Det er vedtaget. Hermed er 1. dagsorden færdigbehandlet, og vi skal prøve at nå 11 dagsordenspunkter. Først pkt. 87.

Transkript

1 14. mødedag, torsdag 22. oktober 2009 kl Dagsordenspunkt 2 Redegørelse for dagsordenen. Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit Josef Tuusi Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Mødet er åbnet. Jeg har lidt at fremlægge vedr. dagsordenen. Grundet at dagsordenen er ret omfattende og grundet Nordisk Råds møde indstiller Formandskabet, at vi behandler pkt. 30 efter behandling af pkt. 31. Det vil sige, at når vi har overstået dagsordenen for i går, og inden vi begynder på dagens dagsorden skal pkt. 13 først behandles. Og som de første skal vi under mødet i dag behandle pkt. 87, 37, 49, 41 og pkt. 31, som vi i går den 21. oktober. Og nu til pkt. 23, beslutningsforslag vedr. ændring af importafgift til motordrevne køretøjer, for derved at undlade at pålægge motordrevne brændstofløse køretøjer. Det er slettet af dagsordenen. Stykket vil blive taget op senere sammen med en anden dagsorden. Er der nogen, der ønsker ordet? Det er vedtaget. Hermed er 1. dagsorden færdigbehandlet, og vi skal prøve at nå 11 dagsordenspunkter. Først pkt

2 14. mødedag, torsdag 22. Oktober 2009 Dagsordenspunkt 87. Beslutningsforslag om Grønlands Selvstyres udtalelse om ratifikation af konventionen om klyngeammunition (Oslo-konventionen) (Formanden for Naalakkersuisut) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formanden for Inatsisartut (IA) Formanden for Naalakkersuisut fremlægger. Kuupik Kleist (IA) På Naalakkersuisut s vegne skal jeg hermed forelægge beslutningsforslag om Grønlands Selvstyres udtalelse om ratifikation om konventionen af 4. december 2008 om klyngeammunition. Den danske regering har med tilslutning af et bredt flertal i Folketinget arbejdet aktivt for en international aftale om, at klyngevåben udfases inden for en nærmere aftalt årrække. En sådan aftale blev indgået den 4. december 2008 i Oslo. Klyngeammunition er konventionel ammunition, der spreder eller frigør mindre ammunition (under 20 kg), der eksploderer over et større område end et enkelt stykke ammunition. Klyngevåben betragtes som upålidelige og upræcise, og har uacceptable humanitære konsekvenser for civilbefolkningen. Hovedelementerne i konventionen om klyngeammunition er: definitionen af de våbentyper, der reguleres, forbuddet for så vidt angår disse våben, 2

3 tidsfrister for destruktion af staternes beholdninger af klyngeammunition, tidsfrister for rydning og destruktion af efterladenskaber fra klyngeammunition inden for staternes områder, samt detaljerede bestemmelser om bistand til ofre for klyngeammunitionsvåben. Konventionen indeholder bestemmelser om forbud for de kontraherende stater mod at bruge, udvikle, fremstille, på anden måde erhverve, oplagre, opbevare eller overføre visse våbentyper, der i konventionen defineres som klyngeammunition. Det er samtidig forbudt for de kontraherende stater at assistere, tilskynde eller foranledige andre til at deltage i aktiviteter, der er forbudte for en kontraherende stat under konventionen. Dog tillader konventionen deltagelse i militært samarbejde med stater, der ikke er parter til konventionen. Konventionens tilsigter også at give civilbefolkningen i krigs- og konfliktramte områder en bedre beskyttelse mod skadevirkningerne af væbnet konflikt. Klyngeammunition er i dag lagret i store mængder i en række stater. Det er hensigten gennem forbuddet mod overførsel i sammenhæng med pålægget om destruktion af eksisterende klyngeammunition - at hindre spredning af klyngeammunition mellem konventionsstater og tredjelande. Konventionen vil ikke have praktisk betydning for det civile Grønland, men vil alene kunne berøre forsvaret i Grønland. Den danske regering agter at forelægge et beslutningsforslag for Folketinget i efteråret 2009 om en hurtig dansk ratifikation af konventionen. Det er i denne forbindelse væsentligt, at ratifikationen omfatter hele rigsfællesskabet. Naalakkersuisut finder det naturligt, at vi fra Grønlandsk side gennem ratifikationen af konventionen også tager afstand fra disse inhumane ammunitionstyper. På denne baggrund overlader jeg hermed på Naalakkersuisut vegne beslutningsforslaget til Inatsisartuts velvillige behandling, med den anbefaling, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig, at konventionen om klyngeammunition ratificeres for Grønland. Tak. Og nu til partiernes ordførere, først medlem af Inatsisartut Hans Aronsen, Inuit Ataqatigiit. 3

4 Hans Aronsen (IA) Tak. Den ammunition der her er tale om er de såkaldte klyngebomber og til det har vi fra Inuit Ataqatigiit følgende kommentarer: Selvom klyngeammunition er blevet forbudt at bruge under krig er mange sagesløse børn og kvinder blevet ramt hårdt både fysisk og psykisk. Anvendelse af disse har således påført mange sagesløse personer uacceptable og inhumane lidelser. Eftersom der stadig er lande der har lagre af klyngeammunition og da konventionen også har til hensigt at destruere sådanne våbentyper samtidig med at, konventionen er en beskyttelsesforanstaltning til fordel for mennesker der inhumant er blevet ramt af disse våben, skal vi herved slutte op om at konventionen af 4. december 2008 tiltrædes og at denne også får virkning for Grønland. Tak til Inuit Ataqatigiit s ordfører, medlem af Inatsisartut Hans Aronsen. Er der andre i salen, der ønsker ordet? Ingen. Vi siger tak. Næste taler er Siumut s ordfører Aleqa Hammond. Aleqa Hammond (S) Jeg siger tak. Der er fra Naanaalakkersuisut kommet et beslutningsforlag om at Grønland tiltræder den internationale konvention vedrørende klyngeammunition. Siumut har læst indholdet grundigt og vurderet dette. Det er en selvfølge, at vi som andre verdensborgere selv er med til også at vurdere forsvars- og sikkerhedsproblemer. Det, vi skal tage stilling til har sit reelle udgangspunkt i afværgelse af eventuel angreb og den betrykkende internationale konvention vedrørende klyngeammunition. Efter at have nærlæst 4

5 bilagene, har vi et spørgsmål til formanden for landsstyret, hvilke konsekvenser for vort land, han kan forestille sig det vil medføre, hvis vi ikke kommer med en accepterende udtalelse vedrørende klyngeammunition. Formanden for Naalakkersuisut siger, at den internationale konvention ikke vil kunne mærkes af den almene borger, og kun vedrører det sikkerhedsmæssige. Siumut støtter forslaget i sin helhed, og er med til at give mandat til Landsstyret udtalelse vedrørende klyngeammunition. Tak til Siumut s ordfører. Er der nogen i salen, der ønsker ordet? Ingen. Næste taler er Justus Hansen, Demokraterne, medlem af Inatsisartut, værsgo. Justus Hansen (D) Demokraterne tager naturligvis afstand fra al fremstilling, besiddelse og ikke mindst brug af klyngeammunition, da disse våben påfører civile - voksne og børn - helt uacceptable lidelser heriblandt bortspængning af lemmer. Et klyngevåben består af op til snesevis af mindre sprængladninger, som er anbragt i en beholder. Våbnet kan enten afskydes som granater eller de kan nedkastes fra fly. Herefter spredes minibomberne over et større område. Våbnet er i sin tid udviklet til at kunne rette et angreb mod en fremadtrængende styrke bestående af pansrede køretøjer med infanteri. Man regner med at helt op til 35 procent af nedkastede minibomber, forbliver ueksploderede, og derefter dræber flere nysgerrige børn end soldater. Det er oplyst, at op til 98 procent af ofrene for klyngeammunition er civile, da klyngeammunition som hovedregel er konstrueret uden selvdestruktionsmekanisme. Derfor ligger disse bomber ueksploderede hen over et meget stort område, hvor de er til stor fare for civile længe efter kamphandlingerne er overstået. På ovenstående baggrund er det Demokraternes anbefaling, at Selvstyret tiltræder Danmarks godkendelse af konvention om klyngeammunition. 5

6 Tak til Demokraternes ordfører. Er der nogen i salen, der ønsker ordet? Ingen. Tak. Den næste ordfører for partierne er Siverth K. Heilmann, Atassut, medlem af Inatsisartut. Siverth K. Heilmann (A) Tak. Vi har en kort kommentar til den lidt mærkelige overskrift fra Atassut. Naalakkersuisut foreslår nærværende at Grønlands Selvstyre, på baggrund af Danmarks godkendelse, tiltræder arbejdet for en international aftale om, at klyngevåben udfases inden for en nærmere aftalt årrække. Uden at vi fra ATASSUT knytter yderligere kommentarer til det internationale aftale om udfasning af sådanne våben, skal vi meddele at vi tilslutter os Naalakkersuisuts beslutningsforslag. Tak. Der er ingen, der ønsker ordet. Siverth K. Heilmann, Atassut, vi siger tak til dig. Næste taler fra partierne er Jakob Skade, Kattusseqatigiit Partiiat. Jakob Skade (KP) Tak. Vi vil fra Kattusseqatigiit Parti kommentere således: Bedst mulige beskyttelse af folk er altid vigtig for Kattusseqatigiit Partiiat, hvorfor vi naturligvis støtter forslaget om ratifikation af konventionen om klyngeammunition. Vi skal fremhæve, at den generelle holdning hertil er, at det er vigtigt der ikke bliver større følger for landet samt udtrykke vores misbilligelse af misbrug af klyngeammunition. Med disse korte bemærkninger indstiller jeg sagen til behandling i Inatsisartuts udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg inden anden behandling. 6

7 Tak til Kattusseqatigiit Partiiat s ordfører Jakob Skade, er der kommentarer fra salen? Ingen. Vi siger tak til dig, Jakob Skade, Kattusseqatigiit Partiiat. Til sidst har formanden for Naalakkersuisut ordet. Kuupik Kleist (IA) Jeg synes, at sprogforskerne har ramt plet ved at kalde disse for klyngevåben officielt. Nogle af begrundelserne er jo, at vi grønlændere godt kender til hagl, hvor sprogforskerne har anvendt amerlajuusat, som kan detonere, er meget betegnende på grønlandsk. Naturligvis takker jeg for, at alle ordførerne støtter en sådan udtalelse fra os, hvor Landsstyret i Grøland også tager afstand fra disse ødelæggende våben. Aleqa Hammond kom med en forespørgsel om, hvad der ville ske, hvis vi fra Grønland ikke kom med en udtalelse? Som jeg sagde i min forelæggelse, vil det ikke have den store indflydelse, men at hvis vi ikke kom med en udtalelse, kan det hentydes til, at vi i Grønland ikke viser interesse i at vise vores modstand for sådanne våben, men at regeringen og Folketinget i Danmark kan lave sådan en udtalelse uden at få Grønland med. Andet vil det ikke føre til. Derudover kan jeg oplyse, at over 100 forskellige lande har ratificeret denne aftale, og når den bliver gældende, vil det forpligte de lande, som har sådanne våben, og vi må håbe, at det vil mindske lidelserne for mange mennesker, især i u-landende. Jeg takker for kommentarerne. Tak til formanden for Nallakkersuisut. Er der nogen, der ønsker ordet? Ingen. Hermed er pkt. 87 færdigbehandlet og bliver sendt 2. behandling, sådan som den ser ud. 2. behandlingen vil ske den 18. november. De to næste punkter vil blive behandlet samlet. 7

8 14. mødedag, torsdag 22. Oktober 2009 Dagsordenspunkt 37. Beslutningsforslag om at Naalakkersuisut pålægges at oprette et støtte- og behandlingscenter for ofre for seksuelt misbrug. (Medlem af Inatsisartut Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit) Dagsordenspunkt 49. Forslag til Inatsisartut-beslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at tage initiativ til at oprette et behandlingscenter for personer der har været udsat for seksuelle overgreb. (Medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond, Siumut) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit Først fremlægger forslagsstillerne af pkt. 37, Jane Petersen fremlægger på vegne af Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit, medlem af Inatsisartut. Jane Petersen (IA) Tak. Seksuelle overgreb har i nogen tid, været debatteret i medierne, blandt fagfolk og blandt politikere. Der har været afholdt mange møder, kurser, konferencer og oplysningskampagner har været synlige gennem medierne. Der er kort sagt sket en nedbrydning af tabuet om seksuelle overgreb. Og i kraft af at der bliver undersøgt og forsket mere i og om omfanget af seksuelt misbrug, i vort samfund er det yderst forpligtende for beslutningstagere her i landet at handle ud fra ny viden. 8

9 Vi har således en frisk undersøgelse (Kalaallit Nunaanni Meeqqat) i der viser at hver 3. mor i dette land er blevet udsat for seksuelt misbrug. Vi ser ikke et billede af hvordan det står til med fædrene. Vi skal have kortlagt behovet for behandling af ofre for seksuelt misbrug. Det er simpelthen ikke nok med forebyggelse og oplysning. Der må arbejdes intensivt på at få etableret forskelligartede og relevante behandlingstilbud til ofre for seksuelle overgreb. Samtidig med, at der etableres uddannelses- og kompetenceudviklingsforløb for både de frivillige og de professionelle. I erkendelsen af at en telefonlinje, der på sin vis er opstået på frivillig basis fra støtteforeningen Tasiorta, kun har åbent 4 timer om ugen, samt at behovet er langt større - må vi erkende at vi har brug for at gøre noget her og nu. I de få måneder, Tasiorta s telefonrådgivning har eksisteret, har mange kvinder og mænd benyttet sig af tilbuddet. Alene dette viser at behandlingsbehovet er stort. Mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb, kan i dag i et vist omfang få hjælp, - ikke tilstrækkeligt, men der er dog tilbud. udtalte Landsstyret sig i forbindelse med et medlemsforslag få år tilbage. Hvordan hænger det mon sammen i dag? Kan ofrene regne med det offentlige i deres ulykkelige skæbner? Vi har brug for en kortlægning på området samt en nationalstrategi for forebyggelse og behandlingsmuligheder i fremtiden. Derfor foreslår Inuit Ataqatigiit at der oprettes et støttecenter for ofre: Centrets formål skal være: At hjælpe incestudsatte/seksuelt misbrugte og deres pårørende til bedre at kunne mestre senfølger af incest/seksuelle overgreb i barndommen og til at mobilisere egne ressourcer. At skabe fora, hvor henholdsvis incestudsatte/seksuelt misbrugte og deres pårørende kan dele deres problemer, erfaringer, healingsproces og håb for fremtiden. At sikre incestudsatte/seksuelt misbrugte, deres pårørende samt professionelle, som arbejder med målgruppen, rådgivning og vejledning om handle- og behandlingsmuligheder. Opsamling af viden og erfaringer. 9

10 Disse punkter må betragtes som IA s idékatalog over de ting som støtte og behandlingscentret kunne stå for og vi mener at vi sammen skal diskutere disse muligheder for at finde den bedst mulige løsning for behovet i Grønland. Det er absolut en forudsætning, at al terapeutisk behandlingsarbejde i støtte- og behandlingscentrets regi udelukkende varetages af faguddannede. Med ønsket om Inatsisartuts velvillige behandling. Tak til Jane Petersen, medlem af Inatsisartut, for fremlæggelse af forslaget. Den næste, der fremlægger, er forslagsstiller til pkt. 49, Aleqa Hammond, Siumut, medlem af Inatsisartut. Aleqa Hammond (S) Tak. Vi er inden for det sidste år blevet vidende om, at der desværre har været et omfattende antal personer der har været udsat for seksuelle overgreb. Vi er allerede i besiddelse af viden, der viser dette efter videnskabelige undersøgelser. Som en af de sidste undersøgelser der er offentliggjort, kan redegørelsen vedrørende børns vilkår fra MIPI nævnes. Denne redegørelse viser at problemet er omfangsrigt, og at mange kvinder og mænd der har været udsat for seksuelle overgreb i deres barndom i dag har store menneskelige problemer. Konsekvensen af traumatiseringen og udeblivelsen af behandling er en stor menneskelig og følelsesmæssig byrde. De krænkede kan have legemlige, psykiske og sociale symptomer, og mange får efterfølgende et alkohol- og narkotikamisbrug. Vi har behandlingscentre for alkohol- og narkotikamisbrug, og dette er glædeligt. Denne fremgangsmåde god, og folk er efter endt behandling gået menneskeligt videre og fået et sundere liv. Dette er glædeligt, og sådan skal det være. 10

11 Hvis ikke de personer bliver behandlet, kan de ofte ikke komme ind til problemets kerne og kan heller ikke komme problemerne til livs. Et dårligt liv, et stort alkoholforbrug og forbrug af euforiserende stoffer er kun symptomer på de store menneskelige byrder. Derfor er det på tide at etablere en mulighed for behandling af de personer, der har været udsat for seksuelle overgreb, hvis vi som folk skal komme videre på et bedre spor. Børn der har været udsat for seksuelle overgreb, kan i nogle tilfælde selv blive seksuelle overgribere, når de bliver voksne, derfor må vi for at tage misbruget og følgeproblemerne op som et fælles ansvar, så problemet og overgrebene ikke bliver en social negativ arv. Jeg er derfor af den mening, at vi som et folk kan få værktøj til behandling og støtte til vore svage i samfundet og som et folk, der prioriterer problemet højt i forsøget på at stoppe problemet ved etablering af behandlingscenter. Siumut har tidligere fremkommet med oplæg til bekæmpelse af seksuelt misbrug og disse er heldigvis også ved flere lejligheder blevet fulgt op af Naalakkersuisut. Jeg føler mig dog forpligtet til at komme med et opråb om, at det er på tide at sige at kurser, undersøgelser og debatter alene ikke er nok. Vi er nu kommet til det stadie, hvor det er nødvendigt at etablere et behandlingscenter for personer der har været udsat for seksuelle overgreb - dette kan vi ikke komme uden om nu. Det er mit inderlige håb, at alle vil finde det vigtigt og støtte forslaget og håber på en velvillig behandling i relevant udvalg der samtidig skal belyse det økonomiske konsekvenser forslaget måtte medbringe. Tak til forslagsstilleren Aleqa Hammond, Siumut. Og nu fremlægger Naalakkersuisoq for Sociale anliggender på vegne af Landsstyret. Maliina Abelsen, medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender (IA) Naalakkersuisut ser meget positivt på de to beslutningsforslag fra Aleqa Hammond, Siumut og Julianne Henningsen, Inuit Ataqatigiit. Der er bred politisk enighed om, at der skal igangsættes konkrete tiltag: Vi har den nødvendige viden, det næste skridt er at omsætte denne viden til en 11

12 konkret handleplan. Naalakkersuisut prioriterer indsatsområdet højt og mener derfor ligesom forslagsstillerne, at der skal handles nu. Vi ved i dag, at seksuelle overgreb er meget ødelæggende for barnets videre udvikling. Vi ved også, hvilke fatale følger og konsekvenser i form af sociale problemer overgrebene skaber for den voksnes videre livsførelse. Naalakkersuisut har derfor allerede besluttet, at oprette en behandlingsenhed, i første omgang tiltænkt børn, der har været udsat for seksuelt misbrug. Derudover skal enheden varetage en række rådgivende og koordinerende funktioner. Det er derfor vigtigt fortsat at inddrage relevante fag- og ressourcepersoner til at komme med en afklaring på, hvordan behandlingstilbuddet bliver udformet bedst muligt og udbredt til hele Grønland. Herunder er det vigtigt, at udmøntningen af initiativet koordineres i samarbejde med kommunerne. Det kræver hjælp fra flere vinkler at hjælpe ofre for seksuelle overgreb. I dag har vi forskellige former for hjælp til de personer, som har været udsat for seksuelt overgreb. Hjælpen ydes individuelt og i begrænset omfang som gruppebehandling, men der mangler en central koordination af disse tiltag. Vi skal derfor sikre, at tilbuddene koordineres og målrettes ofrenes behov. Dette kræver en tværfaglig indsats fra både Naalakkersuisuts, kommunernes og samfundets side. Naalakkersuisut kan oplyse, at Departementet for Sociale Anliggender er i gang med at gennemgå anbefalingerne fra en hvidbog inden for børne- og ungeområdet vedrørende bl.a. seksuelt misbrug. Ligeledes har der nyligt været afholdt en konference om et børnehus i Grønland som foreningerne Meeqqat Inuunerissut/Bedre Børneliv, ICYC, NANU og Red Barnet arrangerede, ligesom Paarisa har udarbejdet et stort idekatalog vedrørende vold og seksuelt misbrug. Hensigten er, at disse 3 initiativer skal danne grundlag for konkrete tiltag: I først omgang en behandlingsenhed for børn. 12

13 Naalakkersuisut vil udarbejde en handleplan for etableringen af enheden, herunder lave økonomiske konsekvensberegninger. Departementet for Sociale Anliggender har afsat midler til realisering af en sådan enhed. Midlerne tages fra de 25 mio. kr., der er afsat på FFL 2010 til at iværksætte en strategi for en sammenhængende og koordineret indsats på børne- og familieområdet, samt ved en prioritering af konkrete indsatsområder, herunder inkluderet behandlingstilbud til børn, der har været udsat for seksuelle overgreb. På baggrund af ovenstående anbefaler Naalakkersuisut, at forslagene imødekommes. Tak til Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, der fremlagde Landsstyrets kommentarer til forslagene. Og vi går videre til partiernes ordførere, først ordføreren for Inuit Ataqatigiit, medlem af Inatsisartut Kaali Olsen. Kaali Olsen (IA) Tak. Vi har som et folk aldrig accepteret seksuelle krænkelser eller incest og vil aldrig gøre det. Derfor vil vi gerne appellere til befolkningen om aktivt at deltage i modstanden og forebyggelse af seksuelle krænkelser samt incest, især når det går ud over børn og unge. Vi vil aldrig nogensinde tie om seksuelle krænkelser, tværtimod vil vi tale åbent om det og mindske misbruget gennem konkrete tiltag. Et barn eller en teenager, som har oplevet seksuelle krænkelser, føler ofte, at de er blevet frataget deres uskyld og dets muligheder for et sundt liv. Den krænkede kan begynde at fornægte sin krop og følelser, føle sig invalid, føle sig anderledes, føle skyld og føle sig tilsidesat eller uaccepteret. Den krænkede kan tidligt miste sin tillid til de voksne og sine omgivelser. Efter en sund opvækst hvor dets tillid er blevet grundlagt i barndommen, kan dette blive aflyst af utryghed og mistillid til de voksne. 13

14 Efter at være blevet voksen føler den krænkede sig ofte sat udenfor fællesskabet og føler sig anderledes end andre og følelsen af skyld, skam og frygt vender ustandseligt tilbage. En voksen, der er blevet seksuelt krænket i sin barndom føler i sit indre bekymring, utilstrækkelighed, frygt og mistillid, hvor han/hun må bekæmpe disse følelser i sit ydre væsen. Derfor får disse seksuelt krænkede forskellige personlige problemer, og vi mener i Inuit Ataqatigiit, at disse seksuelt krænkede i dag har behov for et meget mere og bedre hjælp end hidtil. Men det er ikke kun disse seksuelt krænkede, der bliver ramt direkte. Børn, forældre, familier, de nærmeste, venner, arbejde ja, os alle bliver påvirket af disse misbrug. Vi ser og hører om vore familiemedlemmer, som efter seksuelle krænkelser har behov for hjælp for at komme ud af deres traumer. Selvom der ikke finde statistik over hvor mange og aldersfordeling seksuelt misbrugte, der er, viser undersøgelser, at op imod 1/3 af hele den grønlandske befolkning lider mere eller mindre af disse problemer. Konsekvenserne af seksuelt misbrug er ellerede blevet videnskabeligt belyst, derfor forstår vi i Inuit Ataqatigiit udmærket forslagsstillernes begrundelser og støtter i høj grad deres forslag. Vi i Inuit Ataqatigiit er udmærket klar over, at en etablering af et behandlingssted vil blive meget dyrt og kræve en masse kræfter men opgaven er yderst nødvendig og må påbegyndes snarest muligt. Vi er også vidende om, at det tidligere Landsstyre her i foråret har opstartet forskellige arbejdsgrupper og at arbejdsgrupperne vil udgive en såkaldt Hvidbog af deres arbejde, som vi i dag venter spændt på. Vi er vidende om, at der indenfor det sociale område findes andre vigtige opgaver, men i Inuit Ataqatigiit håber vi på, at man under prioriteringen af opgaverne ikke sylter de seksuelt misbrugte igen. Vi er enige i Landsstyret om at prioritere seksuelt misbrugte børn skal behandles først, men det er vort håb, at også voksne, der er blevet seksuelt krænket som børn, også kan modtage en bedre hjælp end hidtil. 14

15 Med tak for forslaget, forslagsstillerne samt Naalakkersusisut s støtte tilslutter vi os forslaget som et beslutningsforslag og henstiller, at sagen sendes videre til Landstingets Familieudvalg til udførlig behandling inden 2. behandlingen. Til slut vil vi gerne fra Inuit Ataqatigiit ønske, at de seksuelt misbrugte, der kommer i behandling, sikres den bedst mulige videnskabeligt underbyggede behandling. Vi håber også på, at folk, der har behov herfor, sikres en behandling samt at der opsamles viden om den bedst egnede behandling i Grønland, og der følges op på arbejdet hele tiden. Til allersidst vil vi gerne udtrykke, at vi ønsker, at krænkerne under deres afsoning kan modtage behandling. Så vil vi gerne opfordre Naalakkersuisut til sammen med den danske regering at påbegynde arbejdet med at finde muligheder til behandling af krænkerne samt pædofile. Tak. Vi siger tak til Inuit Ataqatigiit s ordføre Kaali Olsen. Jeg vil gerne spørge, om der er nogen i salen, der ønsker ordet? Ingen. Undskyld, medlem af Inatsisartut, Ruth Heilmann, Siumut. Ruth Heilmann (S) Tak, Kaali Olsen, vi er meget enige i Inuit Ataqatigiit s ordfører. Men jeg vil gerne spørge, da Naalakkersuisut i deres besvarelse har sagt, at de seksuelt misbrugte børn skal prioriteres til behandling. Kaali Olsen, du sagde, at du håber på, at alle, der har behov herfor, skal have muligheden for at blive behandlet. Jeg vil gerne vide, hvad du egentlig mener. Ordføreren. Kaali Olsen (IA) Tak for spørgsmålet. Vi er enige i, at vi må begynde med børnene, da de er dem, der ved en tidlig indsats kan få et bedre liv senere hen. Men under arbejdet skal voksne, som er blevet seksuelt misbrugt, ikke glemmes, og at disse sikres en mulighed for behandling allerede under planlægningen af arbejdet. Her tænker vi på, om man uanset om man bor i en bygd eller et 15

16 yderdistrikt skal der være lige muligheder for tilbud til alle. Under forberedelserne skal det allerede sikres, at alle seksuelt krænkede i Grønland får mulighed for at blive behandlet. Medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond, Siumut. Aleqa Hammond (S) Tak, det er meget glædeligt, at Inuit Ataqatigiit (IA) støtter forslaget, da vi står fælles om opgaven for at hjælpe de seksuelt misbrugte her i landet. Men jeg finder det også lidt mærkeligt, at IA går ind for at prioritere børnene. Vi i Siumut mener, at der ikke skal prioriteres i så for vort land alvorligt og stort problem, men at alle skal have lige muligheder. Så vidt vi kan konkludere af politiets årsrapport for 2008, drejer de fleste anmeldelser om voksne mor og far, som har gennemlevet traumer efter at være seksuelt misbrugte. Jeg mener, at det er af yderste vigtighed, at der arbejdes samlet i denne her sga, hvor man ikke fortrinsstiller den ene frem for den anden. Inuit Ataqatigiit, har I også den opfattelse? Josef Motzfeldt, Formand forinatsisartut (IA) Ordføreren. Kaali Olsen (IA) Tak for spørgsmålet. Vi i IA mener, at enhver krænket har krav på en mulighed for så vidt muligt tidlig indsats og den bedste og tilpas behandling. Derfor er jeg helt enig i spørgeren om, at enhver krænket eller misbrugt skal have mulighed for den bedste og hurtige behandling. Hvis børnene skal have en fortrinsstilling her i denne sag, er det vort budskab, at hvis det bliver nødvendigt at prioritere, så går vi ind for, at børnene prioriteres, men vi håber også på, at mulighederne for de voksne vil blive skabt, det er vi helt enig i. Tak, medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond, Siumut. Aleqa Hammond (S) 16

17 Som orientering vil jeg gerne nævne, at vi naturligvis tror på politiets rapport, men der findes også uanmeldte episoder, hvor folk ikke anmelder krænkelserne eller misbrugene. Men gennem arbejdet baner vi vej for, at der kan tales åbent om det. Anmeldelserne seksuelle krænkelser til politiet var fra år 1995 og indtil , et uhyggeligt tal for landet. Og de sidste 8 år er der anmeldt 701 seksuelle krænkelser af børn af det samlede tal. Og så vidt vi kan se, er anmeldelserne fra de voksne mange gange flere, og disse anmeldelser kommer fra forældre med børn, og som er forsørgere. I Siumut bider vi mærke i, at disse ikke får mulighed for behandling, fordi de ikke længere er børn, selvom de til stadighed har haft behov for at blive behandlet. Derfor vil det være meget ærgerligt, at de voksne måske end ikke får muligheden efter at have prioriteret børnene. Jeg mener, at vi må stå sammen her og opfordre Landsstyret, evt. Gå på kompromis om, at alle skal have mulighed for at få behandling. Vil Inuit Ataqatigiit være med til det? Ordføreren. Kaali Olsen (IA) Det er fuldstændig rigtigt, at antallet af anmeldte seksuelle krænkelser er alt alt for højt, og det håber jeg, at vi alle her i landet kan blive enige om, og som jeg sagde i min fremlæggelse tidligere, at vi kan stå sammen imod det. Vi sagde også i IA, at vi opfordrer til, at alle, der har behov for behandling, skal så hurtigt som muligt og så vidt muligt have den bedste behandling. Derfor sagde jeg, at hvis det bliver nødvendigt at prioritere, vil vi opfordre til, at børnene prioriteres, men naturligvis håber vi på, at også alle voksne snarest får muligheden for behandling. Det kan vi være fælles om at arbejde for, ja! Tak, vi siger også tak til Inuit Ataqatigiit s ordfører, medlem af Inatsisartut, Kaali Olsen. Vi går videre til partiernes ordførere. Siumut s ordfører, medlem af Inatsisartut Ruth Heilmann. Ruth Heilmann (S) Tak, hr. formand. 17

18 De oplysninger vi i de sidste år har fået om seksuelt misbrug fremkommer med kortere og kortere mellemrum og er blevet flere. Hos børn er piger og drenge desværre blevet misbrugt af voksne, og man skal også i denne forbindelse debattere seksuelle overgreb mod kvinder og mænd. Man bliver forskrækket, når det kommer frem, at en voksen har misbrugt et barn uden at blive opdaget i lang tid. Når sådan noget sker, føler hele befolkningen afmagt. Og det er sikkert at vi bliver ærgerlige over at disse ikke er opdaget noget før, og vi reagerer når det er for sent. Derfor er forebyggelse og atter forebyggelse noget vi alle skal sørge for og vi skal gøre alt hvad vi kan for, at dette bliver ført ud i livet. Når der er nogen, der kommer ud for så grusomt som overgreb, er vi taknemmelige for, at kommunerne i forhold til før er mere vågne og handler organiseret. Vi er taknemlige for, at man i de sidste år har vist mere vilje til at handle overfor seksuelle overgreb. Og det er med tilfredshed vi har konstateret, at samtaler er blevet intensiveret til nytte for ofrene. Vi har konstateret, at ofrene i Grønland er blevet mere modige til at åbne for deres hemmeligheder. Vi er også taknemmelige for, at man i flere kommuner har arrangeret kurser for lærere og forældre om hvilke tegn, der kan være hos børn, der har været udsat for overgreb og disse kurser bidrager til mere åbenhed om emnet. I Siumut mener vi, at man fortsat skal støtte Tasiorta, som er en forening for ofre for seksuelle overgreb, og at man skal fortsætte med muligheden for telefonisk henvendelse, som er til gavn for ofrene. Den telefoniske linje støttes økonomisk af Naalakkersuisut. Dog skal initiativerne intensiveres, da vi ved at mange ofre venter på behandling. Derfor er vi fra Siumut s side klar til fuldt ud at støtte op om oprettelse af et behandlingssted. Vi skal fra Siumut meddele, at vi fuldt ud støtter op om forslaget fra Inuit Ataqatigiit og Siumut. Vi er også glade for Naalakkersuisoq støtter forslaget og enig i det. Fra Siumut s side anser vi selvfølgelig som naturligt, at Naalakkersuisoq planlægger oprettelse af et behandlingssted, hvor man skal prioritere børn, der har været ofre for seksuelle overgreb. Ved at handle i tide kan man undgå at problemerne gentager sig på et senere tidspunkt. Fra Siumut er vi taknemmelige for dette initiativ. Naalakkersuisoq bemærker, at når børn er blevet behandlet, vil der derefter blive lagt planer for mulighed for behandling af voksne. Men man skal ikke glemme voksne, der har et stort behov behandling. Fra Siumuts side mener vi, at det er vigtigt, at man ikke venter med behandling af unge og voksne. Specielt er det vigtigt med 18

19 behandling af ofre og af folk, der har svaghed for overgreb, da det er dem, der kan videreføre problemet gennem generationerne. Vi mener i Siumut, at for at problemet gang på gang ikke skal gentage sig, må et af initiativerne være behandling af unge og voksne, der udfører overgreb og behandling af unge og voksne ofre. I Siumut mener vi, at uanset om vi bor i bygder eller byer, må det være vores ret at have mulighed for at få behandling og at kunne henvende os. Siumut vil hermed gerne bruge denne lejlighed til hjerteligt at takke alle frivillige medhjælpere og initiativtagere i deres arbejde for de udsatte mennesker. Med disse ord skal vi fra Siumut takke forslagsstillerne og skal indstille at forslagene bliver henvist til behandling i Socialudvalget, og vi mener at 2. behandlingen kan finde sted til foråret, da vi mener at det er vigtigt at udvalget få god tid til arbejdet. Josef Motzfeldt, Formand forinatsisartut (IA) Tak. Siumut s ordfører har fremsat partiets synspunkter. Jeg vil gerne spørge, om der i salen er nogen, der ønsker ordet? Ingen. Undskyld, medlem af Inatsisartut Astrid Fleischer Rex, Demokraterne. Astrid Fleischer Rex (D) Først skal jeg lige bemærke, at jeg ellers havde spørgsmål og bemærkninger til den første fremlægger, men da jeg havde glemt mit kort, måtte jeg først løbe efter det. Og nu, tak for dit pæne indlæg, Ruth Heilmann. Vi bliver vist alle berørt, når vi drøfter sådanne ting, uanset hvor professionelle, vi er. Men vi er alle vidende om, hvor meget pengenød, landet er i, og derfor må vi som politikere ofte prioritere, uanset hvor ondt det gør. Hvis tilfældet bliver, at vi må prioritere børn fremfor voksne, hvem vil Siumut så prioritere? Ja, det er ømtåleligt, men det er mit spørgsmål. Ordføreren. Ruth Heilmann (S) 19

20 Tak, i denne sag bør økonomien ikke være en forhindring. Hvis der som sagt var anmeldelser af voksne i dag fra 1995 til 2008, er der rigtig mange, der lider i dag og venter på behandling. Vi har ikke råd til at lade disse vente længere. Flere børn vil blive ramt, vi ved naturligvis ikke, hvad der vil ske, men det kan meget vel blive tilfældet. Det er blevet sagt, at 701 børn er blevet seksuelt krænket, og det er vigtigt, at disse får en samtidig behandling. Jeg vil også gerne have frem, at staten også har forpligtelser, da der i FN s Børnekonvention 39 står, at hvis børn bliver seksuelt krænket, er staten forpligtet til at yde hjælp. Da problemet er så stort, må vi melde det ud, så der kan skaffes flere midler udover de 25. mio. kr. afsatte midler, vi kan evt. give landsstyremedlemmet mandat til at handle. Der må skaffes flere midler, da problemet er så stort, hvis vi skal opnå noget i vore tiltag, og der må ansøges flere midler ad forskellige veje. Jeg håber, at sagen vil blive mere omfattende belyst i udvalgsarbejdet. Tak. Medlem af Inatsisartut Naja Petersen, Atassut. Naja Petersen (A) Tak. Siumut s ordfører Ruth Heilmann påpegede heldigvis et bredt tiltag og du sagde blandt andet at de voksne, der er blevet seksuelt krænket, ligeså stor har behov for behandling som børnene eller der må påtænkes, at de skal behandles på lige fod med børnene eller andre voksne. Har I fra Siumut gjort jer tanker om, hvor stort det kommende behandlingshjem skal være, hvordan den kommer til at se ud, og hvilke medarbejdere, der kommer til at arbejde der, da der også blev sagt, at der skal ansættes fagligt dygtige medarbejdere, såsom psykologer. Det kan vi nok heller ikke komme uden om. Men vi grønlændere har efterhånden så gode erfaringer, at vi måske kan agere som førstehjælpere. Hvad har I af kommentarer til det fra Siumut? Josef Motzfeldt, Fromand for Inatsisartut (IA) Ordføreren. Ruth Heilmann (S) Tak til Naja Petersen, ordfører for Atassut. 20

21 Det er vor opfattelse i Siumut, at problemet er omfattende og stort. Problemet findes både blandt børn, også i høj grad hos de voksne. Med hensyn til de voksne har det været drøftet før at stable et behandlingshjem op på benene, og det er ikke første, at spørgsmålet bliver taget op i Landstinget. I dag ser planerne meget realistiske ud, og da det er noget nyt i Grønland, skal der omgfatennde undersøgelser til for at finde ud af, hvordan behandlingshjemmet skal organiseres og tilrettelægges. Jeg håber heller ikke, at den store mangel på psykologer vil være en hindring. Det emne har også været oppe i Landstinget, hvor vi efterlyste, at Landsstyret foranledigede at bemyndige folk, der er gode til at føre gode samtaler med folk, så folk har nogen at rette henvendelse til, uanset om de bor i en bygd eller by. Jeg har heller ikke noget imod og er glad for, at medlemmet af Naalakkersuisut kommer med det budskab, at der skal en koordineret indsats til, så hele Grønland bliver dækket i behandlingsøjemed og ikke bare én landsdel, da problemet er landsdækkende. Naturligvis skal vi også kigge på de forskellige kommuners erfaringer på området. Jeg ved, at der i Aasiaat, Maniitsoq og Paamiut er indhøstet gode erfaringer, og jeg regner bestemt med, at disse gode indhøstede erfaringer også vil blive taget i betragtning under arbejdet. Medlem af Inatsisartut Kim Kielsen, Siumut. Kim Kielsen (S) Tak, hr. formand. Jeg er virkelig glad for, at landstingsmedlemmerne har stillet disse vigtige forslag. Det er glædeligt, at vi igen skal tage disse ømtålelige spørgsmål op og gøre noget ved dem i fælleskab, som det lyder fra samtlige partier. Der har været over registrerede henvendelser, hvor arbejdet vedrørende har været igangsat. Men hvor mange er ikke blevet registreret? Hvor mange har ikke henvendt sig og har holdt hændelserne for sig selv. Hvad agter vi at gøre ved disse for at få dem til at henvende sig? Her sætter man heller ikke kun lid til det offentlige. Foreninger og enkeltpersoner har også udført frivilligt arbejde, de har udført et godt arbejde, da de har været med til at aflaste ofrene ved seksuelle overgreb. I det her tilfælde vil jeg gerne sætte spørgsmålstegn, om ikke de 4 nye storkommuner kunne hver etablere sit behandlingscenter? Det skal jo ikke gerne være sådan, at ofre fra Qaanaaq skal til Nuuk for at blive behandlet. Man kunne måske etablere et behandlingscenter i Ilulissat eller skal det være sådan, at dem fra Østkysten også skal hertil for at blive behandlet? 21

22 Her tænker jeg på, at behandlingsfaciliteterne ikke kun skal placeres et centralt sted, men spredes på 4 forskellige lokaliteter på kysten, kan man tænke sig det? Tak. Ordføreren. Ruth Heilmann (S) Tak, Kim Kielsen, for dine ord. Det er rigtigt, at disse seksuelle ofre ofte erkender at være blevet misbrugt, måske fra de var børn, når de først får kræfter, i de fleste tilfælde i voksenlivet. Derfor er det vigtigt, at de skal støttes og opfordres for at få deres oplevelser ud af deres krop, og man kan måske lade nogen gennemgå et kursus for at hjælpe disse ofre. Når man bærer på sådan et traume længe, kan det vitterligt påvirke familielivet og milljøet, hvis man har fået børn. Derfor skal vi blive dygtigere til at kunne håndtere sådanne situationer, så vi kan gøre noget. De foreninger, som arbejder med sådanne sage, er også en stor støtte, og en gensidig støtte blandt ofrene plejer at være en stor støtte for at kunne komme videre. Disse foreningers arbejde er også meget vigtig, og de skal også høres i forbindelse med etablering af et behandlingscenter, da de er dem, der giver råd og vejledning i sådanne sager efter deres erfaringer. Udmeldingen om at oprette mere end ét behandlingscenter er meget god, hvor man måske opretter et egentligt center for behandlingscentre i Nord-, Midt-, Øst- og Sydgrønland, som vi også har drøftet i Siumut, og som har været taget op i valgkampen, håber jeg, at Naalakkersuisut vil tage med op i deres overvejelser i det videre arbejde. Jeg skal lige minde om, at disse pæne og smukke udmeldinger, som vi er nået frem til, også skal til behandling i udvalget. De beslutningsforslag og Landsstyrets udmeldinger, som er blevet drøftet, er der stor enighed om og er henvist videre til udvalgsbehandling. Så husk lige at arbejdet vil blive videresendt til udvalgsbehandling. Medlem af Inatsisartunut Kaali Olsen, Inuit Ataqatigiit. 22

23 Kaali Olsen (IA) Jeg ville ellers ikke stille spørgsmål, da vi er meget enige i denne sag, og jeg er meget enig i Siumut s udmelding, men jeg står ikke op, men gerne vil sætte spørgsmålstegn ved udmeldingen fra salen, som kommer fra medlem af Inatsisartut, Naja Petersen. Hun sætter spørgsmålgtegn, hvem der skal ansættes som medarbejdere i behandlingen af seksuelt krænkede, om man også kan bruge uuddannet arbejdskraft. Jeg mener, at arbejdskraften skal bestå af uddannet og fagligt dygtigt personale, og ikke andre. Det kan være, at man kan udnytte uuddannet arbejdskraft i andre sammenhænge, men i det her tilfælde er det helt klart, at der skal bruges uddannede, fagligt dygtige psykologer, da det drejer sig om meget ømtålelige områder, hvor det drejer sig om det psykiske. Tak. Ønsker pågældende ordet? Næste taler er medlem af Inatsisartut, Kim Kielsen, Siumut. Kim Kielsen (S) Tak, hr. formand. Jeg vil gerne forklare lidt om, hvorfor jeg ønsker behandlingscentrene spredt ud over kysten. I politiets årlige rapport fremgår det hvert år, at anmeldte seksuelle krænkelser er færrest i Midtgrønland. Men som jeg sagde for lidt siden, kan der være uanmeldte sager. Men det er allerede påvist i rapporten, hvor der er flest seksuelle overgreb i landsregionerne. Derfor vil jeg gerne foreslå, at når sagen kommer i udvalgsbehandling, skal politirapporterne studeres nøje. Derudover vil jeg gerne opfordre Landsstyret til også at studere politirapprterne, da det også kan bruges som beslutningsgrundlag. Tak. Medlem af Inatsisartut, Kim Kielsen, Siumut, kom med opfordringer. Der er ikke flere, der ønsker ordet. Vi siger tak til Siumut s ordfører, Ruth Heilmann. Næste taler fra partierne er fra Demokraterne, Astrid Fleischer Rex, medlem af Inatsisartut. 23

24 Astrid Fleischer Rex (D) Demokraterne var med til konferencen Et børnehus i Grønland, som foregik i Katuaq september arrangeret af Meeqqat Inuunerissut og andre organisationer. Der skulle komme rapport fra konferencen samt anbefalinger fra arbejdsgruppen som vil blive gransket nøje. En undersøgelse viser også at over 30 procent af mødre her i landet er blevet udsat for seksuelt misbrug. Derfor er Demokraterne helt på linje med begge forslagsstillerne om, at der skal etableres forskelligartede og relevante behandlingstilbud til ofre for seksuelle overgreb. Demokraterne mener, at det ikke kun skal begrænse sig til ofrene men også til ofrenes nærmeste pårørende. Det børnehus som tit bliver nævnt er oprettet i Island. Det er et hus, hvor børn undersøges i forbindelse med mistanke om seksuelt misbrug. Alle undersøgelser og afhøringer foregår under samme tag, så børnene ikke skal mange forskellige steder hen for at blive undersøgt og endnu flere forskellige steder hen for at fortælle om hændelsen. Demokraterne mener ikke, at det er sandsynligt, at vi her i Grønland kan skabe børnehuse i hver en by eller bygd. På den baggrund er vi parate til at få undersøgt, hvilke modeller der bedre passer til Grønland. Vi ved alle at der er igangsat rigtig mange tiltag for børn og familier, og derfor er det vigtigt at tilpasse dem alle, så vi kan få dannet disse kommende børnehuse, som passer til Grønlandske forhold. Det er også vigtigt at der kommer en reel form for finansiering, inden modellen eller modellerne bliver til virkelighed. Med disse ord sender Demokraterne begge forslag til både sundhedsudvalget, familieudvalget og finansudvalget. Tak til Demokraternes ordfører. Er der kommentarer fra salen? Ingen. Aleqa Hammond, Siumut. Aleqa Hammond (S) 24

25 Jeg siger tak til Demokraternes ordfører, og jeg er glad for Demokraternes deltagelse i fællesskabet for en så vigtig overskrift. I den forbindelse nævnte du Børnehuse, hvor du sagde, at det er urealistisk at oprette sådan ét i hver by, og at vi skal finde passende og tilpassede forhold for at oprette disse i Grønland. Hvad forestiller I jer, siden I udtrykker jer sådan? Ordføreren. Astrid Fleischer Rex (D) Tak for dit spørgsmål. Vi er vidende om, at seksuelle krænkelser kan foregå i enhver bygd eller by, til trods for at undersøgelser viser, at der er flest tilfælde i Diskobugten og Østgrønland. Men vi er også vidende om, at vi ikke kan oprette sådanne Børnehuse i alle bygder og byer. For lidt siden blev det nævnt, at man kunne oprette sådanne Børnehuse i hver storkommune, men jeg vil hellere overlade sådan en opgave til fagligt uddannet og dygtige folk, så vi kan skabe de mest tilpassede huse i Grønland. Dette gælder byerne. Hvad var nu det andet spørgsmål, der var to? Vi nævner hele tiden Børnehusene på Island. Vi agter ikke at bygge helt tilsvarende huse i Grønland, og vi vil lade fagfolk tilpasse disse huse til Grønland. Det kan være, at det bliver lidt anderledes i byerne, jeg ved det ikke. Det eneste, som jeg gerne vil påpege er, at vi ikke blot skal efterligne husene i Grønland, det kan være, at det ikke passer til forholdene i Grønland, da der har været flere sådanne tilfælde. Tak. Vi siger tak til Demokraternes ordfører, Astrid Fleischer Rex. Næste taler for partierne er medlem af Inatsisartut,Naja Petersen, Atassut. Naja Petersen (A) Tak. Men inden vi kommer til Atassut s udmelding skal jeg udtrykke vor deltagelse for de familier på kysten, som har oplevet seksuelle krænkelser i deres hverdag. 25

26 Endelig vil vi ikke fra Atassut undlade at takke de mange frivillige til trods for, at de ikke er uddannede psykologer har hjulpet børn og voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb til at komme videre med deres liv og ønske dem fortsat god arbejde. Og nu til vores udmelding: På vegne af Inuit Ataqatigiit har medlem af Inatsisartut Juliane Henningsen og på vegne af Siumut medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond har her fremsat forslag om, at Naalakkersuisut pålægges at tage initiativ til at oprette behandlingscenter for personer, der har været udsat for seksuelle overgreb. Fra ATASSUT s side er vi enige med forslagsstillerne, idet de i enighed siger at arbejdet og debatterne er mangelfulde, derfor er det på tide at tage initiativer på baggrund af de oplysninger som vi i dag har til rådighed, dette er også i overensstemmelse med opfordringen fremsat af den frivillige organisation Tasiorta. For ATASSUT er det ikke et spørgsmål om, hvor i Grønland man placerer behandlingsstedet for seksuelt misbrugte, derimod lægger vi vægt på, at man sikrer kvaliteten af behandlingsstedets service. Fra ATASSUT s side kan vi ikke sige, hvor stort et sådant behandlingssted skal være og hvor mange der skal kunne behandles på én gang. På baggrund af de oplysninger vi har til rådighed i dag, er vi allerede vidende om, at der er mange seksuelt misbrugte i forhold til befolkningstallet, og det er svært at vurdere, hvor mange af disse, der har behov for behandling. Fra ATASSUT s side skal vi opfordre Naalakkersuisut, at de under arbejdet med oprettelse af et sådant behandlingssted arbejder tæt sammen med relevante udvalg under Inatsisartut og at sikre, at disse bliver løbende orienteret om status på arbejdet. Da forslagsstillernes begrundelser er meget klare, skal vi fra ATASSUT uden yderligere bemærkninger indstille, at nævnte forslag bliver positivt behandlet, og at de inden 2. behandlingen henvises til behandling i Inatsisartut s Socialudvalg og i Inatsisartut s Sundhedsudvalg. 26

27 Vi siger tak til Atassut s ordfører, medlem af Inatsisartut, Naja Petersen. Jeg vil gerne spørge, om der er kommentarer fra salen? Ingen. Som den sdiste af partiernes ordførere har medlem af Inatsisartut, Jakob Skade fra Kattusseqatigiit Partiiat, orde. Jakob Skade (KP) Tak. Seksuelt misbrug har alvorlige følger for hele samfundet. Snarlig behandling af børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb, er vigtigt for Kattusseqatigiit Partiiat. Kattusseqatigiit Partiiat vil opfordre til muligheden for behandling af personer, der har været udsat for misbrug samt krænkeren. Idet børn og unge får store ar i sjælen af misbrug, der kan forårsage at alt udviklingen går i stå. Det er vigtigt for Kattusseqatigiit Partiiat at der foretages tiltag vedrørende krænkeren, således at krænkeren kan få behandling for derved at undgå fremtidige seksuelle krænkelser. Kattusseqatigiit Partiiat er glade for, at Naalakkersuisut har i sinde at etablere et behandlingscenter for ofre for seksuelt misbrug. Større viden vedrørende misbrug kan hentes fra dette behandlingscenter. Vi håber, at hele samfundet vil deltage for at stoppe dette misbrug. Kattusseqatigiit Partiiat accepterer ikke misbrug, også med tanke på hvorledes dette rammer og forstyrrer børnenes udvikling. Med disse bemærkninger støtter vi fra Kattusseqatigiit Partiiat forslaget som det ser ud. 27

28 Vi siger tak til Kattusseqatigiit Partiiat s ordfører, Jakob Skade. Har Landstinget noget at tilføje. Ingen. Tak. Og nu har forslagsstillerne mulighed for at kommentere partiordførernes udmelldinger. Føst medlem af Inatsisartut, Jane Petersen, Inuit Ataqatigiit. Jane Petersen (IA) Tak. Samfundet har er forpligtelse til at rette op på alvorlige forhold, og som kan have følger for den næste generartion. Samfundet har pligt til at oprette centre, hvor seksuelt misbrugte kan henvende sig. Befolkningen skal vide, hvor de kan henvende sig, hvis de er blevet misbrugt seksuelt, om de er børn, gamle eller voksne. Jeg er meget glad for, at Naalakkersuisut har besluttet at arbejde for at oprette et behandlingscenter for seksuelt misbrugte, også fordi det er blevet nævnt, at der skal ske en koordineret planlægning. Det er godt nyt at høre. Og nu til de enkelte partiers udmeldinger. Jeg kan konkludere, at I alle er enige i forslagene, og jeg siger tak for, at I alle vil være med til at løse et alvorligt problem for samfundet. Og først til Inuit Ataqatigiit s udmelding. Det er rigtigt, at det drejer sig om et samfundsproblem, og det er blevet nævnt, at der også skal iværksættes tiltag overfor krænkerne. Det er godt nyt at høre, da krænkerne også har behov for behandling. Tak til Siumut s støtte, da Siumut også nævner, at der må ske en tidlig indsats i sådanne tilfælde, og det er også rigtigt, at voksne personer, som er blevet seksuelt misbrugt også har behov for behandling. Det er også støtteværdigt, at alle, børn, unge, gamle og voksne, der er blevet seksuelt krænket, alle har behov for behandling. Og tak til Demokraternes udmelding om et Børnehus, hvor børn, der er mistænkt for at være belevet seksuelt misbrugt, kan blive undersøgt, og det er rigtigt nok, at sådan et Børnehus skal tilpasses grønlandske forhold, hvis det skal gå godt og er på sin plads at nævne. Og tak til Atassut s udmelding. Det er rigtigt, at kvaliteten på behandlingen skal være i top, så resultatet på samfundsbasis kan blive det bedste. Og til sidst tak til Kattusseqatigiit Partiiat s udmelding. Det er rigtigt nok, at det ikke kun er den ene part, der har behov for behandling, krænkerne og misbrugerne har også behov for behandling. Der 28