ØkonomiNyt nr

Transkript

1 ØkonomiNyt nr Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store budgetunderskud i procent af BNP. PIIGS landenes problemer stammer fra et kriseramt boligmarked, den finansielle og økonomiske krise og mangel på befolkningsparathed til strukturreformer. Alle landene har fremlagt en plan for nedbringelse af budgetunderskuddene. Nedenstående graf viser PIIGS landenes procentvise vækst, budgetunderskud og gæld af BNP Portugal Italien Irland Grækenland Spanien 2009 BNP vækst 2009 Budgetunderskud af BNP 2009 Gæld af BNP 2010 BNP vækst 2010 Budgetunderskud af BNP 2010 Gæld af BNP Der er stor forskel i hvordan landenes konvergensplan er blevet modtaget. Irland har fremlagt en ambitiøse og realistisk plan for finanspolitiske stramninger, mens Grækenland og Spanien ikke har vist den samme fornødne vilje til finanspolitiske stramninger og strukturreformer der kan skabe beskæftigelse og produktivitets stigninger. For alle de sydeuropæiske lande drejer det sig om at få skabt et fleksibelt arbejdsmarked og effektiviserer produktiviteten. Desværre er befolkningen ikke parat til disse reformer, hvilket demonstrationerne i Grækenland viser samt den spanske regerings manglende vilje til at gennemføre reformer som fagbevægelsen er imod. 1

2 PIIGS landenes økonomiske problemer har en stor indflydelse på de enkelte landes 10 årige statsobligationer, hvor renten er steget en del i forhold til den tyske statsobligationsrente. Det gør det dyrere for PIIGS at låne kapital i markedet. Derfor har specielt Grækenland været meget aktiv for at få franskmændene og tyskerne til at stille billigere kapital til rådighed for grækerne. Den villighed har tyskerne ikke haft. Spørgsmålet er også om franskmændene og tyskerne har lyst/råd til at betale for de sydeuropæiske lande. Tyskland er Europas lokomotiv og vigtigste økonomi, der udgør 30 % af eurozonens BNP. Så når Tyskland i 2009 fik et samlet BNP fald på 5 % i forhold til 2008, har det store indflydelse på de omkring liggende lande. Derfor er et stærkt Tyskland en meget vigtig forudsætning, for at Europa kan komme ud af krisen. Hvordan ser den tyske økonomi så ud? I 2009 fik Tyskland en eksport fremgang til lande udenfor Eurozonen. Mens den indenlandske efterspørgsel faldt. Det gør den tyske økonomi mere afhængig af eksport til lande udenfor Eurozonen. Fremgang i eksporten til lande udenfor Eurozonen kan til dels tilskrives en svag Euro, der overfor dollaren er faldet med ca. 11 % siden 03. december En nedgang i den indenlandske efterspørgsel har stor betydning for de lande, der er afhængig af eksport til Tyskland. I 2009 har tyskerne i hvert andet kvartal importeret og opbygget varebeholdningerne. I det efterfølgende kvartal sker der en nedbringelse af varebeholdningen og et fald i importen. Hvilken interesse kan djurslandske landmænd have i at læse om hvordan det går i Sydeuropa og Tyskland. Det kan der være flere grunde til, blandt andet husholdningernes købekraft og afsætningsmuligheder for landbrugsprodukter i Europa samt valutakursudvikling i forhold til schweizer francen. Som det er beskrevet ovenfor så er købekraften hos de europæiske husholdninger nedafgående. Det gælder især for de sydeuropæiske husholdninger, som de næste mange år vil opleve skattestigninger 2

3 og lønnedgang for offentlige ansatte. De tyske husholdningers købekraft vil i 2010 forblive på et lavt niveau. Købekraften vil først stige, når der kommer vækst i den tyske økonomi. Den økonomiske vækst for Eurozonen forventes at blive 0,9 % i gennemsnit, mens den tyske vækst bliver på 1,5 % af BNP. CHF Siden sidste ØkonomiNyt er schweizer francen steget med 14 øre pr. franc. Det skyldes bl.a. den uro der er omkring Euroen, hvilket får investorerne til at søge over i sikre valutaer som dollar og schweizer franc. En anden grund er en revideret vækstforventning i Schweiz på 1,4 % mod tidligere vækstforventning på 0,7 %. Den Schweiziske Centralbank har udtalt, at den vil interventionere, hvis schweizer francen bliver for stærk. Det har bare ikke lykkes centralbanken gennem interventioner at holde valutakursen. Med den uro der hersker omkring Euroen og de positive vækst forventninger der er til schweizisk økonomi i 2010, så forventes det at schweizer francen vil forsætte med at være på et højt niveau overfor Euroen. Som der vises i nedenstående graf, er den schweiziske franc siden midten af december 2009 steget med ca. 5 % efter en seks måneders periode uden de store ændringer i valutakursen. Schweiziske Franc 5,25 5,20 5,15 5,10 5,05 5,00 4,95 4, M09D M09D M09D M10D M10D M11D M11D M12D M12D M01D M01D M02D M02D M03D M03D22 4,85 3

4 Schweiziske Franc historisk 5,25 5,20 5,15 5,10 5,05 5,00 4,95 4,90 4,85 4,80 4,75 4,70 4,65 4,60 4,55 4,50 4,45 4,40 4,35 4,30 4,25 4,20 4,15 4,10 4,05 4,00 3, M01D M06D M11D M04D M09D M03D M08D M01D M06D M11D M05D M10D M03D M08D M02D M07D18 CHF 200 dages gennemsnit 50 dages gennemsnit 2004M12D M05D M11D M04D27 Overstående graf viser valutakursen på den schweiziske franc siden januar Som det vises så har den schweiziske franc altid steg kraftigt, for efter en periode på et par år at falde kraftigt, dog ikke helt til samme lave niveau som før stigningen. Samtidig viser grafen, at den schweiziske franc er steget med ca. 27 % i alt siden januar 1982 samt at den gennemsnitlige valutakurs er på ca. 4,60 kr. Grafen viser endvidere, at den schweiziske franc aldrig har været dyrere end på nuværende tidspunkt. På baggrund af overstående analyse er der endnu ikke udsigt til stigende markedspriser. Hvis ens gæld er meget eksponeret i schweiziske franc, så er det ekstremt vigtigt med en exit strategi, som kan nedbringe gældsprocenten i schweizer franc. Det kan ske ved indfrielse af swaps eller terminsforretning der kan neutraliserer yderligere tab. Problemet er, at der kan gå mange år, førend den schweiziske franc kommer ned under kr. 5,00, medmindre gældsproblemerne i Sydeuropa bliver løst på en måde der tilfredsstiller markedsinvestorerne. Nedenstående graf viser hvorledes Euroen har klaret sig overfor schweizer francen. Euro/CHF 1,54 1,52 1,50 1,48 1,46 1,44 1,42 1, M09D M09D M09D M10D M10D M11D M11D M12D M12D M01D M01D M02D M02D M03D M03D22 4

5 Er din forsikring opsagt.... eller ændret som følge af vinterens strabadser. Det er set, at der er kommet breve fra forsikringsselskaberne, hvor der er skrevet til landmændene, at nogle af bygningerne ikke længere kan forsikres, eller er blevet ændret i forsikringsform. Det kan være fordi, det er en bestemt bygningstype (her er det specielt store svinestalde med trækonstruktioner), men det kan også være stålkonstruktioner, som ikke har de tidssvarende dimensioner. Problemet er, hvis ikke landmanden reagere på disse breve med det samme, så fortaber han retten til at få forsikringen rettet tilbage eller muligheden for at stoppe samarbejdet med det nuværende selskab og finde et nyt forsikringsselskab. Er der mistanke til at nogle af bygningerne er i risikogruppen, så er det med at få reageret nu. Det kan gøres ved at tage kontakt til bygmesteren af de bygninger, som er på ejendommen i dag, men der er også muligheden for at få bygningskontoret på banen. Den seneste afvisning af en snetryks skade fra et forsikringsselskab er, at en lidt ældre bygning ligger i læ af en ny stor bygning. Det medfører, at den store bygning giver større læ mulighed for den mindre bygning, og dermed mere sneophobning ovenpå den mindre bygning. Her oplyser forsikringsselskabet, at den mindre og ældre bygning skulle have været forstærket i konstruktionerne i samme byggefase, som da den store bygning blev bygget. Fakta er, få policen set igennem, så I så vidt muligt er sikret mod afvisning i en erstatningssituation. Det er ikke kun selve bygningsskaden, men driftstab og meromkostning følger med en afvisnings skade, så ingenting er dækket. 5