Spinocellulær hudcancer (SCC)
|
|
- Mathilde Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines kan ikke anvendes ved carcinoma in situ, så som aktiniske keratoser, mb.bowen eller erythroplasia Queyrat. Guidelines kan ikke anvendes til behandling af keratoacanthom, når diagnosen kan stilles sikkert på basis af klinikken (typisk udseende og vækstmønster) og histologi. Ved usikkerhed om diagnosen bør tumor behandles som lav-risiko SCC Behandling af non-melanom hudcancer hos immunsupprimerede følger separate guidelines. Diagnose Histologisk undersøgelse er essentiel i alle tilfælde af SCC og bør altid foretages, når SCC mistænkes. Adækvat histologiske materiale er: Stansebiopsi fra ikke-ulcerende repræsentativ del af tumor. Biopsi fra kanten af tumor bør undgås Excisions biopsi Curettage-materiale. Dette er dog ikke optimalt materiale, idet det ikke er muligt at vurdere frie resektionsrande, tykkelse eller evt. perineural invasion Histologisvar bør som minimum indeholde følgende: Differentieringsniveau (lavt differentieret, højt differentieret) Tumortykkelse (eller informationer om at tumortykkelse ikke kunne vurderes) Clark level eller vurdering af evt. tumorceller i stratum reticulare eller subcutis Fund af perineural eller vaskulær invasion Inddeling og risikovurdering TNM klassifikation: Alle tilfælde af SCC, både primær og recidiv, bør stadieinddeles og TNM-klassificeres jf. Tabel 1. Metastaser vurderes klinisk ved palpation af regionale lymfeknuder. Risikovurdering: Den estimerede 5-års recidiv- og metastase-rate er henholdsvis 8 % og 5 %. Tumor bør opfattes som høj-risiko tumor (aggressiv) hvis mindst en af nedenstående er tilstede: Stadie II Lokalisation: læbe, øre, perineum Immunsupprimeret patient
2 Recidiv SCC opstået i kronisk skadet hud, som Marjolins ulcus, osteomyelitis, ar, brandsår eller stråleskadet hud Histologisk: Tykkelse 2 mm, indvækst i stratum reticulare eller subcutis, lav differentieret, perineural invasion Ved tilstedeværelse af 1 af disse risikofaktorer fordobles risikoen for recidiv og risikoen for metastaser 3-dobles. Opfylder patienten flere risikofaktorer multipliceres de respektive relative risikoer for hver risikofaktor. Den stærkeste risikofaktor er perineural invasion og tumortykkelse >6 mm med en 5 gange forøget risiko for recidiv og metastase. Det verrukøse SCC afviger fra ovennævnte. Denne sjældne variant af SCC ligner klinisk periungual eller subungual vort, opfører sig mindre aggressivt og behandles som en lav-risiko tumor. Behandlingvalg: SCC bør altid behandles medmindre patienten nægter behandling eller patientens restlevetid forventes at være kort. Behandlingen bør altid tilstræbe radikal fjernelse og helbredelse, idet recidiv tumorer har dårligere prognose end de primære. Behandlingen afhænger af, hvorvidt tumor vurderes som høj-risiko eller lav-risiko tumor (Tabel 2) Lav-risiko tumor 1. Første valg af behandling er: kirurgisk excision, curettage og el-kaustik, strålebehandling. Der er ingen evidens for forskelle i helbredelsesgraden mellem de forskellige behandlingsmodaliter, men generelt er kirurgisk excision og strålebehandling veletablerede førstevalgsbehandlinger. Forventet 5-års helbredelsesgrad er omkring 95 % 2. Excision bør altid udføres med mindst 4 mm sikkerhedsmargin til den synlige tumor og til subcutant fedtvæv i bunden af præparatet. Margin bør altid verificeres histologisk. Hvis der ikke er frie resektionsrande bør der altid foretages re-excision. Hvis dette ikke muligt, bør adjuverende strålebehandling udføres. Afventende holdning anbefales ikke. 3. Curettage og el-kaustik bør altid foretages 2 gange. Materiale bør altid sendes til histologisk undersøgelse. Effekten af behandlingen er yderst afhængig af lægens kompetencer og erfaring og behandlingen bør ikke udføres af læger, som ikke har erfaring og har gennemgået sufficient undervisning. 4. Kryoterapi: På trods af manglende evidens, mener mange specialister, at denne behandling er den mindst effektive og bør bruges, når curettage og kirurgi er kontraindiceret. Effekten af behandlingen er yderst afhængig af lægens kompetencer og erfaring og bør ikke udføres af læger, som ikke har erfaring og har gennemgået sufficient undervisning. 5. Stråleterapi: Er især anvendelig hos personer over 60 år, og yngre personer, hvis kirurgisk behandling ikke er mulig eller der forventes et dårligt kosmetisk resultat ved brug af kirurgi. Stråledosis afhænger af regionale rekommandationer, men der er evidens for at lavenergi Røntgenbehandling er effektiv (sædvanligvis kv, 40Gy i 10 fraktioner). 6. Immunmodulerende terapi (imiquimod, interferon), 5-FU eller PDT er ikke valideret sufficient og kan ikke anbefales som første valgs behandling af SCC
3 Høj-risiko tumorer 1. Kirurgisk excision er første valg ved behandling af høj-risiko SCC. Stråleterapi kan anvendes som et alternativ 2. Kirurgisk excision bør altid foretages med mindst 6 mm sikkerhedsmargin til den synlige tumor og til subcutant fedtvæv i bunden af præparatet. Derudover kan anbefalinger beskrevet under lav-risiko tumorer anvendes. 3. Anbefalingerne for stråleterapi er de samme som beskrevet under lav-risiko tumorer 4. Patienter med særlig stor risiko for metastaser ( 2 risiko faktorer) bør henvises til sygehusafdeling, således at patienten kan vurderes med henblik på adjuverende behandling så som sentinel node biopsi eller profylaktisk strålebehandling af lokale lymfeknuder. 5. Patienter med høj-risiko tumorer som behandles med andre behandlinger, end komplet excision med histologisk bedømmelse af sikkerhedsmarginer eller fulddosis stråleterapi, kan ikke opfattes som radikalt behandlet. Hos disse patienter anbefales fornyet excision med 6 mm sikkerhedsmargin fra det tidligere behandlede område eller adjuverende stråleterapi. Metastaserende tumorer Metastasering sker hyppigst til lymfekunder (85%) efterfulgt af lunger og knogle. I tilfælde af palpable patologiske lymfeknuder (>1,5 cm i diameter) skal patienten henvises til plastikkirurg til kirurgisk fjernelse af lymfeknuden. Follow-up Formålet med efterfølgende kontrolbesøg er tidligt at kunne detektere recidiver samt screene for nye tumorer. 30 % af patienter med SCC vil udvikle nye tumorer efterfølgende. Risikoen er størst de første 5 år efter behandling af den primære tumor og >80 % af de sekundære tumorer udvikles i hoved/hals-regionen eller på trunkus Patienter med lav-risiko tumorer bør som minimum kontrolleres: 3, 6 og 12 måneder efter initial behandling og herefter en gang årligt i i alt 5 år. Kontrollen kan i udvalgte tilfælde overgå til patients praktiserende læge. Follow-up procedure: Inspektion og palpation af det behandlede område foretages ved hvert besøg Palpation af regionale lymfeknuder foretages ved hvert besøg Visual undersøgelse for nye tumorer i hoved/hals regionen og på trunkus foretages hver 12. måned hos patienter uden yderligere risikofaktorer for SCC Total gennemgang af huden foretages hver 12. måned hos patienter med en eller flere af nedenstående risikofaktorer: tidligere multiple PUVA behandlinger, tidligere eksponering af kemiske karcinogener (arsenik, polycykliske kulbrinter) immunsuppression, kronisk leukæmi eller lymfom, omfattende prækankrøse læsioner (aktiniske keratoser, mb. Bowen, arsenik keratoser stråle-inducerede keratoser)
4 TABEL 1 TNM- Klassifikation T0 Ingen primær tumor Tis Carcinoma in situ ** T1 T2 T3 T4 Nx N1 MX M1 Tumorstørrelse mindre end 2 cm i største diameter Tumorstørrelse 2 cm <5 cm i største dimension Tumorstørrelse 5 cm Ekstradermal indvækst af tumor som fascie, muskelvæv eller knogle Regionale lymfeknuder kan ikke bedømmes Ingen forstørrede regionale lymfeknuder Regional lymfeknudesvulst tilstede Fjernmetastaser ikke muligt at bedømme Ingen fjernmetastaser Fjernmetastaser tilstede Stadie Tumor (T) Lymfeknuder (N) Fjern metastaser (M) Stadie 0 T in situ Stadie I T1 Stadie II T2 T3 Stadie III T4 alle T N1 Stadie IV alle T alle N M1
5 TABEL 2 Behandlling Indikation Kontraindikation Note Excision med sikkerhedsmargin Alle tumorer egnet til kirurgisk fjernelse Hvis risikoen i forbindelse med kirurgien er uacceptabel høj 4 mm sikkerhedsmargin ved lav-risiko tumorer. 6 mm sikkerhedsmargin ved høj-risiko tumorer Førstevalg ved høj-risiko tumorer Strålebehandling Tumorer, uegnede til kirurgisk fjernelse. Ældre patienter. Adjuverende behandling ved ikke radikalt opererede tumorer Yngre patienter (relativ) Minimal sikkerhedsmargin som ved excision. Curettage og elkaustik Kryoterapi Små, veldefinerede, lavrisiko tumorer Høj-risiko tumorer Recidiv tumorer Vanskeligt at vurdere om hvorvidt tumor er fjernet radikalt. Effekten afhænger af lægens erfaring. Bør kun udføres af erfarne læger Udarbejdet af Marie Cramers, Robert Gniadecki (formand for udvalget), Gregor Jemec, Anne Lamberg, Frederik Grønhøj Larsen, Henrik Lorentzen, Henrik Sølvsten d
Dokumentation af indikatorer Til Den dermatologiske database for non-melanom hudcancer
Dokumentation af indikatorer Til Den dermatologiske database for non-melanom hudcancer TABELOVERSIGT OVER INDIKATORER Indikatorområde Indikatornr Indikator Type Stan-dard I. DIAGNOSTIK Ia Andelen af basalcelle
Læs mereDMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.
Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK
Læs mereGUIDELINES VEDRØRENDE BEHANDLING AF PLANOCELLULÆRE CARCINOMER
GUIDELINES VEDRØRENDE BEHANDLING AF PLANOCELLULÆRE CARCINOMER UDARBEJDET FOR DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB DDS nedsat ad hoc-udvalg bestående af følgende medlemmer: Merete Hædersdal, Bispebjerg Hospital
Læs mereElektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas
Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret
Læs mereGUIDELINES VEDRØRENDE BEHANDLING AF PLANOCELLULÆRE CARCINOMER
GUIDELINES VEDRØRENDE BEHANDLING AF PLANOCELLULÆRE CARCINOMER UDARBEJDET FOR DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB DDS nedsat ad hoc-udvalg bestående af følgende medlemmer: Merete Hædersdal, Bispebjerg Hospital
Læs mereON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik
Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse
Læs mereDen kliniske database for non-melanom hudkræft behandlet i speciallægepraksis (NMSC-databasen)
Den kliniske database for non-melanom hudkræft behandlet i speciallægepraksis (NMSC-databasen) Landsdækkende database for patienter med NMSC, mb. Bowen og keratoakantom i huden ÅRSRAPPORT 2012 (for perioden
Læs mereStadieinddeling af lungekræft
Stadieinddeling af lungekræft En nøje beskrivelse af tumors udbredelse er nødvendig for at afgøre kurabilitet og herunder operabiliteten. Stadieinddeling anvendes også ved bedømmelsen af prognosen, og
Læs mereA-kursus i urogenital radiologi
A-kursus i urogenital radiologi 25. - 27. november 2014 Overlæge Gratien Andersen Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital i Skejby Uroteltumorer Uroteltumorer Papillær type 80% 50 % er maligne
Læs mereVejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas. Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas
Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas Oktober 2017 Kolofon Titel: Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder
Læs mereRegistreringsskema Den Uro-onkologiske Fællesdatabase
Peniscancerdatabasen Registreringsskema Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Patientoverblik CPR-nr. Navn: Diagnose Dato for biopsitagning: dd-mm-åååå Er patienten set på højt specialiseret center? 1: Ja
Læs mereRegistreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase. Diagnose. Peniscancerdatabasen. Patientoverblik. CPR-nr.
Peniscancerdatabasen Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Patientoverblik CPR-nr. Navn: Diagnose Dato for biopsitagning: dd-mm-åååå Er patienten set på højt specialiseret
Læs mereBlærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk
Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation
Læs mereTumor klassifikation i henhold til UICCs/AJCCs TNM-klassifikation, 8. Udgave
Tumor klassifikation i henhold til UICCs/AJCCs TNM-klassifikation, 8. Udgave Lisbet Rosenkrantz Hölmich Ansvarlig Lisbet Rosenkrantz Hölmich; udarbejdet december 2017. Rekommandationer Klinisk TNM-klassifikation
Læs mereCervix- og corpuscancer
Cervix- og corpuscancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling 09/12/13 2 Cervix-cancer Hvad er risikoen for livmoderhalskræft? I Danmark hvert år: 380 kvinder får livmoderhalskræft
Læs mereDUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv
DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa
Læs mereMODERMÆRKEKRÆFT. Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008
Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for MODERMÆRKEKRÆFT Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Kræftstyregruppen, maj 2008 Det faglige grundlag er baseret
Læs mereNMSC. databasen BRUGERVEJLEDNING
NMSC databasen BRUGERVEJLEDNING BRUGERVEJLEDNING TIL REGISTRERING I NMSC DATABASEN FOR PATIENTER MED FØLGENDE DIAGNOSER: BASALCELLE KARCINOM PLANOCELLULÆRT KARCINOM MB. BOWEN KERATOAKANTOM DENNE BRUGERVEJLEDNING
Læs mereVejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas. Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas
Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas Februar 2016 Kolofon Titel: Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder
Læs mere8 Konsensus om medicinsk behandling
DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne
Læs mereDen kirurgiske behandling af peniscancer. 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa
Den kirurgiske behandling af peniscancer 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa Disposition Penisbiopsi hvor og hvordan Peniskirurgi Tumortilpasset Lymfeknudekirurgi morbiditet Organbevarende
Læs mereDBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1 DBCG... 1-1 1.1 Indledning... 1-1 1.2 DBCG s organisation... 1-1 1.2.1 Repræsentantskab... 1-1 1.2.2 Forretningsudvalg... 1-2 1.2.3 Amtsudvalg... 1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...
Læs mereDBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1 DBCG...1-1 1.1 Indledning...1-1 1.2 DBCG s organisation...1-1 1.2.1 Repræsentantskab...1-1 1.2.2 Forretningsudvalg...1-2 1.2.3 Amtsudvalg...1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...1-2 1.2.5
Læs mereOvennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling
Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereReferat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.
Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde
Læs mereDMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI
Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI Sentinel node biopsi fra patienter med kutant invasivt malignt melanom med klinisk TNM-stadium Tx,T1b T4, N0, M0 Januar 2003 Side
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet
Læs mereKodning af nyrecancer
Kodning af nyrecancer Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med nyrecancer overføres fra Landsregister for patologi til nyrecancerdatabasen DaRenCaData, som er en del af den fælles uroonkologiske
Læs mereRegistrerede indlæggelsesdato i LPR for den kontakt hvor den registrerede operation er tilknyttet.
Kirurgi: Ad 1: Ad 2: Ad 3: Ad 4: Ad 5: Dato for modtaget henvisning i kirurgisk afdeling. Registrerede indlæggelsesdato i LPR for den kontakt hvor den registrerede operation er tilknyttet. Hvis der i LPR
Læs mereSygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:
Læs mereDen kliniske database for nonmelanom hudkræft håndteret i speciallægepraksis (NMSC-databasen)
Den kliniske database for nonmelanom hudkræft håndteret i speciallægepraksis (NMSC-databasen) Landsdækkende database for patienter med NMSC, morbus Bowen og keratoakantom i huden ÅRSRAPPORT 2013 (for perioden
Læs mereHvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes.
Spørgsmål: Alle spørgsmål skal besvares Ad 1.: Dato for modtagelse af ekstern henvisning. Vedrørende udredende afdeling, skal her vælges /anføres den afdeling, der oprindeligt har varetaget patientens
Læs mere14. Okulære melanomer
14. Okulære melanomer Steffen Heegaard, Inge Marie Svane Ansvarlig: Steffen Heegaard. Opdateret: 18-03-2012 Der findes overordnet 2 forskellige former for melanomer i øjenregionen: de intraokulære og de
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
Rekommandationer Ved pt1 tumorer bør frekvensen af lav differentieringsgrad ikke overstige 20 procent pt1 tumorer skal stages a.m. Haggitt eller a.m. Kikuchi Patienter med pt1 tumorer med høj risiko eller
Læs mereNeoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen
Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging Peer Christiansen DBCG arbejdsgruppe Hanne Melgaard Nielsen, AUH Eva Balslev, Herlev Ilse Vejborg, RH Niels Kroman, RH Søren Cold,
Læs mereRegistreringsvejledning Pakkeforløb for kræftområdet
Registreringsvejledning Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse af baggrunden for etableringen af registrerings-
Læs mereHudkræft hos organtransplanterede
Hudkræft hos organtransplanterede Korrektheden er verificeret af overlæge Mikael Tarstedt, dermatologisk modtagelse, Karlskoga lasarett i Sverige. 2 Organtransplanterede har op til 100 gange øget risiko
Læs mereNeuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande
Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Henning Grønbæk, professor, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital Aarhus NET Center Aarhus Universitetshospital Vision:
Læs mereDen kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa
Den kirurgiske behandling af nyrecancer Erik Højkjær Larsen DaRenCa 63% 56% 42% 33% 80 65 60 50 RCC call for action Br J Cancer 2009; 101, s110-s114 Hvad har svenskerne så gjort anderledes? Mere aktiv
Læs mereDerfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med prostatacancer kodes på følgende måde
Kodning af prostatacancer. Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med prostatacancer overføres fra patobanken til prostatacancerdatabasen, som er en del af den fælles uroonkologiske database i regi
Læs mereReferat af repræsentantskabsmøde i Dansk Melanom Gruppe den på Rigshospitalet.
Referat af repræsentantskabsmøde i Dansk Melanom Gruppe den 07.03.2006 på Rigshospitalet. Dagsorden. 1. Beretning fra formanden 2. Beretning fra videnskabelige udvalg 3. Revision af retningslinier for
Læs mereDen kliniske database for nonmelanom hudkræft håndteret i speciallægepraksis (NMSC-databasen)
Den kliniske database for nonmelanom hudkræft håndteret i speciallægepraksis (NMSC-databasen) Landsdækkende database for patienter med NMSC, morbus Bowen og keratoakantom i huden ÅRSRAPPORT 2014 (for perioden
Læs mereSarkomer. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark. Sarkomer. Sarkomer. Bløddelssarkomer. Bløddelssarkomer. Definition.
Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark 23. Januar 2013 DRS Årsmøde Michael Mørk Petersen Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk Klinik Rigshospitalet Definition Sarkomer Sarkomer er
Læs mereHar patienten modtaget neo-adjuverende behandling. Hvis Ja - udfyld venligst formularen Supplerende udredning.
Kirurgi CPR: Fornavn: Mellemnavn: Efternavn: 1. Henvisning: Angiv dag/md/år 2. 3. 4. 5. 6. 7. Udredende afdeling: Indlæggelse: Neo-adjuverende behandling: Diagnostiske indgreb: Øget ventetid: Terapeutiske
Læs mereBEHANDLING AF INVASIVE
BEHANDLING AF INVASIVE BLÆRETUMORER Pernille Skjold Kingo, 1.reservelæge, PhD Aarhus Universitets Hospital Urinvejskirurgisk afdeling Kvinder Alder BLÆREKRÆFT EPIDEMIOLOGI/INCIDENS 9. hyppigste kræftform
Læs mereSEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs mereGUIDELINES VEDRØRENDE BEHANDLING AF BASALCELLECARCINOMER
GUIDELINES VEDRØRENDE BEHANDLING AF BASALCELLECARCINOMER UDARBEJDET FOR DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB DDS nedsat ad hoc udvalg bestående af følgende medlemmer: Merete Hædersdal, Bispebjerg Hospital (formand)
Læs mereDen kliniske database for nonmelanom hudkræft håndteret i speciallægepraksis (NMSC-databasen)
Den kliniske database for nonmelanom hudkræft håndteret i speciallægepraksis (NMSC-databasen) Landsdækkende database for patienter med NMSC, morbus Bowen og keratoakantom i huden ÅRSRAPPORT 2016 (for perioden
Læs merehodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer
hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos
Læs mereCPR: Angiv dag/md/år. Angiv dag/md/år. Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling
Kirurgi CPR: Navn: 1. Henvisning: Angiv dag/md/år 2. Indlæggelse: Angiv dag/md/år 3. Neo-adjuverende behandling: Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling Nej: Ja: Uoplyst: 4. Øget ventetid: Nej:
Læs mereOvariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,
Læs mereBILAG 1. Prognostiske faktorer per afdeling
BILAG 1 Prognostiske faktorer per afdeling Bilag til kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2011 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft - 2011
Læs mereBiopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet
Biopsi Søren Schou Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Definition Biopsi: Bios (gr.): Liv Opsis (gr.): Syn Vævsprøve taget fra en levende organisme m.h.p.
Læs mere7. Odense Universitetshospital 8. Aalborg Sygehus 99. Andet 4.1 Dato for første symptom
MELANOM ONSTUDY KLINIK idno Cprnummer Mnumer Tumor nummer Firstnam Fornavn Lastname Efternavn RCenter Registreringscenter 1. Rigshospitalet 2. Herlev Hospital 3. Roskilde Sygehus 5. Århus Universitetshospital
Læs mereMetastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning
Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom Behandlingsvejledning August 2009 Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom Definition Symptomgivende kompression af medulla spinalis eller cauda equina fra metastaserende
Læs mereHvordan bruges ydelserne i speciallægepraksis korrekt.
Hvordan bruges ydelserne i speciallægepraksis korrekt. Munkebjerg 2013 Bo Lasthein Andersen Konsultationstaksterne: 0110, 0120, 0130 samt 0201(telefonkons.): Omfatter undersøgelse, diagnose, behandling
Læs mereTarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Læs mereBILAG 1. Prognostistike faktorer per afdeling
BILAG 1 Prognostistike faktorer per afdeling Bilag til kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2008 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft Aldersfordeling af patienter per kirurgisk afdeling
Læs mereDerfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med peniscancer kodes på følgende måde:
Kodning af neoplastiske penislæsioner Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med peniscancer overføres fra patobanken til peniscancerdatabasen, som er en del af den fælles uroonkologiske database
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mere4. marts 2015 kl
Referat for repræsentantskabsmøde i Dansk Melanom Gruppe 4. marts 2015 kl. 13.45 15.30 Klinik for Plastikkirurgi, brystkirurgi og brandsårsbehandling, konferencerummet afsnit 2102, Rigshospitalet 1. Valg
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mere1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9
Sundhedsanalyser Sagsnr: 14/15288 30. november 2015 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) Pakkeforløb for kræftområdet (organspecifik kræfttype) Dokumentet indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende
Læs mereslaegtmm 4.2 Melanom hos slægtning 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke 4. Flere slægtninge 5.1 Lokalisation af primærtumor
ONSTUDY KLINIK idno Cprnummer Mnumer Tumor nummer Firstnam Fornavn Lastname Efternavn RCenter Registreringscenter 1. Rigshospitalet 2. Herlev Hospital 3. Roskilde Sygehus 5. Århus Universitetshospital
Læs mereDen kliniske database for nonmelanom hudkræft håndteret i speciallægepraksis (NMSC-databasen)
Den kliniske database for nonmelanom hudkræft håndteret i speciallægepraksis (NMSC-databasen) Landsdækkende database for patienter med NMSC, morbus Bowen og keratoakantom i huden ÅRSRAPPORT 2015 (for perioden
Læs mereBehandling af Malignt Melanom. Behandlingsvejledning
Behandling af Malignt Melanom Behandlingsvejledning Juli 2007 1. Introduktion... 4 1.1. Indledning... 4 1.2. Forekomst... 4 1.2.1. Ætiologi... 4 1.2.2. Epidemiologi... 5 1.2.3. Genetik... 5 1.2.4. Cytogenetik...
Læs mereFaglige Opdateringer
Faglige Opdateringer Opdateret vejledning vedr incidentale pulmonale noduli Ny TNM fra 1. Januar 2018 Mediastinoskopi før operation ved negativ EUS/EBUS hos patienter med patologiske mediastinale eller
Læs mereStrålebehandling af kræft
Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1
Læs mereved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital
18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs mereIntroduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation
Den Nationale Danske TNM Komite under DMCG.dk Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation Forfattere: Peter Ingeholm Version: 1.0 Publiceret: 6.3.2017 Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM
Læs mereNyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer!
Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1 registreringer! Et nyt år og et nyt navn; Landbohøjskolen hører nu officielt under Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin
Læs mereBILAG 1. Bilag til kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2008 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft
BILAG 1 Prognostistike faktorer per afdeling 2008 Bilag til kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2008 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft DBCG Danish Breast Cancer Cooperative Group
Læs mereREFERAT AF DMG REPRÆSENTANTSKABSMØDE 02/03/2004
REFERAT AF DMG REPRÆSENTANTSKABSMØDE 02/03/2004 1. FORMANDENS BERETNING Forretningsudvalget har afholdt fire møder i årets løb. Der er blevet behandlet sager vedrørende organisation og drift af DMG. Alle
Læs mereMastocytomer hos hunden
Cancerregistret, nyhedsbrev. Mastocytomer hos hunden Hund Mastocytomer er en af de mest almindelige tumorer på verdensplan i huden hos hunden og tidligere studier har fundet at de repræsenterer ca. 20%
Læs mereTil personer behandlet for modermærkekræft (melanom).
Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom). I denne pjece finder du information om sygdommen, og om hvordan du skal forholde dig fremover. 1. Hvad er modermærkekræft? 2. Kan modermærkekræft forebygges?
Læs mereBEHANDLING AF TUMOR ORBITAE
BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE Kliniske retningslinier Udarbejdet af: Dansk Oftalmo-Onkologisk Gruppe, November 2006 Fra øjenafdelingen Rigshospitalet Jan Ulrik Prause, overlæge, professor Peter Toft, overlæge
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med private Behandlingssted:
Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Behandlingssted: ApS Overordnet ansvarlig læge: SPECIALLÆGERNE AKSEL OTKJÆR & MORTEN ØSTERBALLE Bredgade 30, 3 7400 Herning Danmark Morten Østerballe
Læs mereKodevejledning for vulvacancer
Kodevejledning for vulvacancer Version: 1 Dato: 01-03-2017 Af: Anni Grove Else Mejlgaard Iben Johnsen Lotte Nedergaard Thomsen Vibeke Ravn Skovlund Doris Schledermann 1 Indledning Alle patoanatomiske diagnoser
Læs mereUdredning af ukendt primær tumor generelt
Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen
Læs mereBILAG 1. Prognostistike faktorer per afdeling DBCG Danish Breast Cancer Cooperative Group
BILAG 1 Prognostistike faktorer per afdeling 2009 Bilag til kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2009 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft DBCG Danish Breast Cancer Cooperative Group
Læs mereDansk Melanom Database. National Årsrapport 2014
Dansk Melanom Database National Årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter
Læs mereReferat af repræsentantskabsmøde i dansk melanom gruppe den 1. marts 2005
Referat af repræsentantskabsmøde i dansk melanom gruppe den 1. marts 2005 1) formandens beretning 2004 har været et stille år i DMG regi. Der har været to møder i forretningsudvalget den 28/6-04 og 11/2-05.
Læs mereRetningslinjer for behandling. hudens kræftsygdomme. Region Syddanmark September 2010
Retningslinjer for behandling af hudens kræftsygdomme Region Syddanmark September 2010 Forord Center for Hudcancer blev etableret i 1993 på basis af en tværfaglig arbejdsgruppe nedsat på Odense Universitetshospital.
Læs mereBasalcellehudkræft. en nødvendig update! Dermatologi
Antallet af nye tilfælde af non-melanom hudcancer er seksdoblet inden for de seneste 50 år i Danmark og ses hyppigt i almen praksis med behov for vurdering og videre behandling. Basalcellehudkræft en nødvendig
Læs mereRegistreringsvejledning - Onkologi
Den Uroonkologiske Fællesdatabase Prostatacancer Registreringsvejledning - Onkologi Inklusionskriterier Alle patienter som har fået indsat primær prostatacancer skal indberettes til Dansk Prostata Cancer
Læs mereRadikal prostatektomi i DK Status 2013
Radikal prostatektomi i DK Status 2013 Henrik Jakobsen Overlæge Urologisk Afdeling Herlev Hospital Metode Enquete udsendt via primo september 2013 til alle opererende urologiske afdelinger i DK Afdelinger
Læs mereGUIDELINES VEDRØRENDE BEHANDLING AF BASALCELLECARCINOMER
GUIDELINES VEDRØRENDE BEHANDLING AF BASALCELLECARCINOMER UDARBEJDET FOR DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB DDS nedsat ad hoc udvalg bestående af følgende medlemmer: Merete Hædersdal, Bispebjerg Hospital (formand)
Læs mereLever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.
Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere
Læs mereLandsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret.
Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret. Kontaktpersoner: Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 6204 Fuldmægtig, Cand.scient Ole Kleist Jeppesen,
Læs mereDen hæmatologiske fællesdatabase
Hvilke personer skal registreres? Registreringsvejledning: Akut Leukæmi Alle patienter, som diagnosticeres med akut leukæmi og som har haft et forløb på en hæmatologisk afdeling, er registreringspligtige
Læs merePLASTIKKIRURGI GENERELT PLASTIKKIRUGI HUDENS OPBYGNING
PLASTIKKIRURGI GENERELT PLASTIKKIRUGI Arbejder i ALLE kroppens forskellige væv Korrektiv/Ablativ kirurgi Normalisering af deformiteter eller dysfunktioner (F.eks. fjernelse af en svulst) Radikal operation
Læs mereDecember Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg
December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller
Læs mereDansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR
Dansk Lunge Cancer Register Årsmøde 2017 Erik Jakobsen, Leder Tak til Og tak til Og tak til Lungekræft i DK Lungekræft i DK 4700 nye tilfælde / år Lungekræft i DK 4700 nye tilfælde / år 7,8 % af alle
Læs mereVisionsudvalget den 4. maj Brystkræftbehandlingen i Region Syddanmark
Visionsudvalget den 4. maj 2010 Brystkræftbehandlingen i Region Syddanmark Kvalitetsrapport for 2008 fra Dansk BrystCancer Gruppe (DBCG) I rapporten opgøres kvaliteten som: Diagnose stillet ved nålebiopsi
Læs mereBehandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU
Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereBETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER
BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232
Læs mere