Vandrensning med aquaporiner
|
|
- Julius Kristoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vandrensning med aquaporiner Af Claus Hélix Nielsen, DTU Fysik, Danmarks Tekniske Universitet og AQUAporin A/S. Vandrensning og specielt fremstillingen af ultrarent vand er et hastigt voksende område af forskningen indenfor miljøvenlig og bæredygtig udvikling. Den kombinerede effekt af svindende drikkevandsressourcer og et stærkt stigende behov for ultrarent vand til fremstilling af nanoteknologiske produkter gør at vi står overfor store teknologiske udfordringer i produktionen af rent vand på en så effektiv og energibesparende måde som muligt. Imidlertid har naturen selv et elegant bud på hvordan vand renses effektivt. Her belyses hvordan vi kan lade os inspirere af naturens vandrensning til at udvikle en ny og mere effektiv vandrensningsteknologi. Indledning Alt vi kender til i hverdagen er på en eller anden måde relateret til vand og vands forunderlige egenskaber. Thales fra Milet, en græsk naturfilosof fra det 7. århundrede før vor tidsregning, gik ganske vist for vidt da han hævdede at urstoffet er vand, men med ham begyndte diskussionen af hvad naturen er, og han brød således med den forudgående mytiske forståelse af naturen. Den diskussion Thales begyndte, er fortsat i et tæt parløb med praktiske anvendelser, et parløb som ofte har resulteret i teknologiske landvindinger. Den naturvidenskabelige historie er rig på tilfælde hvor grundvidenskab og teknologi har beriget hinanden, og det er da også det udgangspunkt som kendetegner det på én gang grundvidenskabelige og teknologiske arbejde med naturens egne vandrensningsproteiner aquaporiner som denne artikel beskriver. konflikter, og mere end 2 millioner mennesker dør årligt på grund af forurenet vand eller tørke. Selvom vi i Danmark er beriget med drikkevandsressourcer i verdensklasse, øges til stadighed behovet for vandrensning i forbindelse med fremstilling af industrielt vand og drikkevand. Specielt behovet for ultrarent vand er stærkt stigende da eksempelvis halvlederindustrien er storforbruger af ultrarent vand. Det er ikke ualmindeligt for en asiatisk producent af halvledere at producere og anvende mere end 10 milloner liter ultrarent vand per døgn [1] ca. svarende til en promille af verdens samlede drikkevandsbehov! Produktion af ultrarent vand foregår i dag traditionelt ved en kombination af ionbytning og membranseparation. En ionbytter er et stof, der er i stand til at tiltrække og binde opløste ioner i vand og væsker. Ionbyttere findes i naturen i form af f.eks. kitosan, Ifølge FNs udviklingsprograms industri og der er en deacetyleret polymer af polysaccharidet kitin miljøcenter (UNEP-IE) findes der på Jorden omkring og derfor har frie aminogrupper (kitin udgør hovedbestanddelen af f.eks. insekter og skaldyrs exoskeletter), 1460 Teratons (1 Teraton = ton) vand mest i form af oceaner og søer som dækker 71 % af planetens men teknisk anvender man ionbyttere som er tilknyttet overflade. Kun 1,6 % findes i vandholdige jordlag og små polystyrenkugler. kun 0,001 % i atmosfæren som vanddamp. Denne Ionbyttere kan klassificeres som enten kationbyttere fordeling afspejler hvor lidt vand der umiddelbart eller anionbyttere. Kationbyttere har en negativ ladning er til rådighed som drikkevand og forsyningsvand og er karakteriseret ved at indeholde et stort antal til industrielle formål. Et voksent menneske har et syregrupper, der binder de positive ioner (kationer), væskeindtag svarende til 2-3 liter per døgn. På grund af overbefolkning og forurening mindskes til stadighed typisk Ca 2+, Mg 2+ samt forskellige valenstrin af Fe, Zn og Cr. Anionbyttere har en positiv ladning (typisk mængden af rent vand. Vand er dermed en strategisk ammoniumioner), der optager anionerne som Cl, NO 3 ressource som spiller en stigende rolle i politiske og SO 2 4. Kvalitetsparameter Enhed Typisk drikkevand Typisk ultrarent vand i dag Resistivitet M cm 0, ph 8 6 Organisk kulstof ppb < 10 Ammonium ppb 300 < 1 Calcium ppb < 1 Magnesium ppb < 1 Kalium ppb < 1 Silikat ppb < 10 Natrium ppb < 1 Klorid ppb < 1 Fluorid ppb 740 < 1 Sulfat ppb < 1 Tabel 1. Tabellen viser en række vigtige kvalitetsparametre i forbindelse med vandrensning. Forkortelsen ppb angiver antal enheder per milliard molekyler (parts per billion) [2]. Ultrarent vand (ph=7) absorberer let atmosfærisk CO 2, som derved danner kulsyre. Kulsyren dissocierer til bicarbonat og videre til carbonat hvilket resulterer i en ph på ca. 6 i praksis. KVANT, juli
2 Ionbytning og separation udnyttes i den såkaldte elektro-deioniseringsproces til fremstilling af ultrarent vand [3]. En af måderne hvorpå dette kan foregå er ved at vandet som skal filtreres passerer et kammer med en blandning af kation og anion-byttere som på den ene side er afgrænset af en membran som kun er gennemtrængelig for kationer og på den anden side afgrænset at en membran som kun er gennemtrængelig for anioner. Fuldt ioniserede atomer/molekyler opfanges så i ionbytter blandingen, men da man samtidigt har påtrykt et kraftigt elektrisk felt på tværs over vandstrømmen med to elektrodeplader trækkes de fuldt ioniserede atomer/molekyler ud af ionbytterne gennem de respektive ionselektive membraner hen mod modsat ladede elektrodeplader og dermed væk fra vandstrømmen. Følger vi vandstrømmen vil vi altså opleve at koncentrationen af stærke ioner blivere lavere og vandets ledningsevne falder. Det stærke elektriske felt splitter vandet på overfladen af ionbytterne i H 3 O + - og OH -ioner. Disse kan så regenere ionbytterne så de nu kan ionisere neutrale molekyler så som CO 2 (hvor CO 2 + OH HCO 3 ) og svagt ioniserede molekyler. Disse transporteres så væk fra vandstrømmen ligesom de fuldt ioniserede atomer/molekyler. Naturens vandfiltre aquaporiner Elektro-deionisering er ganske effektiv, men også ret energiforbrugende p.g.a. det nødvendige stærke elektriske felt og kræver tilstedeværelsen af komplicerede ionbytter-materialer. Men naturen har selv udviklet en yderst elegant metode til fremstilling af ultrarent vand. Faktisk er den livsvigtig for alle kendte organismer, hvilket vores nyrer demonstrerer hele tiden. De filtrerer nemlig ca. 180 liter vand i døgnet, men udskiller kun ca. 2 liter urin. Så der er en stor recirkulation af vand større end hvad ionkanaler (hvorigennem vand transporteres sammen med ioner) og passiv transport gennem cellemembranen kan forklare. Forklaringen på den gåde kom med opdagelsen af vandkanaler aquaporiner altså kanaler som lader vand og kun vand passere. Evnen til at filtrere store mængder vand leder naturligt til spørgsmålet om hvorvidt proteinet kan benyttes i en teknologisk sammenhæng hvor man udnytter vandkanaler i et filter til vandrensning. Men hvad er egentlig baggrunden for vandkanalernes virkemåde? Identifikationen af aquaporiner var et meget tæt kapløb mellem flere forskere, som resulterede i at den amerikanske læge Peter Agre i 2003 fik Nobelprisen for opdagelsen. Agre studerede i 1980 erne hæmatologiske problemer altså sygdomme relateret til blodet. Han var i gang med at finde Rhesusantigener og stødte gang på gang ind i et ukendt protein, som intet havde med Rhesus-antigener at gøre. Men han fandt det alligvel så interessant, at hans forskningsgruppe gik videre og påviste at proteinet optræder i store mængder i røde blodceller, op til proteiner per celle. Det svarer lidt til at køre en tur i Europa og så pludselig finde en by med indbyggere som ikke er på kortet! Det gav Agre yderligere blod på tanden så at sige, og Agres gamle kliniske vejleder fortalte ham at røde blodceller har en ekstrem høj gennemtrængelighed for vand højere end hvad simpel diffusion gennem en proteinfri membran kan forklare. Det førte til Agres idé, at det ukendte protein kunne være et protein som transporterede vand. Herefter var opgaven at bestemme den DNA sekvens som koder for proteinet. Har man nemlig den, kan man sætte en celle til at lave udtrykke proteinet på en kontrolleret måde og så studere det. Agre fandt sekvensen og udtrykte proteinet i frøæg et hyppigt anvendt modelsystem til den slags forsøg. Og nu var der videnskabelig gevinst. Agre anbragte frøæg med proteinet i vand og iagttog at æggene efter kort tid eksploderede! De sugede vand og svulmede hvorefter de sprang som popkorn, mens ubehandlede frøæg ikke ændrede sig [4]. Ovenikøbet kunne eksplosionerne forhindres ved at tilsætte kviksølvforbindelser noget som ikke ville have en effekt, hvis der bare var tale om passiv transport gennem den rene membran. Ydermere viste det sig at proteinet gav de samme spektakulære effekter, når det var indsat i kunstigt lavede membraner. Dette udelukkede, at det var andre mekanismer i frøægget som gav effekten. Måske mest betydningsfuld var opdagelsen, at når man havde forskellig surhedsgrad inden for og udenfor cellemembranen blev denne forskel opretholdt selvom der transporteredes store mængder vand. Proteinet var med andre ord en selektiv vandkanal, og er siden blevet døbt aquaporin-1 (AQP- 1). Som et-tallet antyder, er der siden kommet adskilligt flere aquaporiner til. Hos pattedyr kendes foreløbigt 13 aquaporiner, mens man i en plante som gåsemad til dato har identificeret ikke mindre end 35 slags aquaporiner [5]. Proton-eksklusion Den omstændighed at vandkanaler ikke ændrer cellens indre surhedsgrad betyder at vandkanaler ikke transporterer protoner. En proton er et brintatom uden sin elektron (noteres H + og kan for så vidt kaldes en brintion), men hvad har det med vand at gøre? Som vi så tidligere vil et stærkt elektrisk felt splitte vand i ioner. Uden det elektriske felt er langt de fleste vandmolekyler tilstede i form af H 2 O, men ganske få er til stede som enten OH eller H 3 O + -ioner man kan tænke på det som to H 2 O-molekyler hvor ét af dem har givet en proton (H + ) til det andet. Denne omstændighed er reflekteret i ultrarent vands høje resistivitet (se tabellen). En definition på en syre er noget som kan afgive en proton og en base er noget der kan modtage en proton. På den måde er vand på én gang en meget svag syre og en meget svag base. Protoner i vand optræder aldrig isoleret men altid sammen med ét eller flere vandmolekyler dvs. som H 3 O + og sandsynligvis også sammen med to (som H 5 O + 2 ) eller fire (som H 9 O + 4 ) vandmolekyler. I et surt vandigt miljø er der overskud af H 3 O + -ioner. Det som aquaporinkanalen er i stand til, er at lade H 2 O passere men ikke H 3 O +. For at se hvordan det kan lade sig gøre, må vi kigge nærmere på strukturen af aquaporin. Som nævnt kunne kanalerne blokeres af kviksølvforbindelser. Kviksølvforbindelser reagerer 28 Vandrensning med aquaporiner
3 gerne med en bestemt slags aminosyre cystein. Ved at bruge molekylærbiologiske teknikker kunne Agre og kolleger ændre på kanalernes cysteiner, og derved få indirekte information om kanalens form ved at se hvordan ændringerne påvirkede følsomheden overfor kviksølvforbindelserne. De fandt at kanalen er opbygget af fire enheder (en tetramer), hvor hver af de fire enheder i aquaporinkanalen har sin egen timeglasformede pore. Så vandmolekylerne passerede tilsyneladende gennem proteinet i gåsegang gennem de snævre porer, lidt som projektiler gennem et firløbet gevær. Det blev bekræftet da man i år 2000 fik de første krystalstrukturer som man kunne lave røntgenbilleder af [6]. Man kunne f.eks. se, at der var cystein i den del af proteinet som vender ind imod den centrale pore, og således forstå at kviksølvforbindelserne kunne blokere kanalen. Med røntgen-krystalbilledet havde man en komplet tredimensional struktur som man kunne lave computersimuleringer med (se figur 1). Den udfordring tog forskellige supercomputergrupper ledet af Klaus Schulten, Helmut Grobmuller og Bert de Groot op, og nu begyndte man at forstå aquaporins evne til at si H 3 O + fra. Figur 1. En spinat-aquaporin tetramer i en bimolekylær lipidmembran bestående af palmitoyl-oleoyl-fosfatidylkolin molekyler omgivet af vand (små blå symboler) på hver side. A: set i tværsnit, B: set fra toppen. Tetramerens fire identiske enheder (grøn, rød blå og sort) er hver repræsenteret ved amionosyresekvensens rygrad som fremhæver den spirale struktur af de transmembranspændende dele. Lipidmolekylerne (orange) arrangerer sig således at de vandskyende (hydrofobe) fedtkæder er skærmet fra de vandige faser og de vandelskende (hydrofile) hovedgrupper med fosfatgruppen (orange kugler). Bemærk at repræsentationerne ikke viser alle atomer og at hele strukturen derfor er mere tæt end det umiddelbart fremgår. Figur 1A og 1B (samt figur 3) er venligst stillet til rådighed af Dr. Himanshu Khandelia, Syddansk Universitet. Før vi med computerens hjælp begiver os ind i kanalen, må vi først se lidt på hvordan man generelt tænker sig at protoner bevæger sig gennem vand. Vandmolekyler er elektrisk neutrale men polære da elektronskyen er forskudt fra de to hydrogenatomer mod oxygen atomet. Herved får vand en positiv side og en negativ side. Positive ioner vil derfor umiddelbart omgive sig med en vandkappe hvor vandmolekylernes negative sider vender ind mod den positive ladning. Man kunne tro at da H 3 O + -ionen med sin vandkappe, kun er en anelse mindre end K + med sin vandkappe, vil den bevæge sig omtrent lige så hurtigt som K + hvis man påtrykker et elektrisk felt da de jo har samme ladning. Men det viser sig at H 3 O + tilsyneladende bevæger sig langt hurtigere end K + ioner. Det er uforklarligt ud fra standardteorier om væskestrømninger. I et forsøg på en forklaring genopdagede forskere omkring 1900 en godt 100 år ældre afhandling fra I den foreslog den tyskfødte baltiske forsker Christian J. Theodor von Grotthuss, at vand er opdelt i en positiv brint-del og en negative ilt-del (henholdsvis benævnt h og o) som kan skilles ad med elektricitet. Han byggede sin teori på det man ser, når man stikker to elektroder ned i vand og påtrykker en spænding. Ved den positive elektrode bobler ilt frem mens der ved den negative elektrode bobler brint frem. Grotthuss havde næsten ret fem år senere bestemte en italiensk kemiker med det imponerende navn grev Lorenzo Romano Amedeo Carlo Avogadro di Quaregna e Cerreto (blandt kemikere kendt som Avogadro) vands sammensætning som H 2 O. Grotthuss lavede også forsøg med forskellige saltopløsninger og beskrev de grenlignede mønstre der voksede frem i saltopløsningen mellem elektroderne, når han påtrykte en spænding. Grotthuss fik så den idé at vands o og h dele hopper fra molekyle til molekyle således at når et vandmolekyle (o h i Grotthuss formalismen) fraspalter sin o ved den positive elektrode hopper h-delen over på en anden nyankommen o, hvis h så finder en ny o og så fremdeles. Noget tilsvarende skulle ske for h med modsat retning ved den negative elektrode [7]. Grotthuss idéer blev fra omkring år 1900 og frem udbygget til en Grotthuss-mekanisme, som skulle forklare H + transport. I den udbyggede version blev H + transport forklaret som H + hop fra H 2 O til H 2 O- molekyle (se figur 2, øverste række). De neutrale H 2 O molekyler er bundet sammen af svage bindinger mellem de negative iltatomer og de positive brintatomer. Protonen starter med at knytte sig til det første vand- KVANT, juli
4 molekyle (pil 1). Dette resulterer i at en anden proton fra det første H 2 O-molekyle hopper til det næste H 2 O i rækken (pil 2) og så fremdeles. Når dette er sket gennem hele kæden er resultatet en fri proton for enden af kæden (pil 3). Hoppene resulterer i en ny kædekonfiguration svarende til at H 2 O-molekylerne alle er blevet drejet (sammenlign H 2 O-molekylerne i øverste og nederste række). Hoppemekanismen kræver således, at alle vandmolekylerne danner en kæde bundet sammen af de svage bindinger med alle vandmolekylerne orienteret på samme måde, og efter hoppene er alle vandmolekylerne effektivt blevet reorienterede. Figur 2. Grotthuss mekanismen for protontransport i en vandkæde. Mekanismen involverer både bindinger mellem vandmolekyler og reorientering. Protonen hopper langs de svage brintbindinger (blå linier) ved at bryde og danne de stærkere bindinger (sorte linier), som holder de enkelte vandmolekyler sammen. Figur 3. Skematisk snit gennem en af de fire identiske porer, som tilsammen udgør aquaporin tetrameren i membranen. To dele af proteinet (hvor de spirale dele er vist som gule cylindre) ender hver med animosyresekvensen alanin-prolin-asparagin. De to asparaginer, vist i blå stregrepræsentation, reorienterer vandmolekylerne forbigående i poren. Herved brydes kæden af de svage bindinger mellem vandmolekylerne, som er nødvendig for Grotthuss mekanismen (se figur 2). Tilsammen giver arrangementet en stor vandtransport uden transport af protoner. Men hvad med aquaporins evne til at si H 3 O + fra? Det som super-computer grupperne så i deres simuleringer var hvordan kanalen bryder kæden af vandmolekyler. Proton-eksklusion sker tilsyneladende ved tre mekanismer. Den ene mekanisme bygger på, at i porens snævreste del er der kun plads til ét vandmolekyle. Den anden mekanisme bygger på, at der hvor poren er snævrest, sidder den positivt ladede aminosyre arginin og den delvist positivt ladede aminosyre histidin. De positive ladninger frastøder H 3 O +. Den tredie mekanisme bygger på at der lidt længere inde i poren sidder to asparagin aminosyrer (se figur 3). De fanger H 2 O-molekylerne, og danner begge samtidigt svage bindinger til H 2 O-molekylerne, hvilket betyder at H 2 O en kort overgang reorienteres mellem de to aminosyrer på sin vej gennem kanalen og samtidigt forhindres de i at lave de bindinger med hinanden som er nødvendige for Grotthuss-transporten. Ydermere er mekanismen så fint justeret at hver pore kan lade en milliard vandmolekyler passere per sekund [8]! Fra natur til teknologi Opbygningen og funktionen af aquaporin løser det samme problem som elektrode-deioniseringsprocessen gør, men med den forskel at alle processer er samlet i ét og samme protein. Det leder så til muligheden for i alt fald i teorien at fremstille ultrarent vand ved at filtrere en vandig opløsning gennem et filter opbygget af aquaporin proteiner som de aktive elementer. Selv hvis det i praksis ikke helt lykkes at bringe alle ppb værdierne i tabellen helt ned på nul vil man kunne filtrere vand gennem en aquaporin-holdig membran væsentligt billigere end elektro-deioniseringsprocessen, da der jo ikke kræves et påtrykt elektrisk felt. Dog vil der kræves en trykforskel svarende til hvad man i dag benytter i såkaldt omvendt osmose membraner. Disse membraner bygger på den osmotiske trykforskel mellem væsker. Denne forskel fremkommer ved at en opløsning bringes i kontakt med det rene opløsningsmiddel ved hjælp af en semi-permeabel membran som kun lader opløsningsmidlet (her vand) passere. Opløsningens osmotiske tryk fremkommer således som det overtryk der skal lægges på opløsningen for at hindre transport af opløsningsmidlet. Omvendt osmose fremkommer ved at overtrykket øges udover opløsningens osmotiske tryk. Herved presses vandet konvektivt gennem membranen (mod den osmotiske gradient) og filtreres således. Det er eksempelvis princippet bag de fleste eksisterende anlæg til afsaltning af havvand, og benyttes også som et trin før elektro-deionisering. En fuldstændig perfekt ikke-gennemtrængelig membran med indbyggede aquaporin proteiner, vil principielt være en realisering af den idelle semi-permeable membran. Selvom membranen ikke udelukkende kan bestå af protein, men også må indeholde en matrix hvori proteinerne sidder, vil en sådan aquaporin-membran have en højere vandflux end eksisterende omvendt osmose membraner (ved det samme tryk) på grund af proteinets kombination af stor permeabilitet og selektivitet for vandmolekyler, og dermed kunne producere 30 Vandrensning med aquaporiner
5 ultrarent vand billigere end det kan gøres i dag. På DTU Fysik er vi en gruppe som arbejder på at forstå vekselvirkningen mellem proteiner og deres omgivende membraner. Den viden prøver vi at omsætte i AQUAporin A/S, et dansk clean-tech firma grundlagt i 2005, hvor vi arbejder med at fremstille biomimetiske membraner (dvs. efterligninger af naturens lipid-dobbeltlag) til vandrensning hvori aquaporiner er indlejrede. Figur 4 viser princippet i en sådan membrans opbygning. discipliner og teknikker - fra atomar kraftmikroskopi til blikkenslagerarbejde! Afslutningsvis kan det som fysikhistorisk kuriosum nævnes at vi i en forløber til det vi i dag kender som SIsystemet: Décret relatif aux poids et aux mesures af 7. april 1795, kan læse at definitionen på et gram faktisk bygger på rent vand: Gramme: le poids absolu d un volume d eau pure égal au cube de la centième partie du mètre, et à la température de la glace fondante. Selvom begrebet rent vand videnskabeligt set altså er mindst 200 år gammelt er forskning og udvikling inden for rent vand så levende som nogensinde. Litteratur Figur 4. Principskitse af opbygningen af en aquaporinfilter til vandrensning. Aquaporinerne (de hvide legemer) er indbygget i en biomimetisk membran (den gule film) som holdes på plads af et bæremateriale (grønt). Støttemateriale (gråt) omgiver og beskytter den biomimetiske membran. Aquaporinmolekylerne indeholder hydrofobe transmembrane segmenter så de kan spænde over membranen. Da den biomimetiske membran-matrix nødvendigvis må være tilpasset den hydrofobe længde af de transmembrane segmenter (se figur 1), vil tykkelsen af denne membran være af størrelsesordenen 3-5 nm. Dette er vigtigt da proteiners funktion faktisk kan kontrolleres af denne tilpasning [9]. Et andet designkrav ligger i selve anvendelsen. Hvis en aquaporin membran skal kunne konkurrere med eksisterende teknologier kræver det effektive filterarealer i størrelsesordenen kvadratmeter. En kvadratmeter stor membran med en tykkelse på få nanometer vil for det første være meget svær at lave helt perfekt, og selv hvis man kunne, ville en sådan membran ikke kunne modstå særligt store trykforskelle. Disse problemer kan man minimere, hvis man laver små afgrænsede membranarealer som er omgivet af et eller flere støttematerialer. Figur 4 viser hvodan man kan afgrænse den biomimetiske membranmatrix ved at omgive filter-arealerne med et bæremateriale. Denne konstruktion omgives så igen af støttematerialer som sikrer at konstruktionen kan holde til de trykforskelle som anvendelserne kræver. Udfordringen består således i at bygge bro fra vandkanalernes nanoverden til vores makroskopiske verden, og vi må i udviklingsarbejdet involvere mange videnskabelige [1] Chase, V., Distilled Wisdom on Ultrapure Water Recycling. R&D Magazine, Advantage Business Media, 1995(June 1995): p [2] degenova, J., Ultrapure water production. Department of Chemical and Environmental Engineering University of Arizona, 1999: p [3] Ganzi, G.C., et al., Electrodeionization: theory and practice of continous electrodeionization. Ultrapure Water, : p [4] Preston, G.M., et al., Appearance of water channels in Xenopus oocytes expressing red cell CHIP28 protein. Science, (5055): p [5] Gonen, T. and T. Walz, The structure of aquaporins. Q Rev Biophys, (4): p [6] Murata, K., et al., Structural determinants of water permeation through aquaporin-1. Nature, (6804): p [7] Cukierman, S., Et tu, Grotthuss! and other unfinished stories. Biochim Biophys Acta, (8): p [8] Tajkhorshid, E., et al., Control of the selectivity of the aquaporin water channel family by global orientational tuning. Science, (5567): p [9] Nielsen, C., M. Goulian, and O.S. Andersen, Energetics of Inclusion-Induced Bilayer Deformations. Biophys. J., : p Claus Hélix Nielsen er lektor i biofysik på DTU Fysik med speciale i proteiners vekselvirkning med lipidmembraner, samt forskningschef i AQUAporin A/S ( og teknisk medkoordinator på det EU financierede MEMBAQ projekt ( samt vandmembranprojektet financieret af Højteknologifonden ( som begge sigter på at udvikle aquaporinmembraner. KVANT, juli
Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange
Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og
Læs mereIntra- og intermolekylære bindinger.
Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....
Læs mereDefinition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +
Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder
Læs mereSelvsamlende enkeltlag elevvejledning
Nano ScienceCenter,KøbenhavnsUniversitet Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette forsøg skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis
Læs merePCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA
PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase
Læs mereTorben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg
Torben Rosenørn Aalborg Universitet Campus Esbjerg 1 Definition af syrer En syre er et stof som kan fraspalte en proton (H + ). H + optræder i vand sammen med et vandmolekyle (H 2 O) som H 3 O + Syrer
Læs mereIONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:
IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er
Læs mereSalte, Syre og Baser
Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.
Læs mereBrombærsolcellen - introduktion
#0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange
Læs mereOversigt med forklaring over forskellige begreber
Oversigt med forklaring over forskellige begreber fra www.michaelfynsk.dk Til dette dokument tilhører en mappe med filer bl.a..exe-,.pdf- og.jpg-filer. Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Brintbinding (hydrogenbinding)
Læs mereFremstilling af ferrofluids
Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,
Læs mereBenjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget!
E1 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! Vi har tidligere lært, at ethvert legeme tiltrækker ethvert andet legeme med gravitationskraften, eller massetiltrækningskraften.
Læs mereAtomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.
Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige
Læs mereRoden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod.
Rodtyper s opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport Trævlerod Rodstængel Skiverod Hjerterod s funktion Fastholde planten Finde og optage vand Finde og optage næringsstoffer
Læs mereOste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.
Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så
Læs mereEnzymer og katalysatorer
Enzymer og katalysatorer Reaktionsligningen: viser den kemiske reaktion, der leverer energi til alle stofskifteprocesser i cellerne i kroppen. Kemisk er der tale om en forbrændingsproces, hvori atmosfærisk
Læs mereGymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Læs mereProteiners byggesten er aminosyrer
PTEIE G EZYME Proteiners byggesten er aminosyrer Lad os se på den kemiske opbygning af et protein. Proteiner er store molekyler der er opbygget af mindre molekyler, som man kalder aminosyrer. Der findes
Læs mereAtomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Læs mereEr der flere farver i sort?
Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges
Læs mereRensning for salte. Nikolaj Bjerring Jensen
Rensning for salte Nikolaj Bjerring Jensen Opkoncentrering af salte Opkoncentrering af salte kan være et problem hvis man bruger boringsvand og recirkulering Opkoncentrering af salte - Vand - Næringssalte
Læs mereFormål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2
ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske
Læs mereUdfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?
Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,
Læs mereAtomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler
Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede
Læs mereMenneskets væskefaser
Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem
Læs merenano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse
nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I
Læs mereGrundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur
G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning
Læs mereTuren til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab
Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.
Læs mereGrundstoffer og det periodiske system
Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.
Læs mereTil denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.
Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker
Læs mereDet sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:
Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt
Læs mereTeknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5.
Fysikken bag Massespektrometri (Time Of Flight) Denne note belyser kort fysikken bag Time Of Flight-massespektrometeret, og desorptionsmetoden til frembringelsen af ioner fra vævsprøver som er indlejret
Læs merekatalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.
Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse
Læs mereDet anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm.
Vi advarer om, at stjerner har en udløbsdato, afhængig af deres masse. Hvis du ikke er opmærksom på denne dato, kan du risikere, at din stjerne udvider sig til en rød kæmpe med fare for at udslette planeterne
Læs mereJordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:
Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6
Læs mere2. Spildevand og rensningsanlæg
2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam
Læs mereOpgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet
pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mere3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag
3y Bioteknologi A Lærere TK og JM Eksamensspørgsmål uden bilag 1: DNA, proteiner og gensplejsning Med inddragelse af de vedlagte bilag samt øvelsen med pglo skal du diskutere og vurdere brugen af DNA og
Læs mereNy viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller
Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin
Læs mereEksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium
1 Ionforbindelser - egenskaber Gør rede for øvelsen Fældningsreaktioner Du skal beskrive, hvad en ion er. Giv derefter eksempler på ionforbindelser (med både simple og sammensatte ioner) samt navngivning
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
Læs mereEksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor
Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske
Læs mereMåling af ledningsevne: Hvordan og hvad skal man være opmærksom på?
Måling af ledningsevne: Hvordan og hvad skal man være opmærksom på? www.insatech.com Agenda Kort om mig Hvad er ledningsevne Ledende opløsninger Termer, teori Måleteknikker Valg af sensor udfordringer
Læs mereFYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK
FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer
Læs mereOSMOSE. Formålet med disse øvelser er altså at forstå: Hvad er osmose og hvorfor er det en meget vigtig biologisk proces.
OSMOSE I de følgende tre øvelser og efterfølgende opsamlingsspørgsmål skal I arbejde med princippet osmose, altså transport af vand mellem to forskellige koncentrationer af vand, som beskrevet i artikel
Læs mere1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation
Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket
Læs mereUndervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá
Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
Læs mereIsolering af DNA fra løg
Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.
Læs mereKemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner
Kemiske bindinger Niveau: 8. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Kemiske bindinger omhandler ionbindinger, kovalente bindinger, metalbindinger, polære kovalente bindinger, hydrogenbindinger
Læs mereNaturfag for skov- og gartnerholdet
Naturfag for skov- og gartnerholdet Grundlæggende kemi -Gennemgang af forskellige stoffers egenskaber og anvendelighed indenfor gartneri, anlægsgartneri og skovbrug 1 www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76.
Læs mereNaturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.
Atomer, molekyler og tilstande 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Elektronkonfiguration og båndstruktur. I dag: Bindinger mellem atomer og molekyler, idet vi starter med at se på de fire naturkræfter, som ligger
Læs mereHvorfor har vi brug for salt?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Højeffekts-hjerneskanninger afslører natriumændringer ved HS En ny hjerneskanningsteknik afslører
Læs mereDer er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:
Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke
Læs mereSpørgsmål 1 Den kemiske reaktion
Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Du skal gennemgå eksperimentet Fyrfadslys inddrag gerne dine forsøgsresultater og vurder om de understøtter modellen reaktionskemaet. Du skal endvidere give eksempler på
Læs meremaj 2017 Kemi C 326
Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Læs mereBIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU
STUDETEREKSAME 2006 2006-BT-2 BIOTEKOLOGI HØJT IVEAU Onsdag den 16. august 2006 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver. Alle hjælpemidler tilladt. STOR OPGAVE 1. Myoglobin A. Den røde
Læs mereBilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.
Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo
Læs mereRTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008
RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4
Læs mereFælles mål 1 : Tværfaglighed:
Vands hårdhed Introduktion / Baggrund: Kalk og kridt i Danmarks undergrund har i årtusinder haft vekslende betydning for samfundsøkonomien. I stenalderen var flinten i kridtet et vigtigt råstof til fremstilling
Læs mereDensitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor
Nogle begreber: Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) Molekylerne er tæt pakket: høj densitet Molekylerne er langt fra hinanden: lav densitet ρ = m V hvor ρ er densiteten m er massen Ver volumen
Læs mereHvad er så vigtigt ved målinger?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein
Læs mereMembranen sladrer om membranpumpers funktion
Emneord: Biofysik og membranpumper Membranen sladrer om membranpumpers funktion Na + /K + -pumpen findes i alle cellemembraner fra dyr og holder styr på fordelingen af natrium og kalium på hver side af
Læs mere10. juni 2016 Kemi C 325
Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret
Læs mereStudienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen
MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige
Læs mere9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran
1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer
Læs mereLim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom
Læs mereFysik og kemi i 8. klasse
Fysik og kemi i 8. klasse Teori til fysik- og kemiøvelserne ligger på nettet: fysik8.dk Udgivet af: Beskrivelser af elevforsøg Undervisningsforløb om atomfysik, mål & vægt, hverdagskemi, sæbe, metaller,
Læs merereduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner
8. Redoxreaktioner reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner (Hel eller delvis) Der er grundlæggende 4 væsentlige kemiske reaktioner: 1. Udfældning af tungtopløselige
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereOpgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning
Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Læs mereSundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00
INTERN PRØVE HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Opgave 1: a) Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen b) Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne ved hjælp af en figur, der viser
Læs merePlanter og salt set med en planteøkologs briller
Planter og salt set med en planteøkologs briller Helge Ro-Poulsen Lektor i plante-økologi Studieleder for Biologistudiet Biologisk Institut, Københavns Universitet Det drejer sig om ioner: Na + og Cl
Læs mereNår enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.
E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne
Læs mereAtomic force mikroskopi på blodceller
1 Atomic force mikroskopi på blodceller Problemstilling: Problemstillingen eleven bliver sat overfor er: Hvad er atomic force mikroskopi, og hvordan kan det bruges til at studere blodceller på nanometerskala?
Læs mereHvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er?
Hvordan kan du forklare hvad NANOTEKNOLOGI er? Du ved godt, at alting er lavet af atomer, ikke? En sten, en blyant, et videospil, et tv, en hund og du selv består af atomer. Atomer danner molekyler eller
Læs mereFISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2021 (denne UVB dækker kun 1.g) Institution Uddannelse Fag
Læs mereMedicin Fra ide til tablet
KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET Medicin Fra ide til tablet Til mellemtrinnet Skoletjenesten, SCIENCE 2017 Grundstoffer og molekyler Grundstoffer Grundsto Kemisk f symbol
Læs mereFISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE
Læs mereEksamensopgaver. NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL
Eksamensopgaver NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Liste over eksamensøvelser 1. Opløsningsmidlers egenskaber 2. Fældningsreaktioner 3. Påvisning af proteiner 4. Fremstilling af
Læs mereForløbet består af 4 fagtekster, 13 opgaver med delopgaver og 12 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek.
Syre/base-reaktioner Niveau: 9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer er placeret i fysik-kemifokus.dk 9. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Syrer og baser i 7. klasse og forløbet
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse 1 Stoffers blandbarhed og det periodiske system 2 Stoffers blandbarhed og elektronparbindingen 3 Redoxreaktioner, spændingsrækken
Læs mereMed forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).
Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer
Læs merePolære og ikke polære væsker
Viborg Private Realskole 10. årgang Polære og ikke polære væsker Side -1- En model af et vandmolekyle SIDE 2 1021 At forstå et vandmolekyles opbygning Blyant/kuglepen Molekylesæt Teori Vi ser på en tegning
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'
Læs mereMåling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand
Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand
Læs mereHvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER
Læs mereViden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor
om appelsiner Et kig indenfor Rent basalt så består en appelsin af juice vesikler 1 som er omringet af en voksagtig hud, nemlig skrællen. Skrællen omfatter et tyndt og farvet yderlag som kaldes flavedoen,
Læs mereKompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet
Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...
Læs mereNanoteknologi til udvikling af ny medicin
Måling på levende cellers respons ved hjælp af nanotråde kan være næste skridt på vejen til udvikling af ny medicin Nanoteknologi til udvikling af ny medicin FOTO: TRINE BERTHING Af Ph.d.-studerende Morten
Læs mereIndfarvning af menneskehår i vandig opløsning af sphagnum
Indfarvning af menneskehår i vandig opløsning af sphagnum JENS KIRKEBY, MOESGÅRD MUSEUM Moesgård Museum Jesper Frederiksen og Anne Cappeln KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 3 2003 1 Indfarvning
Læs mereom ion- Alle celler er begrænset af en cellemembran, som
42 BIOFYSIK om ion- Alle celler er begrænset af en cellemembran, som omslutter cellen og sikrer, at cellens indre er beskyttet fra omgivelserne. Forskellige celletyper har forskellige slags membraner,
Læs mereOpgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten
Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad
Læs mereVandkvalitet og kontrol
Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos
Læs mere3HCl + Al AlCl3 + 3H
For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du
Læs mere