TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 21. august 2014 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: 215 Medlemmer: Afbud: Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla Schwalbe, Jan R. Jakobsen, Louis Hjelmsø, Paw Karslund, Tommy Frederiksen Ingen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Meddelelser Orientering om halvårsregnskab 2014 på Børne- og Skoleudvalgets budgetområde Orientering om status på Skolereformen Revision af skolestyrelsesvedtægten 2014, Kursus for nye skolebestyrelser pr Ansøgninger til "styrkelse af skolevæsenet" behandling - 0. klasser behandling af Ferie- og Fridagsplan 2015/ Disponering af legepladspuljen Anskaffelse af minibus til Klub Tårnby Styringsaftale Særlig ledelsesorganisering Retningslinier til brug af sociale medier på børneområdet Beredskabsplan når der er mistanke om vold og/eller seksuelle overgreb Efterretningssager april juni Eventuelt...31 Bilagsoversigt

3 Børne- og Skoleudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 13/36923 Sagsansvarlig: sij.uk Fraværende: Afbud: RESUMÉ a) Referat af møde i Skolebestyrelsen Tårnbygårdsskolen den Referat af møde i Skolebestyrelsen Løjtegårdsskolen den Referat af møde i Skolebestyrelsen Nordregårdsskolen den Referat af møde i Skolebestyrelsen Pilegårdsskolen den Referat af møde i Skolebestyrelsen Kastrupgårdsskolen den Referat af konstituerende møde i Skolebestyrelsen Løjtegårdsskolen den b) Statistikker fra Familieafdelingen c) Borgmestersvar på henvendelse vedr. Børnehuset Brønderslev Allé d) Årshjul 2014 e) Afslag på ansøgning INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, /SHJ 1. at punkterne a-e tages til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Fam.afd. - Statistik juli _v1_Tilgang afgang / XLS 2 Åben Fam.afd. - Statistik juli _v1_Anbringelsesstatistik / XLS 3 Åben Fam.afd. - Statistik juli _v1_Sagsstatistik 2014.XLS /14 4 Åben Borgmestersvar - Børnehuset Brønderslev Alle /14 5 Åben Årshjul ny 97431/14 6 Åben Referater fra skolebestyrelserne /14 7 Åben Afslag på ansøgning fra A.P. Møller Fonden /14 2

4 Børne- og Skoleudvalget d BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt Forvaltningen gav en kort orientering om Fælles Morgenåbning på skoler/sfo er. Derudover gav Forvaltningen en kort orientering omkring listeria-sag på fødevareområdet set i forhold til Daginstitutionsområdet. 3

5 Børne- og Skoleudvalget d Orientering om halvårsregnskab 2014 på Børne- og Skoleudvalgets budgetområde. Åben sag Sagsnr.: 14/19436 Sagsansvarlig: asv.uk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen har med baggrund i Lov om aflæggelse af halvårsregnskab pr udarbejdet forventet regnskab for 2014 på Børne- og Skoleudvalgets budgetområde. Det forventede halvårsregnskab 2014 på driften udviser en afvigelse på kr. netto i forhold til det oprindelige budget. Der er imødekommet tillægsbevillinger til budgettet i 2014 på i alt kr. Således bliver nettomerudgiften i forhold til det korrigerede budget i alt kr. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Drift: Nettomerudgifterne i forhold til oprindeligt budget fremkommer primært på serviceområderne: Almindelig undervisning med 4,3 mio. kr. Specialundervisning- og Rådgivning med 7,8 mio. kr. SFO med 0,6 mio. kr. Øvrig undervisning og faglige uddannelser med 1 mio. kr. Daginstitutioner og klubber med 2,5 mio. kr. Børnehandicap med 0,1 mio. kr. Nettomindreudgifterne i forhold til oprindeligt budget fremkommer på: Serviceområde Særligt udsatte børn og unge med -4,8 mio. kr. Anlæg: Merudgift i alt 5,9 mio. kr. på anlæg fremkommer på serviceområdet Almindelig undervisning. Der er som bilag til dagspunktet udarbejdet bemærkninger til de forventede mer- og mindreudgifter. ØKONOMI Oversigt over forventet regnskab for 2014 pr netto drift på Serviceområder. Halvårsregnskab 2014 Børne- og Skoleudvalget Opr. vedt. Budget 2014 Tillægsbevilling 2014 Korr. vedt. Budget 2014 Forventet regnskab Diff. mellem forventet regnskab og korr. Diff. forventet regnskab og opr. budget 4

6 Børne- og Skoleudvalget d budget (1.000 kr.) Ialt Almindelig undervisning Specialundervisning og rådgivning Serviceydelser til skoleområdet SFO Øvrig undervisning og faglige uddannelser Daginstitutioner og klubber Særligt udsatte børn og unge Børnehandicap INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at drøfte halvårsregnskabet for 2014, herunder udfordringer i forhold til forventede merudgifter i /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Bemærkininger - Halvårsregnskab 2014(B og S)(kopi Ø og P) /14 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Halvårsregnskabet blev gennemgået og drøftet. Forvaltningen følger løbende op på budgettet og følger udviklingen nøje. Udvalget vil på september mødet 2014 på ny drøfte budgetsituationen 2014, og tage stilling til handlemuligheder i forhold til en forventet merudgift i

7 Børne- og Skoleudvalget d Orientering om status på Skolereformen Åben sag Sagsnr.: 13/36923 Sagsansvarlig: sij.uk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Skolechefen giver en kort orientering om status på skolereformen. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, /SHJ 1. at orienteringen tages til efterretning. BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt 6

8 Børne- og Skoleudvalget d Revision af skolestyrelsesvedtægten 2014, 2 Åben sag Sagsnr.: 14/7008 Sagsansvarlig: IRO.UK Fraværende: Afbud: Jan R. Jakobsen, Tommy Frederiksen RESUMÉ Børne- og Skoleudvalget drøftede revision af skolestyrelsesvedtægten på møde d Forvaltningen har på baggrund af drøftelsen og med indarbejdelse af den seneste ændring af folkeskoleloven udarbejdet forslag til revision skolestyrelsesvedtægten. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Det udarbejdede forslag er et selvstændigt dokument ændringer i forhold til gældende styrelsesvedtægt fremgår ikke af dokumentet. Ændringer kan altså konstateres ved krydslæsning. Forvaltningen anbefaler, at forvaltningen over for udvalget og efterfølgende over for skolelederne gennemgår ændringerne, såvel redaktionelle som indholdsmæssige. Forvaltningens anbefaling af høringsfrist er begrundet i hensynet til de nyvalgte skolebestyrelsers muligheder for at drøfte vedtægten grundigt. Forvaltningen indstiller med andet dagsordenspunkt afholdelse af intro-kursus for de nyvalgte skolebestyrelser, hvor hovedparten af indholdet af intro-kurset er sammenfaldende med behandlingen af skolestyrelsesvedtægten. HØRING Forvaltningen anbefaler, at Forslag Vedtægt for styrelsen af Tårnby Kommunes Skolevæsen med bilag udsendes til høring i skolebestyrelserne og fællesbestyrelsen for Ungdomsskolen og US10 med høringsfrist d INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, /SHJ 1. at Forslag Vedtægt for styrelsen af Tårnby Kommunes Skolevæsen med bilag udsendes til høring i skolebestyrelserne og fællesbestyrelsen med høringsfrist torsdag d med henblik på videre politisk behandling og vedtagelse med ikrafttræden BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Styrelsesvedtægt /13 2 Åben Forslag - Revision af styrelsesvedtægt /14 7

9 Børne- og Skoleudvalget d BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt med korrigerede rettelser. Styrelsesvedtægt udsendes til høring i bestyrelser med høringsfrist den med henblik på videre politisk behandling og vedtagelse med ikrafttræden den

10 Børne- og Skoleudvalget d Kursus for nye skolebestyrelser pr Åben sag Sagsnr.: 14/22372 Sagsansvarlig: IRO.UK Fraværende: Afbud: Louis Hjelmsø, Jan R. Jakobsen RESUMÉ Pr er de nyvalgte skolebestyrelser tiltrådt. I lighed med tidligere ønsker forvaltningen igen at starte en ny valgperiode op med et introduktionskursus for de nye bestyrelser. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Intro-aftenen foreslås afholdt d på Tårnby Rådhus i kursuslokalerne. En lettere anretning afholdes i kantinen. Deltagerkredsen vil være skolebestyrelsesmedlemmer, elevrepræsentanter, lærerrepræsentanter, skoleledere og Børne- og Skoleudvalgets medlemmer. Programmet tilrettelægges således, at der vil blive introduceret i skolereformens intentioner og de forskellige instansers kompetenceområder. Der vil ligeledes blive orienteret om udfordringer i valgperioden samt kommunale mål og indsatsområder. Der er undervejs afsat tid til spørgsmål og dialog med deltagerne. Børne- og kulturforvaltningen forventer et deltager antal på omkring 80 personer, men der vil reelt kunne deltage op til 112. Der vedhæftes forslag til foreløbigt program. ØKONOMI Udgift for afholdelse af intro-aftenen afholdes fra fælleskontoen Undervisningsaktiviteter nr. PSP: xg , artskonto nr INDSTILLING Børne- og kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at der afholdes introduktionskursus for skolebestyrelsesmedlemmer m.fl. Udgifter i forbindelse med kurset afholdes over fælleskontoen Undervisningsaktiviteter. 9

11 Børne- og Skoleudvalget d /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Program for skolebestyrelseskursus d /14 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt 10

12 Børne- og Skoleudvalget d Ansøgninger til "styrkelse af skolevæsenet" Åben sag Sagsnr.: 14/23771 Sagsansvarlig: SMJ.UK Fraværende: Afbud: Louis Hjelmsø, Jan R. Jakobsen RESUMÉ Ansøgning 1 Pædagogisk Udviklingscenter har anmodet Børne- og Kulturforvaltningen om støtte på kr til 4. modul af matematikvejleder uddannelsen til skolerne samt om kr til konstitueret matematikkonsulents vejlederuddannelse. Ansøgning 2 Ungdomsskolen ansøger på Ungerådets vegne om økonomisk støtte på kr til deltagelse i Folkemødet på Bornholm. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Ansøgning 1 Matematikvejlederuddannelsen gennemføres på Pædagogisk Uddannelsescenter i samarbejde med Professionshøjskolen UCC. Børne- og Skoleudvalget tiltrådte den en ansøgning om at bevilge til matematikvejlederuddannelsen i 2013 hvor 2 af modulerne blev gennemført Der søges nu om tilskud til det sidste modul som afvikles i Ansøgning 2 Ungerådet deltog også i Folkemødet i 2013 og dette var til stor inspiration for deres daglige arbejde med demokrati og derfor ønsker de at deltage igen i Udgiften dækker transport, overnatning og mad for 5 unge og 1 medarbejder. Der vedlægges ansøgning som bilag. ØKONOMI Begge ansøgninger finansieres af kontoen Styrkelse af skolevæsenet INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at der gives tilskud på kr til gennemførelsen af matematikvejlederuddannelsens 4. modul til skolerne samt kr til dækning af konstitueret matematikkonsulents vejlederuddannelse. Udgiften dækkes over kontoen Styrkelse af skolevæsenet 2. at der gives tilskud på kr til ungerådets deltagelse i Folkemødet på Bornholm. Udgiften dækkes over kontoen Styrkelse af skolevæsenet. 11

13 Børne- og Skoleudvalget d /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Ansøgning om tilskud /14 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt 12

14 Børne- og Skoleudvalget d behandling - 0. klasser Åben sag Sagsnr.: 14/12153 Sagsansvarlig: IRO.UK Fraværende: Afbud: Louis Hjelmsø, Jan R. Jakobsen RESUMÉ Den har sagen om antal 0. klasser og skoledistrikter skoleåret været til 1. behandling og har efterfølgende været til høring i skolebestyrelserne. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Børne- og Kulturforvaltningen har modtaget de 7 høringssvar fra skolebestyrelserne. Korsvejens skole, Løjtegårdsskolen, Nordregårdsskolen, Skelgårdsskolen og Skottegårdsskolen tager forslag om uændrede skoledistrikter og fordeling af antal 0. klasser til efterretning. Høringssvarene er vedhæftet. Pilegårdsskolen anbefaler i sit høringssvar, at skoledistrikterne ændres, så det bliver enten Skelgårdsskolen eller Nordregårdsskolen, der får et ekstra spor i de kommende år. Nærmere begrundelse herfor ses i vedhæftede høringssvar. Kastrupgårdsskolen påpeger i sit høringssvar, at der på grund af manglende pladskapacitet indtænkes evt. mulighed for at inddrage den tidligere retsbygning i en løsning på dette. Nærmere begrundelse herfor ses i vedhæftede høringssvar. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at høringssvarene drøftes 2. at sagen med udvalgets endelige beslutning anbefales overfor Kommunalbestyrelsen på mødet i september 2014 /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Korsvejens skole - høring 0. klasser.docx 98809/14 2 Åben Løjtegårdsskolen - Høringssvar antal 0.kl..doc /14 3 Åben Nordregårdsskolen: Høring i Skolebestyrelserne vedr. antal /14 klasser og skoledistrikter klasser pdf 4 Åben Pilegårdsskolen - Skoledistrikter 1516.doc /14 5 Åben Skelgårdsskolen - Høringssvar til 0. klasse doc /14 6 Åben Kastrupgårdsskolen - Høringssvar vedr. antal 0. klasser.pdf /14 7 Åben Skottegårdsskolen - Høringssvar til antal 0 klasser og /14 skoledistrikter pdf 8 Åben 1. behandling af antal 0. klasser og skoledistrikter 86243/14 9 Åben Statistik - prognose vedr. 0. klasser skoleåret 2015/16 m.v /14 13

15 Børne- og Skoleudvalget d BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt Udvalget fastholder og anbefaler antallet af 0-klasser og fordelingen af klasser i skoledistrikterne overfor Kommunalbestyrelsen. Børne- og Skoleudvalget er opmærksom på lokalemæssige udfordringer, særligt på Pilegårdsskolen. 14

16 Børne- og Skoleudvalget d behandling af Ferie- og Fridagsplan 2015/16 Åben sag Sagsnr.: 14/11904 Sagsansvarlig: sij.uk Fraværende: Afbud: Louis Hjelmsø, Jan R. Jakobsen RESUMÉ Forslag til Ferie- og Fridagsplanen ved Tårnby Kommunes skolevæsen har efter 1. behandling i Børne- og Skoleudvalget den været udsendt til høring i kommunens 7 skolebestyrelser samt til Ungdommens Skolebestyrelse og Tårnbygårdsskolen. HØRING Der er indkommet høringssvar fra alle skolebestyrelserne. De fleste skoler tager forslaget til efterretning med glæde over, at der er 200 skoledage. 2 skoler kommenterer yderligere: Korsvejens Skole Vi ønsker 200 skoledage som forslaget indebærer, men med skoleårets start fremrykket til mandag den 10. august med børnehaveklassestart tirsdag den 11. august. De to dage lægges til gengæld 21. og 22. december, således at juleferien starter lørdag den 19. december. Erfaringen viser, at en del elever holder ekstraordinært fri op til juleferien. Løjtegårdsskolen Bestyrelsen ønsker at fremtræde følgende betragtninger: Ferie og fridagsplanen rummer for skoleåret 2015/ skoledage. I skoleåret 2013/14 udgør antallet af skoledage 198 og i skoleåret 2014/ dage. Erfaringsmæssigt er der et stort elevfravær på indeklemte dage i forbindelse med feriedage, ligesom læringspotentialet er væsentligt reduceret på netop de to dage inden jul. Dels på grund af andre elevers fravær, dels fordi især de yngre elever lider under søvnmangel og for meget sukker i netop dagene frem til juleferien. Mange familier forventes at tage tidligt på juleferie fra fredag d Bestyrelsen foreslår derfor at reducere antallet af skoledage til 198 i lighed med tidligere skoleår og placere fridage mandag d og tirsdag d INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget at udvalget over for Kommunalbestyrelsen anbefaler, 15

17 Børne- og Skoleudvalget d at, Ferie- og Fridagsplanen 2015/16 drøftes på baggrund af de indkomne høringssvar 2. at, sommerferiens længde allerede nu besluttes og dermed også fastlæggelse af skolestart for skoleåret 2016/17 til onsdag den for skoleåret 2016/17 /SHJ BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Ferie- og Fridagsplan 2015/ /13 2 Åben 1. behandling af Ferie- og Fridagsplan 2015/ /14 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Punkt 1. Ferie- fridagsplanen 2015/16 godkendes og anbefales overfor Kommunalbestyrelsen. DF og Ø ønsker 198 dage med placering af 2 fridage mandag og tirsdag op til jule ferie. Punkt 2. udskydes. 16

18 Børne- og Skoleudvalget d Disponering af legepladspuljen 2014 Åben sag Sagsnr.: 14/23797 Sagsansvarlig: sij.uk Fraværende: Afbud: Louis Hjelmsø, Jan R. Jakobsen RESUMÉ Disponering af legepladspuljen 2014 på skoleområdet. Forvaltningen skal på baggrund af tidligere drøftelser og forslag til Børne- og Skoleudvalget anbefale godkendelse af projekter ved Løjtegårdsskolen, Kastrupgårdsskolen og Tårnbygårdsskolen, herunder Skolebotanisk Have i UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Ved udvalgsbehandling af disponering af legepladspulje i 2013 blev Skottegårdsskolen og Nordregårdsskolen tilgodeset i forhold til legeplads og udearealer. På samme møde blev Udvalget orienteret om, at Løjtegårdsskolen og Kastrupgårdsskolen var de næste skoler, der skulle prioriteres og tilgodeses. Løjtegårdsskolen Teknisk Forvaltning har indhentet tilbud på klatrestativ (legepladselement), der skal erstatte tidligere klatrevæg, der er blevet nedtaget. Skolebotanisk Have Tårnbygårdsskolen ønsker i højere grad at inddrage Skolebotanisk Have i den daglige undervisning. Derfor søges om følgende som også kan bruges af kommunes øvrige skoler og institutioner. Etablering af hjertesti samt indkøb af borde/bænkesæt samt halvtag, se bilag. Kastrupgårdsskolen Forvaltningen skal anbefale, at de resterende midler benyttes til at igangsætte og forbedre forholdene på Kastrupgårdsskolen. ØKONOMI Der er afsat kr. på budget for legepladspulje på skoleområdet. Udgifter i forbindelse med projekter for nedennævnte skoler: Løjtegårdskolen: kr. Skolebotanisk Have: kr. Kastrupgårdsskolen: kr. Forvaltningen sikre, at det samlede budget overholdes. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 17

19 Børne- og Skoleudvalget d at Udvalget godkender legepladsprojekter/forbedringer på Løjtegårdsskolen, Tårnbygårdsskolen, herunder Skolebotanisk Have og Kastrupgårdsskolen til en samlet udgift på kr. i /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Projekt - Tårnbygårdsskolen, Skolebotanisk Have - legepladspulje / Åben Document.pdf /14 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN tiltrådt 18

20 Børne- og Skoleudvalget d Anskaffelse af minibus til Klub Tårnby Åben sag Sagsnr.: 14/23892 Sagsansvarlig: lpe.bk Fraværende: Afbud: Louis Hjelmsø, Jan R. Jakobsen RESUMÉ Forvaltningen ansøger om godkendelse af anskaffelse af minibus til det samlede klubområde, Klub Tårnby. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Klubberne i Tårnby Kommune har længe haft et ønske om at kunne anskaffe en minibus. I forlængelse af oprettelsen af Klub Tårnby er dette ønske blevet aktuelt igen. Dels er der nu bedre mulighed for at anskaffe fælles ejendele som Klub Tårnby, frem for som enkelt klub. Dels har nye, kortere åbningstider som følge af skolereformen øget klubbernes behov for at kunne transportere sig mere fleksibelt på tværs af kommunen. Primære fordele ved at have en bus til rådighed vil være: At klubberne kan fortsætte det tværgående samarbejde omkring aktiviteter imellem klubberne, også på tværs af de nye klubdistrikter, herunder blandt andet en række interne klub idrætsturneringer. At medlemmerne kan komme til aktiviteter i hele kommunen, da transporttiden ofte kan være afgørende set i forhold til åbningstiden. Her tænkes primært på kommunens andre kultur- og fritidstilbud såsom biblioteker, svømmehaller, biograf, Kulturzonen og idrætsanlæg. At få øgede muligheder for at gøre brug af aktivitetsmuligheder og tilbud udenfor kommunen. Samlet set vil det give bedre muligheder for fleksibilitet og spontanitet med udgangspunkt i medlemmernes ønsker og behov under hensyntagen til mål for området og visionen for Klub Tårnby. Bussen vil blive anvendt i forbindelse med fritidsklubbernes virke om eftermiddagen og i forbindelse med ungdomstilbud om aftenen. Det skal understreges at det fortsat vil være prioriteret at medlemmerne selv transporterer sig, herunder cykler eller bruger offentligt transport, når det er muligt. Nærmere regler for brug mv. udarbejdes af Klub Tårnby i samarbejde med forvaltningen. Anskaffelsen vil ske i samarbejde med forvaltningen / indkøbsafdeling. ØKONOMI Anskaffelsen vil være udgiftsneutral. Klub Tårnby afholder udgifter til anskaffelse og efterfølgende drift ud af eget budget. 19

21 Børne- og Skoleudvalget d INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget at, udvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, 1. at anskaffe en minibus til klubområdet, Klub Tårnby. /MSV BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Udvalget fremsender indstilling om anskaffelse af minibus til Økonomiudvalget med anbefaling. Anskaffelsespris udgør mellem kr. og finansieres af det samlede klubområde. 20

22 Børne- og Skoleudvalget d Styringsaftale 2015 Åben sag Sagsnr.: 14/9423 Sagsansvarlig: lho.sf Fraværende: Afbud: Louis Hjelmsø, Jan R. Jakobsen RESUMÉ Den årlige rammeaftale på det specialiserede socialområde består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Børne- og skoleudvalget godkendte på mødet den 10. april 2014 udviklingsstrategien, og skal nu drøfte styringsaftalen for Aftalen omfatter hele det takstbelagte område, for både børn og voksne. Det vil sige tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, hvor der sker salg af pladser til andre kommuner. Voksenhandicapområdet behandles i Sundheds- og Omsorgsudvalget. Herefter skal sagen behandles i Kommunalbestyrelsen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Styringsaftalen er den styringsmæssige del af den sociale rammeaftale og skal bl.a. sikre fælles spilleregler om takstberegning og takstudvikling. Med henblik på indarbejdelse i Styringsaftale 2015 blev der i andet halvår af 2013 gennemført en analyse og kortlægning af forskellige styrings- og udviklingstiltag. Formålet er at bidrage til at sikre et fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde. Det overordnede formål med analysen var at udarbejde forslag til en flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde gældende fra 2015, for på denne måde at sikre mådehold i udgiftsudviklingen i kommunerne, regionen og på de enkelte tilbud. Arbejdsgruppens anbefalinger blev fremlagt for KKR Hovedstaden på mødet den 14. marts 2014 og godkendt som grundlag for det videre arbejde med styringsaftalen for Styringsaftale 2015 indeholder følgende nye elementer i forhold til tidligere år: Flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Konkret foreslås: At priserne i de takst-belagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2016 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus en procent i forhold til prisniveauet i Tiltag i forbindelse med udarbejdelse af de årlige analyser af takst- og udgiftsudviklingen, herunder opfølgning på de enkelte elementer i takstberegningerne, selvstændige analyser af udviklingen i de beregnede omkostninger, omfanget af efterreguleringer samt i de anvendte belægningsprocenter, opfølgning på overheadprocenter over 7 procent m.v. Tiltag i fælleskommunalt regi, der kan medvirke til at styre udgifterne på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet En række opfordringer fra KKR Hovedstaden til kommuner og region vedr. styringen af det specialiserede socialområde Øvrige mindre præciseringer vedr. fælles model for beregning af takster, beregning af indirekte udgifter, beregningsgrundlag, efterregulering Principper for kommunernes overtagelse af regionale tilbud 21

23 Børne- og Skoleudvalget d Principper vedr. børnehuset og Socialtilsyn. HØRING Styringsaftalen er sendt til høring i Handicapområdet. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at udvalget over for Kommunalbestyrelsen anbefaler, 1. at Styringsaftale 2015 godkendes. /MSV BILAG Styringsaftalen for 2015 BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Rammeaftale 2015 til det politiske udvalg - Hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale 2015.pdf /14 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt Børne- og Skoleudvalget fremsender styringsaftale 2015 til Kommunalbestyrelsen med anbefaling. 22

24 Børne- og Skoleudvalget d Særlig ledelsesorganisering Åben sag Sagsnr.: 14/16183 Sagsansvarlig: lpe.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen anmoder om godkendelse af særlig ledelsesorganisering ved Strandgårdens Børnecenter, Byggelegepladserne Gemmas Alle og Kongelundsvej og SFO/Fritidsklubben Brønderslev Alle 28 pr , som følge af implementeringen af Folkeskolereformen pr UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Kommunalbestyrelsen har med implementeringen af folkeskolereformen besluttet, at alle fritidstilbud fra klasse sker i SFO, hvorfor alle fritidshjem pr skifter status til SFO. Forvaltningen skal oplyse, at ovennævnte 4 institutioner har det til fælles, at der udover SFO børn også er 0-5 års børn eller fritidsklubbørn. Det betyder, at medarbejdere og ledelse referer til ledelsen i henholdsvis skoleregi og daginstitutionsregi. Denne konstruktion er ikke ideel, men det er for nuværende ikke muligt, at overflytte så store grupper af børn til andre matrikler indenfor den nuværende pladskapacitet sammenholdt med behovet for pladser i de enkelte aldersgrupper. Samtidig ønsker forvaltningen så vidt mulig også, at imødekomme forældre/borgere og medarbejdere, som gerne ser, at børnetallet forbliver uændret indtil en større "kabale/overflytning" er mulig. Dette forventes i øvrigt at kunne ske til foråret/sommeren 2016, idet behovet for SFO-pladser er faldende med deraf mulighed for at justere på pladskapaciteten. Idet nævnte institutioner har børn i forskellige "søjler" (skole- og daginstitutionsregi) ønsker forvaltningen at sikre, at såvel medarbejdere som institutionens ledelse ved hvilken "søjle" og leder de referer til, ligesom daglige pædagogiske ledere og områdeledere ved hvilke medarbejdere, der tilhører hvilken børnegruppe. På trods af de forskellige søljer forventer Forvaltningen, at der i dagligdagen eksisterer en form for fleksibilitet til gavn for ikke mindst børn og forældre. Forvaltningen har udarbejdet organisationsdiagram for Strandgårdens Børnecenter, Byggelegepladserne Gemmas Alle og Kongelundvej samt SFO/Fritidsklubben Impulsen. Organisationsdiagrammet sikrer, at ledelsesorganiseringen er kendt for medarbejdere, ledelse og forvaltning. Dertil vil forvaltningen anmode de enkelte institutioner om at informere forvaltning og områdeledere om, hvilke medarbejdere og afdelingsledere, der tilhører og arbejder med hvilken børnegruppe (0-5 års børn, SFO-børn eller klubbørn). 23

25 Børne- og Skoleudvalget d Det skal oplyses, at der ikke udover områdelederstillinger er oprettet nye ledelsesstillinger, men at det nuværende ledelsespersonale fortsætter som værende en del af ledelsen. Ledelsesorganiseringen skal i øvrigt forhandles med de faglige organisationer. Forhandlingen finder sted i juni måned efter Økonomiudvalgets godkendelse. PÅTEGNING Organisations- og Personaleafdelingen fremsender sagen uden yderligere bemærkninger. INDSTILLING Børne - og kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, 1. at organisationsdiagram for Strandgårdens Børnecenter godkendes, 2. at organisationsdiagram for Byggelegepladsen Gemmas Alle godkendes, 3. at organisationsdiagram for Byggelegepladsen Kongelundvej 464 godkendes, 4. at organisationsdiagram for SFO/Fritidskub, Brønderslev Alle 28 godkendes, 5. at sagen efter behandling i Økonomiudvalget fremsendes til orientering i Børneog Skoleudvalget. /MSV Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at orienteringen tages til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Struktur for bgl. Gemmas Alle 97011/14 2 Åben Struktur for Strandgådens Børnecenter 97012/14 3 Åben Struktur for Byggelegepladsen Kongelundsvej 97003/14 4 Åben Struktur på SFO Impulsen 97007/14 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Tiltrådt. BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Punktet blev udsat til kommende møde den

26 Børne- og Skoleudvalget d Retningslinier til brug af sociale medier på børneområdet Åben sag Sagsnr.: 14/23692 Sagsansvarlig: SMJ.UK Fraværende: Afbud: RESUMÉ En arbejdsgruppe nedsat af IT-følgegruppen i Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet et forslag om retningslinier for brug af sociale medier på Børneområdet i Tårnby Kommune. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Forslaget ligger inden for rammerne af afsnit 3 i Tårnbys IT-strategi, 0-18 års-området, Kompetencer og færdigheder. Sociale medier er digitale tjenester som Facebook, Twitter og Youtube, hvor brugerne selv skaber indholdet og deler det med andre. De ansatte må gerne oprette en arbejdsrelateret profil på de sociale medier, men forslaget præciserer en række forholdsregler, de ansatte bør følge. De ansatte må f.eks ikke blande deres private og arbejdsrelaterede profil sammen og de skal være opmærksomme på reglerne for personfølsomme data. Det pointeres i forslaget, at det generelle samarbejde mellem institution og forældre primært skal foregå gennem skoleintra, da man ikke må risikere, at forældre går glip af vigtige informationer. Der må kun offentliggøres billeder af børn fra arbejdssituationer og der skal være opmærksomhed på, at der skal være indhentet tilladelse fra forældrene. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at godkende forslaget om Retningslinier for brug af sociale medier på børneområdet gældende for ansatte i Tårnby Kommune. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Retningslinier for brug af sociale medier på børneområdet /14 25

27 Børne- og Skoleudvalget d BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Punktet blev udsat til kommende møde den

28 Børne- og Skoleudvalget d Beredskabsplan når der er mistanke om vold og/eller seksuelle overgreb Åben sag Sagsnr.: 14/24103 Sagsansvarlig: urh.bk Fraværende: Afbud: Louis Hjelmsø, Jan R. Jakobsen RESUMÉ Med Folketingets vedtagelse af Overgrebspakke af 1. oktober 2013 skal Kommunalbestyrelsen udarbejde et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Børne- og Kulturforvaltningen har nu udarbejdet et beredskabsplan som hermed sendes videre til politisk behandling. Beredskabsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i hvad Socialstyrelsen anbefaler. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Det kan være en kompleks opgave, at opspore børn og unge, der er udsat for vold eller seksuelle overgreb og som fagperson kan man ofte være i tvivl om, hvordan man skal agere, hvis der opstår en mistanke om, at et barn er udsat for vold eller seksuelle overgreb. Derfor skal hver kommune have et skriftligt beredskab, der kan støtte det forebyggende og opsporende arbejde. Det kommunale beredskab skal medvirke til: at fagpersoner får den tilstrækkelige viden til at reagere. at fagpersoner bliver bedre til at forebygge, opspore og håndtere sager, hvor børn og unge udsættes for vold og seksuelle overgreb. at fagpersoner arbejder tværfagligt og tværsektorielt i håndteringen af sagerne. at fagpersoner bliver i stand til at iværksætte en faglig kvalificeret indsats. Når beredskabsplanen er politisk besluttet vil der blive iværksat en proces i Tårnby Kommune med gratis konsulentstøtte fra Socialstyrelsen med det formål: at få formidlet indholdet i beredskabsplanen. at skabe læring i forhold til, hvilke tegn kan børn og unge udvise, når de er udsat for vold eller seksuelle overgreb. at hver institution skal udarbejde en mere konkret handleguide for hvordan arbejdsgangen er på den enkelte institution Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov dog med maksimalt fire års intervaller. 27

29 Børne- og Skoleudvalget d LOVGRUNDLAG Servicelovens 19, stk. 5: INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at udvalget over for Kommunalbestyrelsen anbefaler, 1. at godkende Beredskabsplanen /SHJ BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Bilag - beredskabsplan forebyggelse af sager om overgreb /14 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt. Børne- og Skoleudvalget fremsender beredskabsplan til Kommunalbestyrelsen med anbefaling. 28

30 Børne- og Skoleudvalget d Efterretningssager april juni 2014 Åben sag Sagsnr.: 12/7676 Sagsansvarlig: nki.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen har fra maj til og med juni 2014 modtaget 10 afgørelser retur fra Ankestyrelsen. Sagen omhandler afgørelser efter servicelovens 11, 41, 52, 52 a, , og 76. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Det skal oplyses, at der er tre måder en sag fra Ankestyrelsen kan falde ud: Stadfæstelse af kommunens afgørelse, ændring af kommunens afgørelse eller hjemvisning af en sag til kommunens fornyet behandling. På baggrund af dette skal det oplyses, at Ankestyrelsen har stadfæstet kommunens afgørelser i 3 sager vedrørende afslag på dækning af merudgifter ( 41). Ankestyrelsen har i én sag ændret kommunens afgørelse vedrørende afslag på merudgifter og givet forældrene medhold ( 41). Ankestyrelsen har stadfæstet kommunens afgørelse i én sag vedrørende afslag på kontaktpersonsordning ( ). Ankestyrelsen har i én sag ændret kommunens afgørelse vedrørende anbringelse af en ung ( ). Ankestyrelsen har stadfæstet kommunens afgørelse i én sag vedrørende bevilling af efterværn ( 76). Ankestyrelsen har i én sag hjemvist en sag vedrørende afslag på kontaktpersonsordning til kommunens fornyet behandling ( ). Ankestyrelsen har i én sag stadfæstet kommunens afgørelse vedrørende afslag på opstart af en 50 undersøgelse og dertilhørende foranstaltninger efter 52 og 11 ( 50, 52 og 11). Ankestyrelsen har i én sag stadfæstet kommunens afgørelse vedrørende afslag på økonomisk dækning efter 52 a ( 52 a). LOVGRUNDLAG LOVGRUNDLAG Lov om Social service 11, 41 og 50, 52, 52 a, , og

31 Børne- og Skoleudvalget d INDSTILLING INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, /SHJ 1. at udvalget tager orienteringen til efterretning BILAGSFORTEGNELSE: 1 Person 2 Person 3 Person 4 Person 5 Person 6 Person 7 Person 8 Person 9 Person 10 Person BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Punktet blev udsat til kommende møde den

32 Børne- og Skoleudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 13/36923 Sagsansvarlig: sij.uk Fraværende: Afbud: INDSTILLING /SHJ BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Punkt udsat. Mødet sluttede kl Punkterne 12,13,15 og 16 udsat til kommende møde den

33 Børne- og Skoleudvalget d Bilagsoversigt 1. Meddelelser 1. Fam.afd. - Statistik juli _v1_Tilgang afgang 2014.XLS (139850/14) 2. Fam.afd. - Statistik juli _v1_Anbringelsesstatistik 2014.XLS (139842/14) 3. Fam.afd. - Statistik juli _v1_Sagsstatistik 2014.XLS (139840/14) 4. Borgmestersvar - Børnehuset Brønderslev Alle (139154/14) 5. Årshjul ny (97431/14) 6. Referater fra skolebestyrelserne (140087/14) 7. Afslag på ansøgning fra A.P. Møller Fonden (142018/14) 2. Orientering om halvårsregnskab 2014 på Børne- og Skoleudvalgets budgetområde. 1. Bemærkininger - Halvårsregnskab 2014(B og S)(kopi Ø og P) (135966/14) 4. Revision af skolestyrelsesvedtægten 2014, 2 1. Styrelsesvedtægt 2010 ( /13) 2. Forslag - Revision af styrelsesvedtægt 2014 (138260/14) 5. Kursus for nye skolebestyrelser pr Program for skolebestyrelseskursus d (137166/14) 6. Ansøgninger til "styrkelse af skolevæsenet" 1. Ansøgning om tilskud (125511/14) behandling - 0. klasser Korsvejens skole - høring 0. klasser.docx (98809/14) 2. Løjtegårdsskolen - Høringssvar antal 0.kl..doc (128873/14) 3. Nordregårdsskolen: Høring i Skolebestyrelserne vedr. antal 0. klasser og skoledistrikter klasser pdf (107192/14) 4. Pilegårdsskolen - Skoledistrikter 1516.doc (135847/14) 5. Skelgårdsskolen - Høringssvar til 0. klasse doc (136018/14) 6. Kastrupgårdsskolen - Høringssvar vedr. antal 0. klasser.pdf (134762/14) 7. Skottegårdsskolen - Høringssvar til antal 0 klasser og skoledistrikter pdf (134757/14) behandling af antal 0. klasser og skoledistrikter (86243/14) 9. Statistik - prognose vedr. 0. klasser skoleåret 2015/16 m.v. (78478/14) behandling af Ferie- og Fridagsplan 2015/16 1. Ferie- og Fridagsplan 2015/16 ( /13) behandling af Ferie- og Fridagsplan 2015/16 (86242/14) 9. Disponering af legepladspuljen Projekt - Tårnbygårdsskolen, Skolebotanisk Have - legepladspulje 2014 (141948/14) 2. Document.pdf (137932/14) 11. Styringsaftale Rammeaftale 2015 til det politiske udvalg - Hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale 2015.pdf (131478/14) 12. Særlig ledelsesorganisering 32

34 Børne- og Skoleudvalget d Struktur for bgl. Gemmas Alle (97011/14) 2. Struktur for Strandgådens Børnecenter (97012/14) 3. Struktur for Byggelegepladsen Kongelundsvej (97003/14) 4. Struktur på SFO Impulsen (97007/14) 13. Retningslinier til brug af sociale medier på børneområdet 1. Retningslinier for brug af sociale medier på børneområdet (137670/14) 14. Beredskabsplan når der er mistanke om vold og/eller seksuelle overgreb 1. Bilag - beredskabsplan forebyggelse af sager om overgreb (139432/14) 15. Efterretningssager april juni (Personbilag) 2. (Personbilag) 3. (Personbilag) 4. (Personbilag) 5. (Personbilag) 6. (Personbilag) 7. (Personbilag) 8. (Personbilag) 9. (Personbilag) 10. (Personbilag) 33

35 Bilag: 1.1. Fam.afd. - Statistik juli _v1_Tilgang afgang 2014.XLS Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

36 Sagsnr Dok.nr TÅRNBY KOMMUNE Familieafdelingen TILGANG / AFGANG / OMPLACERING I ANBRINGELSESSAGER Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Familiepleje Familiepleje - handicap Netværksfamilie Netværksfamilie - handicap Kost-/efterskole Kost-/efterskole - handicap Eget værelse Institution Institution - handicap Projekter Projekter - handicap Familieanbringelse I alt Dagbehandling Dagbehandling - handicap Aflastning - social Aflastning, handicap Omplacering

37 Bilag: 1.2. Fam.afd. - Statistik juli _v1_Anbringelsesstatisti k 2014.XLS Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

38 Tårnby Kommune Familieafdelingen Sagsnr Dok.nr ANBRINGELSESSTATISTIK Januar Febr. Marts April Maj Juni Juli August Sept. Okt. Nov. Dec. Familiepleje Familiepleje - handicap Netværksfamilie Netværksfamilie - handicap Kost- og efterskole Kost- og efterskole - handicap Eget værelse Institution Institution - handicap Projekter Projekter - handicap Familieanbringelse I alt Anbringelser modt./refusion Anbringelser afg./refusion Dagbehandling Dagbehandling - handicap Aflastning Aflastning, handicap

39 Bilag: 1.3. Fam.afd. - Statistik juli _v1_Sagsstatistik 2014.XLS Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

40 Sagsstatistik Familieafdelingen Tilg. Jan. Tilg. Febr Tilg. Marts Tilg. April Tilg. Maj Tilg. Juni Tilg. Juli Tilg. Aug. Tilg Sept. Tilg. Okt. Tilg. Nov. Tilg. Dec. Sagssted Tilgang af sager = nye ikke tidligere registreret sager Adm.sager Tårnby Kommune Familieafdelingen Pleje, aflst. Og adotionssager Refusion (børn) - social I alt Rådgivningssager R R R R R R R R R R BH7-sociale sager I alt Gennemsnit pr. plads Handicapsager: BH1 - (inkl. Dragør-sager) BH2 - (inkl. Dragør-sager) BH3 - (inkl. Dragør-sager) BH4 - (inkl. Dragør-sager) BH5 - (inkl. Dragør-sger) BH6 -(inkl. Dragør-sager) BH7 - (inkl. Dragør-sager) BH8 - (inkl. Dragør-sager) I alt Gennemsnit pr. plads Afd. I alt Sagsnr Dok.nr

41 Bilag: 1.4. Borgmestersvar - Børnehuset Brønderslev Alle Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

42 TÅRNBY KOMMUNE Borgmester Bestyrelsesformand Lasse Dvorecek Børnehuset Brønderslev Alle Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr Borgmestersvar på henvendelse vedrørende Børnehuset Brønderslev Alle Tak for forældrebestyrelsens henvendelse vedrørende Børnehuset Brønderslev Alle. Jeg har i forbindelse hermed bedt om en kommentar fra Forvaltningen omkring de mere konkrete forhold bestyrelsen nævner omkring Børnehuset Brønderslev Alle, men vil dog indledningsvis gerne selv besvare bestyrelsen omkring de mere overordnede forhold. Jeg kan forstå, at Bestyrelsens skrivelse til undertegnede og Kommunalbestyrelsen er afstedkommet af Børne- og Skoleudvalgets principbeslutning den om eventuel tilbageholdelse af midler på institutionernes budgetrammer, svarende til 5 % i forbindelse med et forventet merforbrug på Børne- og Skoleudvalgets budgetområde. Jeg kan i forlængelse af ovennævnte oplyse, at Børne- og Skoleudvalget på mødet den ønskede at få en tilbagemelding fra Forvaltningen, herunder fra daginstitutioner og skoler om, hvilke konsekvenser beslutningen ville medføre på skole og daginstitutionsområdet. Sagen blev efter høring endelig behandlet i Børne- og Skoleudvalgets møde den , hvor udvalget traf beslutning om ikke at tilbageholde 5 % på budgetrammer i skoler og daginstitutioner. Forvaltningen har efterfølgende fremsendt besked om ovennævnte beslutning til skoler og daginstitutioner. Bestyrelsen henviser i sin skrivelse til, at der i 2013 skete en besparelse i Børnehuset Brønderslev Alle. Dette er korrekt, idet Børne- og Skoleudvalget besluttede, at der skulle ske en budgetreduktion med 5 % i skoler og daginstitutioner. Beslutningen blev truffet for at reducere en samlet budgetoverskridelse på Børne- og Skoleudvalgets budgetområde. Efter at have læst bestyrelsens skrivelse foranlediges jeg til at tro, at der i bestyrelsen er en udbredt opfattelse af, at der over de senere år skulle være sket gentagende besparelser i Børnehuset Brønderslev Alle og på Daginstitutionsområdet generelt. Tårnby Rådhus Telefon Mandag-onsdag adresse: Amager Landevej 76 Telefax Tors , Fre kommunen@taarnby.dk 2770 Kastrup Bank I øvrigt tidsbestilling efter aftale Internet:

43 Side 2 Det ærgrer mig, særligt fordi det ikke er tilfældet. Jeg kan oplyse, at Daginstitutionsområdet personalenormeringsaftale er fra 1992, og denne er stadig gældende. Der er over de senere år på landsplan indført lukkedage, som naturligt har en konsekvens, idet personalerne ikke skal møde på arbejdet, hvilket har betydet en mindre reduktion. I forhold til lukkedage har Tårnby Kommune sammenlignet med andre kommune færre lukkedage og har ikke planer om at indføre yderligere. lukkedage. Personalenormeringsaftalen er således intakt og der er således ikke sket reduktion i normeringen og antallet af medarbejdere over en lang årrække. Med undtagelse af 2013, har det heller ikke været kutyme, at institutionernes budgetrammer er blevet beskåret, men institutionerne er naturligvis forpligtede til at overholde det samlede institutionsbudget ligesom Børne- og Skoleudvalget er underlagt et budgetansvar. Over årene har der været justeringer i pladskapaciteten, som på grund af ændret børnetal har betydet lukning af enkelte institutioner. I denne sammenhæng har der været en tryghed i ansættelse og medarbejdere tilhørende lukkede institutioner er blevet overflyttet til andre institutioner. Jeg nævner dette, fordi jeg ved, at Børnehuset Brønderslev Alle har modtaget personaler fra Vuggestuen Gl. Kirkevej. Beslutningen om at overføre personale er en del af Tårnby Kommunes personalepolitik, som i mange år har skabt tryghed på området. Endelig vil jeg nævne, at Forvaltningen overfor mig har tilkendegivet, at ledergruppen af daginstitutionsområdet generelt er tilfredse med den stabilitet og tryghed, der er og har eksisteret på daginstitutionsområdet i mange år. Dette bunder blandt andet i de tidligere beskrevne forhold, men gælder også andre parametre som f.eks., omhandler at der i Tårnby Kommune er normeringsstyring frem for lønssumstyring, som har betydning i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere, herunder at der ikke i samme grad skal tages hensyn til det lønniveau, den fratrådte medarbejder havde sammenlignet med den nye medarbejder/ansøger, som skal efterfølge. Endelig har Tårnby Kommune ikke indført den model, som mange af landets kommuner for år tilbage har indført, som omhandler "pengene følger barnet.". Den model betyder, at der ved ledige pladser i institutionerne løbende bliver reduceret i personale og budgetramme. Som jeg tidligere har anført, så ærgrer det mig, at bestyrelsen har en opfattelse af, at der skulle være sket flere besparelser de senere år, hvilket ikke er tilfældet. Det politiske niveau har i mange år koncentreret sig om og forsøgt at skabe en så stabil og tryg ramme på og for vores daginstitutionsområde til gavn for børn, forældre og personale. Jeg glæder mig til gengæld over, at bestyrelsen udtrykker tilfredshed med personale og børnehus.

44 Side 3 Jeg har som tidligere skrevet anmodet forvaltningen om at kommentere på de mere konkrete forhold - og forvaltningen oplyser følgende. Normering Forvaltningen skal oplyse, at det generelt er således, at der i Tårnby Kommune er 10,71 timer ugentligt pr. barn i vuggestuen - svarende til 107,10 timer ugentlig for 10 børn. I børnehaver er der 4,87 timer ugentligt pr. barn - svarende til 97,40 timer ugentligt for 20 børnehavebørn. Timerne fordeles med udgangspunkt i 60 % uddannede og 40 % ikke uddannede. I den samlede personalenormering tillægges en grundnormering og en lederstilling (37 timer) samt en vikarpulje, der udgør 6 % af den samlede personalenormering. Børnehuset Brønderslev Alle har en samlet personalenormering på 757,67 timer ugentligt. Reduktion i budget 2013, herunder aflysning af julearrangement Budgetreduktionen i Børnehuset Brønderslev Alle i 2013 udgjorde ud af en samlet budgetramme på ca kr. De samlede driftsudgifter i Børnehuset udgør godt 9,5 million kroner, som hovedsagelig er løn. I forbindelse med beslutningen om en 5 % budgetreduktion på Daginstitutionsområdet i 2013, er det vigtigt at påpege, at Børne- og Skoleudvalget i forbindelse med reduktionen også overfor institutionerne tilkendegav, at driften skulle opretholdes og forvaltningen vurderede samtidigt, at reduktionen ikke ville have en større effekt på institutionernes dagligdag. Det betød blandt andet, at planlagte aktiviteter mv. skulle opretholdes, f.eks. jule-aktiviteter, som bestyrelsen henviser til. Forvaltningen mener og finder, at beslutningen om at aflyse nævnte arrangement er ærgerlig og der kunne muligvis være prioriteret anderledes, hvis begrundelse for aflysningen skete med henvisning til den besluttede reduktion. I forbindelse med budgetreduktionen var der skabt en vis form for fleksibilitet i forhold til, at institutionerne ikke kun havde mulighed for at reducere i budgetrammen, men også ved reduktion af indvendig vedligeholdelse eller ved uforbrugte vikarmidler, såfremt institutionen havde et overskud af timer. Vikartimer Institutionerne har råderet over deres egen vikarpulje, som udgør 6 % af den samlede personalenormering. Det politiske niveau har derudover oprettet en vikarpulje til langtidssygdom - sygdom ud over 4 uger. Generelt oplever forvaltningen ikke nogle problemstillinger i forhold til processen omkring bevilling af vikartimer, men vil følge op på bestyrelsens henvendelse om, at tildelte vikartimer først er blevet benyttet efter endt sygdom.

45 Side 4 Farvel og på gensyn - børn og forældre om morgenen Reduktionen i 2013 omhandlede først og fremmest budgettet. De institutioner der evt. har valgt at henvise til midler på vikarkontoen har prioriteret dette fordi der var et overskud af timer. Nævnte oplevelser omkring "farvel situationen" kan derfor ikke ifølge forvaltningen begrundes med den mindre budgetreduktion, der fandt sted. Ej heller, at der de senere år er blevet færre hænder, altså personale. Der kan selvfølgelig være situationer med fravær eller andre årsager til den beskrevne situation, som kan komplicere dagligdagen. Forvaltningen anerkender i øvrigt, at der på Daginstitutionsområdet over årene er sket en øget kompleksitet i forhold til f.eks. krav fra forældre og forvaltning, nye love og tiltag, herunder udvikling og forandring. Forvaltningen har tillid og tiltro til, at medarbejderne i dagligdagen gør deres allerbedste for at give børnene et godt tilbud, men det betyder selvfølgelig ikke, at der aldrig kan opstå situationer, som forældre eller medarbejdere ikke finder optimale. Såfremt situationen omkring "farvel og på gensyn" stadig er den samme vil forvaltningen opfordre bestyrelsen til at drøfte dette med institutionens ledelse. Forvaltningen oplyser, at bestyrelsen selvfølgelig er velkommen til at kontakte Børneog Kulturforvaltningen, herunder Daginstitutionsafdelingen eller Børne- og Kulturforvaltningens Sekretariat, såfremt der er spørgsmål til denne skrivelse. Der kan rettes henvendelse til Liselotte Pedersen, tlf Venlig hilsen Henrik Zimino Borgmester

46 Bilag: 1.5. Årshjul ny Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97431/14

47 Vejledende oversigt over sager til Børne- og Skoleudvalget Februar 20. Februar 13. Marts 10. April 14. Maj kl Maj - budget Skoleudsættelse Skolebestyrelsesvalg (IJE) Justering af pladssituationen på 0-5 Tilskud til matematikvejlederuddannel 1. behandling Ferie- og Fridagsplan (ADM) Orientering vedr. indskrivning til 0. klasse (ADM) Kvalitetsrapport, høringssvar (SKOLE) Ansøgning/godkendelse af gruppeeksamener (IJE) Organisering af SFO og fritidsområdet (DAG) års området (DAG) Revision af styrelsesvedtægt for skole/sfo/fritid Præsentation af område Ulla kl se Disponering af puljen til ekstraordinær vedligeholdelse op skolerne (ØKO) Afventer KMB Disponering af anlægspuljen, inventar (ØKO) Afventer KMB 1. behandling Skoledistrikter og antal klasser (ADM) Projekt skolestart, Korsvejens Skole Ankesager fra DSN + afgørelser fra Ankestyrelsen (FAM) (okt-dec 2013) Præsentation af skoleområdet (IJE) Forslag til justering af pladskapacitet i forb. med kommende 0. klasser (MSV) Folkeskolereform, herunder procesplan Nye støtteansøgninger(dag) Orientering om forventet regnskab 2013, herunder særlige udfordringer Dok.nr Præsentation af daginst. området v. LGR Folkeskolereform, herunder kommunikations- og informationsstrategi Budget 2014 sag 14/4826 Præsentation af område Peter kl Elevers brug af ITenheder på US10 (IJE) Fordeling til puljen Tilskud til forbedring af daginst. For næste år (DAG) Fordeling af puljen Forbedring af legepladser i daginst (DAG) Alle servicemål i B&K Anlægsregnskab for inventarpuljen (ØKO) Sammenlægning af daginst. Folkeskolereform - Planlægningsgrundlaget for næste skoleår (ADM) Budget 2014, opfølgning Ankesager (FAM) (jan-mar) Ingen Orientering om forældrebetaling på fritidsområdet 2. behandling af skolebestyrelsesvalg Udvidelser af SFO kapaciteten, herunder godkendelse af Evaluering af projektet Distriktsrådgivere på skolerne (Ulla) Udviklingsstrategi til Rammeaftale 2015 (Ulla) Folkeskolereform Udvalgets vision og mål samt opfølgning Budget 2014, opfølgning Præsentation af område (PUC Hanne Birkum) Forslag til sommerferieaktiviteter på Ungdomsskolen (US/ADM)

48 montering Budget Udgiftsneutrale tillægsbevil. Vedr. udd.midler og frugtpuljer på daginst.omr. (ØKO) Omkonvertering af timer på US10 Orientering om nedsatte arbejdsgrupper omkring folkeskolereformen Renovering af daginstitutioner (TF) Orientering om ungegruppe Dok.nr

49 12. Juni kl August 11. september Oktober 20. November 11. December Orientering om forventet regnskab på BSU område (ØKO) 2. behandling Skolernes Ferie- og Fridagsplan Mødeplan for BSU næste år (ADM) Redegørelse for pladssituationen næste år (DAG) Anbringelsesstatistik (FAM) Status på procesplan og planlægning af 2015 Vikartimer (DAG) Graviditet og sygdom Evaluering af støttekontaktpersonområdet (ROF) Folkeskolereform: Understøttende undervisning og samarbejdet på tværs ml. SKO/SFO Forslag til emneliste for almene fag på Ungdomsskolen næste skoleår (USK/ADM) Planlægningsgrundlag (SKO) Forslag om udvidet følgeordning for 1. klasser Principper for morgenåbning SFO 2. behandling af antal 0.klasser næste skoleår (ADM) Orientering om halvårsregnskab (ØKO) Og særlige udfordringer i forb. m. budget 2014 Klubområdet ansøgning om minibus Ankesager fra DSN + afgørelser fra Ankestyrelsen (FAM) (apr/juni) 2. behandling af antal 0.klasser næste skoleår (ADM) Orientering om budgetforslag Evaluering af sommerferieaktiviteter + klubber Antal børn i sommerferien Sundt frokostmåltid hvert 2. år (på ulige år) Status på skolereformen Servicemål, opfølgning (ØKO) Beredskabsplan (FAM) Revidering af Børnepolitik Godkendelse af Solkoloniernes regnskab fra året før (ØKO) Orientering om forventet regnskab (ØKO) U&U rapport, tal og målsætning 02.10: Folkeskolereform, opfølgning på fælles mål - metode Servicemål, opfølgning (ØKO) 30.10: Folkeskolereform, status Ankesager (FAM) (jul-sep) Ansøgninger om fagudvalgsomplance ringer og tillægsbevilliger (ØKO) Vikartimer (DAG) Kvalitetsrapport for 2014 og fremadrettet proces og indhold Folkeskolereform Budget Styrelsesvedtægt(SKO) Folkeskolereform, samarbejdet på tværs Budget Budget Budget Redegørelse vedr. Ansøgninger til STU (UU) uddannelse mv. styrkelse af skolevæsnet Pulje til Legepladspuljen, skoler UU redegørelse Dok.nr

50 sprogvurdering Forslag om overflytning af klasse fra SFO Korsvejen til SFO Nordregård Orientering om særlig ledelsesorganisering Kursus for skolebestyrelser Retningslinjer til brug for sociale medier på børneområdet Styringsaftale 2014 på det specialiserede område vedrørende STU og vejledertimer 2015 Efterretningssag om børns vilkår Der tages forbehold for løbende ændringer. (dok.nr ), Opdateret til mødet den Dok.nr

51 Bilag: 1.6. Referater fra skolebestyrelserne Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66 Bilag: 1.7. Afslag på ansøgning fra A.P. Møller Fonden Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

67

68 Bilag: 2.1. Bemærkininger - Halvårsregnskab 2014(B og S)(kopi Ø og P) Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

69 Børne- og Skoleudvalget, drift Børne- og Skoleudvalget Forventet regnskab 2014: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Tillægsbevillinger: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Merudgift Mindreindtægter Børne- og Skoleudvalgets budgetområde udviser pr. 30. juni 2014 i forhold til oprindeligt budget en forventet merudgift på i alt kr. og en mindreindtægt på i alt kr. Der er på nuværende tidspunkt imødekommet tillægsbevillinger på i alt kr. til merudgifterne. Tillægsbevillingerne til udgifterne omhandler primært midler til dækning af vikarudgifter i forbindelse med langtidssygdom og barsler til udvalgets serviceområder, midler der er bevilget fra Hovedkonto 06. Det samlede regnskabsresultat på udvalgets samlede budgetområde udviser i forhold til de p.t. bevilgede midler en forventet netto merudgift i alt kr. Serviceområdet Almindelig undervisning udviser samlet en netto merudgift i 2014 på kr. på funktionen Folkeskoler, og omhandler primært området vedrørende betaling for undervisning til andre kommuner/betaling for undervisning fra andre kommuner, barselspuljeudgifter samt el på Skelgårdsskolen. Der forventes blandt andet merudgifter på betaling for undervisning til andre kommuner på kr.,og mindreindtægter på betaling for undervisning fra andre kommuner på kr. Serviceområdet Specialundervisning- og rådgivning udviser en samlet merudgift på kr., skyldes primært etablering af Familiehus samt Den Specialiserede Institution, hvortil der er imødekommet tillægsbevillinger. Serviceområdet Serviceydelser til skoleområdet Der forventes ingen afvigelser på nuværende tidspunkt. Serviceområdet SFO udviser en samlet merudgift på kr., til dækning af driftsudgifter blandt andet til uddannelsesmidler, frugtpulje samt barsler m.v., hvortil der er imødekommet tillægsbevillinger.

70 Børne- og Skoleudvalget Serviceområdet Øvrig undervisning og faglige uddannelser udviser samlet merudgifter på kr. Merudgiften skyldes primært et stigende antal unge som søger ind på uddannelsesmulighederne under området, primært på ungdomsuddannelser for unge med særlige behov.. Serviceområdet Daginstitutioner og klubber forventes at udvise en netto mindreindtægt alt kr. der blandt andet skyldes manglende forældrebetaling primært p.g.a. ledige pladser på samtlige funktioner. Mindreindtægten modsvares af mindreudgifter vedr. udbetaling af økonomisk friplads samt ledige stillinger på dagplejeområdet. Serviceområdet Særligt udsatte børn og unge udviser en samlet netto mindreudgift på kr.. der skyldes blandt andet, et fald i antallet af børn og unge anbragt på opholdssteder, i projekter og på døgninstitutioner samt fald i udgifterne til børn og unge anbragt i eget værelse. Serviceområdet Børnehandicap udviser en samlet netto merudgift på kr., hvortil der især er merudgifter til pleje og omsorg af handicappede ( 44) med kr., der dog modsvares af mindreudgifter på blandt andet områderne særlige dagtilbud og klubber samt døgninstitutioner for børn og unge.

71 03 Undervisning og Kultur Børne- og Skoleudvalget Forventet regnskab 2014: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Tillægsbevillinger: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Merudgifter Mindreindtægter Merudgiften på hovedkonto 3 med kr. skyldes primært etablering af Familiehus samt Den specialiserede institution under Specialundervisning og rådgivning i forbindelse med ny struktur i Børneforvaltningen, hvortil der er imødekommet tillægsbevillinger fra andre serviceområder indenfor udvalgsområdet. Herudover er der imødekommet tillægsbevillinger til dækning af barsler, modtaget fra hovedkonto 06. Merudgiften skyldes ligeledes primært en stigning i antallet af unge som søger ind på uddannelsesmulighederne under Øvrig undervisning og faglige uddannelser samt merudgifter til mellemkommunale betalinger til andre kommuner under serviceområdet almindelig undervisning.

72 Børne- og Skoleudvalget 05 Sociale opgaver og beskæftigelse mv. Forventet regnskab 2014: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Tillægsbevillinger: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Mindreudgifter Mindreindtægter Mindreudgiften skyldes hovedsagelig området Særligt udsatte børn og unge, og skyldes blandt andet fald i antallet af børn og unge i forskellige foranstaltninger. Mindreindtægterne ses med baggrund i forældrebetaling under Daginstitutionsområdet, der skyldes ledige pladser på samtlige institutionstyper. Generelt: Uddybende bemærkninger på de største afvigelser findes under de enkelte serviceområder.

73 Almindelig undervisning Børne- og Skoleudvalget Forventet regnskab 2014: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Tillægsbevillinger: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Merudgifter Mindreindtægter Serviceområdet indeholder kun en funktion: Folkeskoler Forventet regnskab 2014: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Tillægsbevillinger: Udgifter Indtægter 0 Netto Merudgifter Mindreindtægter

74 Børne- og Skoleudvalget Der forventes en merudgift på el på Skelgårdsskolen på kr., idet budgettet er sat for lavt. Der forventes merudgifter på betaling for undervisning til andre kommuner på kr., som hovedsageligt skyldes, at der er konstateret flere elever end budgetlagt. Der forventes mindreindtægter på kr. vedr. betaling for undervisning fra andre kommuner, som hovedsageligt skyldes, at der er konstateret færre elever end budgetlagt. Budgettet var lagt efter en forventning om en fortsat stigning i antal af elever, som ikke er forekommet. Der er til området i 2014 imødekommet tillægsbevillinger på i alt kr. hvoraf hovedparten er vedrørende barselspulje samt ny organisationsstruktur i Børne- og Kulturforvaltningen. Derudover har Teknisk Forvaltning lavet mindre tillægsbevillinger.

75 Specialundervisning og rådgivning Børne- og Skoleudvalget Forventet regnskab 2014: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Tillægsbevillinger: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Merudgifter Merindtægter Merudgiften på kr. skyldes primært etablering af Familiehus samt Den specialiserede institution, hvortil der har været imødekommet tillægsbevillinger til serviceområdet fra andre af udvalgets serviceområder. Merindtægten på skyldes øget salg af tilbud, hvor andre kommuner anvender Tårnby kommunes specialforanstaltninger. Der er til området imødekommet tillægsbevillinger til udgifterne på godkendt i Økonomiudvalget vedrørende udgiftsneutrale bevillinger med baggrund i ny organisationsstruktur samt omorganisering af specialiserede tilbud i Børne- Kulturforvaltningen. Der er fordelt barselspulje, frugtpulje og fordeling af uddannelsesmidler til Tårnbygårdsskolen.

76 Børne- og Skoleudvalget Folkeskoler Forventet regnskab 2013 Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Tillægsbevillinger: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Merudgifter Merindtægter Merudgiften ses under supplerende undervisning samt i forbindelse med overførte udgifter fra andre serviceområder. Merindtægten på kr. skyldes øget salg af tilbud, hvor andre kommuner anvender Tårnby kommunes specialforanstaltninger i perioder, som støtteforhold m.v. Der er til området imødekommet en tillægsbevilling til udgifterne på godkendt i Økonomiudvalget vedrørende udgiftsneutrale bevillinger med baggrund i ny organisationsstruktur samt omorganisering af specialiserede tilbud i Børne- Kulturforvaltningen. Her er der overført Heltidsklassen og Ungeteamet til funktionen Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Forventet regnskab 2014: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Tillægsbevillinger: Udgifter Indtægter 0 Netto Merudgifter Merudgiften skyldes, at Projekt Medvind samt udgifter fra familieafdelingen til Familiehuset er overført til serviceområdet.

77 Børne- og Skoleudvalget Der er til funktionen imødekommet en tillægsbevilling til udgifterne på godkendt i Økonomiudvalget vedrørende udgiftsneutrale bevillinger med baggrund i ny organisationsstruktur i Børne- Kulturforvaltningen.

78 Serviceydelser til skolevæsnet Børne- og Skoleudvalget Forventet regnskab 2014: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Der er ingen bemærkninger til serviceområdet.

79 Børne- og Skoleudvalget SFO Forventet regnskab 2014: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Tillægsbevillinger: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Merudgifter Der er til området imødekommet tillægsbevillinger til udgifterne på i alt kr. godkendt i Økonomiudvalget vedrørende udgifter til dækning af barsler, fordeling af frugtpulje og fordeling af uddannelsesmidler Skolefritidsordninger Forventet regnskab 2014: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Tillægsbevillinger: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Der er til området imødekommet tillægsbevillinger til udgifterne på i alt kr. godkendt i Økonomiudvalget vedrørende udgifter til dækning af barsler, fordeling af frugtpulje og fordeling af uddannelsesmidler

80 Børne- og Skoleudvalget Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 og Forventet regnskab 2014: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Tillægsbevillinger: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Der er på funktionen mødekommet tillægsbevillinger på i alt kr. vedrørende fordeling af frugtpulje og fordeling af uddannelsesmidler.

81 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Forventet regnskab 2014: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Tillægsbevillinger: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Merudgifter Merudgiften skyldes primært en stigning i antallet af unge som søger ind på uddannelsesmulighederne under området. Der er til området imødekommet tillægsbevillinger til udgifterne på i alt kr. godkendt i Økonomiudvalget vedrørende bevillinger med baggrund i ny organisationsstruktur i Børne- Kulturforvaltningen vedrørende Projekt Medvind Bidrag til statslige og private skoler Forventet regnskab 2014: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Merudgifter Merudgiften skyldes primært en stigning i antallet af grundskoleelever og elever der benytter sig af de fri grundskolers SFO er.

82 Efterskoler og ungdomskostskoler Børne- og Skoleudvalget Forventet regnskab 2014: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Merudgifter Merudgiften skyldes primært en stigning i antallet af efterskole- og ungdomskostskoleelever Produktionsskoler Forventet regnskab 2014: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Mindreudgifter Mindreudgiften skyldes primært et fald i antallet af produktionsskoleelever Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold Forventet regnskab 2014: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Merudgifter

83 Børne- og Skoleudvalget Merudgiften skyldes en forventning om en stigning i antallet af unge der vælger at søge uddannelsen Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Forventet regnskab 2014: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Merudgifter Merudgiften skyldes en forventning om en stigning i antallet af unge der vælger at gennemføre en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

84 Daginstitutioner og klubber Børne- og Skoleudvalget Forventet regnskab 2014: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Tillægsbevillinger: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Mindreudgifter Mindreindtægter Mindreudgiften på i alt kr. skyldes primært en forventning om en mindre udbetaling af økonomisk friplads på grund af ledige pladser på samtlige funktioner. Mindreindtægten på i alt kr. vedrører forældrebetaling og skyldes primært ledige pladser på samtlige funktioner. Der er til området imødekommet tillægsbevillinger til udgifterne på i alt kr., godkendt i Økonomiudvalget vedrørende udgifter til dækning af barsler samt bevillinger med baggrund i ny organisationsstruktur i Børne- Kulturforvaltningen.

85 Særligt udsatte børn og unge Børne- og Skoleudvalget Forventet regnskab 2014: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Tillægsbevillinger: Udgifter Indtægter 0 Netto Mindreudgifter Mindreindtægter Mindreudgiften på i alt kr. skyldes et fald i antallet af børn og unge anbragt på opholdssteder, i projekter og på døgninstitutioner, fald i udgifterne til børn og unge anbragt i eget værelse, færre udgifter til praktisk pædagogisk eller anden støtte i hjemmet (køb af ydelser ude i byen), fald i udgifterne til egne aflastningsordninger (løn), fald i antal børn og unge med fast kontaktperson og i udgifterne til private kontaktpersoner, færre udgifter til økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren (støttet og overvåget samvær) samt et fald i antallet af støttepersoner i konkrete sager. Mindreindtægten på i alt kr. skyldes et fald i antallet af særligt dyre enkeltsager og udgifterne til disse (færre udgifter giver mindre refusion) samt færre indtægter i anbringelser, hvor Tårnby Kommune er handlekommune og opkræver refusion fra anden Der er til de forbyggende foranstaltninger på området imødekommet tillægsbevillinger til udgifterne på i alt kr., godkendt i Økonomiudvalget vedrørende udgifter til fast kontaktperson for barnet eller den unge (ændret organisering og brug af støtte-/kontaktpersoner), økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren (hjemtagelse af opgaven om støttet og overvåget samvær) samt Familiehus (flytning af budget til serviceområdet Specialundervisning og Rådgivning).

86 Børne- og Skoleudvalget Indtægter fra den centrale refusionsordning Forventet regnskab 2014: Udgifter 0 Indtægter (inkl. refusion) Netto Budget: Udgifter 0 Indtægter (inkl. refusion) Netto Mindreindtægter Mindreindtægten skyldes et fald i antallet af særligt dyre enkeltsager og i udgifterne til disse (mindre refusion som følge heraf) Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Forventet regnskab 2014: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Mindreudgifter Mindreindtægter Mindreudgiften skyldes primært et fald i antallet af børn og unge anbragt på opholdssteder og i projekter samt et fald i udgifterne til børn og unge anbragt i eget værelse. Mindreindtægten skyldes færre indtægter i anbringelser, hvor Tårnby Kommune er handlekommune og opkræver refusion fra anden.

87 Børne- og Skoleudvalget Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Forventet regnskab 2014: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Tillægsbevillinger: Udgifter Indtægter 0 Netto Mindreudgifter Mindreudgiften skyldes primært færre udgifter til praktisk pædagogisk eller anden støtte i hjemmet (køb af ydelser ude i byen), fald i udgifterne til egne aflastningsordninger (løn), fald i antal børn og unge med fast kontaktperson og i udgifterne til private kontaktpersoner, færre udgifter til økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren (støttet og overvåget samvær) samt et fald i antallet af støttepersoner i konkrete sager. Der er til funktionen imødekommet tillægsbevillinger til udgifterne på i alt kr., godkendt i Økonomiudvalget vedrørende udgifter til fast kontaktperson for barnet eller den unge (ændret organisering og brug af støtte-/kontaktpersoner), økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren (hjemtagelse af opgaven om støttet og overvåget samvær) samt Familiehus med baggrund i ny organisationsstruktur i Børne- Kulturforvaltningen Døgninstitutioner for børn og unge Forventet regnskab 2014: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Mindreudgift Mindreudgiften skyldes et fald i antallet af anbragte børn og unge på døgninstitutioner.

88 Børne- og Skoleudvalget Børnehandicap Forventet regnskab 2014: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Tillægsbevillinger: Udgifter Indtægter 0 Netto Merudgifter Merindtægter Merudgiften på i alt kr. er blandt andet resultat af merudgifter på kr. på området Pleje og omsorg af handicappede( 44), der modsvares af mindreudgifter på kr. vedrørende områderne ( 32 og 36) Særlige dagtilbud og klubber og ( ) Døgninstitutioner for børn. Merindtægten på i alt kr. skyldes hovedsageligt refusioner i forbindelse med særlige dyre enkeltsager, samt kvindekrisecentrene ( 109). Der er til området Forebyggende foranstaltninger for børn og unge, imødekommet tillægsbevillinger til udgifterne på i alt kr., godkendt i Økonomiudvalget vedrørende udgifter til fast kontaktperson for barnet eller den unge (ændret organisering og brug af støtte- /kontaktpersoner), økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren (hjemtagelse af opgaven om støttet og overvåget samvær) Særlige dagtilbud og særlige klubber Forventet regnskab 2014: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Mindreudgift

89 Børne- og Skoleudvalget Udgifter til dagtilbud for børn og unge udviser mindreudgifter på kr., vedrører især Børnehaven Chr. d. IV, med kr. grundet færre børn end forudsat i budgettet Døgninstitutioner for børn og unge Forventet regnskab 2014: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Mindreudgift Mindreudgiften skyldes, at der forventes færre anbringelser end forudsat ved budgetlægningen Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forventet regnskab 2014: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Merudgifter Der forventes merudgifter på kr. hovedsageligt forårsaget af flere udgifter til pleje og omsorg af handicappede under 18 år end der var forudsat i Budget 2014.

90 Børne- og Skoleudvalget, Anlæg Børne- og Skoleudvalget Forventet regnskab 2014: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Tillægsbevillinger: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Merudgifter Der er på området givet tillægsbevillinger for kr. hovedsagligt til implementering af den nye folkeskolereform pr Undervisning og Kultur Forventet regnskab 2014: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Budget: Udgifter 0 Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto 0 Tillægsbevillinger: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Merudgifter Der er på området givet tillægsbevillinger for kr. hovedsagligt til implementering af den nye folkeskolereform pr

91 Almindelig undervisning Børne- og Skoleudvalget Forventet regnskab 2014: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Tillægsbevillinger: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Merudgifter Der er på området givet tillægsbevillinger for kr. til implementering af den nye folkeskolereform pr

92 Bilag: 4.1. Styrelsesvedtægt 2010 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

93 Vedtægt for styrelsen af Tårnby Kommunes Skolevæsen TÅRNBY KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Styrelsesvedtægt april

94 Vedtægt for styrelsen af Tårnby Kommunes Skolevæsen Kapitel 1 Kommunalbestyrelsen 1. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen og påser, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med skolernes virksomhed. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om følgende: a) Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler. b) Ansættelse og afskedigelse af ledere og lærere efter reglerne i lov om folkeskolen. c) Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand, undervisning i fritiden og skolefritidsordning. Beslutninger træffes efter indhentet udtalelse fra de berørte skolebestyrelser. d) Kommunens inddeling i skoledistrikter. Beslutninger om distriktsændringer som følge af strukturændringer træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. e) Antallet af skoledage samt rammer for klassedannelsen, elevernes undervisningstimetal, skoledagens længde og specialundervisning m.v. f) Generelle retningslinjer for skolernes virksomhed. g) Frivillige madordninger, herunder madordninger i skolefritidsordninger. h) Andre spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler. Stk. 3. Stk. 4. Stk.5. Kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner og beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin og slutmål for de enkelte fag med henblik på at styrke lærernes muligheder for at tilrettelægge en undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs udvikling. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis delegere sine beføjelser til skolebestyrelserne, bortset fra de beføjelser, der følger af bevillings- og arbejdsgiverkompetencen. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foranstaltet for at vurdere det faglige niveau og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport: Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. Styrelsesvedtægt april

95 Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsernes udtalelser herom på internettet. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen indhenter udtalelse fra skolebestyrelserne, inden væsentlige ændringer af denne vedtægt eller bilag til vedtægten kan finde sted. Kapitel 2 Skolebestyrelser 2. Ved hver selvstændig skole i Tårnby Kommune vælges en skolebestyrelse. Valget gælder for den kommunale valgperiode. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Skolebestyrelserne består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter. Ved Kastrupgårdsskolen skal mindst én af forældrene repræsentere eleverne i specialklasserne. Et medlem af Kommunalbestyrelsen kan efter skolebestyrelsens ønske indtræde i bestyrelsen uden stemmeret. Elevrepræsentanterne må ikke overvære behandling af eller deltage i afstemning om sager vedrørende enkeltpersoner. 3. Forældrerepræsentanterne og deres stedfortrædere vælges efter regler fastsat af Undervisningsministeriet. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Medarbejderrepræsentanterne vælges ved en fælles valghandling indkaldt af skolelederen. Valget foretages af og blandt medarbejderne ved den enkelte skole med et ansættelsesomfang på mere end 1/3 af fuld tid, samt med et fremtidigt ansættelsesforhold på ikke under ét år. Alle tilstedeværende medarbejdere kan stemme på alle kandidater. Hver medarbejder har én stemme. De 2 medarbejdere, der har fået flest og næstflest stemmer, er valgt. I tilfælde af stemmelighed foretages lodtrækning. 2 stedfortrædere vælges efter samme fremgangsmåde. Der kan ikke brevstemmes. Elevrepræsentanterne og deres stedfortrædere til skolebestyrelsen vælges af elevrådet/elevforsamlingen. Skolelederen forestår valghandlingen Valg i henhold til 3, stk. 2 og stk. 4 gælder for ét skoleår. Valg af medarbejderrepræsentanter finder sted i forbindelse med skoleårets planlægning, og valg af elevrepræsentanter finder sted inden udgangen af august. 4. Samtlige medlemmer af skolebestyrelsen har stemmeret, jfr. dog 2, stk. 4 og 5. Stk. 2. Udtrædelse af skolebestyrelsen i valgperioden sker efter nedenstående regler: Styrelsesvedtægt april

96 1. Hvis medlemmets barn/børn udmeldes/udskrives af skolen, kan udtrædelse ske efter aftale med skolelederen. 2. Hvis medlemmets barn/børn udskrives/udmeldes til en fri grundskole udtræder medlemmet af bestyrelsen. 3. Ved alle andre begrundelser for udtrædelse skal ansøgning med begrundelse fremsendes til Kommunalbestyrelsen. 5. På skolebestyrelsens konstituerende møde vælges formand. Valget gælder for skolebestyrelsens valgperiode. Stk. 2. Stk. 3. Formanden vælges blandt de forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen ved bundet flertalsvalg. På samme møde og efter samme regler vælges en næstformand, der fungerer under formandens fravær. Mødevirksomhed 6. Skolebestyrelsen udøver sin kompetence på møder, der afholdes for lukkede døre. Stk. 2. Stk. 3. Skolebestyrelsen kan tilkalde andre personer til at overvære forhandlingerne, når det er ønskeligt af hensyn til en sags belysning. Deltagere i skolebestyrelsens møder er omfattet af lovgivningens regler om tavshedspligt. 7. Er et medlem forhindret i at deltage i et skolebestyrelsesmøde, kan stedfortræder deltage. Stedfortræderen deltager med et medlems rettigheder og pligter. Nærmere regler for indkaldelse af stedfortræder fastsættes af den enkelte skolebestyrelse, og indkaldelse sker ifølge den rækkefølge, stedfortræderne er valgt. 8. Skolebestyrelsen afholder møde, når det ønskes af formanden, eller når en tredjedel af bestyrelsens medlemmer ønsker det med angivelse af forslag til punkter til dagsorden. Stk. 2. Formanden fastsætter tid og sted for møderne. Møderne holdes normalt på skolen. 9. Formanden indkalder til møde med mindst 14 dages varsel. Stk. 2. Stk. 3. Formanden fastsætter dagsorden for møderne, og sender senest 4 hverdage inden mødet en dagsorden til medlemmerne. Eventuelt sagsmateriale fremlægges samtidig til gennemsyn på skolelederens kontor. Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsordenen, skal det meddeles formanden senest 8 dage før mødet afholdes. I særlige tilfælde kan formanden indkalde til møde med kortere varsel. Når mødet indkaldes, skal formanden så vidt muligt forinden underrette medlemmerne om de sager, der skal behandles på mødet. Styrelsesvedtægt april

97 10. Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når flere end halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. 11. Medlemmerne kan kun deltage i afstemninger, når de er personligt til stede under disse. 12. Alle beslutninger - bortset fra valg af formand og næstformand - træffes ved simpel stemmeflerhed. 13. Skolens ledelse varetager skolebestyrelsens sekretariatsfunktioner m.v. 14. Skolebestyrelsen kan i øvrigt selv fastsætte sin forretningsorden. Stk. 2. Stk. 3. Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning. Skolebestyrelsen indkalder mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. 15. Forældre- og elevrepræsentanterne modtager diæter efter reglerne i lov om kommunernes styrelse. Protokol 16. Der føres en protokol over bestyrelsens beslutninger. I protokollen anføres for hvert møde, hvilke personer, der har været til stede. Protokollen underskrives ved afslutningen af hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Beslutningsprotokollen er med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, tilgængelig for kommunens borgere. Stk. 2. Ethvert medlem kan i kort form forlange afvigende opfattelser tilført protokollen. En nærmere redegørelse for afvigende opfattelse kan - inden for en af formanden fastsat frist - forlanges medsendt skolebestyrelsens udtalelse/indstilling. Skolebestyrelsens beføjelser 17. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsens fastsætter, herunder i en eventuel handlingsplan, og fører i øvrigt tilsyn med skolens virksomhed. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan delegere sine beføjelser i henhold til lov om folkeskolen til skolebestyrelserne bortset fra: a) bevillingskompetence b) arbejdsgiverkompetence Stk. 3. Andre forhold hvor Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om delegation optages som bilag til denne styrelsesvedtægt. Styrelsesvedtægt april

98 Kapitel 3 Pædagogisk Råd 18. Ved hver folkeskole i Tårnby Kommune oprettes et pædagogisk råd. Sammensætning 19. Det pædagogiske råd består af alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen. Skolens leder er medlem af rådet. Alle medlemmer har pligt til at deltage i rådets møder. Stk. 2. Stk. 3. Rådet er rådgivende for skolens leder. Det skal udtale sig om alle spørgsmål, der forelægges det af skolelederen eller af skolebestyrelsen. Rådet kan af egen drift udtale sig om pædagogiske forhold af betydning for skolen. Rådets udtalelser fremsendes skriftligt gennem skolelederen. Mødeledelse 20. Mødeleder/stedfortræder vælges i forbindelse med planlægningen af et skoleår blandt det pædagogiske råds medlemmer for et skoleår. Mødevirksomhed 21. Det pædagogiske råd holder møde, når det ønskes af skolelederen. Stk. 2. En tredjedel af rådets medlemmer kan altid forlange rådet indkaldt til møde med angivelse af forslag til punkter til dagsorden. 22. Rådets møder afholdes som hovedregel uden for undervisningstiden. Stk. 2. Skolelederen fastsætter tid og sted for møderne og indkalder medlemmerne. Dagsorden fastsættes i samarbejde med valgt mødeleder. Protokol 23. Der føres en protokol over rådets beslutninger. Mindretal kan i kort form forlange deres opfattelse tilføjet beslutningsprotokollen og medsendt rådets udtalelser. Stk. 2. Stk. 3. Rådets beslutningsprotokol oplæses ved mødets afslutning og underskrives af skolelederen og evt. valgt mødeleder. Rådet vælger selv en sekretær til at føre protokollen. Styrelsesvedtægt april

99 Kapitel 4 Elevråd 24. Skolens elever danner et elevråd. Stk. 2. Eleverne afgør selv sammensætning af og valg til elevrådet. 25. Skolen skal stille et egnet lokale til rådighed for elevrådets møder, og skal i øvrigt støtte eleverne i deres deltagelse i elevrådet og skolebestyrelsen. Kapitel 5 Fælles Rådgivende Organ (FRO) 26. Fælles Rådgivende Organ består af formanden for Børne- og Skoleudvalget og formændene for de enkelte skolebestyrelser. Stk. 2. Stk. 3. Såfremt formanden for en skolebestyrelse tilkendegiver, at han ikke ønsker at deltage i arbejdet i det Fælles Rådgivende Organ, kan skolebestyrelsen vælge en anden repræsentant. Denne repræsentant vælges på samme møde og efter samme regler som formanden. Formanden for Børne- og Skoleudvalget er formand for Fælles Rådgivende Organ. 27. Formanden for Fælles Rådgivende Organ afgør om punkter kan optages til behandling på dagsordenen. Stk. 2. Stk. 3. Formanden kan indbyde andre til at deltage i hele dagsordenen eller dele heraf. Børne- og Kulturforvaltningen varetager sekretariatsfunktionerne for det Fælles Rådgivende Organ. 28. Formanden indkalder det Fælles Rådgivende Organ til møder mindst 2 gange årligt, eller når formanden i øvrigt skønner, der er behov herfor. Stk. 2. Fælles Rådgivende Organ fremkommer i øvrigt med forslag til Børne- og Skoleudvalget om hvilke spørgsmål, der bør udsendes til høring blandt en større kreds af interessenter i Skolevæsenet. Styrelsesvedtægt april

100 29. Fælles Rådgivende Organ kan udtale sig om budgettet for samtlige folkeskoler. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at andre sager af fælles interesse for alle folkeskoler forelægges Fælles Rådgivende Organ til udtalelse inden endelig stillingtagen. Vedtaget af Tårnby Kommunalbestyrelse med virkning pr Henrik Zimino / Mogens Weber Borgmester Børne- og Kulturchef Styrelsesvedtægt april

101 BILAG til vedtægt for styrelsen af Tårnby Kommunes Skolevæsen AFSNIT 1 Målsætning for Tårnby Kommunes Skolevæsen Den rummelige folkeskole Kommunens skoler Skolestrukturen AFSNIT 2 Undervisningens ordning AFSNIT 3 Serviceydelser til skoleområdet AFSNIT 4 Indskrivning AFSNIT 5 Læseplaner AFSNIT 6 Andre forhold Styrelsesvedtægt april

102 AFSNIT 1 MÅLSÆTNING FOR TÅRNBY KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLESTRUKTUREN 1.1 Målsætning for Tårnby Kommunes skolevæsen 1.2 Den rummelige Folkeskole 1.3 Kommunens skoler 1.4 Skoledistriktsopdeling 1.5 De enkelte skoler A B C D E F Antal klassetrin Specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter 3, stk. 2, og 4 i lov om folkeskolen Undervisning i fritiden Supplerende undervisning i dansk. Skolefritidsordninger Betaling for undervisning af elever Styrelsesvedtægt april

103 AFSNIT MÅLSÆTNING FOR TÅRNBY KOMMUNES SKOLEVÆSEN Med udgangspunkt i Værdigrundlag og perspektiv for Tårnby kommunale forvaltning skal skolevæsenet: - styrke elevens selvværd og faglige viden - sikre medindflydelse og medansvar for alle skolens parter - sikre sammenhæng mellem pædagogiske mål, faglige kompetencer og givne rammer Skolevæsenet skal arbejde hen imod de opstillede mål ved: - at eleven kan indfri de stillede krav gennem oplevelse af succes i et miljø præget af trivsel, tillid, accept og udfordringer, herunder den fysiske udvikling - at videreudvikle et fælles værdigrundlag mellem hjem, skole og fritid - at undervisningen aktivt inddrager eleven, herunder elevens erfaringer, bl.a. gennem tværfaglig undervisning, projektarbejde og værkstedspræget undervisning - at stille krav til skolens parter om inddragelse og deltagelse gennem debat bl.a. på baggrund af høringsfaser - at fortsætte en efter- og videreuddannelsespolitik, der sikrer, at medarbejderne er kompetente og åbne over for udvikling - at de administrative rammer optimeres med henblik på at sikre opfyldelsen af den overordnede målsætning - at de fysiske rammer understøtter de overordnede mål Med udgangspunkt i ovenstående udarbejder de enkelte institutioner deres egne målsætninger og handleplaner, der i en fortsat proces skal arbejde hen imod de overordnede mål. Styrelsesvedtægt april

104 1.2 DEN RUMMELIGE FOLKESKOLE Mål: Tårnby Kommune arbejder aktivt for at sikre, at folkeskolen er et godt tilbud for flest mulige af kommunens grundskoleelever. Skolevæsnets struktur og indhold og de ansattes samarbejde skal tilsammen udgøre grundlaget for, at flest mulige af grundskoleeleverne, herunder sårbare børn og unge, kan modtage undervisning inden for folkeskolens rammer. Delmål: 1. Den enkelte elevs forudsætninger skal danne udgangspunkt for faglige og sociale handleplaner for undervisning og læring. 2. Med normalundervisning på klasseniveau som udgangspunkt udvikles organisationsformer, som fremmer holddannelse på tværs af klasser og klassetrin med henblik på at fremme elevernes udbytte af undervisningen i overensstemmelse med elevernes faglige og sociale potentialer og med "Fælles mål" som grundlag. 3. Erfaringer, metoder og ressourcer fra den støttende og kompenserende undervisning rettes i højere grad mod normalundervisningen i klasserne og på holdene. 4. Forventningerne til forældrenes indsats tydeliggøres i skole-/hjemsamarbejdet. 5. Kompenserende undervisningstilbud til sårbare børn og unge, retter sig mod størst mulig integration på klasseniveau inden for folkeskolens rammer. 6. Særlige, kompenserende undervisningstilbud til særligt sårbare børn og unge gennemføres i størst muligt omfang inden for skolevæsnets rammer. Resultatforventning: - at forholdsmæssigt færre elever visiteres til undervisning iflg. Folkeskolelovens 20 stk.2 - at forholdsmæssigt færre elever modtager undervisning som eneundervisning, på specialundervisningsklinikker (læse- og observationsklinikker), på Heldagsinstitution og i klasser/hold/grupper uden for normalklasser (specialklasser og gruppeordninger). - set i forhold til udviklingen i de foregående skoleår. Styrelsesvedtægt april

105 1.3 KOMMUNENS SKOLER Korsvejens Skole Løjtegårdsskolen Tårnbyvej 1-3 Løjtegårdsvej Kastrup 2770 Kastrup Tlf. nr Tlf. nr Telefax Telefax Hjemmeside: Hjemmeside: Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Tejn Allé 3 Ole Klokkersvej Kastrup 2770 Kastrup Tlf. nr Tlf. nr Telefax Telefax ng.uk@taarnby.dk pg.uk@taarnby.dk Hjemmeside: Hjemmeside: Skelgårdsskolen Tårnbygårdsskolen Ugandavej 138 Englandsvej Kastrup 2770 Kastrup Tlf. nr Tlf. nr Telefax Telefax sg.uk@taarnby.dk tg.uk@taarnby.dk Hjemmeside: Hjemmeside: Kastrupgårdsskolen Skottegårdsskolen Blåklokkevej 1 Saltværksvej Kastrup 2770 Kastrup Tlf. nr Tlf. nr Telefax Telefax kg.uk@taarnby.dk sg.uk@taarnby.dk Hjemmeside: Hjemmeside: Styrelsesvedtægt april

106 1.4 SKOLEDISTRIKTSOPDELING Skolekode Skole Korsvejens Skole Løjtegårdsskolen Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Skelgårdsskolen Tårnbygårdsskolen/kommunens specialskole Kastrupgårdsskolen Skottegårdsskolen Elever kan søge om optagelse på anden skole end distriktsskolen. Ønskerne vil blive imødekommet, hvis der er plads på den ønskede skole. Kommunalbestyrelsen har den vedtaget, at en skole ikke må optage elever fra andre skolers distrikter, når der i gennemsnit er 24 eller flere elever pr. klasse på det pågældende klassetrin. Hvis det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker, sker optagelse efter følgende kriterier i prioriteret rækkefølge. 1. Søskendeprincip: Børn fra familier, der allerede har børn indskrevet på den ønskede skole. 2. Nærhedsprincippet: De børn, der bor nærmest den ønskede skole. 3. Elever fra anden kommune. Såfremt en elev i skoleforløbet ønsker at skifte skole, imødekommes dette ønske kun af modtagende skole, såfremt den afgivende skole vurderer, at det vil gavne elevens faglige og sociale udvikling. Kommunalbestyrelsen har den vedtaget at give dispensation til, at børn fra nedenstående veje i Løjtegårdsskolens distrikt kan optages på Skelgårdsskolen, hvis de ønsker det, uanset at den fastsatte elevtalsgrænse på gennemsnitlig 24 elever pr. klasse er nået: Dortheasmindevej, Fægårdsvej, Kalvebod 30, Rytterstien, Skelgårdsstræde, Tømmerupvej fra nr. 62 og 77, Ullerupstræde og Viberupstræde. Et barn, der har påbegyndt skolegangen i en af kommunens skoler, skal som regel kunne fortsætte i denne uanset flytning til andet af kommunens skoledistrikter. Styrelsesvedtægt april

107 Børne- og Skoleudvalget har herudover den tiltrådt beslutning om, at der mellem skolerne må udveksles elever, der har fået afslag på grund af den vedtagne elevtalsgrænse på 24 elever, såfremt deres skoleønsker kan udveksles indbyrdes i henhold til den oprindeligt prioriterede liste for de pågældende elever. Oversigt over skoledistrikter gældende fra skoleåret 2010/11 1. Oversigt over skoledistrikter. 2. Oversigt i vejorden. 3. Kort over skoledistrikter. Styrelsesvedtægt april

108 Korsvejens Skole: Amager Landevej (lige nr ) Anhøj Arnager Alle Bastiansmindevej Blykobbevej (ulige nr. 1-59) Borgdal Cornelismindevej Ekkodal Følfodvej (Ulige) Gammel Kirkevej ( ) og ( ) Tårnbyvej (ulige 1 43 / lige 2 20 ) Vestermarie Alle Willumsvej Østerlarsvej Østermarievej Løjtegårdsskolen: Amager Landevej (lige / ulige ) Arkturus Alle Askov Alle Astridsvej Herkules Alle Hindholm Alle Høgsbrovej Højskole Alle Jacob Appels Alle Kalvebodvej Kirstinehøj Klosterhedevej Lyngborgvej Lyrens Alle Løjtegårdsvej (ulige / lige ) Magle Alle Testrup Alle Tranehusvej Tømmerup Stationsvej Tømmerupstræde Tømmerupvej Tårnbyhøj Alle (ulige 1 11 / lige 2 12 ) Uldumvej Ullerupstræde Uranus Alle Ved Gærdet Vegas Alle Vejstrup Alle Højgården 2-8 Bjørnbaksvej Maglebo Vestbirk Alle Irlandsvej (ulige ) Jernkåsvej Jershøj Jonshøj Borgbygård Alle (ulige / lige 12-24) Brattingborgvej Brønderslev Alle (4-28) Børkop Alle Maglebylille Byvej Merkur Alle Neptun Alle Nordstjerne Alle Orions Alle Viberupstræde Viby Alle Vosborgvej Wilhelm Lauritzens Alle Østbirk Alle Jydeskær Capellas Alle Rimsøvej Listedvej Castor Alle Ryslinge Alle Nordregårdsskolen: Majdal Christen Kolds Alle Rytterstien Almegård Alle Ny Skelgårdsvej Dortheasmindevej Rågårdskær H/F Askeløkkevej Pollux Alle Dronningborgvej Sirius Alle Aspebakken Randkløve Alle (52-162) Risbyvej Rødehøj Smålyngen Stendal Egå Alle Englandsvej (ulige ) og (ulige ) Feldborgvej Fægårdsvej Skelgårdsstræde Skyttehøj Snoghøj Alle Sommervirke H/F Spentrup Alle Blykobbevej (lige nr. 2-60) Bolbrovej Borrelyngen Bredskiftevej (ulige 1 9 / lige 2 10) Storedal Teglkåsvej Tårnbypark Alle Tårnby Rådhus Gartnertoften Gemmas Alle Gyldenvang Alle Hadsten Alle Spicas Alle Syvstjerne Alle Sønderbro H/F Teknikergården Bredskiftevej (11A 12 og 13) Bygrænsen (ulige 1 69) Båringvej Dueoddevej Styrelsesvedtægt april

109 Englandsvej (ulige / lige ) Finnedalsvej Finnegården Flemløsevej Glamsbjergvej Gudmevej Husbyvej Højbjergvej Irlandsvej (lige ) Killerupvej Knarreborgvej Kullebakken Ladbyvej Ladegårdsvej Langbakken Langesøvej Lillebakken Marslevvej Melstedvej Nordre Eng H/F Oliefabriksvej (ulige 1 21) Præstemarksvej Pårupsvej Randkløve Alle (1 45) og (2 50B) Snorrebakken Stenlængen Stillebækvej Stjernebakken Tejn Alle Tingbakken Torpebakken Tårnby Torv Tårnbyvej (66 110) og (45 75) Villestoftevej Vinkelhuse Ørbækvej Pilegårdsskolen: Adsbøl Alle Albøgevej Arnborgvej Avlum Alle Avnbøl Alle Ballingvej Barritvej Bigumvej Bindslev Alle Blåhøjvej Borgbygård Alle (ulige / lige 26-42) Bøgebjergvej Bøllundvej Dagebøl Alle Dollerupvej Egensevej Egtvedvej Englandsvej (lige ) Eskebøl Alle Estvad Alle Farsøvej (3 24) Finderupvej Fjelstrupvej Foldbyvej Fuglebækvej Gadbjergvej Gangstedvej Gedstedvej Give Alle Granatvej Grejsdalvej Grindsted Alle Græsbøl Alle Hans Jægers Vænge Havndalvej Hesbjergvej Hesselvigvej Hørby Alle Ilbro Alle Ingstrup Alle Jerslev Alle Jetsmarkvej Karupvej Kibækvej Klintebjergvej Kollundvej Kongelundsvej ( ) Kongevang H/F Korningvej Kragebøl Alle Kølkærvej Langeskovvej Lindumvej Løjtegårdsvej (lige ) og ( ) Majbøl Alle Martoftevej Mejlskovvej Mosbøl Alle Moselundvej Munkebjergvej (1 130) Møldrupvej (1-20) Nybøl Alle Ringbakken Risebækvej Sandkåsvej Skalbjergvej Skolelodsvej Skolevænget Sneserevej Bredskiftevej (ulige / lige 14 26) Brenderupvej Bryrupvej Brændekildevej Brønderslev Alle ( ) Hjallerup Alle Hornevej Horsbøl Alle Hundslundvej Hvidstenvej Høgildvej Nørholm Alle Ole Klokkersvej Oliefabriksvej (23-209, ) Otterupvej Pilegård Alle Pilerækken Styrelsesvedtægt april

110 Præstefælledvej (3-140) Vestavej Gambiavej Rhodesiavej Reservatvej Vestre Bygade Ghanavej Rotterdam Alle Restrupvej Vindblæs Alle Goudavej Selandia H/F Rynkebyvej Viskumvej Gulnarevej Senegal Alle Ryumgårdvej (3 105) Vittrup Alle Haag Alle Sindingvej Råbjerg Alle Vonsildvej Haarlem Alle Slødam Alle Saltum Alle Vorgodvej Hallumvej Solimanvej Sivkærvej Vårvej Helder Alle Somalivej Sjørringvej Ørnstrupvej Helmond Alle Stins Ager Skarrildvej Ørtingvej Hillegom Alle Sudanvej Skodsbøl Alle Hilversumvej Suezvej Skørpingvej Skelgårdsskolen: Holdkærs Ager Tanavej Smedekærvej Aladdinvej Hyld Ager Tanger Alle Starup Alle Algiervej Højestens Ager Tilburg Alle Stavlundvej Alkmaar Alle Johannesburg Alle Tobrukvej Stubkærvej Angolavej Kairovej Tornholms Ager Studsbøl Alle Apeldoorn Alle Kamerunvej Tripolisvej Svanninge Alle Arnhem Alle Kessel Alle Troldhedevej Svejbæk Alle Svenskeholmvej Sønderholm Alle (1 62) Talosvej Timringvej Tirstrupvej Tørsbøl Alle Tårnbygårdsvej Tårnbyhøj Alle (13 32) Tårnbystræde Vadum Alle Ved Lergravene Ved Pilegården Vedbøl Alle Bakel Alle Blommehaven H/F Broderhøjs Ager Dakar Alle Daugbjergvej Dernavej Diesen Alle Doorn Alle Dortrecht Alle Durbanvej Egmondvej Elborg Alle Emmerich Alle Filskovvej Frieslandsvej Kongelundsvej ( ) Leiden Alle Liberiavej Liesel Alle Limburg Alle Malden Alle Mortel Alle Nairobi Alle Natalvej Nilensvej Nordrevang H/F Nubiensvej Nøragersmindevej Pretoria Alle Tunisvej Tømmerupvang Ugandavej Utrecht Alle Weendam Alle Westland Alle Zambiavej Zaandam Alle Æblehaven H/F Ægyptensvej Kastrupgårdsskolen: Akelejevej Amager Landevej (ulige nr ) Styrelsesvedtægt april

111 Ambra Alle Snebær Alle Jeff Hammelevs Alle Petersdalvej Birkevang Tagetesstien Johan Ekmans Alle Postparken Blåklokkevej Terosevej John Tranums Alle Rich. Grandholms Alle Blåregn Alle Thuja Alle Kajakvej Rådhusvænget Bøgevang Volmer Kjærs Alle Karsestien Saltholm Cypres Alle Dirchsvej (kun nr. 50) Gammel Kirkevej (ulige 1 99 / lige 2 100) Guldregn Alle Hjertegræsvej Hyben Alle (lige 2-110/ ulige 1-33) Julerosevej Kamillevej Kastrupvej Kirkevang H/F Klitrose Alle Konvalvej Kristtorn Alle Latyrus Alle Mosrosevej Nøddevang Otto Liebes Alle Pindosvej (kun nr ) Poppelvang Ringen H/F Pyrus Alle Røllikevej Saltværksvej (lige / ulige ) Zinniavej Æblerosevej Skottegårdsskolen Alleen (ulige / lige 2-86) Amager Strandvej (lige / ulige ) Balsamvej Banevænget Bredagervej Bykæret C. M. Larsens Alle Crilles Tønnesens Alle Ellehammersvej Engmarken Flyvervej Fortgård Alle Gammel Skovvej Guldblommevej Handlingsvej Øst Hangarvej Hans Nissensvej Harald Jastraus Alle Helmer Søgårds Alle Hyben Alle Kasernevej Kastrupgårdvej Kastrup Havn Kastruphusvej Kastrupkrogen Kastruplundgade (ulige 1 79 / lige 2-78) Kastrup Strandpark Kastrupvej / lige Kastrupvænge Kløvervænget Kofoed Jensens Alle Kompasrosevej Krostræde Kystvejen Københavns Lufthavn Kørvelstien Lufthavnen Lufthavnsboulevarden Misteltenvej Mærskvej Nordmarksvej Nordrehøj Alle Nyhøj Alle Saltværksvej (1 69) og (2 86) Salvievej Sano R og S Skovmarken Skøjtevej Skøjtevænget Soldugvej Spidslodden Syrefabriksvej Søvang Alle Søvænget Televænget Th. Philipsensvej Thorsly Alle Thyges Vænge Timianstien Traktorgårdsvej Udenrigsvej Ved Diget (ulige 1-29) Ved Havnen Ved Stationen Vindposevej Vintergækvej Vægtergangen Vægterparken Sirgræsvej Skottegården (ulige 37-67) Indenrigsvej Nyvang Alle Oberst Kochs Alle Wilhelm Hansens Alle Styrelsesvedtægt april

112 Oversigt i vejorden Vejnavn: Skole: Adsbøl Alle Pilegårdsskolen Akelejevej Kastrupgårdsskolen Aladdinvej Skelgårdsskolen Albøgevej Pilegårdsskolen Algiervej Skelgårdsskolen Alkmaar Alle Skelgårdsskolen Alleen (ulige / lige 2-86) Skottegårdsskolen Almegård Alle Nordregårdsskolen Amager Landevej (ulige nr. 1-47) - Korsvejens Skole Amager Landevej (lige nr ) Korsvejens Skole Amager Landevej (ulige nr ) Kastrupgårdsskolen Amager Landevej (lige / ulige ) Løjtegårdsskolen Amager Strandvej (lige / Ulige ) Skottegårdsskolen Ambra Alle Kastrupgårdsskolen Angolavej Skelgårdsskolen Anhøj Korsvejens Skole Apeldoorn Alle Skelgårdsskolen Arkturus Alle Løjtegårdsskolen Arnager Alle Korsvejens Skole Arnborgvej Pilegårdsskolen Arnhem Alle Skelgårdsskolen Askeløkkevej Nordregårdsskolen Askov Alle Løjtegårdsskolen Aspebakken Nordregårdsskolen Astridsvej Løjtegårdsskolen Avlum Alle Pilegårdsskolen Avnbøl Alle Pilegårdsskolen Bakel Alle Skelgårdsskolen Ballingvej Pilegårdsskolen Balsamvej Skottegårdsskolen Banevænget Skottegårdsskolen Barritvej Pilegårdsskolen Bastiansmindevej Korsvejens Skole Bigumvej Pilegårdsskolen Bindslev Alle Pilegårdsskolen Birkevang Kastrupgårdsskolen Bjørnbaksvej Løjtegårdsskolen Blykobbevej (ulige numre 1 59) Korsvejens Skole Blykobbevej (lige 2-60 ) Nordregårdsskolen Blåhøjvej Pilegårdsskolen Blåklokkevej Kastrupgårdsskolen Blåregn Alle Kastrupgårdsskolen Bolbrovej Nordregårdsskolen Borgbygård Alle (11-23) og (12-24) Løjtegårdsskolen Borgbygård Alle (25-43) og (26-42) Pilegårdsskolen Borgdal Korsvejens Skole Borrelyngen Nordregårdsskolen Brattingborgvej Løjtegårdsskolen Bredagervej Skottegårdsskolen Bredskiftevej (1 9) og (2 10) Nordregårdsskolen Bredskiftevej (11A 13) og (12) Nordregårdsskolen Bredskiftevej (15 25) og (14 26) Pilegårdsskolen Brenderupvej Pilegårdsskolen Broderhøjs Ager Skelgårdsskolen Bryrupvej Pilegårdsskolen Brændekildevej Pilegårdsskolen Brønderslev Alle (4 28) Løjtegårdsskolen Brønderslev Alle (44-114) Pilegårdsskolen Bygrænsen (ulige 1 69) Nordregårdsskolen Bykæret Skottegårdsskolen Bøgebjergvej Pilegårdsskolen Bøgevang Kastrupgårdsskolen Bøllundvej Pilegårdsskolen Børkop Alle Løjtegårdsskolen Båringvej Nordregårdsskolen Capellas Alle Løjtegårdsskolen Castor Alle Løjtegårdsskolen Christen Kolds Alle Løjtegårdsskolen C. M. Larsens Alle Skottegårdsskolen Corneliusmindevej Korsvejens Skole Crilles Tønnesens Alle Skottegårdsskolen Cypres Alle Kastrupgårdsskolen Dagebøl Alle Pilegårdsskolen Dakar Alle Skelgårdsskolen Daugbjergvej Skelgårdsskolen Dernavej Skelgårdsskolen Diesen Alle Skelgårdsskolen Dirchsvej (kun nr. 50) Kastrupgårdsskolen Styrelsesvedtægt april

113 Dollerupvej Pilegårdsskolen Estvad Alle Pilegårdsskolen Gammel Skovvej Skottegårdsskolen Hallumvej Skelgårdsskolen Doorn Alle Skelgårdsskolen *Dortheasmindevej Løjtegårdsskolen Disp. Skelg. Dortrecht Alle Skelgårdsskolen Dronningborgvej Løjtegårdsskolen Dueoddevej Nordregårdsskolen Durbanvej Skelgårdsskolen Egensevej Pilegårdsskolen Egmondvej Skelgårdsskolen Egtvedvej Pilegårdsskolen Egå Alle Løjtegårdsskolen Ekkodal Korsvejens Skole Elborg Alle Skelgårdsskolen Ellehammersvej Skottegårdsskolen Emmerich Alle Skelgårdsskolen Englandsvej ( ) og ( ) Nordregårdsskolen Englandsvej (ulige ) Løjtegårdsskolen Englandsvej (ulige ) Løjtegårdsskolen Englandsvej ( ) Pilegårdsskolen Engmarken Skottegårdsskolen Eskebøl Alle Pilegårdsskolen Farsøvej (1-24) Pilegårdsskolen Feldborgvej Løjtegårdsskolen Filskovvej Skelgårdsskolen Finderupvej Pilegårdsskolen Finnedalsvej Nordregårdsskolen Finnegården Nordregårdsskolen Fjelstrupvej Pilegårdsskolen Flemløsevej Nordregårdsskolen Flyvervej Skottegårdsskolen Foldbyvej Pilegårdsskolen Fortgård Alle Skottegårdsskolen Frieslandsvej Skelgårdsskolen Fuglebækvej Pilegårdsskolen *Fægårdsvej Løjtegårdsskolen Disp. Skelg. Følfodvej (ulige) Korsvejens Skole Gadbjergvej Pilegårdsskolen Gambiavej Skelgårdsskolen Gammel Kirkevej ( 1 99) og ( 2 100) Kastrupgårdsskolen Gammel Kirkevej ( ) og ( ) Korsvejens Skole Gangstedvej Pilegårdsskolen Gartnertoften Løjtegårdsskolen Gedstedvej Pilegårdsskolen Gemmas Alle Løjtegårdsskolen Ghanavej Skelgårdsskolen Give Alle Pilegårdsskolen Glamsbjergvej Nordregårdsskolen Goudavej Skelgårdsskolen Granatvej Pilegårdsskolen Grejsdalvej Pilegårdsskolen Grindsted Alle Pilegårdsskolen Græsbøl Alle Pilegårdsskolen Gudmevej Nordregårdsskolen Guldblommevej Skottegårdsskolen Guldregn Alle Kastrupgårdsskolen Gulnarevej Skelgårdsskolen Gyldenvang Alle Løjtegårdsskolen Haag Alle Skelgårdsskolen Haarlem Alle Skelgårdsskolen Hadsten Alle Løjtegårdsskolen Handlingsvej Øst Skottegårdsskolen Hangarvej Skottegårdsskolen Hans Jægers Vænge Pilegårdsskolen Hans Nissensvej Skottegårdsskolen Harald Jastraus Alle Skottegårdsskolen Havndalvej Pilegårdsskolen Helder Alle Skelgårdsskolen Helmer Søgårds Alle Skottegårdsskolen Helmond Alle Skelgårdsskolen Herkules Alle Løjtegårdsskolen Hesbjergvej Pilegårdsskolen Hesselvigvej Pilegårdsskolen Hillegom Alle Skelgårdsskolen Hilversumvej Skelgårdsskolen Hindholm Alle Løjtegårdsskolen Hjallerup Alle Pilegårdsskolen Hjertegræsvej Kastrupgårdsskolen Holdkærs Ager Skelgårdsskolen Hornevej Pilegårdsskolen Horsbøl Alle Pilegårdsskolen Styrelsesvedtægt april

114 Hundslundvej Pilegårdsskolen Husbyvej Nordregårdsskolen Hvidstenvej Pilegårdsskolen Hyben Alle (ulige 37-67) Skottegårdsskolen Hyben Alle (ulige 1-31 / lige 2 110) Kastrupgårdsskolen Hyld Ager Skelgårdsskolen Høgildvej Pilegårdsskolen Høgsbrovej Løjtegårdsskolen Højbjergvej Nordregårdsskolen Højestens Ager Skelgårdsskolen Højgården Korsvejens skole Højskole Alle Løjtegårdsskolen Hørby Alle Pilegårdsskolen Ilbro Alle Pilegårdsskolen Indenrigsvej Skottegårdsskolen Ingstrup Alle Pilegårdsskolen Irlandsvej (ulige ) Korsvejens Skole Irlandsvej (lige ) Nordregårdsskolen Jacob Appels Alle Løjtegårdsskolen Jeff Hammelevs Alle Skottegårdsskolen Jernkåsvej Korsvejens Skole Jershøj Korsvejens Skole Jerslev Alle Pilegårdsskolen Jetsmarkvej Pilegårdsskolen Johan Ekmans Alle Skottegårdsskolen Johannesburg Alle Skelgårdsskolen John Tranums Alle Skottegårdsskolen Jonshøj Korsvejens Skole Julerosevej Kastrupgårdsskolen Jydeskær Korsvejens Skole Kairovej Skelgårdsskolen Kajakvej Skottegårdsskolen Kalvebodvej Løjtegårdsskolen Disp. Skelg. Kamerunvej Skelgårdsskolen Kamillevej Kastrupgårdsskolen Karsestien Skottegårdsskolen Karupvej Pilegårdsskolen Kasernevej Skottegårdsskolen Kastrupgårdvej Skottegårdsskolen Kastrup Havn Skottegårdsskolen Kastruphusvej Skottegårdsskolen Kastrupkrogen Skottegårdsskolen Kastruplundgade (1-78) Skottegårdsskolen Kastrup Strandpark Skottegårdsskolen Kastrupvej Skottegårdsskolen Kastrupvej Skottegårdsskolen Kastrupvej Kastrupgårdsskolen Kastrupvænge Skottegårdsskolen Kessel Alle Skelgårdsskolen Kibækvej Pilegårdsskolen Killerupvej Nordregårdsskolen Kirstinehøj Løjtegårdsskolen Klintebjergvej Pilegårdsskolen Klitrose Alle Kastrupgårdsskolen Klosterhedevej Løjtegårdsskolen Kløvervænget Skottegårdsskolen Knarreborgvej Nordregårdsskolen Kofoed Jensens Alle Kastrupgårdsskolen Kollundvej Pilegårdsskolen Kompasrosevej Skottegårdsskolen Kongelundsparken Pilegårdsskolen Kongelundsvej ( ) Pilegårdsskolen Kongelundsvej ( ) Skelgårdsskolen Konvalvej Kastrupgårdsskolen Korningvej Pilegårdsskolen Kragebøl Alle Pilegårdsskolen Kristtorn Alle Kastrupgårdsskolen Krostræde Skottegårdsskolen Kullebakken Nordregårdsskolen Kystvejen Skottegårdsskolen Københavns Lufthavn Skottegårdsskolen Kølkærvej Pilegårdsskolen Kørvelstien Skottegårdsskolen Ladbyvej Nordregårdsskolen Ladegårdsvej Nordregårdsskolen Langbakken Nordregårdsskolen Langeskovvej Pilegårdsskolen Langesøvej Nordregårdsskolen Latyrus Alle Kastrupgårdsskolen Leiden Alle Skelgårdsskolen Liberiavej Skelgårdsskolen Styrelsesvedtægt april

115 Liesel Alle Skelgårdsskolen Merkur Alle Løjtegårdsskolen Nyvang Alle Skottegårdsskolen Præstemarksvej Nordregårdsskolen Lillebakken Nordregårdsskolen Misteltenvej Skottegårdsskolen Nøddevang Kastrupgårdsskolen Pyrus Alle Kastrupgårdsskolen Limburg Alle Skelgårdsskolen Mortel Alle Skelgårdsskolen Nøragersmindevej Skelgårdsskolen Pårupvej Nordregårdsskolen Lindumvej Pilegårdsskolen Mosbøl Alle Pilegårdsskolen Nørholm Alle Pilegårdsskolen Randkløve Alle (52 162) Korsvejens Skole Listedvej Korsvejens Skole Lufthavnen Skottegårdsskolen Lufthavnsboulevarden Skottegårdsskolen Moselundvej Pilegårdsskolen Mosrosevej Kastrupgårdsskolen Munkebjergvej Pilegårdsskolen Oberst Kochs Alle Skottegårdsskolen Ole Klokkersvej Pilegårdsskolen Oliefabriksvej (ulige 1-21) Nordregårdsskolen Randkløve Alle (1 50B) Nordregårdsskolen Reservatvej Pilegårdsskolen Restrupvej Pilegårdsskolen Lyngborgvej Løjtegårdsskolen Lyrens Alle Løjtegårdsskolen Løjtegårdsvej (ulige / lige 4 122) Løjtegårdsskolen Løjtegårdsvej ( ) og ( ) Pilegårdsskolen Magle Alle Løjtegårdsskolen Maglebo Løjtegårdsskolen Maglebylille Byvej Løjtegårdsskolen Majbøl Alle Pilegårdsskolen Majdal Korsvejens Skole Malden Alle Skelgårdsskolen Marslevvej Nordregårdsskolen Martoftevej Pilegårdsskolen Mejlskovvej Pilegårdsskolen Melstedvej Nordregårdsskolen Mærskvej Skottegårdsskolen Møldrupvej (1-20) Pilegårdsskolen Nairobi Alle Skelgårdsskolen Natalvej Skelgårdsskolen Naviair Alle Løjtegårdsskolen Neptun Alle Løjtegårdsskolen Nilensvej Skelgårdsskolen Nordmarksvej Skottegårdsskolen Nordrehøj Alle Skottegårdsskolen Nordstjerne Alle Løjtegårdsskolen Nubiensvej Skelgårdsskolen Nybøl Alle Pilegårdsskolen Nyhøj Alle Skottegårdsskolen Ny Skelgårdsvej Korsvejens Skole Oliefabriksvej (ulige ) og (alle ) Pilegårdsskolen Orions Alle Løjtegårdsskolen Otterupvej Pilegårdsskolen Otto Liebes Alle Kastrupgårdsskolen Petersdalvej Skottegårdsskolen Pilegård Alle Pilegårdsskolen Pilerækken Pilegårdsskolen Pindosvej (kun nr ) Kastrupgårdsskolen Pollux Alle Korsvejens Skole Poppelvang Kastrupgårdsskolen Postparken Skottegårdsskolen Pretoria Alle Skelgårdsskolen Præstefælledvej (3 140) Pilegårdsskolen Rhodesiavej Skelgårdsskolen Rich. Grandholms Alle Skottegårdsskolen Rimsøvej Løjtegårdsskolen Ringbakken Nordregårdsskolen Risbyvej Korsvejens Skole Risebækvej Nordregårdsskolen Rotterdam Alle Skelgårdsskolen Rynkebyvej Pilegårdsskolen Ryslinge Alle Løjtegårdsskolen Rytterstien Løjtegårdsskolen Disp. Skelg. Ryumgårdvej Pilegårdsskolen Rødehøj Nordregårdsskolen Røllikevej Kastrupgårdsskolen Råbjerg Alle Pilegårdsskolen Styrelsesvedtægt april

116 Rådhusvænget Skottegårdsskolen Skovmarken Skottegårdsskolen Stenlængen Nordregårdsskolen Tanger Alle Skelgårdsskolen Saltholm Skottegårdsskolen Skyttehøj Løjtegårdsskolen Stillebækvej Nordregårdsskolen Teglkåsvej Korsvejens Skole Saltum Alle Pilegårdsskolen Skøjtevej Skottegårdsskolen Stins Ager Skelgårdsskolen Tejn Alle Nordregårdsskolen Saltværksvej (1 69) og (2 86) Skottegårdsskolen Saltværksvej (ulige / lige ) Kastrupgårdsskolen Salvievej Skottegårdsskolen Sandkåsvej Nordregårdsskolen Senegal Alle Skelgårdsskolen Sindingvej Skelgårdsskolen Sirgræsvej Kastrupgårdsskolen Sirius Alle Løjtegårdsskolen Sivkærvej Pilegårdsskolen Sjørringvej Pilegårdsskolen Skalbjergvej Nordregårdsskolen Skarrildvej Pilegårdsskolen Skelgårdsstræde Løjtegårdsskolen Disp. Skelg. Skodsbøl Alle Pilegårdsskolen Skolelodsvej Nordregårdsskolen Skolevænget Nordregårdsskolen Skottegården Kastrupgårdsskolen Skøjtevænget Skottegårdsskolen Skørpingvej Pilegårdsskolen Slødam Alle Skelgårdsskolen Smedekærvej Pilegårdsskolen Smålyngen Korsvejens Skole Snebær Alle Kastrupgårdsskolen Sneserevej Nordregårdsskolen Snoghøj Alle Løjtegårdsskolen Snorrebakken Nordregårdsskolen Soldugvej Skottegårdsskolen Solimanvej Skelgårdsskolen Somalivej Skelgårdsskolen Spentrup Alle Løjtegårdsskolen Spicas Alle Løjtegårdsskolen Spidslodden Skottegårdsskolen Starup Alle Pilegårdsskolen Stavlundvej Pilegårdsskolen Stendal Skole Korsvejens Stjernebakken Nordregårdsskolen Storedal Korsvejens Skole Stubkærvej Pilegårdsskolen Studsbøl Alle Pilegårdsskolen Sudanvej Skelgårdsskolen Suezvej Skelgårdsskolen Svanninge Alle Pilegårdsskolen Svejbæk Alle Pilegårdsskolen Svenskeholmvej Pilegårdsskolen Syrefabriksvej Skottegårdsskolen Syvstjerne Alle Løjtegårdsskolen Sønderholm Alle (1 62 ) Pilegårdsskolen Søvang Alle Skottegårdsskolen Søvænget Skottegårdsskolen Tagenhusvej Nordregårdsskolen Tagetesstien Skottegårdsskolen Talosvej Pilegårdsskolen Tanavej Skelgårdsskolen Teknikergården Løjtegårdsskolen Televænget Skottegårdsskolen Terosevej Kastrupgårdsskolen Testrup Alle Løjtegårdsskolen Thorsly Alle Skottegårdsskolen Th. Philipsensvej Skottegårdsskolen Thuja Alle Kastrupgårdsskolen Thyges Vænge Skottegårdsskolen Tilburg Alle Skelgårdsskolen Timianstien Skottegårdsskolen Timringvej Pilegårdskolen Tingbakken Nordregårdsskolen Tirstrupvej Pilegårdsskolen Tobrukvej Skelgårdsskolen Tornholms Ager Skelgårdsskolen Torpebakken Nordregårdsskolen Traktorgårdsvej Skottegårdsskolen Tranehusvej Løjtegårdsskolen Styrelsesvedtægt april

117 Tripolisvej Skelgårdsskolen Uldumvej Løjtegårdsskolen Viby Alle Løjtegårdsskolen Ægyptensvej Skelgårdsskolen Troldhedevej Skelgårdsskolen Tunisvej Skelgårdsskolen Tømmerup Stationsvej Løjtegårdsskolen Tømmerupstræde Løjtegårdsskolen Tømmerupvang Skelgårdsskolen Tømmerupvej (til nr. 60 og 75) Løjtegårdsskolen Tømmerupvej (fra nr. 62 og 77) Løjtegårdsskolen Disp. Skelg. Tørsbøl Alle Pilegårdsskolen Tårnbygårdsvej Pilegårdsskolen Tårnbyhøj Alle (1 11) og (2 12) Løjtegårdsskolen Tårnbyhøj Alle (13 32) Pilegårdsskolen Tårnbypark Alle Korsvejens Skole Tårnby Rådhus Korsvejens Skole Tårnbystræde Pilegårdsskolen Tårnby Torv Nordregårdsskolen Tårnbyvej (1 43) og (2 20) Korsvejens Skole Tårnbyvej (ulige 27 43) Korsvejens Skole Tårnbyvej (49-75) og (66 110) Nordregårdsskolen Udenrigsvej Skottegårdsskolen Ugandavej Skelgårdsskolen Ullerupstræde Løjtegårdsskolen Disp. Skelg. Uranus Alle Løjtegårdsskolen Utrecht Alle Skelgårdsskolen Vadum Alle Pilegårdsskolen Ved Diget Skottegårdsskolen Ved Gærdet Løjtegårdsskolen Ved Havnen Skottegårdsskolen Ved Lergravene Pilegårdsskolen Ved Pilegården Pilegårdsskolen Ved Stationen Skottegårdsskolen Vedbøl Alle Pilegårdsskolen Weendam Alle Skelgårdsskolen Vegas Alle Løjtegårdsskolen Vejstrup Alle Løjtegårdsskolen Vestavej Pilegårdsskolen Vestbirk Alle Løjtegårdsskolen Vestermarie Alle Korsvejens Skole Westland Alle Skelgårdsskolen Vestre Bygade Pilegårdsskolen Viberupstræde Løjtegårdsskolen Disp. Skelg. Wilhelm Hansens Alle Skottegårdsskolen Wilhelm Lauritzens Alle (Lufthavnen) Løjtegårdsskolen Villestoftevej Nordregårdsskolen Vindblæs Alle Pilegårdsskolen Vindposevej Skottegårdsskolen Vinkelhuse Nordregårdsskolen Vintergækvej Skottegårdsskolen Viskumvej Pilegårdsskolen Vittrup Alle Pilegårdsskolen Volmer Kjærs Alle Kastrupgårdsskolen Vonsildvej (1 21) Pilegårdsskolen Vorgodvej Pilegårdsskolen Vosborgvej Løjtegårdsskolen Vægtergangen Skottegårdsskolen Vægterparken Skottegårdsskolen Vårvej Pilegårdsskolen Zaandam Alle Skelgårdsskolen Zambiavej Skelgårdsskolen Zinniavej Kastrupgårdsskolen Æblerosevej Kastrupgårdsskolen Ørbækvej Nordregårdsskolen Ørnstrupvej Pilegårdsskolen Ørtingvej Pilegårdsskolen Østbirk Alle Løjtegårdsskolen Østerlarsvej Korsvejens Skole Østermarievej Korsvejens Skole HAVEFORENINGER Blommehaven Skelgårdsskolen Kirkevang Kastrupgårdsskolen Kongevang Tårnbygårdsskolen Nordre Eng Nordregårdsskolen Nordrevang Skelgårdsskolen Ringen Kastrupgårdsskolen Rågårdskær Løjtetårdsskolen Sano R og S Skottegårdsskolen Selandia Skelgårdsskolen Sommervirke Løjtegårdsskolen Sønderbro Løjtegårdsskolen Uganda Skelgårdsskolen Ved Pilegården Pilegårdsskolen Æblehaven Styrelsesvedtægt april

118 Skelgårdsskolen Styrelsesvedtægt april

119 Kort over skoledistrikter: KASTRUPVEJ SALTVÆRKSVEJ AMAGER STRANDVEJ SALTVÆRKSVEJ IRLANDSVEJ AMAGER LANDEVEJ ENGLANDSVEJ KASTRUPVEJ TÅRNBYVEJ EL LEH A M MER SV EJ ENGLANDSVEJ OLIEFABRIKSVEJ LØJTEGÅRDSVEJ LØJTEGÅRDSVEJ AMAGER LANDEVEJ ENGLANDSVEJ OLIEFABRIKSVEJ KONGELUNDSVEJ OLIEFABRIKSVEJ TØ MMERUPVEJ UGANDAVEJ ENGLANDSVEJ UGANDAVEJ KONGELUNDSVEJ TØMMERUPVEJ NØRAGERSMINDEVEJ Signaturforklaring Kastrupgårdsskolen Korsvejensskole Løjtegårdsskolen Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Skelgårdsskolen Skottegårdsskolen Styrelsesvedtægt april

120 1.5 DE ENKELTE SKOLER A Antal klassetrin: Skole Korsvejens Skole Løjtegårdsskolen Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Skelgårdsskolen Tårnbygårdsskolen Kastrupgårdsskolen Skottegårdsskolen Skolekode Klassetrin kl kl kl kl kl. Spc. Sk kl kl. B Specialpædagogisk bistand: Den specialpædagogiske bistand på skolerne er organiseret af specialcenteret. Centeret er et rådgivnings- og planlægningsorgan for skolens samlede støttende og kompenserende undervisning samt undervisning i dansk som andetsprog. PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) tilbyder specialpædagogisk bistand herunder talehøreundervisning til børn, der ikke har påbegyndt skolegangen. På Korsvejens skole er der 2 specialklasser samt afgangshold for ordblinde elever. På Kastrupgårdsskolen er der en specialklasserække klasse - for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, samt 3 specialklasser med særlige ressourcer for børn med mere komplekse indlæringsvanskeligheder. På Tårnbygårdsskolen er der specialklasser klasse for børn med komplekse problemstillinger herunder børn med svære neurologiske udviklingsproblemer primært inden for ADHD og Autisme spektret. Under Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er der etableret et særligt undervisningstilbud for elever med specielle tilpasningsvanskeligheder og emotionelle problemer i hjem og/eller skole, heldagsinstitutionen "Saltværksvej 58". På Nordregårdsskolen er der oprettet en Heltidsklasse for elever i klasse med specielle tilpasningsvanskeligheder og emotionelle problemer i hjem og eller skole. C Undervisning i fritiden: 3, stk. 3: Skolerne kan tilbyde eleverne undervisning i fritiden i gymnastik, svømning og musik. Undervisningen kan tilbydes i fællesskab mellem flere af kommunens folkeskoler. D Supplerende undervisning i dansk: På samtlige skoler tilbydes 2-sprogede elever supplerende undervisning i dansk. For elever uden dansk sprog tilbydes et særligt undervisningsforløb på Skottegårdsskolen. Styrelsesvedtægt april

121 Der tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på tilegnelse af dansk, hvis de efter sagkyndig vurdering har behov herfor. For tosprogede børn, der ikke er optaget i en daginstitution, etableres der særlige sprogstimuleringstilbud i 15 timer om ugen. E Skolefritidsordninger (SFO): Der er etableret skolefritidsordninger på Kastrupgårdsskolen, Skelgårdsskolen og Skottegårdsskolen. På Kastrupgårdsskolen og Tårnbygårdsskolen er der etableret specialfritidsordninger for eleverne i specialklasserne. En skolefritidsordning er underlagt skoleledelsens og skolebestyrelsens kompetence, dog administreres anvisning af pladser til skolefritidsordninger af Pladsanvisningen, Børne- og Kulturforvaltningen F Betaling for undervisning af elever: For elever, der i henhold til Undervisningsministeriets regler optages eller forbliver i en folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen, foretages der mellemkommunal betaling i henhold til bekendtgørelse herom, herunder ifølge mellemkommunale aftaler. Styrelsesvedtægt april

122 AFSNIT 2 UNDERVISNINGENS ORDNING DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND PÅ SKOLEN Specialpædagogisk bistand til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives i overensstemmelse med folkeskoleloven med dertil hørende cirkulærer og undervisningsvejledninger. Kommunalbestyrelsen har desuden vedtaget en servicestrategi der betyder, at skolevæsenets struktur og indhold og de ansattes samarbejde tilsammen skal udgøre grundlaget for, at flest mulig af grundskoleeleverne, herunder sårbare børn og unge, kan modtage undervisning indenfor folkeskolens rammer. I øvrigt gælder følgende: 1. Den vejledende timeplan for klasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og ordblindeklasser fremgår af bilag til Folkeskoleloven. Særlige bemærkninger hertil: 1.1. Timeplanen er udarbejdet under hensyntagen til Undervisningsministeriets bekendtgørelse herom Undervisningen varetages af lærere organiseret i team Integrationen af specialundervisningselever fortsætter. Der sigtes mod, at der alene er specialundervisningsklasser ved Kastrupgårdsskolen og Tårnbygårdsskolen samt klasser for ordblinde elever på Korsvejens Skole. 2. Specialcentret drøfter - og skolelederen beslutter - anvendelsen af de tildelte ressourcer til alle former for støttende og kompenserende undervisning på en skole, samt undervisningen i dansk som andetsprog. Dog skal individuelt udmeldte undervisningsressourcer fra Børne- og Skoleudvalget og andre kommuner m.fl. anvendes ifølge tildelingskriterierne. 3. Elever med tale- hørevanskeligheder henvises via PPR til tale- hørelærer for undersøgelse af, om der skal iværksættes tale- høreundervisning, foretages henvisning til speciallæge, eller i sværere tilfælde foretages visitation til Netværk 6 1 for vidtgående specialundervisning i henhold til Folkeskolelovens 20, stk Elever med tilpasningsvanskeligheder i skole og hjem kan i samarbejde med hjem og skole visiteres til kommunens Heldagsinstitution eller Heltidsklassen på Nordregårdsskolen. 5. Vedrørende de særlige bestemmelser om supplerende undervisning henvises til Undervisningsministeriets bekendtgørelser om undervisning af 2-sprogede elever og om valgfag. 1 Netværk 6 er et samarbejde mellem følgende kommuner Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj/Vallensbæk, Rødovre, Tårnby/Dragør om specialundervisning m.m. Styrelsesvedtægt april

123 F: Den i Folkeskolelovens 20, stk. 2 anførte specialundervisning til elever, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte visiteres af PPR til Netværk 6 der koordinerer visitationen til, de lands- og landsdeldækkende institutioner eller i gruppeordninger i kommunen eller i andre kommuner. G: Dannelsen af specialklasserne, herunder ordblindeklasser, foretages af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i samarbejde med skolerne. H: Visitation til alle specielle undervisningsforanstaltninger i og udenfor kommunen foretages af PPR i samarbejde med forældrene, skolerne og for børn på Heldagsinstitutionen, Heltidsklassen og børn anbragt udenfor eget hjem i samarbejde med Familieafdelingen. UNDERVISNINGENS ORGANISERING Lærerne arbejder teambaseret inden for faser. 10. KLASSE I TÅRNBY KOMMUNE Forudsætninger og formål: Efter afslutning af folkeskolens 9 års undervisning kan eleverne vælge at starte på en ungdomsuddannelse ligesom der er mulighed for, at eleverne kan fortsætte i 10. klasse. De elever, der vælger 10. klasse i folkeskolen kan have meget forskelligartede behov og forventninger. Derfor skal tilbuddet til eleverne om et 10. skoleår udgøre en bred vifte af muligheder, der bedst muligt tilgodeser disse forskelligartede behov og forventninger. Tilbuddet indebærer: - at den pligtige undervisningstid er 840 timer på et år. - at den obligatoriske undervisning (dansk, matematik og engelsk) udgør mindst 420 timer på et år. - at den obligatoriske brobygning eller brobygning og praktik udgør 42 timer på et år. - at den øvrige undervisning vælges blandt skolens valg- og tilbudsfag, og udgør mindst 378 timer på et år. Det betragtes som udmeldelse, hvis elever ikke vil deltage i dele af det samlede obligatoriske tilbud, som fremgår af præsentationen af 10. klassetilbuddet, med mindre skolelederen giver dispensation ud fra konkrete individuelle hensyn, som skal fremme den enkelte elevs udbytte af skolegangen. Et brobygningsforløb er et vejlednings- og undervisningsforløb på forskellige ungdomsuddannelser. Brobygningsforløbene giver mulighed for: - at deltage i undervisningen på en ungdomsuddannelse, som eleven er interesseret i, men usikker på - at opleve undervisningsmiljøet og møde elever og lærere fra uddannelsesinstitutionen - at afklare elevens uddannelsesvalg - at lette overgangen fra 10. klasse til en ungdomsuddannelse. Styrelsesvedtægt april

124 10. klasse i Tårnby Kommune er samlet på Tårnby Ungdomsskole under navnet US10. Ungdomsskolen udfærdiger hvert år en brochure omhandlende 10. klasses tilbuddet. Herunder form og indhold. US10 tilbyder desuden et brobygningspræget skoleår frem mod en håndværksmæssig ungdomssuddannelse. Tilbuddet henvender sig til de elever, der er praktisk betonet og samtidig ønsker det faglige niveau forbedret. Et skoleår, hvor eleverne i 15 uger af året er i brobygning på teknisk skole to dage om ugen. I undervisningen på US10 arbejdes der med de obligatoriske fag dansk, engelsk og matematik på et fornuftigt niveau, som afsluttes med afgangsprøverne. Tilmelding til 10. klasse foretages af eleverne i samråd med deres forældre, lærere og uddannelsesvejledere i forbindelse med, at der i 9. klasse foretages koordineret tilmelding til en ungdomsuddannelse. Rammerne: Ungdomsskolens tilbud om 10. klasse, udgør Tårnby Kommunes 10. klassetilbud, og har til huse i Ungdomsskolens bygning/lokaler på Løjtegårdsvej 167, 2770 Kastrup. Desuden anvender US10 fysik- og naturfagslokalerne på Pilegårdsskolen til afvikling af fysikundervisning samt idrætsfaciliteterne i og ved Amagerhallen og Travbanehallen. De skriftlige prøver afholdes på Pilegårdsskolen samt Løjtegårdsskolen. US 10 har hele Tårnby Kommune som skoledistrikt. Elever fra Tårnby Kommune har ret til at blive optaget på US10. For at sikre Undervisningsministeriets krav til en bred vifte af nye valgfag til eleverne i 10. klasse, udformes fagtilbudene i et samarbejde mellem US10 og forvaltningen og præsenteres i US10- brochuren. Skoleledelsen sikrer i samarbejde med forvaltningen, at der er ressourcegrundlag for gennemførelse af de aktiviteter, eleverne stilles i udsigt, og forvaltningen træffer inden for de gældende rammer og retningslinjer - og i forståelse med skolelederen og fællesbestyrelsen for Ungdomsskolen og US10 - konkrete beslutninger, hvis tvivl eller prioriteringskonflikter opstår i forbindelse med planlægningen af 10. klassetilbuddet. Ressourcer: US10 s budget er grundlaget for driften af undervisningstilbuddet. Normeringen af lærerpersonalet fastlægges årligt i forbindelse med skoleårets planlægning. Der dannes antal hold pr. påbegyndt 22 elever på grundlag af elevindskrivningen pr Der kan på grundlag af de oprettede hold optages elever fra andre kommuner indtil holdene gennemsnitlig udgør 24 elever. Dog oprettes et håndværkertilbuddet med et maksimalt elevtal på 16, som ikke indgår i gennemsnitsberegningen. Styrelsesvedtægt april

125 ANDRE RAMMEBESTEMMELSER Idræt - omklædning/badning: Omklædning og badning i forbindelse med idræt gennemføres i alle timer og på alle klassetrin. Fællesbadning for drenge og piger er ikke tilladt. Ringeplaner: Skolebestyrelsen på den enkelte skole tilrettelægger selv skolens ringeplan, evt. efter aftale med samarbejdende skoler. Klasse- og holddannelse: Kommunalbestyrelsen fastlægger efter indstilling fra Børne- og Skoleudvalget antallet af 0. klasser og disses placering. Det tilstræbes, at der ikke dannes 0. klasser med mere end 24 elever. Skolebestyrelserne fastlægger selv antallet af øvrige klasser. Denne klassedannelse har ikke indflydelse på ressourcetildelingen. Vedrørende specielle forhold for 10. klasseordninger, se afsnit "10. klasse i Tårnby Kommune" Styrelsesvedtægt april

126 AFSNIT 3 SERVICEYDELSER TIL SKOLEOMRÅDET SKOLEBIBLIOTEKSORDNING, PÆDAGOGISKE SERVICECENTRE Formål: Skolebiblioteksvirksomheden i Tårnby Kommune defineres som et integreret samarbejde mellem skolebibliotekerne og Pædagogisk UdviklingsCenter. Den samlede skolebiblioteksvirksomhed samarbejder med folkebibliotekerne, Lokalhistorisk Samling, Kastrupgårdsamlingen, Tårnby Naturskole, Center for Undervisningsmidler m.fl. I henhold til Folkeskoleloven og bekendtgørelse om skolebiblioteker er skolebibliotekerne udviklet til pædagogiske servicecentre på alle kommunens skoler. Disse betegnes i Tårnby Kommune som Pædagogisk LæringsCentre (PLC). PLC stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning herunder materialer til elevernes fritid - og yder vejledning i brugen heraf gennem undervisning i medie-, biblioteks- og materialekundskab. PLC registrerer alle undervisningsmaterialer og samarbejder med Pædagogisk UdviklingsCenter om vedligehold af de fælles kommunale database for undervisningsmidler. PLC skal endvidere bidrage til skolens udvikling ved at formidle relevante informationer til ansatte og elever samt i øvrigt understøtte folkeskolelovens formål og medvirke til at fremme elevernes alsidige, personlige udvikling ved at stimulere deres lære- og læselyst. Det Pædagogiske LæringsCenter er læringsrummets omdrejningspunkt, heraf navnet. På én og samme tid er det et materialeforsyningssted, et formidlingscenter, et mediecenter, et arbejdssted og et innovativt center, som understøtter folkeskolens formål og medvirker til at realisere de faglige læringsmål og skolens indsatsområder. Servicebegrebet er underordnet de vigtige funktioner pædagogik og læring. Elever og lærere er selvhjulpne på de rutinemæssige områder, hvilket frigiver ressourcer til centerteamets nye opgaver. Skolens samlede materialeforsyning foregår via skolebibliotekaren inden for en fastlagt budgetramme. Samarbejdet med de øvrige skoler om fælles materialer af enhver art varetages af centerteamet og koordineres af Pædagogisk UdviklingsCenter på grundlag af møder i det tværkommunale PLC udvalg. Det Pædagogiske LæringsCenter har en tydelig IT- og mediestrategi, som er udmøntet i skolens IT- og mediehandleplan, som på den pædagogiske front struktureres i udmeldte undervisnings- og kursusforløb for både elever og lærere. Selve læringscentrets fysiske og virtuelle rum indbyder til mangeartede aktiviteter. Skolens ressourcepersoner præger læringsmiljøet. Det Pædagogiske LæringsCenter er det naturlige sted til projektopgaver, præsentationsforløb og læseværksted med bl.a. mulighed for skanning og virtuel oplæsning af tekst. Råd og vejledning fås både af læse- og IT-vejlederen, så den læsesvage elev til enhver tid har mulighed for både læse- og lektiehjælp. De nationale test, virtuel kommunikation, interaktive tavler og øvrige elektroniske programmer og medier er under skolebibliotekarens arbejdsområde. Skolebibliotekaren har tætte samarbejdsrelationer med folkebiblioteket. Styrelsesvedtægt april

127 Pædagogisk LæringsCenters ansatte: Medarbejdere med tilknytning til PLC udgør skolens PLC-team. Udgangspunktet for teamets arbejde er varetagelse af de skolebiblioteksfaglige, den lokale skoleudvikling og pædagogiske funktioner i samarbejde mellem skolen og PUC. PLC-teamet arbejder under ansvar over for skolelederen. Udnævnelse til skolebibliotekar på den enkelte skole foretages af skolelederen blandt lærere, der enten har eller ønsker at gennemføre en relevant kompetencegivende uddannelse. Pædagogisk LæringCenters åbningstid: PLC skal principielt stå til rådighed for skolens elever og lærere i hele undervisningstiden Koordinering: Pædagogisk UdviklingsCenter varetager i samarbejde med skolernes PLC-team, materiale- og medieforsyningen, herunder administration, planlægning og ledelse af opgaver, der vedrører fælles opgaver i den kommunale medie- og materialeforsyningsvirksomhed, herunder fælles bibliografisk system og fælles edb-system. Endvidere administrerer Pædagogisk UdviklingsCenter skolernes opkobling til Sektornet og det fælleskommunale SkoleIntranet. Pædagogisk UdviklingsCenter Som supplement til skolernes undervisningsmiddelsamlinger indeholder Pædagogisk UdviklingsCenter en fællessamling og en pædagogisk studiesamling. Udviklingen af disse samlinger foretages i samarbejde mellem skolernes PLC team, PUC og øvrige samarbejdsparter.. Endvidere råder Pædagogisk UdviklingsCenter over en informationssamling, der indeholder nyudgivelser af såvel lærebøger som Av-materialer og edb-programmer til det egentlige undervisningsområde. Samlingen udgør en idé-bank, som står til rådighed for pædagogiske medarbejere. Lærere, der på foranledning af Tårnby Kommune er optaget på kurser, kan på baggrund af litteraturlister opnå materialestøtte fra Pædagogisk UdviklingsCenter mod tilbagelevering af materialerne til den pædagogiske studiesamling. Skolekonsulenterne yder rådgivning og vejledning i alle Pædagogisk UdviklingsCenters samlinger. Endvidere yder skolekonsulenterne rådgivning og vejledning i forbindelse med skolernes aktuelle udvikling på medieområdet. Ud over samlinger råder Pædagogisk UdviklingsCenter over kursus- og mødefaciliteter samt et pædagogisk værksted, der er åbent for såvel ansatte som elever. Brugerne af Pædagogisk UdviklingsCenter er fortrinsvis skolerne, men også Ungdomsskolen, Naturskolen, Musikskolen, daginstitutionerne og øvrige kommunale institutioner har efter aftale adgang til betjening på Pædagogisk UdviklingsCenter. Styrelsesvedtægt april

128 Udvalg Pædagogisk LæringsCenterudvalg (PLC-udvalg) Kommissorium: Udvalget skal i tæt samarbejde sikre udviklingen fra Det Pædagogiske Servicecenter til Det Pædagogiske LæringsCenter. Medlemmer: Ledelsen af Pædagogisk Center er fødte medlemmer Skolekonsulent på medieområdet Skolelederen udpeger den enkelte skoles repræsentant i udvalget Udvalget suppleres af relevante sekretærer fra Pædagogisk UdviklingsCenter Udvalget kan supplere sig med en tekniker, alt efter dagsorden Pædagogisk UdviklingsCenter s skolekonsulenter kan frit deltage i udvalgets møder, alt efter dagsorden Folkebiblioteket udpeger en repræsentant, som skal være bindeled mellem PLC-udvalget og folkebibliotekerne Videndelingsfunktioner: Udvalget fungerer som videndelingsforum for de pædagogiske læringscentre, bl.a. på følgende områder: Udvikling af Det Pædagogiske LæringsCenter Udvikling af og omkring SkoleIntra. Anvendelse og vurderinger af medier 2 til undervisningen. Implementering af lokale, kommunale og ministerielle udviklingstiltag i skolevæsenet og på den enkelte skole. Drøftelse af didaktiske og metodiske muligheder til styrkelse af undervisningen, bl.a. med henblik på faseinddeling og undervisningsdifferentiering. Erfaringsudveksling omkring PLC s mange funktioner. Rådgivende funktioner i relation til Pædagogisk UdviklingsCenter: Målsætning og handleplaner for Det Pædagogiske LæringsCenter Udvikling af samarbejdet omkring PLC og PLC-udvalget Tilgang af medier til undervisningen Fælleskommunale eller lokale arrangementer Drøftelse af den bedste udnyttelse af afsatte ressourcer Medvirke til udvikling af Den Kommunale Fællessamling vedrørende medier Rådgivning omkring udviklingsopgaver, som berører skolens PLC (som er en katalysator for skoleudvikling på den enkelte skole) Rådgivning om oplæg til eller planlagte tiltag vedrørende Pædagogisk UdviklingsCenter s aktiviteter 2 Ved medier forstås det brede mediebegreb, som omhandler alle former for informationsbærere, som kan anvendes i undervisningen. Styrelsesvedtægt april

129 Samarbejde med folkebibliotekerne: Skolebibliotekerne og Pædagogisk UdviklingsCenter samarbejder med folkebibliotekerne med henblik på gensidig information om materialeanskaffelser og eventuel koordinering af materialevalg. Endvidere samarbejdes der mellem institutionerne med henblik på en rationel udnyttelse af de samlede ressourcer. Ressourcer: Arbejdstid til De Pædagogiske LæringsCentres åbningstid, til vedligeholdelse af Det Enstrengede undervisningsmiddelsystem, PLC-udvalgsmøderne og til andre samarbejdsrelationer tildeles skolerne som konkret tildelt arbejdstid i forbindelse med skoleårets planlægning. Udgifter til sikring af relevant kompetencegivevnde udannelse afholdes af Børne- og Kulturforvaltningen efter lederen af PUC s prioritering i samarbejde med skolelederne. Styrelsesvedtægt april

130 AFSNIT 4 INDSKRIVNING INDSKRIVNING/OPTAGELSE AF ELEVER I november måned indrykker Børne- og Kulturforvaltningen annonce i de lokale blade om indskrivning til 0. klasse i det kommende skoleår. Optagelse i 0. klasse: Børne- og Kulturforvaltningen udsender samtidigt med annoncering i de lokale blade brev til alle familier med børn, der fylder 6 år i det efterfølgende kalenderår, om indskrivning i 0. klasse i det kommende skoleår. Børn, der i kalenderåret fylder 5 år inden den 1. oktober, kan optages i 0. klasse fra august i det pågældende kalenderår, hvis forældrene ønsker det og man kan forvente, at barnet kan følge undervisningen. Brev om indskrivning sendes ikke automatisk til disse børn, men fås ved henvendelse til Børne- og Kulturforvaltningen forud for indskrivningsperioden. Børn, der har fået skoleudsættelse året før, får automatisk året efter tilsendt brev om indskrivning til skole. Udsættelse af undervisningspligten: Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Der kan ansøges om 1 års udsættelse af undervisningspligten, hvis ansøgningen er begrundet i barnets udvikling. Ansøgningsblanket fås på kommunens skoler eller ved henvendelse til Børne- og Kulturforvaltningen og skal returneres til Børne- og Kulturforvaltningen inden den 1. december forud for det pågældende skoleår. Børnehavepersonalet vejleder forældrene forinden ansøgning fremsendes. Det er Børne- og Skoleudvalget, der bevilger Skoleudsættelse på mødet i januar. Efterfølgende ansøgninger afgøres administrativt af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Indskrivning: Indskrivning foregår på distriktsskolen. Forældrene skal derfor henvende sig personligt sammen med barnet på distriktsskolen, også selv om man ønsker barnet optaget på en anden af kommunens skoler. På samtlige folkeskoler foregår indskrivningen på alle skoledage i uge 47 på skolens kontor i åbningstiden. Herudover har skolen åbent én aften i indskrivningsugen, hvor man møder skolelederne og personalet i 0. klasse, og hvor der vil være tilbud om rundvisning i 0. klasselokalerne samt information om undervisningen i 0. klasse. Styrelsesvedtægt april

131 Skoledistrikter: Tårnby Kommune er geografisk opdelt i 7 skoledistrikter, og optagelse finder normalt sted i den skole, i hvis distrikt barnet bor. Folkeskoleloven indeholder en bestemmelse om, at kommunen kan foretage distriktsændringer i perioden efter indskrivningen men inden endelig optagelse. Såfremt elevtallet til den enkelte skole afviger fra plangrundlaget, kan det være nødvendigt at foretage sådanne omlægninger. Frit skolevalg: I Tårnby Kommune er der frit skolevalg. Optagelse på anden skole end distriktsskolen kan ske, hvis der er under 24 elever i gennemsnit på trinnet. Optagelse sker efter bestemte optagelseskriterier: 1. Søskendekriteriet 2. Afstandskriteriet 3. Elever fra andre kommuner Afslag på ansøgning om optagelse på anden skole end distriktsskolen kan ankes til Børne- og Skoleudvalget indenfor ankefristen. Styrelsesvedtægt april

132 AFSNIT 5 LÆSEPLANER LÆSEPLANER Generelt om læseplaner: Undervisningsministeriets forslag til læseplaner og beskrivelse af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål gøres til gældende læseplaner for Tårnby Kommunes Skolevæsen med virkning fra skoleåret 2003/2004. Læseplan for Tårnby Naturskole: Naturskolens tilbud retter sig især mod elever og lærere i folkeskolerne i Tårnby Kommune. Formålet med undervisningen: Naturskolen har til formål at supplere folkeskolens undervisning med henblik på at øge forståelsen af sammenhænge i naturen og samspillet mellem natur og samfund. Kulturpåvirkninger af naturen beskrives og eksemplificeres gennem driften og benyttelsen af især arealerne på Vestamager, men også andre områder i Tårnby Kommune, herunder kysterne. Undervisningens indhold: Der er i dag behov for, at eleverne oplever og forstår hvordan vores tilværelse hænger sammen med naturen. Tårnby Naturskole skal medvirke til denne helhedsorienterede oplevelse, der samtidig søges overført på mere komplicerede områder af samfundet. Vi lever af naturen - og har altid gjort det - uanset om vi direkte har opdyrket noget af den, eller om vi lever et liv, der tilsyneladende er uafhængig af naturens processer. Undervisningen på Tårnby Naturskole skal åbne mulighed for at eleverne erkender, at den måde vi forvalter naturen, virker tilbage på os selv. Gennem praktiske aktiviteter på Naturskolen opnår eleverne færdigheder og kompetencer på den ene side og holdninger og meninger på den anden side. Egenskaber der er en del af almen dannelse, herunder naturfaglig dannelse. Naturskolens rammer skal bruges til aktiviteter, der kan være vanskelige at gennemføre hjemme på skolen. Indholdet af undervisningen på Naturskolen skal være præget af faglig fordybelse, overblik og sammenhæng. I særlige tilfælde kan Naturskolen afholde aktiviteter, der primært har et pædagogisk sigte, hvor naturen anvendes som ramme for en klasses samarbejdsøvelser. Endvidere kan Naturskolen afholde aktiviteter, der tager udgangspunkt i friluftsliv, herunder give konkrete eksempler på rekreative muligheder og friluftsmæssige aktiviteter i kommunen. Perspektivet for disse aktiviteter er desuden, at anvise muligheder for at eleverne anlægger en sundere livsstil. Naturskolen arbejder løbende på at udvikle og forbedre muligheder for at skoleklasser lokalt og i egne omgivelser kan arbejde med udeundervisning på egen hånd. Der udvikles f.eks. emnekasser, kurser og beskrivelser. Styrelsesvedtægt april

133 Målgrupper: Naturskolens målgrupper er folkeskolens elever og lærere i Tårnby Kommune. Naturskolens aktiviteter er henvendt til alle klassetrin. Naturskolen udvikler og afholder aktiviteter for alle fag i folkeskolen. Ofte flere fag i tilknytning til samme aktivitet. Naturskolen skal også være et inspirationssted for kommunens lærere. Naturskolens forankring i folkeskolerne: Der er nedsat et Naturskoleråd med en lærerrepræsentant fra hver folkeskole, den naturfaglige konsulent og en repræsentant fra skoleledergruppen. Rådet er rådgivende for naturskolelederen. Der er udarbejdet et kommissorium for rådets arbejde. Lærerens rolle: Et besøg på Naturskolen forudsætter, at læreren tager en dialog med Naturskolen før besøget. Besøg på Naturskolen skal give stof til undervisningen hjemme på skolen. Et besøg på Naturskolen forudsætter, at det har et veldefineret mål fra lærerens side og at besøget indgår i en faglig og pædagogisk sammenhæng med undervisningen hjemme på skolen. Forberedelse og efterbearbejdning af et besøg på Naturskolen er ligeså vigtig som selve besøget og bidrager til at sikre en læringsmæssig værdi. Den efterfølgende bearbejdning gør oplevelser og erfaringer til viden og holdninger. Naturskolerådet har udarbejdet en tjek-liste (vejledning) til lærere i forbindelse med deres besøg på Naturskolen. Metode: Naturskolen skal give børnene helhedsorienterede oplevelser, der viser simple sammenhænge. Disse oplevelser og sammenhænge skal læreren senere bygge videre på og overføre til mere komplicerede processer. Naturskolens pædagogik tager afsæt i erfaringspædagogikken. Undervisningen skal starte, der hvor børnene er, da det er vigtigt at bygge på børnenes erfaringer. Naturskolens aktiviteter er kendetegnet ved, at eleverne arbejder praktisk og under åben himmel. Både krop og sanser stimuleres. Der er fokus på elevernes sproglige, begrebsmæssige og naturfaglige tænkning. Der sættes konkrete oplevelser på abstrakte ord, begreber og fænomener i naturen. Personlige oplevelser skabes ved at skabe rum for sansning, stemning og følelser. Elever konstruerer selv deres viden, der bygger på deres tidligere erfaringer. Et besøg på Naturskolen kan være med til at opbygge en naturvidenskabelig erfaring eller kognitiv struktur i hjernen. Denne struktur gør det lettere for elever at opfange, forstå og indbygge nye fænomener, processer og objekter af samme art i hjernen. De bruger oplevelser og erindringer som hukommelsesknager. Ved at arbejde i autentiske miljøer, som naturen, opfanger mange elever relevansen af emner og problemstillinger bedre. Motivation for læring er forskellig fra person til person. Derfor planlægges undervisningsaktiviteter ved at anvende en bred vifte af læringsstile. Der kan arbejdes i mindre hold, for at fremme den enkelte elevs mulighed for selvvirksomhed. Undervisningen skal kunne differentieres. Både de bogligt svage og de bogligt stærke elever skal tilgodeses ved besøg på Naturskolen. Styrelsesvedtægt april

134 Eksempler på indhold: Ved at udvælge og fælde træer skal eleverne have mulighed for at forstå det biologiske grundlag for træproduktion samt hvor træ til forskellige formål kommer fra (brænde, møbler, gulve m.m.). Ved enkle processer skal eleverne opleve i hvor høj grad vi bruger naturens produkter og at vi lever af naturen. Når elever skal lære om kulstofkredsløbet så besøges kompostbunken. Eleverne kigger på planter og dyr der er på forskellige stadier af forrådnelse. Eleverne skal selv finde dyr i skovbunden og undersøge dem med henblik på at erfare dyrenes rolle i bl.a. nedbrydningsprocessen, som grundlaget for alt liv på jorden. Styrelsesvedtægt april

135 AFSNIT 6 ANDRE FORHOLD PRINCIPPER FOR TILDELING AF RESSOURCER TIL SKOLEBESTYRELSERNES DISPOSITION Elevtal: Til de områder, hvor ressourcer tildeles med et beløb pr. elev, anvendes det sidst kendte elevtal pr. 1.2 i budgetlægningsåret (året før budgettet er gældende). Fuldtidslærerstillinger: Til de områder, hvor der tildeles et beløb pr. fuldtidslærerstilling, beregnes ressourcerne på baggrund af antallet af stillinger i det igangværende skoleår på budgetlægningstidspunktet. Skolernes konti: Gruppering Fast ejendoms vedligeholdelse: Beløbet tildeles hver skole med et beløb pr. bruttoetagekvadratmeter samt et beløb pr. elev. På skoler med skolefritidsordninger er der yderligere tildelt beløb til ejendomsvedligeholdelsen. Herudover er der afsat et særligt beløb til Skottegårdsskolen på grund af særligt stort lokaleudlån i fritiden. Gruppering 42 - Inventar: Beløbet tildeles med et grundbeløb samt et beløb pr. elev til hver skole. Herudover er der p.g.a mange fritidsaktiviteter afsat et ekstra fast beløb til Skottegårdsskolen. Gruppering 46 - Undervisningsmidler: Undervisningsmidler. Beløbet tildeles med et grundbeløb pr. skole samt et beløb pr. elev gradueret på klassetrin kl., 5. kl., kl. og kl. Beløbet til elever i specialklasser tæller som et gennemsnit af beløbet til klassetrin Ekskursioner. Beløbet tildeles med et beløb pr. elev gradueret på klassetrinene kl. og kl. Beløbet til elever i specialklasser tæller som et gennemsnit af beløbet til klassetrin Lejrskole. Beløbet tildeles med et beløb pr. elev. Elever i specialklasser tæller dobbelt. Gruppering 50 - Elevaktiviteter: Elevråd. Beløbet tildeles med et beløb pr. elev på klassetrin kl. Gruppering 52 - Erhvervspraktik og vejledning: Beløbet tildeles med et beløb pr. elev på klassetrin. Styrelsesvedtægt april

136 Gruppering 55 Skolebespisning (mælkeordning): Beløbet tildeles med et beløb pr. elev. på klassetrin kl. Gruppering 58 Administration: Kontorhold Beløbet tildeles med et grundbeløb til hver skole samt med et beløb pr. elev. Gruppering 59 - Personaleforanstaltninger m.v.: Pædagogisk råd Beløbet tildeles med et beløb pr. stilling som pædagogisk medarbejder Kursusudgifter. Beløbet tildeles med et beløb pr. fuldtidslærerstilling. Gruppering 60 - Andet: Forskelligt Beløbet tildeles med et grundbeløb til hver skole samt med et beløb pr. elev. Gruppering 65 Edb-udgifter: edb-udgifter, undervisning Beløbet fastsættes af den enkelte skole. Beløbet fragår fra skolens almindelige undervisningsmiddelkonto (Gruppering 46.47) edb-udgifter, administration Beløbet tildeles med et grundbeløb til hver skole samt et beløb pr. elev. Gruppering 75 - Udviklingsarbejder: Beløbet tildeles af Børne- og Skoleudvalget efter indstilling fra Skoleledergruppen på baggrund af konkret vurdering af ansøgninger. Generelle bemærkninger: Konti (hovedgrupperinger) vedrørende 22 Undervisningspersonale 28 Fast ejendom 32 Skolebetjente 36 Snerydning 38 Rengøring 42 Inventar 46 Undervisningsmidler 50 Elevaktiviteter 52 Erhvervspraktik og vejledning 55 Skolebespisning 58 Administration 59 Personaleforanstaltninger m.v. 60 Andet 65 Edb-udgifter Styrelsesvedtægt april

137 75 Udviklingsarbejder har hver deres bevillingsområde. Der kan for skolernes konti (hovedgrupperinger): Inventar, Undervisningsmidler, Erhvervspraktik og vejledning, Personaleforanstaltninger mv., Andet og Edb-udgifter inden for budgetåret overføres uden forudgående godkendelse i Børne- og Skoleudvalg og Økonomiudvalg. Skoler med skolefritidsordninger kan ikke overføre midler mellem skolens - og skolefritidsordningens konti. Såfremt skolebestyrelsen efter indstilling fra skolelederen ønsker at budgetoverflytte mellem forskellige konti udover ovennævnte, fremsendes en ansøgning til Børne- og Skoleudvalget, som efter eventuel anbefaling fremsender ansøgningen til Økonomiudvalget i.h.t. Regulativ for Tårnby Kommunes kasse- og regnskabsvæsen. Såfremt skolebestyrelsen efter indstilling fra skolelederen ønsker at overføre et mindre- eller merforbrug til næste budgetår, fremsendes en ansøgning til Børne- og Skoleudvalget, som efter eventuel anbefaling fremsender ansøgningen til Økonomiudvalget. Ingen tillægsbevilling (+ eller -) må anvendes før der foreligger en godkendelse fra Økonomiudvalget. Ansøgning skal derfor fremsendes via Børne- og Skoleudvalget til Økonomiudvalget i så god tid inden regnskabsårets afslutning, at den kan behandles i Børne- og Skoleudvalget og Økonomiudvalget inden kalenderårets udgang. FERIE- OG FRIDAGSPLAN Gældende for elever: Ferie- og fridagsplanen udarbejdes hvert år på grundlag af Undervisningsministeriets vejledende ferie- og fridagsplan sammenholdt med sidste års plan. Planen godkendes, efter at have været til høring i skolebestyrelserne, af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra Børne- og Skoleudvalget og udsendes efterfølgende til alle nuværende elever samt til børn, som i det kommende skoleår starter i 0.- og 1. klasse. Planen udsendes i øvrigt til orientering for relevante samarbejdsorganer. Elevernes ferieperioder betegnes som skolernes lukningsperioder. Gældende for lærere: Ferie- og fridagsplan for lærerpersonale m.fl. ansat ved Tårnby Kommunes skolevæsen udarbejdes hvert år med udgangspunkt i den godkendte ferie- og fridagsplan gældende for eleverne. Lærerpersonalets ferie- og ferie/fridage fastlægges som følger: 3 uger placeres i slutningen af skoleåret i skolernes lukningsperioder fra den sidste uge i juni måned og indtil udgangen af juli måned. 1 uge afvikles i børnenes efterårsferie, der altid er placeret i uge uge afvikles i børnenes vinterferie. Styrelsesvedtægt april

138 Øvrig ferie placeres af skolelederen i samarbejde med den enkelte medarbejder, idet det dog forudsættes, at disse dage placeres på dage, hvor der ikke er planlagt undervisningsopgaver. NB! Det skal bemærkes, at ferie for personale ansat i 0. klasser altid afvikles i skolernes lukningsperioder (elevernes ferier). PRAKTIKOPHOLD, LEJRSKOLER, EKSKURSIONER M.V. A Erhvervspraktik: Erhvervspraktik er den mulighed, som Ungdommens Uddannelsesvejledning kan tilbyde eleverne i 9. og 10. klasse med hensyn til at få nogle personlige og praktiske oplevelser i forbindelse med Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorienteringen. B Lejrskoler: 1. Lejrskoler er en integreret del af den almindelige undervisning og er udflugter, der indebærer overnatning. 2. Skolebestyrelsens principper for tildeling af lejrskoler skal sikre, at en elev, der gennemfører den fulde undervisningspligt i den samme klasse på samme skole tilbydes mindst 2 lejrskoleophold. 3. Ved ansøgning om lejrskole bør det fremgå, hvorledes lejrskolen kan tjene til en uddybning af det interesseområde, klassen skal beskæftige sig med, og lærerne må gennem forberedelserne have fundet frem til de bedst mulige emner under hensyntagen til stedets muligheder og elevernes formåen. Det faglige og pædagogiske herunder det socialpædagogiske sigte samt økonomien bør afgøre, om ansøgningen kan imødekommes. Det er vigtigt, at planlægningen og forberedelsen af lejrskole sker i samspil mellem klassens lærere, forældre og elever samt at arbejdet lægges således til rette, at eleverne får mulighed for at udvise personligt initiativ og udføre selvstændigt arbejde. Der kan afholdes lejrskole af normalt 5-7 dages varighed på alle klassetrin. Gennemførelse af lejrskoler (herunder "hytteture" på skoledage) af kortere varighed forudsætter godkendelse af Børne- og Skoleudvalget efter konkret ansøgning. Undtaget herfra er overnatningsture på Tårnby Naturskole, introduktions-internater i 10. klasse og lejrskoler for gruppeordninger og specialklasser. Lejrskoler kan placeres såvel på Solkolonierne som uden for disse. Lejrskole kan afholdes inden for landets grænser samt i Sydslesvig, Skåne, Halland og Blekinge. I forbindelse med samarbejdet med de nordiske venskabsbyer (Skedsmo og Allingsås) kan lejrskoler i disse godkendes inden for de økonomiske rammer efter ansøgning til Børne- og Skoleudvalget i hvert enkelt tilfælde. 4. På et lejrskoleophold skal der deltage 2 lærere. I særlige tilfælde kan der ansøges om deltagelse af yderligere en lærer. Hvis 2 klasser tager på lejrskole sammen, skal der 3 eller 4 Styrelsesvedtægt april

139 lærere med. Overstiger elevtallet 40, dog altid 4 lærere. Hvis der i lejrskolen indgår en feriedag, har eleverne erstatningsfri førstkommende skoledag efter hjemkomsten. 5. Udgifterne til lejrskoler dækkes af skolevæsenet over normtildelingerne, idet der af de afsatte midler forlods foretages reservation af midler til betaling af skolernes lejrskoleophold på Solkolonierne. Der må ikke opkræves penge af elever eller forældre til lejrskoleophold. Den ansvarlige leder aflægger senest 14 dage efter lejrskolens afholdelse regnskab vedlagt bilag for skolelederen. C Ekskursioner: Ved ekskursioner forstås besøg på institutioner, museer, naturområder, skiftende udstillinger, kulturelle arrangementer og lignende, der kan belyse et i klassen eller på holdet behandlet emne. Ekskursioner er udflugter uden overnatning og kan arrangeres inden for det geografiske område, der er omfattet af lejrskolebestemmelserne. Der må ikke opkræves penge af elever eller forældre til ekskursioner. UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har 3 hovedopgaver: Vejledning af eleverne i kommunens folkeskoler fra 6.klasse Opsøgende vejledning overfor alle unge i kommunen, der ikke er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, indtil de fylder 25 år. Tilbud om vejledning til alle unge under 25 år, der selv henvender sig i UU. Vejledningen skal primært rette sig mod uddannelse og sekundært mod beskæftigelse. Fokus for vejledningsindsatsen er især de unge, der har særligt behov for hjælp i uddannelsesog beskæftigelsesspørgsmål, men alle unge har krav på vejledning. UU arrangerer vejledningsaktiviteter, der kvalificerer de unges uddannelsesvalg. De vigtigste samarbejdsparter er forældrene, ungdomsuddannelserne og de øvrige kommunale instanser, der har med de unge i kommunen at gøre. UU har indgået samarbejdsaftaler med hver enkelt skole om vejledningens indhold og form samt om fordeling af arbejdsopgaverne mellem skolen/lærerne og vejlederne. UU er en kommunal institution med Tårnby Kommune som driftskommune. Der er en samarbejdsaftale med Dragør Kommune, og der ydes den samme service til elever og skoler i Dragør Kommune Styrelsesvedtægt april

140 Bilag: 4.2. Forslag - Revision af styrelsesvedtægt 2014 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

141 Forslag Vedtægt for styrelsen af Tårnby Kommunes Skolevæsen med bilag TÅRNBY KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen 1

142 Indhold Forord...4 Kapitel Kommunalbestyrelsen...5 Kapitel Skolebestyrelser...6 Mødevirksomhed...7 Diæter...8 Protokol...9 Skolebestyrelsens beføjelser...9 Kapitel Elevråd...10 Kapitel Fælles Rådgivende Organ (FRO)...10 Kapitel Ungdomsskolebestyrelsen fælles bestyrelse for US og US BILAG til vedtægt for styrelsen af Tårnby Kommunes Skolevæsen...13 Afsnit Politiske visioner i Tårnby "Skolen til fremtiden" Kommunens skoler Skoledistriktopdeling Kort over skoledistrikt: Alfabetisk vejoversigt, vej/skole De enkelte skoler Optagelse/indskrivning i skole Frit skolevalg Dispensation fra 24-elev-reglen Optagelse i 0. klasse: Udsættelse af undervisningspligten: klasse i Tårnby Kommune Forudsætninger og formål: Rammerne:...34 AFSNIT Specialpædagogisk bistand Undervisningens organisering Klasse- og holddannelse Ringeplaner Skolebiblioteksvirksomhed, Pædagogiske LæringsCentre (PLC) Pædagogisk UdviklingsCenter (PUC) Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Tårnby Naturskole Faglige netværk Udviklingsudvalg...39 Afsnit Læseplaner Generelt Læseplan for Tårnby Naturskole...39 A Formålet med undervisningen...39 B Undervisningens indhold...39 C Målgrupper...40 D Lærerens/pædagogens rolle...40 E Metode...40 F Eksempler på indhold Idræt - omklædning/badning

143 Afsnit Principper for tildeling af ressourcer til skolebestyrelsens disposition Skolernes konti Overførsel mellem konti...43 Afsnit Ferie og fridagsplan Elever Lærere m.fl. (Skole) Pædagoger m.fl. (SFO) Lejrskoler Ekskursioner Væsentlige politikker, handleplaner og strategier

144 Forord Denne styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Tårnby Kommune er vedtaget af Kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne og fællesbestyrelsen for Ungdomsskolen og US10, jf. Folkeskolelovens 41. Kommunalbestyrelsen har vedtaget styrelsesvedtægten d. xxxxxx og den er gældende ved offentliggørelse på kommunens hjemmeside pr. xxxxx Lovgrundlaget for styrelsesvedtægten: Folkeskoleloven (LBK nr 521 af 27/05/2013), specielt Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (LOV nr 1640 af 26/12/2013), specielt pkt. 58 ( 24b) og pkt.erne Lov om ændring af lov om folkeskolen (LOV nr 1641 af 26/12/2013) Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (LOV nr. 406 af 28/4/2014) Vejledning om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen (VEJ nr 169 af 08/11/1999) Ændringer i styrelsesvedtægten kan kun finde sted efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne. Der er ikke fastlagt særlige procedurekrav til ændringer i bilagene, bortset fra beslutninger om ændringer i skolestrukturen, der kun kan finde sted efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne. Ændringer i bilagene kan ske løbende, herunder ændringer som følge af lovændringer. Er der kommentarer eller spørgsmål til styrelsesvedtægten, kan der rettes henvendelse til Skoleafdelingen i Børne- og Kulturforvaltningen, Tårnby Rådhus. 4

145 Kapitel 1 Kommunalbestyrelsen 1. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen og påser, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med skolernes virksomhed. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk.5. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om følgende: a) Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler. b) Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand, undervisning i fritiden og skolefritidsordning. c) Kommunens inddeling i skoledistrikter. Beslutninger om distriktsændringer som følge af strukturændringer træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. d) Antallet af skoledage samt rammer for klassedannelsen, elevernes undervisningstimetal, skoledagens længde og specialundervisning m.v. e) Ansættelse og afskedigelse af ledere, lærere og pædagoger efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne. f) Generelle retningslinjer for skolernes virksomhed. g) Frivillige madordninger, herunder madordninger i skolefritidsordninger. h) Andre spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler. Kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner og beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod kompetencemålene for de enkelte fag med henblik på at styrke lærernes muligheder for at tilrettelægge en undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs udvikling. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis delegere sine beføjelser til skolebestyrelserne, bortset fra de beføjelser, der følger af bevillings- og arbejdsgiverkompetencen. Kommunalbestyrelsen skal hvert andet år udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har besluttet for at vurdere det faglige niveau og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport: Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i 5

146 kommunalbestyrelsen indhentes der udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsernes udtalelser herom på kommunens hjemmeside. Stk. 6. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de fag, som de underviser i (kompetencedækning). Kommunalbestyrelsen indhenter udtalelse fra skolebestyrelserne forinden ændringer af denne vedtægt eller bilag til vedtægten, hvis Kommunalbestyrelsen finder ændringerne væsentlige. Kapitel 2 Skolebestyrelser 2. Ved hver selvstændig skole i Tårnby Kommune vælges en skolebestyrelse. Valget gælder for fire år pr i året for en ny kommunalbestyrelses tiltræden. Stk. 2. Den enkelte skolebestyrelse kan efter godkendt ansøgning til Kommunalbestyrelsen beslutte, at der skal være forskudte valg på skolen. Når der første gang holdes forskudte valg, vælges fire medlemmer for en fireårig periode, tre medlemmer vælges for en toårig periode. Valgbestyrelsen afgiver indstilling til Kommunalbestyrelsen om, hvilke forældrerepræsentanter, der vælges for henholdsvis en fireårig og toårig periode. Indstillingen afgøres ved lodtrækning, hvis forældrerepræsentanterne ikke kan blive enige om anden måde at afgøre spørgsmålet på. Ved efterfølgende valg er valgperioden fireårig. Hvis der ikke længere skal være forskudte valg, afkortes valgperioden for indehaverne af de pladser, der er besat ved det sidste forskudte valg, til to år. Stk. 3. Skolebestyrelserne består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Ved Kastrupgårdsskolen skal mindst én af forældrene repræsentere eleverne i specialklasserne. Et medlem af Kommunalbestyrelsen kan efter skolebestyrelsens ønske indtræde i bestyrelsen uden stemmeret. Elevrepræsentanterne må ikke overvære behandling af eller deltage i afstemning om sager vedrørende enkeltpersoner. 3. Forældrerepræsentanterne og deres stedfortrædere vælges efter regler fastsat af Kommunalbestyrelsen og godkendt af skolebestyrelserne. 6

147 Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Medarbejderrepræsentanterne vælges ved en fælles valghandling indkaldt af skolelederen. Valget foretages af og blandt medarbejderne ved den enkelte skole med et ansættelsesomfang på mere end 1/3 af fuld tid, samt med et fremtidigt ansættelsesforhold på ikke under ét år. Alle tilstedeværende medarbejdere kan stemme på alle kandidater. Hver medarbejder har én stemme. De 2 medarbejdere, der har fået flest og næstflest stemmer, er valgt. I tilfælde af stemmelighed foretages lodtrækning. 2 stedfortrædere vælges efter samme fremgangsmåde. Der kan ikke brevstemmes. Elevrepræsentanterne og deres stedfortrædere til skolebestyrelsen vælges af elevrådet/elevforsamlingen. Skolelederen forestår valghandlingen Valg i henhold til 3, stk. 2 og stk. 4 gælder for ét skoleår. Valg af medarbejderrepræsentanter finder sted i forbindelse med skoleårets planlægning, og valg af elevrepræsentanter finder sted inden udgangen af august. 4. Samtlige medlemmer af skolebestyrelsen har stemmeret, jfr. dog 2, stk. 5 og 6. Stk. 2. En forældre kan udtræde af skolebestyrelsen, når forældrerepræsentanten skriftligt har meddelt Kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen sin udtræden og har modtaget en bekræftelse fra Kommunalbestyrelsen om sin udtræden. 5. På skolebestyrelsens konstituerende møde vælges formand. Valget gælder for skolebestyrelsens valgperiode. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Formanden vælges blandt de forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen ved bundet flertalsvalg. På samme møde og efter samme regler vælges en næstformand, der fungerer under formandens fravær. Den enkelte skolebestyrelse kan ansøge om udvidelse af antallet af skolebestyrelsesmedlemmer med repræsentanter fra foreninger eller erhvervsliv. I så fald sendes forslaget til høring og der træffes beslutning i Kommunalbestyrelsen, herunder vedrørende eventuel ikrafttræden. Mødevirksomhed 6. Skolebestyrelsen udøver sin kompetence på møder, der afholdes for lukkede døre. Stk. 2. Skolebestyrelsen kan invitere andre personer til at overvære behandlingen af et dagsordenspunkt, når det er ønskeligt af hensyn til en sags belysning. 7

148 Stk. 3. Deltagere i skolebestyrelsens møder er omfattet af lovgivningens regler om tavshedspligt. 7. Er et medlem forhindret i at deltage i et skolebestyrelsesmøde, kan stedfortræder deltage. Stedfortræderen deltager med et medlems rettigheder og pligter. Nærmere regler for indkaldelse af stedfortræder fastsættes af den enkelte skolebestyrelse, og indkaldelse sker ifølge den rækkefølge, stedfortræderne er valgt. 8. Skolebestyrelsen afholder møde, når det ønskes af formanden, eller når en tredjedel af bestyrelsens medlemmer ønsker det med angivelse af forslag til punkter til dagsorden. Stk. 2. Formanden fastsætter tid og sted for møderne. Møderne holdes normalt på skolen. 9. Formanden indkalder normalt til møde med mindst 14 dages varsel. Stk. 2. Stk. 3. Formanden fastsætter dagsorden for møderne, og sender senest 4 hverdage inden mødet en dagsorden til medlemmerne. Eventuelt sagsmateriale fremlægges samtidig til gennemsyn på skolelederens kontor. Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsordenen, skal det meddeles formanden senest 8 dage før mødet afholdes. I særlige tilfælde kan formanden indkalde til møde med kortere varsel. Når mødet indkaldes, skal formanden så vidt muligt forinden underrette medlemmerne om de sager, der skal behandles på mødet. 10. Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når flere end halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. 11. Medlemmerne kan kun deltage i afstemninger, når de er personligt til stede under disse. 12. Alle beslutninger - bortset fra valg af formand og næstformand - træffes ved simpel stemmeflerhed. 13. Skolens leder, viceskolelederen og sfo-områdelederen deltager i møderne og varetager skolebestyrelsens sekretariatsfunktioner m.v. 14. Skolebestyrelsen kan i øvrigt selv fastsætte sin forretningsorden. Stk. 2. Stk. 3. Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning. Skolebestyrelsen indkalder mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. Diæter 8

149 15. Forældre- og elevrepræsentanter ydes diæter i forbindelse med deltagelse i skolebestyrelsernes møder. Diæterne udgør pr. dag 320 kr. til forældrerepræ sentanter og 100 kr. til elevrepræsentanter. For dage hvor hvervet beslaglæg ger mere end 4 timer ydes henholdsvis 640 kr. og 200 kr. Der ydes endvidere diæter efter samme regler til skolebestyrelsesmedlemmer for deltagelse i andre møder eller kurser, som af kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for hvervets varetagelse. Dette kan eksempelvis være for deltagelse i ansættelsessamtaler, hvor skolebestyrelsesmedlemmer re præsenterer skolebestyrelsens kompetence med henblik på skolebestyrelsens udtalelse om ansøgerne eller ved skolebestyrelsesmedlemmers deltagelse i kommunalt arrangerede kurser for skolebestyrelser. For stedfortrædere for skolebestyrelsesmedlemmer ydes diæter efter samme regler som for skolebestyrelsesmedlemmerne. Der ydes ikke erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller udgiftsgodtgørelse i forbindelse med varetagelse af hvervet som skolebestyrelsesmedlem. Protokol 16. Der føres en protokol over bestyrelsens beslutninger. I protokollen anføres for hvert møde, hvilke personer, der har været til stede. Protokollen underskrives ved afslutningen af hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Beslutningsprotokollen er med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, tilgængelig for kommunens borgere. Stk. 2. Ethvert medlem kan i kort form forlange afvigende opfattelser tilført protokollen. En nærmere redegørelse for afvigende opfattelse kan - inden for en af formanden fastsat frist - forlanges medsendt skolebestyrelsens udtalelse/indstilling. Skolebestyrelsens beføjelser 17. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsens fastsætter, herunder i en eventuel handlingsplan, og fører i øvrigt tilsyn med skolens virksomhed. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan delegere sine beføjelser i henhold til lov om folkeskolen til skolebestyrelserne bortset fra: a) bevillingskompetence b) arbejdsgiverkompetence Stk. 3. Andre forhold hvor Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om delegation optages som bilag til denne styrelsesvedtægt. 9

150 Kapitel 3 Elevråd 18. Skolens elever danner et elevråd. Stk. 2. Eleverne afgør selv sammensætning af og valg til elevrådet. 19. Skolen skal stille et egnet lokale til rådighed for elevrådets møder, og skal i øvrigt støtte eleverne i deres deltagelse i elevrådet og skolebestyrelsen. Kapitel 4 Fælles Rådgivende Organ (FRO) 20. Fælles Rådgivende Organ består af formanden for Børne- og Skoleudvalget og formændene for de enkelte skolebestyrelser. Stk. 2. Stk. 3. Såfremt formanden for en skolebestyrelse tilkendegiver, at han ikke ønsker at deltage i arbejdet i det Fælles Rådgivende Organ, kan skolebestyrelsen vælge en anden repræsentant. Denne repræsentant vælges på samme møde og efter samme regler som formanden. Formanden for Børne- og Skoleudvalget er formand for Fælles Rådgivende Organ. 21. Formanden for Fælles Rådgivende Organ afgør om punkter kan optages til behandling på dagsordenen. Stk. 2. Stk. 3. Formanden kan indbyde andre til at deltage i hele dagsordenen eller dele heraf. Børne- og Kulturforvaltningen varetager sekretariatsfunktionerne for det Fælles Rådgivende Organ. 22. Formanden indkalder det Fælles Rådgivende Organ til møder mindst 2 gange årligt, eller når formanden i øvrigt skønner, der er behov herfor. Stk. 2. Fælles Rådgivende Organ fremkommer i øvrigt med forslag til Børne- og Skoleudvalget om hvilke spørgsmål, der bør udsendes til høring blandt en større kreds af interessenter i Skolevæsenet. 10

151 23. Fælles Rådgivende Organ kan udtale sig om budgettet for samtlige folkeskoler. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at andre sager af fælles interesse for alle folkeskoler forelægges Fælles Rådgivende Organ til udtalelse inden endelig stillingtagen. Kapitel 5 Ungdomsskolebestyrelsen fælles bestyrelse for US og US10 Ungdomsskolebestyrelsen fungerer som fælles bestyrelse for Ungdomssskolen og US10 og ledes af en fælles leder, ungdomsskolelederen. Bestyrelsen fungerer som fællesbestyrelsen på grundlag af henholdsvis Folkeskolelovens 24 b samt Ungdomsskolelovens 4a og 7, stk Ved Ungdomsskolen/US10 i Tårnby Kommune vælges en fælles bestyrelse. Valget gælder for fire år pr i året for en ny kommunalbestyrelses tiltræden. Dog gælder valget af kommunalbestyrelsesmedlemmerne til bestyrelsen for kommunalbestyrelsens valgperiode Stk. 2. Den fælles bestyrelse er sammensat af: 2 medlemmer valgt af og blandt Kommunalbestyrelsens medlemmer 2 medlemmer udpeget af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra arbejdsmarkedets parter 1 medlem udpeget af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra oplysningsforbundene 1 medlem udpeget af Fælles Rådgivende Organ (FRO) 1 medlem valg af og blandt medarbejderne ved Ungdomsskolen 1 medlem valgt af og blandt medarbejderne ved US10 1 elev valgt af og blandt ungdomsskolens elever 1 elev valgt af og blandt US10s elever 25 2, stk. 6 og 3, stk. 2-5 vedrørende elevers deltagelse i behandling af personsager samt valg af medarbejder- og elevrepræsentanter omfatter også fællesbestyrelsen. 26 Alle medlemmer af fællesbestyrelsen har stemmeret. 27 På fællesbestyrelsens konstituerende møde vælges formand. Valget gælder for bestyrelsens valgperiode. Stk. 2. Formanden vælges af og blandt medlemmerne af bestyrelsen ved bundet flertalsvalg. 11

152 Stk. 3. På samme møde og efter samme regler vælges en næstformand, der fungerer under formandens fravær og 8-12 samt 14, stk. 1 vedrørende mødevirksomhed omfatter også fællesbestyrelsen. 29 Ungdomsskolelederen, viceungdomsskolelederen og afdelingslederen for US10 deltager i møderne og varetager bestyrelsens sekretariatsfunktioner mv vedrørende og protokol og beføjelser omfatter også fællesbestyrelsen. Vedtaget af Tårnby Kommunalbestyrelse Den xxxxx med virkning pr. xxxxxx Henrik Zimino / Susanne Hammer-Jakobsen Borgmester Børne- og Kulturchef 12

153 BILAG til vedtægt for styrelsen af Tårnby Kommunes Skolevæsen Afsnit Politiske visioner i Tårnby "Skolen til fremtiden" Folkeskolereformen overordnede, nationale, politiske målsætninger Målet med reformen er at fastholde og udvikle folkeskolens styrker og faglighed ved at arbejde for følgende tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. I Tårnby er målsætningen at understøtte disse tre overordnede mål samt de præciserende nationale mål: mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test andelen af de allerdygtigste i dansk og matematik skal stige år for år andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år elevernes trivsel skal øges effektmål skal opgøres på nationalt, kommunalt, skole-, klasse- og elevniveau så mindst 95 % af eleverne efter endt skolegang mestrer de basale færdigheder til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og at mindst 96 % af eleverne modtager deres undervisning i almenundervisningen. Politiske visioner og mål Skolen til fremtiden En skole i Tårnby Kommune er en skole, der udvikler sig i overensstemmelse med udviklingen i det omliggende samfund. En skole, hvor hele skolens personale i samarbejde med forældrene og øvrige interessenter skaber læringsfællesskaber, hvor alle elever udfordres optimalt, så eleverne trives, udvikles fagligt og socialt og bevarer lyst til læring gennem hele skoleforløbet. 13

154 For at fremme Folkeskolelovens overordnede mål, skal skolerne i Tårnby Kommune arbejde for, at alle elever lærer og trives optimalt i skolen ved at meningsfulde læringsmiljøer præger hele skoleforløbet. Skolernes dagligdag skal derfor præges af: at alle aktører omkring eleverne samarbejder og skaber fællesskaber i skolen og i kommunen, herunder specielt med inddragelse af forældrene i et forpligtende samarbejde om elevernes skolegang og dannelse af fællesskaber, så alle oplever skolen som inkluderende deltagelse i forpligtende samarbejde om læring og trivsel på tværs af skoler, sfo er, klubber, dagtilbud, kultur- og fritidsinstitutioner, herunder Ungdomsskolen, Musikskolen og Naturskolen, partnerskaber i lokalsamfundet og kommunale myndighedsudøvende og rådgivende funktioner teamorganisering af lærere og pædagoger, hvor teamene udnytter deres faglige kompetencer i et ligeværdigt samarbejde om det fælles læringsmiljø for at fremme målene for børnenes læring og trivsel kvalificerede og engagerede undervisere, som løbende udvikler deres pædagogiske praksis gennem praksisnær kompetenceudvikling og faglig opkvalificering gennem efter/videre-uddannnelse tydelig og innovativ ledelse af dynamiske læringsfællesskaber mål og handleplaner på skolerne, som baserer sig på de politisk vedtagne handleplaner og strategier og som angiver en klar retning og et højt fælles ambitionsniveau for skolens udvikling klare rammer for en løbende og systematisk evaluering, som sikrer videndeling lokalt og kommunalt i teori og praksis høj faglighed, hvor undervisning i fagene og understøttende undervisning tilrettelægges og gennemføres på grundlag af de ministerielle fælles mål som passende udfordringer for den enkelte elev, så eleverne oplever mulighed for at få succes med læringsmålene tryghed omkring læringsmiljøet, hvor eleverne oplever undervisning som stabil og struktureret både i indhold og metode bevægelse og praktisk-musiske læringsaktiviteter som en integreret del af undervisningen, så eleverne er aktive, eksperimenterende og bruger krop og sanser inddragelse af eleverne i beslutninger om deres skolegang, herunder fritidsdelen i sfo at de fysiske rammer indrettes og udnyttes, så det fremmer mulighederne for forskelligartede aktiviteter Dette indebærer, at skolen løbende og systematisk vurderer sin praksis og sine resultater i forhold til fastlagte mål for elevernes opnåelse af faglige færdigheder, udviklingen af elevernes alsidige personlige udvikling samt trivsel og udnyttelsen af de fastlagte ressourcer hertil og at vurderingen baserer sig på dokumentation og refleksion med henblik på at udnytte opnåede erfaringer til fortsat udvikling. 14

155 1.2 Kommunens skoler Korsvejens Skole Løjtegårdsskolen Tårnbyvej 1-3 Løjtegårdsvej Kastrup 2770 Kastrup Tlf. nr Tlf. nr Telefax Telefax Hjemmeside: Hjemmeside: Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Tejn Allé 3 Ole Klokkersvej Kastrup 2770 Kastrup Tlf. nr Tlf. nr Telefax Telefax ng.uk@taarnby.dk pg.uk@taarnby.dk Hjemmeside: Hjemmeside: Skelgårdsskolen Tårnbygårdsskolen Ugandavej 138 Englandsvej Kastrup 2770 Kastrup Tlf. nr Tlf. nr Telefax Telefax sg.uk@taarnby.dk tg.uk@taarnby.dk Hjemmeside: Hjemmeside: Kastrupgårdsskolen Skottegårdsskolen Blåklokkevej 1 Saltværksvej Kastrup 2770 Kastrup Tlf. nr Tlf. nr Telefax Telefax kg.uk@taarnby.dk sg.uk@taarnby.dk Hjemmeside: Hjemmeside: US10 (Ungdomsskolen) Løjtegårdsvej Kastrup Tlf. nr Telefax

156 Hjemmeside: US10 og Tårnbygårdsskolen har hele kommunen som distrikt. 16

157 1.3 Skoledistriktopdeling Kort over skoledistrikt: KASTRUPVEJ SALTVÆRKSVEJ AMAGER STRANDVEJ SALTVÆRKSVEJ IRLANDSVEJ AMAGER LANDEVEJ ENGLANDSVEJ KASTRUPVEJ TÅRNBYVEJ EL LEH A M MER SV EJ ENGLANDSVEJ OLIEFABRIKSVEJ LØJTEGÅRDSVEJ LØJTEGÅRDSVEJ AMAGER LANDEVEJ ENGLANDSVEJ OLIEFABRIKSVEJ KONGELUNDSVEJ OLIEFABRIKSVEJ TØ MMERUPVEJ UGANDAVEJ ENGLANDSVEJ UGANDAVEJ KONGELUNDSVEJ TØMMERUPVEJ NØRAGERSMINDEVEJ Signaturforklaring Kastrupgårdsskolen Korsvejensskole Løjtegårdsskolen Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Skelgårdsskolen Skottegårdsskolen 17

158 1.3.2 Vejoversigt, skoledistrikterne Korsvejens Skole: Amager Landevej (lige nr ) Anhøj Arnager Alle Bastiansmindevej Blykobbevej (ulige nr. 1-59) Borgdal Cornelismindevej Ekkodal Følfodvej (Ulige) Gammel Kirkevej ( ) og ( ) Højgården 2-8 Irlandsvej (ulige ) Jernkåsvej Jershøj Jonshøj Jydeskær Listedvej Majdal Ny Skelgårdsvej Pollux Alle Randkløve Alle (52-162) Risbyvej Rødehøj Smålyngen Stendal Storedal Teglkåsvej Tårnbypark Alle Tårnby Rådhus Tårnbyvej (ulige 1 43 / lige 2 20 ) Vestermarie Alle Willumsvej Østerlarsvej Østermarievej Løjtegårdsskolen: Amager Landevej (lige / ulige ) Arkturus Alle Askov Alle Astridsvej Bjørnbaksvej Borgbygård Alle (ulige / lige 12-24) Brattingborgvej Brønderslev Alle (4-28) Børkop Alle Capellas Alle Castor Alle Christen Kolds Alle Dortheasmindevej Dronningborgvej Egå Alle Englandsvej (ulige ) og (ulige ) Feldborgvej Fægårdsvej Gartnertoften Gemmas Alle Gyldenvang Alle Hadsten Alle Herkules Alle Hindholm Alle Høgsbrovej Højskole Alle Jacob Appels Alle Kalvebodvej Kirstinehøj Klosterhedevej Lyngborgvej Lyrens Alle Løjtegårdsvej (ulige / lige ) Magle Alle Maglebo Maglebylille Byvej Merkur Alle Neptun Alle Nordstjerne Alle Orions Alle Rimsøvej Ryslinge Alle Rytterstien Rågårdskær H/F Sirius Alle Skelgårdsstræde Skyttehøj Snoghøj Alle Sommervirke H/F Spentrup Alle 18

159 Spicas Alle Syvstjerne Alle Sønderbro H/F Teknikergården Testrup Alle Tranehusvej Tømmerup Stationsvej Tømmerupstræde Tømmerupvej Tårnbyhøj Alle (ulige 1 11 / lige 2 12 ) Uldumvej Ullerupstræde Uranus Alle Ved Gærdet Vegas Alle Vejstrup Alle Vestbirk Alle Viberupstræde Viby Alle Vosborgvej Wilhelm Lauritzens Alle Østbirk Alle Nordregårdsskolen: Almegård Alle Askeløkkevej Aspebakken Blykobbevej (lige nr. 2-60) Bolbrovej Borrelyngen Bredskiftevej (ulige 1 9 / lige 2 10) Bredskiftevej (11A 12 og 13) Bygrænsen (ulige 1 69) Båringvej Dueoddevej Englandsvej (ulige / lige ) Finnedalsvej Finnegården Flemløsevej Glamsbjergvej Gudmevej Husbyvej Højbjergvej Irlandsvej (lige ) Killerupvej Knarreborgvej Kullebakken Ladbyvej Ladegårdsvej Langbakken Langesøvej Lillebakken Marslevvej Melstedvej Nordre Eng H/F Oliefabriksvej (ulige 1 21) Præstemarksvej Pårupsvej Randkløve Alle (1 45) og (2 50B) Ringbakken Risebækvej Sandkåsvej Skalbjergvej Skolelodsvej Skolevænget Sneserevej Snorrebakken Stenlængen Stillebækvej Stjernebakken Tejn Alle Tingbakken Torpebakken Tårnby Torv Tårnbyvej (66 110) og (45 75) Villestoftevej Vinkelhuse Ørbækvej Pilegårdsskolen: Adsbøl Alle Albøgevej Arnborgvej Avlum Alle Avnbøl Alle Ballingvej Barritvej Bigumvej Bindslev Alle Blåhøjvej Borgbygård Alle (ulige / lige 26-42) Bredskiftevej (ulige / lige 14 26) Brenderupvej Bryrupvej 19

160 Brændekildevej Brønderslev Alle ( ) Bøgebjergvej Bøllundvej Dagebøl Alle Dollerupvej Egensevej Egtvedvej Englandsvej (lige ) Eskebøl Alle Estvad Alle Farsøvej (3 24) Finderupvej Fjelstrupvej Foldbyvej Fuglebækvej Gadbjergvej Gangstedvej Gedstedvej Give Alle Granatvej Grejsdalvej Grindsted Alle Græsbøl Alle Hans Jægers Vænge Havndalvej Hesbjergvej Hesselvigvej Hjallerup Alle Hornevej Horsbøl Alle Hundslundvej Hvidstenvej Høgildvej Hørby Alle Ilbro Alle Ingstrup Alle Jerslev Alle Jetsmarkvej Karupvej Kibækvej Klintebjergvej Kollundvej Kongelundsvej ( ) Kongevang H/F Korningvej Kragebøl Alle Kølkærvej Langeskovvej Lindumvej Løjtegårdsvej (lige ) og ( ) Majbøl Alle Martoftevej Mejlskovvej Mosbøl Alle Moselundvej Munkebjergvej (1 130) Møldrupvej (1-20) Nybøl Alle Nørholm Alle Ole Klokkersvej Oliefabriksvej (23-209, ) Otterupvej Pilegård Alle Pilerækken Præstefælledvej (3-140) Reservatvej Restrupvej Rynkebyvej Ryumgårdvej (3 105) Råbjerg Alle Saltum Alle Sivkærvej Sjørringvej Skarrildvej Skodsbøl Alle Skørpingvej Smedekærvej Starup Alle Stavlundvej Stubkærvej Studsbøl Alle Svanninge Alle Svejbæk Alle Svenskeholmvej Sønderholm Alle (1 62) Talosvej Timringvej Tirstrupvej Tørsbøl Alle Tårnbygårdsvej Tårnbyhøj Alle (13 32) Tårnbystræde Vadum Alle Ved Lergravene Ved Pilegården Vedbøl Alle 20

161 Vestavej Vestre Bygade Vindblæs Alle Viskumvej Vittrup Alle Vonsildvej Vorgodvej Vårvej Ørnstrupvej Ørtingvej Skelgårdsskolen: Aladdinvej Algiervej Alkmaar Alle Angolavej Apeldoorn Alle Arnhem Alle Bakel Alle Blommehaven H/F Broderhøjs Ager Dakar Alle Daugbjergvej Dernavej Diesen Alle Doorn Alle Dortrecht Alle Durbanvej Egmondvej Elborg Alle Emmerich Alle Filskovvej Frieslandsvej Gambiavej Ghanavej Goudavej Gulnarevej Haag Alle Haarlem Alle Hallumvej Helder Alle Helmond Alle Hillegom Alle Hilversumvej Holdkærs Ager Hyld Ager Højestens Ager Johannesburg Alle Kairovej Kamerunvej Kessel Alle Kongelundsvej ( )Leiden Alle Liberiavej Liesel Alle Limburg Alle Malden Alle Mortel Alle Nairobi Alle Natalvej Nilensvej Nordrevang H/F Nubiensvej Nøragersmindevej Pretoria Alle Rhodesiavej Rotterdam Alle Selandia H/F Senegal Alle Sindingvej Slødam Alle Solimanvej Somalivej Stins Ager Sudanvej Suezvej Tanavej Tanger Alle Tilburg Alle Tobrukvej Tornholms Ager Tripolisvej Troldhedevej Tunisvej Tømmerupvang Ugandavej Utrecht Alle Weendam Alle Westland Alle Zambiavej Zaandam Alle Æblehaven H/F Ægyptensvej Kastrupgårdsskolen: Akelejevej Amager Landevej (ulige nr ) 21

162 Ambra Alle Birkevang Blåklokkevej Blåregn Alle Bøgevang Cypres Alle Dirchsvej (kun nr. 50) Gammel Kirkevej (ulige 1 99 / lige 2 100) Guldregn Alle Hjertegræsvej Hyben Alle (lige 2-110/ ulige 1-33) Julerosevej Kamillevej Kastrupvej Kirkevang H/F Klitrose Alle Konvalvej Kristtorn Alle Latyrus Alle Mosrosevej Nøddevang Otto Liebes Alle Pindosvej (kun nr ) Poppelvang Ringen H/F Pyrus Alle Røllikevej Saltværksvej (lige / ulige ) Sirgræsvej Skottegården Snebær Alle Tagetesstien Terosevej Thuja Alle Volmer Kjærs Alle Zinniavej Æblerosevej Skottegårdsskolen: Alleen (ulige / lige 2-86) Amager Strandvej (lige / ulige ) Balsamvej Banevænget Bredagervej Bykæret C. M. Larsens Alle Crilles Tønnesens Alle Ellehammersvej Engmarken Flyvervej Fortgård Alle Gammel Skovvej Guldblommevej Handlingsvej Øst Hangarvej Hans Nissensvej Harald Jastraus Alle Helmer Søgårds Alle Hyben Alle (ulige 37-67) Indenrigsvej Jeff Hammelevs Alle Johan Ekmans Alle John Tranums Alle Kajakvej Karsestien Kasernevej Kastrupgårdvej Kastrup Havn Kastruphusvej Kastrupkrogen Kastruplundgade (ulige 1 79 / lige 2-78) Kastrup Strandpark Kastrupvej / lige Kastrupvænge Kløvervænget Kofoed Jensens Alle Kompasrosevej Krostræde Kystvejen Københavns Lufthavn Kørvelstien Lufthavnen Lufthavns-boulevarden Misteltenvej Mærskvej Nordmarksvej Nordrehøj Alle Nyhøj Alle Nyvang Alle Oberst Kochs Alle Petersdalvej Postparken Rich. Grandholms Alle Rådhusvænget Saltholm 22

163 Saltværksvej (1 69) og (2 86) Salvievej Sano R og S Skovmarken Skøjtevej Skøjtevænget Soldugvej Spidslodden Syrefabriksvej Søvang Alle Søvænget Televænget Th. Philipsensvej Thorsly Alle Thyges Vænge Timianstien Traktorgårdsvej Udenrigsvej Ved Diget (ulige 1-29) Ved Havnen Ved Stationen Vindposevej Vintergækvej Vægtergangen Vægterparken Wilhelm Hansens Alle Alfabetisk vejoversigt, vej/skole Adsbøl Alle / Pilegårdsskolen Akelejevej / Kastrupgårdsskolen Aladdinvej / Skelgårdsskolen Albøgevej / Pilegårdsskolen Algiervej / Skelgårdsskolen Alkmaar Alle / Skelgårdsskolen Alleen (ulige / lige 2-86) / Skottegårdsskolen Almegård Alle / Nordregårdsskolen Amager Landevej (ulige nr. 1-47) / Korsvejens Skole Amager Landevej (lige nr ) / Korsvejens Skole Amager Landevej (ulige nr ) / Kastrupgårdsskolen Amager Landevej (lige / ulige ) / Løjtegårdsskolen Amager Strandvej (lige / Ulige ) / Skottegårdsskolen Ambra Alle / Kastrupgårdsskolen Angolavej / Skelgårdsskolen Anhøj / Korsvejens Skole Apeldoorn Alle / Skelgårdsskolen Arkturus Alle / Løjtegårdsskolen Arnager Alle / Korsvejens Skole Arnborgvej / Pilegårdsskolen Arnhem Alle / Skelgårdsskolen Askeløkkevej / Nordregårdsskolen Askov Alle / Løjtegårdsskolen Aspebakken / Nordregårdsskolen Astridsvej / Løjtegårdsskolen Avlum Alle / Pilegårdsskolen Avnbøl Alle Pilegårdsskolen Bakel Alle / Skelgårdsskolen Ballingvej / Pilegårdsskolen Balsamvej / Skottegårdsskolen Banevænget / Skottegårdsskolen Barritvej / Pilegårdsskolen Bastiansmindevej / Korsvejens Skole Bigumvej / Pilegårdsskolen Bindslev Alle / Pilegårdsskolen Birkevang / Kastrupgårdsskolen Bjørnbaksvej / Løjtegårdsskolen Blykobbevej (ulige numre 1 59) / Korsvejens Skole Blykobbevej (lige 2-60 ) / Nordregårdsskolen Blåhøjvej / Pilegårdsskolen Blåklokkevej / Kastrupgårdsskolen Blåregn Alle / Kastrupgårdsskolen Bolbrovej / Nordregårdsskolen Borgbygård Alle (11-23) og (12-24) / Løjtegårdsskolen Borgbygård Alle (25-43) og (26-42) / Pilegårdsskolen Borgdal / Korsvejens Skole Borrelyngen / Nordregårdsskolen Brattingborgvej / Løjtegårdsskolen Bredagervej / Skottegårdsskolen Bredskiftevej (1 9) og (2 10) / Nordregårdsskolen Bredskiftevej (11A 13) og (12) / Nordregårdsskolen Bredskiftevej (15 25) og (14 26) / Pilegårdsskolen 23

164 Brenderupvej / Pilegårdsskolen Broderhøjs Ager / Skelgårdsskolen Bryrupvej / Pilegårdsskolen Brændekildevej / Pilegårdsskolen Brønderslev Alle (4 28) / Løjtegårdsskolen Brønderslev Alle (44-114) / Pilegårdsskolen Bygrænsen (ulige 1 69) / Nordregårdsskolen Bykæret / Skottegårdsskolen Bøgebjergvej / Pilegårdsskolen Bøgevang / Kastrupgårdsskolen Bøllundvej / Pilegårdsskolen Børkop Alle / Løjtegårdsskolen Båringvej / Nordregårdsskolen Capellas Alle / Løjtegårdsskolen Castor Alle / Løjtegårdsskolen Christen Kolds Alle / Løjtegårdsskolen C. M. Larsens Alle / Skottegårdsskolen Corneliusmindevej / Korsvejens Skole Crilles Tønnesens Alle / Skottegårdsskolen Cypres Alle / Kastrupgårdsskolen Dagebøl Alle / Pilegårdsskolen Dakar Alle / Skelgårdsskolen Daugbjergvej / Skelgårdsskolen Dernavej / Skelgårdsskolen Diesen Alle / Skelgårdsskolen Dirchsvej (kun nr. 50) / Kastrupgårdsskolen Dollerupvej / Pilegårdsskolen Doorn Alle / Skelgårdsskolen *Dortheasmindevej / Løjtegårdsskolen (Disp. Skelg.) Dortrecht Alle / Skelgårdsskolen Dronningborgvej / Løjtegårdsskolen Dueoddevej / Nordregårdsskolen Durbanvej / Skelgårdsskolen Egensevej / Pilegårdsskolen Egmondvej / Skelgårdsskolen Egtvedvej / Pilegårdsskolen Egå Alle / Løjtegårdsskolen Ekkodal / Korsvejens Skole Elborg Alle / Skelgårdsskolen Ellehammersvej / Skottegårdsskolen Emmerich Alle / Skelgårdsskolen Englandsvej ( ) og ( ) / Nordregårdsskolen Englandsvej (ulige ) / Løjtegårdsskolen Englandsvej (ulige ) / Løjtegårdsskolen Englandsvej ( ) / Pilegårdsskolen Engmarken / Skottegårdsskolen Eskebøl Alle / Pilegårdsskolen Estvad Alle / Pilegårdsskolen Farsøvej (1-24) / Pilegårdsskolen Feldborgvej / Løjtegårdsskolen Filskovvej / Skelgårdsskolen Finderupvej / Pilegårdsskolen Finnedalsvej / Nordregårdsskolen Finnegården / Nordregårdsskolen Fjelstrupvej / Pilegårdsskolen Flemløsevej / Nordregårdsskolen Flyvervej / Skottegårdsskolen Foldbyvej / Pilegårdsskolen Fortgård Alle / Skottegårdsskolen Frieslandsvej / Skelgårdsskolen Fuglebækvej / Pilegårdsskolen *Fægårdsvej / Løjtegårdsskolen (Disp. Skelg.) Følfodvej (ulige) / Korsvejens Skole Gadbjergvej / Pilegårdsskolen Gambiavej / Skelgårdsskolen Gammel Kirkevej ( 1 99) og ( 2 100) / Kastrupgårdsskolen Gammel Kirkevej ( ) og ( ) / Korsvejens Skole Gammel Skovvej / Skottegårdsskolen Gangstedvej / Pilegårdsskolen Gartnertoften / Løjtegårdsskolen Gedstedvej / Pilegårdsskolen Gemmas Alle / Løjtegårdsskolen Ghanavej / Skelgårdsskolen Give Alle / Pilegårdsskolen Glamsbjergvej / Nordregårdsskolen Goudavej / Skelgårdsskolen Granatvej / Pilegårdsskolen Grejsdalvej / Pilegårdsskolen Grindsted Alle / Pilegårdsskolen Græsbøl Alle / Pilegårdsskolen Gudmevej / Nordregårdsskolen Guldblommevej / Skottegårdsskolen Guldregn Alle / Kastrupgårdsskolen Gulnarevej / Skelgårdsskolen Gyldenvang Alle / Løjtegårdsskolen 24

165 Haag Alle / Skelgårdsskolen Haarlem Alle / Skelgårdsskolen Hadsten Alle / Løjtegårdsskolen Hallumvej / Skelgårdsskolen Handlingsvej Øst / Skottegårdsskolen Hangarvej / Skottegårdsskolen Hans Jægers Vænge / Pilegårdsskolen Hans Nissensvej / Skottegårdsskolen Harald Jastraus Alle / Skottegårdsskolen Havndalvej / Pilegårdsskolen Helder Alle / Skelgårdsskolen Helmer Søgårds Alle / Skottegårdsskolen Helmond Alle / Skelgårdsskolen Herkules Alle / Løjtegårdsskolen Hesbjergvej / Pilegårdsskolen Hesselvigvej / Pilegårdsskolen Hillegom Alle / Skelgårdsskolen Hilversumvej / Skelgårdsskolen Hindholm Alle / Løjtegårdsskolen Hjallerup Alle / Pilegårdsskolen Hjertegræsvej / Kastrupgårdsskolen Holdkærs Ager / Skelgårdsskolen Hornevej / Pilegårdsskolen Horsbøl Alle / Pilegårdsskolen Hundslundvej / Pilegårdsskolen Husbyvej / Nordregårdsskolen Hvidstenvej / Pilegårdsskolen Hyben Alle (ulige 37-67) / Skottegårdsskolen Hyben Alle (ulige 1-31 / lige 2 110) / Kastrupgårdsskolen Hyld Ager / Skelgårdsskolen Høgildvej Pilegårdsskolen Høgsbrovej / Løjtegårdsskolen Højbjergvej / Nordregårdsskolen Højestens Ager / Skelgårdsskolen Højgården / Korsvejens skole Højskole Alle / Løjtegårdsskolen Hørby Alle / Pilegårdsskolen Ilbro Alle / Pilegårdsskolen Indenrigsvej / Skottegårdsskolen Ingstrup Alle / Pilegårdsskolen Irlandsvej (ulige ) / Korsvejens Skole Irlandsvej (lige ) / Nordregårdsskolen Jacob Appels Alle / Løjtegårdsskolen Jeff Hammelevs Alle / Skottegårdsskolen Jernkåsvej / Korsvejens Skole Jershøj / Korsvejens Skole Jerslev Alle / Pilegårdsskolen Jetsmarkvej / Pilegårdsskolen Johan Ekmans Alle / Skottegårdsskolen Johannesburg Alle / Skelgårdsskolen John Tranums Alle / Skottegårdsskolen Jonshøj / Korsvejens Skole Julerosevej / Kastrupgårdsskolen Jydeskær / Korsvejens Skole Kairovej / Skelgårdsskolen Kajakvej / Skottegårdsskolen *Kalvebodvej / Løjtegårdsskolen (Disp. Skelg.) Kamerunvej / Skelgårdsskolen Kamillevej / Kastrupgårdsskolen Karsestien / Skottegårdsskolen Karupvej / Pilegårdsskolen Kasernevej / Skottegårdsskolen Kastrupgårdvej / Skottegårdsskolen Kastrup Havn / Skottegårdsskolen Kastruphusvej / Skottegårdsskolen Kastrupkrogen / Skottegårdsskolen Kastruplundgade (1-78) / Skottegårdsskolen Kastrup Strandpark / Skottegårdsskolen Kastrupvej / Skottegårdsskolen Kastrupvej / Skottegårdsskolen Kastrupvej / Kastrupgårdsskolen Kastrupvænge / Skottegårdsskolen Kessel Alle / Skelgårdsskolen Kibækvej / Pilegårdsskolen Killerupvej / Nordregårdsskolen Kirstinehøj / Løjtegårdsskolen Klintebjergvej / Pilegårdsskolen Klitrose Alle / Kastrupgårdsskolen Klosterhedevej / Løjtegårdsskolen Kløvervænget / Skottegårdsskolen Knarreborgvej / Nordregårdsskolen Kofoed Jensens Alle / Kastrupgårdsskolen Kollundvej / Pilegårdsskolen Kompasrosevej / Skottegårdsskolen Kongelundsparken / Pilegårdsskolen Kongelundsvej ( ) / Pilegårdsskolen Kongelundsvej ( ) / Skelgårdsskolen Konvalvej / Kastrupgårdsskolen Korningvej / Pilegårdsskolen 25

166 Kragebøl Alle / Pilegårdsskolen Kristtorn Alle / Kastrupgårdsskolen Krostræde / Skottegårdsskolen Kullebakken / Nordregårdsskolen Kystvejen / Skottegårdsskolen Københavns Lufthavn / Skottegårdsskolen Kølkærvej / Pilegårdsskolen Kørvelstien / Skottegårdsskolen Ladbyvej / Nordregårdsskolen Ladegårdsvej / Nordregårdsskolen Langbakken / Nordregårdsskolen Langeskovvej / Pilegårdsskolen Langesøvej / Nordregårdsskolen Latyrus Alle / Kastrupgårdsskolen Leiden Alle / Skelgårdsskolen Liberiavej / Skelgårdsskolen Liesel Alle / Skelgårdsskolen Lillebakken / Nordregårdsskolen Limburg Alle / Skelgårdsskolen Lindumvej / Pilegårdsskolen Listedvej / Korsvejens Skole Lufthavnen / Skottegårdsskolen Lufthavnsboulevarden / Skottegårdsskolen Lyngborgvej / Løjtegårdsskolen Lyrens Alle / Løjtegårdsskolen Løjtegårdsvej (ulige / lige 4 122) / Løjtegårdsskolen Løjtegårdsvej ( ) og ( ) / Pilegårdsskolen Magle Alle / Løjtegårdsskolen Maglebo / Løjtegårdsskolen Maglebylille Byvej / Løjtegårdsskolen Majbøl Alle / Pilegårdsskolen Majdal / Korsvejens Skole Malden Alle / Skelgårdsskolen Marslevvej / Nordregårdsskolen Martoftevej / Pilegårdsskolen Mejlskovvej / Pilegårdsskolen Melstedvej / Nordregårdsskolen Merkur Alle / Løjtegårdsskolen Misteltenvej / Skottegårdsskolen Mortel Alle / Skelgårdsskolen Mosbøl Alle / Pilegårdsskolen Moselundvej / Pilegårdsskolen Mosrosevej / Kastrupgårdsskolen Munkebjergvej / Pilegårdsskolen Mærskvej / Skottegårdsskolen Møldrupvej (1-20) / Pilegårdsskolen Nairobi Alle / Skelgårdsskolen Natalvej / Skelgårdsskolen Naviair Alle / Løjtegårdsskolen Neptun Alle / Løjtegårdsskolen Nilensvej / Skelgårdsskolen Nordmarksvej / Skottegårdsskolen Nordrehøj Alle / Skottegårdsskolen Nordstjerne Alle / Løjtegårdsskolen Nubiensvej / Skelgårdsskolen Nybøl Alle / Pilegårdsskolen Nyhøj Alle / Skottegårdsskolen Ny Skelgårdsvej / Korsvejens Skole Nyvang Alle / Skottegårdsskolen Nøddevang / Kastrupgårdsskolen Nøragersmindevej / Skelgårdsskolen Nørholm Alle / Pilegårdsskolen Oberst Kochs Alle / Skottegårdsskolen Ole Klokkersvej / Pilegårdsskolen Oliefabriksvej (ulige 1-21) / Nordregårdsskolen Oliefabriksvej (ulige ) og (lige ) / Pilegårdsskolen Orions Alle / Løjtegårdsskolen Otterupvej / Pilegårdsskolen Otto Liebes Alle / Kastrupgårdsskolen Petersdalvej / Skottegårdsskolen Pilegård Alle / Pilegårdsskolen Pilerækken / Pilegårdsskolen Pindosvej (kun nr ) / Kastrupgårdsskolen Pollux Alle / Korsvejens Skole Poppelvang / Kastrupgårdsskolen Postparken / Skottegårdsskolen Pretoria Alle / Skelgårdsskolen Præstefælledvej (3 140) / Pilegårdsskolen Præstemarksvej / Nordregårdsskolen Pyrus Alle / Kastrupgårdsskolen Pårupvej / Nordregårdsskolen Randkløve Alle (52 162) / Korsvejens Skole Randkløve Alle (1 50B) / Nordregårdsskolen Reservatvej / Pilegårdsskolen Restrupvej / Pilegårdsskolen Rhodesiavej / Skelgårdsskolen Rich. Grandholms Alle / Skottegårdsskolen 26

167 Rimsøvej / Løjtegårdsskolen Ringbakken / Nordregårdsskolen Risbyvej / Korsvejens Skole Risebækvej / Nordregårdsskolen Rotterdam Alle / Skelgårdsskolen Rynkebyvej / Pilegårdsskolen Ryslinge Alle / Løjtegårdsskolen *Rytterstien / Løjtegårdsskolen (Disp. Skelg.) Ryumgårdvej / Pilegårdsskolen Rødehøj / Nordregårdsskolen Røllikevej / Kastrupgårdsskolen Råbjerg Alle / Pilegårdsskolen Rådhusvænget / Skottegårdsskolen Saltholm / Skottegårdsskolen Saltum Alle / Pilegårdsskolen Saltværksvej (1 69) og (2 86) / Skottegårdsskolen Saltværksvej (ulige / lige ) / Kastrupgårdsskolen Salvievej / Skottegårdsskolen Sandkåsvej / Nordregårdsskolen Senegal Alle / Skelgårdsskolen Sindingvej / Skelgårdsskolen Sirgræsvej / Kastrupgårdsskolen Sirius Alle / Løjtegårdsskolen Sivkærvej / Pilegårdsskolen Sjørringvej / Pilegårdsskolen Skalbjergvej / Nordregårdsskolen Skarrildvej / Pilegårdsskolen *Skelgårdsstræde / Løjtegårdsskolen (Disp. Skelg.) Skodsbøl Alle / Pilegårdsskolen Skolelodsvej / Nordregårdsskolen Skolevænget / Nordregårdsskolen Skottegården / Kastrupgårdsskolen Skovmarken / Skottegårdsskolen Skyttehøj / Løjtegårdsskolen Skøjtevej / Skottegårdsskolen Skøjtevænget / Skottegårdsskolen Skørpingvej / Pilegårdsskolen Slødam Alle / Skelgårdsskolen Smedekærvej / Pilegårdsskolen Smålyngen / Korsvejens Skole Snebær Alle / Kastrupgårdsskolen Sneserevej / Nordregårdsskolen Snoghøj Alle / Løjtegårdsskolen Snorrebakken/ Nordregårdsskolen Soldugvej / Skottegårdsskolen Solimanvej / Skelgårdsskolen Somalivej / Skelgårdsskolen Spentrup Alle / Løjtegårdsskolen Spicas Alle / Løjtegårdsskolen Spidslodden / Skottegårdsskolen Starup Alle / Pilegårdsskolen Stavlundvej / Pilegårdsskolen Stendal / Korsvejens Skole Stenlængen / Nordregårdsskolen Stillebækvej / Nordregårdsskolen Stins Ager / Skelgårdsskolen Stjernebakken / Nordregårdsskolen Storedal / Korsvejens Skole Stubkærvej / Pilegårdsskolen Studsbøl Alle / Pilegårdsskolen Sudanvej / Skelgårdsskolen Suezvej / Skelgårdsskolen Svanninge Alle / Pilegårdsskolen Svejbæk Alle / Pilegårdsskolen Svenskeholmvej / Pilegårdsskolen Syrefabriksvej / Skottegårdsskolen Syvstjerne Alle / Løjtegårdsskolen Sønderholm Alle (1 62 ) / Pilegårdsskolen Søvang Alle / Skottegårdsskolen Søvænget / Skottegårdsskolen Tagenhusvej / Nordregårdsskolen Tagetesstien / Skottegårdsskolen Talosvej / Pilegårdsskolen Tanavej / Skelgårdsskolen Tanger Alle / Skelgårdsskolen Teglkåsvej / Korsvejens Skole Tejn Alle / Nordregårdsskolen Teknikergården / Løjtegårdsskolen Televænget / Skottegårdsskolen Terosevej / Kastrupgårdsskolen Testrup Alle / Løjtegårdsskolen Thorsly Alle / Skottegårdsskolen Th. Philipsensvej / Skottegårdsskolen Thuja Alle / Kastrupgårdsskolen Thyges Vænge / Skottegårdsskolen Tilburg Alle / Skelgårdsskolen Timianstien / Skottegårdsskolen Timringvej / Pilegårdskolen Tingbakken / Nordregårdsskolen Tirstrupvej / Pilegårdsskolen Tobrukvej / Skelgårdsskolen Tornholms Ager / Skelgårdsskolen Torpebakken / Nordregårdsskolen 27

168 Traktorgårdsvej / Skottegårdsskolen Tranehusvej / Løjtegårdsskolen Tripolisvej / Skelgårdsskolen Troldhedevej / Skelgårdsskolen Tunisvej / Skelgårdsskolen Tømmerup Stationsvej / Løjtegårdsskolen Tømmerupstræde / Løjtegårdsskolen Tømmerupvang / Skelgårdsskolen Tømmerupvej (til nr. 60 og 75) / Løjtegårdsskolen *Tømmerupvej (fra nr. 62 og 77) / Løjtegårdsskolen (Disp. Skelg.) Tørsbøl Alle / Pilegårdsskolen Tårnbygårdsvej / Pilegårdsskolen Tårnbyhøj Alle (1 11) og (2 12) / Løjtegårdsskolen Tårnbyhøj Alle (13 32) / Pilegårdsskolen Tårnbypark Alle / Korsvejens Skole Tårnby Rådhus / Korsvejens Skole Tårnbystræde / Pilegårdsskolen Tårnby Torv / Nordregårdsskolen Tårnbyvej (1 43) og (2 20) / Korsvejens Skole Tårnbyvej (ulige 27 43) / Korsvejens Skole Tårnbyvej (49-75) og (66 110) / Nordregårdsskolen Udenrigsvej / Skottegårdsskolen Ugandavej / Skelgårdsskolen Uldumvej / Løjtegårdsskolen *Ullerupstræde / Løjtegårdsskolen (Disp. Skelg.) Uranus Alle / Løjtegårdsskolen Utrecht Alle / Skelgårdsskolen Vadum Alle / Pilegårdsskolen Ved Diget / Skottegårdsskolen Ved Gærdet / Løjtegårdsskolen Ved Havnen / Skottegårdsskolen Ved Lergravene / Pilegårdsskolen Ved Pilegården / Pilegårdsskolen Ved Stationen / Skottegårdsskolen Vedbøl Alle / Pilegårdsskolen Weendam Alle / Skelgårdsskolen Vegas Alle / Løjtegårdsskolen Vejstrup Alle / Løjtegårdsskolen Vestavej / Pilegårdsskolen Vestbirk Alle / Løjtegårdsskolen Vestermarie Alle / Korsvejens Skole Westland Alle / Skelgårdsskolen Vestre Bygade / Pilegårdsskolen *Viberupstræde / Løjtegårdsskolen (Disp. Skelg.) Viby Alle / Løjtegårdsskolen Wilhelm Hansens Alle / Skottegårdsskolen Wilhelm Lauritzens Alle (Lufthavnen) / Løjtegårdsskolen Villestoftevej / Nordregårdsskolen Vindblæs Alle / Pilegårdsskolen Vindposevej / Skottegårdsskolen Vinkelhuse / Nordregårdsskolen Vintergækvej / Skottegårdsskolen Viskumvej / Pilegårdsskolen Vittrup Alle / Pilegårdsskolen Volmer Kjærs Alle / Kastrupgårdsskolen Vonsildvej (1 21) / Pilegårdsskolen Vorgodvej / Pilegårdsskolen Vosborgvej / Løjtegårdsskolen Vægtergangen / Skottegårdsskolen Vægterparken / Skottegårdsskolen Vårvej / Pilegårdsskolen Zaandam Alle / Skelgårdsskolen Zambiavej / Skelgårdsskolen Zinniavej / Kastrupgårdsskolen Æblerosevej / Kastrupgårdsskolen Ægyptensvej / Skelgårdsskolen Ørbækvej / Nordregårdsskolen Ørnstrupvej / Pilegårdsskolen Ørtingvej / Pilegårdsskolen Østbirk Alle / Løjtegårdsskolen Østerlarsvej / Korsvejens Skole Østermarievej / Korsvejens Skole 28

169 HAVEFORENINGER: Blommehaven / Skelgårdsskolen Kirkevang / Kastrupgårdsskolen Kongevang / Pilegårdsskolern Nordre Eng / Nordregårdsskolen Nordrevang / Skelgårdsskolen Ringen / Kastrupgårdsskolen Rågårdskær / Løjtetårdsskolen Sano R og S / Skottegårdsskolen Selandia / Skelgårdsskolen Sommervirke / Løjtegårdsskolen Sønderbro / Løjtegårdsskolen Uganda / Skelgårdsskolen Ved Pilegården / Pilegårdsskolen Æblehaven / Skelgårdsskolen 29

170 1.3.4 De enkelte skoler A. Klassetrin Skole Korsvejens Skole Løjtegårdsskolen Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Skelgårdsskolen Tårnbygårdsskolen Kastrupgårdsskolen Skottegårdsskolen US10 Skolekode Klassetrin kl kl kl kl kl. Spc.Sk kl kl. 10. kl. B Specialpædagogisk bistand: Den specialpædagogiske bistand på skolerne er organiseret af specialcenteret. Centeret er et rådgivnings- og planlægningsorgan for skolens samlede støttende og kompenserende undervisning samt undervisning i dansk som andetsprog. RoF (Rådgivning og Forebyggelse) tilbyder specialpædagogisk bistand herunder talehøreundervisning til børn, der ikke har påbegyndt skolegangen - og yder rådgivning til skoler og institutioner. På Korsvejens skole er der 2 specialklasser samt afgangshold for ordblinde elever. På Kastrupgårdsskolen er der en specialklasserække, der omfatter elever fra klassetrin - for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og andre indlæringsvanskeligheder. På Tårnbygårdsskolen er der specialklasser/grupper klasse for børn med komplekse problemstillinger herunder børn med svære neurologiske udviklingsproblemer primært inden for ADHD og Autisme-spektret. Under Rådgivning og Forebyggelse er der etableret særlige undervisningstilbud under Den specialiserede Institution: Heldagsinstitutionen "Saltværksvej 58" Projekt Medvind, Løjtegårdsvej Heltidsklassen, som undervises i lokaler på Nordregårdsskolen C Undervisning i fritiden: 3, stk. 6: Skolerne kan tilbyde eleverne undervisning i fritiden. Undervisningen kan tilbydes i fællesskab mellem flere af kommunens folkeskoler. D Supplerende undervisning i dansk: På samtlige skoler tilbydes 2-sprogede elever supplerende undervisning i dansk. For elever uden dansk sprog tilbydes et særligt undervisningsforløb på Skottegårdsskolen. 30

171 Der tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på tilegnelse af dansk, hvis de efter sagkyndig vurdering har behov herfor. For tosprogede børn, der ikke er optaget i en daginstitution, etableres der særlige sprogstimuleringstilbud i 15 timer om ugen. E Skolefritidsordninger (SFO) Der er etableret skolefritidsordninger på alle skoler. På Kastrupgårdsskolen og Tårnbygårdsskolen er der etableret specialfritidsordninger for eleverne i specialklasserne henholdsvis på specialskolen. En skolefritidsordning er underlagt skoleledelsens og skolebestyrelsens kompetence, dog administreres anvisning af pladser til skolefritidsordninger af Pladsanvisningen, Børne- og Kulturforvaltningen F. Betaling for undervisning af elever For elever, der i henhold til Undervisningsministeriets regler optages eller forbliver i en folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen, foretages der mellemkommunal betaling i henhold til bekendtgørelse herom, herunder ifølge mellemkommunale aftaler. 1.4 Optagelse/indskrivning i skole Frit skolevalg Der er frit skolevalg over kommunegrænserne, ligesom elever kan søges om optaget på den skole end distriktsskolen. Ønskerne vil blive imødekommet, hvis der er plads på den ønskede skole. Kommunalbestyrelsen har den vedtaget, at en skole ikke må optage elever fra andre skolers distrikter, når der i gennemsnit er 24 eller flere elever pr. klasse på det pågældende klassetrin. Hvis det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker, sker optagelse efter følgende kriterier i prioriteret rækkefølge. Søskendeprincip: Børn fra familier, der allerede har børn indskrevet på den ønskede skole. Nærhedsprincippet: De børn, der bor nærmest den ønskede skole. Elever fra anden kommune. Såfremt en elev i skoleforløbet ønsker at skifte skole, imødekommes dette ønske kun af modtagende skole, såfremt den afgivende skole vurderer, at det vil gavne elevens faglige og sociale udvikling. 31

172 1.4.2 Dispensation fra 24-elev-reglen Kommunalbestyrelsen har den vedtaget at give dispensation til, at børn fra nedenstående veje i Løjtegårdsskolens distrikt kan optages på Skelgårdsskolen, hvis de ønsker det, uanset at den fastsatte elevtalsgrænse på gennemsnitlig 24 elever pr. klasse er nået: Dortheasmindevej, Fægårdsvej, Kalvebod 30, Rytterstien, Skelgårdsstræde, Tømmerupvej fra nr. 62 og 77, Ullerupstræde og Viberupstræde. Et barn, der har påbegyndt skolegangen i en af kommunens skoler, skal som regel kunne fortsætte i denne uanset flytning til andet af kommunens skoledistrikter. Børne- og Skoleudvalget har herudover den tiltrådt beslutning om, at der mellem skolerne må udveksles elever, der har fået afslag på grund af den vedtagne elevtalsgrænse på 24 elever, såfremt deres skoleønsker kan udveksles indbyrdes i henhold til den oprindeligt prioriterede liste for de pågældende elever Optagelse i 0. klasse: I november måned indrykker Børne- og Kulturforvaltningen annonce i de lokale blade om indskrivning til 0. klasse i det kommende skoleår. Børne- og Kulturforvaltningen udsender samtidigt med annoncering i de lokale blade brev til alle familier med børn, der fylder 6 år i det efterfølgende kalenderår, om indskrivning i 0. klasse i det kommende skoleår. Børn, der i kalenderåret fylder 5 år inden den 1. oktober, kan optages i 0. klasse fra august i det pågældende kalenderår, hvis forældrene ønsker det og man kan forvente, at barnet kan følge undervisningen. Brev om indskrivning sendes ikke automatisk til disse børn, men fås ved henvendelse til Børne- og Kulturforvaltningen forud for indskrivningsperioden. Børn, der har fået skoleudsættelse året før, får automatisk året efter tilsendt brev om indskrivning til skole. Indskrivning til 0. klasse foregår på distriktsskolen. Forældrene skal derfor henvende sig personligt sammen med barnet på distriktsskolen, også selv om man ønsker barnet optaget på en anden af kommunens skoler. På samtlige folkeskoler foregår indskrivningen på alle skoledage i uge 47 på skolens kontor i åbningstiden. Herudover har skolen åbent én aften i indskrivningsugen, hvor man møder skolelederne og personalet i 0. klasse, og hvor der vil være tilbud om rundvisning i 0. klasselokalerne samt information om undervisningen i 0. klasse. 32

173 1.4.4 Udsættelse af undervisningspligten: Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Der kan ansøges om 1 års udsættelse af undervisningspligten, hvis ansøgningen er begrundet i barnets udvikling. Ansøgningsblanket fås på kommunens skoler eller ved henvendelse til Børne- og Kulturforvaltningen og skal returneres til Børne- og Kulturforvaltningen inden den 1. december forud for det pågældende skoleår. Børnehavepersonalet vejleder forældrene forinden ansøgning fremsendes. Det er Børne- og Skoleudvalget, der bevilger skoleudsættelse på mødet i januar. Efterfølgende ansøgninger afgøres administrativt af Rådgivning og Forebyggelse klasse i Tårnby Kommune Forudsætninger og formål: Efter afslutning af folkeskolens 9 års undervisning kan eleverne vælge at starte på en ungdomsuddannelse ligesom der er mulighed for, at eleverne kan fortsætte i 10. klasse. 10. klasse i Tårnby Kommune er samlet på Tårnby Ungdomsskole under navnet US10. Ungdomsskolen udfærdiger hvert år en brochure omhandlende 10. klasses tilbuddet. Herunder form og indhold. De elever, der vælger 10. klasse i folkeskolen kan have meget forskelligartede behov og forventninger. Derfor skal tilbuddet til eleverne om et 10. skoleår udgøre en bred vifte af muligheder, der bedst muligt tilgodeser disse forskelligartede behov og forventninger. Det betragtes som udmeldelse, hvis elever ikke vil deltage i dele af det samlede obligatoriske tilbud, som fremgår af præsentationen af 10. klassetilbuddet, med mindre skolelederen giver dispensation ud fra konkrete individuelle hensyn, som skal fremme den enkelte elevs udbytte af skolegangen. Et brobygningsforløb er et vejlednings- og undervisningsforløb på forskellige ungdomsuddannelser. Brobygningsforløbene skal give mulighed for: - at deltage i undervisningen på en ungdomsuddannelse, som eleven er interesseret i, men usikker på - at opleve undervisningsmiljøet og møde elever og lærere fra uddannelsesinstitutionen - at afklare elevens uddannelsesvalg - at lette overgangen fra 10. klasse til en ungdomsuddannelse. Tilmelding til 10. klasse foretages af eleverne i samråd med deres forældre, lærere og uddannelsesvejledere i forbindelse med, at der i 9. klasse foretages koordineret tilmelding til en ungdomsuddannelse. 33

174 1.5.2 Rammerne: US10 har til huse i Ungdomsskolens bygning/lokaler. Desuden anvender US10 fysik- og naturfagslokalerne på Pilegårdsskolen til afvikling af fysikundervisning samt idrætsfaciliteterne i og ved Amagerhallen og Travbanehallen. De skriftlige prøver afholdes på Pilegårdsskolen samt Løjtegårdsskolen. US 10 har hele Tårnby Kommune som skoledistrikt. Elever fra Tårnby Kommune har ret til at blive optaget på US10. For at sikre Undervisningsministeriets krav til en bred vifte af nye valgfag til eleverne i 10. klasse, udformes fagtilbudene i et samarbejde mellem US10 og forvaltningen og præsenteres i US10- brochuren. Skoleledelsen sikrer i samarbejde med forvaltningen, at der er ressourcegrundlag for gennemførelse af de aktiviteter, eleverne stilles i udsigt, og forvaltningen træffer inden for de gældende rammer og retningslinjer - og i forståelse med skolelederen og fællesbestyrelsen for Ungdomsskolen og US10 - konkrete beslutninger, hvis tvivl eller prioriteringskonflikter opstår i forbindelse med planlægningen af 10. klassetilbuddet. US10 s budget er grundlaget for driften af undervisningstilbuddet. Normeringen af lærerpersonalet fastlægges årligt i forbindelse med skoleårets planlægning. Der dannes antal hold pr. påbegyndt 22 elever på grundlag af elevindskrivningen pr Der kan på grundlag af de oprettede hold optages elever fra andre kommuner indtil holdene gennemsnitlig udgør 24 elever. AFSNIT Specialpædagogisk bistand Specialpædagogisk bistand til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives i overensstemmelse med folkeskoleloven med dertil hørende cirkulærer og undervisningsvejledninger. Kommunalbestyrelsens vedtagne inklusionspolitik betyder, at skolevæsenets struktur og indhold og de ansattes samarbejde tilsammen skal udgøre grundlaget for, at flest mulig af grundskoleeleverne, herunder sårbare børn og unge, kan modtage undervisning indenfor almenundervisningens rammer. På hver skole er et Specialcenter, som er et rådgivende organ for skolelederen, som beslutter anvendelsen af de tildelte ressourcer til alle former for støttende og kompenserende undervisning på en skole, samt undervisningen i dansk som andetsprog. 34

175 Dog skal individuelt udmeldte undervisningsressourcer fra Børne- og Skoleudvalget og andre kommuner m.fl. anvendes ifølge tildelingskriterierne. Elever med tale- hørevanskeligheder henvises via Råd og Forebyggelse til tale- hørelærer for undersøgelse af, om der skal iværksættes tale- høreundervisning, foretages henvisning til speciallæge, eller i sværere tilfælde foretages visitation til Netværk 6 1 for vidtgående specialundervisning i henhold til Folkeskolelovens 20, stk. 2. Elever med tilpasningsvanskeligheder i skole og hjem kan i samarbejde med hjem og skole visiteres til undervisning under Den specialiserede Institution (Heldagsinstitutionen "Saltværksvej 58", Heltidsklassen eller Projekt Medvind). Den i Folkeskolelovens 20, stk. 2 anførte specialundervisning til elever, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte visiteres af Rådgivning og Forebyggelse til Netværk 6 der koordinerer visitationen til lands- og landsdeldækkende institutioner eller til gruppeordninger i kommunen eller i andre kommuner. Dannelsen af specialklasserne, herunder ordblindeklasser, foretages af Rådgivning og Forebyggelse i samarbejde med skolerne. Visitation til alle specielle undervisningsforanstaltninger i og udenfor kommunen foretages af Rådgivning og Forebyggelse i samarbejde med forældrene, skolerne - og for børn på Heldagsinstitutionen, Heltidsklassen og Projekt Medvind samt børn anbragt udenfor eget hjem i samarbejde med Familieafdelingen. 2.2 Undervisningens organisering Lærere og pædagoger arbejder teambaseret inden for faser og med fleksibel skemalægning. Skemalægningen skal udgøre rammen for overholdelse af kravene til faglig og understøttende undervisning samt sikre eleverne passende pauser i skoledagen samt gennemsnitligt mindst 45 minutters bevægelse om dagen. 2.3 Klasse- og holddannelse Kommunalbestyrelsen fastlægger efter indstilling fra Børne- og Skoleudvalget antallet af 0. klasser og disses placering. Det tilstræbes, at der ikke dannes 0. klasser med mere end 24 elever. Skolebestyrelserne fastlægger selv antallet af øvrige klasser. Denne klassedannelse har ikke indflydelse på ressourcetildelingen. 2.4 Ringeplaner Skolebestyrelsen på den enkelte skole tilrettelægger selv skolens ringeplan, evt. efter aftale med samarbejdende skoler og øvrige samarbejdspartner. 1 Netværk 6 er et samarbejde mellem følgende kommuner Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj/Vallensbæk, Rødovre, Tårnby/Dragør om specialundervisning m.m. 35

176 Afsnit Skolebiblioteksvirksomhed, Pædagogiske LæringsCentre (PLC) Skolebiblioteksvirksomheden i Tårnby Kommune defineres som et integreret samarbejde mellem skolebibliotekerne og Pædagogisk UdviklingsCenter. Den samlede skolebiblioteksvirksomhed samarbejder med folkebibliotekerne, Lokalhistorisk Samling, Kastrupgårdsamlingen, Tårnby Naturskole, Center for Undervisningsmidler m.fl. I henhold til Folkeskoleloven betegnes skolebibliotekerne som Pædagogisk LæringsCentre (PLC). PLC stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning herunder materialer til elevernes fritid - og yder vejledning i brugen heraf gennem undervisning i medie-, biblioteks- og materialekundskab. PLC registrerer alle undervisningsmaterialer og samarbejder med Pædagogisk UdviklingsCenter om vedligehold af de fælles kommunale database for undervisningsmidler. PLC skal endvidere bidrage til skolens udvikling ved at formidle relevante informationer til ansatte og elever samt i øvrigt understøtte folkeskolelovens formål og medvirke til at fremme elevernes alsidige, personlige udvikling ved at stimulere deres lære- og læselyst. Det Pædagogiske LæringsCenter skal være læringsrummets omdrejningspunkt, heraf navnet. På én og samme tid er det et materialeforsyningssted, et formidlingscenter, et mediecenter, et arbejdssted og et innovativt center, som understøtter folkeskolens formål og medvirker til at realisere de faglige læringsmål og skolens indsatsområder. Servicebegrebet er underordnet de vigtige funktioner pædagogik og læring. Elever og lærere skal gøres selvhjulpne på rutinemæssige service-områder, så PLC-teamet kan bruge ressourcer på udviklingsopgaver. Skolens samlede materialeforsyning varetages af PLC-teamet inden for en fastlagt budgetramme. Samarbejdet med de øvrige skoler om fælles materialer af enhver art varetages af teamet og koordineres af Pædagogisk UdviklingsCenter på grundlag af møder i det tværkommunale PLC udvalg. Det Pædagogiske LæringsCenter skal have en tydelig IT- og mediestrategi, som er udmøntet i skolens IT- og mediehandleplan, som på den pædagogiske front struktureres i udmeldte undervisnings- og kursusforløb for både elever og lærere. Selve læringscentrets fysiske og virtuelle rum skal indbyde til mangeartede aktiviteter, hvor skolens ressourcepersoner præger læringsmiljøet. Det Pædagogiske LæringsCenter skal være det naturlige sted til projektopgaver, præsentationsforløb og læseværksted med bl.a. mulighed for skanning og virtuel 36

177 oplæsning af tekst. Råd og vejledning fås både af læse- og IT-vejlederen, så den læsesvage elev til enhver tid har mulighed for både læse- og lektiehjælp. De nationale test, virtuel kommunikation, interaktive tavler og øvrige elektroniske programmer og medier er under PLC-teamets arbejdsområde. PLC-teamet har tætte samarbejdsrelationer med folkebiblioteket. PLC skal principielt stå til rådighed for skolens elever og lærere i hele undervisningstiden 3.2 Pædagogisk UdviklingsCenter (PUC) Som supplement til skolernes undervisningsmiddelsamlinger rummer PUC en fællessamling og en pædagogisk studiesamling. Udviklingen af disse samlinger foretages i samarbejde mellem skolernes PLC team, PUC og øvrige samarbejdsparter. Endvidere råder PUC over en informationssamling, der indeholder nyudgivelser af såvel lærebøger som Av-materialer og it-baserede undervisningsmidler til det egentlige undervisningsområde. Samlingen udgør en idé-bank, som står til rådighed for pædagogiske medarbejere. På PUC er der ansat skolekonsulenter, hvis primære fokus er rettet mod udvikling inden for skoleområdet. Konsulenter og koordinatorer er ansat til at varetage forskellige fagområder og yder rådgivning og vejledning i alle Pædagogisk UdviklingsCenters samlinger. Endvidere yder skolekonsulenterne rådgivning og vejledning i forbindelse med skolernes aktuelle udvikling på medieområdet. Konsulenterne varetager desuden skolernes kompetenceudvikling, herunder gennem aktionslæringsforløb. I tæt samarbejde med konsulenter fra Rådgivning Forebyggelse og institutionsområdet er det PUCs opgave at udvikle og understøtte en fælles sammenhængende udvikling for hele børneområdet 0-18 år. Konsulenterne fra Rådgivning og Forebyggelse og institutionsområdet har arbejdsplads på rådhuset, men alle konsulenter deltager i det forpligtende samarbejde. Brugerne af Pædagogisk UdviklingsCenter er fortrinsvis skolerne, men også Ungdomsskolen, Naturskolen, Musikskolen, daginstitutionerne og øvrige kommunale institutioner har efter aftale adgang til betjening på Pædagogisk UdviklingsCenter. Pædagogisk UdviklingsCenter varetager i samarbejde med skolernes PLC-team, materiale- og medieforsyningen, herunder administration, planlægning og ledelse af opgaver, der vedrører fælles opgaver i den kommunale medie- og materialeforsyningsvirksomhed, herunder fælles bibliografisk system og fælles edbsystem. Endvidere administrerer Pædagogisk UdviklingsCenter skolernes opkobling til det fælleskommunale SkoleIntra-net. 37

178 3.3 Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har 3 hovedopgaver: Vejledning af eleverne i kommunens folkeskoler fra 6.klasse Opsøgende vejledning overfor alle unge i kommunen, der ikke er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, indtil de fylder 25 år. Tilbud om vejledning til alle unge under 25 år, der selv henvender sig i UU. Vejledningen skal primært rette sig mod uddannelse og sekundært mod beskæftigelse. Fokus for vejledningsindsatsen er især de unge, der har særligt behov for hjælp i uddannelses-og beskæftigelsesspørgsmål, men alle unge har krav på vejledning. UU arrangerer vejlednings- aktiviteter, der kvalificerer de unges uddannelsesvalg. De vigtigste samarbejdsparter er forældrene, ungdomsuddannelserne og de øvrige kommunale instanser, der har med de unge i kommunen at gøre. UU har indgået samarbejdsaftaler med hver enkelt skole om vejledningens indhold og form samt om fordeling af arbejdsopgaverne mellem skolen/lærerne og vejlederne. UU er en kommunal institution med Tårnby Kommune som driftskommune. Der er en samarbejdsaftale med Dragør Kommune, og der ydes den samme service til elever og skoler i Dragør Kommune 3.4 Tårnby Naturskole Naturskolen har til formål at supplere folkeskolens undervisning med henblik på at øge forståelsen af sammenhænge i naturen og samspillet mellem natur og samfund. Kulturpåvirkninger af naturen beskrives og eksemplificeres gennem driften og benyttelsen af især arealerne på Vestamager, men også andre områder i Tårnby Kommune, herunder kysterne. Naturskolens aktiviteter er henvendt til alle klassetrin. Naturskolen udvikler og afholder aktiviteter for alle fag i folkeskolen som understøttende undervisning med højt fagligt indhold herunder med tværfaglige dimensioner i tilknytning til samme aktivitet. Naturskolen er også et inspirations- og kompetenceudviklingssted for kommunens lærere. Naturskolen har en selvstændig bestyrelse. Der er nedsat et Naturskoleråd med en lærerrepræsentant fra hver folkeskole, den naturfaglige konsulent og en repræsentant fra skoleledergruppen, der er rådgivende for naturskolelederen i forhold til, hvordan Naturskolens aktiviteter understøtter skolens faglige mål. 3.5 Faglige netværk 38

179 Skolerne deltager med repræsentanter i etablerede faglige- og funktionsmæssige netværk på tværs af skolerne med henblik på videndeling og gensidig inspiration. Pædagogisk UdviklingsCenters - og Rådgivning og Forebyggelses konsulenter koordinerer og leder netværksmøderne. 3.6 Udviklingsudvalg På alle skoler er nedsat et udviklingsudvalg, som er en organisatorisk enhed, som samler særlige ressourcepersoner på skolen med henblik på at rådgive skolens leder og medvirke til koordinering af skolens indsats for at fremme målene i Tårnby Kommunes politikker og handleplaner for skoleområdet. Skolelederen leder udvalgsmøderne. Udviklingsudvalget består af ALT - adfærd, læring og trivselskoordinator LCK - læringscenterkoordinator LæV - læsevejledeer MaV - matematikvejleder PæV - pædagogisk vejleder Udviklingsudvalgets ressourcepersoner skal alle tage del i almenundervisning samt varetage funktioner tilknyttet den specialviden, deres ressourcefunktion udgør. Dels gennem vejledning i undervisningen, dels med videnbidrag i udviklingsudvalgets arbejde med at kvalitetsudvikle skolens undervisning inden for de gældende rammer. Udviklingsudvalgets ressourcepersoner skal indgå i aktionslæringsforløb i det faglige, kollegiale fællesskab. Afsnit Læseplaner Generelt Undervisningsministeriets forslag til læseplaner for fag og emner og beskrivelse af udviklingen i undervisningen frem mod kompetence-, viden og færdighedsmål er gældende læseplaner for Tårnby Kommunes Skolevæsen Undervisning på Tårnby Naturskole A Formålet med undervisningen Naturskolen har til formål at supplere folkeskolens undervisning med henblik på at øge forståelsen af sammenhænge i naturen og samspillet mellem natur og samfund. Kulturpåvirkninger af naturen beskrives og eksemplificeres gennem driften og benyttelsen af især arealerne på Vestamager, men også andre områder i Tårnby Kommune, herunder kysterne. B Undervisningens indhold 39

180 Der er i dag behov for, at eleverne oplever og forstår hvordan vores tilværelse hænger sammen med naturen. Tårnby Naturskole skal medvirke til denne helhedsorienterede oplevelse, der samtidig søges overført på mere komplicerede områder af samfundet. Vi lever af naturen - og har altid gjort det - uanset om vi direkte har opdyrket noget af den, eller om vi lever et liv, der tilsyneladende er uafhængig af naturens processer. Undervisningen på Tårnby Naturskole skal åbne mulighed for at eleverne erkender, at den måde vi forvalter naturen, virker tilbage på os selv. Gennem praktiske aktiviteter på Naturskolen opnår eleverne færdigheder og kompetencer på den ene side og holdninger og meninger på den anden side. Egenskaber der er en del af almen dannelse, herunder naturfaglig dannelse. Naturskolens rammer skal bruges til aktiviteter, der kan være vanskelige at gennemføre hjemme på skolen. Indholdet af undervisningen på Naturskolen skal være præget af faglig fordybelse, overblik og sammenhæng. I særlige tilfælde kan Naturskolen afholde aktiviteter, der primært har et pædagogisk sigte, hvor naturen anvendes som ramme for en klasses samarbejdsøvelser. Endvidere kan Naturskolen afholde aktiviteter, der tager udgangspunkt i friluftsliv, herunder give konkrete eksempler på rekreative muligheder og friluftsmæssige aktiviteter i kommunen. Perspektivet for disse aktiviteter er desuden, at anvise muligheder for at eleverne anlægger en sundere livsstil. Naturskolen arbejder løbende på at udvikle og forbedre muligheder for at skoleklasser lokalt og i egne omgivelser kan arbejde med udeundervisning på egen hånd. Der udvikles f.eks. emnekasser, kurser og beskrivelser. C Målgrupper Naturskolens målgrupper er folkeskolens elever og lærere i Tårnby Kommune. Naturskolens aktiviteter er henvendt til alle klassetrin. Naturskolen udvikler og afholder aktiviteter for alle fag i folkeskolen. Ofte flere fag i tilknytning til samme aktivitet. Naturskolen skal også være et inspirationssted for kommunens lærere. D Lærerens/pædagogens rolle Et besøg på Naturskolen forudsætter, at læreren/pædagogen tager en dialog med Naturskolen før besøget. Besøg på Naturskolen skal give stof til undervisningen hjemme på skolen. Et besøg på Naturskolen forudsætter, at det har et veldefineret mål fra lærerens side og at besøget indgår i en faglig og pædagogisk sammenhæng med undervisningen hjemme på skolen. Forberedelse og efterbearbejdning af et besøg på Naturskolen er ligeså vigtig som selve besøget og bidrager til at sikre en læringsmæssig værdi. Den efterfølgende bearbejdning gør oplevelser og erfaringer til viden og holdninger. Naturskolerådet har udarbejdet en tjek-liste (vejledning) til lærere i forbindelse med deres besøg på Naturskolen. E Metode 40

181 Naturskolen skal give børnene helhedsorienterede oplevelser, der viser simple sammenhænge. Disse oplevelser og sammenhænge skal læreren senere bygge videre på og overføre til mere komplicerede processer. Naturskolens pædagogik tager afsæt i erfaringspædagogikken. Undervisningen skal starte, der hvor børnene er, da det er vigtigt at bygge på børnenes erfaringer. Naturskolens aktiviteter er kendetegnet ved, at eleverne arbejder praktisk og under åben himmel. Både krop og sanser stimuleres. Der er fokus på elevernes sproglige, begrebsmæssige og naturfaglige tænkning. Der sættes konkrete oplevelser på abstrakte ord, begreber og fænomener i naturen. Personlige oplevelser skabes ved at skabe rum for sansning, stemning og følelser. Elever konstruerer selv deres viden, der bygger på deres tidligere erfaringer. Et besøg på Naturskolen kan være med til at opbygge en naturvidenskabelig erfaring eller kognitiv struktur i hjernen. Denne struktur gør det lettere for elever at opfange, forstå og indbygge nye fænomener, processer og objekter af samme art i hjernen. De bruger oplevelser og erindringer som hukommelsesknager. Ved at arbejde i autentiske miljøer, som naturen, opfanger mange elever relevansen af emner og problemstillinger bedre. Motivation for læring er forskellig fra person til person. Derfor planlægges undervisningsaktiviteter ved at anvende en bred vifte af læringsstile. Der kan arbejdes i mindre hold, for at fremme den enkelte elevs mulighed for selvvirksomhed. Undervisningen skal kunne differentieres. Både de bogligt svage og de bogligt stærke elever skal tilgodeses ved besøg på Naturskolen. F Eksempler på indhold Ved at udvælge og fælde træer skal eleverne have mulighed for at forstå det biologiske grundlag for træproduktion samt hvor træ til forskellige formål kommer fra (brænde, møbler, gulve m.m.). Ved enkle processer skal eleverne opleve i hvor høj grad vi bruger naturens produkter og at vi lever af naturen. Når elever skal lære om kulstofkredsløbet så besøges kompostbunken. Eleverne kigger på planter og dyr der er på forskellige stadier af forrådnelse. Eleverne skal selv finde dyr i skovbunden og undersøge dem med henblik på at erfare dyrenes rolle i bl.a. nedbrydningsprocessen, som grundlaget for alt liv på jorden. 4.2 Idræt - omklædning/badning Der skal tilbydes mulighed for badning i forlængelse af alle idrætsundervisningsforløb på alle klassetrin. Fritagelse fra badning kan kun ske med forældrenes tilladelse. Fællesbadning for drenge og piger er ikke tilladt. 41

182 Afsnit Principper for tildeling af ressourcer til skolebestyrelsens disposition Skolernes konti rummer en række konti, som skolebestyrelsen ikke har dispositionsret over. Dette gælder eksempelvis kontoen Rengøring og lønkonti. Det er skolebestyrelsens kompetence at godkende skolens budget efter forslag fra skolelederen. Skolelederens forslag til budget skal afspejle, hvilke konti, der er til skolebestyrelsens disposition. Kommunalbestyrelsens budget for skolerne baserer sig på normtildelinger. Til de områder, hvor ressourcer tildeles med et beløb pr. elev, anvendes det sidst kendte elevtal pr. 1.2 i budgetlægningsåret (året før budgettet er gældende). Til de områder, hvor der tildeles et beløb pr. fuldtidslærerstilling, beregnes ressourcerne på baggrund af antallet af stillinger i det igangværende skoleår på budgetlægningstidspunktet. Fastlæggelsen af antal lærerstillinger (normering) til skolerne foretages af forvaltningen i forbindelse med skoleårets planlægning på grundlag af det vedtagne lønnormeringsbudget. Fastlæggelsen af antal pædagogstillinger sker løbende på grundlag af indgåede normeringsaftaler. 5.2 Skolernes konti Fast ejendoms vedligeholdelse Beløbet tildeles hver skole med et grundbeløb pr. skole samt et beløb pr. bruttoetagekvadratmeter. Inventar Beløbet tildeles hver skole med et grundbeløb pr. skole samt et beløb pr. elev. Herudover er der p.g.a mange fritidsaktiviteter afsat et ekstra fast beløb til de mest benyttede skoler. Undervisningsmidler Undervisningsmidler. Beløbet tildeles med et grundbeløb pr. skole samt et beløb pr. elev gradueret på klassetrin kl., 5. kl., kl. og kl. Beløbet til elever i specialklasser tæller som et gennemsnit af beløbet til klassetrin. Skoler med gruppeordninger tildeles et særligt beløb pr. gruppeordning. Ekskursioner. Beløbet tildeles med et beløb pr. elev gradueret på klassetrinene kl. og kl. Beløbet til elever i specialklasser tæller som et gennemsnit af beløbet til klassetrin. Skoler med gruppeordninger tildeles et særligt beløb pr. gruppeordning. Lejrskole. Beløbet tildeles med et beløb pr. elev. Elever i specialklasser tæller dobbelt. Elevaktiviteter 42

183 Elevråd. Beløbet tildeles med et beløb pr. elev på klassetrin kl. Erhvervspraktik og vejledning Beløbet tildeles med et beløb pr. elev på klassetrin. Skolebespisning (mælkeordning) Beløbet tildeles med et beløb pr. elev. på klassetrin kl. Administration Kontorhold Beløbet tildeles med et grundbeløb til hver skole samt med et beløb pr. elev. Personaleforanstaltninger m.v. Pædagogisk råd. Beløbet tildeles med et beløb pr. fuldtidsstilling. Kursusudgifter. Beløbet tildeles med et beløb pr. fuldtidsstilling. Andet Forskelligt. Beløbet tildeles med et grundbeløb til hver skole samt med et beløb pr. elev. Edb-udgifter Edb-udgifter, undervisning. Beløbet fastsættes af den enkelte skole. Beløbet fragår fra skolens almindelige undervisningsmiddelkonto. Edb-udgifter, administration. Beløbet tildeles med et grundbeløb til hver skole samt et beløb pr. elev. Udviklingsarbejder Beløb tildeles af Børne- og Skoleudvalget efter indstilling fra Skoleledergruppen på baggrund af konkret vurdering af ansøgninger. 5.3 Overførsel mellem konti Der kan uden forudgående godkendelse i Børne- og Skoleudvalget og Økonomiudvalget foretages budgetomplaceringer indenfor funktion 3. niveau (men ikke mellem forskellige 3. niveauer) indenfor budgetåret, dog undtaget konti vedr. fast ejendom, løn og indtægter. Såfremt dette ønskes, rettes henvendelse til Børne- og Kulturforvaltningen, der foretager det videre fornødne til indberetning af budgetomplaceringerne i OPUS. Såfremt skolebestyrelsen efter indstilling fra skolelederen ønsker at budgetoverflytte mellem forskellige konti udover ovennævnte, fremsendes en ansøgning til Børne- og Skoleudvalget, som efter eventuel anbefaling fremsender ansøgningen til Økonomiudvalget i.h.t. Regulativ for Tårnby Kommunes kasse- og regnskabsvæsen. Såfremt skolebestyrelsen efter indstilling fra skolelederen ønsker at overføre et mindreeller merforbrug til næste budgetår, fremsendes en ansøgning til Børne- og Skoleudvalget, som efter eventuel anbefaling fremsender ansøgningen til Økonomiudvalget. Ingen tillægsbevilling (+ eller -) må anvendes før der foreligger en godkendelse fra Økonomiudvalget. Ansøgning skal derfor fremsendes via Børne- og Skoleudvalget til 43

184 Økonomiudvalget i så god tid inden regnskabsårets afslutning, at den kan behandles i Børne- og Skoleudvalget og Økonomiudvalget inden kalenderårets udgang. Afsnit Ferie og fridagsplan Elever Ferie- og fridagsplanen udarbejdes hvert år på grundlag af Undervisningsministeriets vejledende ferie- og fridagsplan sammenholdt med sidste års plan. Planen besluttes, efter at have været til høring i skolebestyrelserne, af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra Børne- og Skoleudvalget og udsendes efterfølgende til alle nuværende elever samt til børn, som i det kommende skoleår starter i 0.- og 1. klasse. Planen udsendes i øvrigt til orientering for relevante samarbejdsparter. Elevernes ferieperioder betegnes som skolernes lukningsperioder. Ferie- og fridagsplan for lærerpersonale m.fl. ansat ved Tårnby Kommunes skolevæsen udarbejdes hvert år med udgangspunkt i den godkendte ferie- og fridagsplan gældende for eleverne Lærere m.fl. (Skole) Lærerpersonalets ferie- og ferie/fridage fastlægges som følger: 3 uger placeres i slutningen af skoleåret i skolernes lukningsperioder fra den sidste uge i juni måned og indtil udgangen af juli måned. 1 uge afvikles i børnenes efterårsferie, der altid er placeret i uge 42. Den 5. og eventuelt 6. ferieuge placeres af skolelederen i samarbejde med den enkelte medarbejder på grundlag af virksomhedens tarv, specielt hensynet til elevernes undervisning og lærernes samarbejdsforpligtelser i team, mm Pædagoger m.fl. (SFO) Ferie planlægges af den daglige pædagogiske leder i samarbejde med områdelederen efter skolelederens anvisninger på grundlag af virksomhedens tarv, specielt hensynet til dækning i skolernes lukningsperioder og de enkelte pædagogers medvirken i undervisning og samarbejdsforpligtelser i team, mm. 44

185 6.2 Lejrskoler Lejrskoler er en integreret del af den almindelige undervisning og er udflugter, der indebærer overnatning. Skolebestyrelsens principper for tildeling af lejrskoler skal sikre, at en elev, der gennemfører den fulde undervisningspligt i den samme klasse på samme skole tilbydes mindst 2 lejrskoleophold. Ved ansøgning om lejrskole bør det fremgå, hvorledes lejrskolen kan tjene til understøttelse af de mål, klassen arbejder med, og medarbejderne må gennem forberedelserne have fundet frem til de bedst mulige emner under hensyntagen til stedets muligheder og elevernes kompetencer. De faglige og pædagogiske, herunder de socialpædagogiske, mål samt økonomien bør afgøre, om ansøgningen kan imødekommes. Det er vigtigt, at planlægningen og forberedelsen af lejrskole sker i samspil mellem medarbejderne, forældre og elever samt at arbejdet lægges således til rette, at eleverne får mulighed for at udvise personligt initiativ og udføre selvstændigt arbejde. Der kan afholdes lejrskole af normalt 5-7 dages varighed på alle klassetrin. Gennemførelse af lejrskoler (herunder "hytteture" på skoledage) af kortere varighed forudsætter godkendelse af Børne- og Skoleudvalget efter konkret ansøgning. Undtaget herfra er overnatningsture på Tårnby Naturskole, introduktions-internater i 10. klasse og lejrskoler for gruppeordninger og specialklasser. Lejrskoler kan placeres såvel på Solkolonierne som uden for disse. Lejrskole kan afholdes inden for landets grænser samt i Sydslesvig, Skåne, Halland og Blekinge. I forbindelse med samarbejdet med de nordiske venskabsbyer (Skedsmo og Allingsås) kan lejrskoler i disse godkendes inden for de økonomiske rammer efter ansøgning til Børne- og Skoleudvalget i hvert enkelt tilfælde. På et lejrskoleophold skal der deltage mindst 2 medarbejdere. Hvis 2 klasser tager på lejrskole sammen, skal der 3 eller 4 medarbejdere. Overstiger det samlede elevtal 40, dog altid 4 medarbejdere. Hvis der i lejrskolen indgår en feriedag, har eleverne erstatningsfri førstkommende skoledag efter hjemkomsten. Udgifterne til lejrskoler dækkes af skolerne, idet der af de afsatte midler forlods foretages reservation af midler til betaling af skolernes lejrskoleophold på Solkolonierne. Der må ikke opkræves penge af elever eller forældre til lejrskoleophold. Den for lejrskolens økonomi ansvarlige medarbejder aflægger senest 14 dage efter lejrskolens afholdelse regnskab vedlagt bilag for skolelederen. 45

186 6.3 Ekskursioner Ved ekskursioner forstås besøg på institutioner, museer, naturområder, skiftende udstillinger, kulturelle arrangementer og lignende, der kan belyse et i klassen eller på holdet behandlet emne. Ekskursioner er udflugter uden overnatning og kan arrangeres inden for det geografiske område, der er omfattet af lejrskolebestemmelserne. Der må ikke opkræves penge af elever eller forældre til ekskursioner. 6.4 Væsentlige politikker, handleplaner og strategier Ud over, hvad der er indarbejdet i styrelsesvedtægten og bilagsdelen, træffer Kommunalbestyrelsen og Børne- og Skoleudvalget løbende en række beslutninger, som er gældende for skolerne. Skolelederne orienteres løbende på møder og på anden vis om de politiske beslutninger, som har betydning for skolerne. Nedenfor oplistes væsentlige, overordnede politikker, handleplaner og strategier, som er gældende rammebetingelser for skolerne: - Tårnby Kommunes børnepolitik - Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune årsområdet - "Skolen til fremtiden" - Børne- og Skoleudvalgets politiske visioner i Tårnby Kommune - IT-strategi, 0-18 års området, års%20området% pdf - Overgangsplan - fra daginstitution til fritidsinstitution og skole - Handleplan for naturfag, Tårnby Kommune, Handleplan for dansk som andetsprog, 0-18 år, Tårnby Kommune %20arbejdet%20med%20tosprogede%20b%C3%B8rn%20i%20T%C3%A5rnby.pdf - Handleplan for læsning, Tårnby Kommune (IV. Opfølgning af...) andleplan%20for%20læsning.pdf 46

187 Målsætninger og resultatkrav i årsbudgetterne, Bemærkninger og oversigter 47

188 Bilag: 5.1. Program for skolebestyrelseskursus d Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

189 Program for Intro-aften for nyvalgte skolebestyrelser Børne- og Skoleudvalget inviterer hermed til introduktions-aften for nyvalgte skolebestyrelser Tirsdag d , kl På Tårnby Rådhus, bygning C, kursuslokaler i kælderen nr. C2 Kl Velkommen v/formand for Børne- og Skoleudvalget Allan S. Andersen Kl Præsentation af mål og indhold for intro-aften v/skolechef Ivan Jensen Skolereformens intentioner Kommunalbestyrelsens kompetenceområde Skolebestyrelsernes kompetenceområde Skolelederens kompetenceområde Principper Skolebestyrelsens arbejdsform Kl Let anretning i Kantinen Kl Refleksion fra 1. runde Kl Udfordringer i valgperioden Kommunale mål og indsatsområder Kl Pause kaffe, te, kage Kl Opsamling og afslutning v/skolechef Ivan Jensen Kl Tak for nu og god arbejdslyst Du bedes senest onsdag d tilmelde dig arrangementet til Børne- og Kulturforvaltningen Inge Rosleff på adr. iro.uk@taarnby.dk På vegne af Børne- og Skoleudvalget Ivan Jensen Skolechef

190 Bilag: 6.1. Ansøgning om tilskud Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

191 TÅRNBY KOMMUNE Ungdomsskolen Børne- og skoleudvalget Oscar Vellev i dialog med Christine Antorini Tårnby den 23. juni 2014 Ansøgning fra det kommunale Ungeråd om økonomisk støtte til deltagelse i Folkemødet på Bornholm i weekenden den juni 14. Det kommunale ungeråd øver sig i demokratiet på mange måder! Ud over at afholde lokale møder, lader de sig også inspirere af andre ungeråd igennem møder, deltager i Ungdomsringens ungeråd, er med til at arrangere demokratiweekend i november for alle landets ungdomsskoler mm. Sidste år deltog de i Folkemødet på Bornholm, hvilket var til stor inspiration for det daglige lokale demokratiarbejde, og derfor ville de også gerne af sted igen i år. Folkemødet er en kæmpe oplevelse, som giver dem mulighed for at se det danske demokrati udfolde sig i sin fulde mangfoldighed. Sidste år deltog en gruppe af vores lokale ungrødder i at lave bokseringsdebat om valgretsalderen og dialogmøde med NAU, i år ønskede de at deltage i en debat omkring unges fritidsliv i konteksten af den nye folkeskolereform i samarbejde med Ungdomsringen og BUPL. I panelet deltog Undervisningsminister Christine Antorini, overborgmester i København Frank Jensen, formanden for Det Kriminalpræventive Linda Nielsen, forretningsudvalgsmedlem i BUPL Allan Baumann og næstformand i Ungdomsringen Brian Larsen. Der udover ønskede de at deltage, i Ungdomsringens debat i bokseringen, hvor emnet i år var for og imod optagelseskrav i uddannelsessystemet, en livlig fight på ord mellem unge fra hele landet. Fire af vores ungerødder er aktive i Ungdomsringens ungeråd, og kom derfor gratis af sted med i Ungdomsringens delegation. Fem af de øvrige ungerødder, der ønskede at deltage sørgede Tårnby Ungdomsskolen for at sende af sted med en medarbejder, og det er udgiften til denne gruppe der ansøges om en efterbevilling til. Udgiften for de 5 unge og 1 medarbejder ( ud over løn) udgør kr , der dækker udgift til transport, overnatning og mad. Der ansøges om kr På ungerådest vegne Ungdomsskolen Telefon Mandag-fredag kl adresse: Løjtegårdsvej 167 Telefax Aftenåbent aug. - april post@us.taarnby.dk 2770 Kastrup EAN-nr Mandag-torsdag kl Internet:

192 Helle Friis-Mikkelsen

193 Bilag: 7.1. Korsvejens skole - høring 0. klasser.docx Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 98809/14

194 TÅRNBY KOMMUNE Korsvejens Skole Børne- og Kulturforvaltningen Tårnby Rådhus Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr Høring vedr. antal 0. klasser skoleåret 2015/16 Korsvejens Skoles skolebestyrelse tager det sendte forslag til efterretning. Med venlig hilsen Grethe Birch f.sven Herrmann Skolebestyrelsesformand Tårnby Kommune Tårnbyvej 3 Telefon Mandag-fredaq kl Korsvejens Skole 2770 Kastrup Telefax

195 Bilag: 7.2. Løjtegårdsskolen - Høringssvar antal 0.kl..doc Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

196 TÅRNBY KOMMUNE Løjtegårdsskolen Tårnby Kommune Kommunalbestyrelsen Børne og Skoleudvalget Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr Fil: sb\2014\høring\antal 0.kl. Høringssvar vedr. antallet af 0.klasser for skoleåret 2015/16 Skolebestyrelsen på Løjtegårdsskolen har på ordinært møde d behandlet det fremsendte materiale. Bestyrelsen tager det fremsendte til efterretning med en beklagelse over det generelt faldende børnetal i kommunen. Med venlig hilsen Majbrit Karlsdotter Fmd. for Skolebestyrelsen Løjtegårdsskolen Telefon Mandag - fredag kl Internet: Løjtegårdsvej 36 Telefax Kastrup

197 Bilag: 7.3. Nordregårdsskolen: Høring i Skolebestyrelserne vedr. antal 0. klasser og skoledistrikter klasser pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

198

199 Bilag: 7.4. Pilegårdsskolen - Skoledistrikter 1516.doc Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

200 TÅRNBY KOMMUNE Pilegårdsskolen Børne- og Skoleudvalget Tårnby Kommune Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr Høringssvar vedr. antal 0. klasser skoleåret 15/16 Skolebestyrelsen ved Pilegårdsskolen kan ikke tilslutte sig det fremsendte forslag. Skolens kapacitet er allerede nu overskredet, både hvad klasselokaler, faglokaler og udenomsarealer angår. Problemstillingen er kendt og påpeget i forbindelse med etablering af medarbejderarbejdspladser. Det vil ikke være muligt at gøre Pilegårdsskolen 5 sporet, da faglokalekapaciteten ikke er tilstrækkelig. På nuværende tidspunkt, er det fx kun klasse, der kan have idræt i skolens idrætssale. Øvrige klasser er henvist til Amagerhallen. Natur- og tekniklokalet kan kun benyttes af årgang. Faglokalerne er generelt så fyldt op, at der ikke levnes mulighed for fleksibilitet. Der er ingen ledige klasselokaler, og ikke mulighed for at flytte klasser til SFO en, da skolen har måttet rykke et billedkunstlokale derover, og da skolen er nødt til at bruge SFO-lokaler til at undervise elever i mindre hold. De få små rum, der er på skolen er optaget af medarbejdere med behov for et arbejdssted (UU-vejleder, sundhedspleje, psykolog, forebyggende rådgiver, tekniker). Rummene fungerer tillige som mødelokaler. Vi anbefaler, at skoledistrikterne ændres, så det bliver enten Skelgårdsskolen eller Nordregårdsskolen, der får et ekstra spor i de kommende år. Såfremt der ikke bliver tale om en distriktsændring, forventer vi at blive inddraget i forbindelse med løsning af ovennævnte problemstillinger. Vi har brug for en dialog omkring lokaler, udenomsarealer samt administrativ og teknisk tid. Danielle Hansen Formand for skolebestyrelsen Karen Bille Skoleleder Tårnby Kommune Ole Klokkersvej 17 Telefon Mandag fredag kl Pilegårdsskolen 2770 Kastrup Telefax Fredag kl. 8-14

201 Bilag: 7.5. Skelgårdsskolen - Høringssvar til 0. klasse doc Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

202 TÅRNBY KOMMUNE Skelgårdsskolen Tårnby kommune Børne- og Kulturforvaltningen Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 20. juni Høringssvar vedr. antal 0. klasser i skoleåret 2015/2016 Skolebestyrelsen tager forslaget omkring antallet af 0. klasser i skoleåret 2015/16 til efterretning. Med venlig hilsen Henrik Hjorth Hansen Skolebestyrelsesformand Tårnby Kommune Ugandavej 138 Man.-tors. 8-15, fredag 8-14 Telefon Skelgårdsskolen 2770 Kastrup Giro Telefax

203 Bilag: 7.6. Kastrupgårdsskolen - Høringssvar vedr. antal 0. klasser.pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

204

205 Bilag: 7.7. Skottegårdsskolen - Høringssvar til antal 0 klasser og skoledistrikter pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

206 TÅRNBY KOMMUNE Skottegårdsskolen Børne- og Kulturforvaltningen Her Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr Høringssvar vedrørende antal 0. klasser og skoledistrikter for skoleåret 2015/16. Skolebestyrelsen på Skottegårdsskolen har i sit møde den taget forslag om antal af 0. klasser og uændrede skoledistrikter for skoleåret 2015/16, til efterretning. Venlig hilsen Sussie Nørsø Skoleleder Tårnby Kommune Saltværksvej 65 Telefon Mandag torsdag kl Skottegårdsskolen 2770 Kastrup Telefax Fredag kl. 8-14

207 Bilag: behandling af antal 0. klasser og skoledistrikter Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 86243/14

208 Børne- og Skoleudvalget d behandling af antal 0. klasser og skoledistrikter Åben sag Sagsnr.: 14/12153 Sagsansvarlig: IRO.UK Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ I forbindelse med indskrivning af elever til 0. klasse for skoleåret 2015/16 skal det fastlægges hvor mange 0. klasser, der skal planlægges med. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER På baggrund af elevtalsprognose fra KMD-elev pr , er der 521 børn fra årgang Erfaringsmæssigt er antallet af reelt indskrevne børn lavere, når skoleåret starter end antallet af fødte på en årgang. Dette skyldes bl.a. elever, der har søgt skoleudsættelse eller indskrives på privatskoler m.v. Elevtallet udgør derfor efter sædvanlig korrektion til 97% af en årgang ændret til forventet 507 børn. Under disse forudsætninger forventes elevantallet dermed at blive reduceret fra 553 indskrevne i 0. klasse for årgang 2008 til 507 børn for årgang 2009 skoleåret 2015/16. Dette bevirker en samlet reducering fra klasser skoleåret 2014/15 til klasser skoleåret 2015/16. Ændringen skyldes at Løjtegårdsskolen vil gå fra 4 til 3 stk. 0. klasser. Forvaltningen har med denne planlægning forudsat, at der ikke gennemføres ændringer i skoledistrikterne. HØRING Forslaget sendes til høring i de 7 folkeskoler med en høringsfrist d INDSTILLING Børne- og kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at forslaget sendes til høring i de 7 folkeskoler med høringsfrist d at forslaget genbehandles d med de indkomne høringsforslag 3. at endeligt forslag fremsendes til Kommunalbestyrelsens behandling d /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Statistik - prognose vedr. 0. klasser skoleåret 2015/16 m.v /14 1

209 Børne- og Skoleudvalget d BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt 2

210 Bilag: 7.9. Statistik - prognose vedr. 0. klasser skoleåret 2015/16 m.v. Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78478/14

211 mhtml:file://c:\users\iro.uk\appdata\local\temp\tri4404\ _v1_statistikprognose(1).mht Side 1 af Indskrevne elever i 0. klasse årgang samt elevtalsprognose årgang pr Korsvejens skole Løjtegårdsskolen Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Skelgårdsskolen Kastrupgårdsskolen Skottegårdsskolen Årgang I alt Pr. Antal KL. Antal KL. Antal KL. Antal KL. Antal KL. Antal KL. Antal KL. Total elev Total kl Årgang I alt Fødte 97%KL. Fødte 97%KL. Fødte 97%KL. Fødte 97%KL. Fødte 97%KL. Fødte 97%KL. Fødte 97%KL. Total elev Total kl «< >» Sheet1 Sheet2 Sheet3

212 Bilag: 8.1. Ferie- og Fridagsplan 2015/16 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

213 TÅRNBY KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen FERIE- OG FRIDAGSPLAN FOR SKOLEÅRET 2015/2016 August 2015 September 2015 Oktober 2015 November 2015 December 2015 Januar 2016 L 1 T 1 T 1 S 1 T 1 F 1 Nytår S 2 Sommerferie O 2 F 2 M 2 45 O 2 L 2 M 3 32 T 3 L 3 T 3 T 3 S 3 T 4 F 4 S 4 O 4 F 4 M 4 1 O 5 L 5 M 5 41 T 5 L 5 T 5 T 6 S 6 T 6 F 6 S 6 O 6 F 7 M 7 37 O 7 L 7 M 7 50 T 7 L 8 T 8 T 8 S 8 T 8 F 8 S 9 O 9 F 9 M 9 46 O 9 L 9 M T 10 L 10 T 10 T 10 S 10 T 11 F 11 S 11 O 11 F 11 M O 12 Skolestart L 12 M 12 Efterårsferie 42 T 12 L 12 T 12 T 13 S 13 T 13 F 13 S 13 O 13 F 14 M O 14 L 14 M T 14 L 15 T 15 T 15 S 15 T 15 F 15 S 16 O 16 F 16 M O 16 L 16 M T 17 L 17 T 17 T 17 S 17 T 18 F 18 S 18 O 18 F 18 M 18 3 O 19 L 19 M T 19 L 19 T 19 T 20 S 20 T 20 F 20 S 20 O 20 F 21 M O 21 L 21 M T 21 L 22 T 22 T 22 S 22 T 22 F 22 S 23 O 23 F 23 M O 23 Juleferie L 23 M T 24 L 24 T 24 T 24 Juleaftensdag S 24 T 25 F 25 S 25 Sommertid slut O 25 F 25 Juledag M 25 4 O 26 L 26 M T 26 L juledag T 26 T 27 S 27 T 27 F 27 S 27 O 27 F 28 M O 28 L 28 M T 28 L 29 T 29 T 29 S 29 T 29 F 29 S 30 O 30 F 30 M O 30 L 30 M L 31 T 31 S 31 Side 1

214 TÅRNBY KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen FERIE- OG FRIDAGSPLAN FOR SKOLEÅRET 2015/2016 Februar 2016 Marts 2016 April 2016 Maj 2016 Juni 2016 Juli 2016 M 1 5 T 1 F 1 S 1 O 1 F 1 T 2 O 2 L 2 M 2 18 T 2 L 2 O 3 T 3 S 3 T 3 F 3 S 3 T 4 F 4 M 4 14 O 4 L 4 M 4 27 F 5 L 5 T 5 T 5 Kr. himmelfartsdag S 5 Grundlovsdag T 5 L 6 S 6 O 6 F 6 Fridag M 6 23 O 6 S 7 M 7 10 T 7 L 7 T 7 T 7 M 8 6 T 8 F 8 S 8 O 8 F 8 T 9 O 9 L 9 M 9 19 T 9 L 9 O 10 T 10 S 10 T 10 F 10 S 10 T 11 F 11 M O 11 L 11 M F 12 L 12 T 12 T 12 S 12 T 12 L 13 S 13 O 13 F 13 M O 13 S 14 M T 14 L 14 T 14 T 14 M 15 Vinterferie 7 T 15 F 15 S 15 Pinse O 15 F 15 T 16 O 16 L 16 M pinsedag 20 T 16 L 16 O 17 T 17 S 17 T 17 F 17 S 17 T 18 F 18 M O 18 L 18 M F 19 L 19 T 19 T 19 S 19 T 19 L 20 S 20 Palmesøndag O 20 F 20 M O 20 S 21 M T 21 L 21 T 21 T 21 M 22 8 T 22 Påskeferie F 22 Store bededag S 22 O 22 F 22 T 23 O 23 L 23 M T 23 L 23 O 24 T 24 Skærtorsdag S 24 T 24 F 24 Skt. Hans dag S 24 T 25 F 25 Langfredag M O 25 L 25 M F 26 L 26 T 26 T 26 S 26 T 26 L 27 S 27 Påskedag O 27 F 27 M O 27 S 28 M påskedag 13 T 28 L 28 T 28 Sommerferie T 28 M 29 9 T 29 F 29 S 29 O 29 Indtil F 29 O 30 L 30 M T 30 L 30 T 31 T 31 S 31 I skoleåret 2016/17 er skolestart onsdag den I skoleåret 2016/17 starter 0. klasserne torsdag den Antal skoledage er opgjort til 200 med 166 fridage inkl. lør.- søn.- og helligdage Side 2

215 Bilag: behandling af Ferie- og Fridagsplan 2015/16 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 86242/14

216 Børne- og Skoleudvalget d behandling af Ferie- og Fridagsplan 2015/16 Åben sag Sagsnr.: 14/11904 Sagsansvarlig: sij.uk Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet vedhæftede forslag til ferie- og fridagsplan for elever i Tårnby Kommunes Skolevæsen i skoleåret 2015/2016. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Forslaget rummer 200 skoledage og 166 ferie/fridage. Ferieplanen er udarbejdet på de hidtige præmisser som indebærer, at der gives fri i de sædvanlige ferier samt indeklemte fridage som f.eks. fredag den efter Kr. Himmelfartsdag. Børne- og Skoleudvalget har den besluttet, at første skoledag i skoleåret 2015/16 bliver onsdag den Det foreslås, at første skoledag for skoleåret 2016/2017 allerede nu fastlægges til onsdag den HØRING Det eventuelt korrigerede forslag sendes til høring i skolebestyrelserne med høringsfrist den Høringssvarene behandles på Børne- og Skoleudvalget den med henblik på endelig beslutning i Kommunalbestyrelsen den INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at 1. Forslaget drøftes 2. Første skoledag for 2016/2017 allerede nu fastlægges til onsdag den Forslaget sendes til høring i skolebestyrelserne til endelig godkendelse Kommunalbestyrelsen 1

217 Børne- og Skoleudvalget d /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Ferie- og Fridagsplan 2015/ /13 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt 2

218 Bilag: 9.1. Projekt - Tårnbygårdsskolen, Skolebotanisk Have - legepladspulje Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

219 Ansøgning om midler til Skolebiologisk have. Idet Tårnbygårdsskolen i høj grad inddrager skolebiologisk have i den daglige undervisning både i forbindelse med udvikling af udeskole samt i involvering i kommunalt Haver til maver projekt, og fordi vi gennem lærertilsyn med haven har en tilsynspligt til at sikre at haven er tidsmæssigt undervisningsparat, ansøger vi om midler til at gennemføre tiltag der kan gøre haven mere undervisningsklar for os lokalt på Tårnbygårdsskolen men også for kommunens øvrige skoler og institutioner. Skolen har derfor i samarbejde med Lisbeth Ranløw fra teknisk forvaltning udfærdiget og prioriteret en ønskeliste. 1) Etablering af hjertesti på området kr. i samarbejde med materialegården. 2) 4 borde med bænke, der fastgøres med pæle i jorden/boltes til fliser. 4*3500 KR i alt kr. 3) 3 stå arbejdsborde i varierende højde. 3*3000 kr. i alt 9000 kr. 4) Et halvtag 4*3 meter kr. Til at gennemføre disse tiltag søges i alt kr. Tilbuddet er indhentet fra Roskilde produktionsskole. På vegne af Tårnbygårdsskolen. Viceskoleleder Niels Ager Hansen.

220 Bilag: 9.2. Document.pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

221

222 Bilag: Rammeaftale 2015 til det politiske udvalg - Hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale 2015.pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

223 Rammeaftale 2015 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2015 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

224 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Aftale om takstudvikling i Takstmodel... 4 Takstmodellens omkostningselementer... 4 Ens omkostningsmodeller... 5 Klar skelnen mellem forskellige omkostningselementer... 5 Fordeling af omkostningselementer i tilbud med flere takstgrupper... 7 Aftale om prisstruktur... 8 Beregningsgrundlaget... 8 Beregning af belægningsprocent i tilbud med flere takstgrupper... 8 Kendte og faste takster... 9 Efterregulering... 9 Beregning af efterregulering i tilbud med flere takstgrupper... 9 Forhøjelse af beregningsgrundlaget... 9 Særlige tilbud og ydelser... 9 Principper for samarbejde Styrings- og udviklingstiltag for Frister for afregning for brug af tilbud Opsigelsesvarsler Forlænget varsel ved opsigelse af flere pladser Opfølgningsmekanismer for borgeres placering i takstgrupper Aftale om etablering og lukning af tilbud og pladser Principper for etablering af tilbud Principper for lukning og omlægning af tilbud Kommuners overtagelse af regionale tilbud Tværregional koordination af de sikrede afdelinger Køb og salg af pladser uden for hovedstadsregionen Procedurer og tiltag i forhold til de mest specialiserede tilbud Nødbremse-modellen Task force Krav til de mest specialiserede tilbud Børnehuset og Socialtilsyn Bilagsliste

225 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden INDLEDNING Kommunerne overtog med bekendtgørelsen fra marts 2011 ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde. Koordineringen af området omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Med bekendtgørelsen fra april 2012 overtog kommunerne desuden ansvaret for koordinering af specialundervisningsområdet, hvilket ligeledes omfatter udarbejdelse af en årlig rammeaftale bestående af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Nærværende styringsaftale for 2015 omfatter således både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Formålet er, at styringsaftalen skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Indførelsen af styringsaftaler har til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: Aftaler om udvikling i taksterne for tilbud omfattet af aftalen Aftaler om prisstruktur for de omfattede tilbud Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud og pladser aftalt i rammeaftaleregi Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Denne aftale er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overhead-procent. Efterregulering vil ske fuldt ud, da regionen ikke må operere med over- eller underskud på det takstfinansierede driftsområde. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, som skal understøtte den individuelle dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om både kvalitet og pris, som er udgangspunktet for køb og salg af pladser. I forhold til angivelser af, hvilke tilbud der er omfattet af styringsaftalen samt taksterne for disse henvises til 3

226 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden AFTALE OM TAKSTUDVIKLING I 2015 KKR Hovedstaden har i perioden indgået aftaler om prisudviklingen på de takstbelagte tilbud inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Med henblik på indarbejdelse i Styringsaftale 2015 blev der i andet halvår af 2013 gennemført en analyse og kortlægning af forskellige styrings- og udviklingstiltag, som skal bidrage til at sikre et fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde. Det overordnede formål med analysen var at udarbejde forslag til en flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde gældende fra 2015 og to år frem for på denne måde at sikre mådehold i udgiftsudviklingen i kommunerne, regionen og på de enkelte tilbud. KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden har indgået følgende flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisning: At priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2016 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus en procent i forhold til prisniveauet i Der foretages årlige analyser af takst- og udgiftsudviklingen i kommunerne, som drøftes i kommunaldirektørkredsen (K29) og i KKR. I forbindelse med udarbejdelse af de årlige analyser har KKR Hovedstaden godkendt følgende nye tiltag, som vil blive indarbejdet i kommende analyser: At takstudviklingen fra 2015 måles eksklusiv de beregnede omkostninger (forrentninger, afskrivninger og tjenestemandspensioner) samt efterreguleringer af over- og underskud fra tidligere år. At driftsherrernes indberetning af takster til den årlige takstanalyse fra 2015 opdeles på de enkelte elementer i takstberegningen, som er beskrevet i Styringsaftalen. At der i forbindelse med analyserne af takstudviklingen foretages en række selvstændige analyser af udviklingen i de beregnede omkostninger, omfanget af efterreguleringer samt udviklingen i de anvendte belægningsprocenter. TAKSTMODEL Takstmodellen anvendes til beregning af takster for 2015, og tager udgangspunkt i Bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud. Der forventes en ny takstbekendtgørelse per 1. januar Lovforslaget forventes fremsat i sensommeren Såfremt det, ved takstbekendtgørelsens offentliggørelse, vurderes nødvendigt, udarbejdes der et tillæg til Styringsaftalen 2015, der tilpasser nærværende styringsaftale til de nye takstregler. Takstmodellen omfatter alle de tilbud, som kommunerne og Region Hovedstaden har overtaget per 1. januar 2007 og andre, der efterfølgende er oprettet eller overtaget på lignende vilkår, og hvor der sker salg af pladser til kommuner. Grundprincippet for takstfastsættelsen er, at taksterne skal svare til de samlede omkostninger. TAKSTMODELLENS OMKOSTNINGSELEMENTER 4

227 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden KKR Hovedstaden anbefaler, at driftsherrerne anvender en fælles model til beregning af takster og efterregulering, der inddeler takstberegningen i de enkelte omkostningselementer, jf. den model, der fremgår af bilag 1 til Styringsaftale Anvendelse af denne model skal bidrage til at sikre, at alle centrale elementer af takstberegningen, indgår i kommunernes takstberegninger. Samtidig giver modellen en vis fleksibilitet i forhold til beregning af de direkte omkostninger, ligesom at den vil lette kommunernes indberetning af takstoplysninger i forbindelse med de årlige analyser af takstudviklingen. ENS OMKOSTNINGSMODELLER Der anvendes den samme omkostningsberegningsmetode på alle typer tilbud, medmindre andet er aftalt. Omkostningsberegningen baseres på budgettet for det år, taksten gælder. KLAR SKELNEN MELLEM FORSKELLIGE OMKOSTNINGSELEMENTER Der er en klar skelnen mellem direkte, indirekte og beregnede omkostninger. Nedenstående beskrivelse af omkostningselementerne er ikke udtømmende, men angiver retningslinjer for takstberegningen. DIREKTE OMKOSTNINGER De direkte omkostninger består af alle de udgifter og indtægter, der direkte knytter sig til den pågældende aktivitet. Det vil som udgangspunkt sige de udgifter og indtægter, der fremgår af tilbuddenes budget, men også den andel af budgetbeløbet, der entydigt kan henføres til tilbuddet. Direkte omkostninger omfatter således: Løn til personale ansat på tilbuddene (samtlige lønandele, fx pensionsbidrag, feriepenge, jubilæumsgratialer, atp, AER), samt andel af centrale lønpuljer, som ikke er udmøntet på budgetteringstidspunktet. Øvrige personaleudgifter til personale ansat på tilbuddene (uddannelse, udviklingsudgifter, tjenesterejser, befordring, forsikringer). Køb (leasing) af varer og tjenesteydelser, som foretages af tilbuddene og afholdes af tilbuddenes budget. Tilbuddenes ejendomsudgifter (husleje, varme, el, vand, skatter, afgifter, forsikringer, vedligeholdelse, snerydning, rengøring). Transport af brugere, det vil sige den del af brugertransport, der er omfattet af tilbuddenes transportforpligtelse og som er en del af tilbuddenes budget (fx udflugter og lignende). Befordring mellem hjem og tilbud afregnes direkte med den enkelte kommune og indgår således ikke i takstberegningen. Administrative udgifter som budgetmæssigt er henført direkte til tilbuddet, det vil sige både løn, øvrige personaleudgifter, samt køb af varer og tjenesteydelser. Det gælder også tilbuddets udgifter til konsulentbistand, supervision og rådgivning. Reparation og vedligeholdelse. Her kan budgettet tilpasses den enkelte tilbuds forhold, eller der kan anvendes en vejledende norm i budgetteringen svarende til 2 procent. INDIREKTE OMKOSTNINGER (ADMINISTRATION, TILSYN, UDVIKLING) De indirekte omkostninger består af de udgifter og indtægter, der er budgetteret i driftsherres budget og som er nødvendige for driften af tilbuddet, men som ikke direkte og entydigt kan fordeles på det enkelte tilbud. Indirekte omkostninger omfatter således: 5

228 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Andel af løn og øvrige personaleudgifter til personale ansat i centrale støttefunktioner (visitation, rådgivning, personaleafdeling, økonomiafdeling, jura, kommunikation, politisk og administrativ ledelse m.m.). Hertil skal lægges øvrige udgifter der knytter sig til personalet ansat i centrale støttefunktioner (ITudstyr, IT-systemer, møbler, inventar, kontorhold, telefon, kantine, ejendomsudgifter - jf. eksempler på ejendomsudgifter under de direkte omkostninger). Andel af køb af varer og tjenesteydelser der indgår i driften af tilbuddet, men som foretages af driftsherre og afholdes på det centrale/fælles budget (fx andel i udviklingsomkostninger, i centrale IT-systemer og telefonanlæg, m.v.). Den vejledende norm for beregning af de indirekte udgifter, er 7 procent af de direkte udgifter. 1 Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning følger årligt op på eventuelle afvigelser fra den vejledende norm for beregning af de indirekte udgifter. I forbindelse med opfølgningen vil driftsherrer, der har besluttet, at de indirekte udgifter skal udgøre en højere procent af de direkte udgifter end 7 procent, skulle fremvise dokumentation med forklaringer på og sandsynliggørelse af behovet for en højere procent. Udgifterne til det nye socialtilsyn skal fremover indgå i takstberegningen i de direkte omkostninger frem for de indirekte omkostninger. Som følge heraf anbefaler KL, at overheadprocenten reduceres. K29 og KKR Hovedstaden har dog besluttet at fastholde den vejledende norm for beregning af de indirekte udgifter på 7 procent i Dette betyder, at den særlige aftale om håndtering af udgifter til det nye socialtilsyn i takstberegningen, som blev indgået af K29 for 2014, også er gældende i Således skal udgifter til socialtilsynet i 2015 ikke indregnes i de direkte omkostninger, ligesom der ikke, som følge af socialtilsynet, foretages en nedjustering af overheadprocenten i Det er muligt for driftsherrer at foretage særskilt efterregulering i takstberegningen som følge af afholdte udgifter til socialtilsynet i Afholdte udgifter til socialtilsynet efterreguleres i takstberegningerne for Driftsherrer skal kunne fremvise dokumentation for behovet for at foretage særskilt efterregulering. Den særskilte efterregulering er undtaget de gældende principper i styringsaftalen om efterregulering af over- og underskud. Det vil sige, at den særskilte efterregulering kan foretages, selvom overskuddet er mindre end grænseværdien på fem procent. Tilbud drevet af Region Hovedstaden er ikke omfattet af denne særskilte efterregulering. BEREGNEDE OMKOSTNINGER Beregnede omkostninger består af de omkostninger, hvor der ikke er overensstemmelse mellem udgift og omkostning i budgetåret. Det betyder, at større anskaffelser og bygningsudgifter, der optages i driftsherres anlægskartotek kun indgår i takstberegningen med de efterfølgende års forrentning og afskrivning. De beregnede omkostninger omfatter således: Beregnede tjenestemandspensioner (hvis pensionerne er forsikringsmæssigt afdækket, skal den beregnede tjenestemandspension anvendes og ikke udgifterne til forsikringsdækningen). 1 KKR Hovedstaden har besluttet at iværksætte en nærmere afdækning af overheadprocenten, herunder udarbejdelse af principper for beregning af et fælles udgangspunkt for overheadprocenten på socialområdet. Afdækningen gennemføres af et uafhængigt revisionsfirma. 2 Håndtering af udgifter til det nye socialtilsyn i takstberegningen for 2014 og Udsendt via KL s Dialogportal den

229 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden - De fremtidige udgifter til tjenestemandspensioner for ansatte tjenestemænd indregnes i takstgrundlaget med en fast procentdel af lønsummen for de på tilbuddet ansatte tjenestemænd. Dette gælder uafhængigt af, om pensionerne er afdækket forsikringsmæssigt eller ej. - Der anvendes en procentsats på 20,3. - Det bemærkes, at det beregnede pensionsbidrag kun skal dække den del af pensionsforpligtelsen, som ligger efter 1. januar Pensionsrettigheder, som er opsparet før denne dato er udlignet ved overførslen af aktiver og passiver fra amt til kommuner og region. Forrentning og afskrivning af alle de aktiver, der medgår til driften af tilbuddet (der medtages ikke forrentning af likvide midler/driftskapital). Den enkelte driftsherres regnskabspraksis afgør værdiansættelse og afskrivningsprofil på de aktiver, der medgår til at levere ydelsen. Der er således ikke forskellige afskrivningsmetoder indenfor samme kommune/region. Det forudsættes til gengæld, at: - Ingen driftsherrer opskriver værdien af aktiver overført fra det tidligere amt, med mindre værdiforøgelsen kan begrundes i en værdiforøgende renovering eller lignende. - Ingen driftsherrer ændrer regnskabspraksis med det formål at øge takstniveauet. - Aktiver som anskaffes (straksafskrives) over tilbuddets driftsbudget kan ikke indgå i tilbuddets kapitaludgifter (gælder også forrentning). Det betyder, at: Renten på et 20-årigt fast forrentet lån i Kommunekredit anvendes til at beregne forrentningen af aktiverne. Rentesatsen opgøres per 1. april året forud for takstberegningsåret, så beregningen kan danne grundlag for den årlige rammeaftaleredegørelse og gælde for taksten det efterfølgende år. - Variationen i renteniveauet bliver opfanget med ca. et års forsinkelse, men medfører en øget prissikkerhed. - Det er restgælden, der forrentes. Det vil sige aktivets værdi primo året, før nedskrivningen med de afskrivninger, der foretages i takstberegningsåret. Fra summen af direkte, indirekte og beregnede omkostninger fratrækkes indtægter fra beboerbetaling og produktionsindtægter for at få takstgrundlaget. FORDELING AF OMKOSTNINGSELEMENTER I TILBUD MED FLERE TAKSTGRUPPER I tilbud med flere takstgrupper skal det omkostningsbaserede budget fordeles ud på de enkelte takstgrupper. Fordelingen af omkostningerne skal afspejle det reelle ressourceforbrug inden for de enkelte takstgrupper. Driftsherre kan enten fordele de direkte, indirekte og beregnede omkostninger ud fra konkrete vurderinger af ressourceforbruget inden for hver enkelt takstgruppe, eller forholdsmæssigt efter fordelingsnøgler fastsat af driftsherre. 7

230 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden AFTALE OM PRISSTRUKTUR I forbindelse med takstfastsættelse refererer tilbud til et tilbud efter bestemmelserne i Serviceloven. Et fysisk tilbud kan indeholde flere tilbud efter bestemmelserne i Serviceloven. Således kan et fysisk tilbud for eksempel både indholde tilbud efter 104 og 108 i Serviceloven. Hvis et fysisk tilbud indeholder flere tilbud efter bestemmelserne i Serviceloven, skal der, jævnfør Takstbekendtgørelsen, fastsættes en takst for hvert af disse tilbud. Taksten beregnes i udgangspunktet som en enhedstakst for den gennemsnitlige ydelse (den ydelsespakke), som tilbuddet, efter bestemmelserne i Serviceloven, tilbyder. Enhedstaksten beregnes som en pris per dag eller en pris per time. Driftsherre kan vælge at inddele tilbuddet i to eller flere takstgrupper. Driftsherre skal tilstræbe at holde antallet af takstgrupper på et niveau, der sikrer gennemsigtighed i prisstrukturen. En inddeling i to eller flere takstgrupper skal foretages ud fra grupperinger af brugerne med udgangspunkt i brugernes funktionsniveau og behov for ydelser. Til hver takstgruppe skal der være tilknyttet en beskrivelse af brugergruppens funktionsniveau, der skal tage udgangspunkt i den terminologi og kategorisering af funktionsniveauer, der anvendes i Voksenudredningsmetoden eller i socialfaglige metoder som ICS-metoden for tilbud på henholdsvis voksenområdet og børne- og ungeområdet. Desuden skal der til hver takstgruppe tilknyttes en ydelsesbeskrivelse, der tydeligt angiver omfanget og tyngden af de leverede ydelser (fx socialpædagogisk støtte, terapi, pleje og omsorg m.v.). For tilbud, som er mulige at anvende i større eller mindre grad (fx dagtilbud), kan driftsherre indregne benyttelsesgraden som en procentvis afvigelse fra taksten. Betaling for tillægsydelser bør være en undtagelse, der særskilt skal begrundes. Som udgangspunkt anvendes der ikke abonnementsordninger. BEREGNINGSGRUNDLAGET Taksten beregnes på grundlag af en belægningsprocent i tilbuddet. Til beregning af takster anvendes gennemsnittet af belægningsprocenten 2 år forud for budgetåret. For 2015 anvendes eksempelvis gennemsnittet af den faktiske belægningsprocent i 2012 og Såfremt driftsherre har viden, der tilsiger, at belægningen vil blive højere end gennemsnittet af to forudgående år, kan driftsherre vælge at anvende en højere belægningsprocent. Har der været tale om en midlertidig overbelægning, kan denne udelades i beregning af belægningsprocenten. Der kan aldrig anvendes en belægningsprocent over 100. Ved takstberegning på krise- og misbrugsområdet vil det være naturligt at beregne en takst ud fra det forventede antal brugere (med udgangspunkt i antal brugere de to forudgående år), og betragte det som en belægningsprocent på 100 procent. BEREGNING AF BELÆGNINGSPROCENT I TILBUD MED FLERE TAKSTGRUPPER For tilbud med to eller flere takstgrupper beregnes belægningsprocenten på baggrund af tilbuddets samlede, gennemsnitlige belægning i 2 år forud for budgetåret, vægtet efter takstgruppernes andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Den beregnede belægningsprocent anvendes på alle takstgrupper. Af bilag 2 fremgår et eksempel på en model til beregning af belægningsprocenten i tilbud med flere takstgrupper. Bilag 2 kan findes som særskilt dokument på 8

231 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden KENDTE OG FASTE TAKSTER Taksterne skal være kendte på budgetlægningstidspunktet og kan ikke siden ændres. Risikoen for, at taksten er fejlbehæftet påhviler driftsherren. EFTERREGULERING Afvigelser inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget, der ligger til grund for takstberegningen, afholdes af driftsherren. Afvigelser over +/- 5 procent af budgettet efterreguleres i taksten for tilbuddet senest 2 år efter. Efterreguleringen beregnes som nettoresultatets afvigelse (summen af afvigelser på udgifts- og indtægtssiden) fra det omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen omfatter alene afvigelser i tilbuddets direkte omkostninger samt takstindtægterne, mens der ikke medregnes afvigelser på de indirekte og de beregnede omkostninger. Da taksten det første år skal fastsættes, inden det endelige regnskabsresultat foreligger, skal efterreguleringen det første år bero på den forventede afvigelse. Eventuelle forskelle mellem den forventede afvigelse og den faktiske afvigelse skal modregnes i efterreguleringen to år efter. Af bilag 1 fremgår et eksempel på en model til beregning af efterregulering. Modellen er illustreret med en simulering af efterregulering over en 3-årig periode. Bilag 1 kan findes som særskilt dokument på Driftsherrer, der i en overgangsperiode ændrer taksten, som følge af efterreguleringer af afvigelser +/- 5 procent af budgettet, skal ved forespørgsel kunne fremvise dokumentation for takstberegningen, herunder angivelse af, hvornår afvigelsen forventes dækket ind og taksten restabiliseret. BEREGNING AF EFTERREGULERING I TILBUD MED FLERE TAKSTGRUPPER For tilbud med to eller flere takstgrupper beregnes efterreguleringen af over- og underskud på baggrund af nettoresultatets afvigelse fra tilbuddets samlede omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt ud på takstgrupperne ud fra deres andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Af bilag 2 fremgår et eksempel på en model til beregning af efterregulering ved anvendelse af flere takstgrupper. Modellen er illustreret med en simulering af efterregulering over en 3-årig periode. Bilag 2 kan findes som særskilt dokument på FORHØJELSE AF BEREGNINGSGRUNDLAGET Budgettet, der indgår i takstberegningen, kan alene reguleres som følge af p/l, lovændringer og tilpasninger i forhold til efterspørgslen (ændringer i belægningsprocenten eller justering af målgruppe). Det betyder, at hvis brugerkommunerne ændrer deres efterspørgsel, tilpasses driftsherres budget hertil. Ved væsentlige ændringer i tilbuddet, hvortil budgettet tilpasses såvel op som ned, skal driftsherre hurtigst muligt og senest ved budgetvedtagelsen varsle brugerkommunerne om ændringerne og begrundelserne herfor. SÆRLIGE TILBUD OG YDELSER Der er nogle tilbud, som har eller udvikler meget specialiserede ydelser, blandt andet landsdelsdækkende tilbud. Samtidig bliver nogle tilbud specielt tilpasset den enkelte bruger eller midlertidigt tilrettelagt i forbindelse med ventetid til tilbud. I forbindelse med rammeaftalen gives mulighed for at aftale andre betalingsmodeller end de anbefalede og indgå særaftaler mellem brugerkommuner og driftsherrer. 9

232 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Særaftaler giver som udgangspunkt ikke driftsherrer ret til at træde ud af takstaftalen. Driftsherrer, der har indgået særaftaler, bør således fortsat tilstræbe at opfylde takstaftalen. En særaftale kan, dog ved fremvisning af dokumentation, bruges som forklaring på afvigelser fra den faktiske takstudvikling. 10

233 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden PRINCIPPER FOR SAMARBEJDE STYRINGS- OG UDVIKLINGSTILTAG FOR 2015 Med henblik på indarbejdelse i Styringsaftale 2015 blev der i andet halvår af 2013 gennemført en analyse og kortlægning af forskellige styrings- og udviklingstiltag, som skal bidrage til sikre, at hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden fastholder et stort fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. KKR Hovedstaden opfordrer, på baggrund af analysearbejdet til, at kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden arbejder systematisk med følgende områder: At brugersiden har fokus på at gennemføre styringsmæssige tiltag, som sikrer effektiv ressourceudnyttelse, herunder grundig udredning og match af tilbud, systematisk opfølgning på sager i forhold til effekt og økonomi, aktiv anvendelse af kvalitetsstandarder m.v. At kommunerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne på brugersiden. At driftsherrerne har fokus på udvikling og omlægning af tilbud, der imødekommer den fremtidige efterspørgsel efter fleksible tilbud og indsatser med fokus på borgerens udvikling. At driftsherrerne arbejder målrettet med anvendelse af differentierede takster inden for de eksisterende rammer i Styringsaftalen. At driftsherrerne har fokus på anvendelse af velfærdsteknologi i indsatserne. At driftsherrerne har fokus på at udvikle tilbuddene, så de kan dokumentere effekterne af indsatserne. At driftsherrerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne på driftsherresiden. For at understøtte et stort fokus på ovenstående samt på den flerårige strategi for takstudviklingen, har KKR Hovedstaden godkendt følgende tiltag: At der i perioden 2014 til 2016 nedsættes en midlertidig implementeringsgruppe bestående af repræsentanter fra henholdsvis Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning og K29 samt en repræsentant fra Region Hovedstaden. Implementeringsgruppen skal have ansvar for gennemførelsen og opfølgningen på aftaler og tiltag på området. At der nedsættes en permanent takstanalysegruppe bestående af centrale økonomipersoner fra udvalgte kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden med Fælleskommunalt sekretariat som tovholder. Takstanalysegruppen skal have til opgave at udarbejde de årlige analyser af takstudviklingen samt understøtte løsningen af udviklingsopgaver og ad hoc problemstillinger i forhold til styringsaftalen. 11

234 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden FRISTER FOR AFREGNING FOR BRUG AF TILBUD Driftsherrerne afregner månedsvis forud, hver den 10. i måneden. På forudbestilte aflastningspladser meldes afbud senest 14 dage før det aftalte tidspunkt. Afbud senere end 14 dage før medfører betaling for den bestilte aflastning. OPSIGELSESVARSLER Der er fastlagt opsigelsesvarsler for de forskellige tilbud. For alle tilbud gælder, at opsigelsesvarslet bortfalder, hvis en opsagt plads bliver besat med det samme. Sociale tilbud (botilbud, dagtilbud og beskyttet beskæftigelse): Løbende måned plus 30 dage. Akutpladser på børneområdet: Løbende måned plus 30 dage. Aflastning: Løbende måned plus 30 dage. Afbud for bestilt plads senest 14 dage før. Beskæftigelsescentre og erhvervsmæssig afklaring: Løbende måned plus 30 dage. Specialundervisning, børn: Løbende måned plus 90 dage. FORLÆNGET VARSEL VED OPSIGELSE AF FLERE PLADSER Når en brugerkommune på samme tilbud vælger at opsige tre eller flere pladser inden for en periode på 3 løbende måneder, eller pladser svarende til indtægter på 20 procent eller mere af tilbuddets takstbaserede indtægtsbudget, forlænges opsigelsesvarslerne til løbende måned plus 6 måneder. K29 kan aftale længere opsigelsesvarsler på enkelte, særligt sårbare tilbud. Der er for 2015 ikke aftalt længere varsler på konkrete tilbud. OPFØLGNINGSMEKANISMER FOR BORGERES PLACERING I TAKSTGRUPPER Handlekommune og driftsherre/tilbud har pligt til at rette henvendelse til hinanden, såfremt det vurderes, at en borger bør flyttes til enten en højere eller en lavere takstgruppe. Én gang årligt skal der i samarbejde mellem handlekommune og driftsherre/tilbud, for eksempel i forbindelse med opfølgning på handleplaner, foretages en vurdering af borgerens funktionsniveau og behov for ydelser med henblik på borgerens placering i takstgruppe. Handlekommune og driftsherre/tilbud kan ud fra en vurdering af borgerens funktionsniveau og behov for ydelser til enhver tid anmode om omplacering af en given borger fra én takstgruppe til en anden. Den modsatte part skal tilstræbe at oplyse, om man er enig i denne vurdering senest ti hverdage fra, at der foreligger et tilstrækkeligt oplyst grundlag til vurdering af sagen. For at sikre fremdrift i sagsbehandlingen skal den modsatte part ved modtagelse af anmodning om omplacering hurtigst muligt indhente de nødvendige oplysninger om sagen. I tilfælde af uenighed henstilles til, at handlekommune og driftsherre/tilbud i fællesskab, og i dialog med borgeren, hurtigst muligt finder alternative løsninger inden for samme tilbud under hensyntagen til borgerens rettigheder. Hvis der ikke kan findes en løsning inden for tilbuddet, er det handlekommunens forpligtelse at finde alternative tilbud til borgeren. Ved enighed om omplacering fastsættes tidspunktet for iværksættelse af omplaceringen efter konkret aftale mellem handlekommune og driftsherre/tilbud. 12

235 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden AFTALE OM ETABLERING OG LUKNING AF TILBUD OG PLADSER KKR Hovedstaden har ikke indgået konkrete tværkommunale aftaler eller aftale med Region Hovedstaden om oprettelse og lukning af tilbud og pladser i PRINCIPPER FOR ETABLERING AF TILBUD Ved etablering af et nyt tilbud, der forventes at være afhængigt af salg af pladser til andre kommuner, er det driftsherres ansvar at vurdere behovet for tilbuddet og dimensioneringen af det. Ved etablering af et nyt tilbud, som vil være afhængig af salg af pladser til andre kommuner, kan driftsherre vælge at anvende en lavere belægningsprocent i en opstartsperiode. Længden af opstartsperioden fastsættes af driftsherre, men må maksimalt være løbende år plus 12 måneder. Driftsherre skal informere brugerkommunerne om, hvorvidt der anvendes en lavere belægningsprocent i en opstartsperiode, inden brugerkommunerne visiterer borgere til tilbuddet. Ved anvendelse af lavere belægningsprocent i en opstartsperiode gælder følgende undtagelser fra det gældende princip om efterregulering af over- og underskud: Driftsherre må ikke efterregulere som følge af en negativ afvigelse fra det omkostningsbaserede budget i opstartsperioden. Positive afvigelser fra det omkostningsbaserede budget på mere end 5 procent skal efterreguleres over for de kommuner, der har anvendt tilbuddet i opstartsperioden. Efter opstartsperiodens ophør skal driftsherre anvende en estimeret belægningsprocent, der er fastsat ud fra belægningsprocenten i sammenlignelige tilbud. Denne beregningsmetode må maksimalt anvendes i 3 år efter opstartsperiodens ophør. Herefter skal driftsherre anvende det gældende princip for beregning af belægningsprocenten. PRINCIPPER FOR LUKNING OG OMLÆGNING AF TILBUD Driftsherre skal selv afholde alle udgifter forbundet med lukning af tilbud. Driftsherre kan indregne etableringsudgifterne ved omlægning af tilbud i taksterne fremadrettet fra næste budgetår efter gældende principper for forrentning og afskrivning, således at de takstændringer, dette måtte medføre, er kendte på forhånd. Ved lukning og omlægning af tilbud skal driftsherre i forbindelse med varsling af ændringerne inddrage brugerkommunerne med henblik på planlægning af overgangsperioden. Planlægningen kan blandt andet omfatte konkrete planer for ind- og udslusning af borgere. Ved lukning og omlægning af tilbud har handlekommunen ansvar for at finde alternative tilbud til borgere, som ikke længere kan rummes i tilbuddet. For at give driftsherre mulighed for at tilpasse kapacitet og indhold i tilbuddet skal brugerkommunerne varsle om forventede markante ændringer i efterspørgslen, så snart viden herom foreligger. KOMMUNERS OVERTAGELSE AF REGIONALE TILBUD Der er fremsat lovforslag, der forventeligt træder i kraft 1. juli 2014, der regulerer kommunernes mulighed for at overtage regionale tilbud. Med forbehold for eventuelle ændringer i det fremsatte lovforslag er følgende gældende: 13

236 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Kommunalbestyrelsen kan én gang i hver valgperiode overtage regionale tilbud, der er beliggende i kommunen. I indeværende valgperiode betyder dette, at en kommunalbestyrelse/byråd, der ønsker at overtage et regionalt tilbud, skal meddele dette til Regionsrådet senest den 1. januar Overtagelse skal ske senest den 1. januar Når kommunen fremsætter en sådan anmodning påhviler det regionen i henhold til Social- og Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 6. juli 2006 at fremkomme med overtagelsesvilkårene. Af hensyn til overholdelse af varslingsreglerne i forhold til berørte medarbejdere, en hensigtsmæssig driftstilrettelæggelse og gennemførelse af en god overdragelsesproces er det i rammeaftalen fastlagt, at overtagelse normalt sker ved et årsskifte, og at kommunens anmodning om overtagelse senest fremsættes 1. januar året før overtagelsen, og gerne i forbindelse med kommunens godkendelse af rammeaftalen for året før overtagelsen. Anmodning til regionen om overtagelse af tilbud forudsætter behandling i kommunalbestyrelse/byråd, inden regionen udarbejder det konkrete overtagelsestilbud. Varsling af medarbejdere kan først bindende ske på grundlag af en endelig indgået aftale om overtagelsen mellem kommunalbestyrelse/byråd og Regionsrådet. Kommunerne i hovedstadsregionen har ikke planlagt overtagelse af regionale tilbud i TVÆRREGIONAL KOORDINATION AF DE SIKREDE AFDELINGER Kommunalbestyrelserne skal i dialog med Regionsrådene sikre tværregional koordination af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud samt de sikrede afdelinger. Der er på den baggrund nedsat et kommunalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem KKR. Koordinationsforummet er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordination af de berørte områder, som indgår i de enkelte rammeaftaler. Med henblik på en udmøntning i rammeaftalen for 2015 er koordinationsforum i gang med at forberede forslag til tværgående koordination af de sikrede institutioner. Forslaget vil blive baseret på en række hensyn, som bl.a. skal sikre gennemsigtighed, budgetsikkerhed, fleksibel kapacitetstilpasning samt kvalitetsudvikling. Arbejdet bygger på dialog med Danske Regioner, de regionale driftsherrer og Københavns Kommune. KØB OG SALG AF PLADSER UDEN FOR HOVEDSTADSREGIONEN Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun binde rammeaftalens parter. Det betyder, at rammeaftalen alene regulerer køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed inden for samme region. I forhold til køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed i forskellige regioner anbefales det, at der ved hvert køb og salg af pladser udarbejdes konkrete og individuelle købskontrakter, der regulerer forpligtelsen for såvel brugerkommune som driftsherre. Købskontrakterne bør indeholde aftaler om forhold som underskudsdeling, takst, afregning m.v. 14

237 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden PROCEDURER OG TILTAG I FORHOLD TIL DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD I Udviklingsstrategi 2015 er ni selvstændige tilbud blevet defineret som de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. Tilbuddene er målrettet målgrupper med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling og udgør en delmængde af de højt specialiserede tilbud omfattet af Udviklingsstrategien. 3 De mest specialiserede tilbud er underlagt en særlig samarbejdsmodel defineret som nødbremsemodellen. Formålet med modellen er at sikre, at de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. Modellen beskrives nedenfor. NØDBREMSE-MODELLEN Den særlige samarbejdsmodel til at understøtte de mest specialiserede tilbud er underlagt følgende forudsætninger: Modellen træder alene i kraft undtagelsesvist, det vil sige, at den ikke automatisk er gældende for alle tilbud defineret som mest specialiserede. Modellen er dynamisk og har løbende fokus på udviklingen på det specialiserede socialområde fagligt, metodemæssigt, behovsmæssigt og økonomisk. Modellen har fokus på incitamenter, herunder både for brugerkommuner og driftsherrer. Modellen understøtter en omkostningseffektiv drift og styring af tilbuddene. Modellen består af følgende overordnede elementer: 1. Driftsherre for et tilbud, der er defineret som mest specialiseret, har mulighed for at indstille tilbud, som driftsherre vurderer har behov for en særlig opmærksomhed, for eksempel hvis det vurderes at være lukningstruet. 2. På baggrund af indstillingen foretages en grundig afdækning af tilbuddets situation samt alternativer til tilbuddet. 3. På baggrund af den grundige afdækning foretages en vurdering af, om der er behov for særlige tværkommunale tiltag til bevarelse af tilbuddets viden og kompetencer. 4. Endelig træffes en beslutning om iværksættelse af særlige tiltag. Den tværkommunale samarbejdsmodel samt de særlige tiltag er nærmere beskrevet i bilag 3 til Styringsaftale Bilag 3 kan findes som særskilt dokument på den fælleskommunale hjemmeside TASK FORCE Til at understøtte samarbejdsmodellen er der nedsat en permanent task force, der har følgende opgaver: Årlig vurdering af alle tilbud i Udviklingsstrategien, herunder særligt de mest specialiserede tilbud med udgangspunkt i de opstillede kriterier for og krav til de mest specialiserede tilbud. Vurdering af tilbud, der nyindstilles af driftsherrer som værende mest specialiseret. Konkret afdækning og vurdering af behov for særlig opmærksomhed over for et tilbud defineret som mest specialiseret på baggrund af en indstilling fra en driftherre. Task forcen samles med en fast kadence på to på forhånd fastsatte datoer i løbet af året, således at driftsherrer ved, hvornår det vil være hensigtsmæssigt at indstille tilbud. Derudover vil task forcen kunne samles i forbindelse med akutte behov for vurdering af tilbud. 3 Kriterierne for udvælgelse af de mest specialiserede tilbud samt de udvalgte tilbud i 2015 kan findes på den fælleskommunale hjemmeside under menupunktet rammeaftale/task force de mest specialiserede tilbud. 15

238 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Task forcen består af centrale nøglepersoner på både børne- og ungeområdet og voksenområdet, herunder fagpersoner fra både myndigheds- og driftsherrekommuner samt Region Hovedstaden. Endelig skal task forcen hvert andet år foretage en vurdering af behov for og efterspørgsel efter de mest specialiserede tilbud blandt alle kommuner i hovedstadsregionen. Kommissorium for den permanente task force, herunder tidspunkter for de årlige møder, kan ses på den fælleskommunale hjemmeside under menupunktet rammeaftale/task force de mest specialiserede tilbud. KRAV TIL DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD Der stilles følgende krav til de tilbud, som lever op til kriterierne for de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen: Tilbuddet skal efterstræbe at være på forkant og løbende udvikle sig i forhold til målgruppernes behov, metoder, velfærdsteknologi, kommunernes efterspørgsel efter ydelser og pladser m.v. Tilbuddets viden, ekspertise og pladser skal være tilgængelig for alle kommuner i hovedstadsregionen, og der må ikke gives forrang til borgere fra driftsherres egen kommune eller geografiske nærområde. Tilbuddet skal levere synlig og offentlig tilgængelig dokumentation om bl.a. effekt af indsatserne i tilbuddet. Den nedsatte task force medtager ovenstående krav i de løbende og konkrete vurderinger af de mest specialiserede tilbud. BØRNEHUSET OG SOCIALTILSYN Minimum en gang årligt i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen skal kommuner og region drøfte aktiviteter, drift og finansiering for det kommende år med Børnehuset i regionen, jf. 50 a i lov om social service og Socialtilsynet, som godkender og fører tilsyn med sociale tilbud i regionen, jf. 2, stk. 2 i lov om socialtilsyn. Fremadrettet vil drøftelserne med Socialtilsynet og Børnehuset finde sted i 3. kvartal, og vil foregå i regi af Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning. Drøftelserne vil tage udgangspunkt i årsrapporterne fra henholdsvis Børnehuset og Socialtilsynet. Derudover vil Børnehuset og Socialtilsynet en gang årligt levere en status vedrørende aktiviteter, drift og finansiering til KKR Hovedstaden. 16

239 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden BILAGSLISTE Nedenfor fremgår en oversigt over bilag til Styringsaftale 2015: Bilag 1: Eksempel på model til beregning af efterregulering Bilag 2: Eksempel på model til beregning af efterregulering og belægningsprocent ved anvendelse af flere takstgrupper Bilag 3: Samarbejdsmodel vedrørende de mest specialiserede tilbud. Alle bilagene kan findes som særskilte dokumenter på 17