Noter til DM517 Beregnelighed
|
|
|
- Bente Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Noter til DM517 Beregnelighed Jonas Nyrup 23. oktober 2011 Indhold 1 Et par noter 2 2 Regulære sprog DFA Eksempler NFA Eksempler Regulære udtryk Eksempler: Side 65, GNFA (generalized NFA) Ikke-regulære sprog Kontekstfrie sprog Kontekstfrie grammatikker Chomsky Normal Form Pushdown Automaton (PDA) Eksempler på problemer der genkendes Ikke-kontekstfrie sprog Eksempler Side Turing Maskine Eksempler på TM er der afgør Afgørlighed 6 6 Reducerbarhed 7 1
2 1 Et par noter ε er den tomme streng, strengen med længde 0, tænk på. er sproget uden nogen strenge i, tænk på {}. w R er strengen w i baglæns rækkefølge. Lukning: Forening: A B = {x x A eller x B}. Concatenation: A B = {xy x A og y B}. Kleene star: A = {x 1 x 2... x k k 0 og hvert x i A}. ε A uafhængigt af hvad A er. En mængde af objekter er lukket under en operation, hvis udførsel af operationen på et medlem returnerer et objekt der stadig er i samme mængde. 2 Regulære sprog Pilene mellem tilstande hedder overgange. Når en streng sendes gennem en automaton er resultatet enten accept eller reject. En automaton accepterer en streng, hvis man efter at have fulgt overgange for hvert tegn i strengen befinder sig i en accepttilstand. Et sprog er regulært, hvis en der findes en DFA, der accepterer det. Regulære sprog er lukkede under: 2.1 DFA forening/union Teorem 1.25 og 1.46 concatenation Teorem 1.26 og 1.47 Snit/intersection fodnote 3 Side 46 Komplement Ugeseddel 3 Differens Ugeseddel 3 Reverse Kleene star Teorem 1.49 Har en starttilstand. Har præcis en overgang pr. tegn i alfabetet gående ud fra hver tilstand. Har et endeligt antal tilstande. Har en mængde af accepttilstande, som godt må være tom. Hvis A er mængden af de strenge som automaton M accepter, siger vi at L(M) = A, eller at M genkender A. 2
3 2.1.1 Eksempler Starter og stopper på samme tegn. Side 38. x mod 3 = 0 Side 39. Indeholder delstrengen 001 Side 44. Har præcis to a er Side 93. Har mindst to b er Side 93. Har et lige antal a er Side 94. Indeholder ab Side 95. Indeholder ikke ab Side 95. Indeholder baba Side NFA DFA er en delmængde af NFA er. Enhver DFA kan konverteres til en DFA. Må have 0,1 eller flere udgående pile for hvert tegn i alfabetet. Epsilon-overgange. Der gås til en ny tilstand ved at læse ε, dvs. ingenting. Selvom flere stier umiddelbart matcher inputstrengen, er der kun nødvendigt at én af accepttilstandene nås, for at acceptere strengen Eksempler Indeholder et 1-tal på tredje sidste plads Side 51. Er 0 mod 2 eller 0 mod 3 Side Regulære udtryk Enhvert regulært udtryk kan konverteres til en NFA og omvendt. Et sprog er regulært hvis og kun hvis der findes et regulært udtryk, der beskriver det. R = R. R ε = R. R ε er måske ikke R (hvis ε / R). R er måske ikke R (hvis Σ 0). 3
4 2.3.1 Eksempler: Side 65, GNFA (generalized NFA) Læser blokke af tegn fra strengen. Må indeholder regulære udtryk på sine overgange. Der er kun en starttilstand og den har udgående pile til alle andre tilstande, men ingen indgående pile. Accepttilstanden har indgående pile fra alle andre tilstande, men ingen udgående pile. Alle andre tilstande har pile til/fra alle overgange inkl. dem selv. Algoritme til at konvertere GNFA til regulært udtryk Side Ikke-regulære sprog Pumpelemma: Teorem 1.70 Side 78. Godt eksempel på Side Kontekstfrie sprog 3.1 Kontekstfrie grammatikker Er en 4-tupel (V, Σ, R, S) hvor 1. V er en endelig mængde kaldet variablerne, 2. Σ er en endelig mængde diskunkt fra V kaldet terminalerne, 3. R er en endelig mængde af regler, hvor hver regel er en variabel og en streng af variabler og terminaler 4. S V er startvariablen. Resultatet er en derivation string eller et parse tree. Alle sprog der kan genereres af en kontekstfri grammatik kaldes kontekstfrie sprog. Konverter DFS til CFG Side 105. Kontekstfrie sprog er lukkede under Forening/union Ugeseddel 4 Concatenation Ugeseddel 4 Kleene star Ugeseddel 4 4
5 Kontekstfrie sprog er ikke lukkede under Snit/intersection Ugeseddel 4 Komplement Ugeseddel 4 Siden regulære sprog er en delmængde af kontekstfrie sprog, er alle regulære sprog også kontekstfrie. Snittet mellem et kontekstfrit sprog og et regulært sprog er et kontekstfrit sprog. Alle kontekstfrie sprog over et alfabetet med et symbol er regulære Chomsky Normal Form Alle regler er på formen A BC, hvor B og C ikke er startvariablen. A a. s ε, hvor S er startvariablen. Eksempel på Side Pushdown Automaton (PDA) Er en NFA med en stak. Har samme kraft som en CFG. Der findes også deterministiske PDA er, de har ikke samme kraft som ikke-deterministiske PDA er. Overgangene er på formen a, b c, der læses som læs a, erstat b på stakken med c. Både a, b og c må være ε. $ pushes og poppes fra stakken for at vise at man starter med en tom stak og slutter med en tom stak Eksempler på problemer der genkendes {a i b j c k i, j, k 0 and i = j or i = k} Side 114. {ww R w {0, 1} } Side Ikke-kontekstfrie sprog Udvidede pumpelemma Side
6 3.3.1 Eksempler Side {a n b n c n n 0}. {a i b j c k 0 i j k}. {ww w {0, 1} }. {0 n #0 2n 0 3n n 0} Side 133. {w#t w er en delstreng af t, hvor q, t {0, 1} } Side Turing Maskine Enhver TM genkender præcist et sprog, nemlig den mængde af strenge som stopper i TM ens accepttilstand. Et sprog er (Turing-)genkendeligt, hvis der findes en TM, der genkender det dvs. strenge i sproget leder til en accept. Et sprog er (Turing-)afgørligt, hvis der findes en TM, der afgør det dvs. strenge i sproget leder til accept, resten leder til forkast. Alle afgørlige sprog er genkendelige. En TM har flg. egenskaber Den kan både læse og skrive til båndet. Læse-/skrivehovedet kan flytte sig både til venstre og højre. Båndet er uendeligt. Specialtilstandene for accept og forkast tager effekt med det samme de nås. Kan have flere bånd med hver sit læse-/skrivehoved, dette ændrer ikke kraften. Ved flerbåndstm er input på bånd 1 og resten er tomme. Kan være ikke-deterministisk, dette ændrer ikke kraften. En konfiguration af en TM har formen uqv, hvor uv er strengen på båndet og q er den nuværende tilstand, og den er i gang med at læse første symbol i v. Konfiguration C 1 giver (yields) C 2, hvis hvis den pågældende TM lovligt kan gå fra C 1 til C 2 i et enkelt skridt. Startkonfigurationen er q 0 w, acceptkonfigurationen indeholder q accept og forkastkonfigurationen indeholder q forkast. Accept- og forkasttilstandene kaldes halting-konfigurationer og leder ikke til en næste konfiguration. 6
7 4.1 Eksempler på TM er der afgør {0 2n n 0} Side 143. {w#w w {0, 1} } Side 145. {a i b j c k i j = k og i, j, k 1} Side 146. {#x 1 #x 2 #... #x n hver x i {0, 1} og x i x j for hver i j}. G er en forbundet undirect graf Side Afgørlighed Et sprog er afgørligt, hvis og kun hvis det er genkendeligt og dets komplement er genkendeligt. Eksempler på afgørlige problemer: { B, w B er en DFA der accepterer inputstreng w} Side 166. { B, w B er en NFA der accepterer inputstreng w} Side 167. { R, w R er en regex der accepterer inputstreng w} Side 168. { A A er en DFA og L(A) = } Side 168. { A, B A og B er DFA er og L(A) = L(B)} Side 169. { G, w G er en CFG der genererer streng w} Side 170. { G A er en CFG og L(G) = } Side 171. { G, H A og B er CFG er og L(G) = L(H)} Side 172. Haltingproblemet er uafgørligt og defineret som A T M = { M, w M er en TM og M accepterer w} 6 Reducerbarhed Hvis et problem A kan reduceres til et andet problem B, kan A løses ved at løse B. Hvis A kan redcures til B og B er afgørligt, er A også afgørligt. Hvis A kan redcures til B og B er uafgørligt, er A også uafgørligt. Eksempler på uafgørlige problemer: { M M er en TM og L(M) = } Side 189. { M M er en TM og L(M) er et regulært sprog} Side 191. { M 1, M 2 M 1 og M 2 er TM er og L(M 1 ) = L(M 2 )} Side
8 { M M er en LBA, hvor L(M) = } Side 195. Eksempler på afgørlige problemer: { M, w M er en LBA der accepterer strengen w} Side 194. { G G er en CFG og L(G) = Σ } Side
Eksamensopgaver i DM17, Januar 2003
Eksamensopgaver i DM17, Januar 2003 Skriftlig Eksamen Automatteori og Beregnelighed (DM17) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet Odense Universitet Lørdag, den 18. Januar 2003 Alle sædvanlige
Skriftlig Eksamen Beregnelighed (DM517)
Skriftlig Eksamen Beregnelighed (DM517) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet Torsdag den 1 November 212, kl. 1 14 Alle sædvanlige hjælpemidler (lærebøger, notater etc.) samt brug af computer
Regularitet og Automater. Tobias Brixen Q4-2012
Regularitet og Automater Tobias Brixen Q4-2012 1 Noterne er skrevet med inspiration fra http://cs.au.dk/ illio/courses/dregaut/dregautnoter.pdf Contents 1 Regulære udtryk 3 1.1 RegEx.................................
Regularitet & Automater Eksamensnotater
Regularitet & Automater Eksamensnotater Michael Lind Mortensen, 20071202, DAT4 10. juni 2008 Indhold 1 Regulære udtryk (1.5 & 3.1) 4 1.1 Disposition............................ 4 1.2 Noter...............................
Regulære udtryk og endelige automater
Regulære udtryk og endelige automater Regulære udtryk: deklarative dvs. ofte velegnede til at specificere regulære sprog Endelige automater: operationelle dvs. bedre egnet til at afgøre om en given streng
DM517:Supplerende noter om uafgørlighedsbeviser:
DM517:Supplerende noter om uafgørlighedsbeviser: Jørgen Bang-Jensen October 9, 2013 Abstract Formålet med denne note er at give en form for kogebogsopskrift på, hvorledes man bygger et uafgørlighedsbevis
Skriftlig Eksamen Beregnelighed (DM517)
Skriftlig Eksamen Beregnelighed (DM517) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet Mandag den 31 Oktober 2011, kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler (lærebøger, notater etc.) samt brug af lommeregner
Oversættere. Vejledende løsninger til Skriftlig eksamen onsdag d. 20. april 2005
Københavns Universitet Naturvidenskabelig Embedseksamen Oversættere Vejledende løsninger til Skriftlig eksamen onsdag d. 20. april 2005 Eksamenstiden er to timer. Opgavernes vægt i procent er angivet ved
Skriftlig Eksamen Beregnelighed (DM517)
Skriftlig Eksamen Beregnelighed (DM517) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet Mandag den 7 Januar 2008, kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler (lærebøger, notater etc.) samt brug af lommeregner
1 Beregnelighed. 1.1 Disposition. 1.2 Præsentation. Def. TM. Def. RE/R. Def. 5 egenskaber for RE/R. Def. NSA. Bevis. NSA!RE. Def. SA. Bevis. SA!
1 Beregnelighed 1.1 Disposition Def. TM Def. RE/R Def. 5 egenskaber for RE/R Def. NSA Bevis. NSA!RE Def. SA Bevis. SA!R Bevis. SA RE Def. Beslutningsproblem Arg. Self-Accepting er uløselig 1.2 Præsentation
Chomsky hierarkiet af sprogklasser
Chomsky hierarkiet af sprogklasser Torben Mogensen Juli 2001 I oversætterbogen [Mog01] beskrives to klasser af sprog: De regulære sprog, beskrevet med regulære udtryk og endelige automater samt de kontekstfri
Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet
Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.
Skriftlig Eksamen Automatteori og Beregnelighed (DM17)
Skriftlig Eksamen Automatteori og Beregnelighed (DM17) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet Odense Campus Lørdag, den 15. Januar 2005 Alle sædvanlige hjælpemidler (lærebøger, notater
En karakteristik af de regulære sprog. Ugens emner. FA minimering [5.1-5.2] MyHill-Nerode-sætningen en algoritme til minimering af FA er
Ugens emner FA minimering [.-.] MyHill-Nerode-sætningen en algoritme til minimering af FA er En karakteristik af de regulære sprog Et sprog L er regulært hvis og kun hvis L beskrives af et regulært udtryk
Seminar 1 Regularitet og Automater 28/1-2012
Seminar 1 Regularitet og Automater 28/1-2012 Jesper Gulmann Henriksen [email protected] Agenda Introduktion Hvad er Regularitet og Automater? Praktiske Oplysninger om Kurset Regulære Udtryk + Øvelser Induktion
Sammenhængskomponenter i grafer
Sammenhængskomponenter i grafer Ækvivalensrelationer Repetition: En relation R på en mængde S er en delmængde af S S. Når (x, y) R siges x at stå i relation til y. Ofte skrives x y, og relationen selv
Regularitet og Automater
Plan dregaut 2007 Regularitet og Automater Hvad er Regularitet og Automater? Praktiske oplysninger om kurset Ugens emner Introduktion til ugens opgaver 2 Regularitet og Automater Formål med kurset: at
Dynamisk programmering. Flere eksempler
Dynamisk programmering Flere eksempler Eksempel 1: Længste fælles delstreng Alfabet = mængde af tegn: {a,b,c,...,z}, {A,C,G,T}, {,1} Streng = sekvens x 1 x 2 x 3... x n af tegn fra et alfabet: helloworld
Dynamisk programmering. Flere eksempler
Dynamisk programmering Flere eksempler Eksempel 1: Længste fælles delstreng Alfabet = mængde af tegn: {a,b,c,...,z}, {A,C,G,T}, {,1} Eksempel 1: Længste fælles delstreng Alfabet = mængde af tegn: {a,b,c,...,z},
Grafer og graf-gennemløb
Grafer og graf-gennemløb Grafer En mængde V af knuder (vertices). En mængde E V V af kanter (edges). Dvs. ordnede par af knuder. Figur: Terminologi: n = V, m = E (eller V og E (mis)bruges som V og E ).
Ordbog over Symboler
Ordbog over Symboler Frank Nasser 20. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette
Skriftlig eksamen, Programmer som Data Onsdag 5. januar 2011
Skriftlig eksamen, Programmer som Data Onsdag 5. januar 2011 Version 1.1 af 2011-01-28 Dette eksamenssæt har 7 sider. Tjek med det samme at du har alle siderne. Eksamens varighed er 4 timer. Der er fire
Elementær Matematik. Mængder og udsagn
Elementær Matematik Mængder og udsagn Ole Witt-Hansen 2011 Indhold 1. Mængder...1 1.1 Intervaller...4 2. Matematisk Logik. Udsagnslogik...5 3. Åbne udsagn...9 Mængder og Udsagn 1 1. Mængder En mængde er
GEOMETRI-TØ, UGE 6. . x 1 x 1. = x 1 x 2. x 2. k f
GEOMETRI-TØ, UGE 6 Hvis I falder over tryk- eller regne-fejl i nedenstående, må I meget gerne sende rettelser til fuglede@imfaudk Opvarmningsopgave 1 Lad f : R 2 R være tre gange kontinuert differentierbar
Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde
Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der
Lad os som eksempel se på samtidigt kast med en terning og en mønt:
SANDSYNLIGHEDSREGNING Stokastisk eksperiment Et stokastisk eksperiment er et eksperiment, hvor vi fornuftigvis ikke på forhånd kan have en formodning om resultatet af eksperimentet Til gengæld kan vi prøve
INSTITUT FOR DATALOGI, AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR DTOI, RUS UNIVERSITET Science and Technology ESEN lgoritmer og Datastrukturer (00-ordning) ntal sider i opgavesættet (incl. forsiden): (elleve) Eksamensdag: Fredag den. juni 0, kl. 9.00-.00
Computerundervisning
Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og funktioner Elevmateriale 30-01-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Opgaver GeoGebra Om at genkende
Oprids over grundforløbet i matematik
Oprids over grundforløbet i matematik Dette oprids er tænkt som en meget kort gennemgang af de vigtigste hovedpointer vi har gennemgået i grundforløbet i matematik. Det er en kombination af at repetere
Skriftlig Eksamen Kombinatorik, sandsynlighed og randomiserede algoritmer (DM528)
Skriftlig Eksamen Kombinatorik, sandsynlighed og randomiserede algoritmer (DM528) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet Mandag den 3 Januar 2011, kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler
Sådan gør du i GeoGebra.
Sådan gør du i GeoGebra. Det første vi skal prøve er at tegne matematiske figurer. Tegne: Lad os tegne en trekant. Klik på trekant knappen Klik på punktet ved (1,1), (4,1) (4,5) og til sidst igen på (1,1)
{ } { } {( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( )}
Stokastisk eksperiment Et stokastisk eksperiment er et eksperiment, hvor vi fornuftigvis ikke på forhånd kan have en formodning om resultatet af eksperimentet. Til gengæld kan vi prøve at sige noget om,
DM507 Algoritmer og datastrukturer
DM507 Algoritmer og datastrukturer Forår 2019 Projekt, del III Institut for matematik og datalogi Syddansk Universitet 10. april, 2019 Dette projekt udleveres i tre dele. Hver del har sin deadline, således
Skriftlig Eksamen Algoritmer og sandsynlighed (DM538)
Skriftlig Eksamen Algoritmer og sandsynlighed (DM538) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet Fredag den 9 Januar 2015, kl. 10 14 Alle sædvanlige hjælpemidler(lærebøger, notater etc.) samt
Lad os prøve GeoGebra.
Brug af Geogebra i matematik Programmet Geogebra er et matematisk tegneprogram. Det findes i øjeblikket i flere versioner. Direkte på nettet uden download. http://www.geogebra.org/cms/ Klik på billedet.!
[FUNKTIONER] Hvornår kan vi kalde en sammenhæng en funktion, og hvilke egenskaber har disse i givet fald. Vers. 2.0
MaB Sct. Knud Gymnasium, Henrik S. Hansen % [FUNKTIONER] Hvornår kan vi kalde en sammenhæng en funktion, og hvilke egenskaber har disse i givet fald. Vers..0 Indhold Funktioner... Entydighed... Injektiv...
En forståelsesramme for de reelle tal med kompositioner.
1 En forståelsesramme for de reelle tal med kompositioner. af Ulrich Christiansen, sem.lekt. KDAS. Den traditionelle tallinjemodel, hvor tallene svarer til punkter langs tallinjen, dækker fornuftigt (R,
Invarianter. 1 Paritet. Indhold
Invarianter En invariant er en størrelse der ikke ændrer sig, selv om situationen ændrer sig. I nogle kombinatorikopgaver hvor man skal undersøge hvilke situationer der er mulige, er det ofte en god idé
INSTITUT FOR DATALOGI, AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR ATALOGI, AARHUS UNIVERSITET Science and Technology EKSAMEN Algoritmer og atastrukturer (00-ordning) Antal sider i opgavesættet (incl. forsiden): (elleve) Eksamensdag: Fredag den. august 0,
Divide-and-Conquer algoritmer
Divide-and-Conquer algoritmer Divide-and-Conquer algoritmer Det samme som rekursive algoritmer. Divide-and-Conquer algoritmer Det samme som rekursive algoritmer. 1. Opdel problem i mindre delproblemer
Skriftlig Eksamen Algoritmer og Datastrukturer (DM507)
Skriftlig Eksamen Algoritmer og Datastrukturer (DM507) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Mandag den 7. juni 00, kl. 9 Alle sædvanlige hjælpemidler (lærebøger, notater, osv.)
Pointen med Funktioner
Pointen med Funktioner Frank Nasser 0. april 0 c 0080. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er en
01017 Diskret Matematik E12 Alle bokse fra logikdelens slides
01017 Diskret Matematik E12 Alle bokse fra logikdelens slides Thomas Bolander 1 Udsagnslogik 1.1 Formler og sandhedstildelinger symbol står for ikke eller og ( A And) hvis... så... hvis og kun hvis...
+ "&"' +,! ")& - )'.** /, )'.** 1 2 "&"' +,! 3 *4 5
!"#!"# $&'( # $ "&"' ( )* =NUTIDSVÆRDI(B8;B12:K12)-B4 ")&# + "&"' +,! ")& - )'.** / 0, )'.** 1 2 "&"' +,! 3 *4 64 " *7)*7 '7 )87 )'.**!"# 9 )( )"* $ 3 (!" 3 :: 3 :"*;8: 3 Range( A1:A10 ).Cells(3)
Indhold 1 Compilerens opbygning 2 Leksikalsk analyse 3 Grammatikker 4 LL-parsing 5 LR-parsing 6 Det abstrakte syntaks-træ 7 Attribut-grammatikker
Indhold 1 Compilerens opbygning 4 1.1 Compilerensfunktion... 4 1.2 Fasericompileringen... 4 1.3 TinyogC-... 7 2 Leksikalsk analyse 9 2.1 Strengeogsprog... 9 2.2 Regulæreudtryk... 10 2.3 Deterministiskeendeligeautomater...
Ligningssystemer - nogle konklusioner efter miniprojektet
Ligningssystemer - nogle konklusioner efter miniprojektet Ligningssystemet Ax = 0 har mere end en løsning (uendelig mange) hvis og kun hvis nullity(a) 0 Løsningerne til et konsistent ligningssystem Ax
Module 1: Lineære modeller og lineær algebra
Module : Lineære modeller og lineær algebra. Lineære normale modeller og lineær algebra......2 Lineær algebra...................... 6.2. Vektorer i R n................... 6.2.2 Regneregler for vektorrum...........
Divide-and-Conquer algoritmer
Divide-and-Conquer algoritmer Divide-and-Conquer algoritmer Det samme som rekursive algoritmer. Divide-and-Conquer algoritmer Det samme som rekursive algoritmer. 1. Opdel problem i mindre delproblemer
Tyngdekraft i Scratch
Tyngdekraft i Scratch Nogle gange er det nemmere at forstå nogle ting, når man ser det ske. Derfor kan vi nu prøve at lave et spil med tyngdekraft. Det gør også at man får nogle meget federe spil! 1) Figur
Elevark 6: Prøv at kode en produktionsproces
Elevark 6: Prøv at kode en produktionsproces De følgende sider handler om at kode en produktionsproces i Scratch. Det minder på mange måder om den måde man koder en maskine på en virksomhed, når man sætter
DATALOGI 1E. Skriftlig eksamen torsdag den 3. juni 2004
Københavns Universitet Naturvidenskabelig Embedseksamen DATALOGI 1E Skriftlig eksamen torsdag den 3. juni 2004 Opgaverne vægtes i forhold til tidsangivelsen herunder, og hver opgaves besvarelse bedømmes
Algoritmer og datastrukturer Course No. 02105 Cheat Sheet 2012. May 15, 2012
Algoritmer og datastrukturer Course No. 02105 Cheat Sheet 2012 May 15, 2012 1 CONTENTS 2012 CONTENTS Contents 1 Kompleksitet 3 1.1 Køretid................................................ 3 1.2 Asymptotisk
Matricer og lineære ligningssystemer
Matricer og lineære ligningssystemer Grete Ridder Ebbesen Virum Gymnasium Indhold 1 Matricer 11 Grundlæggende begreber 1 Regning med matricer 3 13 Kvadratiske matricer og determinant 9 14 Invers matrix
Spillebeskrivelse Spillehallen.dk
Spillebeskrivelse Spillehallen.dk Indholdsfortegnelse: - Spilleregler - Bånd oversigt - Gevinst oversigt - Featurespil Rev. 10.10.2012 Spilleregler: Bånd oversigt: Indsatsen vælges ved at logge på en automat
Løsning af simple Ligninger
Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:
Grundlæggende Matematik
Grundlæggende Matematik Hayati Balo, AAMS August 2012 1. Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske
Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528)
Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet Tirsdag den 20 Januar 2009, kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler (lærebøger, notater etc.) samt brug
Nogle grundlæggende begreber
BE2-kursus 2010 Jørgen Larsen 5. februar 2010 Nogle grundlæggende begreber Lidt simpel mængdelære Mængder består af elementer; mængden bestående af ingen elementer er, den tomme mængde. At x er element
Divide-and-Conquer algoritmer
Divide-and-Conquer algoritmer Divide-and-Conquer algoritmer Det samme som rekursive algoritmer. Divide-and-Conquer algoritmer Det samme som rekursive algoritmer. 1. Opdel problem i mindre delproblemer
Spilstrategier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Vindermængde og tabermængde 2. 2 Kopier modpartens træk 4
Indhold 1 Vindermængde og tabermængde 2 2 Kopier modpartens træk 4 3 Udnyt modpartens træk 5 4 Strategityveri 6 5 Løsningsskitser 7 Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende
