På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien

Transkript

1 Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien Kristineberg København Ø. Telefon Direkte Fax Mail [email protected] Web Dato: 3. juni 2013 Indhold 0. Resume 1. Hvorfor? 2. Hvem? 3. Ramme og afsæt 4. Hvad vil vi? 5. Hvordan? 6. Handleplan a. Indsats 1: Fælles beslutninger b. Indsats 2: Recovery-orientering c. Indsats 3: Patient- og pårørendeuddannelser & information d. Indsats 4: Feedback- og læringskultur e. Indsats 5: Struktureret dialog og samarbejde f. Indsats 6: Brugerdeltagelse i praksis på centre og botilbud 7. Hvornår er vi i mål? 8. Vi holder strategien levende 9. Bilag 1: Begrebsafklaring 10. Bilag 2: Baggrund for strategien organisering & proces 11. Bilag 2: Inspirationskatalog

2 0. Resume Denne strategi sætter retningen for en ny måde at arbejde med brugerinddragelse på i Region Hovedstadens Psykiatri (RHP). Strategien skal anspore til en kulturforandring, så der arbejdes systematisk og innovativt med brugerinddragelse i alle dele af RHP. Målgruppen for strategien er RHPs medarbejdere og ledere på centre og botilbud samt MED-udvalgene på alle niveauer. Strategien indeholder et klart formål: at skabe en brugerdeltagende kultur og praksis. Det vil sige, at brugernes perspektiv og brugernes deltagelse altid tænkes med i alt, hvad vi gør herunder: Vi samarbejder og tager beslutninger sammen med brugeren om hans/hendes forløb. Vi hjælper brugeren med at udvikle kompetencer til at håndtere sin sygdom og livsvilkår og støtter hans/hendes recoveryproces. Vi lytter til brugeren og bruger hans/hendes viden. Vi udvikler systematisk kvaliteten af behandling i samarbejde med brugerne. Strategien indeholder ligeledes en samlet handleplan med seks konkrete indsatsområder, hvor organisationen skal udvikle og forbedre sig. På centrene og bostederne er der en god dialog og kontakt med brugerne. Det kan vi bl.a. se i undersøgelsen Patienters og pårørendes oplevelser af Region Hovedstadens Psykiatri Og der er allerede nu mange udviklingsinitiativer i gang, der skal styrke inddragelsen af og samarbejdet med brugerne. Der er dermed i RHP i dag et rigtig godt afsæt for at arbejde med brugerdeltagelse. Bruger (faktaboks) Strategien omfatter både patienter, pårørende og netværk i børne- og ungdomspsykiatrien, voksenpsykiatrien herunder også i retspsykiatrien. Strategien omfatter også beboere i RHPs socialpsykiatriske botilbud. Brugere anvendes derfor fremadrettet i strategien som samlebetegnelse for patienter, forældre og familier til børn, pårørende, netværk og beboere i RHPs botilbud. Strategien omfatter alle patient- og pårørendegrupper, børn såvel som voksne og beboere i RHPs botilbud. Side 2

3 1. Hvorfor? Af Regionsrådets visioner for fremtidens psykiatri fremgår, at patienten skal være i centrum. Indsatsen i Region Hovedstadens Psykiatri tager afsæt i denne vision. Patienter, pårørende, politikere og medarbejdere ønsker, at RHP er mere innovativ og systematisk i involvering af og samarbejdet med psykiatriens brugere. Brugernes indsigt og ressourcer er essentielle for en vellykket behandling og rehabilitering og for et ligeværdigt samspil mellem professionelle og brugere. Brugerinddragelse og -samarbejde i RHP handler derfor om at bringe brugernes ønsker, ideer og viden i spil for at forbedre behandlingsforløb, arbejdsgange og dialog for dermed at øge brugernes oplevelse af autonomi, evne til at mestre og komme sig over sin sygdom (recovery). Region Hovedstadens Psykiatri vil både leve op til visionen om patienten i centrum og arbejde systematisk og proaktivt med dette. RHPs kompetencer og indsats skal derfor styrkes, så vi bliver bedre til at samarbejde med og aktivt inddrage brugerne. Det vil vi, fordi vi ved og mener, at brugerinddragelse skaber øget kvalitet i behandlingen, klinisk såvel som brugeroplevet. Vi ved, at brugerinddragelse og -samarbejde skaber effektive behandlings- og rehabiliteringsforløb med høj patientsikkerhed. Der er derfor god sammenhæng mellem denne strategi og RHPs øvrige strategier, som omhandler forbedringskultur (LEAN) og recovery-orientering. En af nøglerne til forbedringer og recoveryorientering er inddragelse og samarbejde med brugere af psykiatrien. I denne strategi udfoldes de mål og handlinger, der skal til for at udvikle en brugerdeltagende kultur og praksis i psykiatrien. Denne strategi er værdibaseret og skal være med til at gøre medarbejdere og ledere bedre til at inddrage og skabe brugerdeltagelse på trods af dilemmaer og udfordringer. Der kan opstå dilemmaer i forbindelse med brugerinddragelse og -samarbejde. Dem skal vi arbejde med og dygtiggøre os i at håndtere, men dilemmaerne må ikke blive en barriere for aktivt at inddrage og samarbejde med brugerne. Der kan f.eks. være situationer, hvor en bruger på grund af sin sygdom ikke er i stand til at træffe de nødvendige valg. Og i visse tilfælde kan medarbejderne være nødsaget til at anvende tvang over for patienten. I de situationer kan det være vanskeligt at inddrage og indgå i en ligeværdig relation, men det må ikke hindre os i at forsøge. Brugerinddragelse er ikke blot er en bestemt teknik. Brugerinddragelse er et menneskesyn, der konstant kræver, at vi forholder os til brugerne som hele mennesker og ligeværdig samarbejdspart. Det indebærer, at vi i alt hvad vi gør fra mødet med den enkelte til udvikling af organisationen inddrager brugernes perspektiver og inviterer til deltagelse. I dag arbejdes der allerede på mange niveauer med inddragelse og samarbejde med brugere af psykiatrien og har mange gode og forskelligartede traditioner på området på tværs af de psykiatriske centre og socialpsykiatriske botilbud. Hvis vi skal blive Side 3

4 endnu bedre og systematisere brugerinddragelse og -samarbejde, har vi brug for en samlet strategi. En strategi, som kan skabe retning, sammenhæng og udvikle brugerinddragelsen og - samarbejdet. Formålet med strategien er derfor: at skabe en brugerdeltagende psykiatri, hvor brugerne systematisk inddrages i eget forløb såvel som i udvikling af kvaliteten af RHPs behandlings- og rehabiliteringstilbud. For at RHP kan leve op til det formål at skabe en brugerdeltagende kultur og praksis må vi anerkende brugerne som ligeværdige samarbejdspartnere, der bidrager med kompetencer, som er afgørende for behandling og recovery og udvikling af en psykiatri af høj kvalitet. Strategien omhandler ikke direkte det tværsektorielle samarbejde mellem RHP, kommuner og almen praksis/praksissektor. Tværsektorielt samarbejde er en central og essentiel del af mange behandlings- og rehabiliteringsforløb i psykiatrien. Derfor har RHP særskilt fokus på dette samarbejde både i en række samarbejdsfora og i udviklingsindsatser. Brugerinddragelse er imidlertidig essentiel for at skabe sammenhæng på tværs af de sundhedsfaglige og sociale instanser, bl.a. fordi brugerne oplever det samlede forløb på tværs af instanser. Brugerne har derfor en unik viden om samspillet, som kan anvendes både i det konkrete forløb og i udviklingen af samarbejdet på tværs. 2. Hvem? Strategien er udarbejdet for at forandre og udvikle Region Hovedstadens Psykiatri som organisation. Det er en strategi, der retter sig mod organisationen RHP med henblik på at udvikle en brugerdeltagende kultur og praksis og etablere strukturer, som fremmer brugerinddragelse. Målgruppen for strategien er derfor RHPs medarbejdere og ledere på centre og botilbud samt MED-udvalgene på alle niveauer. Det er RHP, der har det primære ansvar for at skabe gode rammer for inddragelse og samarbejde, så brugerne aktivt kan deltage på egne præmisser i sit forløb. Strategien retter sig også mod patienter, pårørende, netværk både børn og voksne og beboere i RHP. Brugerne er bidragydere og samarbejdspartnere i udvikling af en brugerdeltagende kultur og praksis. Brugerne er en bred og forskelligartet gruppe med varierende ressourcer også set over et forløb. Det er ikke alle, der kan eller vil deltage aktivt. Brugerinddragelse skal ske i respekt herfor og altid tage individuelt afsæt med respekt for den enkeltes situation, ønsker og behov. Strategien igangsætter initiativer, inspirerer og understøtter såvel medarbejdere og ledere som brugere i det daglige samarbejde. Indsatserne i strategien, vil derfor inklude- Side 4

5 re både medarbejder- og brugerrettede og organisatoriske perspektiver med henblik på, at alle parter understøttes i samarbejdet. 3. Ramme & afsæt Strategien er udviklet i dialog med brugere af psykiatrien og repræsentanter for brugerorganisationer og medarbejdere samt ledere i RHP. Den har sit afsæt flere steder: Regionsrådets visioner om Fremtidens Psykiatri Bruger-, patient- og pårørendepolitik for Region Hovedstaden Empowermentstrategi for Region Hovedstaden Region Hovedstadens Psykiatris værdigrundlag Region Hovedstadens Psykiatris Kommunikationspolitik Udviklingsaftale for Region Hovedstadens Psykiatri 2013-Virksomhedsplan for Region Hovedstadens Psykiatri Den Danske Kvalitetsmodel Danske Regioners Bidrag til en ny sundhedspolitik herunder Patienten som partner RHPs brugerinddragelsesstrategi tager udgangspunkt i visionerne for fremtidens psykiatri og RHPs værdier. Visioner for fremtidens psykiatri En psykiatri med patienten i centrum En psykiatri baseret på recovery, netværksinddragelse og rehabilitering En psykiatri med en bred vifte af behandlingstilbud En psykiatri med let adgang til udredning og behandling En psykiatri med fokus på forebyggelse, ambulant og opsøgende indsats En psykiatri med sammenhængende forløb og samarbejde på tværs En psykiatri hvor tvang minimeres En psykiatri med kompetente og engagerede medarbejdere En psykiatri i stimulerende fysiske rammer En psykiatri med fokus på forskning, udvikling og fornyelse Tiltrådt af Regionsrådet december 2010 Strategien er et redskab til at udmønte visionerne om en psykiatri med patienten i centrum. Det sker ved at opstille mål for inddragelse og samarbejde og ved at opstille en konkret handleplan. Strategien tager ligeledes afsæt i RHPs værdier: faglighed, respekt, ansvar og udvikling. Brugerinddragelse og -samarbejde udmøntes gennem høj faglighed baseret på evidens og nyeste viden. Lige såvel som at brugerinddragelse- og samarbejde skal videreudvikle kultur og praksis i RHP, skal RHP bidrage til at udvikle og forbedre metoder til brugerinddragelse og -samarbejde. Derfor prioriterer vi udvikling og forskning på området. Side 5

6 Brugerinddragelse og -samarbejde kræver desuden en høj grad af ansvarsfølelse hos medarbejderne. Det er medarbejdernes ansvar at samarbejde med brugeren. Det vil sige at skabe rammer for et brugerinvolverende møde og understøtte brugernes muligheder for at deltage heri. Et samarbejde kræver ligeledes anerkendelse af og respekt for den enkelte bruger. Respekt for den enkeltes situation, ressourcer, ønsker og behov. 4. Hvad vil vi? Med denne strategi inviterer vi til et samarbejde om behandling og rehabilitering af høj kvalitet. Vellykket behandling er baseret på et samarbejde mellem RHPs medarbejdere og brugere, hvor brugerne mødes som hele mennesker og støttes i at bruge deres ressourcer, udvikle kompetencer og deltage så aktivt som muligt i egen behandling og rehabilitering. Med strategien målretter vi udviklingen af en psykiatri, der inviterer til brugerdeltagelse på alle niveauer. Det sker via følgende fire overordnede målsætninger: Vi samarbejder og tager beslutninger sammen med brugeren om hans/hendes forløb Vi hjælper brugeren med at udvikle kompetencer til at mestre sin sygdom og livsvilkår og støtter hans/hendes recoveryproces Vi lytter til brugeren og bruger hans/hendes viden Vi udvikler systematisk kvaliteten af behandling i samarbejde med brugerne RHP har i samarbejde med brugerne valgt de fire overordnede målsætninger for udvikling af en brugerdeltagende kultur og praksis. Senere i strategien præsenteres indsatser og tiltag, der skal hjælpe os med at udmønte og virkeliggøre strategiens formål og fire målsætninger. Brugerinddragelse og -samarbejde udspiller sig på tre forskellige, overordnede niveauer i RHP: Figur 2: Niveauer i brugerinddragelse og -samarbejde Side 6

7 Brugerinddragelse og -samarbejde sker på tre niveauer gennem: Indflydelse i behandlingen i det konkrete møde mellem medarbejder og bruger som led i et behandlings- og rehabiliteringsforløb Indflydelse på organisationen ved deltagelse i faste dialogfora og komiteer og gennem systematisk opsamling på patient- og brugeroplevelser - herunder direkte patientfeedback på alle centre. Indflydelse på udviklingen af RHP ved deltagelse i udviklingsprocesser fx inviteres brugere med i en række udviklingsprojekter enten på frivillig basis eller som lønnede medarbejdere afhængig af indsatsens karakter og omfang. 5. Hvordan? fra strategi til praksis Realisering af strategien vil betyde nye former for samarbejde, inddragelse og deltagelse for medarbejdere og brugere. Realisering skal betyde et løft i kvaliteten, som skal kunne mærkes og måles. Strategien skal skabe retning i indsatserne på tværs af centre og botilbud og kvalificere samarbejdet og inddragelsen. For at strategien kan gøre en forskel i det daglige arbejde, skal den udmøntes på alle niveauer i organisationen. Målsætningerne skal integreres i den daglige behandling og kontakt med brugerne på centre og botilbud. Derudover skal der igangsættes en række udviklingsaktiviteter, der kan omsætte strategien til handling. Endelig skal målsætningerne afspejle sig i sammensætning af og arbejdet i de centrale mødefora og komiteer, i hospitalets politikker, strategier, målstyring, kliniske vejledninger og i vores kommunikation internt og eksternt. Strategiens udviklingsspor er derfor delt ind i 2 overordnede spor: Lokale indsatser Tværgående og fælles indsatser Synergi = koordination, videndeling og læring på tværs af RHP Samlet set kan strategien illustreres, som vist i figur 3. Side 7

8 Figur 3: Strategiens niveauer & sammenhæng Lokale indsatser RHPs centre og botilbud udmønter strategien, dels så målsætningerne afspejler sig i den daglige patientbehandling og kontakt med brugerne, dels så de fælles, tværgående indsatser udmøntes lokalt. De psykiatriske centre og botilbud skal skabe rammer for læring og refleksion om brugerinddragelse og -samarbejde og sikre, at de rette kompetencer er til stede. Det vil stimulere udvikling af en brugerdeltagende kultur og praksis, hvor indsatser tager afsæt i de specifikke lokale problemstillinger og tager farve af lokale brugere og medarbejdere. For at understøtte det lokale arbejde med systematisk brugerinddragelse og - samarbejde udarbejder alle centre og botilbud forpligtende årshandleplaner i resultataftalerne for, hvordan brugerinddragelse udvikles i praksis. Centrene involverer deres LUP-evalueringsresultater heri, som fremadrettet udkommer årligt for patient- og forældreundersøgelsen og hvert tredje år for pårørendeundersøgelsen. Dette arbejde bør fx integreres i centrenes arbejde med forbedringskultur (LEAN). Tværgående og fælles indsatser De tværgående og fælles indsatser understøtter udviklingen af brugerdeltagende kultur og praksis i RHP. Side 8

9 Den fælles, tværgående indsats er koblet op på strategiens fire overordnede målsætninger: Vi samarbejder og tager beslutninger sammen med brugeren om hans/hendes forløb ved at udvikle kliniske vejledninger og konkrete værktøjer, der skal styrke inddragelse, fælles beslutninger og samarbejde i mødet mellem medarbejder og bruger. Der skal her være et særskilt fokus på, hvordan fælles beslutninger og samarbejde sker i børn og ungdomspsykiatrien, hvor forældrene er de formelle beslutningstagere, men hvor det enkelte barn/ung samtidigt skal inddrages. Vi hjælper brugeren med at udvikle kompetencer til at mestre sin sygdom/forløb og støtter hans/hendes recoveryproces ved at videreudvikle patient- og pårørendeuddannelser, forældre- og familiekurser og vores brugerinformation. Vi vil forbedre vores skriftlige og mundtlige kommunikation og øge tilgængelighed til information og inspiration om diagnoser, behandling og recovery. Information om tilbud i og snitflade/koordination til primærsektor skal være tydelig. Vi lytter til brugeren og bruger hans/hendes viden ved at udvikle en feedback- og læringskultur, baseret på brugernes oplevelser af psykiatrien. Det skal sikre, at vi kontinuerligt har fokus på, om vi gør det, som brugerne efterspørger, og som virker for dem. Vi udvikler systematisk kvaliteten af behandling og forløb i samarbejde med brugerne ved at prioritere og igangsætte innovativ udvikling og forskningsindsatser på området og ved konkret at øge brugeres deltagelse i faste udviklingsfora, komiteer og projekter. 6. Handleplan Her følger den handleplan, som skal omsætte strategien i praksis. Figur 4 illustrerer, at vejen mod en brugerdeltagende psykiatri er en længere udviklingsproces, som vil kræve målrettede tiltag. Der skal udvikles nye inddragelsesmetoder og -former, og der vil undervejs være brug for grundige drøftelser af muligheder og udfordringer på de enkelte centre og botilbud, så både patientsikkerhed, faglig kvalitet og brugernes ønsker tilgodeses. Side 9

10 Figur 4: Handleplan på vej mod en brugerdeltagende psykiatri Det bærende grundlag for strategien og for at omsætte målene i praksis er det lokale arbejde og den daglige kontakt med brugerne på de psykiatriske centre og bosteder. Strategiens mål kræver også udvikling og nytænkning. Derfor indeholder handleplanen seks tværgående udviklingsindsatser. Nogle indsatser er allerede i gang, mens andre påbegyndes senere i 2013 eller Fremgangsmåden er først at udvikle indsatserne, afprøve og evaluere dem i pilotprojekter på enkelte centre og/eller botilbud med henblik på viderekvalificering og efterfølgende implementering på tværs af de psykiatriske centre og botilbud afhængig af effekt og lokalt tilsnit. Under hver udviklingsindsats skal det afklares, om der er behov for henholdsvis kompetenceudvikling og udvikling af det tværsektorielle samarbejde for at sikre implementering. Indsats 1: Fælles beslutninger Mål: Patienter og pårørende (i det omfang patienter ønsker de pårørendes involvering) har medbestemmelse på alt, der vedrører dennes udredning, behandling og rehabilitering. Initiativer: Der igangsættes et afklarings- og udviklingsprojekt med henblik på, at alle behandlingsmæssige arbejdsgange inkluderer patienterne, pårørende og netværk bl.a. i behandlingskonferencer, journalskrivning mv. I dette projekt skal der være særskilt fokus på, hvordan fælles beslutninger omsættes i børne- og ungdomspsykiatrien. Side 10

11 Centrale kliniske vejledninger udpeges og revideres, så de understøtter aktiv inddragelse og samarbejde med patienterne, deres pårørende og/eller netværk. Arbejdet skal desuden sikre, at RHP lever op til Den Danske Kvalitets Model ver.2, og at der er integration med lean og arbejdet med forbedringskultur. Udvikling af konkrete it-baserede værktøjer, der skal understøtte både patienten og medarbejderne i at være fælles om beslutninger, forventningsafstemme og være forberedte på behandlingsmødet (shared decision making) konkret i form af en app og under-webside til hjemmesiden. I gennembrudsprojektet om tvang udvikles, afprøves og evalueres brug af kriseplaner som samarbejdsværktøj mellem behandler og patient med henblik på at forebygge og forbedre anvendelsen af tvang. Patientstyrede indlæggelser afprøves som metode. Sengene skal primært tilbyde patienten ro, hvile, struktur og støtte ved hjælp af afsnittets døgnrytme og ved patientens mulighed for at deltage i de aktiviteter, der foregår på et åbent sengeafsnit og i samværet med de øvrige patienter. Systematik i netværksinddragelse ønskes styrket i RHP med henblik at skabe sammenhængende og koordinerede forløb med udgangspunkt i brugernes ønsker og behov og evidensbaserede metoder. Det skal afklares hvilke, tilgange og metoder, der skal udvikles i RHP herunder metoden Åben Dialog. Udviklingsperiode: Indsats 2: Recovery-orientering fokus på håb & muligheder Mål: Formålet er at styrke brugeres oplevelse af håb og muligheder for at komme sig og styrke recovery-orientering hos medarbejdere i RHP. Initiativer: Der udarbejdes en samlet handleplan for at udvikle og udbrede en recoveryorienteret kultur og praksis i RHP. Recovery-mentorer (personer med egne patienterfaringer) ansættes på døgnafsnit for at agere rollemodel og brobygger i forhold til recovery overfor både brugere og RHPs medarbejdere. Medarbejdere med patienterfaringer skal bringe egne erfaringer med psykisk sygdom og recovery i spil som ressourcer og inspiration for andre brugere. Der gennemføres recovery-uddannelse af medarbejdere og ledere, som bl.a. konkret udmøntes ved, at alle enheder tilbydes en recoverytemadag. Undervisningen varetages bl.a. af medarbejdere med egne patienterfaringer. Behandlings- og rehabiliteringsprogrammet IMR (illness management and recovery) udvikles til at fungere i RHP, effektevalueres (forskningsprojekt) og udbredes afhængig af effekt i RHP. Kompetenceudvikling og supervision er centrale initiativer heri. INKLUSION (IPS og Sherpa) er et beskæftigelses- og uddannelsesrettet program, der understøtter patienters recovery-proces og deltagelse samt inklusion på ar- Side 11

12 bejdsmarkedet og samfundet generelt. Projektet indbefatter udvikling af en koordineret indsats med kommunale og civilsamfundsaktører. Projekt Din gode udskrivning fortsætter med henblik på at styrke implementeringen og videreudvikling af det recovery-orienterede udskrivningsværktøj. Projektet er et partnerskab mellem civilsamfundsaktører, brugerorganisationer og RHP. EN AF OS kampagnen arbejder for at imødegå stigmatisering, fremme inklusion og bekæmpe diskrimination forbundet med psykiske lidelser ved at øge viden om psykisk sygdom, mindske stigmatisering, fordomme og social udelukkelse og skabe større forståelse for psykisk sygdom internt i RHP og eksternt fx skoler, socialog sundhedsfaglige myndigheder, på arbejdspladser mv. Kampagnen uddanner patientambassadører for at bringe personlige fortællinger om psykisk sygdom, behandling og recovery i spil til gavn for andre både professionelle og brugere. Udviklingsperiode: Indsats 3: Patient- og pårørendeuddannelser & information Mål: At støtte patienter herunder forældre/familier til børn og pårørende i at mestre sygdom herunder at øge viden og styrke handlekompetencer i forhold til sygdom og recovery. Initiativer: Der igangsættes et udviklingsprojekt, der skal videreudvikle og systematisere eksisterende psykoedukationstilbud for at sikre høj faglig kvalitet og ensartet praksis på tværs af RHP. Patienter og pårørende skal i højere grad indgå i undervisningsindsatsen herunder udvikling af den. Der igangsættes et udviklingsprojekt, der skal videreudvikle og systematisere eksisterende uddannelses- og støtteindsatser til pårørende for at sikre høj faglig kvalitet og ensartet praksis på tværs af RHP. Patienter og pårørende skal i højere grad indgå i undervisningsindsatsen herunder udvikling af den. Børn som pårørende er et EU-finansieret projekt, der er i gang, og som arbejder på at videreudvikle, udvide og kvalitetssikre indsatsen målrettet børn, som er pårørende til mennesker med psykisk sygdom. RHPs eksisterende kommunikationspraksis og informationsmateriale videreudvikles som led i Region Hovedstadens samlede forbedring af patientinformation. Udviklingsperiode: Indsats 4: Feedback- og læringskultur Mål: Løbende at udvikle RHPs service og indsats, så det afspejler brugernes behov og ønsker. Det skal ske gennem kontinuerlig opsamling af viden om brugernes oplevelser og forslag til løbende forbedringer. Initiativer: Side 12

13 Der igangsættes et projekt for at udvikle metoder til brugerfeedback i alle dele af organisationen. Projektet vil inkludere LUP-tilfredshedsundersøgelserne 1 herunder definition af RHPs egne indikatorer, direkte patientfeedback, løbende lokale feedbackinitiativer, selvevaluering og forbedringskultur etc. Der udvikles konkrete initiativer, som understøtter motivation, engagement, videndeling, kommunikation med henblik på kontinuerlig kompetenceudvikling i forhold til brugerinddragelse og -samarbejde på tværs af RHP herunder udvikling af en værkstøjskasse til brugerinddragelse og samarbejde (bilag 1). Udviklingsperiode: Indsats 5: Struktureret dialog og samarbejde Mål: At udvikle dynamisk og ligeværdigt samarbejde mellem brugerorganisationerne og RHP, der understøtter videndeling, forventningsafstemning og udvikling. Initiativer: De faste samarbejdsstrukturer herunder Dialogforum, komitedeltagelse mv. videreudvikles. Der skal udvikles vejledning for brugersamarbejdet i faste arbejdsgrupper, udviklingsprojekter/-initiativer samt ad hoc præget initiativer herunder retningslinjer for rekruttering af brugere og honorering af brugernes deltagelse. Udviklingsperiode: Indsats 6: Brugerdeltagelse i praksis på centre og botilbud Mål: Alle centre og botilbud i RHP arbejder systematisk og aktivt med at skabe en brugerdeltagende kultur og praksis. Initiativer: Der udarbejdes årligt forpligtende handleplaner i resultataftalerne første gang i 2014, hvori centrene og botilbuddene fastlægger, hvordan de konkret vil arbejde med at skabe en brugerdeltagende kultur og praksis samt udføre brugerfeedback. Der følges årligt op handleplaner som led i resultataftaleopfølgning. Udviklingsperiode: Hvornår er vi i mål? Strategien, handleplanen og den daglige praksis i RHP skal hænge sammen for, at der arbejdes i samme retning mod at skabe forbedringer og udvikle en brugerdeltagende kultur og praksis. Nedenfor fremgår en række succeskriterier som brugere, medarbejdere og ledere har formuleret for strategien. 1 LUP står i denne sammenhæng for Landsdækkende Undersøgelse af Patienters og Pårørendes Oplevelser i Psykiatrien Side 13

14 Vi ved, at vi er på rette vej: Når vi kan sige, at vi ved, hvad det er brugerne vil have, fordi vi har spurgt på mange måder og på mange niveauer. Når kommunikationen i RHP er ændret, sådan at den er præget af åbenhed, og brugeren ikke opfattes som en diagnose, men et menneske med en sygdom. Når patienten og evt. den pårørende er medproducent af den skriftlige dokumentation, når behandlingsplanen er udarbejdet i samarbejde med patienten (eller forældre) og evt. pårørende, og når den skrives i et sprog, som patienten og pårørende forstår. Når organisationen er i stand til at skabe muligheder for brugernes indflydelse, uanset hvem de er, og hvordan de har det. Når vi har brugere, som er kompetente og uddannede til at varetage uddannelse eller være mentor/dialogpartner for andre brugere. Når brugerdrevne aktiviteter bidrager til virkeliggørelse af strategien. Når forskere inddrager brugerne i udvikling af nye behandlingsmetoder. Strategiens formål og målsætninger er kvalitative værdier, der omhandler samspil og relationer, som ikke er nemme at måle på. Der kan derfor ikke måles struktureret på alle ovenstående parametre. Til at følge udviklingen vil vi anvende de evaluerings- og opfølgningskanaler, der er til rådighed. Det vil sige LUP- undersøgelserne, direkte patientfeedbackmøder på centrene, opfølgning på de lokale handleplaner i resultataftaler, hvor der er parametre om brugerinddragelse og -samarbejde. I LUP-undersøgelsen 2013 indgår to regionale spørgsmål for RHP, som er et supplement til det generiske spørgeskema. De to regionale tillægsspørgsmål omhandler specifikt brugerinddragelse: I hvilken grad oplever du, at personalet lytter til din personlige beskrivelse af din situation? I hvilken grad oplever du, at personalet betragter dig som samarbejdspartner i behandlingsforløbet? Resultatet fra LUP-undersøgelsen 2013 vedr. brugerinddragelse og samarbejde vil således udgøre en baseline for arbejdet med strategien. Og i de efterfølgende år vil LUP-undersøgelsen kunne give os en pejling på, hvor langt RHP er i forhold til strategiens mål og udgangspunktet. Derudover kobles opfølgning på implementeringen af strategien til den opfølgning, der er på implementering af de politiske visioner og de indikatorer, der knytter sig til visionerne om patienten i centrum, recovery, netværksinddragelse og rehabilitering. Det giver mening at koble de to implementeringsmålinger sammen, da både visionerne og strategien arbejder for samme overordnede mål. Følgende indikatorer vil også indgå som opfølgning på strategien: Andel af patienter der er tilfredse med indflydelsen på deres behandling Andel af patienter der er tilfredse med information om deres sygdom og behandling Der afholdes patientfeedbackmøder på alle psykiatriske centre. Side 14

15 Antal medarbejdere i psykiatrien der er uddannet i at kunne understøtte patienternes recoveryproces Andel af pårørende der tilbydes samtale i voksenpsykiatrien Antal netværksmøder der er afholdt i børne- og ungdomspsykiatrien. Hertil er een af indsatserne i denne strategi at udvikle en kontinuerlig feedback- og læringskultur lokalt og centralt. Derfor er opfølgning på strategien et fælles ansvar på alle niveauer i organisationen, der skal løftes ved at have løbende fokus på selvevaluering i forhold til strategiens målsætninger. 8. Vi holder strategien levende Strategien er ikke statisk, men derimod et dynamisk og levende udviklingsspor, der skal hjælpe os til at udvikle kvaliteten i behandling og rehabilitering i tæt dialog med brugerne. Strategien skal være en integreret del af ledernes arbejdsredskaber. Den kan bruges til at strukturere de tiltag, som sættes i gang lokalt. Den skal formidles til medarbejdere og brugere, så de forstår, bidrager til og bakker op om de lokale tiltag, som strategien afføder. På ledelsesniveau skal strategien tænkes ind i den årlige virksomhedsplan og resultataftaler med centre og botilbud, og den skal være et fast punkt på dagsordenen, når ledelsen periodisk taler om budgetter, prioriteringer og mål. Den kan også tænkes med i planlægningen af andre typer møder f.eks. tværfaglige temadage, i Klinisk Etisk Komite, Dialogfora og i MED-udvalgene eller i forbindelse med tilrettelæggelse af kompetenceudviklingsindsatser for både nye og nuværende medarbejdere. Side 15

16 Bilag 1: Begrebsafklaring Recovery: Recovery er en dybt personlig, unik forandringsproces med hensyn til ens holdninger, værdier og mål, færdigheder og/eller roller. Det er en måde at leve et tilfredsstillende liv på præget af håb og aktiv medvirken selv med de begrænsninger, der er forårsaget af sygdom. Recovery indebærer udvikling af ny mening og nyt formål i ens liv. Definition ved W.A. Anthony. Kilde: s 41, Wilken JP & Den Hollander D. Rehabilitering og recovery. En integreret tilgang. Akademisk forlag, 2008 Rehabilitering, recovery og brugerinddragelse Ved rehabilitering betragtes processen fra de professionelles side Ved recovery betragtes processen fra individets synsvinkel Med andre ord Rehabilitering ved psykisk sygdom har til formål at understøtte personen med psykisk sygdom i vedkommendes recoveryproces En recoveryorienteret kultur består af følgende elementer: Fokus på individet Brugerinvolvering Selvbestemmelse/valg Mulighed for vækst/håb Brugerinddragelse er et centralt element i den enkeltes recovery og i den professionelles recovery-orienterede tilgang/i rehabilitering. Oplæg på workshop for styregruppen for brugerinddragelsesstrategien, januar 2013, ved Lene Falgaard Eplov, forskningsoverlæge, ph.d. i Region Hovedstadens Psykiatri. Empowerment Empowerment er et rummeligt begreb, der sætter fokus på, at mennesker kan forbedre deres evne til at udvikle, overskue, kontrollere og håndtere deres ressourcer. Patient empowerment handler således om at styrke og understøtte patienters egne ressourcer og kompetencer. Patient empowerment indeholder to lige vigtige elementer: - En tilfreds, tryg og involveret patient - Et sundhedsvæsen, der samarbejder med patienter og pårørende og ser dem som aktive og ligeværdige partnere og derigennem opnår effektiv drift med høj sikkerhed og kvalitet. Patient empowerment handler ikke alene om, at sundhedsvæsenet gør noget for patienternes skyld. Det handler også om, at patienternes understøttes i være aktive og ligeværdig part. Patient Empowerment i Region Hovedstaden: Rapport fra Koncern, Plan, Udvikling, Kvalitet 2012 Side 16

17 Bilag 2: Baggrund for strategien organisering og proces Strategien er udviklet i regi af styregruppen for brugerinddragelse i Region Hovedstadens Psykiatri. Styregruppen består af brugerrepræsentanter og ledere fra Region Hovedstadens Psykiatri, som er udpeget af centerchefkredsen og direktionen. Styregruppen har til opdrag at udvikle og styrke brugerinddragelse- og samarbejde i Region Hovedstadens Psykiatri herunder at udvikle en samlet strategi for dette område. Styregruppen for brugerinddragelse i Region Hovedstadens Psykiatri: - Klavs Serup Rasmussen, (patientrepræsentant - Outsideren) - Kirsten Hove (pårørenderepræsentant & kredsformand i Sind og Psykiatriforeningernes Fællesråd i Region Hovedstaden) - Kristen Kistrup (centerchef, PC Frederiksberg) - Gitte Busch Pedersen (udviklingschef, PC Nordsjælland) - Hanne Børner (forh. klinikchef, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center) - Lone Petersen (leder af Kompetencecenter for Recovery & Rehabilitering) - Lene Falgaard Eplov (forskningsleder, PC København) - Line Top Abildtrup (forstander, Orion) - Line Duelund Nielsen (sekretariats- og kommunikationschef) - Anne Gottlieb Hertz (kst. vicedirektør) - Peter Treufeldt (vicedirektør og styregruppeformand) Figur 1 viser, hvordan strategien er blevet til. Foruden styregruppen har i alt ca. 60 personer enten som bruger eller medarbejder/leder deltaget i workshops og givet deres bidrag og input til strategien. I perioden maj-november 2013 vil strategien være i høring. Høringen vil først ske i tværgående medarbejder-, leder- og brugerfora, hvorefter strategien kommer i høring på de psykiatriske centre og bosteder. Figur 1: Inddragelses- og høringsproces for strategien Side 17

18 Bilag 3: Inspirationskatalog/værktøjskasse (i proces udfyld gerne med flere input, ideer, erfaringer mv.) Indsatser At møde den enkelte med respekt Behandlingsplanen udarbejdes i samarbejde med patienten og pårørende (afhængig af patientens ønsker) og tager afsæt i egne mål Tydelighed om rollefordeling og dilemmaer forbundet med behandlingen Eksempler på tiltag Standardprocedure at byde patienter velkommen og tilbyde noget at drikke indenfor 5 minutter af ankomst. Afdække patientens og evt. pårørendes ønsker til samtaler, når de indledes. Storytelling: få personale, pårørende og patienter til at fortælle om de gode eksempler på respektfuld patientkontakt på personalemøder. Patienten har adgang til og opfordres til at læse og skrive i egen journal. Det bliver et princip at sige ja til brugerønsker, og hvor det ikke er muligt så finde alternative måder at opfylde det behov, som ligger bag ønsket. Tilbyde behandlingsforløb baseret på individuelle behov - herunder at støtte patienten i at formulere personlige mål og involvere pårørende og netværket i at nå dem. Patienterne bidrager til den skriftlige dokumentation i behandlingsforløbet Behandlingsforløb indledes med forventningsafstemning - herunder i forhold til de pårørende, og der er udarbejdet vejledning hertil. At inddrage pårørende og netværk mest muligt Udvikle en anerkendende kultur At vise tillid til, at brugeren ved, hvad han/hun har brug for og kan tage ansvar for egen behandling og rehabilitering Udvikle brugerdrevne ind- Læring og redskaber i håndtering af dilemmaer i inddragelse af pårørende herunder i forhold til unge brugere Kompetenceudvikling i anerkendelse (anerkendende kommunikation & ledelse) Påskønne en afdækkende og nysgerrig indstilling blandt personalet, så de altid har blik for, at hver enkelt får mulighed for indflydelse på egen behandling uanset hvor lidt eller hvor meget de kan magte. Tilbyde beslutningsstøtteredskaber Understøtte brugerens overblik over egen situation gennem recovery-orienterede apps/hjemmeside til egenmestring og selvmonitorering Tilbyde mentorforløb Side 18

19 satser og redskaber, der fremmer empowerment Fælles kompetenceudvikling for brugere og professionelle. Samarbejde om behandlingsforløbet ved brug af fælles beslutningstagning - herunder indflydelse på behandlingen i form af tidsplan, journalføring, form og sammensætning At udvikle feedbacksystemer om, hvordan brugerne oplever samarbejdet med henblik på kvalitetsudvikling Systematisk at styrke indsatsen for at skabe bedre sammenhæng i forløb Oprette netværksgrupper (face-to-face møder eller online) Uddanne/ansætte brugereksperter/mentorer til uddannelse af brugere og medarbejdere Opbygge fælles videns- og erfaringsgrundlag mellem brugere og professionelle f.eks. en samling cases og et undervisningsmateriale som kan bruges på temadage eller kurser Tilbyde brugere at deltage i egne behandlingskonferencer Kurser i fælles beslutningstagning for alle medarbejdere Systematisk forventningsafstemning og evaluering af, om målene om fælles beslutningstagning efterleves Feedback postkort mhp. læring om brugeroplevelser og som rekrutteringsgrundlag for brugerdeltagelse i kvalitetsudvikling. Hyppige målinger af brugertilfredshed fx lige efter udskrivning eller afsluttet forløb. Videointerviews med patienter, pårørende, beboere bruges til videndeling og diskussionsoplæg blandt medarbejdere Online-medier til at blogge om afdelingen og få kommentarer fra brugerne. Inddrage brugere i at forny og forbedre samarbejdet med primær sektor Side 19