Samtalen bryder isen til ældre indvandrere

Transkript

1 Integration Samtalen bryder isen til ældre indvandrere Når kommunens folk taler tyrkisk, arabisk eller farsi er vejen banet for at give de ældre indvandrere nye muligheder for at mestre deres eget ældreliv. Forsøg i Odense dokumenterer metoden Af Simon Hansen, DJ Foto Heidi Lundsgaard Mange ældre flygtninge- og indvandrere er stærkt isolerede fra det danske samfund. Men isolationen kan brydes. Det viser et banebrydende forsøg i bydelen Vollsmose i Odense under ledelse af ergoterapeuterne Annegrete Worsøe og Jenny Havn. Gennem 2½ år har et team af tosprogede medarbejdere i bydelen banket på døren hos ældre over 65 år. Alle over 65 år med en anden etnisk baggrund end dansk har fået tilbudt forebyggende besøg. I Odense starter den slags besøg ellers først, når man er fyldt 75. Medarbejderne talte samme sprog som borgeren, og for mange ændrede det helt deres opfattelse af ældreomsorgen og deres egne muligheder for at få et godt ældreliv. Besøgene åbnede ikke kun for en bedre kommunikation mellem de ældre ikke-danske borgere og kommunen. De skabte også synlige forandringer: Betydelig flere er begyndt at bruge Vollsmoses lokale træfpunkt for ældre, Mimers Brønd. Ensomhed og isolation erstattes med direkte kontakt til andre ældre og kommunale medarbejdere, der taler samme sprog. Samtidig har Odense Kommune fået værdifuld viden om de behov, der præger nye generationer af ældre med anden etnisk baggrund end dansk. Det er historien om familiemønstre i opbrud, om unge, der lever som danskere, og om ældre, der frygter ensomhed og ikke forstår det danske samfunds tilbud. Projektet viste, at det er muligt at nå disse ældre og at gøre en reel forskel. Afsted på cyklen med samtalen som værktøj Cykelstierne i Vollsmose og ergoterapeut Annegrete Worsøe kender hinanden. Siden januar 2004 har hun opbygget og ledet det team af tosprogede medarbejdere, som har besøgt de ældre. Og hun er selv flittigt i marken: - Jeg møder klokken 8 på mit kontor i Ældrecenter Øst, og når telefontiden er slut en time senere, tager jeg cyklen ud til dagens besøg, siger Annegrete Worsøe. I ti år har Annegrete Worsøe arbejdet med de opsøgende ældrebesøg i Odense. Men det var nyt for hende at arbejde målrettet med de indvandrede ældre og så allerede fra 65 år. Projektet i Vollsmose rummede også en anden nyhed. Hun blev leder af det team, som skulle gennemføre de mange ældrebesøg. 6 l ergoterapeuten l juli 2006

2 Thi Hue Kha (i midten) er social- og sundhedshjælper og medarbejder i det opsøgende team. Her er hun på hjemmebesøg hos et ældre vietnamesisk par. - Vi kunne jo se, at disse ældre risikerer at få det særlig vanskeligt i deres ældreliv, siger Jenny Havn, der er koordinerende leder af kommunens samlede besøgsindsats over for ældre og dermed leder for Annegrete Worsøe. De forebyggende hjemmebesøg er i Odense Kommune organiseret i afdelingen for Aktivitet og Træning, der er en del af Odense Kommunale Ældrepleje. Heldigvis så vores funktionschef, ergoterapeut Joan Lavendt, mulighederne i at iværksætte dette projekt. - Vi havde på fornemmelsen, at familiemønstrene var i opbrud, og vi vidste, at mange af de ældre ikke havde det nemt med det danske sprog. Risikoen for at stå alene er stor, siger Jenny Havn. - Derfor ville vi gerne i kontakt med de ældre allerede fra pensionsalderen. Og samtalen måtte være vores værktøj. Nogle hurtige fakta viser imidlertid, at det er nemmere sagt end gjort at erklære samtalen som værktøj af Vollsmoses beboere er fordelt på en lang række sprog- og kulturgrupper. Der er borgere fra Tyrkiet, Somalia, Irak, Palæstina, Vietnam, Bosnien, Pakistan og flere andre lande. Konklusionen var indlysende: Annegrete Worsøes lokale team måtte være tosproget. Men hvordan finder man et hold tosprogede medarbejdere, der mestrer samtalen som værktøj? - Vi havde nogle grundkrav til vores medarbejdere, siger Annegrete Worsøe - De skulle kende noget til kommunen og de måtte have en sundhedsuddannelse. Med det i baghovedet kontaktede jeg alle formelle og uformelle kanaler. Det lokale jobcenter, det lokale indvandrerråd, uddannelsescentrene, ja, alle vegne, hvor der var en chance for at finde nogen. Det lykkedes at stable en gruppe på benene. Men ansættelserne varierer fra nogle få timer om ugen til halv tid. Og fra starten kunne teamet derfor tale på modersmål med borgere på tyrkisk, iransk, arabisk, bosnisk og somalisk. Jenny Havn og Annegrete Worsøes mission kunne begynde. Sproget og dokumentationen Her 2½ år senere kan Annegrete og Jenny så gøre resultaterne op. De sidder med en kande isvand på bordet i et sommervarmt Vollsmose i træffestedet for ældre, Mimers Brønd. På vej ind til Mimers Brønd passerer man stabler af enorme ergoterapeuten l juli 2006 l 7

3 Integration Hvad tallene viser I halvandet år har medarbejderne i det opsøgende ældreteam samlet viden ind. Ældre med anden etnisk baggrund end dansk og over 65 år har svaret på et spørgeskema. Her er et lille udvalg af deres svar. Hvilke tilbud eller aktiviteter modtager eller deltager du i? Rengøring 16% Pension 15% Boligstøtte 11% Træning 5% Medicinkort 5% Kørselsordning 3% Tilskud til TV-licens 2% Hjemmehjælp 2% Aktiviteter 1% Dagcenter 1% Hvordan kunne du tænkte dig at bo, hvis du får brug for hjælp? Alene med hjælp fra hjemmeplejen 33% Med familien og med hjælp fra hjemmeplejen 30% Med familien uden hjælp fra hjemmeplejen 24% Hvem hjælper dig i hverdagen? Familien 38% Ægtefællen 34% Ingen 21% Hjemmehjælper 9% Andre 3% Hvad er vigtigt, hvis du skal passes af andre? Bevare egne kulturelle traditioner 72% Bevare egne religiøse traditioner 72% Bevare egne madtraditioner 69% Bevare eget sprog 63% vandmeloner og et kæmpe udvalg af grøntsager i en af de lokale butikker. Inde fra butikken lyder stemmer på arabisk og dansk, medens en gruppe unge snakker VM-fodbold i skyggen. De to ergoterapeuter kan dokumentere det, de fortæller om. Hjemmebesøgene har nemlig været struktureret om en række spørgsmål, som alle de ældre har forholdt sig til. Og måned for måned har Annegrete Worsøe så kunnet samle medarbejdernes meldinger ind. I dag ligger de som en samlet, skriftlig dokumentation. - Man kan naturligvis ikke føre samtaler efter et skema, siger Annegrete Worsøe. Men ved at bygge spørgsmålene ind i samtalen, fik vi spurgt borgerne om det samme og kunne alligevel etablere en samtale på den enkeltes egne præmisser. Det viste sig nemlig hurtigt, at der var forskellige måder at tage imod de kommunale medarbejdere. Nogle var skeptiske, andre havde behov for at det første møde alene skulle bruges til at lære hinandens baggrund at kende. Så kunne man snakke ældreliv næste gang. - Tallene er ikke til at komme uden om. Nu ved vi med sikkerhed, at kun meget få af de ældre kan kommunikere skriftligt på dansk med kommunen. Og to ud af tre kan ikke tale dansk. Så det er bedst at møde disse borgere på deres eget sprog, at tale gennem tolk er afgjort kun en nødløsning. Med en tolk forsvinder nuancerne, og jeg får ikke fat i det usagte, det der ligger mellem linierne. I en samtale er det ellers ofte noget af det vigtigste. Det er som regel dér, skoen trykker, siger Annegrete Worsøe. 8 l ergoterapeuten l juli 2006

4 Cykelstierne i Vollsmose og ergoterapeut Annegrete Worsøe kender hinanden. Siden januar 2004 har hun opbygget og ledet det team af tosprogede medarbejdere, som har besøgt de ældre. Og hun er selv flittigt i marken. Godt dokumenteret Sekretariatschef Kay Jokil har ansvaret for at koordinere den samlede kommunale indsats i Vollsmose. Hans sekretariat holder til husblokke fra Mimers Brønd, og han er glad for forsøget med forebyggende ældrebesøg: - Resultaterne er lærerige. For det første er forsøget grundigt dokumenteret. Det betyder, at vi kan bruge erfaringerne fra det systematisk. Vi kan også nemmere se, hvad det er, vi ikke ved, og hvor der er behov for at få mere viden. - For det andet viser forsøget, hvor meget det betyder, at man tilpasser indsatsen efter sprog- og kulturgrupper. Netop det lægger vi vægt på i den kommunale helhedsplan for Vollsmose, og her er det så praktiseret og resultaterne er dokumenteret, siger Kay Jokil. Ergoterapi når familiemønstrene er i opbrud Med så svage sproglige forudsætninger overrasker det ikke, at mange af de ældre er meget usikre på deres kommende ældreliv i Danmark. Begreber som plejehjem, hjælpemiddelcentral og visitation er ikke blot vanskelige at forstå. De findes ikke som en del af den ældres livserfaring. Der er intet at sammenligne med og ofte er der ingen andre ældre at spørge til råds. Men hvad har tosprogede ældrebesøg egentlig med ergoterapi at gøre? - Hele vores tilgang er i høj grad udtryk for en ergoterapeutisk måde at tænke på, siger Jenny Havn. Vi kommer ikke ud og siger, at vi ved, hvad der er godt for den enkelte borger. Vi forsøger at skabe en åben samtale, hvor vores mål er at støtte borgeren i at håndtere sit eget liv bedst muligt på egne præmisser. Helt konkret er det lykkedes at bryde mange af de ældres isolation. Besøgstallene her i Mimers Brønd er steget kraftigt. Og der er kommet mange flere med på gymnastikholdene hernede. Før var der slet ingen ældre vietnamesere, det er der nu. Ingen af dem vidste, at dette sted eksisterede, og at her arbejdede nogen, der talte deres eget sprog. At bryde sin isolation er i sig selv livsstyrkende, og at deltage i fysiske aktiviteter som gymnastik er selvfølgelig ekstra positivt. Det er forebyggelse i en nøddeskal, men den forudsætter at der kan skabes en fortrolighed mellem borger og medarbejder, og fortroligheden ligger i sproget. Selv om familiemønstrene er i opbrud, bor stadig hver femte af de ældre sammen med familien. Og det er i høj grad den enkeltes hjem, der er ramme for det sociale liv. Det er i hjemmet man mødes med venner og familie. Sådan er det også i det land, den ældre kommer fra. Når hjemmet så ændrer karakter fra et familiehjem til, at den ældre bor alene eller sammen med sin ægtefælle, kan ensomheden hurtigt blive massiv. At møde andre borgere gennem et træffested som Mimers Brønd ligger ikke lige for. - Efterhånden får vi dannet et klarere billede af, hvad disse ældre gerne vil have ud af deres sene leveår, sige Annegrete Worsøe. - Mange vil gerne have hjælp fra andre end familien, hvis de får behov for det. Og det er ikke uden grund, for de traditionelle familiemønstre er i hastigt opbrud. Mange af de ældre fortæller den samme historie; de unge kopierer dansk levevis, både mænd og kvinder er i job, og der er ikke den samme tid til at tage sig af de ældre familiemedlemmer. Behovet for hjælp ude fra vokser. De ældre ved godt, at det er én af integrationens omkostninger, og det er kun et mindretal der stadig forestiller sig, at de vil vende tilbage til deres hjemland. Så vi får brug for at kunne tilbyde disse ældre en god ældreservice, men den behøver ikke at være en tro kopi af de tilbud, som vi traditionelt har prioriteret. Vi må forholde os til, at disse ældre helst vi bo sammen med andre ældre, der taler samme sprog som dem selv. Og at de har samme ønske til medarbejderne. Sygdomme og livsstil - De ældre har fået sat et konkret ansigt på kommunen, siger Annegrete Worsøe. - Det er ofte første gang de møder en fra kommunen, som kan tale deres eget sprog. Medarbejderne oplever ofte, at de ældre efter besøgene ringer til dem og spørger om noget, der har med kommunen at gøre. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne kender kommunen godt. - Men nok så vigtigt har vi fået åbnet for dialog om sygdomme og livsstil. Vi har nemlig kombineret hjemmebesøgene med en række informationsmøder, som vi så har inviteret de ældre til. På møderne har vi taget temaer op, som vi ved er vigtige for ældreliv og livskvalitet. Sukkersyge er sådan et emne. Så nu er det faktisk lykkedes at få snakket om motion, kost og sundhed med helt nye grupper af borgere. Og der kommer stadig flere med på motionsholdene her i Mimers Brønd. Jeg tror, at kombinationen af hjemmebesøget og den formelle anledning til at gå ned til et møde i Mimers Brønd, har været en god måde at skabe kontakt, siger Annegrete Worsøe. Temaer på møderne har været: Hjemmehjælp, ældreboliger og plejeboliger, servicekontorets ydelser, diabetes træning, hjælpemidler, boligændringer, muligheder for at lære sprog, inkontinens og knogleskørhed. Kæmper for at fortsætte besøgene - Jeg vil meget gerne kunne fortsætte med de forebyggende hjemmebesøg til disse ældre over 65, siger Jenny Havn. Projektet slutter med udgangen af 2006, men hos byrådet ligger en ansøgning om, at ordningen bliver permanent og dækker alle i Odense over 65 med anden etnisk baggrund end dansk. - Hvis vi skal kunne nå de ældre indvandrere, så kan vi nemlig ikke vente til de fylder 75. Forebyggelsen handler om at åbne nye muligheder for borgeren, men det er vanskeligt at ændre vaner og adfærd, når man er kommet så langt op i årene og stort set mangler kendskab til samfundet. Vores projekt har jo dokumenteret, at de tidlige besøg kan få mange af de ældre ud af isolation og ind i en positiv kontakt med andre borgere. Det er et helt afgørende skridt til et mere aktivt liv med en bedre evne til at mestre de skavanker og problemer, der dukker op, siger Jenny Havn. ergoterapeuten l juli 2006 l

5 Integration Vores ledelse bygger på handlestrategier Af Simon Hansen, DJ Foto Heidi Lundsgaard Jenny Havn og Annegrete Worsøe er begge ergoterapeuter og arbejder med ældre i Odense Kommune. Jenny Havn er funktionsleder og koordinerer de forebyggende ældrebesøg i kommunen. Annegrete Worsøe er projektleder for indsatsen i Vollsmose. Så Jenny Havn er leder for Annegrete Worsøe. Og Annegrete Worsøe er projektleder for det tosprogede team i Vollsmose. Begge har medarbejdere med ganske forskellig uddannelse. - Jeg mener ergoterapeuter ofte er gode til at analysere mulighederne i et kommende forløb og at lægge handlestrategier i forhold til mulighederne. Det får stor betydning for vores måde at lede på, siger Jenny Havn. - Vi er bevidste om, hvad det er vi prioriterer, det gælder også i de mere politiske dele af ledelsesopgaven. Jeg ser på det politiske forløb og tænker realistiske handlemuligheder i forhold til dem. At analysere og vælge mellem scenarier synes jeg er karakteristisk for ergoterapeuters måde at arbejde på, også i en ledelsessituation. Den vurdering deler Annegrete Worsøe. Hun har ansvaret for projektet i Vollsmose. Her har hun fem medarbejdere med vidt forskellig baggrund i sin gruppe. Alle har en vis sundhedsfaglig uddannelse, flere er sosu er, og alle har forskellig sproglig og kulturel baggrund. Gruppen tæller medarbejdere fra Tyrkiet, Iran, Libanon, Vietnam og Somalia. - Flere af medarbejderne arbejder på så få timer, at vi ikke kan bruge ret meget tid på personalemøder. Så vi nøjes med at mødes en gang om måneden. Til gengæld bruger vi telefonen meget, siger Annegrete Worsøe. Hun oplever en stor entusiasme i teamet, og de enkelte medarbejdere har opbygget et godt netværk med de ældre. Så telefonerne kimer ikke kun hos Annegrete Worsøe, det gør den også hos den enkelte medarbejder. Sproget er det største problem Mange vietnamesere kommer her i Mimers Brønd, når jeg er på arbejde, siger Thi Hue Kha. Hun er social- og sundhedshjælper og medarbejder i det opsøgende team. - Jeg kom til Danmark fra Vietnam for 22 år siden og er nu uddannet som Social- og Sundhedshjælper. Omkring 50 vietnamesere her i Vollsmose får besøg af mig hvert halve år. Det tog lidt tid at vinde de ældres tillid, for de vidste ikke, hvem jeg var. Men nu kender de mig, og det er der rigtig mange, der benytter sig af, fortæller Thi Hue Kha. - De ældre vietnamesere er ellers ikke bange for at gå ud, men det største problem er sproget. De kan ikke det danske sprog. Derfor ved de heller ikke særlig meget om det danske system. De ved ikke, hvor de skal henvende sig, hvis de har behov for en toiletstol eller et høreapparat. Jeg hjælper dem så med at læse de breve, som kommer fra myndighederne eller deres egen læge, siger Hue. 10 l ergoterapeuten l juli 2006

6 De to ergoterapeuter i Vollsmoseprojektet har begge et ledelsesansvar. Og de ser ledelse baseret på analyse og handlestrategier som en nøgle til at skabe resultater Lederen skal med ud - Jeg er selv med ude i felten, siger Annegrete Worsøe. - Det er utrolig vigtigt, at jeg deler erfaringer med resten af teamet. Det er ikke nok, at jeg i forvejen har arbejdet ti år med ældrebesøg, jeg skal også være med i den hverdag, vi har her i Vollsmose. Det synes jeg er vigtigt for at kunne fungere ordentligt som projektleder i temaet. - Helt enig, siger Jenny Havn. - Det er utrolig vigtigt, at den lokale projektleder er med ude på opgaven. Det er så let som leder at blive fyldt ud med administrative opgaver og møder, men man er nødt til at minde sig selv om, hvad opgaven ude i marken handler om. Jeg tror ikke vi havde haft så gode resultater med teamet, hvis ikke Annegrete havde været en praktisk del af det samtidig med at hun leder det. Ældrebesøg et ønskejob Mange vil gerne arbejde med ældrebesøgene. Det står som et ønskejob i referatet fra mange MUS-samtaler, fortæller Jenny Havn. Hun tror, det hænger sammen med, at man kan se en mening med dette arbejde. At det forebyggende arbejde skaber konkrete resultater for borgerne, mere selvhjulpenhed og bedre mestring af eget liv. Ikke mindst ergoterapeuterne er optaget af den forebyggende indsats. Og i Odense Kommune har man valgt at lægge vægt på det aktivitetsskabende i de lovpligtige ældrebesøg. Derfor har de fået en ergoterapeutisk tilgang. Troede plejehjem var fængsel Layla Yusuf har somalisk baggrund og er uddannet Social- og Sundhedshjælper. Hun har arbejdet med den somaliske gruppe af ældre, og det tog sin tid at skabe tillid, fortæller Layla: - Når de ældre somaliere hørte jeg var fra kommunen, troede de, jeg ville bestemme over deres liv. Men når jeg så fortæller, at jeg har tavshedspligt, og at det vi taler om, bliver mellem os, ja, så går det. Der er rigtig mange ældre, som er alene, og som ikke har nogen familie. De ved ikke noget om kommunens tilbud. Mange tror, at et plejehjem er lige som et fængsel. Men når jeg så tager dem med ud at se det, siger de: Nej, det er jo som rigtige lejligheder. Så nu ved de, at de godt kan komme på et plejehjem uden at skulle modtage pleje hele tiden. ergoterapeuten l juli 2006 l 11