Planteværn Online: Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer

Transkript

1 Indlæg på Seminar om Planteværn 23 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Planteværn Online: Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer Leif Hagelskjær og Per Rydahl, Danmarks JordbrugsForskning Indledning Planteværn Online (PVO) blev frigivet i løbet af sidste vinter som en afløser for PC-Planteværn. PC-Planteværn vil dog blive opdateret med nye midler også i 23, men nye udviklingsopgaver vil kun ske i PVO. Nedenfor gives et overblik over det forsøgsmæssige grundlag for de løsningsforslag, som programmet kan give. Endvidere beskrives nogle nye beregningsværktøjer, som frigives i PVO pr. 15. januar 23. Ukrudt Modelparametre og forsøgsgrundlag Beregninger af løsningsforslag sker i 3 trin: 1) fastlægger krav til effekt 2) beregner doser og effekter af enkeltmidler 3) beregner blandinger, hvis fordelagtigt Trin 1 baseres på ekspertviden. Trin 2 baseres på en dosis/responsfunktion, som i grafisk afbildning har en karakteristisk S-form, se figur 1. Kurvens stejlhed bestemmes af aktivstoffernes egenskaber, medens den horisontale forskydning bestemmes af forskelle i herbicidets effekt under hensyntagen ukrudtsart, ukrudtets størrelse, temperatur, relativ luftfugtighed og evt. tørkestress. Når et nyt aktivstof skal indlægges første gang i PVO, skal der som minimum foreligge eksperimentelt grundlag som vist i tabel 1. Det ses her, at der kræves data fra både mark- og semifield forsøg. Det er et krav, at midler har opnået officiel anerkendelse, inden de optages. Herved sikres effektivitetsdata for mindst 12 markforsøg, fordelt på mindst 2 vækstsæsoner. På dette grundlag kan der normalt etableres dosis/responsfunktioner for 1-25 ukrudtsarter. Til brug for fastlæggelse af parameterværdier for kurvestejlhed, ukrudtets størrelse og virkning i blanding skal der gennemføres forøg i semifield med ca. 7 potter. Betydning af klimafaktorer kræver yderligere 3-7 potter. Ud fra dette basis datasæt fra mark- og semifield forsøg foretages mange generaliseringer, således at disse data også anvendes for andre kombinationer af herbicider, afgrøder og behandlingstider, så langt det vurderes at være faglig forsvarligt. Udvidelse af et herbicids anvendelse til flere afgrøder og anvendelsestidspunkter kan ske ved at udføre supplerende markforsøg, oftest sker dette ved at anerkendelsen udvides. Beregningen af parameterværdier for dosis/respons-beregninger imod de enkelte ukrudtsarter sker ved en subjektiv metode, hvor de forhold, som er nævnt i Tabel 1 inddrages. Det er en målsætning, at PVO indeholder det til enhver tid bedste datagrundlag vedrørende forhold, som påvirker herbiciders effekt. Opdateringen med data, som produceres udenfor DJF regi, sker imidlertid ikke altid så hurtigt og ikke altid så fuldstændigt som ønskeligt. Data fra markforsøg er ofte behæftet med en betydelig variation, som principielt stiger i takt med faldende, relativ effekt. Med henblik på at opnå en passende robusthed i programmets løsningsforslag sker fastlæggelsen af doseringsparametre for forskellige ukrudtsarter derfor sådan, at variationer i datagrundlaget vurderes relativt konservativt under hensyntagen til den enkelte ukrudtsarts skadevoldende virkninger. Dette princip illustreres i figur 2, hvor konfidensintervallet for effekterne af 4 afprøvede doser er markeret, og den tilhørende doseringskurve er placeret sådan, at den skærer konfidensintervallerne omkring den laveste 25 % fraktil. Ved brug af denne metode til estimering af beregningsparametre mod de enkelte ukrudtsarter sikres, at der i praksis opnås bedre effekt end modellen forventer i ca. 3 ud af 4 tilfælde. 1, Effekt (%) 8, 6, 4, 2, f ølsomme arter små planter varmt vejr ufølsommer arter store planter koldt vejr -,,1 1, 1, Doseringer Figur 1. Illustration af forhold, som påvirker dosis/responsberegninger for herbicider i PVO. Figur 2. Usikkerhed på data i markforsøg vurderes konservativt før indlæggelse i PVO.

2 Tabel 1. Datagrundlag for at indlægge et nyt herbicid-aktivstof i PVO Parameter og betydning Minimum datagrundlag Supplerende datagrundlag Doseringskurvens stejlhed. Gør det forsvarligt at ekstrapolere udenfor de doser, som er afprøvet i mark Doseringsrække med 5-8 doser i semifield forsøg Ingen Forskelle i følsomhed mellem arter. Nogle arter bekæmpes tilfredsstillende med ned til 5-1 % af normal dosis. Andre arter bekæmpes ikke tilfredsstillende af fuld dosis. Ukrudtets størrelse. Doser øges med 14 % fra det mindste til det største ukrudt. Temperatur og relativ luftfugtighed. Doser korrigeres oftest indenfor +/- 1 %. Tørkestress. Doser øges med 5-5 %. Tørkestress er sjældent i Danmark. Anerkendelsesforsøg: 6 forsøg i 1/4, 1/2 og 1/1 dosis 6 forsøg i 1/1 og 2/1 dosis Forsøg i semi-field med udvalgte kombinationer af middeltype og ukrudtstyper Forsøg i semi-field og klimasimulatorer med naturlige døgnsvingninger Data inddrages fra andre: kilder (lands- og firmaforsøg) produkter med lignende indhold afgrøder behandlingstidspunkter ukrudtsarter Værdi af data vurderes ud fra: antal forsøg og antal doser opgørelsesmetode graden af ekstrapolation spredning og outlayers potentielle skadevirkninger Markforsøg i meget begrænset omfang Erfaringer fra praksis Forsøg i semi-field med udvalgte kombinationer Ingen af middeltype og ukrudtstyper Virkning i blandinger Forsøg i semi-field Erfaringer fra praksis Nye værktøjer Forekomsten af ukrudt varierer meget mellem marker og bedrifter, og ukrudtsprogrammet i PVO s potentiale for at reducere forbruget af herbicider er derfor størst, når programmet anvendes avendes til at anvise løsningsforslag imod aktuelle registreringer af ukrudt på markniveau. Den praktiske rådgivning fra konsulenter foregår imidlertid også på et mere overordnet niveau. Dels for at planlægge indkøb af planteværnsprodukter forud for vækstsæsonen og dels fordi, der ønskes et relativt begrænset antal løsningsmuligheder, både på regionalt plan og på den enkelte bedrift. Som en del af Erhvervsfinansieret Planteavlsforskning 22 blev der derfor udviklet 2 nye beregningsværktøjer for herbicider, som er specielt designet til at imødekomme især konsulenternes behov for beslutningsstøtte i relation til planteværn. Begge værktøjer frigives i PlanteInfo under særskilte menupunkter pr. 15. januar 23. Figur 3 viser et skærm-klip fra det nye værktøj kaldet Effektprofil. Her tilbydes en samlet oversigt over et herbicids styrker og svagheder på alle de ukrudtsarter, som programmet indeholder. Figur 3 viser en del af output for Starane 18 i vårbyg, ukrudt med 3-4 blade og temperaturer på 8/14 grader C. Alle de viste effekter og doseringer er baseret på de beregningsparametre, som også anvendes i PVO s eksisterende modul til brug for problemløsning. Brugeren tilbydes også mulighed for at justere på de effektkrav, som programmet anvender. Figur 3. Effektprofil af Starane 18 for 9 ukrudtsarter, hvor brugeren har øget effektkravet på vår-brandbæger fra 8 % til 95 %, hvilket udløser en dosering på 1,9 l/ha Starane 18. Eksempelvis kan man se, at effekten af fuld dosis af Starane 18 mod Burresnerre er 9 %, og at normal dosis overskrides, hvis brugeren øger effektkravet mod vår-brandbæger fra 8 % til 95 %. På grund af doseringskurvernes generelle egenskaber, vil de beregnede doser øges voldsomt i takt med at effektkravet nærmer sig 1 %. Der vises også beregnede værdier for 1/4 og 1/2 dosis, hvilket gør det muligt at sammenholde de beregnede effekter med målte effekter fra forsøg til brug for anerkendelse, som kan findes i den årlige publikation Pesticidafprøvning. Manglende oplysninger om dosis/respons vises med en blank linie ud for den pågældende ukrudtsart, og svage virkninger vises også, se f.eks. beregninger i Figur 3 mod Stedmoder og Storkenæb.

3 Figur 4 viser et skærm-klip for den beregnede effekt af det nye værktøj Brugervalgt blanding, med en blanding af Boxer 1, l/ha + Stomp 1, l/ha + Oxitril,5 l/ha som eksempel. Det ses, at denne blanding ikke giver tilstrækkelig effekt mod agerrævehale, medens vindaks og burresnerre bekæmpes med højere effekt end krævet i PVO. Figur 4. Effekt af brugervalgt blanding. Den beregnede effekt af både blanding og blandingskomponenterne enkeltvis, vises. Til brug for sammenligning vises effektmålene i PVO også. For begge de nye værktøjer gælder, at brugeren kan vælge at se alle programmets ukrudtsarter eller kun de, hvor der aktuelt findes dosis/respons-beregninger. Ukrudtsmodellerne er mest udviklede i kornafgrøder. For tiden tilbyder programmet løsningsforslag i korn, ærter og raps, 75 ukrudtsarter og alle anerkendte herbicider. Når korrektioner for ukrudtets størrelse klimaforhold også medregnes, råder programmet over ca. 65. forskellige doseringskurver i alt. Hertil kan lægges muligheder for at beregne blandinger. Det samlede antal mulige løsningsforslag er således meget stort. Omfattende afprøvninger i landsforsøgene har vist, at programmet kan give en tilfredsstillende bekæmpelse af store bestande frøukrudt med et lavt forbrug af herbicider: =,35 for vårsæd og =,44 i vintersæd. Videreudvikling Fremtidig vedligeholdelse Tabel 1 viser, at der kræves et relativt stort datagrundlag for blot at vedligeholde de nuværende beregningsfunktioner i takt med at nye herbicider markedsføres. Beskæringer af beregningskonceptet kunne derfor overvejes. Nedenfor er de parametre, som vises i tabel 1 rangordnet ud fra deres potentiale til at bidrage til at reducere herbicidforbruget: 1) effektkrav 2) forskelle mellem ukrudtsarter 3) forskelle mellem størrelser af ukrudt 4) anvendelse af tankblandinger 5) temperatur og Rh 6) tørkestress. Tørkestress er rangeret lavest, selvom der kan udløses meget store doseringsforøgelser som følge heraf. Dette skyldes, at tørkestress er et sjældent fænomen i Danmark. Hvis man udelukkende sprøjter småt ukrudt, antages det, at tørkestress ikke forekommer. Afprøvning af justering for klimaforhold skete i midten af 199erne, og resultaterne herfra viste, at vejret er påfaldende normalt, sådan at der blev udløst relativt marginale doseringskorrektioner på dette grundlag, se tabel 1. Klimakorrektioner er derfor det område i PVO, som har det relativt ringeste bytteforhold mellem forsøgsindsats og potentiale, og derfor det område som først bør nedprioriteres, hvis de nødvendige ressourcer til fortsat vedligeholdelse og udbygning ikke kan skaffes. Fremtidig udvikling Der er fortsat en række afgrøder, hvor der findes potente data for herbiciders effekt, men hvor udvikling af beslutningsstøtte (BSS) endnu ikke er igangsat. Mulighederne for at udvikle BSS hænger tæt sammen med interessen for at få midler anerkendt. I takt med faldende arealer som dyrkes vil mulighederne for at tilvejebringe det nødvendige datagrundlag for at udvikle BSS således falde tilsvarende. I de fleste afgrøder forventes et potentiale på mindst 5% herbicid-reduktion i forhold til praksis, hvis herbicidanvendelsen tilpasses forholdene på markniveau, sådan at det netop nødvendige effektkrav, forskelle mellem ukrudtsarter og størrelser og virkningen af blandinger udnyttes systematisk. Sygdomme og skadedyr PVO s modul for sygdomme og skadedyr er i princippet opdelt i to trin: Bekæmpelsesbehov, hvor det beregnes om der er behov for bekæmpelse Doseringsberegninger, hvor relevante pesticider vælges og den nødvendige dosering beregnes. I det følgende gennemgås modellerne for bekæmpelsesbehov og doseringsberegningerne, herunder beskrivelse af forsøgsgrundlaget. Desuden opsummeres de valideringsforsøg der er gennemført de seneste år. Bekæmpelsesbehov Modellerne der beregner om der er behov for bekæmpelse af sygdomme og skadedyr er baseret på skadetærskler for de enkelte skadevoldere. Disse skadetærskler er fastsat efter mange års forsøg hos Danmarks JordbrugsForskning og i Landsforsøgene og bliver til stadighed justeret når der foreligger forsøgsmæssig baggrund herfor. Modellerne er generelt baseret på angrebsgrad af de enkelte skadevoldere, men for de fugtelskende svampesygdomme indgår også antallet af nedbørsdøgn med mere end 1 mm nedbør i modellerne. For bladlus indgår desuden den forventede temperatur i 5-døgnsprognosen, som er afgørende for bladlusenes opformering. Modellerne er opdelt efter sorternes resistensegenskaber. Sorterne inddeles i op til fem resistensgrupper, som det fremgår af tabel 2.

4 Tabel 2. Inddeling af sorter i resistensgrupper i Planteværn Online. Resistensgruppe Karakterens betydning -1 Ingen risiko for angreb (Mlo-resistens) Ingen eller meget lav modtagelighed 1 Delvis modtagelig 2 Modtagelig 3 Meget modtagelig Inddelingen af sorterne sker på baggrund af bedømmelser af sygdomsangreb i ubehandlede observationsparceller fordelt over hele landet samt virulensundersøgelser og forsøg med kunstig smitte hos Danmarks JordbrugsForskning. Karaktererne for hver eneste sort bliver vurderet hvert år, og data lægges ind i SortInfo, hvor Planteværn Online også henter oplysningerne. I tabel 3 vises et eksempel på en model for meldugmodtagelige vårbygsorter. Tabel 3. Bekæmpelsesbehovsmodel for meldugmodtagelige vårbygsorter. Forklaring til resultat : = Ingen bekæmpelse. 1 = Bekæmpelse hvis en anden sygdom eller skadedyr udløser bekæmpelse eller hvis der samtidig skal foretages ukrudtsbekæmpelse. 2 = Bekæmpelse hvis en anden sygdom eller skadedyr udløser bekæmpelse, hvis en anden sygdom giver 2, eller hvis der samtidig skal foretages ukrudtsbekæmpelse. 3 = Bekæmpelse. Modtagelige sorter Resistensgruppe 2 og 3 Vækststadie Angrebsgrad, pct. angrebne planter Bedømmelse på hele planten Bedømmelse på de tre øverste blade Bedømmelse igen efter 7 dage hvis der ikke foretages bekæmpelse efter 14 dage hvis der foretages bekæmpelse. Ingen bedømmelse efter vs. 65. Tabel 4. Bekæmpelsesbehovsmodel for septoriamodtagelige vinterhvedesorter. Forklaring som i tabel 3. Modtagelige sorter Resistensgruppe 2 og 3 Vækststadie Antal dage med nedbør > 1 mm Angrebsgrad, pct. planter med angreb 45-6 på 3. øverste blad < 1% > 1% * Antal dage med nedbør på mere end 1 mm i de seneste 3 dage (ikke tidligere end vs. 32) nedbør 1 dage efter bekæmpelse (2 dage hvis bekæmpelse på/efter vs. 51) medregnes ikke. Både struktur og tærskelværdier er fremkommet ved tolkning af mange års forsøgs- og udviklingsarbejde i DJF og LR. Doseringsberegning Principperne for doseringsberegning er følgende: Doseringsfaktoren (D a ) findes ved ligningen D a = D * K e * R v * R r * K f D = grunddoseringen som bestemmes af angrebsgraden af sygdomme eller skadedyr eller infektionsrisikoen for de fugtelskende svampesygdomme. D varierer fra,25 til,8 og er den vigtigste faktor i doseringsberegningen. K e = korrektionsfaktoren for pesticidets effekt mod sygdommen eller skadedyret. Fungiciderne rangeres i forhold til Tilt top, som har K e -værdien 1. K e -værdien varierer fra,5 til 1,3. R v = korrektionsfaktor for afgrødens vækststadie. På de tidlige vækststadier hvor der er lille afgrødemasse, og på de sene vækststadier, hvor der ikke er behov for langtidseffekt, er R v <1. R v varierer fra,7 til 1,. R r = korrektionsfaktor for sortens modtagelighed for svampesygdommen. R r varierer fra,6 til 1,3. K f = Korrektionsfaktor, som anvendes hvis afgrøden samtidig skal behandles mod knækkefodsyge. Da disse fungicider har en additiv effekt reduceres doseringen med K f =,8. D a ganges med den anerkendte dosering af midlet, hvilket giver den anbefalede dosering. For de fugtelskende svampesygdomme (septoria, bygbladplet og skoldplet) anvendes antallet af dage med nedbør på mere end 1 mm til at beregne risikoen for angreb (infektionsrisiko) af den pågældende svampesygdom. I tabel 4 ses modellen for septoriamodtagelige vinterhvedesorter.,5,4,3,2,1 Meldug Bygrust Gulrust Brunrust ,9,8,7,6,5,4,3,2,1 Septoria, hvede Blad-/skoldpl., vinterbyg Blad-/skoldpl., vårbyg >14 Figur 5. Korrektionsfaktorer til doseringsberegning afhængig af angrebsgrad (% angrebne planter) til venstre og infektionsrisiko (antal dage med nedbør på mindst 1 mm) til højre. Angrebsgraden/infektionsrisikoen er den vigtigste faktor til figur 5. Hvis der eksempelvis er udløst en behandling mod fastsættelse af doseringen. Korrektionsfaktorerne fremgår af

5 septoria i vinterhvede (tabel 4) efter 6 dage med nedbør, vil normaldoseringen blive ganget med en faktor på,45. I forbindelse med anerkendelsen af pesticider ved Danmarks JordbrugsForskning bliver midlernes effekt mod de enkelte skadegørere vurderet. Disse effekttal omsættes til en effektivitetsfaktor, som udtrykker midlets effekt mod skadevolderen. For fungicidernes vedkommende vurderes de nye midler i forhold til effekten af Tilt top, som har effektivitetsfaktoren (K e - værdi) på 1,. Et mere effektivt middel vil have en K e -værdi der er lavere end 1, mens et middel med en dårligere effekt vil have en værdi højere end 1. Hvis der f.eks. anvendes Comet til bekæmpelse af septoria, bliver normaldoseringen ganget med en faktor på,65. Tabel 5. K e -værdier for fungicider i vinterbyg og vårbyg. Middel Mel dug Bygbladplet Bygrust Skoldplet Amistar -,67,9 - Amistar Pro,95,67,9,95 Comet -,67,9 1, Corbel 1, Folicur 25 EW 1,2 1,1,95 1,1 Mentor,85 1, - 1,3 Sportak EW - 1, - 1, Stereo 1,4,9 1,3,9 Tern 1, Tilt 25 EC 1, 1, 1, 1, Tilt Top 1, 1, 1, 1, Zenit 575 EC 1, 1, 1, 1, Unix 75 WG,95 1, - - Tabel 6. K e -værdier for fungicider i vinterhvede. Middel Meldug Septoria Brunrust Gulrust Knækkefodsyge Amistar -,8 1, 1, - Amistar Pro 1, 1, 1, 1, - Comet -,65 1, 1, - Corbel 1, - 1,1 1,1 - Folicur 25 EW 1,,85 1,,95 - Juventus 9 -, Mentor -, Sportak EW - 1, , Stereo 1,5 1, 1, 1, 1, Tern, Tilt 25 EC - 1, 1, 1, - Tilt Top 1, 1, 1, 1, - Zenit 575 EC,95,97 1, 1, - Unix 75 WG, , Sorternes resistensegenskaber anvendes også i doseringsberegningen, således at doseringen er lavest i de mindst modtagelige sorter (R r ). Se tabel 7. Eksempel på doseringsberegning Det antages, at der er udløst behandling mod septoria i en delvis modtagelig (resistensgruppe 1) vinterhvedesort i vs. 51 efter 6 dage med mere end 1 mm nedbør. Der er samtidig udløst behandling mod brunrust, da der er 26-5% angrebne planter. Der er ikke fundet meldug i afgrøden. Comet ønskes anvendt til bekæmpelse. Doseringen af Comet beregnes nu for begge de forekommende sygdomme. Doseringen af Comet mod septoria: D a = D * K e * R v * R r * K f =,45 *,65 * 1, * 1, * 1, =,29. Doseringen af Comet mod brunrust: D a = D * K e * R v * R r * K f =,45 * 1, * 1, * 1, * 1, =,45. PVO vil anbefale den højeste af de beregnede doseringer, og da den anerkendte dosering af Comet er 1, l pr. ha, vil anbefalingen være,45 l Comet pr. ha. Tabel 7. Korrektionsfaktorer for sorternes modtagelighed for svampesygdomme (R r ). For de kombinationer af afgrøder, sygdomme og resistensgrupper der ikke er nævnt i tabellen er faktoren 1. Afgrøde Sygdom Resistens- Faktor gruppe (R r ) Vårbyg Meldug,6 Meldug 1,8 Rust,6 Rust 1,8 Bygbladplet og skoldplet,6 Bygbladplet og skoldplet 1,8 Vinterbyg Meldug,6 Meldug 1,8 Rust,6 Rust 1,8 Bygbladplet og skoldplet,6 Bygbladplet og skoldplet 1,8 Vinterhvede Meldug,7 Meldug 1,8 Rust,8 Septoria 3 1,3 Det viser sig imidlertid, at det vil være billigere at anvende en blanding af Comet og Folicur EW 25. Ved doseringsberegningen for blandinger af midler justeres mængden af hvert middel afhængigt af kombinationen af de sygdomme der optræder. Der tages udgangspunkt i doseringsberegningen for Comet mod septoria, og Comet-doseringen ganges med en faktor på,7, mens Folicur-doseringen ganges med en faktor på,55. Resultatet bliver en anbefaling på,2 l Comet +,16 l Folicur EW 25 pr. ha. Valideringsforsøg Der er udført adskillige valideringsforsøg af PC-Planteværn siden 199. I denne oversigt er kun medtaget de seneste års forsøg, hvor strobilurinerne har været på markedet. Forsøgene er udført dels ved DJF og dels i Landsforsøgene. Vinterhvede I tabel 8 ses resultaterne af 16 forsøg ved DJF hvor PCP/PVO er sammenlignet med standardbehandlinger i reducerede doseringer. Det fremgår af tabel 8, at PCP/PVO i disse forsøg har klaret sig på niveau med den bedste standardbehandling. I 22, har to behandlinger med Comet dog klaret sig bedre end PVO. Det skyldes, at der er anvendt Amistar og Folicur i forsøgsleddet med PVO. I andre forsøg, hvor der er valgt en løsning med Comet i forsøgsleddet med PVO, ligger nettomerudbyttet på samme niveau. I de seneste tre år har PCP/PVO været afprøvet og sammenlignet med andre beslutningsstøttesystemer. Det drejer sig om tyske program Pro_Plant og det engelske DESSAC. I tabel 9 ses resultaterne af disse forsøg.

6 Tabel 8. PC-Planteværn/Planteværn Online i vinterhvede sammenlignet to behandlinger med 1/3 dosering. Gennemsnit af 4 forsøg hvert år. DJF-forsøg. Udbytte og merudbytte, hkg pr. ha Nettomerudbytte, hkg pr. ha Ubehandlet, 84,9 78,2 82,3 67, x,33 Tilt Top,99 1,2 7,3 4,9 15,2 5,1 2,2 -,2 1,1 2 x,33 Zenit EC 575 1,6-9,5 6,6 13,2-4,2 1,3 7,9 2 x,33 Amistar + 2 x,1 Fortress 1,33 21,5 14, ,1 4, x,2 Amistar + 2 x,13 Tern, , ,4-2 x,33 Amistar, ,6 21, ,2 13,8 2 x,33 Comet, , ,6 Planteværn Online () 21,3 1,1 1,3 21,9 (,9) (,56) (,9) (,77) 13,2 4,9 2,2 14,5 LSD,95 6,8 4,5 3,3 2, 6,8 4,5 3,3 2, er foretaget på vs og i alle led, undtagen i Planteværn Online, hvor programmet har bestemt tidspunktet for behandling. Tabel 9. Sammenligning af forskellige beslutningsstøttesystemer til svampesygdomme i vinterhvede Gennemsnit af to forsøg hvert år Udbytte og merudbytte merudbytte merudbytte merudbytte merudbytte Untreated, 87,1 -, 85,1 -, 63,8 - DESSAC ,13 9,1 1,3 1,25 32, 18,7 PRO_PLANT, 1/1 1,95 14,2 1,2 2,5 12,3 2, 2,5 31, 13,7 PRO_PLANT, ½ ,2 9,8 3,7 1,25 27,5 17,9 PCP/PVO Nettomerudbytte,51 11,6 6,6,75 1,3 4,,76 25,2 17,8 (Amistar + Folicur) PCP/PVO og Septoria timer,4 8,1 4,3,75 1,7 4,5,8 25,3 17,7 PCP/PVO (Comet + Folicur) ,7 28,7 21,6.125 og.25 Comet og.25 Opus ,75 29,6 21,6.125 og.25 Amistar og.25 Folicur ,75 25, 17,7 1. Amistar Pro +.5 Amistar 1,91* 16,3 2, 1,27 13,5 3, LSD.95 4, 4, 5,6 5,6 2,4 2,4 er foretaget i vs og i standardled. * 1.5 Amistar Pro +.75 Amistar. Der opnås generelt høje bruttomerudbytter ved anvendelse af DESSAC og Pro_Plant, men pesticidforbruget er højt og derfor er de opnåede nettomerudbytter på samme niveau eller lavere end ved anvendelse af PCP/PVO. I 22 blev der i disse forsøg foretaget behandlinger ifølge PCP/PVO med både Amistar-løsninger og Comet-løsninger, og det fremgår tydeligt, hvor vigtigt det er hele tiden at holde systemet opdateret med den sidste nye viden. PCP/PVO er afprøvet i Landsforsøgene i adskillige år. Tabel 1 viser resultaterne fra forsøg i vinterhvede i , hvor programmets anbefalinger blev sammenlignet med forslagene fra en ERFA-gruppe og med standardbehandlinger. Desuden blev 75 hhv. 5 % af den anbefalede dosering afprøvet for at vurdere, om der er grundlag for at reducere de anbefalede doseringer yderligere. forsøg Oversigt over Landsforsøgene 21, s. 63. Udbytte og merudb. hkg/ha Nettomerudb. hkg/ ha Ubehandlet, 71,8 -,33 Tilt Top +,33 Amistar,82 8,6 3,7,33 Amistar,33 8, 5,1 PC-Planteværn,69 11,4 6,5 PC-Planteværn, 75 %,52 1,1 6,1 PC-Planteværn, 5 %,35 9, 5,9 Markens planteværn,73 1,6 5,8 Planteværnsgruppe,58 1,2 5,9 LSD,95 1,7 1,7 Nettomerudbyttet ved to standardbehandlinger med hhv. Tilt top (vs. 3-31) og Amistar (vs ) er som gennemsnit af disse forsøg signifikant dårligere end de øvrige behandlinger, som der til gengæld ikke er forskel på. Tabel 1. Afprøvning af PC-Planteværn i vinterhvede. 29

7 Hvis det opnåede nettomerudbytte ved behandlingerne anbefalet af PVO sammenlignes med de øvrige anbefalinger i enkeltforsøgene fås resultaterne som vist i figur 6. PVO har anbefalet svampebekæmpelse i alle forsøgene, og kun i ét forsøg har der været et sikkert negativt nettomerudbytte. Det er i et forsøg med Stakado, hvor udbytteniveauet var lavt. Det fremgår af figuren, at anbefalingerne fra PVO har været signifikant bedre end fra ERFA-gruppens i 24 % af forsøgene, mens det omvendte har været tilfældet i 1 % af forsøgene. I de resterende 66 % af forsøgene har der ikke været sikker forskel. Vårbyg I vårbyg er der også gennemført adskillige valideringsforsøg siden 199. Her vises en oversigt over de seneste års forsøg. Hos DJF er der i 2-22 gennemført 1 forsøg hvor PCP/PVO er sammenlignet med standardbehandlinger med reducerede doseringer. Resultaterne fremgår af tabel 11. PCP/PVO-anbefalingerne har i alle tre år resulteret i nettomerudbytter som er lidt højere end ved standardbehandlingerne. Der er dog ikke statistisk sikker forskel. Ved sammenligning af PVO s anbefaling og ved en halvering af doseringerne (PVO, 5%), er der i gennemsnit opnået de samme nettomerudbytter, og kun i 1% af forsøgene har den fulde dosering været signifikant bedst. PVO, 5 % har ikke været bedst i nogen af forsøgene, og i 9 % af forsøgene har der således ikke været nogen forskel på de opnåede nettomerudbytter. Der er derfor grund til at vurdere om PVO s anbefalede doseringer kan reduceres yderligere. 25 ERFA 2 15 ERFA bedst (1%) PVO bedst (24%) PVO Ens 25 PVO, 5% PVO, 5% bedst (%) PVO bedst (1%) PVO Ens Figur 6. Nettomerudbytte (hkg/ha) ved svampebekæmpelse i vinterhvede opnået ved at følge PC-Planteværns/PVO s anbefaling sammenholdt med hhv. ERFA-gruppens anbefaling og 5 % af PVO s anbefaling. Hvert punkt repræsenterer ét forsøg. Kun for de indrammede datapunkter er der signifikant forskel på nettomerudbyttet. 29 forsøg Oversigt over Landsforsøgene 21 samt tabelbilag. Tabel 11. PC-Planteværn/Planteværn Online i vårbyg 2-22 sammenlignet med standardbehandlinger med reducerede doseringer. Udbytte, merudbytte og nettomerudbytte i hkg pr. ha forsøg 3 forsøg 3 forsøg merudbytte merudbytte merudbytte merudbytte merudbytte merudbytte Ubehandlet, 53,7 -, 65,5 -, 6,7 -,33 Zenit EC 575,43* 5,6 3,3,53 2,9,3,53 5,4 2,7,67 Amistar Pro,52 7,1 3,4,52 4,9 1, ,5 Opus team - - -,51 4,1,6,51 6,9 3,4 Planteværn Online,59 9,6 5,1,22 4,2 2,2,54 1,6 6,5 LSD.95 4,4 4,4 2,8 2,8 4,3 4,3

8 I Landsforsøgene blev der i gennemført 25 forsøg med PCP i vårbyg. Der er i gennemsnit opnået ret små nettomerudbytter, og der er ikke sikker forskel på behandlingerne, men der er en tendens til, at 5 % af den anbefalede dosering (PVO) har givet det højeste nettomerudbytte, og der er derfor også grund til at vurdere om doseringerne i vårbyg kan reduceres yderligere. Tabel 12. Afprøvning af PC-Planteværn i vårbyg. 25 forsøg Oversigt over Landsforsøgene 21, s Udbytte og merudbytte, hkg pr. ha Nettomerudbytte, hkg pr. ha Ubehandlet, 55,7-2 x,25 Tilt top,75 3,6,,25 Tilt top +,5 Amistar Pro,76 5,1,9,5 Amistar Pro,39 3,9 1,4 PC-Planteværn,43 3,4 1,2 PC-Planteværn, 75%,32 3, 1,1 PC-Planteværn, 5%,22 3,1 1,6 Planteværnsgruppe,32 3,5 1,4 LSD,95 1, 1, Videreudvikling Det fremgår af ovenstående, at de vigtigste parametre til vedligeholdelse af sygdomsdelen i Planteværn Online er information om nye fungiciders effekt samt information om sorternes resistensegenskaber. For at programmet kan være aktuelt, er det desuden afgørende, at der udvikles modeller for nye sygdomme, som forventes at blive alvorlige i kornproduktionen i Danmark. Det gælder f.eks. hvedebladplet. En udvidelse til at gælde for alle kornafgrøder vil desuden betyde at programmet fremstår mere komplet for brugeren.