Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Transkript

1 Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt et arbejdsliv man har alt efter uddannelse. Typisk vil en gennemsnitlig person med en erhvervskompetencegivende uddannelse have forlænget sit arbejdsliv med procent i forhold til, hvis personen ikke havde fået en uddannelse efter grundskolen. af Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl & Stud.scient.oecon. Troels Lund Jensen 26. juli 2015 Analysens hovedkonklusioner Denne analyse viser, hvor mange års fuldtidsbeskæftigelse forskellige uddannelsesgrupper typisk har på arbejdsmarkedet fra 18 til 80 årsalderen. Generelt er der stor variation. Mens en gennemsnitlig elektriker har 40,5 års fuldtidsbeskæftigelse, så ligger multimediedesignere og tolke på knap 31 år og en gennemsnitlig ufaglært på 22 år. Analysen viser også, hvor meget personer med forskellige uddannelser typisk vinder i form af ekstra beskæftigelse sammenlignet med, hvis de var forblevet ufaglærte. En person med en erhvervskompetencegivende uddannelse kan typisk glæde sig over 9 års ekstra jobsikkerhed, hvilket svarer til procent. Selvom ledigheden for nyuddannede fortsat ligger højt, så er det set over livet, den rigtige beslutning at tage en uddannelse, når man ser på arbejdslivets længde. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Arbejdslivet forlænges med mere end 35 procent med en uddannelse AE har undersøgt arbejdsmarkedstilknytning for forskellige uddannelser set i et livsperspektiv. I det følgende er der for en række meget detaljerede uddannelsesgrupper set på beskæftigelsesgraden hen over livet. Et år med fuld beskæftigelse vil betyde, at beskæftigelsesgraden er på 1. Her skal man være i beskæftigelse på fuld tid og i beskæftigelse hele året. En deltidsbeskæftiget vil have en beskæftigelsesgrad på 0,5, men det kan også forekomme for en fuldtidsbeskæftigelse, der har været ledig i 6 måneder. Figur 1 viser beskæftigelsesgraden hen over et livsforløb. Det ses at ufaglærte stort set gennem hele livet har en gennemsnitlig beskæftigelsesgrad, der er markant lavere end personer, der får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Fra starten af 20 erne til slutningen af 20 erne er der nogle år, hvor ufaglærte har en beskæftigelsesgrad, der er på niveau med dem, der får en bacheloruddannelse og højere end akademikerne. Baggrunden er, at akademikerne og bachelorerne på dette tidspunkt først er ved at afslutte deres uddannelse. Fra slutningen af 20 erne, hvor alle har afsluttet deres uddannelse, har den gennemsnitlige ufaglærte en markant lavere beskæftigelsesgrad på omkring eller under 0,5. Ufaglærte topper i 50 erne med en beskæftigelsesgrad på 0,6, mens personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse fra de færdiguddannes i 20 erne ligger på en gennemsnitlig beskæftigelsesgrad på 0,8 helt frem til begyndelsen af 60 års alderen. Figur 1. Årlig beskæftigelsesgrad over et helt arbejdsliv, år. Beskæftigelsesgrad Beskæftigelsesgrad 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, ,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Faglært KVU MVU LVU Ufaglært Anm: Figuren viser den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad gennem livet beregnet ud fra AE s livsindkomstmodel på baggrund af 2012/2013. De gennemsnitlige beskæftigelsesgrader hen over livet er i figur 2 og tabel 1 sammensat til antal års beskæftigelse gennem livet. I løbet af livet har en gennemsnitlig ufaglærte i alt 22 fultids-år på arbejdsarbejdet, mens personer, der har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse ligger på omkring 35 år. Det er vigtigt at huske på, at fordi der er tale om gennemsnitstal, så er der ikke nogen, der har fuld beskæftigelse i alle år fra 18 til 80 årsalderen. Nogle vil være ledige af og til gennem deres arbejdsliv,

3 mens andre vil have deltidsbeskæftigelse i gennem en længere årrække. Alt sammen trækker ned i det samlede antal års beskæftigelse gennem et arbejdsliv. I figur 2 og tabel 1 ses også gevinsten i form af antallet af ekstra års beskæftigelse, man opnår med en uddannelse i bagagen. En faglært ville uden uddannelsen, dvs. som ufaglært, kun med en grundskole uddannelse, typisk kun have 25 års beskæftigelse. Det at få en erhvervskompetencegivende uddannelse giver 9,3 ekstra års beskæftigelse set over et arbejdsliv, og det svarer til at en forbedring af beskæftigelsen på 37 procent. Nogenlunde på samme niveau er gevinsten af at en videregående uddannelse, når man sammenligner med, hvis de respektive personer var forblevet ufaglærte. en i form af ekstra arbejdsår ligger på 9-10 ekstra års beskæftigelse, og på procent, når man ser på hoveduddannelsesgrupperne. Arbejdslivet bliver således forlænget med mere end en tredjedel for dem, der har gennemført en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, når man ser i forhold til sammenlignelige ufaglærte. Dykker man ned i de forskellige uddannelser som det ses i tabel 1 eller af bilagets tabeller, så der er stor variation både når det gælder længden af arbejdslivet og gevinsten, dvs. den ekstra beskæftigelse, som de uddannede kan glæde sig over at have set i forhold til, hvis de var forblevet ufaglærte. Figur 2. Antal års beskæftigelse, år. Antal år Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Antal års fuldtidsbeskæftigelse for kontrolgruppe, år. ift. ufaglært kontrolgruppe Antal år Anm: Figuren viser den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad gennem livet beregnet ud fra AE s livsindkomstmodel på baggrund af 2012/2013.

4 Tabel 1. Antal års fuldtidsbeskæftigelse og beskæftigelsesgevinst Antal år Antal år Pct. Ufaglærte 22,3 - - Erhvervsuddannelser 34,5 9,3 37,1 Salgsassistenter 34,6 9,2 36,2 Maskinarbejder, industritekniker 38,5 9,2 31,6 Tømrere, snedkere 38,0 8,0 26,5 Mekanikere, operatører 40,1 10,3 34,8 Kokke, tjenere 33,3 7,7 30,3 Kort videregående uddannelse 35,4 9,2 35,3 Laboranter 34,8 11,7 50,6 Multimediedesignere, tolke 30,7 8,1 35,9 Markedsførings- og finansøkonomer 36,8 10,5 39,9 Maskintekniker, andre teknikere 35,2 6,3 21,6 Mellemlang videregående uddannelse 34,3 9,7 39,3 Pædagoger 32,5 8,3 34,5 Bygningskonstruktører 35,4 4,4 14,4 Maskinmestre 36,1 4,7 14,8 Lang videregående uddannelse 35,8 9,6 36,4 Humanistiske kandidater 32,5 8,3 34,2 Civilingenører 37,0 8,2 28,3 Læger 38,7 12,6 48,3 Anm: Tabellen viser antal års fuldtidsbeskæftigelse gennem livet beregnet ud fra AE s livsindkomstmodel på baggrund af befolkningens beskæftigelse i 2012 og en er estimeret ud fra propensity score matching med 10 naboer, dvs. der ses på, hvor meget større beskæftigelsen er i forhold til sammenlignelige ufaglærte. For selvstændige er der antaget fuld beskæftigelse. Figur 3 nedenfor viser for samtlige uddannelser i undersøgelsen længden af et gennemsnitligt arbejdsliv. Til sammenligning er en stiplet linje indsat for at vise den gennemsnitlige længde af arbejdslivet for ufaglærte på 22,3 år. Man kan ikke ud fra denne sige noget om gevinsten, da den afhænger af personspecifikke faktorer, men man se, hvor meget længere arbejdslivet er for personer med en uddannelse i gennemsnit. Det ses fx, at det længste arbejdsliv af alle uddannelser er for elektrikere, der har 40,5 års fuldtidsbeskæftigelse i gennemsnit. Ligeledes ligger landmænd og mekanikere på 40 års beskæftigelse. Netop i disse år er det vigtigt at huske på, at det at få en uddannelse en rigtig god investering, når det handler om at sikre sig et godt og stabilt arbejdsliv. Selvom ledigheden for nyuddannede fortsat er høj, så er det dog stadig lettere at finde et arbejde med en uddannelse end uden en uddannelse. Så når man ser hen over et helt liv, så er det personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse, der har haft det længste arbejdsliv.

5 Figur 3. Antal års fuldtidsbeskæftigelse for forskellige uddannelser set over livet.. Antal år Antal år Elektrikere, el-montører Landmænd, veterinærsygep. Mekanikere, operatører Maskinarbejder, industritekniker Tømrere, snedkere Sekretærer, bankrådgivere Smede, svejsere, støbere Murere, malere Salgassistenter VVS'ere, glarmestre Erhvervsuddannelser Slagtere, bagere Kokke, tjenere Frisør m.v., faglært SOSU-assistenter Køkkenassistenter Fotografer, mediegrafikere Tandklinikassistent m.v., faglært Landbrugstekniker m.m. Fængselsbetjente, politibetjente Datamatikere, merkonomer Markedsføringsøkonomer m.m. Maskintekniker m.m. Laboranter Farmakononer Økonomaer, teknologer Multimediedesignere, tolke HD/HA-uddannede Diplomingeniører Bioanalytikere Maskinmestre Sygeplejesker, radiografer Bygningskonstruktører Lærere Ergoterapeuter, fysioterapeuter Journalister og bibliotekarer Socialrådgivere Pædagoger Diætisister, ernæringsudd. Sprog/formidling bach. Læger Jurister, politologer Økonomer Civilingenører Dyrlæger, jordbrugsøkonomer Tandlæger, farmaceuter Matematikere, fysikere Biotek m.m. Forvaltning, sociologi, m.m. Arkitekter Pædagogik Humanistiske kandidater Kunstneriske kandidater EUD KVU MVU LVU Anm: Figuren viser antal års fuldtidsbeskæftigelse gennem livet beregnet ud fra AE s livsindkomstmodel på baggrund af befolkningens beskæftigelse i 2012 og For selvstændige er der antaget fuld beskæftigelse. en i form af ekstra års beskæftigelse kan IKKE ses som forskellen på søjlerne og den stiplede linje, da man derved ikke tager højde for baggrundsfaktorer. Dette er gjort i tabel 1 samt bilagstabeller og figur 2.

6 Sådan har vi gjort. Boks 1. AE s livsindkomstmodel Livsindkomsterne er beregnet på befolkningen pr. 1.januar 2014 på indkomstoplysninger fra 2013 og beskæftigelsesoplysninger fra Beregningerne på uddannelsesgrupperne bygger på en 50 procents stikprøve af alle ige i befolkningen. Selvstændige har alle en beskæftigelsesgrad på 1, mens ledige og personer uden for arbejdsstyrken har en beskæftigelsesgrad på 0. De årlige registeroplysninger er brugt til at danne stiliserede livsforløb for de forskellige uddannelser. Ufaglærte dækker over personer med en grundskoleuddannelse eller med uoplyst uddannelse. Personer der har gennemført en ungdomsuddannelse, uden at påbegynde en videregående uddannelse er ikke medtaget i analysen. Alle bachelorer på lange videregående uddannelser, der er i gang med deres uddannelse, er sidestillet med kandidatstuderende, mens alle færdiguddannede bachelorer (der ikke er i gang med en overbygningsuddannelse) bliver betragtet som personer med en mellemlang videregående uddannelse. Livsforløbene er bygget op ud fra de forventede fuldførelsesaldre (2013) 1 og fuldførelsestider (2013) 2 på uddannelserne, således at livsforløbet er bygget op ud fra tre faser; tiden før uddannelse, tiden under uddannelse og tiden efter uddannelse. Der er forskellige beskæftigelsesgrader forbundet med de tre faser: - Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad før uddannelse er beregnet ved hjælp af propensity score matching med 10 naboer, ud fra kontrolgruppen til de personer, der er i gang med den pågældende uddannelse. - Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad under uddannelse er beregnet ud fra de faktiske beskæftigelsesgrader for de personer, der er under uddannelsen. - Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad efter uddannelse er beregnet ud fra de faktiske beskæftigelsesgrad for de personer der har gennemført uddannelsen. Beregningerne tager således højde for studiearbejde. Mere om metoden kan ses i analysen Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet offentliggjort d. 7. juli Kilde: Statistikbanken, tabel U3107 (Fuldførte elever, alle uddannelser efter alder, 2013) 2 Kilde: Undervisningsministeriets databank, gns. fuldførelsestid 2013.

7 Appendiks. Tabel A. Antal års fuldtidsbeskæftigelse og beskæftigelsesgevinst. For erhvervsuddannelser. Antal år i år i pct. Erhvervsuddannelser 34,5 9,3 37,1 Salgassistenter 34,6 9,2 36,2 Sekretærer, bankrådgivere 37,1 12,2 49,2 Murere, malere 35,5 6,0 20,3 Tømrere, snedkere 38,0 8,0 26,5 VVS'ere, glarmestre 34,6 7,7 28,5 Elektrikere, el-montører 40,5 9,9 32,2 Smede, svejsere, støbere 36,7 8,2 28,9 Maskinarbejder, industritekniker 38,5 9,2 31,6 Mekanikere, operatører 40,1 10,3 34,8 Fotografer, mediegrafikere 30,1 6,1 25,2 Frisør m.v., faglært 33,2 10,3 45,1 Slagtere, bagere 33,6 6,4 23,3 Køkkenassistenter 31,4 8,4 36,4 Kokke, tjenere 33,3 7,7 30,3 Landmænd, veterinærsygeplejersker 40,2 11,1 38,3 SOSU-assistenter 32,4 10,4 47,2 Tandklinikassistent m.v., faglært 27,9 7,5 36,8 Anm: Tabellen viser antal års fuldtidsbeskæftigelse gennem livet beregnet ud fra AE s livsindkomstmodel på baggrund af 2012 og en er estimeret ud fra propensity score matching med 10 naboer, dvs. der ses på, hvor meget større beskæftigelsen er i forhold til sammenlignelige ufaglærte. Tabel B. Antal års fuldtidsbeskæftigelse og beskæftigelsesgevinst. For korte videregående uddannelser. Antal år i år i pct. Kort videregående uddannelse 35,4 9,2 35,3 Multimediedesignere, tolke 30,7 8,1 35,9 Markedsførings- og finansøkonomer 36,8 10,5 39,9 Datamatikere, merkonomer 36,9 10,0 36,9 Maskintekniker m.m. 35,2 6,3 21,6 Laboranter 34,8 11,7 50,6 Økonomaer, teknologer 32,1 7,1 28,5 Jordbrugsteknolog, landbrugstekniker 37,7 10,0 36,3 Farmakonomer 34,0 10,9 47,0 Fængselsbetjente, politibetjente 37,4 7,1 23,2

8 Anm: Tabellen viser antal års fuldtidsbeskæftigelse gennem livet beregnet ud fra AE s livsindkomstmodel på baggrund af 2012 og en er estimeret ud fra propensity score matching med 10 naboer, dvs. der ses på, hvor meget større beskæftigelsen er i forhold til sammenlignelige ufaglærte. Tabel C. Antal års fuldtidsbeskæftigelse og beskæftigelsesgevinst. For mellemlange videregående uddannelser. Antal år i år i pct. Mellemlang videregående uddannelse 34,3 9,7 39,3 Pædagoger 32,5 8,3 34,5 Lærere 35,0 9,5 37,6 Journalister og bibliotekarer 34,1 8,3 31,9 Sprog/formidling 30,6 8,9 41,2 Socialrådgivere 33,7 11,0 48,1 HD/HA-uddannede 38,8 10,1 35,1 Bygningskonstruktører 35,4 4,4 14,4 Diplomingeniører 38,7 8,5 28,4 Diætisister, ernæringsudd. 31,1 9,1 41,5 Maskinmestre 36,1 4,7 14,8 Bioanalytikere 36,4 12,4 51,8 Sygeplejesker, radiografer 35,5 12,2 52,1 Ergoterapeuter, fysioterapeuter 34,8 10,5 43,1 Anm: Tabellen viser antal års fuldtidsbeskæftigelse gennem livet beregnet ud fra AE s livsindkomstmodel på baggrund af 2012 og en er estimeret ud fra propensity score matching med 10 naboer, dvs. der ses på, hvor meget større beskæftigelsen er i forhold til sammenlignelige ufaglærte. Tabel D. Antal års fuldtidsbeskæftigelse og beskæftigelsesgevinst. For lange videregående uddannelser. Antal år i år i pct. Lang videregående uddannelse 35,8 9,6 36,4 Pædagogik 33,0 9,1 38,3 Humanistiske kandidater 32,5 8,3 34,2 Kunstneriske kandidater 27,6 3,3 13,5 Matematikere, fysikere 35,1 7,6 27,5 Økonomer 37,9 9,7 34,3 Jurister, politologer 38,3 11,1 41,0 Socialvidenskab, forvaltning, sociologi, psykologi 33,4 9,9 41,9 Civilingeniører 37,0 8,2 28,3 Arkitekter 33,3 6,7 25,0 Biotek mm. 33,8 6,0 21,7

9 Dyrlæger, jordbrugsøkonomer 36,9 10,2 38,0 Læger 38,7 12,6 48,3 Tandlæger, farmaceuter 36,8 11,6 45,7 Anm: Tabellen viser antal års fuldtidsbeskæftigelse gennem livet beregnet ud fra AE s livsindkomstmodel på baggrund af 2012 og en er estimeret ud fra propensity score matching med 10 naboer, dvs. der ses på, hvor meget større beskæftigelsen er i forhold til sammenlignelige ufaglærte.