Serviceniveau for dækning af nødvendige merudgifter

Transkript

1 Serviceniveau for dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Frederikshavn Kommune Indhold 1 Beskrivelsens indhold Generelle forudsætninger for nødvendige merudgifter Generelt for beregningen af nødvendige merudgifter Befordring Befordring til kontrol og behandling i sundhedsvæsnet Almindelig befordring Særligt for børn Forsikring Slitage på tøj Slitage på sko Vask af tøj Tørring Slitage Husleje og indskud Depositum Forudbetalt leje Håndsrækninger Græsslåning Snerydning Hækklipning Malerarbejde Vinduespudsning Mindre håndsrækninger Merudgifter til ernæring Laktoseintolerans Undervægt Sondemad Diabetes Almindelig diabeteskost Hurtigtvirkende kulhydrater Glutenallergi(cøliaki) Medicin Ydelser, der ikke dækkes

2 1 Beskrivelsens indhold Denne beskrivelse af serviceniveauet for dækning af nødvendige merudgifter knytter sig til kvalitetsstandarden i Ydelses- og Kvalitetskatalog for Frederikshavn Kommune. I kvalitetsstandarden gennemgås lovgrundlag, sagsbehandling og klagemuligheder. I denne beskrivelse konkretiseres Frederikshavn Kommunes serviceniveau for de mest almindelige merudgifter, som kommunen kan dække. Dette betyder, at det fremgår af denne beskrivelse, hvilke forudsætninger der skal være opfyldt, for at kommunen kan dække en nødvendig merudgift. Det fremgår ligeledes, hvordan merudgiften beregnes til de udgifter, der er mest almindelige at søge om dækning til. Hvis borgeren i helt særlige tilfælde kan sandsynliggøre, at beregningen skal foretages ud fra andre forudsætninger, vil dette indgå i sagens behandling. Dokumentet indeholder dog langt fra en udtømmende liste over udgifter, der kan bevilges merudgifter til. I tilfælde, hvor borgere søger om merudgifter til andre ydelser, vil sagsbehandleren lave en individuel beregning. Forudsætningerne for beregningen fremgår af den afgørelse, som borgeren modtager. Dokumentet indeholder også en negativ-liste, hvor det angives, hvilke udgifter der ikke kan dækkes som en nødvendig merudgift. Denne liste er heller ikke udtømmende, men omhandler de mest almindelige udgiftsposter, der gives afslag på. Det er vigtigt at pointere, at serviceniveauet er udgangspunktet for udmålingen af merudgifter. Den endelige afgørelse om merudgifter vil altid bero på en konkret, individuel vurdering af borgerens sag. 1.1 Generelle forudsætninger for nødvendige merudgifter Dækning af merudgifter kan udelukkende tilkendes borgere, der har en varig funktionsnedsættelse, der er indgribende i borgerens hverdag. Der kan ikke bevilges dækning til udgifter, der er taget stilling til i anden lovgivning. Dette betyder, at borgerens ansøgning om at blive kompenseret for en funktionsnedsættelse skal vurderes ud fra andre paragraffer først. Hvis borgeren er i målgruppen for en anden paragraf, der kan kompensere for borgerens behov, kan merudgifterne ikke dækkes af Servicelovens 100, uanset om borgeren er berettiget til ydelsen efter anden lovgivning eller ej. Borgere, der er tilkendt førtidspension før 2003 er ikke berettiget til at få dækket merudgifter med mindre de modtager hjælp efter Servicelovens 95 eller 96. Det gælder for alle nødvendige merudgifter, at det skal være udgifter som skyldes borgerens funktionsnedsættelse. Borgeren, der ansøger, skal således kunne sandsynliggøre, at borgeren enten ikke ville have haft udgiften, eller at borgeren ville have haft en mindre udgift, hvis borgeren ikke havde haft en funktionsnedsættelse. Det skal samtidig sandsynliggøres, at merudgiften er nødvendig. Dette betyder, at det skal være nødvendigt for borgeren at kunne købe det, der ansøges om, for at kunne leve en almindelig tilværelse som andre i samme livssituation uden funktionsnedsættelse. 1.2 Generelt for beregningen af nødvendige merudgifter For at kunne beregne beløbet til dækning af den nødvendige merudgift er der i hovedtræk to forhold, der skal være afklaret: 2

3 Hvad er borgerens udgift til det, som sagsbehandleren vurderer som nødvendigt med udgangspunkt i kommunens serviceniveau Hvad er den almindelige udgift for andre borgere i samme livssituation uden funktionsnedsættelse Beregningerne og forudsætningerne for beregningerne gennemgås i dette dokument. Der er endvidere opstillet eksempler på, hvordan merudgifterne beregnes i fiktive sager. 2 Befordring Befordring kan blive en nødvendig merudgift på to måder. For det første kan befordringen være nødvendig, fordi den direkte skyldes borgerens funktionsnedsættelse. Dette dækker over befordring til ordineret kontrol og behandling i sundhedsvæsenet. I disse tilfælde ville borgeren slet ikke have haft behov for befordringen, hvis borgeren ikke havde haft en funktionsnedsættelse. Derfor dækkes hele udgiften til befordring, hvis man er berettiget til denne type dækning af merudgifter. For det andet kan borgeren som andre i samme livssituation have behov for befordring til almindelige gøremål. Men på grund af borgerens funktionsnedsættelse kan der være behov for at anvende dyrere transportformer, end borgeren ellers ville have anvendt. 2.1 Befordring til kontrol og behandling i sundhedsvæsnet Behovet for kontrol og behandling skal være begrundet i borgerens funktionsnedsættelse. Hvis dette krav er opfyldt, dækkes hele borgerens beregnede udgift til befordringen. Samtlige omkostninger for den billigst mulige befordring dækkes som merudgift. Omkostningerne beregnes efter følgende metode: Bil: Afstand x takst x forventet antal rejser pr. år = årlig merudgift Offentlig transport: Pris pr. rejse x forventet antal rejser pr. år = årlig merudgift Taksten for befordring i bil er statens lave takst på 2,10 kr./km.(2014). Prisen pr. rejse med offentlig transport indhentes på Frederikshavn Kommune dækker alle kontroller og behandlinger, der er ordineret af sundhedsvæsnet. Der dækkes dog udelukkende udgifter, der ikke dækkes af anden lovgivning. I forbindelse med kontrol og behandling i sundhedsvæsenet dækkes følgende udgifter af anden lovgivning: Transport på mere end 50 km dækkes af Region Nordjyllands kørselskontor Særtransporter, som bestilles af sygehuset dækkes af Region Nordjyllands kørselskontor Når borgeren benytter muligheden for frit sygehusvalg, dækker kommunen kun den nødvendige udgift, svarende til transporten til det nærmeste sygehus, der tilbyder behandlingen Almindelige lægebesøg, der ikke skyldes borgerens funktionsnedsættelse, dækkes som almindelig befordring af Frederikshavn Kommune. Vilkårene for almindelig befordring er beskrevet i næste afsnit. 3

4 2.2 Almindelig befordring Behovet for almindelig befordring afspejler det behov, som andre(uden funktionsnedsættelse og i samme livssituation) har for at komme omkring. Andre borgere uden funktionsnedsættelse betaler selv for at komme omkring. Derfor dækker Frederikshavn Kommune kun den forskel i pris, der er mellem borgerens nødvendige befordringstype, og den befordringstype, som andre i samme livssituation og uden funktionsnedsættelse almindeligvis ville benytte. Det er altså et krav, at funktionsnedsættelsen kræver en dyrere transportform. Hvis borgeren kan dokumentere at have en øget befordringsudgift på grund af sin funktionsnedsættelse, dækker Frederikshavn Kommune forskellen i befordringens pris. Borgeren skal således for det første sandsynliggøre, at funktionsnedsættelsen medfører et behov for at benytte andre transportmidler end det billigste. For det andet skal borgeren sandsynliggøre at ville have benyttet et billigere transportmiddel, hvis borgeren i en tilsvarende livssituation ikke havde haft en funktionsnedsættelse. Kravene betyder, at hvis borgeren har behov for transport i bil, så skal borgeren for det første dokumentere, at behovet for bil skyldes funktionsnedsættelsen. Hvis borgeren er i stand til at benytte tog, bus eller andre billigere transportmidler, lever borgeren ikke op til kravene. For det andet skal borgeren sandsynliggøre, at borgeren ikke ville have haft bil, hvis borgeren ikke havde haft en funktionsnedsættelse. Hvis dette ikke kan sandsynliggøres, dækker kommunen ikke udgiften. Forskellen mellem prisen på den anvendte befordring og den befordring, som borgeren ville have anvendt uden funktionsnedsættelse, dækkes som merudgift. Forskellen beregnes efter følgende metode: Afstand x forbrugt takst afstand x forventet takst uden funktionsnedsættelse = merudgift Hvis enten den forbrugte eller den forventede takst er offentlig transport, beregnes udgiften ved at finde den billigste rejse med rejsekort og forventet rabattrin på Borgerens almindelige befordringer i løbet af et år udregnes ved denne metode, og den samlede årlige forskel dækkes af Frederikshavn Kommune som merudgift. Antallet af de forskellige ture opgøres i samarbejde mellem borger og sagsbehandler med udgangspunkt i det beskrevne serviceniveau. Den forbrugte takst udgøres af statens lave takst på 2,10 kr./km(2014) ved almindelig befordring, når den sker i bil. Hvis borgeren på grund af sin funktionsnedsættelse har behov for en handicapbil med særligt højt forbrug af brændstof(mindre end 13,7 km/l), tillægges der en individuelt beregnet takst kr. pr. km. Hvis borgeren kan sandsynliggøre, at borgeren ikke ville have haft bil, hvis borgeren ikke havde haft en funktionsnedsættelse, fratrækkes den forbrugte takst prisen for rejsen med offentlig transport fra Hvis borgeren i særlige tilfælde kan sandsynliggøre, at befordringen ville være sket med knallert, cykel eller gående, fratrækkes de eventuelle omkostninger ved disse transportformer. Taksten for knallert er 0,51 kr./km(2014). Det forudsættes, at rejser på 3 km hver vej er indenfor rimelig gåafstand. Derfor sættes den forbrugte takst på ture under 3 km hver vej i forhold til udgiften til en gåtur, der betragtes som gratis(den forventede takst). 4

5 Antallet af ture/rejser af forskellige typer er som udgangspunkt fastlagt af Byrådet i Frederikshavn Kommune ud fra, hvad der betragtes som normalt for andre. De politisk fastlagte antal er følgende: Fritidsaktiviteter: 1 gang om ugen Personlig pleje(frisør, fodterapeut, kiropraktor mv.): 1 gang om måneden Almindelige lægebesøg: 2 gange om året Besøg hos familie/venner i nærområdet(indenfor 20 km): 1 gang om ugen Besøg hos familie/venner udenfor nærområdet: 4 gange om året Antallet af transporter til og fra arbejde bestemmes af borgerens forventede antal arbejdsdage om året. Frederikshavn Kommune kan dække merudgifter til befordring til og fra ordinært arbejde og fleksjob. Der fratrækkes eventuelt befordringsfradrag ved beregning af både den forbrugte takst og den forventede takst. Ligeledes bestemmes antallet af transporter til uddannelse også af borgerens årlige antal uddannelsesdage. Her fratrækkes eventuelle tilskud til befordringen også. Eksempel på beregning af almindelig befordring: Berettigelse Palle kom som 41-årig ud for en trafikulykke som medførte halvsidig lammelse. Dette betyder, at han ikke kan anvende offentlig transport. Palle er bevilget en handicapbil med særlig indretning og kan derfor transportere sig i bil på egen hånd. Palle havde ikke bil før ulykken, og kan derfor sandsynliggøre, at han ikke ville have haft bil, hvis han ikke havde haft sin funktionsnedsættelse. Derfor er han berettiget til at få dækket merudgiften til almindelig befordring. Befordring til uddannelse og arbejde Palle bor i Strandby og har et fleksjob i Frederikshavn, hvor han arbejder 3 dage om ugen, svarende til 138 dage om året. Han har 9 km på arbejde og han har tidligere taget toget, når han skulle til Frederikshavn. Han kan således ikke sandsynliggøre, at han ville have cyklet eller kørt knallert på arbejde. Hans handicapbil har ikke et særligt højt forbrug af brændstof(mere end 13,7 km/l), og den forbrugte takst er derfor på 2,10 kr./km. Turen på 9 km beregnes således til at koste 18,90 kr. og skal køres to gange dagligt. Med rejsekort ville turen med tog have kostet 9,92 kr. med rabattrin 5 to gange dagligt. Den daglige merudgift beregnes således på følgende vis: Afstand x forbrugt takst afstand x forventet takst uden funktionsnedsættelse = merudgift 9 km x 2,10 kr. x 2 ture + 9,92 kr. x 2 ture = 17,96 kr. Merudgiften på 17,96 kr. dækkes for samtlige 138 dage, hvor Palle passer sit fleksjob. Dette betyder, at den årlige merudgift, der dækkes af kommunen, er kr. Befordring til almindelige gøremål Palle går til skak i Frederikshavn hver tirsdag aften og til musik i Sæby hver torsdag. Merudgiften til befordringen beregnes på samme måde som befordringen til og fra fleksjobbet. Forskellen er, at Frederikshavn Kommunes serviceniveau betyder, at der kun dækkes udgifter til én fritidsaktivitet om ugen. Kommunen dækker som udgangspunkt altid merudgiften til den aktivitet, der ligger længst væk. Kommunen dækker derfor kun udgiften til fritidsaktiviteten i Sæby. 5

6 Når Palle skal til frisøren, sker det i Strandby. Frisøren ligger indenfor gåafstand(indenfor 3 km), men han kan ikke gå derned på grund af sin halvsidelammelse. Derfor beregnes merudgiften som hele den faktiske udgift til køreturen, fordi andre uden funktionsnedsættelse ville være gået derned, hvilket betragtes som gratis Særligt for børn For fragt af børn til og fra dagsinstitution eller skole dækkes merudgifterne til det fulde antal af transporter, hvis borgeren ikke har en rask samlever/ægtefælle. Hvis borgeren har en rask samlever/ægtefælle, dækkes kun halvdelen af transporterne. Transport til børnenes fritidsaktiviteter dækkes ikke af Servicelovens 100, hvis det er barnet, der har en funktionsnedsættelse. I sådanne tilfælde dækkes merudgiften af Servicelovens 41. Merudgifter efter Servicelovens 41 administreres af Center for Familie og Center for Unge(for de over 15-årige) i Frederikshavn Kommune. Hvis det er forælderen, der har en funktionsnedsættelse, dækkes merudgiften til transport til én fritidsaktivitet om ugen uanset, hvor mange gange, barnet skal til denne fritidsaktivitet. Dette betyder, at hvis en dreng går til fodbold, så dækkes transport til alle træninger og kampe. Hvis der er en rask samlever/ægtefælle, dækkes merudgiften til halvdelen af transporterne. Når barnet når konfirmationsalderen, skal barnet selv sørge for transport. Der dækkes således ikke merudgifter til transport til fritidsaktiviteter, når barnet er fyldt 14 år, og forælderen har en funktionsnedsættelse. 2.3 Forsikring Hvis borgeren kan dokumentere, at borgeren har behov for en særlig bil eller en specialindrettet bil, dækker Frederikshavn Kommune forskellen mellem den betalte ansvarsforsikring og en ansvarsforsikring på en almindelig bil. Dokumentationen vil fremgå af borgerens bevilling af støtte til køb af bil eller særlig indretning af bil efter Servicelovens 114. Hvis borgeren kan sandsynliggøre, at borgeren ikke ville have haft bil, hvis borgeren ikke havde haft en funktionsnedsættelse, dækker Frederikshavn Kommune hele udgiften til ansvarsforsikringen. Dette gælder uanset, om borgeren har en almindelig bil eller en særligt indrettet bil. Frederikshavn Kommune dækker ikke kaskoforsikring Hvis borgeren ville have haft en almindelig bil, beregnes merudgiften efter følgende metode: Faktisk pris på ansvarsforsikring billigste ansvarsforsikring til almindelig bil = merudgift Hvis borgeren ikke ville have haft bil, beregnes merudgiften således: Faktisk pris på ansvarsforsikring = merudgift Den faktiske pris på ansvarsforsikringen opgøres ved at borgeren fremviser faktura. Hvis borgeren har kaskoforsikring på bilen, tages der kontakt til forsikringsselskabet for at indhente tilbud på den pågældende bil uden kaskoforsikring. 6

7 Den billigste ansvarsforsikring beregnes ved at tage udgangspunkt i den mest solgte bil året før. I 2013 var den mest solgte bil en VW UP!. På indtastes borgerens oplysninger, og der indhentes 6 priser på ansvarsforsikringer på den mest solgte bil. Den billigste af de 6 priser betragtes som udtryk for den billigste ansvarsforsikring til almindelig bil. 3 Slitage på tøj Hvis borgeren kan sandsynliggøre, at funktionsnedsættelsen medfører øget slitage på tøj og sko, dækker Frederikshavn Kommune merudgiften. Dette betyder, at borgeren kan gå klædt i tøj og sko i samme stand som andre i samme livssituation. Merudgiften beregnes ved, at borgeren opgør det årlige behov for ekstra tøj eller sko. Dette sammenlignes med det beløb, som borgere i samme livssituation bruger på tøj og sko. Frederikshavn Kommune dækker antallet ekstra af beklædningsgenstande fastsat ud fra den omkostning, som disse gennemsnitligt har for borgere i en lignende livssituation. Det er forudsat, at det årligt er almindeligt at købe det antal beklædningsdele, der fremgår af tabel 2. Tabel 1: Antal beklædningsdele, der almindeligvis købes årligt Mænd Kvinder 2 par bukser 4 par bukser 2 trøjer 6 trøjer 3 underbukser 5 underbukser/bh er 5 par strømper 5 par strømper 3 T-shirts/skjorter 5 t-shirts/skjorter 0,5 jakke 1 jakke Af tabel 1 fremgår det, hvad der betragtes som det almindelige antal beklædningsdele at indkøbe. Hvis borgeren har brug for eksempelvis flere T-shirts/skjorter, skal borgeren sandsynliggøre, hvor mange, der er behov for i løbet af et år. Det antal, der ligger ud over det almindelige kompenseres med beløbet i tabel 2, der er fordelt på køn og alder: Tabel 2: Pris på tøj pr. del Bukser Trøje Undertøj T-shirts/ strømper skjorter Jakker Index Mænd 1, år , år , år Kvinder 1, år , år , år

8 Dette betyder, at hvis en kvinde på 35 år har behov for at købe 6 par bukser om året, og det kan dokumenteres, at hun behovet skyldes funktionsnedsættelsen, dækker Frederikshavn Kommune merudgiften efter følgende beregning: Forbrug(6 par á 320 kr.) Almindeligt årligt forbrug(4 par á 320 kr.) Nødvendig merudgift kr kr. 640 kr. Hvis slitagen på tøjet skyldes, at det vaskes oftere end almindeligt tøj vaskes, dækkes merudgiften som beskrevet i afsnit 4.2. Beløbene i tabel 2 er beregnet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Dansk Husholdningsråd, som fremgår af tabel 3. Beløbene er fordelt på beklædningsgenstande efter beregninger af Frederikshavn Kommune. Tabel 3: Årligt forbrug på tøj I alt Undertøj/ T-shirts/ Bukser Trøjer strømper skjorter Jakker 100% 25% 25% 10% 20% 20% Index** Mænd, alle aldre* , år , år , år Kvinder, alle aldre* , år , år , år *) Kønsfordelingen er hentet fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse dataserie FU5 **) Aldersfordelingen er hentet fra Dansk Husholdningsråds Råd og Resultater 3.1 Slitage på sko I Vejledning om hjælpemidler angives det, at det er almindeligt at købe 1 par nye sko hver 15. måned. Et par sko har en maksimal værdi af 1330 kr.(2013). Denne bestemmelse henvender sig til borgere, der har behov for sko af forskellig størrelse på hver fod. Slitagen på disse sko er den samme som den almindelige slitage på sko. Derfor tages der udgangspunkt i vejledningens angivelse af, hvad der er almindeligt at bruge på sko. Ud fra denne bestemmelse er det almindelige forbrug maksimalt 1064 kr. årligt. Dette betyder, at det antal af sko, som borgeren kan sandsynliggøre at have behov for ud over 1 par hver 15. måned, dækkes af Frederikshavn Kommune. Antallet ganges med 1330 kr., som er den maksimale pris for et par sko, som Frederikshavn Kommune giver tilskud til. 8

9 4 Vask af tøj Nogle borgere har på grund af deres funktionsnedsættelse behov for at vaske tøj flere gange, end det almindelige. Det er almindeligt at vaske tøj 2,2 gange om ugen i gennemsnit. Dette betyder, at borgeren skal kunne sandsynliggøre, at have behov for at vaske tøj mere end 2,2 gange om ugen. Det ekstra antal vaske ganges med 8 kr., der er den almindelige udgift til at vaske tøj. Hvis borgeren har en særligt dyr vaskemaskine eller andet, kompenserer kommunen ikke for det. Beregningsgrundlag Energistyrelsen angiver, at en gennemsnitlig dansk familie med 2,2 personer vasker 600 kg tøj om året, fordelt på 253 vaske. Data stammer fra ELMODEL-bolig Dvs. at en person i gennemsnit skal have vasket 273 kg tøj om året, fordelt på 115 vaske med 2,4 kg tøj i gennemsnit. For at kunne få dækket merudgifter til vask, skal borgeren altså som udgangspunkt have et behov for at vaske mere end 2,2 gange på en gennemsnitlig uge. Astma- og allergiforbundets lægger i deres beregninger af merudgifter til grund, at det gennemsnitligt koster 3,42 kr. at vaske et kg tøj. Her er der taget højde for, at der anvendes vaskemidler uden farve, parfume og optisk hvidt. Dette betyder, at en gennemsnitlig vask, der ifølge Energistyrelsen indeholder 2,4 kg tøj, koster 8 kr. Frederikshavn Kommune dækker derfor merudgifter til vask med udgangspunkt i følgende beregning: Antal ekstra vaske x 8 kr. = merudgift 4.1 Tørring Energistyrelsen angiver, at det koster 6 kr. at tørre tøj i en A-mærket tørretumbler. Det koster 2 kr. i en A+++mærket tørretumbler. Frederikshavn Kommune dækker som udgangspunkt udgifterne til en A-mærket tørretumbler. Der dækkes dog udelukkende merudgifter til tørring halvdelen af året. Dette skyldes, at det som udgangspunkt ikke betragtes som hverken nødvendigt eller almindeligt at tørre tøj i tørretumbler i sommerhalvåret. Hvis borgeren kan sandsynliggøre et behov for at få dækket merudgifter til både vask og tørring, dækker Frederikshavn Kommune merudgifterne til samtlige vaske, der skyldes borgerens funktionsnedsættelse og halvt så mange tørringer. Frederikshavn Kommune dækker derfor merudgifter til tørring med udgangspunkt i følgende beregning: Antal ekstra vaske x 0,5 x 6 kr. 4.2 Slitage Forudsætningen for Frederikshavn Kommunes serviceniveau er, at tøj og sengetøj af gennemsnitlig kvalitet kan vaskes 100 gange, før det er slidt i en sådan grad, at det skal udskiftes. Dette betyder, at værdien af det tøj, der skal vaskes ekstra på grund af borgerens funktionsnedsættelse, kompenseres med 1/100-del af tøjets værdi pr. ekstra vask. Værdien af tøjet beregnes efter principperne i afsnit 3. Værdi af tøjgenstand / 100 x antal af ekstra vaske 9

10 Hvis en mand på 28 år kan sandsynliggøre at have behov for at vaske 5 gange om ugen, beregnes merudgiften således: Vask: (5 vaske om ugen 2,4 vaske om ugen) x 8 kr. x 52 uger = kr. i årlig merudgift. Tørring: (5 vaske om ugen 2,4 vaske om ugen) x 6 kr. x 26 uger = 406 kr. i årlig merudgift 5 Husleje og indskud Nogle borgere har på grund af deres funktionsnedsættelse behov for at bo i en dyrere bolig, end de ellers ville have boet i. Dette er typisk borgere, der på grund af deres funktionsnedsættelse er bevilget et botilbud, som har en højere husleje end almindelige boliger. Frederikshavn Kommune dækker merudgiften, når borgeren kan sandsynliggøre, at behovet for den dyrere bolig skyldes funktionsnedsættelsen. Merudgiften opgøres ved følgende beregning: Dokumenteret husleje almindelig husleje = merudgift Den dokumenterede husleje opgøres ved at borgeren fremviser faktura på husleje i den nuværende bolig. Den almindelige husleje opgøres ved, at sagsbehandleren vurderer, hvilken type bolig, borgere i samme livssituation uden funktionsnedsættelse har. Altså, om borgeren ville bo i en 2-værelseslejlighed, 3- værelseslejlighed osv. Ud fra denne vurdering opgøres den almindelige husleje efter nedenstående skema. Skemaet er opgjort således, at boligerne i Frederikshavn Boligforening og Boligforeningen Vesterport er opgjort på kategorier efter antal værelser. De 5% dyreste i hver kategori og de 5% billigste i hver kategori er sorteret fra. På denne måde tager beregningen kun udgangspunkt i de 90% mest almindelige lejeboliger i Frederikshavn. Hvis sagsbehandleren vurderer, at borgeren ville have boet i en 2-værelsesbolig, beregnes den almindelige husleje som gennemsnittet af 2-værelsesbolig i de to boligforeninger. Hvis borgerens dokumenterede husleje ikke overstiger maksimum for huslejeniveauet for denne kategori af boliger på kr., vil borgeren ikke kunne få dækket merudgiften. Dette skyldes, at huslejen ligger indenfor det almindelige huslejeniveau i Frederikshavn Kommune for 2-værelseslejlighed. Tabel 4: Boligoplysninger for Frederikshavn Boligforening og Boligforeningen Vesterport, eksklusiv de 5% dyreste og 5% billigste boliger i hver kategori Interval, midterste 90% Gennemsnit, midterste 90% Depositum (antal Kategori Husleje Kvm. Kvm. Pris Depositum* måneders husleje) 1 vær ,25 2 vær ,32 3 vær ,98 4 vær ,25 5 vær ,01 *) Kun Vesterport 10

11 Hvis den dokumenterede husleje er mere end det maksimale for almindelig husleje for en 2- værelseslejlighed, vil borgeren få dækket forskellen på den faktiske husleje og den gennemsnitlige husleje på kr., der fremgår af den grønne kolonne. Dette tal er den gennemsnitlige husleje for en almindelig 2- værelseslejlighed i Frederikshavn Kommune. Dette betyder, at hvis borgeren er placeret i et botilbud, hvor huslejen er kr. og det er sandsynligt, at borgeren ville have boet i en toværelsesbolig uden funktionsnedsættelsen beregnes merudgiften således: kr kr. = kr. pr. måned. Hvis huslejen i botilbuddet var kr., ville merudgiften ikke kunne dækkes, fordi boligen ligger indenfor den almindelige pris for en toværelsesbolig. 5.1 Depositum Hvis borgeren kan bevilges merudgift til husleje, kan der i nogle tilfælde være et særligt højt depositum. Dette beregnes på to forskellige måder: 1. Hvis depositummet opgøres ved et antal måneders husleje, beregnes merudgiften til depositum efter samme princip som merudgiften til huslejen og ganges med antallet af måneder 2. Hvis depositummet ikke opgøres som et antal måneders husleje, tages der udgangspunkt i gennemsnittet for boligerne i Boligforeningen Vesterport. Antallet af måneders husleje, der i gennemsnit betales i depositum fremgår af den blå kolonne i skemaet. Dette antal ganges med den dokumenterede månedlige husleje. 5.2 Forudbetalt leje Merudgifter til forudbetalt leje opgøres efter principperne i punkt 1 i afsnit 5.1 om depositum. 6 Håndsrækninger Nogle borgere kan på grund af deres funktionsnedsættelse ikke udføre huslige gøremål, som almindeligvis udføres af beboerne i husstanden. Hvis der er en rask ægtefælle eller samlever, forudsættes det, at denne varetager opgaverne. Hvis borgeren ikke har en rask ægtefælle eller samlever, har borgeren ikke mulighed for at udføre disse almindelige gøremål. Derfor kan Frederikshavn Kommune dække udgiften til at få opgaverne udført. Da opgaverne har karakter af ikke at kræve nogen særlige kompetencer eller uddannelse, betales der ufaglært løn svarende til den tid, der almindeligvis tager at udføre opgaven. Den ufaglærte løn er fastsat som løntrin 11 i overenskomsten mellem FOA og KL for uuddannet personale. Dette svarer til en timepris på 116,77 kr. i for en times arbejde. I Serviceniveauet er der angivet en række beløb for den enkelte type håndsrækning. Disse er beregnet ved et estimeret tidsangivelse af en det, som Center for Park og Vej vurderer som det gennemsnitlige omfang af opgaven i Frederikshavn Kommune. Borgeren skal således sandsynliggøre, at opgavens omfang afviger fra det gennemsnitlige, hvis der skal tilkendes et andet beløb end standardbeløbet. 6.1 Græsslåning En typisk græsplæne er kvadratmeter og kan slås på ca. 50 minutter. Dette er beregnet ud fra, at det i gennemsnit tager ca. ét minut at slå 10 kvadratmeter græs. Græsset bliver almindeligvis slået én gang om ugen i 6 måneder om året. Med en timepris på 116,77 kr. dækkes merudgiften således med kr. om året. 11

12 Hvis borgeren kan sandsynliggøre, at græsplænens størrelse afviger fra det almindelige, udregnes merudgiften på følgende vis: Antal m 2 / 10 m 2 pr. minut / 60 minutter x 116,77 kr. x 26 uger = årlig merudgift Der dækkes ikke udgifter til lugning i bede eller lignende, da dette ikke betragtes som en nødvendig merudgift. 6.2 Snerydning Et gennemsnitligt fortov i Frederikshavn Kommune er meter. Det tager i gennemsnit 25 minutter at rydde. Ifølge Danmarks Statistik er der 29 døgn med snefald om året i Danmark. Med en timepris på 116,77 kr. dækkes merudgiften til rydning af et almindeligt fortov med kr. Hvis borgeren kan sandsynliggøre, at fortovets størrelse afviger fra det almindelige, beregnes merudgiften således: Antal meter fortov x 1 minut pr. meter / 60 minutter x 116,77 kr. x 29 dage = årlig merudgift Det er udelukkende snerydning af borgerens fortov og indgang til boligen, der dækkes merudgifter til. 6.3 Hækklipning En gennemsnitlig bolig med hæk i Frederikshavn Kommune har ca meter hæk. Det tager ca. 2,5 timer at klippe en almindelig hæk og hækken skal klippes to gange årligt. Med en timepris på 116,77 kr. dækkes merudgiften til hækklipning med 584 kr. om året. Hvis borgeren kan sandsynliggøre, at hækkens størrelse afviger fra det almindelige, beregnes merudgiften således Antal meter hæk x 3,2 minut pr. meter / 60 minutter x 116,77 kr. x 2 gange årligt = årlig merudgift Det beregnede tidsforbrug er inklusiv bortskaffelse af afklippede grene. 6.4 Malerarbejde Udvendigt træværk males hvert 5. år, mens boligen males indvendigt hvert 8. år.. Der indhentes 3 tilbud på hvor opgaven udspecificeres, og borgeren kompenseres for prisen på det billigste. 6.5 Vinduespudsning Boligejernes Videnscenter(Bolius) anbefaler indvendig pudsning af vinduer 1 gang i kvartalet. Udvendige vinduer anbefales pudset hver 2. måned. Der indhentes 3 tilbud på hvor opgaven udspecificeres. Borgeren kompenseres for prisen på det billigste tilbud. 12

13 6.6 Mindre håndsrækninger I en husstand findes der en række mindre opgaver, som skal løses, men som ikke er særligt omfattende. Dette er blandt andet skift af elpærer, skift af pakninger, mindre maleropgaver osv. Der indgår også børnepasning i denne pulje, men der dækkes kun merudgifter til børnepasning, der er direkte afledt af borgerens funktionsnedsættelse. Dette kunne fx være i forbindelse med kontrol eller behandling i sundhedsvæsenet. Frederikshavn Kommune giveret standardbeløb på 500 kr. om året til alle mindre håndsrækninger. Hvis borgeren kan sandsynliggøre, at der er væsentligt flere af denne type opgaver end i en almindelig husstand, laver sagsbehandleren en individuel beregning. 7 Merudgifter til ernæring Nogle borgere har på grund af en funktionsnedsættelse brug for anden kost, der er dyrere end almindelig kost. 7.1 Laktoseintolerans Laktoseintolerante har krav på at få dækket merudgifterne til en laktosefri diæt. Dette følger af principafgørelse Satsen for merudgifter fremgår af Astma- og allergiforeningens hjemmeside. 7.2 Undervægt Undervægtige borgere kan få dækket udgifter til proteindrikke, proteinpulver, kulhydratpulver osv. Borgeren skal vise lægelig dokumentation for at undervægten er en direkte følge af den diagnose, der søges merudgifter til at kompensere for. 7.3 Sondemad Borgere, der lever 100% af sondemad kan ikke få dækket merudgifter til sondemad, fordi sygehusvæsenet dækker 60% af udgiften. De resterende 40%, som borgeren selv betaler, overstiger ikke prisen på almindelig kost. Terminale borgere skal søge om dækning af udgifter til sondemad efter Servicelovens 122 hos Kontraktog Tilsynsenheden. Det er således kun borgere, der lever delvist af sondemad, og som ikke er terminale, der kan få dækket merudgifter til sondemad. Egenbetaling på udstyr til sondemad kan dækkes som merudgifter, når det ikke gives af kommunen eller sygehusvæsenet som sygeplejeartikler uden egenbetaling. 7.4 Diabetes Sagsbehandleren indhenter lægelige oplysninger, der dokumenterer, om borgeren lider af type 1- eller type 2-diabetes. 13

14 7.4.1 Almindelig diabeteskost Borgere med type 1-diabetes er berettigede til dækning af merudgifter til kost, hvis lægen vurderer, at de enten (1) vil komme i akut livsfare indenfor 24 timer, hvis de ikke får medicin, eller (2) vil være i fare for at få en yderligere funktionsnedsættelse, hvis de ikke får medicin indenfor 48 timer. Beregningen af merudgifterne foretages ud fra en diætists dokumentation for energitrin. Ud fra dette anvendes taksterne, der er angivet på Diabetesforeningens hjemmeside Hurtigtvirkende kulhydrater Serviceniveauet for merudgifter til hurtigtvirkende kulhydrater til diabetikere tager udgangspunkt i Diabetesforeningens anbefalinger. Når diabetikere har lavt blodsukker, kan det behandles med hurtigtvirkende kulhydrater - typisk ved indtagelse af druesukker og juice. Der kan også være behov for at følge op med langsomtvirkende kulhydrater i form af rugbrød eller lignende. De langsomtvirkende kulhydrater dækkes af diabeteskosttaksten som beskrevet i afsnit ovenfor(se principafgørelse og ). Diabetesforeningen vurderer, at det generelle bud på behandling af lavt blodsukker er gram hurtigtvirkende kulhydrater pr. føling. Frederikshavn Kommune dækker derfor som udgangspunkt merudgiften til 20 gram hurtigtvirkende kulhydrater pr. føling. Udgiften til 20 gram hurtigtvirkende kulhydrat beregnes ud fra, at en pakke Dextro Energy med 42 gram druesukker koster 12,50 kr. På denne baggrund dækker Frederikshavn Kommune som udgangspunkt en merudgift til hurtigtvirkende kulhydrat på 7 kr. pr. føling. Hvis borgeren dækker en del af dette behov med juice, er dette indeholdt i den beregnede merudgift. Dette skyldes, at en brikjuice med 25 gram kulhydrat koster ca. 3 kr. Indenfor den beregnede merudgift er der således mulighed for, at borgeren kan erstatte halvdelen af druesukkerindtaget med en brikjuice. Diabetesforeningen påpeger dog, at personer, der eksempelvis har haft diabetes i mange år, eller personer, som har hyppige dyk i blodsukkeret kan have behov for op til gram kulhydrat pr. føling. For disse personer dækker Frederikshavn Kommune som udgangspunkt en merudgift på 15 kr. Udgangspunktet for Frederikshavn Kommunes beregning af merudgift til behandling af lavt blodsukker er således Almindelige diabetikere: 7 kr. x antal følinger = merudgift Diabetikere med særlige behov: 15 kr. x antal følinger = merudgift Bevillingen af merudgiften sker ud fra en konkret og individuel vurdering. Derfor kan både den beregnede pris pr. kulhydrat og antallet af kulhydrater pr. føling afvige fra udgangspunktet for beregningen. Det er dog borgeren, der skal sandsynliggøre, at der er behov for særlige produkter, der afviger prismæssigt, eller at behovet for mængden af kulhydrater afviger fra normalen. 14

15 7.5 Glutenallergi(cøliaki) Glutenallergikere kan få dækket merudgiften til særlig kost efter en fast takst, der fremgår af Cøliakiforeningens hjemmeside. I Frederikshavn Kommune gives der dog ikke tilskud til porto, fordi varerne kan købes i almindelige butikker eller bestilles hjem og afhentes i Helsams butikker uden fragtomkostninger. Der gives heller ikke tilskud til spild af madvarer, fordi det er normalt, at der er et vist spild af madvarer i en almindelig husholdning. Derfor betragtes dette ikke som noget der er særligt gældende for glutenallergikere. 8 Medicin Der kan gives tilskud til medicin, der skyldes borgerens varige og indgribende funktionsnedsættelse. Det er dog udelukkende medicin, der ikke dækkes af anden lovgivning som Aktivlovens 82 og kronikertilskud mv. efter Sundhedsloven. 9 Ydelser, der ikke dækkes Døråbner (Servicelovens 116) Nødkald abonnement. fastnet (Princip afgørelse og ) Alle former for behandling(sundhedsloven) Vedligeholdelse, reparation. og nye dæk til kørestol (Principafgørelse C-61-01) Ketonstrimler. (Principafgørelse ) Ortopædisk fodtøj (Servicelovens 112) Vægtafgift (Principafgørelse ) Kanyleboks (Principafgørelse ) Spritservietter (Principafgørelse Hjælpemiddelbekendtgørelsen) Batterier (Principafgørelse 80-10) Blodsukkermåler (Servicelovens 112) Psykolog (Sundhedsloven Aktivlovens 82) Rengøring(Servicelovens 83) Hjælpemidler og forbrugsgoder, samt driftsudgifter hertil(servicelovens 112) 15