FARLIGE FORBINDELSER DANMARK OG VERDEN I 1700-TALLET

Transkript

1 FARLIGE FORBINDELSER DANMARK OG VERDEN I 1700-TALLET

2 INDHOLD Indledning Truslen fra Barbariet Danmark og kampen mod de nordafrikanske sørøvere Kulturmøder og indvandring til en marginal verdensstad Mennesker strømmer til København Forførende farlige forbindelser Om seksualitet og moral Furier og føjelige fruer Nye kvinderoller og -idealer Carl von Linné og menneskeaben Naturen sættes i system En moderne naturforsker i Det Lykkelige Arabien Om videnskabelig nysgerrighed og store opdagelser Guds vredes riis Pest og statsmagt Magtens iscenesættelse Den enevældige danske kongemagt Trykkefrækheden Eksperimenter med ytringsfrihed Teselskabet Handel binder verden sammen Det teknologiske kapløb Den hemmelige kanonfabrik Store ambitioner på fallittens rand Industrispionage med kongelig tilladelse Verdenskort Kilder, opgaver og undervisningsforløb:

3 FARLIGE FORBINDELSER Se kort side På overfladen ser alting fredeligt og ordentligt ud. Når kærren skrumler over Valby Bakke i det støvede solskin med bønder på vej til byen, rejser hovedstaden sig i den flimrende sommerhorisont. Funklende spir og gyldne marker giver et fredfyldt billede af 1700-talsbyen, hvorfra Helstaten Danmark bliver regeret. Selvom byen er lille, er Helstaten Danmark stor. Den strækker sig fra Holsten i det nuværende Tyskland til det nordlige Norge samt Grønland, Island og Færøerne og til kolonierne i troperne med Trankebar i Indien, De vestindiske øer i Caribien og de danske besiddelser på Guldkysten i Afrika. Magtens iscenesættelse side 50 Læs mere i Furier og føjelige fruer side 28 Kulturmøder og indvandring til en marginal verdensstad side 14 I 1700-tallet er Danmark et kongerige, hvor alle kender deres plads i samfundet. Øverst i hierarkiet er den enevældige konge af Guds nåde, som omgiver sig med pompøse magtritualer. I princippet er alle andre i samfundet ligestillet, men i praksis forholder det sig dog ganske anderledes. Befolkningen er opdelt i stænder, og der er stor forskel på stændernes rettigheder og muligheder. Efter kongen kommer hans nærmeste slægt, grever og baroner og efter dem adelige embedsmænd, den gamle arveadel, gejstlige og borgere. Nederst i hierarkiet kommer håndværkere, bønder og tjenestefolk, mens fattige og hjemløse er helt uden for stand og uden rettigheder. Det samme gælder kvinderne, som i mange rige familier ender som idealiserede nipsfigurer. Det er de færreste bønder, som ejer deres egen jord og bolig, og da Stavnsbåndet i 1733 bliver indført, mister de også retten til at forlade egnen, hvor de bor. Godsejeren ved, hvor han har sine folk og der er mange af dem, for 80 % af befolkningen bor på landet. For dem er årstidernes skiften og livets faste gang med fødsel, bryllup og begravelse rammen om livet. Præster forkynder Guds ord, men er samtidig kongens øjne og ører ude i landets sogne, hvor han møjsommeligt fører regnskab med, hvor mange der bliver døbt og begravet. I byerne bor håndværkerne og borgerne, både danske og udenlandske. Det giver eksotiske islæt når en sort tjenestepige går tur i Kongens Have og rav i gaden når driftige jødiske købmænd bliver diskrimineret. Teselskabet side 62 Sidste halvdel af 1700-tallet er en rolig tid for Danmark. Landet er ikke i krig, men neutralt, hvilket giver optimale muligheder for internationale handelsforbindelser. Mens englænderne blokerer for nederlandske og franske handelsskibe, sejler de danske uhindret forbi. Og der er nok at sejle efter, for uden for landets grænser er der utallige fristelser eksoti- 4

4 ske varer som te, chokolade og kulørte papegøjer kan pludselig findes i finere danske stuer. Det giver status at omgive sig med møbler og porcelæn fra Kina, iklæde sig silke eller servere lemonade eller kaffe. Handlen med udlandet kan indbringe enorme summer, men den er bestemt ikke uden farer skibet kan forlise eller blive bytte for barbariske sørøvere, og handlen er derfor nødvendig at beskytte, nogle gange på drabelig og risikabel vis. Truslen fra Barbariet side 6 I såvel Europa som Danmark opstår der i 1700-tallet en ny og voldsom interesse for naturvidenskab. Denne interesse hænger nøje sammen med tidens rationalistiske tanker, hvor fornuften kommer i centrum, og den verdslige verden i stigende grad bliver adskilt fra den guddommelige. Man nærer et brændende ønske om at få kontrol over naturen, over egen tilværelse og over samfundet. Videnskaben er en vej til at tiltvinge sig magt og aflure naturen dens hemmeligheder. I oplysningstidens ånd skal verden i bogstavelig forstand indsamles, dokumenteres, kategoriseres og beskrives i sin mangfoldighed. Det er dog ikke kun gennem opdagelsesrejser og handel, at Danmark møder verden. Teknologien kører på højtryk, og dampmaskiner, kanonfabrikker og andre nye tendenser kommer til landet nogen gange via industrispioner, der sniger sig til oplysninger, der kan gavne Danmark. At spion- og industrieventyrene ofte ender grueligt galt, er en anden sag. Det er let at få øje på de mange fordele, som kontakten med udlandet bibringer. Men landet oplever også bagsiden af medaljen af den store kontakt med omverdenen, da den dødbringende pest raser i sommeren Kradser man lidt i overfladen, står det hurtigt klart, at ikke alt er så roligt og ordentligt i kongeriget Danmark, som det umiddelbart kunne se ud på en doven og varm sommerdag. For 1700-tallet er også gennemsyret af magt, gossip og grådighed. Tiden er fuld af farlige forbindelser og fatale flirterier, der bliver indgået i mørke saloner, ved røgfyldte handelsborde, bag svirrende vifter og under pudrede parykker. Meget er i gærde, og under overfladen lurer farer, oprør og fristelser i samfundet selv. Selvom borgerne både politisk og socialt står over bønderne, har de samfundsmæssigt ikke meget at skulle have sagt, til trods for at nogle af dem er meget velhavende. Den fastlåste samfundsorden og begrænsede ytringsfrihed kommer til debat, og internt i det danske samfund arbejder reformvenlige kræfter inspireret af de nye politiske, filosofiske og ideologiske vinde, som blæser over Europa. Det er i 1700-tallet, at kimen til vores demokratiske samfund bliver lagt, og væsentlige debatter om ytringsfrihed, demokrati og ligestilling bliver ført. I 1700-tallet møder Danmark for alvor verden. Alle, rig som fattig, bliver i et eller andet omfang udsat for kontakt med omverdenen i form af nye varer, vaner, tanker og opdagelser. De fremmede, fristende og farlige forbindelser er allestedsnærværende: Når øjnene slår smut, når spioner lusker rundt, når tænderne bliver sat i et saftfyldt stykke appelsin, når den sorte tjenestepige serverer teen, og når rotterne piler gennem de pestfyldte gader. Antologien her tager et kig ind bag periodens pæne facade. Så lad dig friste, og bliv forført tilbage til 1700-tallet og til dengang, Danmark mødte verden. Carl von Linné og menneskeaben side 34 En moderne naturforsker i Det lykkelige Arabien side 36 Det teknologiske kapløb side 70 Læs mere i Guds vredes riis side 44 Læs mere i Forførende farlige forbindelser side 22 Trykkefrækheden side 56 God læselyst! 5

5 Danmark før nationalstaten er fyldt med farlige forbindelser med den store verden. Med udgangspunkt i temaer som kulturmøder, seksualmoral, ytringsfrihed, magt og pest sætter denne under visningsantologi fokus på, hvordan 1700-tallet umiddelbart virker fremmed for nutiden, men alligevel giver os muligheden for at spejle os i problemstillinger og dilemmaer, som ikke er så fjerne, som man skulle tro. Antologien rummer artikler fra Orlogsmuseet, Københavns Museum, Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst, Statens Natur historiske Museum, Medicinsk Museion, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, Bakkehus museet, Handels- og Søfartsmuseet, Industrimuseet Frederiks Værk, Brede Værk og Danmarks Tekniske Museum. Artiklerne er baseret på museernes samlinger af værker, genstande og historier. Museernes anderledes kildemateriale kan med fordel inddrages i undervisningen som et supplement til grundbogsstoffet. Ud over kildematerialet, som indgår i artiklerne, findes ekstra kildemateriale på Målgruppen for antologien er gymnasiet og HF, men artiklerne kan også anvendes i folkeskolens ældste klasser. Til antologien hører et website med kildemateriale, forslag til undervisningsforløb og opgaver samt en oversigt over museernes undervisningstilbud. Besøg websitet på: