BREXIT - en social protest
|
|
- Christoffer Holst
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En artikel fra KRITISK DEBAT BREXIT - en social protest Skrevet af: Inger V. Johansen Offentliggjort: 15. august 2016 BREXIT-folkeafstemningen den 23. Juni er et wake-up call for EU. Men kan det være med til at skabe en helt anden dagsorden og nye muligheder for en mere social udvikling i et kriseramt EU eller Europa? Eller er det ikke på tide at venstrefløjen bereder sig på et alternativ til EU? Udfaldet af folkeafstemningen den 23. juni om Storbritanniens forbliven i EU, hvor knap 52 % af stemmerne var for Brexit, har efterladt et landskab af politisk rådvildhed og kaos i Storbritannien, mens det endnu er uklart, hvordan EU-lederne vil vælge at reagere på afstemningsresultatet. Brexit er alt andet ufortalt først og fremmest en politisk fallit for EU og skærper EUs krise. Men det er også et eklatant nederlag for det britiske, politiske establishment. De britiske politikere synes ikke at have været forberedt på udfaldet af folkeafstemningen. Det var for mange blandt de konservative et taktisk spil - for David Cameron, den konservative premierminister, et forsøg på at styrke sin egen position via et Ja til fortsat EU-medlemskab og til sin forhandlede aftale med EU. Som en konsekvens af sit nederlag valgte han straks at forlade premierministerposten. Den umiddelbare reaktion hos EU-positive politikere, medier og ditto intelligentsia i diverse europæiske lande har været tilstande af nærmest hysteri og dommedagsprofetier om den ekstreme højrefløjs overtagelse af den politiske scene i EU og Europa. Folkeafstemning som demokratisk værktøj er også blevet lagt for had, det uanset at hele 72 % af de britiske vælgere stemte i denne folkeafstemning - flere end ved britiske parlamentsvalg. Dette kan ikke forklares med, at de britiske vælgere er blevet ført bag lyset af fremmedfjendske kræfter på den britiske højrefløj. Der førtes - ikke uventet - mange falske og fordrejede oplysninger til torvs, på begge sider af kampagnen. En social protest Når man anskuer folkeafstemningsresultatet fra en geografisk og social synsvinkel, tegner der sig et billede af, at dette resultat først og fremmest var et udtryk for et folkeligt, socialt protestvalg: En protest mod den hensynsløse nedskæringspolitik, som de politiske ledere i Storbritannien og EU har stået for og som har ramt almindelige mennesker hårdt, selvom det ikke stod så klart under kampagnen op til folkeafstemningen. Men resultatet taler et langt tydeligere sprog. Analyserne af folkeafstemningsresultatet viser, at det netop ikke var storbyen Londons mainstreamkvarterer, men arbejderklassen i de mange økonomisk og socialt udsultede provinsbyer i midt- og nord England, dele af Wales mv., der stemte for Brexit - områder med traditionelle Labourvælgere. Eneste undtagelser fra dette billede var Skotland og Nordirland, hvor det nationale spørgsmål også spillede ind. Brexit har givet kraftige efterdønninger i Labour vendt mod Jeremy Corbyns formandskab, som beskyldes for at have ført en lunken kampagne for et Ja til at forblive i EU på grund af sin egen (tidligere) EU-skepsis og dermed bidraget til nederlaget for Ja-siden. Men det er især Corbyns parlamentariske modstandere i Labour, der har ført an i dette seneste, mislykkede opgør mod hans ledelse. Venstrefløjens wake-up call På den europæiske, radikale venstrefløj har der været en frygt for, at et Brexit-resultat af 1 / 5
2 folkeafstemningen ville bære ved til bålet antændt af reaktionære og racistiske kræfter omkring det højreorienterede yderligtgående UKIP (United Kingdom Independece Party), hvilket kunne styrke de samme kræfter andre steder på kontinentet. Og ville et Brexit ikke blot betyde endnu større rum for storkapitalen og markedskræfterne i Storbritannien, en styrkelse af den tendens, der er set her igennem mange år og som også har influeret og matchet udviklingen i hele i EU? At det i vid udstrækning desværre er UKIP i Storbritannien og lignende politiske kræfter, der har formuleret utilfredsheden med EU, er imidlertid ene og alene venstrefløjens problem. Brexit er derfor også et wake-up call for den britiske og europæiske venstrefløj. Ikke mindst frygten for en forstærket, ekstremistisk højreudvikling har været formuleret af de dele af den britiske venstrefløj, der gik imod Brexit, for eksempel Left Unity, som i øvrigt i lighed med den øvrige venstrefløj var internt splittet på spørgsmålet. Venstrefløjen er naturligvis også præget af den meget hidsige debat, der er foregået op til og efter folkeafstemningen i Storbritannien - ikke mindst i lyset af mordet under kampagnen på den engelske Labour-politiker Jo Cox. Kate Hudson, Left Unitys talsperson, betegner situationen som det ekstremistiske højres åbne opståen og omtaler kampagnen op til folkeafstemningen som den mest reaktionære, landsomfattende kampagne i britisk, politisk historie. Og der er da heller ingen tvivl om, at kampagnen op til folkeafstemningen har været bitter, hadsk og hård. På den anden side ser den europæiske, radikale venstrefløj også årsagen til udfaldet af folkeafstemningen som en protest mod de sociale følger af mange års nyliberalisme og nedskæringspolitik: En folkelig afvisning af det nyliberale EU (Pierre Laurent, European Lefts formand). Theresa May er ingen Thatcher Ironisk nok har profetierne om, at Brexit ville give britisk nyliberalisme yderligere vind i sejlene, indtil videre vist sig ikke at holde stik, når man ser på den politiske linje udstukket af de nye britiske konservative magthavere. I hvert fald hvis man tager den nye britiske premierminister Theresa Mays ord om den økonomiske og sociale politik, hun vil føre, for pålydende: At der vil komme flere begrænsninger på kapitalkræfternes og bankernes frie udfoldelse og at der skal lægges mere vægt på at udbygge Storbritannien socialt. Dette lyder unægtelig ikke af Margaret Thatcher, men giver snarere mindelser om noget man kunne forvente at høre fra Labour. Men vi får se. May og andre britiske, traditionelt konservative er naturligvis også influeret af analyser og konklusioner på resultatet af folkeafstemningen: At Brexit først og fremmest er et udslag af en folkelig protest rettet mod en stadig mere socialt polariseret udvikling, der gavner en lille overklasse eller elite, mens en stadig større arbejder- og underklasse forarmes socialt. I Storbritannien har denne udvikling skabt farlig splittelse og opbrud og gødet jorden for racistiske og ekstremistiske højrekræfter. Men dette er tendenser man ser over hele Europa, ja i hele den såkaldt udviklede kapitalistiske verden, f. eks. også i USA. Der er folkeligt og politisk opbrud overalt. I de seneste meldinger fra IMF, Den internationale Valutafond, der om nogen har promoveret nyliberalisme og strukturreformer på globalt plan i de seneste årtier, ser man nu, at der manes til 2 / 5
3 eftertanke: De frie kapitalbevægelser og austerity, dvs. nedskæringspolitikken, har ikke ført til fremgang og vækst, men tiltagende ulighed og har dermed virket hæmmende for væksten. Er det disse nye toner, der også influerer den nye britiske premierminister? Udover at der naturligvis må handles hurtigt og radikalt for at reducere splittelserne og polariseringen i det britiske samfund, hvad enten det drejer sig om social og racemæssig splittelse, forholdet til immigranter eller splittelsen i den britiske statskonstruktion, United Kingdom. Det manglende klasseperspektiv Når den europæiske, radikale venstrefløj - herunder det britiske Left Unity - for flertallets vedkommende er gået imod Brexit, har det især skyldtes manglen på et klart klasseindhold og klasseperspektiv i folkeafstemningen. Brexit eller ej: Det kan være svært at se, hvad der umiddelbart vil styrke arbejderklassen og kampen mod nyliberalismen. Især har man stirret sig blind på det faktum, at det er UKIP og højrekonservative, der har rejst kravet om en folkeafstemning om tilhørsforholdet til EU. Folkeafstemningen fik dermed pr automatik et borgerligt og højreorienteret præg og indhold. Den aftale med EU som den tidligere britiske premierminister David Cameron forhandlede på plads i februar men hvor dele af aftaleindholdet manglede at blive godkendt af EU-parlamentet - indeholder ikke andet, der direkte handler om sociale og arbejdsmarkedsmæssige forhold, end begrænsning på EU-immigranters adgang til velfærdsydelser som f.eks. børnecheck. Aftalen styrker også Storbritanniens suverænitet i forhold til f.eks. yderligere EU-integration, hvilket især er et demokratisk spørgsmål, selv om dette naturligvis også berører arbejderklassens interesser. Derimod kunne Brexit betyde, at en given britisk regering ville få et større råderum til at føre en socialt ansvarlig politik - men også til at gøre det stik modsatte. En eventuel britisk Labour-regering vil ikke være underlagt EUs politikker og diktater, men naturligvis stadig et pres fra den globale kapitalisme. En Jeremy Corbyn-regering kunne f. eks få mulighed for at gennationalisere de britiske jernbaner. Men en sådan udvikling vil afhænge af klassekampen og de politiske styrkeforhold i selve Storbritannien. Her har argumentet fra venstrepartier, der gik imod Brexit været, at Brexit ville styrke den britiske herskende klasses nyliberalistiske kurs og svække den fælles europæiske kamp mod nyliberalismen og højreekstremismen, idet en Labour-regering i et land som Storbritannien kunne blive en meget vigtig part i en alliance for at besejre austerity og racisme og for et socialt EU eller et socialt Europa. At melde sig ud af EU ville være derfor set med disse briller være det samme som at melde sig ud af den fælles kamp. Hertil er der vel at svare, at netop Brexit og det øgede råderum til at føre en mere social politik i høj grad også kunne være med til at presse EU-toppen og inspirere progressive og venstreorienterede og faglige kræfter i hele EU og Europa til at gribe chancen for yderligere at sætte EU under pres. Radikale alternativer til EU Størsteparten af den europæiske, radikale venstrefløj, der stadig har tiltro til, at EU kan reformeres, håber også, at Brexit kan føre til voksende eftertanke hos EU-politikerne. Men der tales nu - efter erfaringerne fra Grækenland - om, at det vil kræve et langsomt og tålmodigt arbejde på venstrefløjen i en bred alliance med andre modstandere af austerity -politikken, for at skabe gunstige styrkeforhold i EU, der kan bane vej for reformer. Som styrkeforholdene ser ud lige nu, er der lang vej igen, før dette mål kan nås. 3 / 5
4 Men samtidig vokser de EU-kritiske tendenser også på venstrefløjen som følge af den folkelige EUskepsis og de hidtil udeblevne EU-reformer. Tilliden til at EU kan reformeres er ved at svækkes. Med et EU i krise og med voksende opløsningstendenser - nu fremskyndet af Brexit - er der ikke længere tid til at vente på reformer i EU. Derfor må venstrepartier, fagbevægelsen og sociale bevægelser også prioritere at udvikle reelle alternativer til EU - et helt andet rødt og grønt Europa, der kan blive led i et radikalt opgør med det nyliberalistiske EU. Dette også ved i langt højere grad at forbinde kampen med lignende kræfter på internationalt plan. I Danmark samler Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU underskrifter for at få en ny folkeafstemning om EU-medlemskabet. Efter Brexit-afstemningen i Storbritannien vil det kun være rimeligt, at danske vælgere også får mulighed for at tage stilling til EU-medlemskabet, nu over 40 år efter den sidste folkeafstemning om dette medlemskab. Ikke mindst fordi situationen i dag i EU er en helt anden end dengang. Der hersker en dyb og alvorlig krise, der hænger snævert sammen EUs nyliberale traktatgrundlag - Lissabon-traktaten fra som de danske vælgere ikke har haft mulighed for at stemme om og med EU-ledernes manglende vilje til reformer. Yderligere opsplitning af Storbritannien? Det er klart, at højreekstremismens og racismens spøgelse er en realitet - i EU og i Europa såvel som i Storbritannien. Det er ikke sikkert, at en Theresa May formår at reducere dette problem med en mere socialt ansvarlig politik - i det omfang hun overhovedet kommer til at føre en sådan, eftersom det kræver at hun både har viljen og at hun har sit bagland med sig. Hun står også over for store problemer i forhold til Skotland, der utvivlsomt vil gennemføre en ny folkeafstemning om løsrivelse fra Storbritannien. I Skotland stemte 62 % for at blive i EU. Skotternes pro-eu holdning skal imidlertid i vid udstrækning tolkes som en del af modstanden mod det britiske, konservative establishment og mod tilhørsforholdet til England i det hele taget. Hvis man antog, at Skotland kunne bevare et tilhørsforhold til EU og kom med i euro-zonen, ville Skotland næppe acceptere EUs økonomiske diktater. I Nordirland stemte 55, 8 % for at forblive i EU. Det var både protestanter (unionister) og katolikker (republikanere). Det protestantisk-unionistiske DUP (Democratic Unionist Party) var det eneste politiske parti, der anbefalede Brexit. Katolikker og republikanere er bekymret over Brexit, som de frygter kan medføre en genopståen af grænsen mellem det nordlige og sydlige Irland, idet Republikken Irland stadig ikke blot er EUmedlem, men også Euro-medlem. For hvad vil dette komme til at betyde for den usikre fredsproces i Nordirland? Det irske venstreparti Sinn Féin anbefalede af samme årsag at forblive i EU - trods sin EU-kritiske linje - og kræver nu en folkeafstemning om grænsen mellem nord og syd, dvs. reelt en folkeafstemning om tilhørsforholdet til Storbritannien. Det skal nævnes, at i Gibraltar stemte 96 % for at forblive i EU. Med Brexit er udmeldelse blevet en del af en realistisk dagsorden Meget tyder på, at den britiske regering står over for hårde forhandlinger med EU, hvor mange ønsker at straffe briterne - også for at hindre at andre EU-lande går samme vej: Ud af euroen eller ud af EU. 4 / 5
5 Theresa Mays prioritet er imidlertid at sikre kontrol med immigration til Storbritannien frem for fri adgang til EU s indre marked. Samtidigt er de økonomiske konsekvenser for de dårligst stillede i det britiske samfund endnu uklare, men indtil nu er de værste scenarier for den britiske økonomi efter Brexit-afgørelsen ikke blevet til virkelighed. Med Brexit er udmeldelse blevet en del af en realistisk dagsorden i EU, som vil forstærke fragmentering og opløsningstendenser i unionen. Storbritannien har endnu ikke officielt anmodet om at forlade EU ved brug af paragraf 50 i Lissabon-traktaten, men når først dette er sket, bliver udmeldelser i endnu højere grad realistiske. For eksempel har den EU-kritiske Fem-Stjern- -bevægelse i Italien vundet frem og står til at kunne vinde regeringsmagten. Et helt andet spørgsmål er, om EU vil se skriften på væggen, hvad angår den nyliberalistiske økonomiske politik. Vil det betyde justeringer eller ændringer af denne politik? En anden behandling af fx Grækenland, Spanien og Portugal? For nyligt valgte EU nemlig at slette sin anmeldte bødestraf til Spanien og Portugal for overtrædelse af EUs budgetregler på grund af for store offentlige budgetunderskud. Det er et tegn på, at EU føler sig under pres på grund af den tiltagende folkelige utilfredshed i EU-landene - herunder i Storbritannien. Her spiller det naturligvis også ind, at Spanien er et af de store EU-lande, der kræver særlige hensyn. Men sandsynligheden for, at det især er sådanne taktiske tiltag frem for reelle ændringer og reformer og hensyn, man som reaktion på Brexit vil se fra EU-ledernes side, er stor, for indtil nu er det først og fremmest nye strukturer, EU-lederne har talt om: En øget integration i euro-zonen og en opdeling mellem euro-zonen og det øvrige EU. 5 / 5
To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.
EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over
Læs mereNyhedsbrev. UK Update
Nyhedsbrev UK Update 29.03.2017 BREXIT: STORBRITANNIEN HAR I DAG BESTEMT SIG FOR ENDELIGT AT FORLADE EU 29.3.2017 Storbritannien har i dag den 29. marts 2017 bestemt sig for endeligt at forlade EU. Den
Læs mereSaxoInvestor: Brexit wake me up before you go
SaxoInvestor: Brexit wake me up before you go 14. juni 2016 Næsten dødt løb mellem REMAIN og LEAVE gør den engelske EUafstemning til en uforudsigelig affære. Markederne frygter LEAVE, men det reelle problem
Læs mereBrexit konsekvenser for UK og EU
Center for Europæisk Politik Brexit konsekvenser for UK og EU Marlene Wind, Professor, centerleder Center for Europæisk Politik & Professor, icourts Juridisk Fakultet begge Københavns Universitet Dias
Læs mereBRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende
Læs mereMÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET
MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 3 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME
Læs mereTemperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen
02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro
Læs mereIrland og Brexit. En artikel fra KRITISK DEBAT. Skrevet af: Inger V. Johansen Offentliggjort: 14. august 2018
En artikel fra KRITISK DEBAT Irland og Brexit Skrevet af: Inger V. Johansen Offentliggjort: 14. august 2018 Brexit er et altoverskyggende politisk og økonomisk problem for såvel det nordlige som sydlige
Læs mereArbejdsspørgsmål til Brexit
Arbejdsspørgsmål til Brexit - Hvad siger de unge? HISTORIE OG SAMFUNDSFAG: Se film med hovedpersonerne fra teksten på: http://voreseuropa.dk/film/ 1. Er I enige? I teksten møder I Florence, Macaulay og
Læs mereBRITISK EMBEDSVÆRK: EU ER EN KLAR FORDEL
NOTAT 10. januar 2015 BRITISK EMBEDSVÆRK: EU ER EN KLAR FORDEL Kontakt: Senioranalytiker, ph.d. Maja Kluger Rasmussen +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Det er en klar fordel for Storbritannien
Læs mereÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning
ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange
Læs mereDanskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Læs mereJORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE
18. april 2018 JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME: Mens venstrefløjen tegnede sig for næsten 9 ud af 10 EU-skeptiske
Læs mereKRITISKE DISKUSSIONER
1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk BØR ET VENSTREFLØJSPARTI I GIVET TILFÆLDE VÆLTE EN SOCIALDEMOKRATISK
Læs mereVENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE
VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Danske vælgere er over en bred politisk kam særdeles
Læs mereDanmark og UK. Danmark trådte ind i Fællesmarkedet i 1973 pga. det britiske marked. 65 mio købedygtige briter
BREXIT OG DANMARK Danmark og UK Politiske og militære allierede gennem årtier i NATO, EU etc. Danmark trådte ind i Fællesmarkedet i 1973 pga. det britiske marked. 65 mio købedygtige briter Danmarks 4.
Læs mereMette Frederiksens tale til Tænketanken Europas konference 2019
Mette Frederiksens tale til Tænketanken Europas konference 2019 Tak for velkomsten. Jeg er glad for at være med igen i år. Inden for de næste seks måneder skal vi til to valg. Valget til Europa-Parlamentet.
Læs mereDANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU
NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk
Læs mereHvad vil de nye magthavere i EU? Mads Dagnis Jensen Institut for International Økonomi, Politik og Business
Hvad vil de nye magthavere i EU? Mads Dagnis Jensen (mdj.egb@cbs.dk) Institut for International Økonomi, Politik og Business Oversigt Det Europæiske Råd Europa-Parlamentet Europa-Kommissionen Den Europæiske
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat, udarbejdet 26.06, rev. 28.06.16 LÆREN AF BREXIT.
Læs mereDANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT
DANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT Kontakt: Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Et flertal af danskerne ser Brexit som et dårligt valg for Storbritannien,
Læs mereMAYS BREXIT UNDER PRES AF BRITISK PARLAMENT
MAYS BREXIT UNDER PRES AF BRITISK PARLAMENT Kontakt: Seniorforsker, ph.d., Maja Kluger Rasmussen +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Theresa Mays regering er af den britiske landsret blevet pålagt
Læs mereLANDSMØDE Forslag 1. Udskyd beslutning om valgteknisk samarbejde.
indkomne FORSLAG Forslag 1 Til Landsmødets dagsorden: Udskyd beslutning om valgteknisk samarbejde. Landsmødet træffer tidligst på Landsmødet i 2018 beslutning om valgteknisk samarbejde. Vi mener, at en
Læs mereHVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON?
NOTAT HVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON? Kontakt: Senioranalytiker, ph.d., Maja Kluger Rasmussen +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske premierminister David Cameron
Læs mereSPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen
SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat
Læs mereLÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga. manglende effektivitet og demokratisk underskud.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga.
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 24 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 24 Offentligt Europaudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 3. april 2013 Britisk undersøgelse af kompetencefordelingen mellem EU og UK
Læs mereB8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2
B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014
Læs mereAnalyse fra Cevea, 3. juni 2009
03.06.09 EP-valget skuffer vælgerne Side 1 af 5 Analyse fra Cevea, 3. juni 2009 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Skuffelse med stort S sådan dømmer
Læs mereØkonomiNyt nr. 15-2010
ØkonomiNyt nr. 15-2010 Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store
Læs mereIKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN.
1 Debatindlæg, 3. rev. udgave: IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN. Nogen skal jo sige det: Frustrationen hos Enhedslisten over S + SF s reaktionære reformer er forståelig og berettiget
Læs mereVar der tre, som stod sammen med USA, var det Aznar, Fogh og Blair. Nu er de bekymrede
Var der tre, som stod sammen med USA, var det Aznar, Fogh og Blair. Nu er de bekymrede Anders Fogh Rasmussen var vært og havde inviteret sine gamle politiske kampfæller til København. Sammen vil de genopfinde
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5)
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, oktober 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) SOCIODEMOGRAFISK FOKUS Økonomisk og social sammenhørighed
Læs mereVALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009
Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR STATISTIK 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Standard (EB 69) Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede
Læs mereDRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.
1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.
Læs mereDANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES
BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at
Læs mereEUROPA-PARLAMENTETS VEJ TIL #EP19dk
EUROPA-PARLAMENTETS VEJ TIL #EP19dk Anne Mette Vestergaard, Europa-Parlamentets kontor i Danmark Den næste time 1. Udfordringen 2. EU-valg 2019 3. Kampagnen 4. Q&A Eurobarometer 2018 Valgets temaer
Læs mereEndeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter
Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og
Læs mereET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE
ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er
Læs mereEt fællesskab lider altid under, at nogen melder sig ud.
BREXIT Britisk farvel til EU kan betyde ræs mod bunden for millioner af europæiske lønmodtagere Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 29. marts 2016, 05:00 Del: Hvis Storbritannien forlader EU, kan
Læs mereComrade Corbyn. Ole Helmersen. Journal article (Publishers version)
Comrade Corbyn Ole Helmersen Journal article (Publishers version) CITE: Comrade Corbyn. / Helmersen, Ole. In: Anglo-Files, No. 179, 02.2016, p. 85-88. Uploaded to Research@CBS: December 2016 Af Ole Helmersen,
Læs mereTransSOL Forskningsoverblik 3: Fakta og analyse af solidaritet i Europa
TransSOL Forskningsoverblik 3: Fakta og analyse af solidaritet i Europa Individuelle former for solidaritet i krisetider (WP3) Introduktion Påstandene om, at international solidaritet er død - eller i
Læs mereÅrsplan for : Større, stærkere, bredere og yngre
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 Årsplan for 2019-2020: Større, stærkere, bredere og yngre Intro Denne årsplan vil fokusere på, hvordan vi igangsætter
Læs mereANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv
ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,
Læs mereVALG TIL EUROPA-PARLAMENTET Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard 69.2) Foråret 2008 Sammenfattende analyse
Direction générale de la Communication Direction C - Relations avec les citoyens UNITE SUIVI DE L'OPINION PUBLIQUE 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard
Læs mereTVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER
NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk
Læs mereVI SKAL GENVINDE EUROPÆERNES TILLID. Kronik af Mette Frederiksen og Socialdemokratiets solidaritetspagt.
VI SKAL GENVINDE EUROPÆERNES TILLID Kronik af Mette Frederiksen og Socialdemokratiets solidaritetspagt. 1 ET STÆRKERE OG TILLIDSFULDT EUROPA Vi skal holde fast i visionen om Europa. Med mere sund fornuft.
Læs mere01 Februar 2018 NYHEDSBREV
NYHEDSBREV Denne måned ser vi på et af de mere vedholdende argumenter aktieinvestorer støder på. Køb & behold fortalerne ynder myten om top 10 missede gevinstdage på aktiemarkedet. Argumentet er simpelt.
Læs mereKLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD
KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det
Læs mereER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?
1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt
Læs mereDANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND
DANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME På flere afgørende spørgsmål er danske kvinder mere positive over for EUsamarbejdet
Læs mereEuropa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer for EU, migration og den økonomiske og sociale situation
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Bruxelles, 14. oktober 2015 Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer
Læs mereHvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs mereQK3a STILLES HVIS "STEMTE", KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b
QK Valget til det europæiske parlament blev afholdt d. 7. juni 009. Af den ene eller anden grund stemte nogle danskere ikke ved valget. Stemte du selv ved det seneste valg til det europæiske parlament?
Læs mereLancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --
Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde
Læs mereUndersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen
Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger
Læs mereET MERE RETFÆRDIGT EUROPA FOR ARBEJDSTAGERNE EFS PROGRAM FOR EP-VALGET 2019 EUROPEAN TRADE UNION CONFEDERATION
ET MERE RETFÆRDIGT EUROPA FOR ARBEJDSTAGERNE EFS PROGRAM FOR EP-VALGET 2019 EUROPEAN TRADE UNION CONFEDERATION 1. 2. 3. 4. 5. 6. Europa-Parlamentsvalget den 23.-26. maj 2019 vil blive afgørende for arbejdstagerne.
Læs mereMarkedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!
Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 34 Offentligt
Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 34 Offentligt Europaudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenterne EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 19. juni 2017 Kontaktperson: Julia Ballaschk
Læs mereFormand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.
1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.
Læs mereTroværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen
Læs mereEuropaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt
Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier
Læs merePolitisk filosof: Brexit vil flytte EU s magtcenter mod øst - Kristeligt Dagblad
https://k.dk/s/icb1 Interview Politisk filosof: Brexit vil flytte EU s magtcenter mod øst EU-topmøderne bliver anderledes uden briterne. I forreste række under det traditionelle familiefoto ved sidste
Læs mereNotat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE
IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det
Læs mereHER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN
NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til
Læs mereDybe følelser og stærke holdninger
Side 1 af 7 Danskerne og Euroen: Dybe følelser og stærke holdninger Spørgsmålet om dansk deltagelse i den fælles mønt er et spørgsmål, som vækker dybe følelser hos danskerne, viser en Gallup undersøgelse.
Læs mereEnhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU
Enhedslistens topkandidater på Folkebevægelsens liste: Rina Ronja Kari, Ole Nors Nielsen og Christian Juhl. Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU For et socialt Europa styrk EU-modstanden
Læs mereFødevareklyngens eksport rejser længere væk
Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2016 Fødevareklyngens eksport rejser længere væk Eksporten fra fødevareklyngen retter sig i stigende grad mod Asien og øvrige globale markeder.
Læs mereAnalyse. Hvad skyldes den britiske EU-skepsis? Og den danske? tab. 17. februar 2016. Af Julie Hassing Nielsen
Analyse tab 17. februar 2016 Hvad skyldes den britiske EU-skepsis? Og den danske? Af Julie Hassing Nielsen Briterne skal til stemmeurnerne seneste ved udgangen af 2017 for at stemme om deres EU-medlemskab.
Læs mereArbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør
Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,
Læs mereNotat fra Cevea, 03/10/08
03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne
Læs mereEP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER
EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Når danskerne d. 26. maj 2019 skal stemme om, hvem der skal
Læs mereDET FÆRØSKE AFHÆNGIGHEDS- SPØRGSMÅL
DET FÆRØSKE SPØRGSMÅL AFHÆNGIGHEDS- ->G'-)ions;s77mN?z- IB'X >izhionai9siviisa3ainn Mannbjørn Jacobsen Indhold FORORD 13 ER FÆRØERNE EN NATION? 14 Forskellen skabt 14 Lille Danmark 15 Samband skubbes vestpå
Læs mereNavigator: Uholdbar pundstigning i lyset af Brexit-kaos
31 January 2019 Navigator: Uholdbar pundstigning i lyset af Brexit-kaos Niels Christensen Den kraftige stigning i pundet i januar virker uholdbart i lyset af det fortsatte kaos, der bedst beskriver bestræbelserne
Læs mereDebat om de fire forbehold
Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden
Læs mereBag Corbyn - ny bevægelse, nye udfordringer
En artikel fra KRITISK DEBAT Bag Corbyn - ny bevægelse, nye udfordringer Skrevet af: Murray Smith Offentliggjort: 15. oktober 2015 Den bevægelse, der bar Jeremy Corbyn frem, kom som en overraskelse for
Læs mereFolkets hær. Ole Helmersen. Journal article (Publishers version) CITE: Folkets hær. / Helmersen, Ole. In: Anglo-Files, No. 176, , p
Folkets hær Ole Helmersen Journal article (Publishers version) CITE: Folkets hær. / Helmersen, Ole. In: Anglo-Files, No. 176, 05.2015, p. 83-87. Uploaded to Research@CBS: December 2016 VALG I UK: UKIP
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA. Ændringsforslag. Luke Ming Flanagan for GUE/NGL-Gruppen
24.4.2017 A8-0160/11 11 Punkt 16 16. fremhæver, at den finansielle bistand til medlemsstater i vanskeligheder havde form af lån, som blev optaget på kapitalmarkederne, med Unionens budget som garant; mener,
Læs mereVores ideologiske rod
FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til
Læs mereÅbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.
Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt
Europaudvalget 2017-18 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 20. december 2017 Kontaktperson: Lotte Rickers Olesen
Læs mereEuropaudvalget (Omtryk Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt
Europaudvalget 2015-16 (Omtryk - 30-03-2016 - Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato:
Læs mere1. maj tale Bornholm
1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det
Læs mereSpørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
Læs mereNotat, kommentar og debatindlæg (GENIND)FØRER THORNING KOPIPOLITIK?
1 Notat, kommentar og debatindlæg (GENIND)FØRER THORNING KOPIPOLITIK? 2 Introduktion: Efter regeringsdannelsen var det pludselig slut med det politiske alternativ til VK. Ligesom i sin første tid som S-
Læs mereREKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB
REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Ifølge en ny måling fra Parlamentets Eurobarometer mener en rekordhøj andel
Læs mereBILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.
31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den
Læs mereFaktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?
Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats
Læs mereTreårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereTema: Seksårige kan dømmes i USA
Side 1 af 5 Tema: Seksårige kan dømmes i USA Fredag d. 16. jan. 2009 kl. 10:22 af Peter Thorupfor TV 2 Nyhederne (opd. d. 16/1 2009; 10:22) Mordet på James Bulger har fået stor betydningen for kursen over
Læs mereNYHEDSBREV OM BREXIT. Per Vestergaard Pedersen & Lone Wandahl Mouyal HVAD ER BREXIT?
NYHEDSBREV OM BREXIT Per Vestergaard Pedersen & Lone Wandahl Mouyal Meget har allerede været skrevet og sagt om Brexit, men hvad betyder Storbritanniens udmeldelse af den europæiske union egentlig for
Læs mereFem koalitioner kæmper om magten. Bersanis centrum-venstre. Berlusconis centrum-højre. og Montis midterparti er de vigtigste
Makrokommentar 19. februar 213 Relaterede publikationer Investering Skæbnevalg i Parlamentsvalget i den 24.-25. februar kan få stor betydning på de finansielle markeder. Får den nuværende premierminister
Læs mereMuslimen i medierne Af Nis Peter Nissen
Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk
Læs mereDenne gang stemmer jeg for europæisk demokrati
Denne gang stemmer jeg for europæisk demokrati Thomas Jørgensen, Europa-Parlamentets kontor i Danmark 29. januar 2019 Europa-Parlamentets kontor i Danmark 2 Tendenser for valgdeltagelse ved EU-valg 65
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked FORELØBIG 6. juni 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked til Udvalget om Kultur,
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mere