Vækstvilkår Lokal erhvervsstruktur og vilkår for vækst i GREVE. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

Transkript

1 Vækstvilkår 2017 Lokal erhvervsstruktur og vilkår for vækst i GREVE Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland

2 2 Vækstvilkår 2017 INDHOLD 4 ERHVERVSSTRUKTUR, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE 12 DEMOGRAFISK STRUKTUR OG PENDLING 20 IVÆRKSÆTTERI OG VIRKSOMHEDSDYNAMIK 24 FOKUSBRANCHE: TRANSPORT 28 EKSPORT Vækstvilkår 2017 er en serie af 17 analyser, der giver et grundigt indblik i den lokale erhvervsstruktur og vilkårene for vækst i hver af de 17 kommuner i Region Sjælland. Analyserne bygger på de nyeste data over udviklingen. Vækstvilkår er udarbejdet af Center for Vækstanalyse for Vækstforum Sjælland. Alle rapporter samt bagvedliggende metodenotat kan findes på vaekstanalyse.dk. For yderligere information kontakt Analytiker Jon Toft-Jensen, tlf eller mail jtj@vhsj.dk Analytiker Sara Dolmer, tlf eller mail sdk@vhsj.dk

3 Vækstvilkår RESUMÉ KRAFTIG VÆKST I VÆRDISKABELSE OG BESKÆFTIGELSE SE SIDE 9-11 De senere år har der været økonomisk fremgang i virksomhederne i Greve Kommune, og i og 2016 er beskæftigelsen øget med det, der svarer til 340 fuldtidslønmodtagerjob. Væksten er primært drevet af kraftig fremgang i bygge- og anlægsbranchen, der har øget beskæftigelsen med 479 fuldtidslønmodtagerjob svarende til en fremgang på 40,1%. Årsagen hertil er en større virksomhedsflytning og den spirende højkonjunktur, som øger efterspørgslen inden for denne branche. Der har også været beskæftigelsesfremgang i transportbranchen og inden for erhvervsservice. Bygge- og anlægsbranchen er i vækst i store dele af regionen og landet som helhed, mens den sjællandske transportbranche ser ud til i stigende grad at koncentrere sin aktivitet i kommunerne ned langs Køge Bugt motorvejen i disse år. BEFOLKNINGSTILVÆKST OG ØGET ERHVERVSINDKOMST SE SIDE Befolkningstallet i Greve er steget siden Det skyldes både indvandring fra udlandet, nettotilflytning fra andre dele af Danmark, og at fødselsoverskuddet er steget de senere år. Pr. 1. april 2017 bor der godt personer i Greve Kommune. Da erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenserne er forblevet høje, er antallet af personer i beskæftigelse steget med 2,0% fra 2011 til. Den samlede erhvervsindkomst er imidlertid steget endnu kraftigere nemlig 7,9% da den gennemsnitlige erhvervsindkomst også er steget. Således var den gennemsnitlige erhvervs indkomst pr. beskæftiget borger i Greve Kommune kr. højere end landsgennemsnittet i. NYE VIRKSOMHEDER OG DYNAMIK SE SIDE De sidste år er der etableret knap 190 nye virksomheder om året i Greve Kommune. De nye virksomheder understøtter den eksisterende erhvervsstruktur, hvor over 75% af alle virksomheder opererer inden for brancherne erhvervsservice, handel samt bygge og anlæg. Den positive udvikling er drevet af bedre afsætningsmuligheder som følge af den pæne konjunkturudvikling i landet som helhed og øget mulighed for at etablere nye virksomheder med begrænset egenkapital i form af iværksætterselskaber. I Greve Kommune indikerer den høje etableringsrate, kombineret med en høj exitrate, at der er en sund virksomhedsdynamik, hvor produktionsressourcerne (arbejdskraft og kapital) løbende flytter fra lavproduktive til højproduktive virksomheder med vækstpotentiale.

4 4 Vækstvilkår 2017 ERHVERVSSTRUKTUR, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE Den private beskæftigelse i Greve Kommune er spredt ud i de store og mellemstore virksomheder. De tre største private arbejdspladser i kommunen Handicap Befordring, Bilka og Arkil beskæftiger hver især over 200 personer. Der er i alt private lønmodtagere i Greve. Greve er fortsat et regionalt detailhandelscentrum takket være shoppingcenteret Waves. Omkring en tredjedel af de privat beskæftigede i Greve Kommune arbejder med handel, svarende til personer. 42% af virksomhederne i Greve beskæftiger sig med erhvervsservice. Det er virksomheder fx inden for regnskab, rådgivning, information, kommunikation, ejendomshandel og rengøring. Hovedparten af virksomhederne i denne branche er små og lokalt orienterede. Der har været fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen i virksomhederne i Greve Kommune de sidste fem år. Siden 2011 er der blevet skabt ca lønmodtagerjob i Greve Kommune. De seneste to år har der især været beskæftigelsesfremgang inden for brancherne bygge og anlæg samt transport i Greve Kommune. Den økonomiske aktivitet i transportbranchen ligger på et meget højt niveau, hvilket har smittet af på en stigende beskæftigelse.

5 Vækstvilkår ERHVERVSSTRUKTURELLE NØGLETAL virksomheder med hovedsæde i Greve Kommune inden for private byerhverv Værdiskabelse i private brancher (mio.kr.) beskæftigede personer med arbejdssted i Greve Kommune selvstændige 429 inden for andre erhverv kr. pr. beskæftiget private lønmodtagere Kilde: Sam-K/Line og Danmarks Statistik, regnskabsstatistik og registerbaseret arbejdsstyrkestatistik offentlige lønmodtagere 4,1% 8,8% 31,6% 1,3% 6,9% 29,9% 67,5% 32,9% 74,1% 32,4% 19,7% 34,5% 1,0% 17,7% 36,8% 0,9% VIRKSOMHEDER INDEN FOR PRIVATE BYERHVERV FORDELT PÅ STØRRELSE 2014 Antal virksomheder Antal beskæftigede Antal virksomheder Antal beskæftigede Greve Region Sjælland Under 1 årsværk 1-10 årsværk årsværk 100+ årsværk Anm.: Størrelse er baseret på det samlede antal årsværk på virksomhedens CVR-nummer. Kilde: Danmarks Statistik, regnskabsstatistik De største virksomheder i Greve Kommune med Handicap Befordring, Bilka og Arkil i spidsen beskæftiger sig primært inden for brancherne transport, detailhandel samt bygge og anlæg. De store virksomheder med mere end 100 årsværk stod i 2014 for næsten årsværk svarende til 32% af den samlede beskæftigelse i private byerhverv, hvilket er lidt højere end niveauet for Region Sjælland samlet set. Omvendt står virksomhederne med færre end 10 ansatte for en lidt lavere andel af den samlede beskæftigelse end regionsniveauet. Selvom de mindste virksomheder med 1 årsværk eller derunder udgør en femtedel af alle virksomhederne i Greve, bidrager de i begrænset omfang til den samlede beskæftigelse, og de står således blot for 1% af den samlede private beskæftigelse.

6 6 Vækstvilkår 2017 Byområde STORE VIRKSOMHEDER 2016 Kilde: SFDE, Det Centrale Virksomhedsregister, Erhvervsstyrelsen og Center for Vækstanalyse. Nr. på kort Virksomhed Antal ansatte Branche 1 Handicap Befordring 330 Transport 2 Bilka 260 Detailhandel 3 Arkil 200 Bygge og anlæg 4 Hovedstadens Bygningsentreprise 160 Bygge og anlæg 5 LEMAN 120 Transport 6 Snedkermester Arne Pedersen 110 Bygge og anlæg 7 ALDI 110 Detailhandel 8 Blue Water Shipping 110 Transport 9 Andersen & Martini 100 Detailhandel 10 BWT 90 Industri

7 Vækstvilkår ,6% 15,4% 17,7% 7,8% 42,1% 10,5% Industri Bygge og anlæg Handel Transport Erhvervsservice mv. Øvrige brancher ANTAL VIRKSOMHEDER FORDELT PÅ BRANCHER 2014 Kilde: Danmarks Statistik, den generelle firmastatistik 42% af virksomhederne i Greve Kommune falder inden for branchen erhvervsservice mv., som bl.a. omfatter virksomheder inden for regnskab, rådgivning, information, kommunikation, ejendomshandel og rengøring. Fælles for disse virksomheder er, at de producerer serviceydelser, der primært afsættes til andre virksomheder i høj grad i lokalområdet. Et andet kendetegn ved hovedparten af virksomhederne i denne branche er, at de er små. På trods af, at de udgør 42% af virksomhedsmassen, så står de kun for 19% af beskæftigelsen. For regionen som helhed udgør erhvervsservice mv. 21% af beskæftigelsen. De store transportvirksomheder og handelsvirksomheder i Greve Kommune bevirker, at en relativt stor andel af den samlede private beskæftigelse er inden for handel og transport. I Greve udgør handelsbeskæftigelsen 34% mod et regionsgennemsnit på 24%, og transportbeskæftigelsen udgør 12% mod 7% for regionen som helhed. Virksomheder inden for industrien står med 7% for den mindste andel af den private beskæftigelse i Greve, og er en af de mindste andele i regionen. 7,1% 13,6% 33,7% 11,6% 19,0% 15,0% Industri (983 pers.) Bygge og anlæg (1.885 pers.) Handel (4.673 pers.) Transport (1.609 pers.) Erhvervsservice mv. (2.640 pers.) Øvrige brancher (2.086 pers.) BESKÆFTIGEDE I PRIVATE BRANCHER Kilde: Danmarks Statistik, registerbaseret arbejdsstyrkestatistik

8 8 Vækstvilkår 2017 I var værdiskabelsen i virksomhederne i Greve Kommune 10,4% højere, end den var i Det skyldes økonomisk fremgang i mange forskellige brancher, fx bygge og anlæg, handel, transport og erhvervsservice. Det er dog primært udviklingen inden for bygge og anlæg samt handel, der driver udviklingen. Inden for bygge- og anlægsvirksomhederne er værdiskabelsen steget med næsten 40% siden 2011, hvilket dels skyldes tilflytning af en større entreprenørvirksomhed, dels den generelle økonomiske fremgang med deraf følgende stigende indenlandsk efterspørgsel. Værdiskabelsen i den store handelsbranche er steget med 19% siden Der var især fremgang i årene umiddelbart efter Samlet set bidrager handelsbranchen som følge af dens størrelse kraftigere til den samlede økonomiske fremgang i Greve Kommune end bygge- og anlægsbranchen. Der har også været markant relativ fremgang inden for information og telekommunikation og operationel service, men som følge af disse branchers begrænsede størrelse, bidrager denne udvikling i begrænset omgang til den samlede økonomiske vækst i erhvervslivet i Greve Kommune. Samlet set peger udviklingen i både virksomhedernes værdiskabelse og lønmodtagerbeskæftigelse på vedvarende, pæn fremgang i Greve Kommune. Virksomhederne har gavn af den pæne konjunktur udvikling i landet som helhed, der betyder øget efterspørgsel efter varer og serviceydelser fra husholdninger og erhvervsliv. Men virksomhederne i Greve er også begunstiget af at være placeret geografisk tæt på hovedstaden, hvor den økonomiske vækst har været dobbelt så kraftig som i landet som helhed siden finanskrisen. Det tiltrækker virksomheder og giver øget efterspørgsel efter de varer og serviceydelser, som produceres i Greve. Den positive udvikling i Greve Kommune er kraftigere end i både landet som helhed og i Region Sjælland siden VÆRDISKABELSE I PRIVATE BRANCHER 100 INDEKS 2011= Greve Region Sjælland Hele landet Kilde: Sam-K/LIne Private brancher omfatter alle sektorer ekskl. offentlig forvaltning og service. Udover private virksomheder omfatter det også offentlige virksomheder og nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger, som fx privatskoler, velgørende organisationer og fagforeninger. I tilfælde, hvor der ikke er tilgængelige oplysninger om offentlig forvaltning og service, approksimeres med de offentlige brancher, O (offentlig forvaltning), P (undervisning) og Q (sundhed). Private byerhverv er de private brancher renset for virksomheder inden for landbrug, energiforsyning samt finans og forsikring. Værdiskabelsen måler den merværdi, en virksomhed skaber, når den producerer. Den beregnes som forskellen på værdien af de varer og tjenesteydelser, som virksomheden bruger, og de varer og tjenesteydelser som den producerer. Værdiskabelsen i private brancher i Faxe måler altså den merværdi, som virksomhederne i kommunen skaber. Eller sagt på en anden måde, så er det bidraget til BNP fra virksomheder i Faxe Kommune. I figuren er udviklingen renset for prisstigninger.

9 Vækstvilkår LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSE I PRIVATE BRANCHER INDEKS 2011=100 Greve Region Sjælland Hele landet Kilde: Danmarks Statistik, lønmodtagerstatistikken De sidste 5 år er aktiviteten i virksomhederne i Greve Kommune øget med, hvad der svarer til fuldtidslønmodtagerjob eller 12,2%. Det er en betydeligt større fremgang end i Region Sjælland såvel som hele landet. Der har været konstant fremgang i perioden , hvor lønmodtagerbeskæftigelsen hvert år er vokset med ca. 2%, hvilket svarer til en årlig fremgang på ca. 220 lønmodtagerjob. Væksten i og 2016 er trukket af øget aktivitet i bygge- og anlægsbranchen, der har øget beskæftigelsen med 479 fuldtidslønmodtagerjob de seneste to år. Det svarer til en fremgang på 40,1%. Også transportbranchen, der omfatter persontransport med bus, tog og taxi, godstransport, skibsfart og luftfart, har øget beskæftigelsen de sidste to år. I 2016 var der 156 eller 13,4% flere fuldtidslønmodtagerjob i disse brancher end to år tidligere. Til gengæld er lønmodtagerbeskæftigelsen faldet i handelsbranchen. I handelsvirksomhederne var der i færre fuldtidslønmodtagerjob end to år tidligere svarende til 12,3%. 40,1% 13,4% 9,4% Industri Handel Øvrige brancher LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSE I PRIVATE BRANCHER VÆKST OG 2016 Bygge og anlæg Transport Erhvervsservice mv. -0,9% 0,0% -12,3% Kilde: Danmarks Statistik, lønmodtagerstatistikken Lønmodtagerbeskæftigelsen måler aktiviteten i virksomhederne i form af antallet af fuldtidslønmodtagerjob. Det beregnes ved at omregne virksomhedernes indberettede betalte timer til fuldtidsstillinger. Det måler således ikke hvor mange personer, der er beskæftiget.

10 10 Vækstvilkår 2017 Der har været fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen i næsten alle kommunerne i Region Sjælland de sidste par år. Køge skiller sig positivt ud med en fremgang på 10%. Generelt er der tendens til kraftigst fremgang i de østsjællandske kommuner tæt på hovedstaden. LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSE I PRIVATE BRANCHER, VÆKST OG 2016 Fald med 1% eller mere Status quo +/- 1% Stigning med 1-4% Stigning med 4-7% Stigning med 7-10% Stigning med 10% eller mere

11 Vækstvilkår Kilde: Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån Men også i et bælte fra Holbæk over Sorø til Slagelse mod vest er lønmodtagerbeskæftigelsen steget med 4-7% i og 2016 samlet set. Det midterste bælte af kommuner fra Lejre i nord over Ringsted og Næstved til Vordingborg i syd har haft en moderat fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen på 1-4%. I yderkommunerne mod nordvest og syd har der været en begrænset udvikling. Ingen sjællandsk kommune har haft tilbagegang på 1% eller derover i perioden.

12 12 Vækstvilkår 2017 DEMOGRAFISK STRUKTUR OG PENDLING Der er kommet flere borgere i Greve Kommune i løbet af de seneste år. I 2016 steg indbyggertallet med 359 personer, hvilket skal tilskrives stor tilflytning fra andre dele af Danmark såvel som indvandring fra udlandet. Pr. april 2017 bor der næsten personer i Greve Kommune. Såvel erhvervs- som beskæftigelsesfrekvensen ligger i Greve Kommune ca. 5 procentpoint over det nationale og regionale niveau. 62,3% af de beskæftigede i Greve Kommune pendler hertil fra andre kommuner. Indpendlerne til Greve kommer primært fra nabokommunerne og fra hovedstadsområdet, mens de som pendler fra Greve ligeledes oftest har deres arbejdsplads i nabokommunerne og i hovedstadsområdet. De faglærte udgør den største gruppe af ind- og udpendlere fra Greve.

13 Vækstvilkår DEMOGRAFISKE NØGLETAL I GREVE (ULTIMO ) indbyggere pr. 1. april ,5% årige pr. 1. april ,1% årige pr. 1. april ,4% årige pr. 1. april 2017 Erhvervsfrekvens 79,6% Til rådighed for arbejdsmarkedet Udenfor arbejdsstyrken Beskæftigelsesfrekvens 77,2% Beskæftigede 710 Arbejdsløse Under uddannelse Øvrige uden for arbejdsstyrken Bor og arbejder i Greve Kommune Pendler til arbejde i andre kommuner Kilde: Danmarks Statistik, registerbaseret arbejdsstyrkestatistik og befolkningsstatistik

14 14 Vækstvilkår 2017 BEFOLKNINGS- UDVIKLING Fødselsoverskud Nettotilflyttede fra Danmark Nettoindvandrede fra udlandet Samlet udvikling Kilde: Danmarks Statistik, befolkningsstatistik Befolkningstallet i Greve Kommune har været stigende siden Stor nettotilflytning fra andre dele af Danmark samt indvandring har bidraget til denne befolkningsvækst, ligesom fødselsoverskuddet de seneste år samtidig har været positivt. Af de godt indbyggere i Greve Kommune ultimo er 60,1% i den primært erhvervsaktive alder (16-64 år). Med erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser på henholdsvis 79,6% og 77,2%, er andelen af borgere i den erhvervsaktive alder, som er til rådighed for arbejdsmarkedet og i beskæftigelse, større end både regions- og landsgennemsnittet. På landsplan er erhvervsfrekvensen 74,9% og beskæftigelsesfrekvensen 72,1%, mens frekvenserne for Region Sjælland som helhed er henholdsvis 74,6% og 71,9%. Den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget borger i Greve Kommune var i på kr., hvilket er en del højere end landsgennemsnittet på kr. Fra 2011 til steg den samlede erhvervsindkomst i Greve Kommune med 7,9%. Det skyldes primært en øget gennemsnitlig erhvervsindkomst med en stigning på 5,8% samt en stigning i antallet af borgere med erhvervsindkomst på 2,1%. 9,9% 7,9% 7,6% SAMLET ERHVERVSINDKOMST VÆKST Greve Region Sjælland Hele landet Udvikling i gennemsnitlig erhvervsindkomst Udvikling i antal personer med erhvervsindkomst Kilde: Danmarks Statistik, indkomststatistikken

15 Vækstvilkår ,7% 25,2% 31,1% 48,6% 52,6% 44,7% 71,3% 74,8% 68,9% 51,4% 47,4% 55,3% Industri Bygge og anlæg Handel og transport Erhvervsservice Øvrige private brancher Offentlige brancher BESKÆFTIGEDE FORDELT PÅ BRANCHER OG PENDLING Indpendling Bor og arbejder i kommunen Kilde: estatistik og Danmarks Statistik, registerbaseret arbejdsstyrkestatistik Blandt de ca personer, som har deres arbejdsplads i Greve Kommune, pendler næsten to tredjedele (62,3%) til arbejde fra andre kommuner. Højest er andelen af pendlere inden for bygge og anlæg, mens der også er relativt mange indpendlere blandt de beskæftigede i Greves industrivirksomheder og inden for handel og transport. Jo højere uddannelsesniveau, desto større andel pendler til arbejde. Sådan er forholdet på landsplan, og dette typiske billede gør sig også gældende for de personer, der bor eller arbejder i Greve Kommune. Den største gruppe af såvel ind- og udpendlere til og fra Greve Kommune er dog de faglærte. Det er især industri- samt bygge- og anlægsvirksomhederne, der efterspørger mange faglærte og som tiltrækker disse pendlere fra andre kommuner. 4,4% 5,2% 3,6% 19,7% 24,1% 30,5% 36,0% 39,9% 38,5% 32,2% 39,8% 26,1% BESKÆFTIGEDE FORDELT PÅ PENDLING OG UDDANNELSE Bor og arbejder i kommunen Indpendling Udpendling Ufaglært Faglært Videregående uddannelse Uoplyst Kilde: estatistik og Danmarks Statistik, registerbaseret arbejdsstyrkestatistik

16 16 Vækstvilkår 2017 IND- OG UDPENDLING Greve Kommune Skåne+Bornholm Vestdanmark Indpendling til Greve Kommune Udpendling fra Greve Kommune Kilde: Danmarks Statistik, registerbaseret arbejdsstyrkestatistik

17 Vækstvilkår % 6% 10% 9% 29% 16% 28% 20% 34% Bosat i Greve Kommune 46% Arbejder i Greve Kommune AFSTAND TIL ARBEJDSPLADS Indtil 10 km km km km Over 50 km Kilde: Danmarks Statistik, registerbaseret arbejdsstyrkestatistik Pendlingen på Sjælland går i høj grad fra vest mod øst. Fra kommunerne i Region Sjælland og ind mod hovedstadsområdet. Fra Greve Kommune er der således også stor nettoudpendling til hovedstadsområdet, mens der er en positiv nettoindpendling fra kommunerne syd for Greve, især fra Sydsjælland, samt kommunerne vestpå i Vestsjælland (inkl. Lejre). Udover nabokommunerne er de største arbejdsstedsområder for pendlere fra Greve Køge, Københavns vestlige omegn og selve byen København. At Storkøbenhavn er destination for mange af pendlerne fra Greve understreges af, at omkring 66% af de beskæftigede med bopæl i Greve Kommune har mere end 10 km til deres arbejdsplads. Blandt dem, som arbejder i Greve Kommune, er det 54%, som har mere end 10 km til arbejde.

18 18 Vækstvilkår 2017 Antallet af arbejdspladser opgjort pr. borger i den primært erhvervsaktive alder siger noget om, i hvor høj grad en kommune er en bosætningskommune eller en kommune med meget erhverv. På Sjælland er det især nogle af omegnskommunerne omkring København, som har rigtig mange arbejdspladser, og hvortil der pendler mange arbejdstagere fra den øvrige del af Greater Copenhagen. Det er samtidig også i relativ nærhed til de store arbejdsmarkeder i Storkøbenhavn og Sydvestskåne, at vi finder mere typiske bosætningskommuner, hvor antallet af arbejdspladser pr årige er lavere end 50. Længere væk fra de største byer er pendlingen mindre og den medfølgende dynamik mellem erhvervs- og bosætningskommuner ligeså. ANTAL ARBEJDSPLADSER PR ÅRIGE Færre end Flere end 90

19 Vækstvilkår Kilde: Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån I Greve Kommune er der ca. 60 arbejdspladser pr årige borgere i kommunen, og Greve placerer sig således lige efter Guldborgsund, Holbæk og Næstved som en af de kommuner i Region Sjælland, hvor denne andel er relativ høj. På landsplan er der ca. 77 arbejdspladser pr årige.

20 20 Vækstvilkår 2017 IVÆRKSÆTTERI OG VIRKSOMHEDSDYNAMIK I 2014 blev der etableret 190 nye virksomhederi Greve, i 185 og beregninger viser, at der i 2016 blev etableret 191 nye virksomheder. Der etableres især mange nye virksomheder inden for brancherne erhvervsservice mv., bygge og anlæg samt handel. Det er også iværksætterne i disse brancher, der står for hovedparten af beskæftigelsen i de nye virksomheder. I 2016 blev der etableret 9 flere virksomheder, end der blev lukket virksomheder. Virksomheder etableret i perioden står for af de i alt private job i Greve. Det svarer til, at de sidste 10 års iværksætteri har skabt 16,0% af de eksisterende private job.

21 Vækstvilkår NØGLETAL IVÆRKSÆTTERÅRGANGEN ,3% nye virksomheder blev etableret i Greve Kommune i 2014 og opnåede reel aktivitet. Dette svarer til en etableringsrate på 94,7% er overlevelsesraten efter ét års eksistens. 180 af virksomhederne havde således reel aktivitet i og var aktive ved årets udgang. 75,8% er overlevelsesraten efter to års eksistens. 144 af virksomhederne havde således reel aktivitet i 2016 og var aktive ved årets udgang. 265 job havde disse 180 virksomheder tilsammen skabt ultimo. Dette svarer til 1,5 job pr. fortsat aktiv virksomhed. Kilde: estatistik og Danmarks Statistik, iværksætterdatabasen * ANTAL NYE VIRKSOMHEDER, INDEKS 2011=100 Greve Region Sjælland Hele landet * Estimeret data. Baseret på rensede kørsler fra Det Centrale Virksomhedsregister Kilde: estatistik og Danmarks Statistik, iværksætterdatabasen I 2014 blev der etableret 190 nye virksomheder i Greve Kommune. De nye virksomheder understøtter den eksisterende erhvervsstruktur (se side 7). 87 af dem er erhvervsservicevirksomheder (bl.a. rengøring, videnservice og IT), 30 er bygge- og anlægsvirksomheder og 28 er handelsvirksomheder. Reelt aktive virksomheder Der er ofte stor forskel mellem antallet af nyregistrerede virksomheder i CVR og antallet af virksomheder med reel aktivitet. Reelt aktive virksomheder defineres som virksomheder, der har udbetalt løn svarende til mindst et halvt årsværk eller opnået en omsætning, der kan oppebære en tilsvarende indtjening. I etableringsåret er barren det halve altså økonomisk aktivitet svarende til et kvart årsværk.

22 22 Vækstvilkår ,2% 7,3% 7,7% 8,7% 6,5% 6,0% GENNEMSNITLIG ETABLERINGS- OG EXITRATE Etableringsrate Exitrate Greve Region Sjælland Hele landet Kilde: estatistik og Danmarks Statistik, iværksætterdatabasen I blev der etableret 185 nye virksomheder, og beregninger viser, at der i 2016 blev etableret 191 nye virksomheder i Greve. Dermed er iværksætteriet i Greve Kommune ved at lægge finanskrisen bag sig. Den positive udvikling er drevet af bedre afsætningsmuligheder som følge af den pæne konjunktur udvikling i landet som helhed og øget mulighed for at etablere nye virksomheder med begrænset egenkapital i form af iværksætterselskaber. De mange nye virksomheder afspejles i en gennemsnitlig etableringsrate, som er højere end regionsog landsgennemsnittet. Også exitraten i Greve er højere end regions- og landsgennemsnittet. Høje etablerings- og exitrater betragtes normalt som udtryk for en sund virksomhedsdynamik, der sikrer, at produktionsressourcerne (arbejdskraft og kapital) løbende flytter fra lavproduktive til højproduktive virksomheder. Specielt i disse år, hvor manglen på kvalificeret arbejdskraft øges, er det vigtigt at være opmærksom på, at de lavproduktive virksomheder ikke optager ressourcer på bekostning af højproduktive virksomheder med større vækstpotentiale. Det seneste år er der kommet 9 flere virksomheder til i Greve Kommune, end der er lukket virksomheder ned VIRKSOMHEDS- BALANCE * Nye virksomheder Lukkede virksomheder Nettotilgang * Estimeret data. Baseret på rensede kørsler fra Det Centrale Virksomhedsregister Kilde: estatistik og Danmarks Statistik, iværksætterdatabasen

23 Vækstvilkår DE SENESTE 10 ÅRS IVÆRKSÆTTERI Industri Bygge og anlæg 216 Handel Transport Hotel og rest Erhvervs - service mv. Øvrige brancher JOBSKABELSEN AF 10 ÅRS IVÆRKSÆTTERI SOM ANDEL AF SAMLET BESKÆFTIGELSE I DE PRIVATE BRANCHER Job skabt af iværksætterårgangene Resterende job inden for branchen Kilde: estatistik og Danmarks Statistik, iværksætterdatabasen og registerbaseret arbejdsstyrkestatistik I et samfundsøkonomisk perspektiv er det afgørende, at øget aktivitet i erhvervslivet omsættes til job- og værdiskabelse. I Greve Kommune stod virksomheder etableret i perioden for af de i alt private job (se side 5). Det svarer til, at de sidste 10 års iværksætteri har skabt 16,0% af de eksisterende private job. Især inden for hotel- og restaurationsbranchen står iværksætterne for en stor andel af beskæftigelsen. Også erhvervsserviceiværksætterne står for en pæn andel af jobbene i branchen. De store iværksætterbrancher, erhvervsservice mv., bygge og anlæg samt handel står ikke overraskende for hovedparten af iværksætternes jobskabelse. I gav de seneste 10 års iværksætteri anledning til 705 job inden for erhvervsservice, 532 job inden for handel og 317 job inden for bygge og anlæg. Disse job inkluderer iværksætternes beskæftigelse i egen virksomhed. 3,7% 14,2% 23,9% 7,1% 9,7% 31,7% 9,7% Industri (82 pers.) Bygge og anlæg (317 pers.) Handel (532 pers.) Transport (157 pers.) Hotel og restauration (216 pers.) Erhvervsservice mv. (705 pers.) Øvrige brancher (217 pers.) JOB SKABT AF 10 ÅRS IVÆRKSÆTTERI FORDELT PÅ BRANCHER Kilde: estatistik og Danmarks Statistik, iværksætterdatabasen og registerbaseret arbejdsstyrkestatistik

24 24 Vækstvilkår 2017 FOKUSBRANCHE: TRANSPORT Der er 170 transportvirksomheder registreret i Greve Kommune. Transportbranchens andel af den samlede private beskæftigelse i Greve Kommune er den højeste i Region Sjælland og klart over landsgennemsnittet. Beskæftigelsen ligger primært inden for lagervirksomhed og andre hjælpe ydelser (32%), skarpt forfulgt af beskæftigelsen inden for tog, bus og taxi (31%)

25 Vækstvilkår NØGLETAL TRANSPORT Antal virksomheder (2014) 170 7,8% af virksomhederne i Greve Kommune ligger således inden for transportbranchen. Værdiskabelse () 819 Beskæftigelse () mio.kr personer Kilde: Sam-K/Line, estatistik og Danmarks Statistik, regnskabstatistik og registerbaseret arbejdsstyrkestatistik VÆRDISKABELSE I TRANSPORTBRANCHEN INDEKS 2011=100 Greve Region Sjælland Hele landet Kilde: Sam-K/Line Antallet af transportvirksomheder i Greve Kommune toppede i årene op til finanskrisen, hvor der var over 200 transportvirksomheder. Efter finanskrisen er antallet af transportvirksomheder faldet til 170 i ,8% af virksomhederne i Greve Kommune i 2014 ligger således inden for transportbranchen. Fra 2013 til 2014 var antallet dog stort set uændret. De største virksomheder inden for transportbranchen er Handicap-Befordring og Leman. Når den økonomiske aktivitet på enheder i transportbranchen i Greve Kommune indregnes, er transportbranchens samlede værdiskabelse 819 mio.kr. i. Denne værdi skabes af personer. Transportbranchens værdiskabelse steg med 7% fra 2014 til. Den økonomiske aktivitet i transportbranchen i Greve Kommune har ligget på et stabilt, højt niveau siden 2011, og trods det, at der er færre transportvirksomheder registreret i Greve Kommune i dag end før finanskrisen, så er transportbranchens værdiskabelse ca. 40% højere. Udviklingen afspejler en tendens til, at transport- og logistikaktivitet på Sjælland i stigende grad koncentreres ved erhvervsområderne langs Køge Bugt Motorvejen.

26 26 Vækstvilkår LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN I TRANSPORT- BRANCHEN INDEKS 2011= Greve Region Sjælland Hele landet Kilde: Danmarks Statistik, lønmodtagerstatistik Fremgangen i værdiskabelsen i Greve Kommune afspejles ligeledes i lønmodtagerbeskæftigelsen i transportbranchen, hvor der har været en meget positiv udvikling i perioden siden Transportvirksomhedernes beskæftigelse i Greve Kommune er blevet forøget med mere end 50%. Det svarer til 452 nye fuldtidslønmodtagerjob på fem år. Der har også været fremgang i transportbranchens beskæftigelse i Region Sjælland siden % af den samlede beskæftigelse inden for transportbranchen ligger inden for området lagervirksomhed og andre hjælpeydelser. Bus, tog og taxi står for 31% af beskæftigelsen i transportbranchen, mens fragtvognmænd og rørtransport udgør 29%. TRANSPORT- BESKÆFTIGELSEN FORDELT PÅ UNDER- BRANCHER 32,3% 30,6% 29,2% 7,9% Lagervirksomhed og andre hjælpeydelser (519 pers.) Tog, bus og taxi (492 pers.) Fragtvognmænd og rørtransport (469 pers.) Post og kurertjenester (127 pers.) Kilde: Danmarks Statistik, registerbaseret arbejdsstyrkestatistik

27 27 Med 12% af den samlede private beskæftigelse, er beskæftigelsen inden for transportbranchen i Greve den højeste i Region Sjælland. Regionsgennemsnittet ligger på 7% og landsgennemsnittet ligger på 6%. TRANSPORTENS ANDEL AF DEN SAMLEDE BESKÆFTIGELSE INDEN FOR DE PRIVATE BRANCHER Under 3% 3% til 5% 5% til 7% 7% til 9% Over 9% Kilde: Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån

28 28 Vækstvilkår 2017 EKSPORT Der er omkring 300 eksportvirksomheder i Greve Kommune, hvilket der har været siden Virksomhederne i Greve Kommune eksporterede i for 3,3 mia.kr. svarende til 17,5% af den samlede produktionsværdi. Eksportværdien er steget med 18% siden 2011.

29 Vækstvilkår NØGLETAL EKSPORT virksomheder med hovedsæde i Greve Kommune 299 med eksport uden eksport Eksportværdi mio.kr. Kilde: Sam-K/Line, estatistik og Danmarks Statistik, den generelle firmastatistik ANTAL VIRKSOMHEDER MED EKSPORT INDEKS 2011=100 Greve Region Sjælland Hele landet Kilde: estatistik og Danmarks Statistik, den generelle firmastatistik Af de virksomheder, som i var registreret i Greve Kommune, havde 299 af dem eksport til udlandet. Det svarer til 12,6%. De øvrige virksomheder afsatte deres produktion på hjemmemarkedet. Også i 2013 og 2014 havde omkring 300 virksomheder eksport til udlandet. Det er nogenlunde det samme antal som i tiden før og under finanskrisen. Både før og under finanskrisen lå antallet på eksportvirksomheder. Betragtes udviklingen i antallet af eksporterende virksomheder, har den været en smule mindre i Greve end i resten af regionen og landet indtil, hvor der skete et ryk i regionen og hele landet, mens der skete et lille fald i Greve. Antallet af eksportvirksomheder, som har eksporteret for minimum kr., er lavere end det ovenstående tal, og var i 223 virksomheder. Det betyder, at 74,6% af de eksporterende virksomheder i Greve Kommune eksporterer for over kr.

30 30 Vækstvilkår ,0% 24,9% 17,5% EKSPORTENS ANDEL AF PRODUKTIONS- VÆRDIEN Greve Region Sjælland Hele landet Kilde: Sam-K/Line Den samlede eksportværdi fra produktionsenheder i Greve Kommune var i 3,3 mia.kr. I Greve Kommune udgør eksportværdien en langt lavere andel af produktionsværdien end i resten af regionen og landet. Lidt over en sjettedel af det, der produceres på produktionsenhederne i kommunen, sælges til udlandet. Det skyldes erhvervsstrukturen i Greve med stor aktivitet inden for detailhandel og erhvervsservice og mindre fremstillingsaktivitet. Eksportværdien i Greve Kommune er steget støt hvert år siden 2011, så den i dag er 18% højere end i Stigningen skyldes primært stigende priser og i mindre grad øget mængdemæssig eksport EKSPORTVÆRDI INDEKS 2011= Greve Region Sjælland Hele landet Kilde: Sam-K/Line Eksportværdien er opgjort på arbejdssteder vha. den regionale model, Sam-K/Line. Her er eksporten fra en enkelt kommune beregnet ved at summere over eksporten af knap detaljerede produkter, hvor eksporten af hvert enkelt produkt er beregnet som eksportkvoten for landet som helhed multipliceret med produktionen af dette produkt i kommunen. For nogle kommuner er der stor forskel på denne opgørelse og opgørelse af eksporten på hovedsæder. Således også i Greve, hvor eksporten fra virksomheder med hovedsæde i kommunen var mio. kr. i 2014.

31 Vækstvilkår Vækstvilkår 2016 GREVE Lokal erhvervsstruktur og vilkår for vækst Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland

32