Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport Light version
|
|
|
- Poul Bak
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport Light version KVALITETSRAPPORT LILLE VÆRLØSE SKOLE
2 INDLEDNING Furesø Kommunes kvalitetsrapport skal være med til at synliggøre skolevæsnets faglige resultater og samtidig udpege særlige fokusområder og udstikke målsætninger for skolernes arbejde. I det følgende gives et overordnet indblik i Furesø Kommunes skolevæsen ved udgangen af skoleåret For en mere indgående redegørelse resultaterne, udfordringerne og indsatsområderne i Furesø Kommunes skolevæsen henvises til hovedrapporten, bilagsdelen og alle skolernes kvalitetsrapporter, som kan findes på kommunens hjemmeside: VISION Furesø Kommunes fælles vision for det gode børne- og ungeliv er, at: Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber. Visionen gennemsyrer hele Furesø Kommunes skolevæsen, og indebærer, at der er tre helt centrale omdrejningspunkter for hele skolevæsnets arbejde, nemlig faglighed, trivsel og inklusion. FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN Det almene skoletilbud i Furesø Kommune Furesø Kommunes skolevæsen består af syv grundskoler og en 10. klasseskole. De syv grundskoler er som udgangspunkt 3 sporede, men på enkelte skoler er der årgange med 2 eller 4 spor. Skolerne er: Hareskov Skole Lille Værløse Skole Søndersøskolen Syvstjerneskolen Lyngholmskolen Solvangskolen Stavnsholtskolen Egeskolen (10. klasseskolen) Der er knyttet kommunale fritidsordninger (Furesø Fritidsordning FFO) til alle grundskolerne, således at der er FFO 1 (0. 3. klasse) på alle grundskoler og FFO 2 (4. 6. klasse) på Hareskov Skole, Lille Værløse Skole, Syvstjerneskolen og Søndersøskolen. I den nordlige del af kommunen (Farum) er der fire private fritidshjem og fritidsklubber, som dækker klasse. Det kommunale FFO 3 tilbud (7. 9. klasse) er samlet på tre skoler, nemlig Hareskov Skole, Lille Værløse Skole og Lyngholmskolen. Specialskoler i Furesø Kommune I tråd med den fælles vision for det gode børne- og ungeliv følger Furesø Kommune en målrettet inklusionsstrategi, hvor der gennem de seneste år har været arbejdet med, at den særlige indsats først og fremmest ydes til børnene i det almene undervisningstilbud ved brug af undervisningsdifferentiering og ved en bevidst anvendelse af hold og gruppedannelse. Inklusionstrategien skærpes gennem et mindsteindgrebsprincip såvel fagligt som økonomisk. PIXI UDGAVE - KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2
3 I det omfang en elev har brug for et specialskoletilbud har Furesø Kommune en bred vifte af tilbud bestående af: 1. Furesø ADHD- og Autismecenter målrettet elever med diagnosen ADHD og diagnoser inden for autismespektret. 2. Læsestilbud målrettet elever med sprogvanskeligheder, skriftsproglige udfordringer, dysleksi, dyspraksi og dysfasi. 3. Specialklasser målrettet elever med ikke aldersvarende kompetencer. 4. Hold 96 målrettet udskolingselever med behov for særligt tilrettelagt undervisning. For alle tilbuddene gælder det, at eleverne, i det omfang det kan lade sig gøre, integreres i den almene undervisning. GENEREL FAGLIG VURDERING Furesø Kommune har et stærkt og attraktivt skolevæsen med gode faglige resultater. Ved udgangen af skoleåret vurderes Furesø Kommunes skolevæsen at ligge over landsgennemsnittet både ved folkeskolens afgangsprøve og i de nationale test. Folkeskolens afgangsprøve Eleverne i Furesø Kommune klarer sig gennemgående meget fint ved afgangsprøverne efter 9. klasse i Tabel: Oversigt over gennemsnitsresultaterne ved folkeskolens afgangsprøver i 2012 i Furesø Kommune Folkeskolens afgangsprøve 2012 Dansksprogede Tosprogede Fag Alle elever Piger Drenge elever elever Dansk, læsning 7,1 7,2 7,1 7,4 4,3 Dansk, retskrivning 7,1 7,4 6,7 7,4 4,2 Dansk, skr. Fremstilling 6,7 7,4 5,9 6,9 4,4 Dansk, orden 5,8 6,2 5,5 6,0 4,6 Dansk, mundtlig 8 8,7 7,3 8,2 6,2 Engelsk, mundtligt 8,2 8,2 8,2 8,5 4,9 Fysik/kemi 6,7 6,7 6,7 6,9 4,4 Matematik, færdighed 7,9 7,2 8,5 8,2 5,0 Matematik, problemregning 7,3 7,1 7,5 7,6 4,7 Projektopgave 8,8 9,5 8,0 8,9 7,1 Biologi 7,6 7,1 8,0 7,9 4,1 Geografi 7,5 6,9 8,0 7,8 4,7 Simpelt gennemsnit 7,4 7,5 7,3 7,6 4,9 Med henblik på at sikre et stort elevgrundlag er der alene i ovenstående tabel medtaget de obligatoriske fag samt biologi og geografi, som begge er udtræksfag. Alle elever skal op i enten biologi eller geografi. Tabel er særligt udarbejdet til denne light version af kvalitetsrapporten. Overgang til ungdomsuddannelser Overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne ved udgangen af skoleåret er ikke tilgængelige i skrivende stund (september 2012), men den forventes at være på niveau med overgangen ved udgangen af skoleåret , hvor der var en overgangsfrekvens op mod 100 %. Fremadrettet vil Furesø Kommune fokusere på, at alle elever har forudsætningerne for ikke alene at overgå til men også at gennemføre en ungdomsuddannelse. PIXI UDGAVE - KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 3
4 SÆRLIGE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Der er tre områder, som kræver særlig opmærksomhed: 1. Den naturfaglige blok Resultaterne ved afgangsprøven i 2012 i den naturfaglige blok er ikke på niveau med de gode resultater fra Dette var ellers målsætningen i et af Byrådets fokusområder for skoleåret Tabel med resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve i den naturfaglige blok i 2010, 2011 og 2012 i Furesø Kommune Fag FSA 2010 FSA 2011 FSA 2012 Matematik færdighed 8,1 7,4 7,9 Matematik Problem 7,6 6,7 7,3 Fysik/kemi 6,5 6,6 6,7 Biologi (udtræksfag) 9,2 7,9 7,6 Geografi (udtræksfag) 8,7 7,8 7,5 Simpelt gennemsnit for hele kommunen. Der vil derfor fortsat være særlig opmærksomhed på den naturfaglige blok i de kommende skoleår, og en række konkrete initiativer vil blive gennemført i skoleåret og evalueret bl.a. ved resultaterne i folkeskolens afgangsprøve i De tosprogede elevers resultater ved folkeskolens afgangsprøve Der er en betydelig forskel i karakteren ved folkeskolens afgangsprøve mellem de dansksprogede og de tosprogede elever. Diagram over karakterforskel mellem dansksprogede og tosprogede elever FSA Danskspr ogede Data til diagrammet er hentet fra tabellen i afsnit 3.3 i hovedrapporten, jf. endvidere bilagsdelen. Ingen tosprogede elever har været til afgangsprøve i fransk mundtlig i Der er formuleret ambitiøse effektmål om at nedbringe karakterforskellen mellem de tosprogede og de dansksprogede elever i de kommende skoleår, så den i sommeren 2015 er på maksimalt 1 karakterpoint. Der kan læses mere de forskellige konkrete indsatser, som forventes at få en positiv effekt på de tosprogede elevers resultater, i de næste afsnit. PIXI UDGAVE - KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 4
5 3. Drengenes resultater ved folkeskolens afgangsprøve Det har været en målsætning for Furesø Kommunes folkeskoler er at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for drengene. Ved en gennemgang af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve i 2010, 2011 og 2012 viser det sig, at pigerne i gennemsnit klarer sig lidt bedre end drengene. Forskellene i resultaterne mellem drengene og pigerne er dog ikke entydigt til pigernes fordel. Det er især inden for de humanistiske fag og i den obligatoriske projektopgave, at pigerne klarer sig bedre end drengene, mens drengene klarer sig bedre end pigerne i de naturfaglige fag (matematik, biologi og geografi). I fysik/kemi klarer piger og drenge sig lige godt. Diagram: Gennemsnittet af pigernes og drengenes resultater ved folkeskolens afgangsprøve i 2010, 2011 og Piger Drenge Resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve kan ikke stå alene i vurderingen af, hvorvidt drengene klarer sig dårligere end pigerne. Opmærksomheden skal ligeledes rettes på drengenes repræsentation i gruppen af børn, som har brug for en særlig indsats eller som visiteres til specialtilbud. I den forbindelse er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på drengenes udbytte af de pædagogiske tilbud. FOKUSOMRÅDER I DE KOMMENDE SKOLEÅR Byrådet udstikker i forbindelse med kvalitetsrapporten en række fokusområder med tilhørende målsætninger, som skolerne skal arbejde efter i indeværende og kommende skoleår. 1. Læsning ved udgangen af 1. og 3. klasse Furesø Kommune har gennem en årrække arbejdet målrettet og strategisk med en tidlig læseindsats for alle børn. Arbejdet har givet meget gode resultater i forbindelse med læsetest i 1. klasse. Furesø Kommune vil fastholde fokuset på den tidlige læseindsats i hele indskolingen med følgende målsætninger: PIXI UDGAVE - KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 5
6 Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at mindre end 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse Målet for Furesø Kommune er, at mindre en 5 % af eleverne er usikre læsere, og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse 2. Folkeskolens afgangsprøve Resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve skal forbedres for så vidt angår de tosprogede elever og den naturfaglige blok. Der er afsat en investeringspulje, som over de næste fire år bl.a. skal udmøntes på tosprogsområdet med det formål, at forskellen på dansksprogede og tosprogede elevers afgangskarakterer i 9. klasse reduceres, så den i sommeren 2015 er på maksimalt 1 karakterpoint. På tosprogsområdet vil investeringspuljens omdrejningspunkt være at styrke den tidlige sproglige indsats, løfte de faglige resultater og styrke det faglige udbytte for tosprogede elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Endvidere skal dansk som andetsprog og understøttende modersmål inddrages som dimensioner i undervisningen. Furesø Kommune vil fastholde fokuset på at forbedre resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve i den naturfaglige blok med følgende målsætninger: Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne i den naturfaglige blok og bringe resultaterne i matematik, biologi og geografi på niveau med resultaterne i Læs mere om flere aktuelle projekter, som forventes at få en positiv indvirkning på målsætningen i næste afsnit. 3. Fravær blandt elever og medarbejdere Furesø Kommune har et lavt fravær blandt medarbejderne i skolernes undervisningsdel, hvor sygefraværet i 2011 er nede på 4 %. Medarbejderne i skolernes fritidsdel (FFO) har et lidt højere sygefravær på 5,6 % i Eleverne i Furesø Kommune har et sygefravær på 4 % og et ulovligt fravær (fravær uden skolens tilladelse) på 1,3 %. Begge dele er på niveau med fraværet i Region Hovedstaden. Da fravær blandt elever og medarbejdere kan være en væsentlig indikator for trivsel, vil Furesø Kommune fastholde fokuset på både medarbejder- og elevfraværet med følgende målsætning: Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke elevernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe elevernes fravær Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke medarbejdernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe medarbejdernes fravær. Målet er endvidere at nedbringe sygefraværet i FFOerne til et niveau svarende til sygefraværet i skolernes undervisningsdel KVALITETS- OG UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ SKOLEOMRÅDET PIXI UDGAVE - KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 6
7 Skoleåret har været præget af en spændende skole- og områdestrukturdebat, hvor de strukturelle forudsætninger for kommunens dagtilbud og skoler blevet analyseret og drøftet med områdets forskellige interessenter. På baggrund af debatten kan det konstateres, at Furesø Kommune har en skoleog områdestruktur, som både er effektiv og bæredygtig, og der er vedtaget en kvalitets- og udviklingsprojekter, som bl.a. skal imødegå skolevæsnets udfordringer, herunder: Udfordring for de ældste elever Projektet skal medvirke til, at de ældste elever får et bedre udbytte af undervisningen ved at udvikle deres individuelle kompetencer og potentialer bedst muligt og samtidig indgå i forskellige sociale fællesskaber. De konkrete målsætninger for projektet er bl.a.: At der tilrettelægges og gennemføres faglige eller tværfaglige forløb, forløb på tværs af skolerne og forløb, hvor holddelingen bringes i spil på nye måder og i større omfang At inddrage de ældste elever i tilrettelæggelsen af deres egen undervisning, øge deres ansvar for egen læring og øge deres udbytte af undervisningen Overgange mellem dagtilbud og skole Projektet skal bl.a. medvirke til at færre forældre søger om skoleudsættelse og at færre elever går børnehaveklassen om. Projektet vil bl.a. udmønte sig i følgende konkrete tiltag: Styrke samarbejdet mellem områdeinstitution og distriktsskoler Udarbejde model for portefolio mellem dagtilbud og anden skole end distriktsskolen Beskrive indhold af FFO-tilbuddet i forårsperioden Afdække fordele og udfordringer ved at indføre rullende skolestart Sikre ensartet og nuanceret registrering af årsager til skoleudsættelse og årsager til, at et barn går børnehaveklassen om Investeringspulje til styrket inklusion og øget fagligt udbytte for de tosprogede elever Der er afsat en pulje til investering i styrket inklusion og øget fagligt udbytte for kommunens tosprogede elever. I 2012 og 2013 afsættes der 3 mio. kr. årligt og i 2014 og 2015 afsættes der 2 mio. kr. årligt i alt 10 mio. kr. Puljen skal anvendes til at skabe nye tilbud og videreudvikle eksisterende tilbud og metoder i skoler/ffo og dagtilbud, hvor en central målsætning i forhold til inklusion er, at 30 elever, der ellers ville blive anvist et eksternt eller internt specialtilbud, fra skoleåret skal tilbydes faglig kompetent undervisning i et lokalt specialtilbud eller i almenområdet. Frem mod skoleåret skal dette tal være øget til 60 elever. Af særlige indsatser, som led i investeringspuljen kan her fremhæves: Udvidelse af den lokale tilbudsvifte hovedsageligt til fysiske rammer i tæt tilknytning til almenområdet eller i specialtilbud. Generelt kompetenceløft i arbejdet tættest på børnene, samt udvikling af inkluderende læringsmiljøer og metoder til undervisningsdifferentiering gennem brug af it og digitale læremidler. Styrke den tidlige sproglige indsats i forhold til især tosprogede børn, og inddrage dansk som andetsprog og understøttende modersmål som dimensioner i undervisningen. Indsatserne er væsentlige skridt på vejen til at realisere Furesøs Kommunes målsætninger i forhold til tosprogede elever og på inklusionsområdet. PIXI UDGAVE - KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 7
8 Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport Light version Furesø Kommune Stiager Værløse PIXI UDGAVE - KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 8
Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2011-2012
Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Forord... 3 Indledning... 4 Furesø Kommunes skolevæsen...
Børne og Skoleudvalget
Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere og
Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2011-12
Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2011-12 Dette er datadelen af skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2011-12. Data er trukket fra en lang række kilder, og hvor det er muligt, er
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport
Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2013-2014 www.furesoe.dk Udgivet: 30. marts 2015 Redaktion: Center for Dagtilbud og Skole INDHOLD INDHOLD... 2 FORORD...
Status på projekter i Investeringspuljen
Status på projekter i Investeringspuljen 2012-2015 I budget 2012 besluttede Byrådet på Børne- og skoleudvalgets område at afsætte en pulje til investering i styrket inklusion på skoler og i institutioner.
Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012
Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...
KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU
Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs
Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3
Resultatrapport - Hvidebækskolen
Resultatrapport - Hvidebækskolen Indhold Indledning... 2 Præsentation af skolen... 2 Skolens analyse og vurdering af data... 2 Elevtal... 2 Personale... 3 Fravær... 3 Elevernes trivsel... 4 Undervisning...
Greve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret
Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.
Notat. Orientering vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen Børn og Unge-udvalget.
Notat Emne Til Orientering vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen 2012 -udvalget Den 28. september 2012 Aarhus Kommune Kvalitetstilsynet for 2012 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE
STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5
Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Inklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Tosprogede børn og unge
FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDE Tosprogede børn og unge Definition og afgrænsning af indsatsområdet I Partnerskab om Folkeskolen har 34 kommuner og KL sat sig som mål at øge elevernes udbytte af undervisningen.
