Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet
|
|
|
- Andrea Hansen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade København K 29. november 2011 [email protected] Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet Danske Patienter vil hermed gerne takke for muligheden for at kommentere på Kommissionens forslag til tredje handlingsprogram for sundhedsområdet , Health for Growth, som blev vedtaget den 9. november Vi vil samtidig endnu engang bruge lejligheden til at kommentere den korte høringsfrist, som vanskeliggør muligheden for at afgive fyldestgørende høringssvar. Danske Patienter har henvendt sig i brev dateret 21. oktober 2011 til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen om samme og med en opfordring til at Udvalget for Forretningsordenen arbejder for, at der bliver fremsat et lovforslag målrettet god lovkvalitet. Overordnede kommentarer Danske Patienter finder det både positivt og relevant, at handlingsprogrammets overordnede formål er: At fremme innovation og bæredygtighed i sundhedsvæsenet, de europæiske borgeres sundhed og at beskytte borgerne mod grænseoverskridende sundhedstrusler. En øget international arbejdsdeling samt koordination af indsatsen i retning af fælles kvalitetsstandarder og formidling af best practise, klinisk og organisatorisk, vil være en klar fordel for en lang række patientgrupper ikke mindst store patientgrupper som fx kræft- og diabetespatienter. At programmet tilmed åbner op for, at frivillige organisationer kan søge midler til formålet gør programmet særdeles prisværdigt. Danske Patienter er glade for, at der med handlingsprogrammet lægges op til at understøtte evidensbaserede beslutninger gennem etablering af sundhedsinformations- og videns-systemer. Men for at realisere dette er det nødvendigt, at finansieringen kommer direkte fra EU og ikke alene er afhængig af god vilje og løfter fra medlemsstaterne. Det er således en vigtig pointe, at 1
2 tilvejebringelsen af evidensbaserede beslutninger forudsætter EU finansiering for at undgå, at kommercielle interesser kommer til at farve beslutningsgrundlaget. Det er også positivt, at Ngo ernes ekspertise og deltagelse er fremhævet. I den sammenhæng er det vigtigt at nævne, at Ngo er som oftest er regionalt eller nationalt baserede organisationer, som vil behøve 100 pct. dækning af deres omkostninger, hvis de skal deltage i eller bidrage til projekter og aktiviteter på EU niveau. Alt i alt er det en positiv og central pointe, at tiltag, som sættes i gang under dette handlingsprogram, skal være bæredygtige og uafhængige af kommercielle interesser. Det forudsætter offentlig finansiering og derfor samarbejde på tværs af grænserne i EU og tilstrækkelig med finansiering fra EU. For at få størst effekt ud af de midler, som afsættes til handlingsprogrammet, kan Danske Patienter pege på en række områder, hvor programmet kunne styrkes yderligere: Ved at adressere, hvordan formidling af gode initiativer skal håndteres i praksis, således at der svares på spørgsmål som: Hvem er tovholder på processen, hvordan sikres det, at resultaterne af de støttede initiativer formidles til andre lande/interessenter og implementeres i de lande, hvor indsatsen ligger langt fra best practise. Ved at fokusere på et konkret sygdomsområde med henblik på at skitsere, teste og implementere et egentlig modelprojekt. Derved fremmes, at den i programmet opnåede viden kan omsættes til konkrete initiativer til gavn for de europæiske borgere og deres sundhedsvæsener. Ved at udvide definitionen på tværnationale sundhedsrisici til også at inkludere de trusler mod folkesundheden, som først manifesterer sig over tid, men som forudsætter forebyggende handling allerede i dag. Trusler som for eksempel tobak, alkohol og miljøkatastrofer som nukleare uheld. Konkrete kommentarer Objective 2.1: Developing common tools and mechanisms at EU level to address shortages of resources, both human and financial and facilitating up-take of innovation in healthcare in order to contribute to innovative and sustainable health systems Danske Patienter deler Kommissionens analyse af de udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor, ligesom Danske Patienter er enig i, hvilke værktøjer som kan være med til at afhjælpe den fremtidige personalemangel og finansieringssituation. 2
3 I handlingsprogrammet fremhæves E-health og etablering af et European cooperation on Health Technology Assessment som værktøj til håndtering af manglen på ressourcer i sundhedsvæsenet. Herunder er specifikt omtalt samarbejde mellem elektroniske patientregistre. For at understøtte den ønskede udvikling, mener Danske Patienter, at det er nødvendigt, at EU tilvejebringer finansiering til udvikling og vedligeholdelse af tværnationale netværk, der baserer sig på lokale patientregistre. Dette for at sikre, at kommunikationen mellem registrene er mulig, og at kvaliteten lever op til fælles standarder, således at monitorering og udnyttelsen af patientdata vil gavne både den nuværende og fremtidige patientbehandling og sygdomsforebyggelse. For Danske Patienter er det vigtigt at fremhæve, at fokus for dette arbejde er borgerne i EU, og derfor kan ansvaret for finansieringen af tværnationale netværk ikke overlades til de individuelle medlemsstater, men må være et fælles EU anliggende. Objective 2.2: Increasing access to medical expertise and information for specific conditions also beyond national borders and developing shared solutions and guidelines to improve healthcare quality and patient safety in order to increase access to better and safer healthcare for EU citizens Danske Patienter kan kun støtte, at der med dette handlingsprogram ydes støtte til tiltag, som forudsætter eller understøtter EU lovgivning og standarder for sikkerhed, effekten af blod, organ, væv og celle, farmaceutiske produkter og tværnationale patientrettigheder. Objective 2.3: Identifying, disseminating and promoting the up-take of validated best practices for cost-effective prevention measures by addressing the key risk factors, namely smoking, abuse of alcohol and obesity, as well as HIV/AIDS, with a focus on the cross border dimension, in order to prevent diseases and promote good health Danske Patienter noterer med tilfredshed, at der i handlingsprogrammet lægges vægt på anvendelsen af validerede metoder til forebyggelse af risikofaktorer. Effektiv forebyggelse af rygning, alkohol, fedme og smittekontrol forudsætter forskning i intervention, forskning i adfærd, forskning i risikofaktorer og deres samspil med omgivelserne, og monitorering af følgeeffekterne ved interventioner som screening og vaccination. Danske Patienter anbefaler, at fysisk inaktivitet og en uhensigtsmæssig kost også nævnes blandt de vigtigste risikofaktorer på samme vis, som det står i programmet side 6: at mange kroniske sygdomme kan forebygges, og at de ofte er et resultat af rygning, et stort alkoholindtag, usund kost og fysisk inaktivitet. Fysisk inaktivitet øger risikoen for en række sygdomme og er en risikofaktor i sig selv. En sund kost, med et lavt indhold af mættet fedt og højt indhold af frugt og 3
4 grønt, er med til at forebygge type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, flere kræftformer og andre sygdomme forbundet med svær overvægt og fedme. Usund kost således er en af de store syndere for udvikling af overvægt og fedme. Det er vigtigt, at der i handlingsprogrammet fokuseres på de grænseoverskridende sundhedstrusler det være sig både livsstilsfaktorer og smitsomme sygdomme der har størst betydning for folkesundheden. Øvrige kommentarer Selvom Danske Patienter er enig i, at programmets målsætninger skal adresseres nationalt, så bør indsatsen for at forebygge risikofaktorer som rygning, overforbrug af alkohol og fedme også ske på EU niveau ved regulering af pris og bevægelighed for særligt risikobetonede varer. FN s medlemslande er blevet enige om en politisk erklæring, der skal være med til at bekæmpe de ikke smitsomme sygdomme (NCD s), som primært er kræft, diabetes, lunge- og hjertesygdomme. Den globale byrde af NCD s er en af de største udfordringer for udvikling i det enogtyvende århundrede. I EU bør man derfor være opmærksom på de initiativer, der sker i FN vedrørende NCD s, og derfor er det også relevant, at NCDS nævnes det i Health for Growth Programme *. Med venlig hilsen Morten Freil Direktør *Link til den Politiske Deklaration om forebyggelse og kontrol af NCDs: 4
5 5 Nørre Voldgade 90
Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?
Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved
Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne
IKAS. 4. december 2009
IKAS 4. december 2009 [email protected] Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets
Det handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Folkesundhed. en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix
Folkesundhed Folkesundhed en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix Samfundslitteratur Britta Hørdam, Dorthe Overgaard,
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk
Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet
Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme
Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Styring efter Værdi for patienten. - Hvordan kan sundhedsdata komme i spil?
Teamleder Pernille Moll Styring efter Værdi for patienten. - Hvordan kan sundhedsdata komme i spil? E-Sundheds observatoriet 12-10-17 Danske Regioners bestyrelse: Vores mål er at opnå de bedst mulige resultater
Evidens. Forebyggelsen
Evidens i Forebyggelsen Udgangspunktet Rapporten sætter fokus på. centrale elementer, kvaliteter og udfordringer ved at omsætte idealet om evidensbaseret forebyggelse i praksis. Sundhedsstyrelsen, Evidens
FORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.
SUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune
Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed
Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for
Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
På vej mod nye. hvad kan læres. Christian Nøhr. Virtual Centre for Health Informatics Aalborg Universitet
På vej mod nye horisonter med EPJ hvad kan læres Christian Nøhr Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Virtual Centre for Health Informatics Aalborg Universitet Udvalgte analyseområder 2001-2002:
Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.
Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en
SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet
LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,
SUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Novo Nordisk virksomhedscase. Martin Kristiansen
Novo Nordisk virksomhedscase Martin Kristiansen Et hurtigt blik på Novo Nordisk Ca. 28.000 medarbejdere i 81 lande Verdens førende inden for diabetesbehandling siden 1923 Førende inden for: Blødningsbehandling
Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden
Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Hvad betyder livsstilssygdomme for danske søfolks muligheder for at være en aktiv del af fremtidens globaliserede skibsfartserhverv?
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK
SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK ANBEFALINGER FRA Høring om Seksuel sundhed i Danmark afholdt på Christiansborg den 19. april 2007 Af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv
Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.
Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Status på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha [email protected] Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Sundhedsfremme på arbejdspladsen mellem individuelt og kollektivt ansvar. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Sundhedsfremme på arbejdspladsen mellem individuelt og kollektivt ansvar Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Den ny sundhedskultur Den ny sundhedskultur - Løberne på Brabrandstien Den ny sundhedskultur
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid
Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det?
Morten Freil Direktør KVALITETSDATA Kan patienter og patientorganisationer bruge data til vurdering af kvalitet? Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det?
Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed 1964-2016 Oplæg i Sundhedsudvalget, Region Hovedstaden
Vederlagsfri fysioterapi
Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder [email protected] Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med
Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed
Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.
Fremtidens børnefysioterapi
Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan
færre kræfttilfælde hvis ingen røg
6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen
One size fits all? Let s fit all sizes!
One size fits all? Let s fit all sizes! Praksisnært arbejde med organisatorisk sundhedskompetence v/læge og PhD stud. Anna Aaby Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Hvad jeg har på hjerte Hvad
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne
Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Bedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
