Med mennesket i centrum

Transkript

1 Velfærdsteknologi i Danmark Med mennesket i centrum Hvad bør der gøres?

2 Publikationen er udarbejdet af: Olav Felbo, Maj Vingum Jensen og Ulrika Iversen Grafik/Design: Ole Leif og Ida Magdalene Trykkeri: Plæhn Oplag: 500 Ældre Sagen 2009 Enhver gengivelse af denne publikation kræver forudgående tilladelse fra Ældre Sagen. Telefon: Fax:

3 Velfærdsteknologi med et medmenneskeligt ansigt hvad bør der gøres? Målet med den nye velfærdsteknologi skal først og fremmest være oplevet bedre livskvalitet for den enkelte ældre borger! Teknologi med et medmenneskeligt ansigt... 4 Brugere og pårørende skal inddrages løbende... 4 Vidensdeling, koordination og internationalt overblik!... 6 Fair og lige adgang til ny teknologi... 6 Støt aktivt frivillige og pårørende i at bruge og lære ældre at bruge ny teknologi... 7 Oprust visitationen og reelle valgmuligheder for ældre!... 7 Bedre rådgivning om ny teknologi... 8 Nedbryd cigarkassetænkning i organisering mellem hjælpemiddel- og plejeomsorgsområdet... 8 Stil krav til teknologien... 9 Brugerne skal sikres overblik over teknologien. Nye krav til bredere og mere sikker testning og afprøvning af ny teknologi Uddan/efteruddan personalet! Et grundigt servicetjek af lovgivningen og de økonomiske rammer for kommunerne i forhold til at indføre ny teknologi... 11

4 Teknologi med et medmenneskeligt ansigt Teknologien må ikke gå ud over den menneskelige kontakt mellem ældre og plejepersonalet den skal øge mulighederne for den! Ældre Sagens undersøgelser peger på, at der blandt grupper af de kommende ældre, der vil få brug for velfærdsteknologien er en åbenhed og relativ positiv holdning til den ny teknologi. Men det er på betingelse af, at den ny teknologi ikke går ud over den menneskelige kontakt mellem personale og ældre. Derudover er det vigtigt at den nye teknologi introduceres på en ordentlig måde, så evt. barrierer overvindes. Blandt nuværende modtagere af hjemmehjælp viser tal fra Ældre Sagen således, at hele 75 procent mener det er en dårlig eller meget dårlig ide at lade den hjælp, de modtager til rengøring, delvist erstatte af ny teknologi. Ældre Sagen arbejder derfor for: at evt. tidsbesparelser i forbindelse med indførelse af ny teknologi bliver på ældreområdet og bruges til mere tid til omsorg og kvalitet i ældreplejen, bedre arbejdsmiljø for medarbejderne og ruster ældreplejen til de større årgange af ældre. Støtte til serviceforbedring og udvikling Finansieringen af velfærdsteknologien i Danmark fokuserer for ensidigt på arbejdskraftbesparelser. Risikoen er, at man kan fremprovokere en modstand mod den ny teknologi fra brugere og personalets side, og man forpasser muligheden for at støtte udviklingen af vigtige livskvalitetsforbedrende teknologier for ældre. Derfor foreslår Ældre Sagen: at Finansministeriets ABT-pulje udvides eller omdefineres til også at gælde afprøvning og udbredelse af teknologier, som er serviceforbedrende og øger ældres livskvalitet og ikke mindst gør de ældre mere selvhjulpne. Ældre Sagen foreslår, at der bliver sat penge af til en udviklingspulje, der dels kan fremme nye teknologiske initiativer i kommunerne, så Danmark kan gå i front på området, men også, at forskningsinstitutioner og universiteterne støttes, så de får incitament til at udvikle nye moderne velfærdsteknologier. Brugere og pårørende skal inddrages løbende Brugerinddragelse sker ofte i form af tilfredshedsundersøgelser eller en inddragelse i slutfasen. 4

5 Kommunale forsøg med bl.a. robotstøvsugere og vasketoiletsæder er eksempler på færdige produkter, som i nogle tilfælde er blevet testet med et tvivlsomt resultat, fordi hjælpemidlerne ikke har matchet målgruppen og det inventar, som hjælpemidlerne skulle blive en del af. Skal indførsel af ny teknologi blive en succes i praksis er det vigtigt at tage udgangspunkt i brugernes og personalets hverdag og en forbedring af denne og ikke kun om teknologien virker eller ikke virker. Ældre Sagen foreslår: at brugere, pårørende og personale inddrages og høres fra starten og at brugersynspunkter inddrages i forbindelse med udvælgelse og styring af projekter inden for velfærdsteknologi. kommunerne benytter sig af mere dybdegående brugerinddragelsesprocesser end normalt, herunder også observations- og feltstudier i hjemmeplejen og i plejecentre. at der rundt omkring i landet oprettes testhuse og living labs, hvor brugere, personale, eksperter og andre har adgang til at afprøve, teste, men også bidrage til videreudvikling af hjælpemidler. alle projekter skal dokumentere og evaluere brugerintroduktion og involvering. Etikken skal med Det er afgørende, hvilke formål og værdier, der ligger bag indførelse af ny teknologi. Indførelse af ny teknologi åbner nye muligheder, men også nye dilemmaer. Der er brug for åbenhed og etisk debat. F.eks. i forbindelse med personlig pleje er der brug for en etisk debat. I hvor høj grad har borgeren mulighed for at fravælge ny teknologi? Hvordan inddrages borgeren i beslutningsprocessen? Hvordan forholder man sig til nye overvågningsteknologier? Ældre Sagen følger med glædelig interesse, at enkelte pionérkommuner allerede nu forsøger at melde klart ud til deres borgere med et lokalt etisk kodeks. Borgerne har krav på at vide, hvordan politikerne vil bruge velfærdsteknologien et godt etisk kodeks vil gøre brugerne mere trygge. Ældre Sagen opfordrer derfor til: at Eetisk Råd udarbejder et forslag til et nationalt etisk kodeks i forhold til indførelsen af velfærdsteknologi. 5

6 Vidensdeling, koordination og internationalt overblik! Det er vigtigt, at der sker en vidensdeling imellem kommunerne, så de succesfulde projekter bliver implementeret og de mindre succesfulde ikke gentages i andre kommuner, og så man lærer af de gode og dårlige erfaringer med introduktionsforløb og dialog med borgerne. Ældre Sagen arbejder for: at der oprettes et nationalt spotråd, der kan hjælpe med at koordinere de løst koblede kommunale teknologiprojekter og hente inspiration om nye teknologiske hjælpemidler til Danmark fra forgangslande som USA og Japan. at det nationale samlings- eller spotråd naturligt kunne stå for oplysningskampagner over for kommuner og borgere om den ny teknologis muligheder. at brugernes stemme bør være repræsenteret i et sådant råd. Vi ser en aktuel tendens til, at det bliver sværere for borgerne at få stillet en række hjælpemidler til rådighed af kommunen. Dels er der nogle hjælpemidler, der omdefineres, så de ikke længere frit udlånes til borgere med behov. Dels er der i nogle kommuner blevet så lange ventetider til hjælpemidlerne, at det er stærkt belastende for den enkelte. Der er med andre ord pres på både serviceniveauet i kommunerne og for mere brugerbetaling på velfærdsteknologi. Den udvikling bliver formentlig endnu stærkere, hvis der udvikles flere og flere teknologiske hjælpemidler, som kan forbedre livskvaliteten. Man risikerer, at der skabes et A- og B-hold. Pensionister med en rigtig god økonomi vil have råd til selv at købe de nye velfærdsteknologier, mens den store gruppe af pensionister, der kun har en lille eller ingen indkomst ved siden af pensionen, risikerer at blive koblet af. Denne bekymring er særlig stor, fordi der er så ensidig fokus på den direkte arbejdskraftbesparelse i det nuværende udviklingsforløb. Ældre Sagen vil arbejde for: Fair og lige adgang til ny teknologi Hvem får i fremtiden adgang til nye velfærdsteknologier? Tildeles nogle teknologier som hjælpemidler, skal folk selv købe og betale dem, eller bliver det en blanding af tildeling og brugerbetaling? at der etableres en fair og lige adgang til ny teknologi. at nye og afprøvede velfærdsteknologier som udgangspunkt godkendes som hjælpemidler på baggrund af en faglig vurdering. 6

7 at der ikke på hjælpemiddelområdet sker skjulte serviceforringelser i forhold til plejekrævende borgere i forbindelse med indførelse af ny teknologi. at ingen borgere pga. manglende ITkundskaber oplever ringere adgang til hjemmepleje, hjemmehjælp eller andre offentlige ydelser. Oprust visitationen og reelle valgmuligheder for ældre! Den ny teknologi må ikke være en tvang. Der bør være respekt for, at ældre har vidt forskellige forhold til ny teknologi og retten til valgmuligheder i forhold til den ny teknologi, også når det betyder et nej til ny teknologi. Støt aktivt frivillige og pårørende i at bruge og lære ældre at bruge ny teknologi Der tales meget om udvidelse af valgfrihed for brugerne i forhold til f.eks. leverandører af hjælpemidler mv. Ældre Sagen stiller spørgsmålstegn ved om beslutningstagerne reelt vil give ældre valgmuligheder til både at vælge den ny teknologi til og fra, når den nye teknologi rulles ud. Ældre Sagen opfordrer til: at der afsættes midler til projekter, hvor unge såvel som ældre frivillige og pårørende får mulighed for på tværs af generationer i højere grad at kunne støtte svækkede ældre i at bruge den nye teknologi som et frivilligt supplement til det offentliges indsats. Det kunne gøres ved, at udvide den eksisterende 18 pulje med støtte til frivillige der hjælper ældre med ny teknologiprojekter. Ligeledes bør f.eks. pårørendekurser i forbindelse med indførelse af ny teknologi prioriteres. Ældre Sagen kæmper for: at den enkelte ældre i videst muligt omfang bør have retten til valgfrihed i forhold til, om man vil benytte den ny teknologi eller ej. Det kan være tilfældet, hvis man fx oplever, at den nye teknologi overskrider nogle personlige grænser, eller den gør en usikker og bange. Visitationen skal oprustes til, at tage udgangspunkt i den enkeltes behov og vide hvilke teknologiske muligheder der findes og et nej til ny teknologi skal også respekteres. 7

8 Bedre rådgivning om ny teknologi Kommunerne skal vejlede bredere om mulighederne og ikke begrænse sig til blot det, som kommunen har at tilbyde. For ofte begrænses den kommunale hjælpemiddelrådgivning til kun at omfatte, hvad kommunen umiddelbart kan tilbyde indenfor meget begrænsede budgetter. Der er behov for, at kommunerne også bør kunne tilbyde den enkelte ældre og evt. pårørende et større overblik over, hvilke evt. andre muligheder som kunne tænkes, således at ældre og pårørende evt. for egen regning kan supplere de kommunale løsninger. Her skal man selvfølgelig være opmærksom på de grupper, som ikke vil have råd til supplerende løsninger. Der er også brug for meget let tilgængelige hjemmesider der henvender sig direkte til brugerne med overblik over de nyeste velfærdsteknologiske muligheder. Endeligt kunne man forestille sig en række udstillingscentre af permanent karakter, hvor ældre og deres pårørende kunne se det nyeste indenfor hjælpemidler udstillet og høre erfaringer fra andre ældre brugere der på frivillig basis kunne fortælle om deres erfaringer med disse hjælpemidler. Nedbryd cigarkassetænkning i organisering mellem hjælpemiddel- og plejeomsorgsområdet Det er afgørende at sikre en helhedsløsning for den enkelte borger. Derfor bør der arbejdes for at nedbryde de organisatoriske skel, der stadig findes i nogle kommuner mellem dem, der styrer hjælpemiddeltildelingen og dem der står for visitation af hjemmepleje/hjemmesygeplejeydelser. Der kan være en tendens til, at dem der arbejder med tildelingen af hjælpemidler fokuserer på deres snævre budgetrammer og derfor er ret tilbageholdende med at tildele hjælpemidler. Dette til trods for, at det hjælpemiddel, som måske er dyrere ud fra en kortsigtet betragtning, ud fra en helhedsbetragtning kunne være med til at hjælpe den ældre til at være mere selvhjulpen længere og samtidigt ville kunne spare personaleressourcer. Omvendt kan der være tilfælde, hvor den visiterende f.eks. sygeplejerske ikke har en tilstrækkelig opmærksomhed på bredden i hjælpemiddelmulighederne. I begge tilfælde vil en større grad af fælles organisering af visitations- og pleje-omsorgsområdet være en fordel. Der arbejdes med disse problemer i en række kommuner, men der er endnu et stykke vej endnu. 8

9 Stil krav til teknologien Skræddersy teknologien mest muligt, så den er fleksibel og f.eks. kan slås til og fra af den ældre efter behov. F.eks. ved indbygget sensor teknologi i hjemmet skal den ældre så vidt muligt have mulighed for selv at switche teknologien til og fra. Teknologien skal være smukt designet, diskret og ikke stigmatiserende. De færreste ældre brugere vil ønske at udstille sygdomsproblemer og handicap. Tag derfor ældre brugere med på råd lige fra designfasen, når teknologien skal udformes. Teknologien skal i videst muligt omfang være enkel og funktionelt indrettet og selvinstruerende, så hvis den ældre glemmer, hvad instruktionen går ud på, så skal der ikke en kompliceret manual til at sætte sig ind i det igen. De tusinder af ubrugte høreapparater i ældres skuffer taler deres tydelige sprog. En teknologi der er end så god, men ikke er letforståelig vil ofte ikke blive brugt af den teknologisk ukyndige. Sikkerheden og trygheden omkring den nye teknologi skal være i orden! Den ældre skal være sikker på, at teknologien fungerer og der skal være nødprocedurer, hvis teknologien bryder ned, så et menneskeligt beredskab træder i kraft eller der er back-up fra andre systemer. Ved leverandørskift skal det også sikres, at den ældre bruger ikke bliver sorteper. 9

10 Brugerne skal sikres overblik over teknologien. Nye krav til bredere og mere sikker testning og afprøvning af ny teknologi Svage ældre og personalet i ældreplejen skal trygt og sikkert kunne bruge den nye velfærdsteknologi. Det skal sikres, at den nye velfærdsteknologi i langt højere grad tilpasses ældre og handicappedes individuelle behov. Derfor efterlyser Ældre Sagen en bred vurdering og varedeklaration af de nye velfærdsteknologier, før de tages i brug. Personale og kommuner skal have overblik over, hvorledes et nyt teknologisk produkt virker og ældre og pårørende skal kunne hente let tilgængelig information om teknologien. Uddan/efteruddan personalet! En succesfuld implementering af teknologi kræver at personalet er trygge ved teknologien og kan se muligheder i den. Personalet har en vigtig rolle, fordi de på den ene side kan ses som en slags ambassadører for borgerne og på den anden side er dem, som skal formidle teknologien til borgerne. Et stort problem i det kommunale system i dag er mangel på viden om teknologi, uvidenhed om hvad der er på markedet, og om hvad teknologien kan. En mangel på viden, som kan have som konsekvens, at der tages afstand til teknologien, fordi personalet frygter at den skal bruges til at spare menneskelige ressourcer og til at overvåge arbejdsgange. Ældre Sagen mener, at plejepersonalet skal spille en større rolle i den teknologiske udvikling, da det er dem, som har oparbejdet viden om borgernes behov gennem mange år. Hvilke brugere vil have god gavn af produktet og hvilke brugere vil ikke have det? Til hvilke formål er produktet ikke anvendeligt. Hvilke krav stiller produktet til kompetenceudvikling af personalet eller viden hos brugeren? Hvad er erfaringer omkring produktets sikkerhed og holdbarhed? Hvordan implementeres det bedst organisatorisk, så det skaber mest mulig forbedret livskvalitet for brugeren og bedst arbejdsmiljø for personalet? Derfor skal det sikres, at der afsættes ressourcer til, at både plejepersonale og visitatorer kan blive uddannet og efteruddannet i at varetage komplekse problemstillinger samt foretage højt kvalificerede faglige skøn i forhold til, om teknologien giver mening for den enkelte borger eller ikke. Det er nogle af de spørgsmål som en uafhængig og faglig kompetent instans bør tage sig af. I dag uddannes både SOSU assistenter og sygeplejersker i etisk refleksion og sygeplejer- 10

11 skerne i håndtering af teknologi, som vedrører hospitalsapparaturer. I fremtiden bliver nye teknologiske hjælpemidler en væsentlig del af borgernes hverdag. Ældre Sagen forslår konkret, at der på plejeorienterede uddannelser oprettes fag om etik og velfærdsteknologi. Kernen er, at det er vigtigt, at teknologien følges op af etiske drøftelser om, hvordan den skal bruges, og hvordan man undgår, at den bliver misbrugt. Herudover mener Ældre sagen, at der i uddannelsesforløbene skal være større fokus på, at personalet uddannes til at være talentspejdere på borgernes vegne, til at se borgernes muligheder i stedet for begrænsninger og hjælpe og støtte borgerne i at frigøre deres ressourcer, så de selv kan bruge teknologien. Et grundigt servicetjek af lovgivningen og de økonomiske rammer for kommunerne i forhold til at indføre ny teknologi Lovgivning om offentligt byggeri skal lempes, så man kan bygge boliger, som har indbyggede teknologiske løsninger og hjælpemidler fra starten. Det er dumt, som det er i dag, hvor man risikerer væsentligt forøgede omkostninger ved senere implementering af teknologien. Kvadratmeterprisen og anlægsudgiftsrammerne må sættes i vejret og til gengæld skal der stilles krav om at fremtidssikre plejeboligerne. Krav til vejledninger til tidssvarende plejeboliger vejledninger bør i højere grad også omfatte en række teknologiske landvindinger, som kunne indbygges i boligerne. Fokus på om der er tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at understøtte hjælpemiddellovgivningen og indretning i ældres eget hjem. Ældre Sagen mener også, der skal fokus på de økonomiske forhandlinger mellem regering og kommuner om dette område. Man bør undgå overoptimistiske prognoser på baggrund af ildsjælsprojekter Undervurdér ikke organisationsomstillingsomkostningerne og vedligeholdelse/afskrivning. Overvej bedre økonomiske incitamenter i den nye kommunalreform til, at kommunerne vil bruge de nye teknologiske muligheder. Hvis kommunerne investerer i at forebygge hospitalsindlæggelser via ny teknologi belønnes de pågældende kommuner så tilstrækkeligt? Der er brug for, at stat, regioner og kommuner sætter sig sammen og drøfter fælles finansieringsløsninger, der virker fremmende på teknologiudviklingen. 11

12 Ældre Sagen Nørregade København K Tlf