserende lægers efteruddannelse bør indeholde opdatering i forhold til alle aspekter af kræftindsatsen: forebyggelse, diagnostik, behandling opfølgning og palliation. KVALITETSUDVIKLING En løbende kvalitetsudvikling og kvalitetsmonitorering er nødvendig i en styrket kræftindsats i almen praksis. Der gælder især inden for områderne: 1) Udvikling af kliniske beslutningsstøtteværktøjer, 2) Anvendelsen af Patient Reported Outcome Measures (PROM) i almen praksis, 3) Udvikling af digitale redskaber til at understøtte klinisk praksis og 4) Monitorering af kræftpatienters forløb i almen praksis. 9
10 1. FOREBYGGELSE, SCREENING OG VACCINATION WHO skønner, at 4 ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges, og at 30 pct. af alle kræftdødsfald skyldes de fem vigtigste livsstilsfaktorer: Tobak, alkohol, overvægt, usund kost og manglende fysisk aktivitet (KRAM-faktorer). Disse fem faktorer er særdeles skævt fordelt i befolkningen, idet de i høj grad spiller sammen med patientens sociale situation og psykiske tilstand. Særligt rygning er forbundet med høj risiko for udvikling af kræft. PLO og Kræftens Bekæmpelse vil i fællesskab arbejde for, at de strukturelle forebyggelsestiltag i form af højere tobakspriser og begrænsninger af muligheden for tobaksrygning, som har størst effekt, nyder politisk fremme. Den praktiserende læges råd om rygestop har derudover betydelig vægt hos mange patienter. Det er er desuden dokumenteret, at når egen læge tager udgangspunkt i patientens selvoplevede problemer og styrker, så er der et betydeligt forebyggelsespotentiale i almen praksis også i forhold til de øvrige livsstilfaktorer (KRAM-faktorer). I kraft af sin faglige baggrund og kendskabet til patientens samlede helbredsmæssige og sociale situation, har den praktiserende læge en unik mulighed for at udøve individualiseret forebyggelse og sundhedsfremme. Den praktiserende læges råd har derudover betydelig vægt hos mange patienter. 10
11 11
12 En høj deltagelse i vaccinations- og screeningsprogrammer er desuden vigtig. Jo højere deltagelse, desto flere vundne leveår, færre sygedage og færre eller mere skånsomme operative indgreb. En høj deltagelse i vaccinationsprogrammer vil medvirke til en reduceret smittespredning i befolkningen også blandt ikke-vaccinerede og i bedste fald en flokimmunitet. I Danmark er der indført screeningsprogrammer for livmoderhalskræft, brystkræft samt tyk- og endetarmskræft. Derudover er der indført HPV-vaccination som en del af børnevaccinationsprogrammet. Som en integreret del af sundhedsvæsenet rådgiver almen praksis om screening- og vaccinationsprogrammer i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger samtidig med respekt for patientens egne præferencer og usikkerhed. Almen praksis er ikke direkte involveret i alle screeningsprogrammer, men praktiserende læges kontakt til patienten gør det muligt, at patienterne rådfører sig med lægen. Der ses en social gradient i deltagelsen, hvilket nødvendiggør en særlig opmærksomhed på udsatte grupper. Patienters drop-out af nationale screenings- og vaccinationsprogrammer bør være et udtryk for en aktiv beslutning, og ikke et resultat af forglemmelse og usikkerhed. 12
13 PLO og Kræftens Bekæmpelse vil i fællesskab arbejde for: GENEREL INFORMATIONSINDSATS Øge patienternes viden om effekt af forebyggelse, screening og vaccination. Den generelle information kan med fordel foregå på elektroniske skærme i venteværelset. Øge patienternes viden om symptomer på kræft gennem en målrettet informationsindsats, hvor borgere på et relevant grundlag opfordres til at søge læge ved oplevelse af symptomer, som kan være tegn på kræft. Almen praksis bedriver individorienteret profylakse. 13
14 FOREBYGGELSE Praktiserende læge drøfter livsstilsændringer med patienter, når der åbner sig anledninger i dialogen med patienten. Det gælder især for rygestop og alkoholoverforbrug, hvor emnet ofte kan tages naturligt op begrundet af indholdet i den aktuelle konsultation. Praktiserende læge yder i forbindelse med et behandlingsforløb rådgivning om, hvorledes sund livsstil kan være en del af enhver behandlingsstrategi. Praktiserende læge har adgang til nyeste viden om, hvorledes forebyggelsesindsatser bedst udføres og målrettes i almen praksis, herunder især til udsatte grupper. Dette uden at hverken skræmme eller stigmatisere patienterne. 14
15 SCREENING OG VACCINATION Praktiserende læge fungerer som personlig rådgiver for sine patienter om screening og HPV-vaccination. Udgangspunktet er Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger, og rådgivningen sker i respekt for patientens præferencer. Praktiserende læge har mulighed og rammer for at følge egne patienters deltagelse i screenings- og vaccinationsprogrammer og aktivt følge op på patienter, som falder ud af programmerne. Regionen assisterer de praktiserende læger med de data, som er nødvendige for en sådan aktiv opfølgning. Det forudsætter formentlig en ændring af eksisterende lovgivning, at almen praksis får adgang til sådanne informationer. 15
16 2. TIDLIG DIAGNOSTIK Tidlig diagnostik forbedrer chancen for overlevelse. 85 pct. af kræftpatienterne starter deres udredningsforløb i almen praksis, og den praktiserende læge har derfor en afgørende rolle i at sikre tidlig og hurtig diagnostik. Praktiserende læger er gode til at berolige de raske og finde de syge. Udfordringen er at finde de få patienter, som har kræft, blandt mange daglige henvendelser. Halvdelen af patienterne, der senere får stillet diagnosen kræft, henvender sig til almen praksis med uspecifikke symptomer. Selv blandt patienter med alarmsymptomer på kræft er det kun ca. 5 pct., der viser sig at have kræft. En udvikling af overskuelige redskaber og beslutningsstøtteværktøjer vil kunne lette den diagnostiske proces i almen praksis. For hurtigt at få af- eller bekræftet mistanken om alvorlig sygdom kan det være nødvendigt, at den praktiserende læge henviser til udredning. For at finde kræft tidligt er det nødvendigt at sende patienter med mistanke om kræft til udredning, selv om mange af disse ikke vil have kræft, men andre alvorlige sygdomme. Praktiserende læge kan enten henvise til specifikke diagnostiske undersøgelser, nærmere udredning på sygehus eller i et sygdomsspecifikt kræftpakkeforløb. Undervejs i udredningen er det vigtigt, at den praktiserende læge ikke slipper patienten, førend sygehuset/speciallægepraksis tager over, således at patienten ikke tabes i systemet. Derudover er det vigtigt, at patienten ikke oplever at blive kastebold mellem forskellige aktører. Sikring af tidlig diagnostik af kræftpatienter stiller krav til den praktiserende læges kompetencer, de strukturelle rammer og kommunikationen mellem læge og patient samt mellem almen praksis og sygehusvæsenet/speciallægepraksis. 16
17 17
18 PLO og Kræftens Bekæmpelse vil i fællesskab arbejde for: LET TILGÆNGELIGHED TIL ALMEN PRAKSIS Patienter oplever, at det er nemt at komme i kontakt med den praktiserende læge både på , telefonisk og til konsultation. Det stiller krav til dimensioneringen af almen praksis i en tid med lægemangel. FAGLIG STØTTE Praktiserende læge har adgang til opdateret viden om symptomer på kræft. Den praktiserende læge skal desuden have nem adgang til faglig ekspertsparring og -rådgivning i tilfælde, hvor patienten ikke passer i en kræftpakke (når der er oplagt mistanke), men hvor patienten er utryg, eller lægen ikke kan få symptomer eller fund til at passe sammen. KOMMUNIKATION MELLEM LÆGE OG PATIENT Praktiserende læge tager patienters bekymring om symptomer på kræft alvorligt. Praktiserende læge afsøger grundigt patientens usikkerhed og er i tæt dialog med patienten om udredningsforløbet og de valg, der træffes undervejs. God kommunikation mellem patient og læge er altafgørende for patienters tillid til lægen. 18
19 ADGANG TIL DIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER Almen praksis har nem og hurtig adgang til diagnostiske undersøgelser (blodprøver, røntgen, ultralyd, endoskopi og CT), og svartiden er kort. Såfremt undersøgelsesresultatet på sygehus eller i speciallægepraksis giver anledning til yderligere udredning, bør dette iværksættes hurtigt uden unødig involvering af egen læge. Praktiserende læge skal undervejs modtage relevant information om status for udredningen, så lægen bedst mulig kan yde støtte og rådgivning. VIDERE UDREDNING PÅ SYGEHUS DET DIAGNOSTISKE PAKKEFORLØB Ved uspecifik mistanke om alvorlig sygdom, der kunne være kræft, henviser praktiserende læge patienten til det diagnostiske pakkeforløb, som varetages af et velorganiseret diagnostisk center, der tager ansvar for den samlede multidisciplinære udredning. RÅDGIVNING FRA SPECIALLÆGER PÅ SYGEHUS Almen praksis har let adgang til telefonisk rådgivning vedrørende konkrete patienter og udredningsforløb fra speciallæge/den patientansvarlige læge på sygehus. 19
20 3. BEHANDLING Den praktiserende læge er patientens læge gennem mange år det gælder også, når patienten får kræft. Det er den patientansvarlige læge på sygehuset, som har ansvaret for kræftbehandlingen, men den praktiserende læge er gennemgående i hele forløbet og skal være klar til at yde støtte og rådgivning, såfremt patienten ønsker det. Det stiller krav til løbende information mellem sygehus og almen praksis. Ca. 40 pct. af kræftpatienterne har ud over deres kræftsygdom flere andre sygdomme (komorbiditet), og forekomsten af komorbiditet er stigende med patientens alder. Det betyder, at kræftpatienter ofte modtager behandling på flere forskellige sygehusafdelinger og/eller af den praktiserende læge. Det er vigtigt, at komorbiditet og kræftbehandling koordineres, og den praktiserende læge har en vigtig og aktiv rolle i denne koordination. Der er stor forskel på patienternes ønske om og behov for kontakt med og støtte fra egen læge under kræftbehandlingen. Ifølge Kræftens Bekæmpelses barometerundersøgelser giver 26 pct. af kræftpatienterne udtryk for, at de havde behov for hjælp og støtte fra deres praktiserende læge i udrednings- og behandlingsforløbet. 20
21 21
22 PLO og Kræftens Bekæmpelse vil i fællesskab arbejde for: STØTTE OG RÅDGIVNING UNDERVEJS I BEHANDLINGSFORLØBET Praktiserende læge tager kontakt til patienten, når denne får stillet kræftdiagnosen, og tilbyder sin støtte og rådgivning undervejs i behandlingsforløbet. FORBEDRET INFORMATIONSUDVEKSLING MELLEM ALMEN PRAKSIS OG SYGEHUS Den patientansvarlige læge på sygehus sikrer, at den praktiserende læge har adgang til opdaterede oplysninger om kræftpatientens behandlingsforløb. Tidstro epikriser følger patienten. Dette kan med fordel ske ved, at sygehuset skriver en henvisning til egen læge for at sikre, at opgaven overleveres med kvittering. Praktiserende læge sikrer desuden, at den patientansvarlige læge på sygehus har tilstrækkelig information om patientens eventuelle komorbiditet, og det afklares, hvem der har ansvar for behandling af komorbiditeten undervejs i behandlingsforløbet. 22
23 MULIGHED FOR DELTAGELSE I UDSKRIVNINGSSAMTALE For patienter med komplicerede forløb og sårbare patientgrupper er der behov for en særlig koordineret indsats. Der er gode erfaringer med, at praktiserende læger deltager i udskrivningssamtalen på sygehus (eventuelt videokonference), og dette kan med fordel udbredes. 23
24 4. OPFØLGNING Der er i 2015 indført nye individuelle opfølgningsprogrammer for kræftpatienter, som erstatter de rutinemæssige kontrolbesøg på sygehus. I opfølgningsprogrammet skal den enkelte patient have foretaget en behovsvurdering ved behandlingens afslutning med fokus på fysiske behov, psykosociale tiltag, rehabilitering, genoptræning og palliation. På baggrund af behovsvurderingen tilrettelægges opfølgningen for den enkelte patient. Patienten skal have en skriftlig opfølgningsplan med kontaktinfo på den patientansvarlige læge på sygehus og informeres om symptomer på tilbagefald og senfølger. For nogle kræftsygdomme fx prostatakræft, vil en del af kontrollen overgå til almen praksis. For alle opfølgningsprogrammer vil der være et fokus på at vurdere kræftpatienters senfølger og behov for rehabilitering mv. Omlægningen vil indebære, at patienterne i højere grad selv skal være mere opmærksomme på symptomer på tilbagefald og senfølger. Det vil kunne betyde, at kræftpatienter oftere søger vejledning og hjælp hos egen læge, som overgår til opfølgning. Almen praksis er allerede udpeget til at have en generel tovholderfunktion i efterforløbet for kræftpatienter (rehabilitering og palliation), og de nye opfølgningsprogrammer vil afstedkomme, at almen praksis får en endnu større rolle. 24
25 25
26 PLO og Kræftens Bekæmpelse vil i fællesskab arbejde for: AKTIV ROLLE Almen praksis sikres rammer til at kunne spille en aktiv og central rolle i opfølgningsforløbet. KOMPETENCER Praktiserende læger har specifikke kompetencer i forhold til opfølgningsprogrammer, hvor almen praksis overtager ansvar fra sygehus samt kompetencer i forhold til tegn på tilbagefald, senfølger og rehabilitering efter kræft. OVERDRAGELSESKONSULTATION Praktiserende læger inviterer kræftpatienter med behov til en overdragelseskonsultation, når patienten overgår til opfølgning efter afsluttet behandling. VED MISTANKE OM TILBAGEFALD Praktiserende læger har let adgang til diagnostiske undersøgelser og mulighed for hurtig henvisning til behandlende afdeling og kontakt til patientansvarlig læge på sygehus ved mistanke om tilbagefald. I nogle tilfælde vil patienten med fordel kunne henvende sig direkte til sygehusafdelingen med spørgsmål og/eller ved mistanke om tilbagefald. 26
27 SENFØLGER Praktiserende læger har mulighed for bistand ved behov for udredning og behandling af senfølger, fx i form af senfølgeklinikker på udvalgte sygehuse eller direkte telefonkontakt til patientansvarlig læge. TOVHOLDER Praktiserende læger har en tovholderfunktion i rehabiliteringsforløbet ved at sørge for at visitere til kommunale rehabiliteringstilbud, Krop og Kræfttilbud på sygehuset mv. og foretage fornyet behovsvurdering af patienterne og henvisning ved behov. Praktiserende læger og Kræftens Bekæmpelse vil sammen synliggøre Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud og de praktiserende lægers rolle. KOMMUNALE REHABILITERINGSTILBUD Praktiserende læger kan henvise til kommunale rehabiliteringstilbud, der bygger på ensartede faglige rammer og fælles standarder. Kommunerne etablerer målrettet kompetenceudvikling til kommunalt ansatte i forhold til rehabilitering og senfølger efter kræft. Det vil styrke samspillet om at løse rehabiliteringsopgaven. 27
28 5. PALLIATION Der er i de senere år sket en nødvendig udbygning af den specialiserede palliative indsats med flere hospice- og sengepladser og flere palliative teams. Men langt den største palliative indsats varetages fortsat uden for den specialiserede indsats. I den basale palliative indsats i eget hjem spiller patientens egen læge en central rolle i et tæt samspil med den kommunale hjemmesygepleje og det palliative team. En stor del af den sidste tid i et palliativt forløb tilbringes i eget hjem, og de fleste kræftpatienter giver udtryk for, at de ønsker at dø i eget hjem. Alligevel dør ca. halvdelen på hospitalet. Danske undersøgelser viser, at de praktiserende læger spiller en helt central rolle i forhold til at understøtte patienternes mulighed for at være i eget hjem i den sidste tid. Kommer den praktiserede læge på hjemmebesøg og samarbejder aktivt med hjemmesygeplejen, er der større sandsynlighed for, at kræftpatienten får mulighed for at dø hjemme. Det er som oftest også den praktiserede læge, patienterne ønsker som nøgleperson i det palliative forløb. Derfor er det nødvendigt, at de nødvendige rammer er tilstede, så den praktiserende læge kan varetage en tovholderfunktion som beskrevet i forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. 28
29 29
30 PLO og Kræftens Bekæmpelse vil i fællesskab arbejde for: UDSKRIVNINGSSAMTALE Praktiserende læge involveres tidligt i det palliative forløb og deltager i udskrivningssamtalen, hvis det er relevant. TOVHOLDER Praktiserende læge er den ansvarlige tovholder for den behandlingsmæssige palliative indsats i eget hjem i et tæt samspil med den kommunale hjemmesygepleje og det palliative team. VEJLEDNING OG FAGLIG STØTTE Praktiserende læge har adgang til telefonisk vejledning fra det specialiserede palliative niveau døgnet rundt alle ugens dage. HJEMMEBESØG Der skabes ensartede rammer for, at den praktiserende læge kan være aktivt opsøgende i forhold til patienter, der afsluttes fra sygehus til palliativ behandling og kan aflægge hjemmebesøg ved behov hos patienter i den palliative fase af sygdomsforløbet. 30
31 PATIENTERS PALLIATIVE BEHOV Praktiserende læge vurderer og dokumenterer patientens palliative behov og lægger en plan for det palliative forløb i samarbejde med andre aktører. TILGÆNGELIGHED Det aftales med patienter i palliative forløb, hvordan de skal forholde sig i akutte situationer, og hvorledes de kan komme i kontakt med almen praksis og eventuelt det palliative team. SAMARBEJDE OG INFORMATIONSUDVEKSLING Der bør sikres et tæt samarbejde og informationsudveksling mellem den kommunale hjemmepleje, praktiserende læge og det palliative team, således at patienten oplever en veltilrettelagt og koordineret forløb i sin sidste del af sygdomsforløbet. 31
32 PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION
KR ÆFTPATI ENT ER O G A L MEN P R A KS I S E N S T Y R KE T I N D S ATS. PLO og Kræftens Bekæmpelse
KR ÆFTPATI ENT ER O G A L MEN P R A KS I S E N S T Y R KE T I N D S ATS PLO og Kræftens Bekæmpelse FORORD Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Kræftens Bekæmpelse er enige om, at den praktiserende
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 En undersøgelse af 5.389 kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling Hurtige forløb med plads til patientens ønsker Patientansvarlig
Læs mereHøringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland
Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT
Læs mereCancer i Praksis Årsrapport for 2010
Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde
Læs mereOUH Talks Leif Vestergaard Pedersen 23. maj 2018
OUH Talks 2018 Leif Vestergaard Pedersen 23. maj 2018 Kræft eller sundhed? Sundhedsvæsenet i Danmark handler ikke kun om kræft. Alligevel er der rigtig meget fra kræftindsatsen, der har betydning for borgere,
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereDet nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereGenoptræningsplaner til kræftpatienter
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365
Læs mereResume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale
Læs merekbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer
Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter
Læs mereBaggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1
Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012
Læs mereBaggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb
Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb Kristian Antonsen DMCG (FU f/danske Regioner) Vicedirektør Bispebjerg/Frederiksberg Hospital; Region Hovedstaden Definitioner Opfølgning defineres
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet v. Linda Aagaard Thomsen (Afdelingschef for Dokumentation
Læs mereBetydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner
Notat af 31. januar 2011 Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner I forbindelse med finanslov 2011 er der indgået aftale om en Kræftplan III, hvorved der nu sættes fokus
Læs mere12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark
Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereBetydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning
Læs mereKræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes
Læs merePakkeforløb for spiseforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereHvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?
Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på
Læs mereRegion Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb
Region Hovedstaden 12 Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb 2 INDHOLD 04 INDLEDNING 06 UDREDNING OG DIAGNOSTIK 08 BEHANDLINGS-
Læs mereJa-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor
Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus
Læs mereperiodisk depression
Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012
Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien
Læs mereVisioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.
Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner
Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord
Læs mereHeri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.
Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges
Læs merePEJLEMÆRKER MOD 2025 ET SKRIDT FORAN KRÆFT MINDRE ULIGHED I KRÆFT INGEN SKAL STÅ ALENE MED KRÆFT
PEJLEMÆRKER MOD 2025 ET SKRIDT FORAN MINDRE ULIGHED I INGEN SKAL STÅ ALENE MED 2 PEJLEMÆRKER PEJLEMÆRKER 3 VI VIL EN FREMTID UDEN PEJLE- MÆRKER Det går bedre med kræftbehandlingen i Danmark, og der kommer
Læs mereVil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereDet overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er:
4. Forebyggelse Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet. Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er: at alle borgere med behov herfor tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats
Læs merebipolar affektiv sindslidelse
Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereLokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)
Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation) 1 Grundlag og tema for aftalen Denne aftale er indgået i Praksisplanudvalget i Region Syddanmark
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereKræftrehabilitering. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland
Kræftrehabilitering Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland 9. september 2019 Indholdsfortegnelse 1. Formål med samarbejdsaftalen... 3 2.
Læs mereDelegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller
Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereFAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle
FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs merePå vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014
På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle
Læs mereLokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)
UDKAST 18-12-2018 Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation) 1 Grundlag og tema for aftalen Denne aftale er indgået i Praksisplanudvalget
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereOverblik over initiativer i Kræftplan IV
Patientforløb AC-Fuldmægtig Anders Koudal Cinicola Direkte +45 20305481 a.cinicola@rn.dk 13. januar 2017 NOTAT Overblik over initiativer i Kræftplan IV 1. Patienten først og fremmest Initiativ Indsatser
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereFakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen
Læs mereSpørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereDen kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010
Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereKræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Læs mereAlmen praksis rolle i et sammenhængende
Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereOverordnede mål. Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet. Borgeren som partner. Mere sundhed til flere.
undhedsaftalen -2018: fordelt på mål Overordnede mål Flere gode og sunde leveår til borgerne i Region jælland Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med et sundhed for de samme penge Igangsætte
Læs mereKontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9.
Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9. September 2009 Hvor mange liv ville blive kunnet reddet eller forlænget ved en
Læs mereSygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596236 Kapitel til sundhedsplan - regionens sygehusvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links
Læs mereHvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering
Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering Oplæg d. 28. april 2017 Laila Walther, afdelingschef Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger
Læs mereKRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING. Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt
KRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereVISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis
VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET
Læs merePLO Syddanmarks visioner op til sundhedsaftalerne
PLO Syddanmarks visioner op til sundhedsaftalerne 2019-22 I PLO Syddanmark ser vi frem til at deltage i processen omkring sundhedsaftalerne. Op til sundhedsaftalerne 2015-18 lavede vi i PLO Syddanmark
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mere10 bud til almen praksis
10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereSundheds- og Ældreministeriets perspektiv
Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet
Læs mereAgenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen
Agenda Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet Visioner og mål i Sundhedsaftalen 2015-2018 Status på implementering af Sundhedsaftalen 2015-2018 De næste skridt Sundhedsaftalen 2019-2022 Udfordringer
Læs mereustabile hjertekramper og/eller
Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne
Læs mereRegion Hovedstaden. Forebyggelses- politik
Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende
Læs mereSundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar 2017 Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Fremtidens sundhedsvæsen i Syddanmark 2 Vores fælles udfordringer på tværs af sektorer
Læs mereRehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række
Læs mereVision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Læs mereI dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner.
Dato: 6. december 2017 Brevid: 3439158 Orientering om ny overenskomst for almen praksis I dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner. Program
Læs mereGenerelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme
TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB FOR KRÆFT- OG HJETE- PATIENTER Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme Introduktion Regeringen og Danske Regioner
Læs mereSundhedsudvalget. Introduktion til kræftområdet i Region Syddanmark
Sundhedsudvalget Introduktion til kræftområdet i Region Syddanmark 1 Nøgletal om kræft - Danmark Ca. 34.000 nye kræfttilfælde/år (2007-2011) Ca. 15.000 kræftdødsfald/år (2007-2011) Ca. 234.000 danskere
Læs mereKonference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010
Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger
Læs mereSundhedspolitisk Dialogforum
Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.
Læs mereSamarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereDen politiske rammesætning for sundheds- og hospitalsplan
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Den politiske rammesætning for sundheds- og hospitalsplan Regionsrådet i Region
Læs mereSpørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb
Læs mereKortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:
Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse 2016 Brystkræft Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale
Læs mereSundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed
Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Seminar for DS-ILPS mandag den 12. marts 2018 Lene Olesen og Elisabeth Skibsted, Sundhedsstyrelsen Agenda Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde
Læs mereNational kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau
National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og
Læs mereDEMENSSTRATEGI. Gribskov Kommune Februar Rapportnavn måned år 1
DEMENSSTRATEGI Gribskov Kommune 2019-2022 Februar 2019 Rapportnavn måned år 1 Indholdsfortegnelse DEMENSSTRATEGI... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Formål... 4 Hvorfor en demensstrategi?... 4 Værdier...
Læs mereSammen om Fremtidens Thisted. - en beskrivelse af det fremtidige Regionshospital Nordjylland, Thisted
Sammen om Fremtidens Thisted - en beskrivelse af det fremtidige Regionshospital Nordjylland, Thisted 2 Et akuthospital i fortsat udvikling Akuthospitalet i Thisted består - og det gør det også fremover.
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mere