H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Overførsel af MRSA. (Methicillin-resistente Stafylococcus aureus)
|
|
|
- Carl Jørgen Mathiasen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 H:S Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Overførsel af MRSA (Methicillin-resistente Stafylococcus aureus) Januar 2005
2 1. Resume af hændelsen Der overføres MRSA fra patient A til patient B til trods for, at der var indført isolationsregime. 2. Det faktuelle forløb Som supplement til resumeet ovenfor er den kronologiske rækkefølge af de begivenheder, der gik forud for den utilsigtede hændelse beskrevet i et forløbsdiagram, se bilag 1. Diagrammet er udarbejdet ud fra a)indberetningen af den utilsigtede hændelse b) patientjournalen c) drøftelser i teamet, der gennemførte kerneårsagsanalysen. 3. Analyse: Afdækning af problemer og identifikation af kerneårsager Med udgangspunkt i det faktuelle forløb og ved hjælp af Håndbog i kerneårsagsanalyse(h:s Direktionen 2002) identificerede teamet 4 kerneårsager. Metodisk fremkommer kerneårsager ved at spørge og svare fordi, indtil det ikke længere giver mening. Svaret på det sidste spørgsmål udgør således kerneårsagen. Dette fremgår af forløbsdiagrammet. Se bilag 2. Det sidste trin i analysen var udarbejdelse af handlingsplan, som forventeligt vil kunne fjerne eller minimere kerneårsagerne. 4. Handlingsplan Med afsæt i de identificerede kerneårsager / medvirkende årsager udarbejdede teamet forslag til handlingsplan, der kan fjerne / begrænse de identificerede kerneårsager: 2
3 Kerneårsag 1 Der manglede viden om retningslinien Multiresistente bakterier - MRSA (retningslinjer for patienter koloniseret eller inficeret med multiresistente bakterier) og dens betydning hos læger, plejepersonale og eksterne samarbejdspartnere(rengøring, portører og røntgen) Handlingsplan 1: Fokus på retningslinien ved sygeplejekonference, lægernes 5 minutter ved morgenkonferencen og ved fællesmøde mellem læger og plejepersonale Ledende overlæge, klinisk oversygeplejerske, m klinisk specialistfunktion Den 1. måned efter rapportens afslutning Handlingsplan 2: Undervisning i retningslinien indskrives i introduktionsprogram for nye sygeplejersker og læger Ansvarlig Ledende overlæge, m klinisk specialistfunktion. 3 måneder efter afsluttet rapport Monitorering: Efter 3 måneder kontrolleres om det står anført i programmerne. Handlingsplan 3: Røntgen personale, rengøringspersonale og portører undervises i retningslinien Hygiejnesygeplejersken 3 måneder efter afsluttet rapport Kerneårsag 2 Retningslinien Multiresistente bakterier - MRSA (retningslinjer for patienter koloniseret eller inficeret med multiresistente bakterier) blev ikke taget alvorligt/ opfattet som væsentligt af lægegruppen og plejepersonale Handlingsplan: Præsentation af kerneårsagsanalysen på sygeplejekonferencer, morgenmøder for læger og tværfaglige møder Ledende overlæge, m klinisk specialistfunktion. 2 måneder efter godkendt rapport 3
4 Kerneårsag 3: I vagter er der færre medarbejdere om flere patienter, hvilket øger sandsynligheden for at hygiejneprocedurer bliver sprunget over Kerneårsag 4: Retningslinien var ikke effektiv hvilket øgede risikoen for at man overså smitteveje(stetoskoper, vægte mm.) Handlingsplan: At sikre tilstrækkelige personalemæssige ressourcer til, at medarbejdere, der deltager i pleje og behandling, har tid til at efterleve retningslinien for isolation i praksis Afdelingssygeplejersken Handlingsplan 1: Der udarbejdes en lokal tilføjelse til retningslinien Klinisk oversygeplejerske, m klinisk specialistfunktion. 3 måneder efter afsluttet rapport Handlingsplan 2: Retningslinien revideres efter revision af den nationale retningslinie Hygiejnesygeplejersken: 6 måneder Handlingsplan 3: Der udarbejdes et isolationsskilt som hænges uden for døren til stuen Hygiejnesygeplejersken 1 måned efter afsluttet rapport Handlingsplan 4 Rengøringsafdelingen kontaktes for at sikre at der findes en lokal tilføjelse ifh t Rengøring ved MRSAinficerede pt. Ansvarlig Hygiejnesygeplejersken Tidsplan Er allerede gjort 4
5 5. Team Teamet, der gennemførte analysen har bestået af følgende fagpersoner: 1. Ledende overlæge 2. Afdelingssygeplejerske 3. Klinisk sygeplejespecialist 4. Hygiejnesygeplejerske 5. Risikomanager 6. Tidsforbrug Der blev afholdt 2 møder I teamet á 2timers varighed, svarende til ca. 10 timer. Hertil kommer et antal timer til sagsbehandling, litteratursøgning, rapportskrivning m.v. 7. Tidsrammer for analysen Dato for hændelsen Dato for RM modtagelse af rapportering Ultimo november.2004 Dato for start på analysen Dato for afslutning af analyse Dato for godkendelse på hospitalet Evaluering af processen Teamet har oplevet det som en god og konstruktiv proces, dog har det været frustrerende at de 2 udvalgte læger ikke har deltaget i teamarbejdet. Det skal også bemærkes at der har været rum for megen refleksion i teamet. 9. Baggrundsmateriale og litteratur Retningslinien Multiresistente bakterier- MRSA(retningslinie for patienter koloniseret eller inficeret med multiresistente bakterier) 5
6 Bilag 1 Det faktuelle forløb MRSA 4/10 indlægges på intensiv afd efter respirations - og hjertestop 21/10 Patient A overflyttes fra intensiv afdeling i Tyskland med COL i exacerbation intuberet, lægges i respirator og isoleres på enestue. 24/10 Patient A. Der findes positiv MRSA ved podning fra næse, aksil og lyske Alle invasive katetre skiftes og der opstartes Vancomycin behandling 27/10 Patient A er koloniseret med, men ikke inficeret med MRSA Vancomycin seponeres. Der ordineres 1 x dgl vask incl. hårvask med hibiscrub i 5 døgn og nasalsalve bactroban x 2 dgl. i 5 dage 27/10 bliver rutinemæssigt dyrket fra trachealsekret 29/10 flyttes til sengeafdeli ng (enestue) 30/10 der findes MRSA i trachealsek ret fra 27/10 12/11 Spatype giver sikkerhed for at der er sket en smitteoverførsel fra pt A til patient B trods isolationsregime
7 Bilag 2 Årsagsvirkningsdiagram MRSA Der manglede viden om retningslinien og dens betydning hos læger, plejepersonale og eksterne samarbejdspartnere(rengøring, portører og røntgen) Kerneårsag 1 P2, O1, K8, K12 Der overføres MRSA fra patient A til patient B på trods af isolationsregime Problem Retningslinien for patienter koloniseret eller inficeret med multiresistente bakterier blev ikke fulgt Retningslinien blev ikke taget alvorligt/ opfattet som væsentligt af lægegruppen og plejepersonale Kerneårsag 2 P10, P11 I vagter er der færre personale om flere patienter, hvilket øger sandsynligheden for at hygiejneprocedurer bliver sprunget over Kerneårsag 3 A 12 Retningslinien var ikke effektiv hvilket øgede risikoen for at man overså smitteveje(stetoskoper, vægte mm.) Kerneårsag 4 P8 7
H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis
H:S Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis maj 2005 1. Resume af hændelsen En patient med type 2 diabetes skal opereres. Efter anæstesiens start ordineres
Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret
Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Intensiv patient desaturerer uobserveret Juli 2006 1. Resume af kerneårsagsanalysen Hændelsen Svært lungesyg patient indlagt på intensiv afdeling på grund af pneumoni.
Kerneårsagsanalyser DREJEBOG 1
DREJEBOG 1 Kerneårsagsanalyser Til undervisning i hvad kerneårsagsanalyser er og hvorfor, hvornår og hvordan kerneårsagsanalyser gennemføres (1 1½ times oplæg og dialogøvelser) Kerneårsagsanalyser Hvad
KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE
KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3
Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab
Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.
Patientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde Kerneårsagsanalyse - illustreret med et eksempel
Patientsikkerhed i primærsektoren Patientsikkerhed i primærsektoren 1. møde Kerneårsagsanalyse - illustreret med et eksempel Kerneårsagsanalyse Ved en kerneårsagsanalyse analyseres en utilsigtet hændelse
MiBAlert. Afholdt d. 19. maj Overlæge ph. D Bente Olesen, klinisk mikrobiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital
MiBAlert Overlæge ph. D Bente Olesen, klinisk mikrobiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital Hospitalserhvervede infektioner medfører Større sygelighed, Større dødelighed Flere dage i isolation
Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Case Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Modtageafsnit Fru Olsen indlægges 8. oktober akut med diarre Hvordan vil I placere hende i afsnittet? Skal hun have eget toilet? Det har
MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre
Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Dorte Buhl Hygiejnesygeplejerske Amtssygehuset i Herlev Tlf: 44884338 [email protected] Fund af MRSA på plejehjem 1. Mikrobiolog kontakter praktiserende
Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker
Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd
Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION
2018 Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION Side 2/11 Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION Sundhedsstyrelsen,
MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland
MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig
Patientsikkert Sygehus LS9. Få forbedringsagenterne i spil og høst frugterne. Søren Schousboe Laursen, Horsens Inge Ulriksen, Nordsjællands Hospital
Patientsikkert Sygehus LS9 Få forbedringsagenterne i spil og høst frugterne Søren Schousboe Laursen, Horsens Inge Ulriksen, Nordsjællands Hospital Få forbedringsagenterne i spil og høst frugterne Program
At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.
Vejledning om MRSA Mål Målgruppe Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale. Vejledningen henvender sig til personalet på SÆH - området Methicillin resistent Stafylokok aureus (MRSA)
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Kl til på Bispebjerg Hospital, Uddannelsescenteret
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN UDVALG FOR KVALITETSFORBEDRINGER Torsdag den 24. maj 2012 Kl. 17.00 til 19.00 på Bispebjerg Hospital, Uddannelsescenteret lokale 12 Mødet slut kl. 19 Møde nr.
I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual
Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,
Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune
Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune Afdeling for det Nære Sundhedsvæsen, Center for Sundhed, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.
MRSA Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Hvad er MRSA Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre
Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.
Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring
Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden
2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium
Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013
Infektionshygiejnisk Enhed Hospitalsenheden Vest Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013 MRSA-vejledning November 2012 Formål med vejledningen: At fastholde forekomsten
Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1
Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Emner og spørgsmål Hvilken effekt har det haft at måle EWS, TOKS? Hvordan samarbejdet fungerer mellem sengeafdelingen og
Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012
Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Version 1, August 2011 Aarhus Universitetshospital Organisation af patientsikkerhedsarbejdet Patientsikkerhedsarbejdet
Praktiksteds- beskrivelse
Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Ortopædkirurgisk, Øre-næse-hals og reumatologisk afdeling 262 Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Finsensgade 35 6700 Esbjerg Afd. 262: 7918
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester Akut Sengeafsnit, ASA Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61, 7400 Herning Tlf: 78432000 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan
Infektionsforebyggelse
Infektionsforebyggelse - 2 årligt udviklingsprojekt fra 1. januar 2008 31.12. 2009 et samarbejde mellem, Favrskov, Syddjurs, Norddjurs Kommuner og /Grenaa (RRA/RG) Arbejdsgruppen 8. januar 2008 1 Baggrund
Hospitalsenheden Vest. Rapport
Hospitalsenheden Vest Rapport Patientsikkerhedsrunde Ortopædkirurgisk afdeling Regionshospitalet Holstebro Torsdag den 27. november 2008 Indhold Side Sammenfatning 2 Generelt om patientsikkerhed i Ortopædkirurgisk
CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital
CPO Carbapenemaseproducerende organismer Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital Multiresistente bakterier MRSA (methicillin-resistente S. aureus) VRE (vancomycin-resistente
Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner SVS Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner Bidrage til det at nå det regionale mål om nedbringelse
SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.
SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION Hygiejnisk retningslinje Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.05 SPECIELLE RETNINGSLINIER ISOLATION
Vejledning - Inspektorrapport
Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer
Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital
Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Hermed vil vi gerne byde dig velkommen som medarbejder i onkologisk og palliativ afdeling. Vi ser frem til at samarbejde med dig og håber,
Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker
Hvad må der oplyses om ved indlæggelse og udskrivelse, og hvad er patientens/borgerens rettigheder? -De sundhedsjuridiske aspekter af arbejdet med patienter med resistente bakterier Temadag i Fagligt Selskab
Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA
Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Turid Bjarnason Skifte Oversygeplejerske, MPH & Henrik L. Hansen Enhedschef/overlæge Tilsyn & Rådgivning Syd MRSA i Region
Praktiksteds- beskrivelse
Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Medicinsk Sengeafsnit Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9202 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PRÆSENTATION
CPO - temadag. 15. November 2018
CPO - temadag 15. November 2018 Eftermiddagens program 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH Hvorfor: Vejledningen Stigende globalt problem med resistente
Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 3161/2. Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik afsnit 3161/2, Line Holm Knudstrup
Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 3161/2 Baggrund Søvn er et grundlæggende behov hos mennesket. Manglende søvn bliver kritisk for patienten.. Fra TraumeCentret til Ortopædkirurgisk sengeafsnit Formål
I N F E K T I O N S H Y G I E J N E
yhedsbrev nr. 17 Februar 2009 Prævalensundersøgelse 2009 - har du valgt en dato? F K T O S H Y G J Alle sengeafdelinger skal deltage i den landsdækkende registrering af hospitalserhvervede infektioner,
September 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er
Primærsektorkonference
Primærsektorkonference Den 2. november 2017 Maya Damgaard Larsen Sygeplejerske Cand.scient.san.publ Kvalitetskonsulent og risikomanager Kvalitet og Borgersikkerhed Hvordan arbejder vi med tværsektorielle
Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres
Patientvejledning MRSA Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Hvad er MRSA? MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokokbakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse
Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense
Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Indberetning 2010 Samtlige afdelinger på OUH, har i 2010 evalueret klinisk undervisning og sendt indberetningen til. har gennemgået
Beskrivelse af Skadestue/modtagelse ved Akutafdelingen.
Håber meget at det snart lykkes Beskrivelse af Skadestue/modtagelse ved Akutafdelingen. - 1 - Indholdsfortegnelse 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold. 3 2.0 Sygeplejefaglige forhold. 3 2.1 Samarbejdsrelationer.
INFEKTIONSHYGIEJNE I KOMMUNERNE I REGION NORDJYLLAND
INFEKTIONSHYGIEJNE I KOMMUNERNE I REGION NORDJYLLAND REGION NORDJYLLAND Infektionshygiejnisk enhed (IH) i Region Nordjylland er tilknyttet Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital
Kerneårsagsanalyser. Kompendium for risikomanagere og andre med ansvar for analyse af utilsigtede hændelser. Elisabeth Brøgger Jensen.
Kerneårsagsanalyser Kompendium for risikomanagere og andre med ansvar for analyse af utilsigtede hændelser Elisabeth Brøgger Jensen August 2004 www.patientsikkerhed.dk Forord Der findes ikke i dag artikler
Sondeernæring til patienter med akut apopleksi
Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen [email protected] Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi
STANDARD FOR KONTINUITET I PLEJE OG BEHANDLING
STANDARD FOR KONTINUITET I PLEJE OG BEHANDLING Kvalitetsmål Målet er at sikre kontinuitet i pleje og behandling af familien fra før fødsel eller ved akut indlæggelse til udskrivelse med evt. ambulant kontrol.
Patientinformation. Velkommen til M42. Medicinsk Afdeling
Patientinformation Velkommen til M42 Medicinsk Afdeling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om medicinsk afdeling og læse om,
Methicillin Resistent Staphylococcus aureus
MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker
Statens Serum Institut
Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =
Rengøring og hygiejne på hospitaler
Rengøring og hygiejne på hospitaler Har det betydning for den tekniske drift og det tekniske personale? Forum for Sygehus Teknik og Arkitektur Årskonference 3. oktober 2019 Carsten Holmer, Rengøring og
Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5
Side 1 af 6 Sygehusvæsen - Regionale sygehusdokumenter - Generelle/tværgående patientforløbstemaer - Medicinering Regionale sygehusdokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Dokumentbrugere:
Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter fra medicinsk, neurologisk, gynækologisk og urologisk speciale.
Beskrivelse af uddannelsessted: Akut Modtagelsen Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter
Utilsigtede hændelser (UTH)1. januar til 1. november 2014
Dragør Kommune utilsigtede hændelser Utilsigtede hændelser (UTH)1. januar til 1. november 2014 UTH uge 46: 8 utilsigtede hændelser i uge 46 fordelt som: 7 ingen skade - manglende medicin administration
Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA
Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale
Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )
Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,
MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen
Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret
Anæstesiologisk Afdeling - Intensivafsnit 0531/0633. Nordsjællands Hospital. Uddannelsesbog. Anæstesiologisk Afdeling. Godkendt September 2006
Anæstesiologisk Afdeling - Intensivafsnit 0531/0633 Nordsjællands Hospital Uddannelsesbog Anæstesiologisk Afdeling Godkendt September 2006 Revideret april 2015 Anæstesiologisk Afdeling Anæstesiologisk
3. Afvikling af kurser..4 1 dags kursus for rengøringsassistenter og portører 2 dages hygiejnekursus for kontaktpersoner og andre interesserede
Nyhedsbrev 1. 2009 1. Siden sidst..2 Nyhedsbrev x 2 årligt p.gr.a videreuddannelse. Ombygning og flytning af afd.- husk at invitere hygiejneorganisationen med Store rengøringsdag 2. Status 2008.... 3 Sprit
Patientsikkerhedsrunde
Læringssæt 8 PowerPoint præsentation Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Introduktion PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende cd-rom. Patientsikkerhedsrunde - et
DREJEBOG 2. Kerneårsagsanalyser. Kortere undervisningsoplæg eller indlæg på fx et personalemøde (30 45 minutter)
DREJEBOG 2 Kerneårsagsanalyser Kortere undervisningsoplæg eller indlæg på fx et personalemøde (30 45 minutter) Kerneårsagsanalyser Hvornår og hvordan? Hvad er en KÅA? En systematisk metode til afdækning
Projekt tidstro dokumentation. Sengeafsnit, E1
Projekt tidstro dokumentation Sengeafsnit, E1 Baggrund for projektet Tidstro dokumentation, ved brug af de mobile pc er hos patienterne, har mange fordele. Man har som sundhedspersonale adgang til oplysninger
