Fysik/kemi er noget som kun findes i laboratoriet. Det er vist ikke noget for mig, jeg er jo en pige
|
|
- Anne Marie Pedersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fysik/kemi i hverdagen, historien og samfundet Indledning: Fysik/kemi er noget som kun findes i laboratoriet Det er vist ikke noget for mig, jeg er jo en pige Hvordan kan vi hjælpe eleverne med at koble det fysik/kemi, de lærer i skolen, med hvad der sker ude i samfundet og i deres hverdag? Og hvordan kan vi også engagere pigerne? Formålet med dette forløb er, at eleverne oplever at fysik og kemi også findes ude i samfundet, i hverdagen og i historien, og at det også har med piger at gøre. Dette gøres ved at inddrage et besøg på Kvindemuseet. Det centrale kundskabs- og færdighedsområde (CKF) vi arbejder med er: Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund. Strukturen i dette undervisningsforløb er bygget op over et hjem-ude-hjem forhold, hvor vi præsenterer, hvilket arbejde, der kan lægge forud for museumsbesøget, og forslag til måder at samle op på. Alt i alt kan regnes med ca. 6 lektioner af 45 minutter. De er fordelt som lektioner. Dette kan enten stå som et forløb for sig selv eller bruges som introduktion til et længerevarende forløb, såsom syrer/baser, organisk kemi, energi, lys og lyd etc. Forløbet kan med fordel laves i tværfagligt samarbejde med f.eks. historie. Fysik/kemi på Kvindemuseet Side 1
2 Hjem Ude Hjem Arbejdskort om genstand Arbejdskort om en persons historie Matrixgrupper Forsøg i relation til genstand Reflekterende spørgsmål til personens historie og samtid Konstruere en tidslinje og diskutere genstandenes betydning for hverdag og samfund Formålet er at skabe en baggrundsviden og undren hos eleverne Formålet er at koble deres baggrundsviden og undren med en reel virkelighed Formålet er at skabe en dialog og bevidstgørelse omkring fysik/kemi i hjem, hverdag og samfund Hjemme Eleverne kan som indledning til museumsbesøget arbejde i grupper med de arbejdskort, der er vedlagt. De er delt op over emnerne fjernsyn, radio, cykel, komfur, vaskemaskine og opvaskemaskine. Derudover er der i spørgsmålenes formuleringer og fokus lagt væk på muligheden for undervisningsdifferentiering. Formålet med spørgsmålene på arbejdskortene er, at give eleverne en baggrundsviden om dele af det emne, de arbejder med og overveje, hvilken betydning den pågældende genstand har for deres liv og hverdag. Herudover skal eleverne arbejde med at søge information omkring genstandene på nettet og i bøger. Sammen med spørgsmålene er der tilknyttet miniforsøg, eleverne skal udføre. Formålet med disse er at skabe en tydelig relation mellem genstanden og faget fysik/kemi - eleverne skal se og have hands on oplevelser med, at deres genstand har noget at gøre med faget. Overordnet er formålet med disse forsøg ikke at de skal belyse alt omkring en opfindelse, men at de skal hjælpe eleverne med at begribe et enkelt aspekt der har med opfindelsen at gøre. Herudover Fysik/kemi på Kvindemuseet Side 2
3 skal forsøgene også hjælpe til at sætte nogle begreber fra fysik/kemi ind i en dagligdags kontekst for eleverne. Ude På arbejdskortene er der ligeledes et afsnit, der omhandler besøget på museet. Også her er der forskellige opgaver til de forskellige grupper, således arbejdet med emnet giver mening i forhold til museumsbesøget. Dette betyder, at eleverne kommer til at have et bestemt par briller at se udstillingen 'Pigernes og drengenes historier' med. Eleverne skal huske at tage noter (evt. fotodokumentere), da opsamlingen hjemme kræver, at de kan huske, hvad de oplevede på museet i forhold til deres arbejdskort. Spørgsmålene, de arbejder med på museet, er refleksive omkring genstandenes betydning for den hovedperson, eleverne arbejder med. Hjemme Eleverne skal arbejde i matrixgrupper. Dette betyder, at en elev fra hver af de oprindelige grupper, går sammen i en ny gruppe, således de nye grupper indeholder en repræsentant fra hvert emne. Her skal eleverne efter tur præsentere, hvilken genstand de har arbejdet med og hvilket aspekt de har gået i dybden med. Under præsentationen laver resten af eleverne deres egen tidslinje, hvor de skriver årstal ind for, hvornår genstanden blev opfundet, og noter til hvordan denne virker. Herefter diskuteres de i gruppen, hvilken betydning de tror, at de forskellige genstande har haft for hjemmet og samfundet fra, da det blev opfundet, og til i dag. Den 'styrende' i diskussion bør være eleven, der er 'vidende' på det felt, de diskuterer. Dette betyder, at denne elev skal være med til at klarlægge forhold omkring genstandens betydning, som de andre elever ikke nødvendigvis kender til. Eleverne går tilbage til deres oprindelige grupper og sammenligner deres tidslinjer og snakker om, hvad de har haft diskuteret i matrixgruppen. Dette kan lede op til nye diskussion i den oprindelige gruppe omkring genstandenes betydning og evt. præsentation af enkelte forsøg. Der tages udgangspunkt i beskrivelserne på tidslinjen. Tid til overs i lektionen: Der deles papirer ud i klassen, således eleverne har et hver. De skal nu stille et spørgsmål øverst på papiret (der ikke må kunne besvares med ja/nej). Herefter krølles det sammen, og på lærerens kommando kastes de ud i klassen. Herefter samler eleverne et nyt papir ind, folder det ud og Fysik/kemi på Kvindemuseet Side 3
4 besvarer spørgsmålet. Eleven krøller papiret sammen igen og processen gentages et par gange. Til sidst må eleverne ikke svare på spørgsmålet men skal læse svarene igennem. På klassen læses et par spørgsmål og svar højt. Disse udvælges ved, at læreren spørger til, om der er spørgsmål, der er interessante at diskutere, eller om der er interessante svar til spørgsmålet. Spørgsmålene kan også på forhånd være stillet, når papirerne deles ud. Formålet med spørgsmålene er at få eleverne til at tænke over, hvordan deres hverdag ser ud, hvilke holdninger de har, og få gjort deres tanker eksplicitte. Spørgsmålene kan være i retninger som: Hvordan ville du overleve, hvis strømmen gik for altid? Hvilken holdning har du til atomkraftværker og hvorfor? Hvad ville du lave, hvis fjernsyn, computer og radio ikke virkede i en hel dag? Hvilke ting, tror du, at vi ikke havde opfundet, hvis vi ikke kendte til fysik og kemi? Arbejdskortene På de følgende sider ligger arbejdskortene til klassens grupper. Herefter følger lærervejledningerne til de enkelte forsøg. God fornøjelse Fysik/kemi på Kvindemuseet Side 4
5 RADIOEN På skolen Undersøg, hvornår den første FM-radio blev opfundet og beskriv, hvad en FM-radio er, og hvordan den virker. Giv en kort beskrivelse af radioens historie - lav evt. en tidslinje. Hvornår blev den første radioudsendelse sendt i Danmark? Og hvilken betydning havde det, at man fik radio? Forsøg Hvordan virker højttaleren i en radio? Hvorfor kan man høre lyden? Her prøver vi at lave en hjemmelavet højtaler. En lille spole laves af en ledning der rulles op. Spolen tapes bag på et plastikbæger, enderne afisoleres og forbindes til en mp3 eller mp4 afspiller, evt. via en forstærker. En magnet føres hen til spolen. Lyden fra afspilleren omsættes til elektrisk strøm, der svinger frem og tilbage i takt til musikken. Når strømmen kommer ind i spolen, dannes et varierende magnetfelt og når magnetfelterne fra spolen og den permanente magnet påvirker hinanden, dannes vibrationer som omsættes til lyd i plastikbægeret. Kan I bruge noget andet i stedet for det lille plastikbæger? Find selv på en variant af dette forsøg og diskuter hvad der virker bedst og hvorfor. På museet Find Anker og gå hans historie igennem. Find ud af hvilken rolle radioen har spillet for ham. Hvilke elektriske apparater, tror I, at Anker har haft? Efter arbejdet med Anker, finder I en person i galleriet som ikke har haft radio. Sammenlign deres liv. Hvad har man gjort i stedet for at høre radio? Hvilken udvikling er der sket i samfundet? Overvej hvilken betydning radioen har haft for samfundet. Fysik/kemi på Kvindemuseet Side 5
6 FJERNSYNET På skolen Hvornår blev det første fjernsyn opfundet? Hvornår blev det almindeligt at have fjernsyn i hjemmene? Hvordan virker et fjernsyn? Søg evt. efter billedrør på internettet. Hvordan, tror I, at det ville være at leve, før fjernsynet blev opfundet? Forsøg Hvorfor ser det ud som om der er levende billeder i fjernsynet? En transparent med et sort/hvidt billede lægges på en overheadprojektor der rettes ud i luften, så billedet ikke fokuseres på en skærm. Der må gerne være langt til den nærmeste væg. Find det plan i luften hvor billedet fokuseres ved at holde et stykke hvidt papir op foran projektoren. Kør dette frem og tilbage indtil billedet står skarpt. Tag en stor pegepind eller lignende og sving den hurtigt op og ned i det plan hvor billedet fokuseres. Hvordan ser det ud for publikum? Kan i lave dette forsøg på andre måder? Prøv selv at opstille en variant af dette forsøg. Hvordan skal i gøre så billedet er mest tydeligt for publikum? Diskuter hvordan det kan være. På museet Find Bent og gå hans historie igennem. Find ud af hvilken rolle fjernsynet har spillet for ham. Hvilke elektriske apparater, tror I, at Bent har haft? Efter arbejdet med Bent: Find en person i galleriet som ikke har haft fjernsyn. Sammenlign deres liv. Hvad har man gjort i stedet for at se fjernsyn? Hvilken udvikling er der sket i samfundet? Overvej hvilken betydning fjernsynet har haft for samfundet. Fysik/kemi på Kvindemuseet Side 6
7 KOMFURET På skolen Der findes forskellige slags komfurer. Hvornår blev de åbne ildsteder erstattet af komfurer? Hvordan virkede de? Hvad er et gaskomfur, og hvornår blev det opfundet? Hvad er et elkomfur, og hvornår blev det opfundet? Hvad er et induktionskomfur, og hvornår blev det opfundet? Snak om, hvordan det ville være at leve uden komfur i dag. Hvordan skulle man indrette køkkenet? Hvordan ville hjemkundskab foregå? Er der retter, man har i dag, man måske ikke lave uden et komfur og evt. hvilke og hvorfor? Hvorfra kommer energien der bruges i komfuret? Forsøg Prøv at koge en halv deciliter vand ved brug af en kogeplade, en elkedel og en bunsenbrænder. Mål og udregn hvor meget energi der skal til for at koge vandet på de forskellige måder. Hvilken metode har mindst energitab og hvorfor? På museet Find Marie. Gå hendes historie igennem. Hvordan, tror I, hendes komfur har set ud? Overvej, hvordan Maries liv har været. Hvilken hjælp har hun haft til sine pligter i huset? Tænk på både familien, og hvilke ting de måske har haft i huset. Fysik/kemi på Kvindemuseet Side 7
8 CYKLEN På skolen Undersøg, hvornår den første cykel blev opfundet, og hvornår det blev almindeligt at have cykel selv. Beskriv, hvordan en cykel virker og lav en energihistorie til. Overvej, hvordan jeres liv ville have været, hvis I havde levet, før cyklen blev opfundet. Hvad ville I lave? Og hvilke andre ting, tror I, ville I også have manglet i forhold til i dag? Forsøg Hvordan virker en dynamolygte? Få en pære til at lyse ved hjælp af en håndgenerator. Prøv dette med både serie og parallel forbindelser. Kan i vende processen om, så, i stedet for at omdanne bevægelses energi til elektrisk energi, I omdanner elektrisk energi til bevægelses energi? Hvilke andre energiformer findes der? På museet Find Bjarne og gå hans historie igennem. Undersøg, hvad det har betydet for Bjarne at have en cykel, og hvilken betydning det har for jer at have en cykel. Overvej, hvad I bruger jeres cykel til og sammenlign det med Bjarne. Overvej ligeledes, hvilken rolle maskiner har spillet i Bjarnes liv, og hvad der dengang kunne være ment med maskiner, når I ser på genstandene fra Bjarnes arbejde. Fysik/kemi på Kvindemuseet Side 8
9 VASKEMASKINEN På skolen Læs om tøjvasken i og 1900-tallet og lav et kort resumé: Ord, I ikke forstår, undersøger I på nettet eller med "Nudansk ordbog med etymologi". Beskriv, hvordan de første vaskemaskiner virkede. Hvornår blev det almindeligt at have vaskemaskiner i hjemmet? Forsøg Organiske opløsningsmidler: Hvordan får man forskellige pletter af tøjet? Alt består af atomer, hvoraf nogle er polære og andre upolære. Et eksempel på et polært molekyle er H 2 O. Dette kan opløse andre polære stoffer, hvorimod upolære, såsom olie, ikke kan opløses i vand. Prøv at opløse olie i vand ved at ryste et reagensglas, der er fyldt halvt op med lige dele vand og madolie. Prøv at lave en tegneserie over hvad der sker med molekylerne på mikro-niveau. På museet Find Zettie og gå hendes historie igennem. Hvad ville det have betydet for hende hvis hun havde en vaskemaskine? Hvilke elektriske apparater, tror I, at Zettie har haft? Hvilken udvikling er der sket i samfundet i forhold til hygiejne? Fysik/kemi på Kvindemuseet Side 9
10 OPVASKEMASKINEN På skolen Lav en tidslinje over opvaskemaskinens historie. Brug Wikipedia. Tidslinjen skal indeholde: Årstal, evt. opfinder for de forskellige maskiner En beskrivelse af, hvordan opvaskemaskinerne virkede Hvornår det blev almindeligt at have opvaskemaskine Forsøg Gå rundt på skolen og finde dagligdags produkter/væsker, bl.a. opvaskemiddel. Ved hjælp af rødkål skal i bestemme surhedsgraden af disse væsker. Surhedsgraden betegnes ved en ph-værdi (0-14). En neutral opløsning har en ph-værdi på 7, mens en sur opløsning har lavere og en basisk opløsning højere ph-værdi. Farvestoffet i rødkål anvendes som ph-indikator, hvilket skyldes af farvestoffet skifter mellem mange forskellige farver afhængig af ph. Når ph-værdien er 7 er rødkålen blå, mens den er rød til lilla i sure opløsninger og gul eller grøn i basiske opløsninger. Noget frisk rødkål skæres i små stykker og koges i lidt vand. Vandet filtreres gennem et kaffefilter. Overfør med engangs-pipetter de forskellige opløsninger/kemikalier til et reagensglas til det fylder ca. 2cm (brug kun pipetter til en slags opløsning/kemikalie for at undgå forurening). Giv reagensglassene et nummer og lav et skema over hvilket stof der er i hvilket reagensglas. Noter også farverne. Prøv at sorter efter hvad i tror der er mest surt og mest basisk. Tilsæt 1ml rødkålssaft til hvert reagensglas, skru låget på og ryst glassene en smule. Iagttag farveskiftet og noter dem på listen. Sorter nu stofferne efter deres ph-værdi/farve. Passer det med hvad i troede? Fysik/kemi på Kvindemuseet Side 10
11 På museet Find Asta og gå hendes historie igennem. Hvad ville det have betydet for hende hvis hun havde en opvaskemaskine? Hvilke elektriske apparater, tror I, Asta har haft? Hvilken udvikling er der sket i samfundet i forhold til hygiejne og sygdomme? Lærervejledning til forsøgene Radioen - forsøgsformål Dette demonstrerer, hvor simpelt en højttaler kan bygges, og hvordan lyd skabes af vibrationer. Prøv gerne at variere forsøget ved f.eks. at bruge en stor spand i stedet for et lille plastikkrus. Fjernsynet - forsøgsformål Formålet med dette forsøg er, at eleverne får prøvet at stifte bekendtskab med begreberne frekvens, refleksion og billedrør. Herudover skal eleverne afprøve systematiske arbejdsmåder og tankegange og gerne selv foreslå måder at variere forsøget på. Meningen er, at de kan se, at jo hurtigere frekvensen er, jo tydeligere er billedet, hvis det vel og mærket er i fokusplanet. Eleverne kan evt. variere hvor hurtigt de vifter med pegepinden eller vikle en anden farve papir om den. Det er jo kun en række faste billeder som vises hurtigt efter hinanden. Hjernen lader automatisk billederne smelte sammen til en levende film, hvor minimum frekvensen ligger på omkring 15 billeder pr. sekund. Et moderne fjernsyn opdaterer ofte med en frekvens på 25, 30 eller 60 billeder pr. sekund. Komfuret - forsøgsformål Her skal eleverne få kendskab og erfaring i at bruge nogle af de apparater der findes i fysik lokalet, herunder energimåleren. Centrale begreber involverer energi (Joule), effekt (Watt eller Joule/sekund). Fysik/kemi på Kvindemuseet Side 11
12 Cyklen - forsøgsformål Her skal eleverne få erfaring med forskellige energiformer og hvordan de kan omdannes. Herudover skal de selv komme med forslag til hvordan processen kan vendes om, dvs. man kan lave bevægelses energi ved at slutte et batteri til i stedet for en pære, så drejer håndtaget rundt. Centrale begreber involverer varme-, bevægelses-, elektrisk, kemisk og potentiel energi. Vaskemaskinen forsøgsformål Her skal eleverne arbejde med forskellige opløsningsmidler og komme ind på emnet omkring polære og upolære molekyler. De kan her arbejde med forskellige modeller indenfor organisk kemi samt selv prøve at fjerne pletter med forskellige opløsningsmidler. Opvaskemaskinen - forsøgsformål Her kommer eleverne til at arbejde med syrer og baser i form af dagligdags ting med forskellig ph værdi. Eleverne skal diskutere hvad syrer og baser er. Fysik/kemi på Kvindemuseet Side 12
Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....
Læs mereFormål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2
ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske
Læs mereEnergi i undervisningen
1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er
Læs mere4. Kulstofkredsløbet (CO 2
4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer
Læs mereProjekt Sluk efter brug. Proces
3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.
Læs mereForløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget.
Intro til fysik/kemi Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget. Eleverne møder to store danske opfindelser,
Læs mereOlfaktometrisk titrering
Side: 1/8 Olfaktometrisk titrering Forfattere: Henrik Parbo Redaktør: Morten Christensen, Thomas Brahe Faglige temaer: Olfaktometri, ph, Titrering, Thioler Kompetenceområder: Introduktion: Titrering med
Læs mereLærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen
Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet
Læs mereKEMI C. Videooversigt
KEMI C Videooversigt Afstemning og mængdeberegning... 2 Atomer og det periodiske system... 2 Forsøgsfilm... 2 Ioner og salte... 3 Molekyler... 3 Opløsninger og tilstandsformer... 3 Organisk kemi... 3 Redoxreaktioner...
Læs mereLÆRERVEJLEDNING SIDE 1
INDLEDNING Da Timon og Pumba opdager, at deres yndlingsferiested er blevet skadet af forurening, lærer de, hvordan de kan være Safety Smart i forbindelse med miljøet. Elever i børnehaveklasse til og med
Læs mereEfterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS
Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS Enzymer kan godt være svære at forstå, og oplægget indeholder rigtig meget information. Derfor er det en god idé, at lave noget efterbehandling.
Læs mereForløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.
Syrer og baser Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Forløbet
Læs mereMaskiner og robotter til hjælp i hverdagen
Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,
Læs mereNaturvidenskabelig arbejdsmetode
Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM
Læs mereKOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER
KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:
Læs merewww.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som
Læs mereKEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag
GOD TIL NATURFAG Elevark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Christian Petresch & Erland Andersen Redaktion:
Læs meredigital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE
digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb,
Læs mereMellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse:
Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilke egenskaber gælder ikke for radiobølger? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. De kan reflekteres, når de rammer
Læs mereSkramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2300 København S www.skramloteket.dk
Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2300 København S www.skramloteket.dk Information og nyhedsbrev fra Skramloteket Lyt til lyset! Skramloteket på Banen
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereUge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.
Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør. Smager vand ens alle steder? Hvor kommer drikkevand fra? Kan jeg lave vand? Foto: Emil Thomsen Drikkevand i fremtiden. Baggrund for hæftet og konkurrencen.
Læs mereFotosyntese, ånding og kulstofskredsløb
Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb 18-12-2007 Theis Hansen 1.3 Indholdsfortegnelse: Indledning:... 2 Vigtig teori omkring emnet:... 2 Materialer:... 3 Metode:... 3 Resultater:... 4 Diskussion:...
Læs mereEl-Fagets Uddannelsesnævn
El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne
Læs mereSug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;
hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
Læs mereBilledbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS
Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter
Læs mereUNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)
UNDERVISNINGSMATERIALE - fra 7. - 9. klasse (Udskolingen) Lærervejledning Lærervejledning til Fra lokum til slam om spildevandsrensning Spildevandet er en del af vandets kredsløb og en væsentlig del af
Læs mereE l - Fagets Uddannelsesnævn
E l - Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne
Læs mereUdfordringen. Forstå udfordringen
n Forstå udfordringen Udfordringen Milliardæren Elon Musk, der udviklede Tesla-bilen, har en vision om, at der bor 1 mio. mennesker på Mars om 50-100 år. En vigtig forudsætning, for at det kan lade sig
Læs merePÅ SPOR EFTER ENERGIEN (ENERGILUP)
ENERGIDETEKTIVERNE PÅ SPOR EFTER ENERGIEN (ENERGILUP) Hvad sker der? Beskriv hvad du observerer Hvad er energihistorien? Hvor kommer energien fra og hvor strømmer den hen? Følg energistrømmen. Vis følgende:
Læs mereTeamets samarbejde om uddannelsesparathedsprocessen
Teamets samarbejde om uddannelsesparathedsprocessen Formål med samarbejdsværktøjet Dette samarbejdsværktøj har til formål at understøtte teamets samarbejde om elevernes personlige, sociale og praksisfaglige
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereMiljøeffekter af energiproduktion
Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el
Læs mereBårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer
Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at
Læs mereUdfordringen. Forstå udfordringen
n Forstå udfordringen Udfordringen Milliardæren Elon Musk, der udviklede Tesla-bilen, har en vision om, at der bor 1 mio. mennesker på Mars om 50-100 år. En vigtig forudsætning, for at det kan lade sig
Læs mereStrøm til hjernen Elektromagnetisme
Strøm til hjernen Forkortelser F = Forsøg (som vi udfører) FB = Forsøg med børn (forsøg som vi udfører, men som børnene deltager aktivt i) H = Hands-on forsøg (børnene får selv lov til at prøve det hele)
Læs mere4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA
Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereIndledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s.
1 Indhold Indledning Formål... s. 3 Apperaturer... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Forberedelse før observationer... s. 4 Nyttig viden om fotosyntesen... s. 4-5 Observationer... s. 6 Konklusion... s. 7 2 Indledning
Læs merePROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
Læs mereUndervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse
Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten
Læs mereUndervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16
Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereLÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.
Manuskript Engstrandskolen 10.com 3.gennemskrivning mobbet i døden SCENE 1. KLASSEVÆRELSE. DAG ELISA (16) sidder i et klasselokale og tegner hjerter rundt om mads navn. Elisa kigger op og får øjenkontakt
Læs mereMateriale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning
Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen
Læs mereNaturvidenskabsfestival VAND
Naturvidenskabsfestival VAND Tekst: Margrethe Marstrand Musik: Ukendt Det regner, det regner Det regner, det regner den hele dag, Hvor kommer dog alle de dråber fra? Dryppe, dryp, dryp, dryp, dryppe, dryp,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 HTX
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi enkeltfag
Læs mereVand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?
Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange
Læs mereForsyn dig selv med energi
Lærervejledning Formål I denne aktivitet skal eleverne vha. en ombygget kondicykel få konkrete erfaringer med at forsyne sig selv med energi, dvs. mærke energibehovet til at dække forskellige belastninger
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 15/16 Institution Teknisk Gymnasium Viby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Marie Jensen 15xvu
Læs mereSamfundets elektriske energiforsyning
Samfundets elektriske energiforsyning Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Samfundets elektriske energiforsyning arbejdes der med induktion, transformation og kraftværkers og
Læs mereGrundlæggende egenskaber for vand og fedt
Side: 1/9 Grundlæggende egenskaber for vand og fedt Forfattere: Morten Christensen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Vand, Olie, Hydrofil, Hydrofob Kompetenceområder: Undersøgelse, Perspektivering,
Læs mereTril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik
Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 23 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning viser læreren en kugle, der triller ned af en
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 16 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HF kemi, c Helle Schjødt 16kemC1 Oversigt
Læs mereLærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl
Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser
Læs mereINNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN
ELEVVEJLEDNING INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN Nu skal I i gang med innovationsopgaven. Richard Palmer opfandt et produkt med smart gele, der løste hans problem med dårligt beskyttelsesudstyr. Nu skal
Læs mereForste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme
Læs mereDet sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:
Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt
Læs mereLærervejledning til Strømsvigt. Et interaktivt undervisningsforløb om elektricitet
Lærervejledning til Strømsvigt Et interaktivt undervisningsforløb om elektricitet El-Fagets Uddannelsesnævn I/S 2003 Forord Det interaktive El-kørekort tager afsæt i den praktiske udgave af El-kørekortet,
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2018
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2018 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/ Juni 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi enkeltfag
Læs mereDyrs tilpasning. Hej med dig!
Dyrs tilpasning Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk jeg elsker teknik og natur. Jeg skal lære dig en masse om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne
Læs mereKulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet
Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lineal-lyd 1 Lineal-lyd 2 En lineal holdes med den ene hånd fast ud over en bordkant. Med den anden anslås linealen. Det sker ved
Læs mereIntegreret energisystem Elevvejledning
Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende
Læs merePÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1
ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 HTX Vibenhus / Københavns Tekniske Gymnasium
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted
Læs mereSolcellelaboratoriet
Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,
Læs mereEnergiopgave til uge 44
Energiopgave til uge 44 Sonja Prühs Opgave 1) Beskriv en energistrøm med de forskellige energiformer energistrømmen går igennem fra solen til jorden og tilbage til universet. Energistrømmen I vælger skal
Læs mereSalte, Syre og Baser
Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereHVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser
HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man
Læs mereOLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM
OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM Opgaver til Elmuseets Frilandshuse 5. 6. 7. klasse ELMUSEET 2003 DE TRE HUSE Elmuseet har tre huse med udstillinger i. Du kan finde dem på kortet herunder. Nr.
Læs mereGRUNDLÆGGENDE LYSTEKNIK: Mikkel Stoklund Moltzen Euc-Nord Eventteknik - Visual
GRUNDLÆGGENDE LYSTEKNIK: Mikkel Stoklund Moltzen Euc-Nord Eventteknik - Visual PROGRAM: 10.00-11.30: Velkomst/præsentation. Introduktion til lampetyper, grundlæggende farvelære og præsentation af mulighederne
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs mereForløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.
Stoffernes opbygning Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Det er vigtigt overfor
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om dengang der kom strøm på. Forløb 22 NAT/TEK 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om dengang der kom strøm på Forløb 22 NAT/TEK 4-6 klasse Hvordan skulle vi dog kunne klare os uden strøm? - tænker du måske. Alligevel er der stadig ældre mennesker, der kan huske, da
Læs mereOhms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.
Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.
Læs mereE 10: Fremstilling af PEC-solceller
E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur
Læs mereUndervisning i danske naturparker
Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde
Læs mereSubstantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.
Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2019/2020
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2019/2020 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen,
Læs mereLær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet
Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet 1 Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug
Læs mereRomantikkens brevskrivning
Lærervejledning Romantikkens brevskrivning Forløbsbeskrivelse og indhold Romantikkens brevskrivning er et undervisningsforløb om 1800-tallets brevskrivning, som er målrettet danskfaget på 8. klassetrin.
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereFagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole
Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
Læs mereMOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling
Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt
Læs mereAsbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen
Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en
Læs mereBilag nr. 9: Interview med Zara
Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne
Læs mere