DTTA Danmarks Tekniske Tilskærerakademi

Transkript

1 DTTA Danmarks Tekniske Tilskærerakademi - Studiebeskrivelse Uddannelsen til konstruktionsskrædder DTTA The Design and Technical Tailoring Academy

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Uddannelsen 4 1. studieår 1 Grundlæggende mønsterkonstruktion - damer 5 2 Mønsterkonstruktion - herrer 5 3 Mønsterkonstruktion - individuelle mål 5 4 Mønsterkonstruktion - undertøj 5 5 Grundlæggende drapering 6 6 Grundlæggende syteknik 6 7 Grundlæggende tegning 6 8 Grundlæggende kreativitets- og idéudvikling 7 9 Grundlæggende designproces 7 10 Videregående syteknik 8 11 Videregående drapering 8 12 Videregående mønsterkonstruktion - graduering 8 13 Videregående designproces årsprøve 9 2. studieår 15 Videregående tegning Videregående kreativitets- og idéudvikling Avanceret mønsterkonstruktion - historisk analyse Avanceret drapering Avanceret syteknik Videregående designproces Eksamen 12 Bedømmelseskriterier ved afgangseksamen 13 Vurderingsgrundlag for uddannelsen 14 2

3 INDLEDNING Uddannelsen til konstruktionsskrædder (skrædder) startede i 1996 og er et toårigt videregående fuldtidsstudie. Siden etableringen i 1996 har uddannelsen udviklet sig fra at være indholdsorienteret til at være målorienteret, dvs. at der nu først og fremmest lægges fokus på indlæring af arbejdsprocesser og selvstændighed frem for udførelse af flest mulige arbejdsmomenter "korrekt". Uddannelsen prøver videre at forberede de studerende til erhvervslivet. Derfor har uddannelsens erhvervsrelaterede sammenkoblinger øget. Rentabilitet, salgbarhed, omkostninger og interesseskabende midler indgår nu i højre grad end før i studiet. For at imødekomme de studerendes og erhvervslivets krav er uddannelsen under konstant udvikling og bliver revideret hvert 4. år. Formålet med uddannelsen er dog stadig det samme: " at sætte de studerende i stand til selvstændigt at varetage en bred vifte af arbejdsopgaver inden for beklædningsfremstilling. De studerende skal efter endt uddannelse kunne løse alle aspekter af en opgave fra idé til færdigt produkt uden at møde hindringer i form af mangelfuld teknisk viden. " Dette er den reviderede udgave Næste revidering forventes finde sted i

4 UDDANNELSEN DTTA tilbyder en teknisk funderet beklædningsuddannelse i tilskæring, syteknik og design. Uddannelsen er en videregående uddannelse med en normeret studietid på 2 år (23 måneder). Uddannelsen er underlagt kontinuerlig evaluering af Skrædderlauget. Formål Uddannelsens primære formål er at sætte de studerende i stand til selvstændigt at varetage en bred vifte af arbejdsopgaver inden for beklædningsfremstilling. De studerende skal efter endt uddannelse kunne løse alle aspekter af en opgave fra idé til færdigt produkt uden at møde hindringer i form af mangelfuld teknisk viden. Undervisningen sigter mod en beherskelse af tilskæring og syteknik på et niveau der kan måle sig med de krav der stilles til et velarbejdet færdigt beklædningsprodukt. Designproces og modetegning anvendes sideløbende som redskabsfag for at sikre at en idé kan formidles og visualiseres samt for at lette og målrette den tekniske del af arbejdsprocessen. Erhvervssigte Uddannelsen til konstruktionsskrædder sigter bl.a. på følgende erhverv: indehaver af eller ansættelse i syatelier, ansættelse i større eller mindre virksomhed som produktudvikler, ansættelse som kostumier i forbindelse med film-, teater- og tv-produktion. Forkundskaber Et vist kendskab til og erfaring med beklædningsfremstilling vil naturligvis være en fordel. Dog må understreges at det først og fremmest er egenskaber som personlig motivation, viljestyrke og god arbejdsdisciplin der gør det muligt at gennemføre studiet. Undervisningsforløb På 1., 2. og 3. semester undervises 20 timer ugentligt, 4 dage a 5 timer. På 4. semester arbejder de studerende selvstændigt med afgangsopgaven, og der undervises 10 timer ugentligt, 2 dage a 5 timer. Her har undervisningen karakter af individuel vejledning. Studieaktivitet Uddannelsen til konstruktionsskrædder er et fuldtidsstudie, og det forventes derfor at den studerende er studieaktiv ud over selve undervisningen. Ved fravær - uanset grund - er det den studerendes eget ansvar at indhente det forsømte. Al undervisning ved uddannelsen er pensum, hvilket kontrolleres med obligatoriske afleveringsopgaver. 4

5 1. STUDIEÅR 1. Grundlæggende mønsterkonstruktion - damer Undervisningen i grundlæggende mønsterkonstruktion tager udgangspunkt i DTTA's konstruktionssystem og gennemgår, hvordan man opbygger grundforme på baggrund af givne standardmål. Følgende grundforme udarbejdes: - Kjole, stramt siddende med søm i taljen og lidt løsere uden søm i taljen - Nederdel med linning, taljesnit og sidesøm - Skjorte med og uden brystindsnit - Bukser, enkle med taljesnit - Ærme, med og uden facon Ud fra disse grundskabeloner undervises der siden i, hvordan de grundlæggende dele af et design konstrueres. Følgende hovedkonstruktioner vil indgå i undervisningen: - Indsnitsmanipulation i overdel - Revers, tilsatte kraver og hætter - Raglan-, kimono- og tilsatte ærmer - Nederdele: almindelige og rundskårne med variationer - Belægninger, knapper, lommer og slidser Formålet med undervisningen i grundlæggende mønsterkonstruktion er at lære at forstå kroppens mål og former. Derudover også hvordan man rent matematisk omformer kroppens 3 D form til papirets 2 D form og hvordan man derefter bruger grundformerne til at komme videre til et færdigt, på forhånd bestemt, design. 2. Mønsterkonstruktion - herrer Undervisningen indeholder konstruktion og tilretning af herretøj. Den studerende undervises i måltagning, og i hvordan færdige mønstre udarbejdes fra herregrundformene. Siden konstruktionerne i et herre- og damedesign grundlæggende er de samme, kan undervisningen i herrekonstruktion, efter udførte grundforme, ses som en repetition af tidligere undervisning - dog med andre proportioner. Følgende konstruktioner gennemgås: - Grundform, stramtsiddende med sidepanel - Jakke efter eget valg med forskellige revers og kraver - Vest, enkel med eller uden revers - Skjorte efter eget valg med ærmer, manchet og krave - Frakke, forskellige viddetillæg og snit - Kjolefrakke og jaket, traditionelle 3. Mønsterkonstruktion - individuelle mål Der undervises i måltagning, og i hvordan man opbygger grundforme efter individuelle mål. Hovedvægten vil ligge på at erhverve sig erfaring med at korrigere de uregelmæssigheder der opstår ved individuel måltagning, og med at fremskaffe den bedst mulige pasform. 4. Mønsterkonstruktion - undertøj Undervisningen indeholder konstruktion og opsyning af flere forskellige slags undertøj. Der vil i forbindelse med konstruktionen blive taget hensyn til stoffernes elasticitet. Der arbejdes med herre- og dameundertøj. Følgende undertøj vil blive afprøvet: - Damer: bh, trusse, body med skål, badedragt uden skål, korset med skål - Herrer: t-shirt, undertrøje, underbukser, body Endvidere konstrueres en ikke elastisk korset med skål efter eget design. Der tages højde for indsnøring og stivere. Korsettet syes op under videregående syteknik. Undervisningen vil fungere som en workshop, hvor den studerende selv i samråd med læreren arbejder 5

6 sig frem til de ønskede resultater for gennem analyse og afprøvning at lære sig nye løsningsmuligheder og selvstændige rutiner. 5. Grundlæggende drapering Der undervises i hvordan man former et enkelt stykke stof efter kroppen for at opnå et naturligt snit. Der diskuteres trådretninger, fald og forskellige stoffers egnethed. Videre undervises der i hvordan man blokker et stykke stof (dvs. at bringe trådene i stoffet tilbage til deres originale placering vinkelret mod hinanden). Følgende grundmønstre draperes i stovt: - Overdel med variationer - Nederdel med variationer - Kjole med variationer - Skjorte med variationer - Kraver: tilsatte, revers- og sjalskraver - Tilsatte ærmer Derudover draperes en model til opsyning under grundlæggende syteknik. Formålet med undervisningen i drapering er at arbejde sig frem til grundformene, at lære at genkende de forskellige mønsterdele og derigennem forstå, hvorfor de nødvendigvis skal have den facon de har. 6. Grundlæggende syteknik Der undervises i de forskellige elementer der indgår i færdiggørelsen af et enkelt stykke tøj helt fra bunden. Følgende tøjstykker syes op: - Skjorte af bomuldsstof med vævede striber, for at lære at arbejde med mønsterpasning af stribernes bredde. Skjorten indeholder flere arbejdsmomenter så som vendsyet bærestykke, tilsat krave, slidsbelægninger, manchetter, forkanter, knapper og knaphul, oplæg ved rundede hjørner m.v. - Nederdel af uldstof med vævede tern, for at lære at arbejde med mønsterpasning af ternenes højde og bredde. Nederdelen indeholder flere arbejdsmomenter så som foret linning med indlægsmateriale, skjult isyet lynlås, slids med underfald, indpresning af hold, isyning af fór, knap og knaphul, trådlige oplæg m.v. - Kjole der er draperet op af den studerende (jfr. grundlæggende drapering) efter nogen faste kriterier. Kjolen syes op i uldstof og indeholder flere arbejdsmomenter så som vendsyet belægning i hals, isætning af ærme, sammensyning af forskellige buede sømme med hold (og evt. stræk), isyning af lang lynlås, hægter og fór, rundskåret oplæg m.v. Derudover undervises i økonomisk tilskæring og i at benytte rining, tilretning, presning og andre teknikker af relevans ved skræddersyning. Det skal understreges at indlægsmaterialer med klister (f.eks. vlieseline) ikke benyttes i undervisningen. I stedet undervises i hvordan man får de originale indlægsmaterialer som stivlærred, uld- og hårdug til at arbejde sammen med stoffet under hensyntagen til kroppens facon. Formålet med undervisningen er at bringe de studerende op på det basisniveau der kræves for at forstå de krav der stilles til et velarbejdet færdigt beklædningsprodukt. 7. Grundlæggende tegning Undervisningen i grundlæggende tegning er opdelt i to hovedafdelinger: grundlæggende modetegning og grundlæggende arbejdstegning. Modetegning er det kreative redskab der skal formidle idéerne. Arbejdstegning er det tekniske redskab der med præcision skal vise hvordan de forskellige bestanddele i et design skal sammensættes. Den studerende bruger erfaringerne fra grundlæggende mønsterkonstruktion og grundlæggende syteknik. I grundlæggende modetegning gennemgås følgende: - Introduktion til grundskabelon og proportioner i modetegning. Udarbejdelse af personlige underlægningsskabeloner - Øvelser med lys og skygge - Øvelser med drapering, rynker, folder, læg og bevægelse 6

7 - Introduktion til farvelære inkl. øvelser, hvor der afprøves, leges og eksperimenteres med forskellige tegneteknikker, farvelægningsmaterialer og papir I grundlæggende arbejdstegning arbejdes der efter skabelon i str. 1:10. De studerende introduceres for, og indføres i, en teknisk tankegang. Der opøves rutine i følgende overvejelser omkring en model: - Vurdering af proportioner, detaljer, helhed og balance i en model - Hvorvidt det er muligt at udføre konstruktionen i praksis og modellens egnethed med henblik på opsyning - Tegningens læsbarhed. Hvorvidt andre kan læse tegningen og udføre modellen i praksis Formålet med undervisningen er at den studerende lærer at tænke teknisk og realistisk i en arbejdstegning. I modetegning skal den studerende udvikle personlighed i sin streg og kreativitet i sit arbejde med farver og farvelægning. 8. Grundlæggende kreativitets- og idéudvikling I grundlæggende kreativitets- og idéudvikling stilles forskellige opgaver for at stimulere den enkelte studerendes kreativitet og fremme en udviklingsproces der sætter den studerende i stand at skabe designs der strækker sig udover det personligt sandsynlige. Opgaverne er opdelt under følgende hovedrubrikker: - Dekonstruktion. Kreativitetsopgave hvor de studerende samarbejder omkring udformning af en installation af diverse genbrugsmaterialer. Efterfølgende fortolkes den enkeltvis i en helt personlig illustration. Her stilles krav til spontanitet, kreativitet og selvstændig fortolkningsevne. Samtidig vises evnerne for at kunne samarbejde om et fælles kreativt projekt. - Scrapbog -idéindsamling. At få idéer og finde inspiration er en naturlig del af en kreativ persons arbejde. Derfor er en af de opgaver der stilles, at spontane idéer, indfald og inspiration indsamles i en scrapbog til eventuelt senere brug. - Veksling mellem fast og fri inspiration. Der bliver stillet opgaver, hvor den studerende selv skal finde inspiration til sine modeller, medens der i andre opgaver på forhånd er givet mere faste rammer, der skal overholdes. Dette skal træne den studerende at udfolde sig kreativt inden for forskellige rammer. Formålet med undervisningen i grundlæggende kreativitets- og idéudvikling er at den studerende: - Personligt åbner op for og udvikler sine kreative sanser - Udvikler evnen til at finde og indsamle inspiration i sin hverdag - Lærer at arbejde spontant i idéudviklingsfaserne - Lærer, at det at udvikle idéer er en proces, med flere faser - Lære at skelne imellem inspiration og kopiering 9. Grundlæggende designproces Designprocessen samler det lærte omkring modetegning, arbejdstegning, kreativitets- og idéudvikling. Der stilles forskellige opgaver, der samler de studerendes viden til en helhed og overordnet forståelse af designprocessen fra idé til færdigt produkt. Opgaverne er udformet således at den studerende i høj grad bliver forberedt på de forskellige krav, der efterfølgende bliver stillet i et job i tekstilbranchen. Kollektionsopbygning: - Øvelser og opgaver i anvendelse inspiration til opbygning af en kollektion - Introduktion til kollektionstankegangen den røde tråd. Den studerende indføres i tankegangen om overordnet helhed og mulighed for at kombinere på tværs af en kollektion - I alle kollektionsopgaver er der krav om målgruppebeskrivelse, inspirationsbeskrivelse og kollektionsbeskrivelse, således at den studerende opnår rutine i at overveje og sætte ord på den kreative proces - Opgaver præsenteres mundtligt, således at den studerende opnår rutine i at præsentere og sælge sin idé Produktionsproces: - Introduktion i udfyldelse produktionspapirer på en model. Modeltegning med modeloplysninger, grafikskema m.fl., målskema med måltegning, gradueringskema m.fl. 7

8 - Bundne opgaver hvor øvelser i at udfylde disse skemaer indgår, således at den studerende opnår forståelse for vigtigheden af at arbejde systematisk i produktionsprocessen Grafisk præsentation: - Introduktion til opbygning af professionelt præsentationsmateriale - Til alle opgaver udarbejdes professionelt præsentationsmateriale (designmapper) - Der arbejdes med layout, grafisk udtryk, sammenhæng, helhed og overskuelighed samt overensstemmelse mellem indhold og designmappe - De studerende lærer, hvordan det visuelle indtryk af en designmappe kan være med til at forstærke indholdet i mappen: inspiration og kollektion Formålet med undervisningen i grundlæggende designproces er at lære den studerende at arbejde professionelt med designprocessen og at forberede den studerende til de krav, der vil blive stillet i en jobsituation efter endt uddannelse. 10. Videregående syteknik Undervisning i alle de elementer, der indgår i arbejdet med skræddersyning. Der syes to jakker (herreog/eller dame-), et par bukser og et korset. Den første jakke syes til en gine efter fast mønster. De andre genstande skal sys til en reel person efter denne persons ønsker, hvorfor der vil indgå tilretning og dialog omkring designet i undervisningen. Følgende elementer gennemgås: - Mønstertegning, hvor samtlige mønsterdele i det aktuelle design skal konstrueres. - Prøvning og tilretning - Indlægsmaterialer - Lommer, mange forskellige - Kravesyning - Isætning af ærmer - Isætning af for - Placering og syning af knap og knaphul og snørehuller Formålet med videregående syteknik at i dybden lære at kende alle de momenter der indgår i mere kompliceret (men dog almindelig) beklædning. Videre lærer den studerende at indgå i en dialog omkring det færdige produkt. 11. Videregående drapering Der undervises i, hvordan man fremarbejder forskellige deler af et design ud fra enkelte stykker stof, uden brug af mønsterkonstruktion. I undervisningen lægges særlig vægt på, hvornår drapering bør foretrækkes frem for almindelig konstruktion. Der foretages følgende draperinger: - Dolman-, raglan-, halvt tilsat og kimonoærme (med kile) - Prinsessekjole, i facon med sømme for og bag der løber fra skulderen ned til oplægget - Vandfald, dvs. bløde folde fra skulder til skulder over f.eks. forstykke eller ryg - Keglenedernel, med mervidde for oven og stram for neden - Eliminering af snit - Bukser, enkle med snit i taljen Formålet med undervisningen er at arbejde sig frem til forskellige færdige mønsterdele, at lære at genkende dem og derigennem forstå, hvorfor de nødvendigvis skal have den facon de har. 12. Videregående mønsterkonstruktion - graduering Øvelser i forstørrelse og formindskning af færdige og egne mønstre efter DTTA's gradueringssystem. Der fremstilles størrelsesserier af forskellige modeller ud fra givne gradueringsprincipper. Der bliver arbejdet i teori og praksis med både dame- og herretøj. I undervisningen indgår bl.a. følgende: - Dybere forståelse for et mønsters grundopbygning - Dybere forståelse af de forskellige mål og hvordan de er fordelt over mønsterdelerne - Lære hvordan man udfylder gadueringsskemaer og finder frem til forskellige størrelser - Lære at formulere en størrelse og et design rent matematisk - Lære at forstå forskellen på konfektion og skrædderi 8

9 Formålet med undervisning i videregående mønsterkonstruktion er at lære at respektere nøjagtighed, at forstå at et design kan blive nødt til at justeres i forskellige størrelser og at størrelsesserier vokser i forskellige retninger afhængig af hvilken kundegruppe man vælger. 13. Videregående designproces Ud fra egne idéer konstrueres og syes en mindre kollektion op bestående af tre sæt tøj med tilhørende præsentationsmateriale (design- og produktionsmappe). Designmappen skal dog præsentere et bredere udvalg af designs og de tre sæt skal sammen med designmappen i forvejen godkendes før resten af kollektionen påbegyndes. Der bliver lagt vægt på, at de tre sæt præsenterer en helhed der gør kollektionen retfærdighed, med henblik på præsentationen under 1. årsprøven. Mønstrene konstrueres ud fra egene grundskabeloner i en standardstørrelse til udvalgt gine og/eller model. Undervisningen har her karakter af individuel vejledning. Kollektionen fungerer sammen med designmappen som evalueringsmateriale og fremvises til bedømmelse ved 1. årsprøven. Der er tale om en mini-udgave af afgangsopgaven, så de studerende kan få en idé om hvilke krav der stilles til dem under 2. studieår. I bedømmelsen af opgaven lægges der vægt på følgende: - Overordnet forståelse af designprocessen fra idé til færdigt produkt - Gennemført snit/design - Hensyn til detaljer og helhed - Vel udført tilskæring - God og solid forarbejdning årsprøve Vigtigt: for at kunne deltage i 1. årsprøven skal den studerende have afleveret alle obligatoriske afleveringsopgaver i løbet af det 1. studieår, samt kollektionen med tilhørende præsentationsmateriale udarbejdet under videregående designproces. Ved 1. årsprøven præsenterer den studerende sin kollektion med tilhørende præsentationsmateriale, udarbejdet under videregående designproces, for DTTA's lærere og eksterne censorer der i fællesskab bedømmer opgaven. Bedømmelsen tager højde for såvel den kunstneriske som den tekniske udførelse. Der gives en bedømmelse i hver af de tre discipliner tilskæring, syteknik og design. Ved bedømmelsen anvendes 7-trins-skalaen. To ud af de tre discipliner skal bestås (mindst med karakteren 02) for at den studerende kan fortsætte på 2. studieår. Der henvises i øvrigt til bedømmelseskriterier for afgangsopgaven. 9

10 2. STUDIEÅR 15. Videregående tegning Der bygges videre på teknikkerne lært under 1. studieår. Der arbejdes sideløbende med modetegning og arbejdstegning. Modetegning: - Personligheden i den studerendes tegninger udvikles - Der udvikles større rutine i og fortrolighed med streg og farvelægningsteknikker - Der stilles krav om at den studerende udvikler sig selv gennem afprøvning af teknikker med større sværhedsgrad Arbejdstegning: - Der stilles opgaver af meget høj sværhedsgrad, således at den studerende lærer at udtænke arbejdstegninger til meget komplicerede modeller efter de teknikker og krav til overvejelser, som blev lært under 1. studieår - Tegningens læsbarhed. Hvorvidt andre kan læse tegningen og udføre modellen i praksis. Formålet med undervisningen er, at den studerende i modetegning videreudvikler kreativitet og personlighed i streg og farvelægning, og i arbejdstegning lærer at udtænke komplicerede modeller. 16. Videregående kreativitets- og idéudvikling Historisk inspiration: Der stilles designopgaver, hvor der fra på forhånd angivne historiske perioder skal findes detaljer frem, hvilke i sin tur skal ligge til grund for nye designs der til trods for sin inspiration fra den pågældende tidsperiode, skal have et nutidigt udtryk. Scrapbog -idéindsamling: Der udarbejdes en synopsis som forberedelse til eksamensopgaven. Den udformes som en scrapbog, hvor der indsamles idéer i forhold til de krav der stilles til indhold i designmappen til eksamensopgaven. Formålet med undervisningen i videregående kreativitets- og idéudvikling er at den studerende: - Får indblik i dragthistorie - Lærer at fortolke historisk inspiration til nutid - Videreudvikler evnen til at spontant finde og indsamle inspiration i sin hverdag 17. Avanceret mønsterkonstruktion - historisk analyse Der undervises i analyse af historiske dragtmønstre og i hvordan man efter endt analyse kan transformere mønstrene til nutidige udtryk. Den studerende lærer at fastlægge udseende, snit og tidsperiode for udvalgte mønstre fra de under videregående kreativitets- og idéudvikling gennemgåede perioder. Der tages ligeledes højde for hvilke korset- og stativtyper, der har været brugt under dragterne og hvordan de kan forandres for at frembringe en ønsket silhuet. Efter endt analyse udføres konstruktion af historiske og moderne korsetter og stativer, der støtter og medvirker til at forandre kroppens og tøjets facon. Silhuetterne udføres i stovt til korsetterede standardeller individuelle mål. En alternativ grundform introduceres for at lære en hurtigere og forenklet arbejdsgang. Derefter konstrueres og afprøves de under videregående kreativitets- og idéudvikling udarbejdede silhuetter og detaljer i stovt for at undersøge hvilke forandringer der er nødvendige når mønstret skal tilpasses den (evt. korsetterede) nutidige figur. De tidligere under videregående drapering lærte teknikker vil blive brugt sideløbende med mønsterkonstruktion. Formålet med undervisningen er at den studerende lærer at henlede opmærksomheden på særlige detaljer der senere kan bruges i en videreudvikling af de historiske silhuetter. Derudover indlærer den studerende hensigtsmæssige arbejdsrutiner, med henblik på at holde orden på de mange og avancerede mønsterdele. 10

11 18. Avanceret drapering Der undervises i, hvorledes man konstruerer tøj ud fra enkelte stykker stof uden brug af mønsterkonstruktion. I undervisningen lægges særlig vægt på, hvornår drapering bør foretrækkes frem for almindelig mønsterkonstruktion. Der foretages følgende draperinger: - Hel aftenrobe/sæt, skal bestå af minimum to dele med tanke på transport til og fra en evt. repræsentation. - Hel jakke, inkl. revers med krave, ærmer, belægninger og lommer. Alle mønsterdele skal draperes og afprøves sammensyet i stovt. Stovtmodellen skal fra udsiden bære præg af at være færdig. Modellerne vil senere sys op under avanceret syteknik. Formålet med avanceret drapering er: - at forstå at fremarbejde og derefter sammensætte mange mønsterdele korrekt - at kunde bruge drapering som en avanceret form for tilretning - at lære at respektere stovtmodellen som den ypperste afprøvningsmulighed 19. Avanceret syteknik Undervisningen i avanceret syteknik stiler efter fuld beherskelse af færdiggørelsen af et beklædningsprodukt uanset sværhedsgrad og stil. Undervisningen indeholder bl.a. opsyning af de under Avanceret mønsterkonstruktion og Avanceret drapering udførte opgaver. Følgende silhuetter og designs udføres: - Korsetter (historiske og nutidige) med flad og formet front og forskellig stramningseffekter - Stativer, historiske med nyfortolkninger, f.eks. en tournure, krinoline, panier, poche eller hoftepude der bliver videreudviklet - Robe/sæt med historisk inspiration. Store designs med mange dele og meget avancerede detaljer, så som viftelæg, pibelæg, ærmeisætning under ryg/skulderlæg, halsudskæring ved skulder/armpunkt, underforede ryglæg, læg ved forbundet over-/underdel, dublerede ærmer, kiler, fluer, stivere, store underskørter, komplicerede lukninger m.v. - Aftenrobe/sæt, nutidig. Et mindre konstrueret design der metervaren har en mere fremtrædende rolle i f.eks. læg, rundskæringer, slæb og draperinger der følger kroppen. Her lægges stor vægt på at underarbejdet ikke må synes fra retsiden. - Futuristisk design. At sy et utraditionelt design og få (evt.) traditionelle materialer til at få et utraditionelt udtryk (se f.eks. opgaven dekonstruktion under grundlæggende kreativitets- og idéudvikling). Hær lægges stor vægt på at få noget der ser "forkert" ud til at fungere i praksis. Formålet med undervisningen er: - at den studerende skal føle sikkerhed i sin udførelse af hvilket som helst produkt - at lære arbejdsrutiner - at ikke møde hindringer i form af mangelfuld teknisk viden 20. Avanceret designproces En væsentlig del af studiet på 2. år går med at forberede og løse afgangsopgaven som den studerende skal præsentere ved den endelige eksamen. Derfor arbejdes det målorienteret og tværfagligt i hele studieåret mellem fagene design, mønsterkonstruktion, drapering og syteknik. Alle opgaver udføres i en fuld proces, således at den studerende opnår erfaring med hvorvidt et design kan udføres i praksis. Målet her er at gennem undervisningen forberede den studerende på de forskellige krav, der efterfølgende bliver stillet i afgangsopgaven - og i et job i tekstilbranchen. Der bliver videre lagt vægt på at videreudvikle den grafiske præsentation, så at den studerende kan præsentere sine idéer/projekter overbevisende før de (evt.) bliver sat i produktion/syet op. I undervisningen indgår bl.a.: - Udarbejdelse af professionelt præsentationsmateriale (designmapper) til alle opgaver - Videre arbejde med layout, grafisk udtryk, sammenhæng, helhed og overskuelighed samt overensstemmelse mellem indhold og design 11

12 - Introduktion til design af logo og andet grafisk materiale - Udarbejdelse af professionelle synopser til større opgaver (dvs. et oplæg med angivelse af emneafgrænsning, metode og disposition) Den sidste del af studiet, 20 uger, bruges til at løse afgangsopgaven. Her får undervisningen karakter af individuel vejledning og den studerende opfordres til at i større grad arbejde selvstændigt og tage egne beslutninger. Følgende elementer indgår i afgangsopgaven: - Udfærdigelse af en fuld kollektion med tilhørende præsentationsmateriale (design- og produktionsmappe) - Udførelse af konstruktion og opsyning af mindst fire udvalgte sæt fra kollektionen - Forberedelse til mundtlig præsentation af ovenstående kollektion Emnet for kollektionen er i princippet frit, men kollektionen skal designes til en virksomhed og/eller en designer som den studerende selv vælger. Emnet og aftageren af kollektionen skal fastlægges i samråd med en underviser. Derfor afleverer den studerende mod slutningen af 3. semester en synopsis til afgangsopgaven, indfør hvilken der skal laves grundig research på den valgte aftager. Dette for at få synopsen til at virke overbevisende og derigennem få den godtagen. Formålet med undervisningen i videregående designproces er at den studerende opnår tilstrækkelig rutine i at arbejde professionelt med de forskellige elementer der indgår i en designproces, således at et job kan bestrides i praksis. 21. Eksamen Vigtigt: for at kunne deltage i eksamen skal den studerende have afleveret alle obligatoriske afleveringsopgaver i løbet af det 2. studieår samt afgangsopgaven med tilhørende præsentationsmateriale udarbejdet under avanceret designproces. Ved eksamen præsenterer den studerende sin afgangsopgave med tilhørende præsentationsmateriale for DTTA's lærere og eksterne censorer, der i fællesskab bedømmer opgaven. Bedømmelsen tager højde for såvel den kunstneriske som den tekniske udførelse af afgangsopgaven (se videre Bedømmelseskriterier ved afgangseksamen). Der gives en bedømmelse i hver af de tre discipliner tilskæring, syteknik og design. Ved bedømmelsen anvendes 7-trins-skalaen. Alle tre discipliner skal bestås (med karakteren 02) for at der kan udstedes afgangsbevis. Bedømmelse og gennemsnit af de obligatoriske afleveringsopgaverne (afleveringsopgaverne fordelt på de 2 år) påføres den studerendes afgangsbevis. 12

13 BEDØMMELSESKRITERIER VED AFGANGSEKSAMEN Ved bedømmelsen lægges vægt på følgende elementer og udførelsen af disse i afgangsopgaven. I det omfang det er relevant, vil de samme kriterier anvendes ved 1. årsprøven. Inspiration Det skal fremgå hvad der har inspireret til udformningen af kollektionen. Kreativitet Kollektionen skal udtrykke selvstændighed og nytænkning, herunder lyst til og evner for at eksperimentere med former. Rød tråd Der skal være en sammenhæng i kollektionen, og den skal fremstå som en helhed fra idé til færdigt produkt. Tilskæring Der tages hensyn til fald på tiltænkt gine, og herudover lægges vægt på om tilskæringen er gennemtænkt, og om den viser særlig "genialitet". Syning Syningen skal være vel forarbejdet. Generelt Ved eksaminationen skal den studerende kunne argumentere for sit valg af løsninger for sin afgangsopgave samt besvare uddybende spørgsmål Udover disse hovedelementer udleveres ved starten af 3. semester en specifik formulering af afgangsopgaven, samt en mere dybdegående liste over elementer der tages i betragtning under eksamen. 13

14 VURDERINGSGRUNDLAG FOR UDDANNELSEN Iindlæringsniveauer Uddannelsen til konstruktionsskrædder prøver at strukturere den studerendes indlæring i niveauer der fagene sideløbende gerne skal følge hinanden i sværhedsgrad. Niveauerne formuleres således: 0 Blank Den studerende har intet kendskab til arbejdsrutiner eller fagterminologi. 1 Grundlæggende Efter endt periode kan den studerende udføre arbejdsrutiner, men har ingen større forståelse, indsigt eller overblik over rutinerne. 2 Videregående Efter endt periode kan den studerende udføre de fleste arbejdsrutiner og besidder derudover forståelse, indsigt og overblik over rutinerne. 3 Avanceret Efter endt periode har den studerende fuld kontrol over alle arbejdsrutiner og kan derudover videreformidle disse. 4 Intelligent Efter endt periode har den studerende fuld kontrol over alle arbejdsrutiner uanset sværhedsgrad og kan derudover skabe nye rutiner for sig selv og andre. Karaktergivelse For bedømmelse af opgaver, prøver og eksamen bruges 7-tins-skalaen. Karaktererne fordeles efter følgende kriterier hentet fra Undervisningsministeriets Karakterer på 7-trins-skalaen - Karakterskalaens syv trin, målopfyldelse og beståkravet. 12 Den fremragende præstation 10 Den fortrinlige præstation 7 Den gode præstation 4 Den jævne præstation 02 Den tilstrækkelige præstation 00 Den utilstrækkelige præstation -3 Den ringe præstation Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren 02 er beståelsesgrænsen i eksamener, hvor der er krav om at bestå. Karakterer givet ved videregående uddannelsesinstitutioner bør afspejle præstationen set i forhold til de krav, der er opstillet for den pågældende uddannelse. 14