ANALYSE AF TANDPLEJENS KLINIKSTRUKTUR OG SAMARBEJDSMULIGHEDER

Transkript

1 ANALYSE AF TANDPLEJENS KLINIKSTRUKTUR OG SAMARBEJDSMULIGHEDER Frederikssund Kommune 21. september 2017

2 INDHOLD 1. Indledning Resultat- og anbefalingsresume Baggrund og formål Tandplejeindsatser og lovgrundlag 4 2. Klinikstruktur Tilgang i modelanalyse Tandplejens nuværende organisering To modeller for ny klinikstruktur Modellernes omkostningseffektivitet Den faglige kvalitet Oplevet kvalitet Udviklingsscenarier Styrket samarbjede med sundhedsplejen Styrket samarbejde med ældreområdet Styrket samarbejde om specialtandpleje Bilag Oversigt over modelforslag Beregningsmæssige forudsætninger Kort over klinikstruktur og skoler KM-afstande mellem skoler og klinikker 24

3 2 FREDERIKSSUND KOMMUNE ANALYSE AF TANDPLEJENS KLINIKSTRUKTUR OG SAMARBEJDSMULGHEDER 1. INDLEDNING Nærværende notat udgør BDO s afrapportering til Frederikssund Kommune for analysen om udvikling af den kommunale tandplejes klinikstruktur og samarbejdsrelationer med sundhedsplejen, socialområdet og ældreområdet om tandplejetilbud. Denne del 1 præsenterer først et resume, dernæst mere uddybende om baggrunden og formålet med analysen af tandplejen. Del 2 præsenterer mere dybdegående resultater og anbefalinger vedr. modeller for ny klinikstruktur i tandplejen, herunder perspektiver for modellernes omkostningseffektivitet, faglige kvalitet og bæredygtighed, og ikke mindst brugernes oplevede kvalitet såvel modellernes beregningsmæssige forudsætninger mv. Del 3 præsenterer udviklingsscenarier, der kan styrke samarbejdet mellem tandplejen og henholdsvis sundhedsplejen, ældreområdet og socialområdet til gavn for områdernes respektive brugere i prioriterede og mere målrettede indsatser og tilbud. 1.1 RESULTAT- OG ANBEFALINGSRESUME Nærværende resume opsummerer kort baggrund og formål med analysen samt BDO s resultater og anbefalinger. Frederikssund Kommune har anmodet BDO om at gennemføre en analyse- og udviklingsproces anvisning af forslag til tandplejens klinkstruktur og muligheder for nye samarbejdsinitiativer med fokus på tre succeskriterier: 1) Anvise modeller for den fremadrettede organisering og geografisk placering af tandplejen herunder et detaljeret overblik over økonomiske konsekvenser samt perspektivering af de faglige konsekvenser og brugernes oplevede kvalitet. 2) Understøtte at indfrielsen af den besluttede rammebesparelse på minimum kr. kan udmøntes fra budget ) Anvise initiativer til det videre arbejde med at integrere og udvikle tandplejens tilbud og tværfaglige samarbejder ind i et samlet kommunalt sundhedsområde. Analyseprocessen er gennemført med bred og tæt inddragelse af såvel ledere og medarbejdere fra både tandplejen og de samarbejdsrelevante fagenheder i kommunen. Hensigten med denne tætte inddragelse har været at sikre størst muligt ejerskab og kvalificering af såvel resultater som anbefalinger til klinikstrukturen og samarbejdsmuligheder. Både resultater og anbefalinger er implementerbare og udviklet inden for netop den ramme, som Frederikssund Kommunes tandpleje arbejder under for på den måde at indgå som beslutningsgrundlag for den videre politiske proces Anbefalinger til klinikstrukturen 1. BDO anbefaler Frederikssund Kommune at omlægge klinikstruktur fra de nuværende fem klinikker til færre klinikker, da det vurderes som en forudsætning for at varetage en mere omkostningseffektiv drift af tandplejen. En klinikstruktur med færre klinikker giver mulighed for at tilrettelægge en mere effektiv drift med flere børn pr. tandlægeteam, øget uddelegering og frigørelse af tandlægeressourcer til de grupper, der har største behandlingsbehov. Samtidig vil en struktur med færre klinikker betyde et mere attraktivt fagligt miljø med øget vidensdeling og kompetenceudvikling og imødekomme tandplejens nuværende rekrutterings- og fastholdelsesudfordring. En klinikstruktur med færre klinikker medfører, at brugere af tandplejen vil opleve en øget transporttid, men også en øget fleksibilitet ift. tider og åbningstider, og mindre risiko for aflysning af tider pga. sygdom blandt personalet. 2. BDO anbefaler to overordnede modeller, der kan erstatte den nuværende klinikstruktur: Model 1: En ny klinikstruktur med tre klinikker, hvor to af de nuværende klinikker lukkes. BDO har opstillet tre relevante kombinationsmuligheder for hvilke tre klinikker, som BDO foreslår skal opretholdes. Hver kombinationsmulighed er anvist med hver deres fordele og ulemper i forhold til klinikkernes kapacitet, geografiske

4 3 FREDERIKSSUND KOMMUNE ANALYSE AF TANDPLEJENS KLINIKSTRUKTUR OG SAMARBEJDSMULGHEDER placering, samt faciliteterne for tandregulering og specialtandpleje. BDO vurderer, at en omlægning fra fem til tre klinikker muliggør en årlig budgetreduktion på kr. Model 2: En ny struktur med én central klinik, som indebærer anlæg af en ny klinik med en forventet anlægsinvestering på mio. kr. Denne struktur muliggør en årlig budgetreduktion på kr Anbefalinger til udviklingsscenarier 3. BDO anbefaler tre overordnede udviklingsscenarier, som hver består af 1-3 initiativer, som kan styrke tandplejens samarbejde med henholdsvis sundhedsplejen, ældreområdet og socialområdet Udviklingsscenarierne kan bidrage til at indfri kommunens ambition om integrere og udvikle tandplejens tilbud og tværfaglige samarbejder ind i et samlet kommunalt sundhedsområde. Udviklingsscenarierne er udviklet i tæt samarbejde med ledere og medarbejdere fra tandplejen, sundhedsplejen, ældreområdet og socialområdet. 4. Udviklingsscenariet for tandplejen og sundhedsplejen omfatter: A. Indførelse af fællesmøder med det formål at videndele om nye faglige standarder og indsatser B. Undervisningssessioner, der skal klæde sundhedsplejen på til at styrke vejledningen om tandsundhed C. Fastlæggelse af procedure for advisering og håndtering af identificerede sårbare børn D. Fælles tilrettelæggelse og afvikling af sessioner med udvalgte målgrupper 5. Udviklingsscenariet for tandplejen og ældreområdet omfatter: E. Fastlæggelse af visitationsansvar og kriterier til omsorgstandpleje F. Forventningsafstemning om rolle- og ansvarsfordeling når omsorgstandpleje leveres på plejecentre G. Etablering af arbejdsfællesskab og kompetenceudvikling af personalet på plejecentre og i døgnplejen 6. Udviklingsscenariet for tandplejen og socialområdet omfatter: H. Visitationsansvar og kriterier for specialtandpleje 1.2 BAGGRUND OG FORMÅL Af Frederikssund Kommunes budgetaftale for fremgår det, at sundhedstilbud af høj kvalitet i borgernes nærmiljø er vigtigt for at sikre, at borgerne kan leve sunde liv. Partierne bag budgetaftalen angiver dertil tydeligt, at tandplejens ydelser er højt prioriteret i forhold til en bredere forebyggelses- og sundhedsfremmende indsats. Det er således besluttet, at der skulle gennemføres en analyse af organiseringen af tandplejen, herunder de forebyggelsesog sundhedstilbud, som tandplejen tilbyder i dag. Analysen skulle munde ud i forslag til, hvordan tandplejens tilbud fremadrettet skal organiseres, så borgerne får tilbud af høj kvalitet og tandplejen samtidig drives omkostningseffektivt, så en rammebesparelse på kr. kan udmøntes fra Frederikssund Kommune valgte i foråret 2017 BDO til at forestå analysen. Der er indsamlet det nødvendige datamateriale som beregningsgrundlag for modeller for tandplejens økonomi, herunder budget, regnskab, lønoplysninger mv., kapacitetsudnyttelse, organisering og geografisk placering, ligesom der er afholdt interviews og workshops med ledere og ansatte i tandplejen, samt interviews med repræsentanter for skolebestyrelserne og ældrerådet i kommunen. Derudover har BDO afholdt workshops på tværs af kommunens organisering med ansatte i tandplejen, i sundhedsplejen, fra ældreområdet og fra socialområdet med det formål at kunne anvise initiativer til, hvordan tandplejens sundhedstilbud kan udvides og styrkes i nye tværfaglige samarbejder til gavn for borgerne. Hensigten med nærværende notat er at formidle BDO s resultater og anbefalinger til tandplejens klinkstruktur og muligheder for nye samarbejdsinitiativer med fokus på tre succeskriterier for analysen: 1) Anvise modeller for den fremadrettede organisering og geografisk placering af tandplejen herunder et detaljeret overblik over økonomiske konsekvenser samt perspektivering af de faglige konsekvenser og brugernes oplevede kvalitet.

5 4 FREDERIKSSUND KOMMUNE ANALYSE AF TANDPLEJENS KLINIKSTRUKTUR OG SAMARBEJDSMULGHEDER 2) Understøtte at indfrielsen af den besluttede rammebesparelse på minimum kr. kan udmøntes fra budget ) Anvise initiativer til det videre arbejde med at integrere og udvikle tandplejens tilbud og tværfaglige samarbejder ind i et samlet kommunalt sundhedsområde. I næste afsnit følger en kort introduktion til tandplejens serviceudbud, målgrupper og lovhjemmel. 1.3 TANDPLEJEINDSATSER OG LOVGRUNDLAG Ifølge Sundhedsloven af 13. juli 2010 og Sundhedsstyrelsens tilhørende vejledninger skal kommunerne stille et tilbud om vederlagsfri tandpleje, herunder både forebyggelse og behandling, til rådighed for børn og unge under 18 år. Derudover skal kommunerne sikre tilbud om specialtandpleje og omsorgstandpleje. Inden for rammerne af Sundhedsloven tilbyder Frederikssund Kommune derfor: Børne- og ungdomstandpleje samt tandregulering til børn og unge i alderen 0-18 år årige kan frit vælge mellem vederlagsfri tandpleje hos Frederikssund Kommunes klinikker eller hos privatpraktiserende tandlæge. Ca børn og unge mellem 0-17 år er berettiget til vederlagsfri tandpleje i Frederikssund Kommune. Heraf benytter ca. 10 børn og unge mellem 0-15 år sig af privatpraktiserende tandlæge med fuld egenbetaling, ligesom ca. 90 unge mellem år har valgt at benytte privatpraktiserende tandlæger. Fra 1. januar 2018 genindføres fritvalgsordningen for 0-15 år, som betyder, at det er muligt at få et kommunalt tilskud på 65 % og en egenbetaling på 35 % ved tilvalg af privatpraktiserende tandlæge, ligesom det var tilfældet indtil Omsorgstandpleje til ældre, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan bruge almindelig det almindelige tandplejetilbud. Frederikssund Kommune har ca. 190 borgere, som er tilknyttet omsorgstandplejen, og hvor langt hovedparten er borgere bosiddende i plejeboliger. Brugere af omsorgstandplejen er visiteret til og betaler et fast beløb for ordningen. Omsorgstandpleje modtages så vidt muligt i borgeren eget hjem, med mindre der er tale om behandlinger, som nødvendigvis kræver klinikkernes udstyr og faciliteter. Specialtandpleje visiteres til borgere med fysiske og/eller psykiske nedsat funktionsevne, der ikke har mulighed for at benytte de almindelige tandplejetilbud i enten den kommunale børne- og ungdomstandpleje, privatpraktiserende voksentandpleje eller i den kommunale omsorgstandpleje. Frederikssund Kommune har ca. 200 egne borgere tilknyttet specialtandplejen, foruden andre ca. 250 borgere fra Halsnæs, Gribskov og Egedal kommuner, som selvstændigt visiterer deres borgere til ordningen, ligesom kommunerne afregninger servicen med Frederikssund Kommune.

6 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE ANALYSE AF TANDPLEJENS KLINIKSTRUKTUR OG SAMARBEJDSMULGHEDER 2. KLINIKSTRUKTUR Nærværende del 2 handler om tandplejens organisering og modeller for ny klinikstruktur. Indledende beskriver vi BDO s tilgang i modelanalysen for ny klinikstruktur. Dernæst beskrives tandplejens nuværende klinikstruktur samt de modelkriterier, som Frederikssund Kommune og BDO har anvendt som afsæt for to opstillede modeller. Herefter beskriver vi BDO s to modelforslag med tilhørende perspektiver for modellernes omkostningseffektivitet, faglige kvalitet og ikke mindst brugernes oplevede kvalitet. 2.1 TILGANG I MODELANALYSE Partierne bag budgetaftalen for traf beslutning om at udarbejde en analyse af Frederikssund Kommunes klinikstruktur i tandplejen med den hensigt fortsat at sikre en omkostningseffektive tandpleje med høj kvalitet i sundhedstilbuddet. Efter BDO s forståelse handler kvalitet i tandplejen om mødet mellem barn/forældre og medarbejderne i tandplejen. Det indebærer både, at barnet/forældre oplever kvalitet i mødet med tandplejen, og at medarbejderne leverer en ydelse, der lever op til faglige krav og standarder. Foruden disse elementer, der direkte vedrører mødet mellem barn/forældre og tandplejens fagpersonale, er der et tredje element, der handler om effektiv arbejdstilrettelæggeles og drift. Med andre ord faktorer, der gør tandplejen i stand til at få det bedst mulige ud af ressourcerne. BDO perspektiverer således modellerne til hensynet om henholdsvis: Omkostningseffektivitet, som udtryk for effektiv arbejdstilrettelæggelse og ressourceudnyttelse i tandplejens daglige drift. Omkostningseffektivitet Den faglige kvalitet anvendes om klinikstrukturens understøttelse af et samlet tandplejetilbud af høj faglig kvalitet i indsatser med et harmoniseret serviceudbud, foruden rekrutteringsmuligheder og opretholdelsen af et højt fagligt kompetenceniveau blandt faggrupperne. Faglig kvalitet Oplevet kvalitet Den oplevede kvalitet refererer til brugernes forventede oplevelse af kvalitet i tandplejens tilbud, herunder faglighed, fleksibilitet og transporttider til og fra tandplejetilbud. Sundhedsstyrelsen fremhæver, at en ny struktur og organisering af tandplejen generelt er nødvendig, som følge af en markant forbedring af tandsundheden blandt danske børn og unge i årtier. Etablering af større organisatoriske tandplejeenheder med et større patientgrundlag betragtes som en forudsætning for at sikre økonomisk effektiv og bæredygtig drift, for derigennem at fremtidssikre kvaliteten i tilbud og harmonisering af serviceudbuddet til de rette målgrupper. Siden 2004 har der således været en generel tendens i kommunerne mod en centralisering af tandplejetilbuddet på færre klinikker et hensyn, som også direkte er adresseret i de to anbefalede modeller for den fremtidige tandpleje i Frederikssund Kommune nedenfor. Et centralt element i analysen har været afdækningen af omkostningseffektiviteten, som baseres på opgørelser over de anvendte personaleressourcer til henholdsvis børne- og ungdomstandpleje, tandregulering, omsorgstandpleje og specialtandpleje. Det nuværende forbrug til løn og den nuværende personalesammensætning er efterfølgende sammenholdt med Sundhedsstyrelsens skøn for teamsammensætning og bemanding mv. Derudover indgår regnskabstal for 2016 og budget 2017 over udgifter til øvrig drift og bygningsdrift i beregningsgrundlaget. BDO har taget afsæt i erfaringen fra andre kommuner og afholdt interviews med overtandlægen, og kvalificerings- og valideringsworkshop med klinikledere med henblik på at få deres perspektiver og vurderinger af hensynene til omkostningseffektivitet, faglig kvalitet og brugernes oplevede kvalitet. BDO har desuden afholdt interviews med indbudte repræsentanter fra skolebestyrelser og dagtilbud, ligesom der er afholdt interviews med ældrerådet i kommunen for at afdække hensynene i relation disse målgrupper.

7 6 FREDERIKSSUND KOMMUNE ANALYSE AF TANDPLEJENS KLINIKSTRUKTUR OG SAMARBEJDSMULGHEDER 2.2 TANDPLEJENS NUVÆRENDE ORGANISERING Tandplejen i Frederikssund har siden 1. august 2016 været en del af den nyetablerede organisering på sundhedsområdet, hvor sundhedsplejen, genoptræningen, rehabiliteringsafdelingen og et sundhedssekretariat udgør den øvrige del af området. I 2017 har tandplejen et budget på ca. 19 mio. kr., og ca. 40 personer ansat svarende til omtrent 33 årsværk fordelt på de fem følgende klinikker: 1) Fjordlandskolens Tandklinik i Skibby (lukket tirsdag og fredag) 2) Jægerspris Skoles Tandklinik i Jægerspris (lukket mandag og fredag) 3) Trekløver Skolens Tandklinik i Frederikssund 4) Ådalen Skoles Tandklinik og Tandreguleringsklinik i Frederikssund 5) Slangerup Skoles Tandklinik og Specialtandplejen i Slangerup Tandplejen ledes af en overtandlæge, der varetager såvel personale- som fagligt ansvar, mens den daglige tilrettelæggelse og koordinering på klinikkerne varetages af fem klinikledere. Tandregulering (bøjler osv.) varetages på Ådalens tandklinik af specialfagligt personale. Omsorgstandplejen tilrettelægges og udføres af de fem klinikker efter geografisk opdeling. Specialtandplejen varetages på Slangerup-klinikken. Tandplejen har fælles administration ved klinikken på Slangerup Skole. Den nuværende klinikstruktur med 5 tandklinikker er beliggende i tilknytning til 5 ud af 6 folkeskoler i kommunen, som i alt rummer 14 afdelinger fordelt på tilsvarende antal matrikler. Den nuværende klinikstruktur udnytter ikke klinikkernes fulde kapacitet med en gennemsnitlig udnyttelsesgrad 1 på ca. 60 %, hvorfor kapacitetsudnyttelsen indebærer ugentlige lukkedage i Fjordland og Jægerspris pga. børnetallet i de områder. Det er BDO s vurdering og erfaring, at organiseringen med klinikker med relative lave børnetal bevirker, at det opleves som udfordrende at skabe et stærkt fagligt miljø og en effektiv daglig drift, der gør det muligt at effektivisere og skabe økonomisk råderum for nye satsninger og samarbejder. Dertil kommer, at den decentrale klinikstrukturer kan vanskeliggøre rekrutteringen af kvalificerede personaler, idet tandplejefaglige medarbejdere ofte finder det mere attraktivt at arbejde på større klinikker. En yderligere udfordring i den nuværende struktur med fem klinikker er at nå børn fra sårbare familier, hvis tandsundhed er mest udfordret, og som har det største behov for tandpleje og vejledning. 2.3 TO MODELLER FOR NY KLINIKSTRUKTUR I arbejdet med at opstille modeller for den fremtidige tandpleje har BDO taget udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger og de konkrete fysiske rammer for Tandplejen i Frederikssund. I analysen af relevante modeller for klinikstrukturen er der taget afsæt i ønsket om hel eller delvis opfyldelse af en række kriterier, herunder: 1. Understøtte en mere centraliseret klinikstruktur med større klinikker for at fremme kvalitet og understøtte tandplejens kerneopgave om størst mulig sundhed og trivsel hos målgrupperne. 2. Optimere driften, teamsammensætning og patientflow. 3. Opnå en øget serviceharmonisering af tilbud. 4. Opnå styrkelse af det faglige miljø som forudsætningen for kompetenceudvikling og høj kvalitet. 5. Bedre rekrutteringsmuligheder i kraft af et mere attraktiv fagligt arbejdsmiljø. 1 Beregningen af udnyttelsesgrad er baseret på den oplyste nuværende stoletid tandplejen, herunder indkaldelsesinterval og drift, og en antagelse om 37 timers stoletid er lige en udnyttelsesgrad på 100 %.

8 7 FREDERIKSSUND KOMMUNE ANALYSE AF TANDPLEJENS KLINIKSTRUKTUR OG SAMARBEJDSMULGHEDER Klinikstruktur med tre klinikker (model 1) BDO anbefaler, at tandplejens klinikstruktur ændres fra nuværende fem til tre klinikker med nedlæggelse af to klinikker. En sådan klinikstruktur styrker både det faglige miljø og muligheden for serviceharmonisering til gavn for tandplejens brugere. Samtidig giver modellen mulighed for at effektivisere driften, som betyder, at der forventeligt er et beregnet effektiviseringspotentiale på ca kr. årligt på kort sigt, hvormed modellen giver tandplejen mulighed for at imødegå den besluttede budgetreduktion på minimum kr. årligt. Følgende kombinationer af klinikker ses som mulige i en klinikstruktur under hensyntagen til ovennævnte kriterier og klinikkernes kapacitet: A. Klinikkerne Trekløver og Ådalen i Frederikssund samt klinikken i Slangerup opretholdes, mens klinikkerne i Skibby og Jægerspris nedlægges. Udover at kombinationen opfylder de overordnede udvælgelseskriterier ovenfor, bør følgende forhold inddrages i valget af kombinationsmodellen: 1. De nuværende tandfaglige specialer fastholdes - tandreguleringsfaciliteterne placeret på Ådalens klinik og specialtandplejefaciliteter i Slangerup. 2. Det har været rejst som opmærksomhedspunkt i styregruppens drøftelser, om kommunen risikerede børnenes udeblivelser fra Skibbys og Jægerspris by- og landområder. Problemstillingen er undersøgt tidligere af andre kommuner, men det er erfaringen, at transportafstand ikke har betydning for antallet af udeblivelser. Det har derimod socioøkonomiske forskelle i målgruppen, hvor navnlig børn fra sårbare og udsatte familier er mere tilbøjelige til at udeblive fra undersøgelser. Det er således BDO s vurdering, at udeblivelserne fra Skibby- og Jægersprisområderne ikke stiger som følge af klinikkernes nedlægges, og hvor forældre så skal ledsagede børnene til en af de to klinikker beliggende i Frederikssund. 3. Børnene fra henholdsvis Skibby- og Jægersprisområderne kan absorberes af klinikkerne i Frederikssund og Slangerup uden udvidelse af klinikkerne. 4. Klinikkombinationen medfører, at samlet børn fra de lukkede klinikker tilknyttes en anden af de tilbageværende tre klinikker. B. Klinikkerne Trekløver i Frederikssund, i Slangerup og i Skibby opretholdes, mens klinikkerne i Jægerspris og Ådalen i Frederikssund nedlægges. Udover at kombinationen opfylder de overordnede udvælgelseskriterier ovenfor, bør følgende forhold inddrages i valget af kombinationsmodellen: 1. Lokalerne på Ådalens klinik blev i 2016 renoveret i forbindelse med skolens renovering. Det er dog kun selve lokalerne, mens tandplejens inventar og udstyr er det oprindelige. Lokalerne kan forventeligt udnyttes af skolen, hvorfor nedlæggelse af klinikken ikke må betragtes som ressourcespild. 2. Lukningen af Ådalens klinik indebærer, at der skal findes egnede lokaler på en af de andre to klinikker til tandregulering, hvor det kan være en mulighed at flytte tandreguleringen til klinikken i Slangerup i tilknytning til specialtandplejen og deres faciliteter i Slangerup, som opretholdes. 3. Det er vurderingen, at børnene fra henholdsvis Ådalen i Frederikssund og Jægerspris kan absorberes af klinikkerne af Trekløver i Frederikssund, i Skibby og i Slangerup uden behov for udvidelse af klinikkerne. 4. Klinikkombinationen medfører, at samlet børn fra de lukkede klinikker tilknyttes en anden af de tilbageværende tre klinikker. C. Klinikkerne Ådalen i Frederikssund, i Skibby og i Slangerup opretholdes, mens klinikkerne i Jægerspris og Trekløver i Frederikssund nedlægges. Udover at kombinationen opfylder de overordnede udvælgelseskriterier ovenfor, bør følgende forhold inddrages i valget af kombinationsmodellen: 1. De nuværende tandfaglige specialers placering fastholdes - tandreguleringsfaciliteterne placeret på Ådalens klinik og specialtandplejefaciliteter i Slangerup. 2. Den for nuværende største klinik Trekløver, der absorberer hele ungegruppen, som går på Campus, lukkes. Det er tandplejens vurdering, at der er risiko for, at denne aldersgruppes udeblivelser stiger, såfremt de skal til Slangerup eller Ådalen. Det skyldes, at da de typisk selv er ansvarlige for transporten til og fra tandpleje enten på cykel eller med offentlig transport.

9 8 FREDERIKSSUND KOMMUNE ANALYSE AF TANDPLEJENS KLINIKSTRUKTUR OG SAMARBEJDSMULGHEDER 3. Det er vurderingen, at børnene fra henholdsvis Jægerspris- og Trekløver i Frederikssund kan absorberes af klinikkerne Ådalen i Frederikssund, i Skibby og i Slangerup uden udvidelse af klinikkerne. 4. Klinikkombinationen medfører, at samlet børn fra de lukkede klinikker tilknyttes en anden af de tilbageværende tre klinikker. De tre opstillede kombinationsmodeller indfrier umiddelbart det samme økonomiske potentiale, ligesom udvælgelseskriterierne er opfyldt i den enkelte kombination. Hvilken kombinationsmodel der foretrækkes beror således mere på en afvejning af, hvorvidt hensynet til omkostningseffektivitet og faglig kvalitet (som taler for en klinikstruktur med færre klinikker) eller hensynet til brugernes oplevede kvalitet, herunder primært transport- og rejsetider, vægtes højest (hvilket taler for en klinikstruktur bestående af mange klinikker, der ligger geografisk spredt). Det er imidlertid BDO s vurdering, at tandplejen har vanskeligt ved at opretholde et attraktivt fagligt miljø og kompetenceudvikling, endsige etablere stordrift og omkostningseffektivitet efter Sundhedsstyrelsens termer i den nuværende klinikstruktur med fem klinikker Klinikstruktur med én central klinik (model 2) Denne model medfører, at tandplejens nuværende fem klinikker samles på en stor klinik, hvilket vil skabe optimale rammer for kvaliteten i tilbud, et styrket fagligt miljø og de bedste betingelser for at effektivisere driften med et beregnet effektiviseringspotentiale på årligt 1,0 mio. kr. på kort sigt, og op til 2 mio. årligt på længere sigt (se også tabel 5 nedenfor). Ingen af de nuværende fem klinikker har kapacitet til at rumme alle kommunens børn og unge endsige specialerne, hvorfor denne organisering kræver en anlægsinvestering på estimeret mio. kr. i en nyetableret klinik. En central klinik løser forventeligt de nuværende rekrutteringsudfordringer og skaber grundlag for en særdeles attraktiv arbejdsplads, og det er en model, som flere og flere kommuner arbejder i retning mod Mobil tandklinik som supplement Et supplement til en ny klinikstruktur er en investering i en mobil tandlægebus, som kan imødekomme afstandsudfordringen. En fuldudstyret tandlægebus koster 1,2-1,5 mio. kr. og kan udstyres til forebyggende undersøgelser, så den kan indgå som en normal enhed i børnetandplejen og omsorgstandplejen. Bussen opfylder alle regler om arbejdsmiljø og har en udendørs lift til kørestolsbrugere. En mobil tandlægebus kræver installationer af tilslutninger af vand og elektricitet på skoler og plejecentre, samt at ansatte skal have stort kørekort til bussen. Derudover er de driftsmæssige udgifter begrænset til diesel/benzin, vægtafgift, forsikring og evt. parkering/garage. I fx Guldborgssund Kommune har de med succes for både ansatte og brugere investeret i en mobil tandlægebus i forbindelse med en ny organisering fra fem klinikker til en central klinik. Kommunen ser en mobil tandklinik som godt supplement og fremhæver fordelene ved at komme ud til brugerne på skolerne og plejecentre i kommunen, og mulighed for dialog med skolens sekretariat. Medarbejderne opleves som tilfredse med den Mobil tandklinik Fordele Tæt på brugerne Kan fungere som normal tandlægeenhed med alle nødvendige funktioner til forebyggende undersøgelse Kan som udgangspunkt køre året rundt, men kan udfordres af streng frost Ulemper Kræver medarbejdere med stort kørekort Kræver installationer på skoler og plejecentre for tilslutning af el og vand Ingen venterumsindretning, toiletforhold og personalerum i bussen lokaler på skoler/plejecentre kan muligvis bruges Begrænset forældreinvolvering mobile tandklinik, som anvendes til primært forebyggende tandpleje, men der er planer om at på sigt også lave almindelige behandlinger i bussen. Tandplejen i Guldborgssund nævner dog, at for en mobil tandplejebus bliver en succes, er det en forudsætning, at tandplejens medarbejdere er indstillet på den nye arbejdsform, og herunder at det er medarbejdere med den rette motivation, som udpeges til at varetage opgaven.

10 9 FREDERIKSSUND KOMMUNE ANALYSE AF TANDPLEJENS KLINIKSTRUKTUR OG SAMARBEJDSMULGHEDER 2.4 MODELLERNES OMKOSTNINGSEFFEKTIVITET I det følgende fremlægger vi BDO s beregnede drifts- og anlægsøkonomiske konsekvenser ved de to modeller for børnetandplejens organisering Tandplejens budget og effektiviseringsmuligheder Herunder i tabel 1 nedenfor fremgår tandplejens korrigerede budget for 2017 fordelt på børnetandpleje, tandregulering, specialtandpleje, omsorgstandpleje, samt fælles ledelse og administration, hvor det samlede budget udgør 19,3 mio. kr. i I børnetandplejen og i tandreguleringen anvendes ca. 16 mio. kr., henholdsvis 9,5 mio. kr. som lønudgifter i børnetandplejen og 3,75 mio. kr. som løn i tandreguleringen. Effektiviseringspotentialet hentes primært via effektivisering af teamsammensætningen og bemandingen i børnetandplejen, eftersom børnetandplejens udgifter til fagpersonale også udgør knap 60 % af tandplejens samlede lønudgifter og knap 50 % af tandplejens samlede budget. Derudover følger mindre besparelser ved nedlæggelse af to klinikker i relation til øvrig drift og bygningsdrift. Tabel 1: Tandplejens korrigerede budget 2017 Børnetandplejen Tandregulering Specialtandplejen Fælles ledelse og administration I alt budget LØN* kr kr kr kr kr kr. ØVRIG DRIFT kr kr kr kr kr. Omsorgstandplejen BYGNINGS- DRIFT KØB/SALG YDELSER kr. 0 kr. 0 kr kr kr kr kr kr. 0 kr kr. I ALT kr kr kr kr kr. *Lønudgifterne for Børnetandpleje, Tandregulering og Fælles ledelse og administration er i regnskab og budget opgjort samlet. Lønudgifterne for disse er derfor her baseret på oplysninger om timeforbrug i tandplejen i 2017 for personalegrupper og lønoplysninger. For tandreguleringen er det aftalt med analysens styregruppe, at BDO ikke anviser effektiviseringsmuligheder for tandreguleringsenheden på kort sigt. Bemandingen i modelberegningen er fastholdt på det nuværende personaleforbrug, eftersom tandreguleringen arbejder på at afvikle en venteliste, der er længere end ønsket. For at afvikle ventelisten er der i øjeblikket øgede lønudgifter til fagpersonale. Det øgede personaleforbrug forventes at kunne nedbringes til Sundhedsstyrelsens skøn for teamsammensætning for tandregulering, når ventelisten er afviklet. Nedbringes personaleforbruget til niveauet for Sundhedsstyrelsens skøn for teamsammensætning, forventes det, at der kan indfries en besparelse på ca. 0,6-1,0 mio. kr. årligt. For omsorgstandplejen har BDO vurderet, at der ikke er mulighed for at effektiviserer bemandingen og teamsammensætningen. BDO vurderer, at bemandingen i forvejen er lavere end Sundhedsstyrelsens skøn i forhold til det nuværende antal omsorgspatienter i Frederikssund Kommune. For specialtandplejen har BDO vurderet, at der ikke er mulighed for at effektivisere teamsammensætningen og bemandingen, når der skeles til de skøn for specialtandpleje, der er anvendt af Sundhedsstyrelsen og regionerne. Skønnet anslår, at 1,0 tandlæge, 1,0 tandplejer og 1,5 klinikassistent (årsværk) skal udgøre teamsammensætningen for ca. 500 patienter. Frederikssund Kommune varetager for egne og tre andre kommuners borgere samlet ca. 450 patienter, og placerer sig bemandingsmæssigt på niveau med det skønnede bemandingsbehov i specialtandplejen. BDO har ikke undersøgt effektiviseringspotentialet ved en øget digitalisering af tandplejens administrative processer, herunder bookning, forældreadvisering mv., men anbefaler Frederikssund Kommune til at overveje digitale muligheder, der kan understøtte indfrielsen af effektiviseringspotentialet yderligere. Fx forskellige sms-supportløsninger, elektronisk check-in ved ankomst i klinikken og oprettelsen af fælles webunderstøttet call center til udsendelse af indkaldelser og bookning telefonisk og/eller online.

11 10 FREDERIKSSUND KOMMUNE ANALYSE AF TANDPLEJENS KLINIKSTRUKTUR OG SAMARBEJDSMULGHEDER Baggrunden for beregning af effektiviseringspotentialer Som nævnt ovenfor findes effektiviseringspotentialet primært i lønudgifter ved at ændre i teamsammensætningen af tandlæger, tandplejer og klinikassistenter. Sundhedsstyrelsen skønnede i 2004, at en teamsammensætning i børnetandplejen med 1,0 tandlæge, 0,5 tandplejer og 2,5 klinikassistenter på daværende tidspunkt kunne dække tandplejebehovet hos ca børn. Sundhedsstyrelsens skøn fordrer en uddelegering af opgaver til tandplejere og klinikassistenter med den hensigt at frigøre tandlægeressourcer til de grupper, der har det største behandlingsbehov samtidig med, at arbejdsrollerne i teamet udvikles og tandplejen effektiviseres. På den baggrund anser BDO efterlevelsen af sundhedsstyrelsens skøn som minimumniveauet for en omkostningseffektiv tandpleje, som Frederikssund Kommunes tandpleje bør stræbe efter. BDO har også erfaringer fra andre kommuner, hvor et tandlægeteam dækker tandplejebehovet for børn eller mere. En vigtig forudsætning, som undervejs også er blevet drøftet med tandplejen er, at klinikker med stor kapacitet er en forudsætning for at et tandlægeteam kan dække tandplejebehovet for børn. Det er vanskeligt at uddelegere, udvikle og effektivisere teamet tilstrækkeligt på tværs af flere mindre fysiske klinikker, som det er tilfældet i Frederikssund Kommune. I rapporten fra 2004 konkluderer Sundhedsstyrelsen også, at en helt afgørende forudsætning for at forbedre og fremtidssikre tandplejen er, at der etableres disse større organisatoriske tandplejeenheder med et større patientgrundlag og dermed opnå fysiske og organisatoriske rammer, som er nødvendige for at opnå den fornødne faglige kompetenceudvikling og udnyttelse af de samlede personaleressourcer uden samtidig at kompromittere kvaliteten. Dertil kommer at større enheder forbedrer mulighederne for at tilrettelægge arbejdet på en måde, så nytten af den enkelte faggruppes kompetencer maksimeres (LEON princippet) Aktuelle og anbefalede børnetal og teamsammensætning i børnetandplejen Teamsammensætning Sundhedsstyrelsen (2004) skønner at den hensigtsmæssige teamsammensætning, under forudsætning af at der etableres større tandplejeenheder, og at en stor del af de administrative opgaver løses centralt, er: 1 årsværk tandlæge 0,5 årsværk tandplejer 2,5 årsværk klinikassistent pr børn Undersøgelsesintervaller Sundhedsstyrelsen (2004) anbefaler på baggrund af, at de 0-17 årige på landsplan har så lav carriesaktivitet, at undersøgelsesintervaller frem mod 2020 bør ligge på mellem måneder med hensyntagen til lokale, sundhedsmæssige, geografiske og sociale forskelle. Som det fremgår af tabel 2 nedenfor, så har tre af de nuværende børne- og ungdomstandplejeklinikker i Frederikssund Kommune under børn tilknyttet. Klinikkerne i Skibby, Jægerspris og Slangerup har mellem ca tilknyttet. Klinikkerne har dermed vanskeligt ved at opfylde forudsætningen for Sundhedsstyrelsen teamsammensætning om børn pr. tandlægeteam. Af tabel 2 herunder fremgår desuden de enkelte klinikkers teamsammensætning som årsværk tandlæger, tandplejere og klinikassistenter. Tabel 2: Årsværk fordelt på klinikker Klinik Fjordland Jægerspris Slangerup Trekløver Ådalen I alt Beliggende i Skibby Jægerspris Slangerup Frederikssund Frederikssund Tandlæger (årsværk) 0,8 0,9 1,2 1,7 1,5 6,0 Tandplejere (årsværk) 0,2 0,4 0,4 0,6 0,3 1,9 Klinikassistenter (årsværk) 1,5 1,9 3,1 3,4 2,9 12,9 Børnetal Sundhedsstyrelsens teamsammensætning kan realiseres i en organisering med færre klinikker med flere børn tilknyttet. BDO s skøn for dette ses i tabel 4 nedenfor, hvor Sundhedsstyrelsens skøn for teamsammensætning kan opfyldes i en 2 LEON: Lavest Effektive Omkostnings Niveau.

12 11 FREDERIKSSUND KOMMUNE ANALYSE AF TANDPLEJENS KLINIKSTRUKTUR OG SAMARBEJDSMULGHEDER klinikstruktur bestående af én central klinik (model 2). På sigt giver én central klinik yderligere muligheder for optimering og effektivisering af teamsammensætning, hvor der er eksempler på kommuner, der har optimeret teamsammensætning til børn pr. tandlægeteam. Tabel 4: Teamsammensætning pr børn i børnetandplejen som helårsværk Nuværende 5 klinikker 3 klinikker (model 1) 1 central klinik (model 2) Tandlæge 1,25 1,08 1,00 Tandplejer 0,40 0,45 0,50 Klinikassistent 2,67 2,56 2, Aktuel og anbefalede indkaldelsesintervaller i børnetandplejen Tandplejen har i dag med fem klinikker en overnormering af tandlæger i forhold til Sundhedsstyrelsens skøn. Det skyldes dels, at der er tale om er relativt små klinikker, hvor det er svært at uddelegere og udvikle teamet tilstrækkeligt, og dels at man har haft et gennemsnitligt indkaldelsesinterval på 15,6 måneder, hvilket altså er oftere end de måneder, som Sundhedsstyrelsen forudsætter jf. tabel 3 nedenfor. BDO anbefaler derfor, at Frederikssund Kommune overvejer at øge indkaldelsesintervallet op til 24 måneder om nødvendigt, for at hjælpe tandplejen på vej til at imødegå budgetreduktionen på minimum kr. årligt. BDO bemærker, at tandplejen selv vurderer, at et indkaldelsesinterval på 24 måneder kan have negative konsekvenser for tandsundheden blandt børn og unge i kommunen. Tabel 3: Indkaldelsesintervaller Frederikssund Anbefalet minimum Anbefalet maksimum Rammeinterval 15,6 måneder 18 måneder 24 måneder Første indkaldelse 8 måneder 2 år 2 år Antal indkaldelser pr. barn 0-18 år 14 indkaldelser indkaldelser 9 indkaldelser Anbefalinger til effektivisering af øvrig drift og bygningsdrift Udover muligheden for effektiviseringer i teamsammensætning med færre klinikker, så er der også muligt at effektivisere på den øvrige drift og bygningsdriften. Den øvrige drift består primært af udgifter til varekøb som medikamenter, instrumenter, udstyr, it, kontorhold og administration, samt udgifter til personale, herunder fx uddannelse, faglig assistance og beklædning mv. Dertil kommer udgifter til bygningsdrift, hvor hovedparten er udgift til rengøring foruden el, varme og småreparationer. Hovedparten af udgifterne til den øvrige drift er aktivitetsafhængige, og da der skal dækkes det samme børnetal uafhængig af klinikstruktur, så effektiviseringspotentialet ved øvrig drift begrænset i en ny klinikstruktur. BDO forventer dog visse stordriftsfordele som f.eks. depotstyring, færre udgifter til udstyr og it, som BDO skønner til at være 2,5 % pr. klinik, der nedlægges. Effektiviseringspotentialet vurderes at være større på bygningsdriften, hvor særligt rengøring kan effektiviseres, hvor BDO skønner en 10 % besparelse pr. klinik, der nedlægges Opsummerende om de estimerede effektiviseringspotentialer BDO forventer altså et effektiviseringspotentiale på kr. årligt (i 2017-priser) ved en ny klinikstruktur bestående af tre klinikker, og et effektiviseringspotentiale på kr. årligt ved en ny klinikstruktur bestående af én central klinik. Det skyldes, at færre klinikker med et højere børnetal tilknyttet giver bedre muligheder for at opnå stordriftsfordele og sikre en omkostningseffektiv teamsammensætning og bemanding. På længere sigt har BDO estimeret et samlet potentiale på op mod ca. 2 mio. kr. i år Det effektiviseringspotentiale forudsætter, at modellen med én central klinik implementeres, ligesom børnetallet hæves fra til tilknyttede børn pr. team, som skal bestå af årsværk 1,0 tandlæge, 0,5 tandplejer og 2,5 klinikassistenter. I tabel 5 nedenfor ses de beregnede økonomiske konsekvenser for børnetandplejen ved en ændring af klinikstrukturen. For modellen med tre klinikker fremgår det forventede effektiviseringspotentiale på henholdsvis knap 0,5 mio. kr. årligt, mens effektiviseringspotentialet ved én central klinik i den samlede drift estimeres til 1,0 mio. kr. årligt.

13 12 FREDERIKSSUND KOMMUNE ANALYSE AF TANDPLEJENS KLINIKSTRUKTUR OG SAMARBEJDSMULGHEDER Tabel 5: Beregninger af budgetmæssige besparelser for børnetandplejen ved 3 klinikker og 1 klinik Nuværende 5 klinikker 3 Klinikker (model 1) 1 central klinik (model 2) 1 central klinik (længere sigt) LØNUDGIFTER kr kr kr kr. ØVRIG DRIFT kr kr kr kr. BYGNINGSDRIFT kr kr kr kr. KØB/SALG YDELSER kr kr kr kr. I ALT ÅRLIGT kr kr kr kr. EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALE kr kr kr Klinikkernes aktuelle og anbefalede kapacitetsudnyttelse En ny organisering med tre klinikker er mulig inden for de ovenfornævnte kombinationsmuligheder, hvor tre klinikker udvælges til at bestå, mens to klinikker nedlægges. Af tabel 6 nedenfor fremgår beregnede procenter for klinikkernes udnyttelsesgrad. Udnyttelsesgraden er beregnet, som det ugentlige antal timer, som hver tandlægestol bemandes med personaler, holdt op i mod det valgte timetal, at hver tandlægestol bemandes 37 timer om ugen. Modellen med de tre klinikker medfører en bedre udnyttelsesgrad af klinikkernes kapacitet på op imod % - i modsætning til den nuværende struktur bestående af fem klinikker, hvor den gennemsnitlige udnyttelsesgrad er på ca. 60 % pr. klinik. Tabel 6: Beregninger af gennemsnitlig udnyttelsesgrad af kapaciteten ved forskellige klinikker 5 klinikker 3 Klinikker 1 central klinik Udnyttelsesgrad 60% % 240% Note: I beregninger er der taget udgangspunkt i den oplyste nuværende stoletid i tandplejen for klinikkerne enkeltvis, og en antagelse om at 37 timers stoletid er lig en udnyttelsesgrad på 100 %. Som nævnt ovenfor nødvendiggør modellen med én central klinik en anlægsinvestering på mio. kr. til etablering af en ny klinik, da der ikke er nogen af de nuværende fem klinikker, der har kapacitet til at rumme alle knap børn i tandplejen Befolkningsprognosens betydning for modellernes robusthed Frederikssund Kommune forventer et stødt stigende børnetal i de kommende år, som skal tænkes ind i den fremtidige klinikstruktur jf. tabel 7. Samtidig bliver frit valg for 0-15 årige genindført i 2018, som kan reducere tandplejens børnetal en smule. Under antagelse af at nuværende serviceniveau og drift fastholdes er udnyttelsesgraden for modellen med tre klinikker beregnet til mellem % afhængig af den valgte kombination af klinikker baseret på det forventede børnetal i Tabel 7: Børnetal prognose År Børnetal %-stigning (2017) % % % BDO vurderer på den baggrund, at både modellen bestående af tre klinikker og modellen bestående af én central klinik begge er tilstrækkeligt robuste til at rumme det aktuelle børnetal såvel det forventede børnetal i år 2029 ved samtidig implementering af den anbefalede teamsammensætning og indkaldelsesintervaller mellem måneder. 3 Anlægsinvesteringen er baseret på en kvadratmerpris på kr. for tilsvarende sundhedsrelaterede anlægsbyggerier.

14 13 FREDERIKSSUND KOMMUNE ANALYSE AF TANDPLEJENS KLINIKSTRUKTUR OG SAMARBEJDSMULGHEDER 2.5 DEN FAGLIGE KVALITET Den faglige kvalitet er et udtryk for, i hvilket omfang opgaveløsningen lever op til de faglige kriterier for, hvad der kan leveres på baggrund af de faglige og ressourcemæssige muligheder i tandplejen Sikring af en ensartet praksis og muligheden faglig sparring Situationen i tandplejen i dag er, at tandplejen er organiseret i små teams på de 5 forskellige klinikker. Flere medarbejdere har dog flere arbejdspladser, da de dækker flere klinikker. Denne organisering i teams spredt over flere fysiske lokaliteter giver ifølge Sundhedsstyrelsen og det tandplejefaglige personale i Frederikssund Kommune ikke de bedst mulige forudsætninger for vidensdeling, oplæring og faglig udvikling i hverdagen på tværs af teams og faggrupper. En ny klinikstruktur med tre klinikker giver bedre mulighed for en mere hensigtsmæssig organisering i forhold til vidensdeling, oplæring og faglig udvikling, da teams alt andet lige vil være større end tilfældet i dag. Det optimale i forhold til den faglige kvalitet er en central klinik med et stærkt fagligt miljø. Modellen danner samtidig den optimale ramme for sparring og vidensdeling i hverdagen, der også i højere grad udnytter forskellige kompetencer i tandplejen og skaber et mere ensartet praksis for diagnostik og behandling af patienterne Rekruttering og fastholdelse af personale Tandplejens nuværende decentrale struktur giver ifølge det tandplejefaglige personale i Frederikssund Kommune desuden en rekrutterings- og fastholdelsesudfordring, da mange og især nyuddannede tandlæger og tandplejere ønsker at indgå i et større fagligt klinikfællesskab Forældreinvolvering som forudsætning for kvalificeret vejledning Ved undersøgelser og behandling på klinikkerne cirka hver 18. måned vurderes forældreinvolvering, som en central forudsætning for at give barnet via dets forældre den optimale vejledning og instruktion i varetagelsen af barnets tandsundhed og mundhygiejne. For nuværende afhænger forældredeltagelsen ved børn undersøgelse og behandling af klinikkernes placering i tilknytning til en skole. På nogle skoler går børnene til tandlægebesøg uden forældredeltagelse, mens børn fra andre skoler transporteres og ledsages til og fra tandlæge af deres forælde eller pårørende. En centralisering af klinikstrukturen på tre eller én klinik medfører, at flere forældre skal transportere sit barn til undersøgelse oftest én gang hvert 1½ år. 2.6 OPLEVET KVALITET Oplevet brugerkvalitet er et udtryk for børnenes/forældrenes forventede og udtrykte oplevelse af tandplejetilbuddet. Den oplevede kvalitet, som baseres på BDO s og tandplejens erfaringer samt forældrerepræsentanters erfaringer, afspejler tilfredsheden med tandplejetilbuddet som helhed. Den oplevede kvalitet handler først og fremmest om personalets imødekommenhed overfor barnet og forældre, og personalets pædagogiske tilgang til barnet i helhedsoplevelsen. Men også de fysiske rammer for tandplejen, og navnlig klinikkernes fysiske placering Transporttid mellem skole/hjem og tandplejens klinikker Den nuværende organisering med fem klinikker betyder, at færre forældre skal tage fri for at følge sit barn til tandlæge, da børn på skoler, med klinikker tilknyttet, selv kan gå til tandlæge. Dette er dog langt fra tilfældet for alle børn i dag, da hovedparten af børn og unge i Frederikssund Kommune også i dag er afhængig af, at deres forældre kan

15 14 FREDERIKSSUND KOMMUNE ANALYSE AF TANDPLEJENS KLINIKSTRUKTUR OG SAMARBEJDSMULGHEDER ledsage dem til undersøgelse og behandling. Der er således allerede med den nuværende klinikstruktur et uens serviceniveau hvad angår transporten til og fra klinikkerne. Kommunens børn og unge, som ikke har en klinik på deres skole, er således afhængige af, at deres forældre kan følge dem til tandpleje - eller at de har mulighed for at benytte offentlig transport. Tabel 10 viser transporttiden mellem byerne med klinikker placeret i dag, hvor den maksimale transporttid fra Skibby til Slangerup er ca. 35 minutter. Tabel 10: Transporttid i bil mellem byer med klinikker Skibby Jægerspris Frederikssund Slangerup min min min. Frederikssund min min. Jægerspris min. Note: Kilde Google Maps, trafik kl. 12: Nærhedsprincippet: Når det handler om andet end kun afstande Den nuværende klinikstruktur med fem klinikker medfører, at to klinikker har ugentlige lukkedage. Det skyldes, at der ikke er nok børn tilknyttet de to klinikker til, at tandplejen har mulighed for at sikre personalemæssigt dækning alle ugens hverdage. Det betyder, at ved behov for akut tandlægehjælp skal forældre i nogle tilfælde henvende sig til en anden klinik i kommunen. Derudover betyder de fem små klinikker i dag en større sårbarhed ved sygdom blandt personalet, som kan betyde aflysning af patientaftaler. Mulighed for udvidede åbningstider og færre aflysninger ved sygdom blandt personalet En ny organisering med tre klinikker medfører, at de tre klinikker får stor nok kapacitet til at have åbent alle ugens dage og dermed en mulighed for akut tandlægehjælp alle ugens dage. Færre klinikker giver mulighed for flere dage med udvidede åbningstider, som vil betyde en større fleksibilitet i forhold til brugernes behov. Endelig vil en central klinik betyde færre aflyste aftaler på grund af sygdom blandt personalet i tandplejen, som følge af øget mulighed for fleksibilitet på en stor klinik. Nødvendig ledsagelse af barnet styrker automatisk forældreinvolveringen En ny klinikstruktur med tre eller én central klinik medfører, at hovedparten af børnene i kommunen skal transporteres og ledsages af forældre indtil de er gamle nok til eventuelt selv at transportere til klinikken på cykel eller med offentlig transport. Derudover vil der generelt være længere transport til klinikken end i dag for de fleste i kommunens landområder afhængig af klinikkens placering. Det medfører således også en øget forældreinvolvering i forbindelse undersøgelse og behandling på klinikken i forhold til barnets tandsund og børstevaner, som tandplejen efterspørger. Den mobile tandkliniks brugeroplevelse Frederikssund Kommune har bedt BDO undersøge muligheden for, at supplere klinikkerne med en mobil tandlægebus, hvilket kan imødekomme afstandsudfordringen. En fuldudstyret tandlægebus er oftest udstyret til forebyggende undersøgelser, men kan udstyres til at håndtere behandlinger, røntgen mv. - så den i princippet kan indgå som en normal enhed i tandplejen.

16 15 FREDERIKSSUND KOMMUNE ANALYSE AF TANDPLEJENS KLINIKSTRUKTUR OG SAMARBEJDSMULGHEDER 3. UDVIKLINGSSCENARIER I Frederikssund Kommune er tandplejen organiseret i sundhedsområdet sammen med sundhedsplejen, genoptræningsenheden, rehabiliteringsafdeling og sundhedssekretariatet. Denne organisering åbner op for muligheden for tværfaglige samarbejder med tandplejen som ny medspiller i et samlet sundhedsområde, og derigennem videreudvikle en velfungerende tandplejes eksisterende og nye sundhedstilbud. BDO præsenterer i det følgende anbefalinger til tre udviklingsscenarier mellem tandplejen og henholdsvis sundhedsplejen, ældreområdet og socialområdet Afsættet for udviklingsscenarierne I kommunen er der en erkendelse af, at de tværfaglige samarbejdsmuligheder i mindre grad er blevet udnyttet indtil nu på det nyoprettede sundhedsområde. Sundhedsområdet er således optaget af udviklingsscenarier, der kan integrere tandplejen som en ny medspiller og udnytte de faglige fællesskaber og snitflader, som tandplejen naturligt har med bl.a. sundhedsplejen, ældreområdet og socialområdet. BDO har derfor i fællesskab med fagområderne udforsket mulighederne for at styrke de tværfaglige snitflader med henblik på at gøre tandplejens indsatser mere målrettede i samarbejdet om at skabe så helhedsorienterede sundhedstilbud, som muligt i Frederikssund Kommune. De anbefalede udviklingsscenarier og initiativer tager afsæt i det begrænsede samarbejde, der er imellem fagområderne for nuværende. Initiativerne er derfor heller ikke banebrydende i hverken deres karakter eller umiddelbare effekt. Initiativerne er anvist som realistiske og naturlige første skridt i en styrkelse af samarbejdet om tandplejens tilbud og målgruppeindsatser. Initiativerne adresserer først og fremmest nødvendigheden af, at de relevante fagområder opnår et større kendskab til hinandens fagligheder, kompetencer og brugertilbud for derigennem at finde ud af hvordan og hvornår områderne bedst understøtter hinandens kerneopgaver i samarbejdssnitfladen. Dernæst sigter udviklingsscenarierne mod at højne kvaliteten af allerede eksisterende tilbud, som følge af en bedre tværfaglig tilrettelæggelse af forskellige tilbud i relation til indsatsen for bedre tandsundhed Målet med udviklingsscenarierne Med afsæt i fagområdernes eksisterende opgaveløsning har fokus således været rettet mod at finde sammen om at styrke og udvikle den fælles kerneopgave om at levere relevante sundhedstilbud af høj faglig kvalitet, der er målrettet brugergrupperne. Altså er formålet at styrke samarbejdsmulighederne om en mere helhedsorienterede sundhedsindsats, som har borgeren i centrum. Som udviklingsrum for den opgave, har BDO afholdt en række interviews og workshops med ledere og medarbejdere fra tandplejen og henholdsvis sundhedsplejen, ældreområdet og socialområdet med fokus på kortlægning og udvikling af opgavesnitflader og samarbejdsmuligheder. Processens leverance er en række forslag til initiativer, der enkeltvis eller i kombination med flere initiativer, kan bruges som afsæt for at styrke samarbejdsrelationen om opgaveløsningen. Et andet fokuspunkt i udviklingen af initiativerne har været muligheden for at op- eller nedskalere ressourceforbruget til initiativerne. De er således udviklet med henblik på at kunne iværksættes som små pilotprojekter eller mindre justeringer i arbejdsgange for sidenhen at intensivere indsatsen i takt med at indsatsen medfører de ønskede forandringer og effekter BDO s anbefaling til udviklingsscenarier og initiativer BDO anbefaler Frederikssund Kommune, at iværksætte udviklingsscenarierne, der er oplistet kort herunder. Udviklingsscenarierne præsenteres og begrundes mere uddybende i afsnit nedenfor. Tandplejen og sundhedsplejen: A. Indførelse af fællesmøder med det formål at videndele om nye faglige standarder og indsatser B. Undervisningssessioner, der skal klæde sundhedsplejen på til at styrke vejledningen om tandsundhed C. Fastlæggelse af procedure for advisering og håndtering af identificerede sårbare børn D. Fælles tilrettelæggelse og afvikling af sessioner med udvalgte målgrupper Tandplejen og ældreområdet: E. Fastlæggelse af visitationsansvar og kriterier til omsorgstandpleje F. Forventningsafstemning om rolle- og ansvarsfordeling når omsorgstandpleje leveres på plejecentre G. Etablering af arbejdsfællesskab og kompetenceudvikling af personalet på plejecentre og i døgnplejen Tandplejen og socialområdet: H. Visitationsansvar og kriterier for specialtandpleje

17 16 FREDERIKSSUND KOMMUNE ANALYSE AF TANDPLEJENS KLINIKSTRUKTUR OG SAMARBEJDSMULGHEDER 3.2 STYRKET SAMARBEJDE MED SUNDHEDSPLEJEN Imellem børnetandplejen og sundhedsplejen er der et naturligt rum for samarbejde. Det skyldes ikke mindst det forhold, at begge enheder har børn fra 0-17 år som målgruppe, og børnenes sundhed og trivsel er i fokus som kerneopgave. Formålet med et styrket samarbejde mellem tandplejen og sundhedsplejen er derfor tværfagligheden i enhedernes respektive forebyggende sundhedsindsatser og tidlig opsporing overfor særligt sårbare familier og deres børn. Den fælles indsats bør således omhandle udbredelsen af information og vejledning til børn og deres familier om tandsundhed, kost, opsporing af mistrivsel hos børnene, tegn på overvægt osv. På baggrund af interviews og workshops med deltagelse af de relevante ledere og nøglepersoner fra Tandplejen og Sundhedsplejen er samarbejdet blevet konkretiseret i følgende initiativer: A. Indførelse af fællesmøder med det formål at videndele om nye faglige standarder og indsatser BDO anbefaler, at sundhedsplejen og tandplejen fastlægger en møderække med hensigt på at vedligeholde fagområdekendskab og informationsdeling om nye faglige standarder. Møderne skal desuden benyttes til at koordinere og målrette fælles indsatser i forhold til tilbud såvel målgrupper, eksempelvis de udsatte familier, kost og overvægt hos børn, hashmisbrug hos unge osv. Møder mellem tandplejen og sundhedsplejen kan skaleres efter, hvilke ambitioner og mål kommunen har, og de ressourcer som man er villig til at investere i samarbejdet. Møderækken kan således skaleres i forhold til både, hyppighed, varighed og deltagerkreds, hvor sidstnævnte oftest vil involvere ledelsen eller nøglepersoner/kontaktpersoner såvel en bredere gruppe af medarbejdere. Det kan omfatte alt fra årlige fællesmøder eller halvårligt fremmøde på personalemøder, hvor tandplejen er repræsenteret på sundhedsplejens personalemøde eller omvendt afhængig af formål og relevans igen er skalerbarheden fleksibel. Ressourceforbruget hos såvel tandplejen som sundhedsplejen vurderes at kunne rummes inden for udmeldte budgetrammer og en eventuel omprioritering af opgaver i enhederne, eftersom der umiddelbart er tale om et begrænset ressourcetræk til afholdelse af fælles møder. B. Undervisningssessioner, der skal klæde sundhedsplejen på til at styrke vejledningen om tandsundhed BDO anbefaler afholdelse af undervisningssessioner med gennemgang af faglige kriterier, opmærksomhedspunkter og demonstration af tandbørstningsteknikker til småbørn. Dette skal styrke den vejledende og forebyggende indsats overfor særligt sårbare og socialt udsatte familiers børn og unge. Der er megen fornuft i at samordne og forventningsafstemme rådgivningskriterier og serviceniveauer imellem tandplejen og sundhedsplejen. Vejledningen omkring amning er nævnt som eksempel flere gange, hvor amning har et negativ indvirke på tandsundheden, når først barnet har fået tænder. Omvendt har amning mange andre gode egenskaber set i sundhedsplejens perspektiv, hvorfor der fagfagligt let kan opstå dilemmaer, som enhederne med fordel kan få afstemt kommunens vejledning i forhold til. BDO anbefaler derudover, at undervisningssessionerne benyttes til kompetenceudvikle sundhedsplejerskerne, således disse på sigt kan overtage vejledningen af småbørnsfamilierne under sundhedsplejens hjemmebesøg hos familierne. Det besøg er i forvejen placeret mod slutningen af sundhedsplejens indledende og intensiverede forløb når barnet er omtrent 8-10 måneder og ofte har fået de første mælketænder, hvorfor tandbørstningen er vigtig herfra. BDO anbefaler, som nævnt ovenfor, at sundhedsplejen allerede på kort sigt kompetenceudvikles til at varetage tandplejens babymøder. I dag kommer familierne på besøg i tandplejen og vejledes om tandbørstning, tandsundhed og kost, samt får udleveret pose med information og børnetandbørster. I tilfælde hvor sundhedsplejen vurderer det nødvendigt, kan sundhedsplejersken henvise familien til at opsøge tandplejen for yderligere vejledning og undersøgelse. Ressourceforbruget til omfanget af undervisning forventes at vare omtrent 2 timers undervisningssession med deltagelse af alle sundhedsplejersker og udarbejdelse af informationsmateriale eventuelt i kobling med en opfølgningssession, såfremt det vurderes nødvendigt. Ressourceforbruget hos såvel tandplejen som sundhedsplejen vurderes at kunne rummes inden for udmeldte budgetrammer og en eventuel omprioritering af opgaver i enhederne. Det skyldes, at der er tale om en mindre tilkommen opgave for sundhedsplejen såvel i endnu mindre grad tandplejen, som fritages for opgaven med at afholde babymøder. C. Fastlæggelse af procedure for advisering og håndtering af identificerede sårbare børn BDO anbefaler, at tandplejen og sundhedsplejen i fællesskab fastlægger og implementerer en procedure for advisering og håndtering af identificerede sårbare børn og unge i snitfladen mellem sundhedsplejens og tandplejens ansvar og opgaver i relation til det enkelte barn.

18 17 FREDERIKSSUND KOMMUNE ANALYSE AF TANDPLEJENS KLINIKSTRUKTUR OG SAMARBEJDSMULGHEDER Afhængig af barnets konkrete situation og sundhedsmæssige udfordring identificeres vedkommende i dag af begge enheder. Men uden en klar procedure kan der opstå tvivl om handlingsansvar og muligheder hos såvel tandplejen som sundhedsplejen ift. igangsættelse af indsatser målrettet det enkelte barn herunder eventuel involvering af familieafdelingen. Ressourceforbruget hos såvel tandplejen som sundhedsplejen vurderes at kunne rummes inden for udmeldte budgetrammer og en eventuel omprioritering af opgaver i enhederne, eftersom der umiddelbart er tale om et begrænset ressourcetræk til fastlæggelse af en fælles procedurer. D. Fælles tilrettelæggelse og afvikling af sessioner med udvalgte målgrupper BDO anbefaler, at tandplejen bistår sundhedsplejen med information og deltagelse i møder med udvalgte målgrupper. Eksempelvis afholder sundhedsplejen møder for unge mødre under 25 år, hvor det vil være gavnligt for målgruppen, at tandplejen deltager og kommer med råd og vejledning om børnenes tandpleje og tandbørstning. En anden mulighed er at fokusere på gruppen af flygtninge i kommunen og etablere fælles undervisningssessioner på flygtningecentre for at tackle den dårlige tandsundhed, som mange børn har, når de ankommer til kommunen. Ressourceforbruget hos såvel tandplejen som sundhedsplejen vurderes at kunne rummes inden for udmeldte budgetrammer og en eventuel omprioritering af opgaver i enhederne, eftersom der er lagt op til få årlige seancer med fremmøde af få fagpersoner. 3.3 STYRKET SAMARBEJDE MED ÆLDREOMRÅDET Tandplejen varetager omsorgstandpleje for de primært ældre borgere, hvis funktionsnedsættelse ikke giver dem mulighed for at følge det sædvanlige tandplejetilbud i privat regi. Omsorgstandpleje varetages for omtrent 200 borgere i Frederikssund Kommune, hvor hovedparten er ældre borgere bosiddende i plejeboliger. Ældreområdets visitation, plejecentrene og døgnplejen er således centrale samarbejdspartnere for omsorgstandplejen. Hensigten med et styrket samarbejde med ældreområdet er gennem bedre tandsundhed at øge livskvaliteten, forebygge sygdomsforløb og undgå indlæggelser for kommunens ældre borgere. Omsorgstandplejen spiller en væsentlig rolle i forhold til at sikre en god sundhedstilstand hos ældre borgere, hvor en god og stabil mundhygiejne hos borgeren blandt andet bidrager til at forebygge infektioner mv. og dermed indlæggelser. Visitationsenheden sikrer, at de borgere, som er berettiget til og har gavn af omsorgstandpleje også får det tilbudt- Plejecentrene og døgnplejen udfylder rollen som plejepersonale og er tæt involverede i opgaven med at sikre, at de ældre borgere varetager deres tandsundhed og mundhygiejne som en naturlig og integreret del af den personlige pleje. Der foregår allerede i dag et samarbejde imellem omsorgstandplejen og plejecentrene i forbindelse med, at tandplejens personale foretager undersøgelse og mulige behandlinger ude på plejecentrene i borgernes eget hjem. Men parterne, herunder såvel omsorgstandplejen, plejecentrene, døgnplejen og visitationen, ønsker at gøre samarbejdsrelationen endnu tættere. De øjner muligheder for at drage fordel af en styrket indsats overfor plejepersonalets opmærksom og fokus på borgernes tandsundhed og mundhygiejne i forebyggelsen af infektioner og indlæggelser såvel en bedre trivsel og livskvalitet for de ældre på plejecentrene. På baggrund af interviews og workshops med ledere og relevante fagpersoner i omsorgstandplejen, plejecentre, hjemmeplejen og visitationsenheden er følgende konkrete initiativer båret frem: E. Fastlæggelse af visitationsansvar og kriterier til omsorgstandpleje Ifølge Sundheds- og Ældreministeriet er den aktuelle tilslutning til omsorgstandpleje generelt lav i forhold til den estimerede målgruppe, som er berettiget til omsorgstandplejen, på tværs af kommunerne. Det skyldes bl.a., at visitation til omsorgstandpleje placerer sig mellem to lovkomplekser uden klare visitationskriterier, og visitationen til omsorgstandpleje dermed er forbundet med visse vanskeligheder. Visitation til omsorgstandplejen adskiller sig fra henvisning til andre tandplejetilbud, idet visitation foretages af visitationsenheden efter principper anvendt i serviceloven om den ældres funktionsevne og funktionsnedsættelse og altså ikke af egen tandlæge, læge eller hospital efter henvisning. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at visitationsenheden anvender Fælles Sprog III, hvor borgere vurderet til funktionsniveau 3 og 4 inden for områderne personlig pleje, mobilitet og mental og psykisk tilstand altid og individuelt vurderes med henblik på visitation til omsorgstandpleje, hvor:

19 18 FREDERIKSSUND KOMMUNE ANALYSE AF TANDPLEJENS KLINIKSTRUKTUR OG SAMARBEJDSMULGHEDER Funktionsniveau 3 dækker over, at borgeren har vanskeligt ved at overkomme/overskue/tage initiativ til de fleste funktioner Funktionsniveau 4 dækker over, at borgeren er ude af stand til at tage initiativ til funktioner En udfordring i visitation til omsorgstandplejen er, at målgruppen oftest ikke er i stand til selv at opsøge information, og er afhængig af, at visitationsenheden identificerer borgerens behov for omsorgstandpleje. Det er derfor vigtigt, at kommunerne gør øvrigt sundhedspersonale, i navnlig hjemmeplejen og sygeplejen, og pårørende opmærksomme på tilbud om omsorgstandpleje, så de borgere der opfylder kommunens visitationskriterier får gavn af tilbuddet. Der er medio 2017 igangsat initiativer til, at visitationsenheden harmoniserer adgangen til ansøgning om omsorgstandpleje forankret hos visitationsenheden. Dertil anbefaler BDO, at kommunen udarbejder kvalitetsstandarder med klare kriterier for hvem, der er berettiget tilbud om omsorgstandpleje efter en konkret individuel vurdering. På den måde kan Frederikssund Kommune både sikre en mere ensartet adgang for borgere til at ansøge om tilbud om omsorgstandpleje, uagtet om borgeren er bosiddende i plejebolig eller i eget hjem. Dertil anbefaler BDO, at forebyggende hjemmebesøg og visitationsbesøg benyttes til at oplyse borgere om muligheden for at ansøge om omsorgstandpleje, og at tilbuddet bevilliges såfremt den pågældende opfylder visitationskravene til funktionsnedsættelsen på samme måde, som indflytningssamtalen benyttes til dette på plejecentrene. Anbefalingen går således på at sikre en mere ensartet adgang til visitation til omsorgstandpleje for ældre borgere i kommunen uden at det nødvendigvis medfører en udvidet serviceadgang til tilbud om omsorgstandpleje, hvilket afhænger af det valgte serviceniveau og visitationskriterierne. Kommunen skal dog være opmærksom, at en øget tilgang til omsorgstandplejen betyder potentiel merudgift, hvor der skal tages stilling til finansieringen skal varetages i regi af tandplejens eller ældreområdets budget. En øget indsats i omsorgstandplejen forventes dog også at betyde færre genindlæggelser og dermed en besparelse på kommunens medfinansiering, som bør tages med i denne overvejelse. F. Forventningsafstemning om rolle- og ansvarsfordeling når omsorgstandpleje leveres på plejecentre Omsorgstandplejen foregår oftest ved, at tandplejens personale kommer ud til omsorgspatienter på plejecentrene. I denne samarbejdsrelation er det vigtig at have en dialog og forventningsafstemning om, hvordan dette foregår smidigt og bedst muligt i en travl hverdag på plejecentrene. Baseret på tandplejens og plejecentrenes egne oplevelser om manglende forventningsafstemning, er det BDO s anbefaling, at der bør indgås en samarbejdsaftale og foregå en tættere dialog og koordinering af omsorgstandplejens besøg på plejecentrene: Samarbejdsaftalen skal således rumme klare retningslinjer om besøgsplanlægningen og tidspunkter i løbet af dagen, således både tandplejens og plejecentrenes opgaver kan afvikles på en hensigtsmæssig måde til gavn for borgeren. Tilsvarende vurderes det fordelagtigt med en tættere dialog om behovet for at indkalde ekstra plejepersonale, når omsorgstandplejen besøger mange borgere, idet der kan opstå behov for ekstra håndtering af borgere, overlevering af nødvendige informationer og instrukser til det faste plejepersonale osv. Her er det desuden muligt at dyrke potentialet i en øget vidensdeling omkring for eksempel indarbejdelse af omsorgstandplejens instrukser i døgnrytmeplaner eller udarbejdelse af individuel mundplejeplan. Derudover anbefaler BDO, at omsorgstandplejens personale tildeles fornødne adgange til ældreområdets omsorgssystem (CSC), således tandplejens kan indføre den fornødne dokumentation og eventuelle instrukser til plejepersonalet i direkte forlængelse af besøg på plejecentrene. Ressourceforbruget hos såvel tandplejen som plejecentrene vurderes at kunne rummes inden for udmeldte budgetrammer og en eventuel omprioritering af opgaver i forbindelse med omsorgstandplejens besøg, idet rationalet er, at der bruges mere tid på koordinering af besøgene, som omvendt forventes at blive afviklet mere smidigt og effektivt uden unødig spild- og ventetid for begge personalegrupper. G. Etablering af arbejdsfællesskab og kompetenceudvikling af personalet på plejecentre og i døgnplejen Udover den forebyggende og behandlende tandpleje i omsorgstandplejen, så er det relevant at sikre, at personalet på plejecentre og i døgnplejen er tilstrækkeligt opmærksomme på borgernes tandsundhed og mundhygiejne. Det skyldes, som nævnt, at dårlig tandsundhed og mundhygiejne kan medføre svære infektioner og i sidste ende indlæggelser. Dertil kommer at god tandsundhed er en væsentlig faktor for ældres trivsel, livskvalitet og socialt liv. Prognoser peger på, at stadigt flere ældre borgere bevarer egne naturlige tænder langt op i alderen. Samtidig lever flere længere og med kroniske sygdomme, der kan resultere i funktionsevnebegrænsninger og dermed ringere egenomsorg. Det stiller nye krav til tilrettelæggelsen af tandplejen for særligt de svageste ældre, fordi tand- og mundsundhed hos ældre ikke er en isoleret problemstilling, men må ses i

20 19 FREDERIKSSUND KOMMUNE ANALYSE AF TANDPLEJENS KLINIKSTRUKTUR OG SAMARBEJDSMULGHEDER sammenhæng med helbred, livsvilkår og livsstil i øvrigt. Der er fordele i en mere målrettet indsats for at forbedre de svageste ældres tandsundhed og trivsel. En del af denne indsats handler om, at tandplejere fra den kommunale omsorgstandpleje med særlig viden om tandpleje til denne særlige patientgruppe skal overlevere brugbar information og instruktion plejepersonalet på plejecentre og i hjemmeplejen om, hvordan man forbedrer de ældres generelle tandsundhed. I Københavns Kommune har de arbejdet med pilotprojektet Shared Oral Care som et samarbejde mellem omsorgstandpleje og personalet på de enkelte plejehjem om beboernes daglige mundhygiejne, der senere er blevet udrullet til alle plejehjem i København og i andre kommuner. Frederikssund har eksempelvis tidligere gennemført et pilotprojekt baseret på ide tilsvarende Københavns Kommunes, kaldet Bedste børster tænder. BDO anbefaler, at Frederikssund Kommune overvejer muligheder for at udrulles tilsvarende initiativ i forskellige formater, hvor undervisningsmaterialer kan udvikles og personalet i tandplejen kan bevilliges ressourcer til oplæring af plejepersonale på plejecentre og i hjemmeplejen. Finansieringen til et sådant initiativ kan eventuelt hentes i de bevilligede satspuljemidler der bevilliges over bloktilskuddet i perioden til prioriterede indsatser i omsorgstandplejen. 3.4 STYRKET SAMARBEJDE OM SPECIALTANDPLEJE Frederikssund Kommune tilbyder visiterede brugere specialtandpleje i egne rammer på klinikken i Slangerup, og varetager samtidig specialtandpleje for tre andre kommuner. Specialtandpleje er målrettet børn og voksne, som ikke evner at følge de gængse tilbud om tandpleje i kommunalt såvel privat regi. Der er typisk tale om børn og voksne med fysiske eller psykiske handicap, som bl.a. kan have behov for at blive lagt i narkose i forbindelse med undersøgelse og behandling. Specialtandplejens formål er at igennem et opsøgende, regelmæssigt tandplejetilbud, med henblik på bevarelse af tænder, mund og kæber i funktionsdygtig tilstand, medvirke til, at den enkelte i videst mulige omfang bevarer sin fysiske psykiske og sociale trivsel. Formålet med at styrke samarbejdet om specialtandpleje i forhold til sårbare og udsatte børn og voksne er at sikre en mere ensartet serviceadgang på tværs af de tilbud, hvor potentielle specialtandplejepatienter normalt kommer eller har tilknytning. På baggrund af interviews og workshops med ledere og relevante fagpersoner i specialtandplejen og bosteder for fysisk og psykisk handicappede såvel visitationsenheden er et væsentligt initiativ om visitationspraksis fremhævet: H. Visitationsansvar og kriterier for specialtandpleje Visitation til specialtandpleje sker på grundlag af en faglig bedømmelse af patientens evne og mulighed for at benytte de øvrige tandplejetilbud. Altså er der tale om en funktionsevnevurdering, som grundlag for visitation til specialtandpleje. Denne visitation foretages for nuværende af specialtandplejen, hvilket enheden selv vurderer som uhensigtsmæssigt, fordi enheden ikke er kompetent i forhold til at vurdere en ansøgers funktionsevne endsige har adgang til de relevante baggrundsoplysninger, hvorpå visitationen må bero. BDO anbefaler, at visitationen til specialtandpleje foretages af visitationsenheden for det specialiserede voksenområde, hvor en sagsbehandlere, der har jævnlig kontakt med målgrupperne, og som samtidig har både kendskab til dennes funktionsnedsættelse og baggrundsoplysninger, og som har ansvaret for visitation af den pågældendes øvrige servicelovs- og sundhedslovsydelser. Følgende personer kan modtage specialtandpleje: Personer, som har ophold i kommunale eller regionale boformer efter serviceloven eller i kommunale eller regionale almene ældreboliger efter lov om almene boliger m.v., der enten er etableret af kommunen eller af regionen efter aftale med kommunen. Patienter, der er indlagt på eller tilknyttet psykiatriske hospitalsafdelinger, herunder distriktspsykiatriske ordninger, kan henvises direkte til specialtandplejen Børn, som er omfattet Servicelovens 32 om særlige dagtilbud eller Folkeskolelovens 20. Udover disse personer kan personer, der efter en faglig bedømmelse af patientens evne og mulighed for at benytte de øvrige tandplejetilbud (børne- og ungdom-, privatpraktiserende og omsorgstandpleje) henvises til specialtandplejen.

21 20 FREDERIKSSUND KOMMUNE ANALYSE AF TANDPLEJENS KLINIKSTRUKTUR OG SAMARBEJDSMULGHEDER Personer, som bliver henvist til specialtandplejen, skal ved en tandlægefaglig vurdering i specialtandplejen vurderes, om patientens tandpleje kan tilgodeses på et mindre specialiseret niveau, f.eks. i omsorgstandplejen. Ligeledes bør det regelmæssigt vurderes, hvorvidt indskrevne patienter i specialtandplejen bør henvises til et andet niveau. På nuværende tidspunkt er der i Frederikssund Kommune ikke formuleret mere detaljerede henvisningsprocedurer, hvorfor personalet på bosteder mv. på eget initiativ tager kontakt til specialtandplejen om henvisning af borgere. Denne procedurer sætter personalet i en svær situation i forhold til at afvise fysisk eller psykisk handicappede. BDO anbefaler derfor, at Frederikssund Kommune fastlægger en mere stringent henvisningsprocedurer for, hvem der kan henvise til specialtandplejen, samt placerer visitationsansvaret til specialtandpleje hos visitationsenheden på det specialiserede voksenområde. Hertil kan kommunen overveje at fastlægge mere konkrete kriterier for visitation til specialtandpleje samt definere serviceniveauet i en kvalitetsstandard. Andre kommuner anvender eksempelvis henvisningsblanketter, der skal udfyldes med hjælp fra egen læge/tandlæge, sygehus, medarbejder i institution eller kontaktperson med helbredsoplysning og tandplejehistorik, som sendes til visitationsenheden, som eventuelt med involvering af specialtandplejen varetager den endelige visitation.

22 21 FREDERIKSSUND KOMMUNE ANALYSE AF TANDPLEJENS KLINIKSTRUKTUR OG SAMARBEJDSMULGHEDER 4. BILAG 4.1 OVERSIGT OVER MODELFORSLAG De 5 nuværende klinikker 3 klinikker 1 central klinik Omkostningseffektivt 1. Organisering i mindre teams end skønnet teamsammensætning af Sundhedsstyrelsen nødvendigt og derfor lav omkostningseffektivitet 2. Relativt lave børnetal betyder at kapacitetsudnyttelsen er lav på klinikkerne, og der er dage, hvor klinikkerne står tomme. 3. Ressourcekrævende drift med 5 fuldt udstyrede klinikker ift. avanceret teknisk udstyr, service og reparationer samt digitalisering. 4. Driftsøkonomisk besparelse på ca kr. om året 5. Ingen anlægsudgifter nødvendig 6. Organisering i teams, der ligger tæt på skønnet teamsammensætning af Sundhedsstyrelsen. 7. Højere kapacitetsudnyttelse 8. Ved nedlæggelse af klinikker frigøres lokaler på skoler/ejendom kan sælges. 9. Driftsøkonomisk effektivisering på ca. 1,05 mio. kr. om året 10. Organisering i teams svarende til skønnet teamsammensætning af Sundhedsstyrelsen. 11. På sigt større effektiviseringspotentiale ved optimal udnyttelse af kompetencer, kompetenceudvikling, bedre patientflow mv. 12. Ingen af de nuværende klinikker kan rumme det nuværende børnetal, hvorfor en anlægsinvestering på mio. kr. er nødvendig. Faglig kvalitet 13. Flere arbejdspladser pga. organisering i teams, der dækker flere klinikker. 14. Ringe mulighed for vidensdeling og faglig sparring i hverdagen. 15. Rekruttering af kvalificeret personale er en udfordring med en decentral struktur, da mange og især nyuddannede tandlæger og tandplejere ønsker at indgå i et større fagligt klinikfællesskab. 16. Oplæring og kompetenceudvikling vanskeliggøres, når personalet er meget spredt. 17. Begrænset mulighed for at tilrettelægge arbejdet efter LEON princippet i små enheder og uddelegere opgaver (LEON: Lavest Effektive Omkostnings Niveau). 18. Personalet bruger en del tid på transport mellem klinikkerne ved mødeaktivitet 19. Bedre mulighed for hensigtsmæssig organisering end i dag. 20. Lidt bedre mulighed for fagligt fællesskab, sparring og vidensdeling end i dag. Dog afhængig af klinikstruktur. 21. Fagligt fællesskab, sparring og vidensdeling i hverdagen. 22. Klinisk kalibrering behandlere imellem for opnåelse af ensartet niveau i diagnostik og behandling. 23. Optimal udnyttelse af de forskellige kompetencer i tandplejen. 24. Kompetenceudvikling og oplæring af nyt personale. 25. Attraktiv arbejdsplads betyder bedre mulighed for rekruttering af nyt personale. 26. Velkvalificeret, engageret personale fremtidssikrer kvalitet i tandplejetilbuddet 27. Ingen transporttid for personalet ved mødeaktivitet. Oplevet kvalitet 28. Nem adgang til klinik for elever på de 5 skoler, der har en klinik 29. Ikke alle forældre skal tage fri for at følge sit barn til tandlæge 30. Uensartet serviceniveau, da flere skoler eller afdelinger ikke har klinik på skolen klinikker har ugentlige lukkedage, da tandplejen ikke har mulighed for fuld dækning personalemæssigt alle dage i ugen, som betyder at ved behov for akut tandlægehjælp i nogle tilfælde skal henvende sig på en anden klinik. 32. Sårbarhed ved sygdom blandt personalet. Dette kan betyde aflysning af patientaftaler. 33. Nogle får længere transport til tandklinik 34. Mindre sårbarhed ved sygdom blandt personalet betyder mindre risiko for aflysning 35. Fortsat uensartet serviceniveau, da flere skoler eller afdelinger ikke har klinik på skolen 36. Ingen ugentlige lukkedage og dermed mulighed for akut tandlægehjælp alle dage i ugen 37. Mulighed for at investere i mobil tandlægebus, som sikrer nærhed til brugere Større forældreinvolvering ift. barnets tandsundhed og hjemmetandpleje med en direkte kontakt og dialog ved besøget på klinikken. 40. Børnene ledsages af forældre indtil de evt. selv kan tage til klinikken. 41. Generelt længere transport til klinikken end i dag 42. Højt kvalificeret og ensartet tandplejetilbud og serviceniveau for alle brugere med alle tandlægefaglige specialer og kompetencer samlet på en central klinik. 43. Klinikken åbent alle dage. 44. Flere dage med udvidede åbningstider vil betyde større fleksibilitet ift. brugernes behov. 45. Færre aflyste aftaler pga. sygdom blandt tandplejepersonalet som følge af øget mulighed for fleksibilitet på en stor klinik 46. Mulighed for at investere i mobil tandlægebus, som sikrer nærhed til brugere

23 22 FREDERIKSSUND KOMMUNE ANALYSE AF TANDPLEJENS KLINIKSTRUKTUR OG SAMARBEJDSMULGHEDER 4.2 BEREGNINGSMÆSSIGE FORUDSÆTNINGER Centrale beregningsmæssige antagelser A. Normeringer er baseret på vagtplan for maj 2017 for de enkelte klinikker, som er blevet ajourført løbende i dialog med klinikledere. B. Lønomkostninger er baseret på lønoplysninger for ansatte i Frederikssund Tandpleje i 2016, som er omregnet til gennemsnitslønninger for et årsværk for de enkelte faggrupper, som er afstemt med indberetninger fra Frederikssund Kommune til FLDnet.dk. Gennemsnitslønninger er pris- og lønfremskrevet til C. Øvrig drift, bygningsdrift og køb- og salg af ydelser baserer sig på det korrigerede budget 2017, som pr. 31/7 forløber planmæssigt ift. budgettet. D. Anvendt Sundhedsstyrelsens skøn for teamsammensætning med 1 årsværk tandlæge, 0,5 årsværk tandplejer og 2,5 årsværk klinikassistent til børn. Dette er gradueret henover modellerne. E. Beregningen af omkostningseffektiviteten forholder sig udelukkende til børne- og ungdomstandplejen. En ny klinikstruktur vil dog ikke fordyre, hverken omsorgstandpleje, tandregulering eller specialtandplejen. F. Omsorgstandplejen er velfungerende og omkostningseffektiv under nuværende klinikstruktur. G. Der er i øjeblikket en venteliste på tandregulering i kommunen, hvorfor tandregulering er overnormeret ift. Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Når ventelisten er væk om 3-5 år, så vil der være en mulig besparelsespotentiale på mellem kr. og kr. H. Der er efter aftale ikke blevet set på specialtandplejens omkostningseffektivitet i analysen. I. Der er indlagt en besparelse på 2,5 % i øvrig drift pr. reduktion i antal klinikker i modellerne. J. Der er indlagt en besparelse på 10 % i bygningsdrift pr. reduktion i antal klinikker i modellerne.

24 23 FREDERIKSSUND KOMMUNE ANALYSE AF TANDPLEJENS KLINIKSTRUKTUR OG SAMARBEJDSMULGHEDER 4.3 KORT OVER KLINIKSTRUKTUR OG SKOLER Kort over skoler og tandklinikker i Frederikssund Kommune Røde trekanter angiver skoleafdelinger, mens blå ciirkler angiver tandklinikkernes placering

25 24 FREDERIKSSUND KOMMUNE ANALYSE AF TANDPLEJENS KLINIKSTRUKTUR OG SAMARBEJDSMULGHEDER 4.4 KM-AFSTANDE MELLEM SKOLER OG KLINIKKER Tabellen herunder viser afstanden mellem kommunens skoler og de fem nuværende tandklinikker, hvor de grønne felter udtrykker den korteste afstand mellem den enkelte skole og klinik. Afstand i km mellem skoler og klinikker Skoler/klinikker Klinikken v. Slangerup Skole Klinikken v. Ådalens Skole Klinikken v. Trekløver Skolen Klinikken v. Jægerspris Skole Slangerup skole, Afdeling Byvang* Slangerup skole, Afdeling Lindegård Slangerup skole, Afdeling Kingo* Ådalens Skole* CampusU Trekløver Skolen, Afdeling Marienlyst Trekløver Skolen, Afdeling Grase Bakkeby Trekløver Skolen, Afdeling Falkenborg Kærholm Skolen, Afdeling Kæret Kærholm Skolen, Afdeling Kølholm Jægerspris Skole* Skolen i Herredet Fjordlandsskolen, Afdeling Skuldelev Fjordlandskolen, Afdeling Skibby* Fjordlandsskolen, Afdeling Dalby Klinikken v. Fjordlandsskolen

26 KONTAKT STEFFEN RANFELT LAUGESEN Manager m: e: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr