Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke formanden for de pæne ord om lavere skat på arbejde. Det vil jeg vende tilbage til senere.

Transkript

1 22. januar 2008 Grundlag for ministerens tale på Forsikring & Pensions Årsmøde d. 22. januar 2008 KUN DET TALTE ORD GÆLDER Indledning Tak for invitationen til at tale her på Forsikring & Pensions årsmøde. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke formanden for de pæne ord om lavere skat på arbejde. Det vil jeg vende tilbage til senere. Lidt utraditionelt for årsmødet skriver kalenderen nu januar, da som bekendt kom et valg i vejen for det traditionelle november-møde. Dansk økonomi Det går godt i Danmark. Ledigheden er historisk lav. Aldrig før har så mange danskere haft et job. Det er godt for den enkelte, familierne og samfundet. Det giver velstand og vækst, så politikerne har noget at dele ud af til velfærd.

2 2/18 De stigende oliepriser, den internationale afmatning og udviklingen på boligmarkedet kan dog virke afdæmpende på væksten. På det seneste har også uroen på de finansielle markeder bidraget til øget usikkerhed om den økonomiske udvikling. En uro som er kommet i kølvandet på krisen på det amerikanske sub prime marked. Uroen har spredt sig som ringe i vandet. Blandt andet gennem kursfald på verdens aktiemarkeder. Vi kan også mærke situationen her i Danmark. Det har blandt andet betydet, at børsnoteringen af DONG i går blev udskudt. Men uroen har også repeteret en vigtig lektie om likviditet. Her kan vilkårene ændre sig fra dag til dag. Både for pengeinstitutter, som er afhængig af at hente likviditet på kapitalmarkederne. Men også for investorer, som i efteråret oplevede, at deres likvide aktiver ikke var så likvide endda.

3 3/18 Mens kolde vinde blæser på børsmarkederne, så er temperaturen anderledes varm på arbejdsmarkedet. Ledigheden er faldet mere end ventet. Vi ligger nu på en arbejdsløshedsprocent på 2,8 procent og ledige. Samtidig stiger lønningerne hurtigere end i udlandet, hvilket skader den danske konkurrence-evne. Derfor er der meget, der taler for, at vi i den nuværende konjunktur-situation skal udvise ekstra agtpågivenhed. Det gælder både i forhold til finanspolitikken og løn-udviklingen. Job-festen skulle gerne blive ved og ikke erstattes af en uholdbar lønfest. Især de mest udsatte grupper vil være sårbare, hvis mulighederne for beskæftigelse bliver mindre gunstige. Det er også det signal, vi sender til arbejdsmarkedets parter. Arbejdsudbud og skat Et større arbejds-udbud er også afgørende for, at vi kan holde økonomien på sporet. Den akutte mangel på arbejdskraft lægger en dæmper på muligheden for den vækst, vi gerne vil have.

4 4/18 På den korte bane ventes regeringens jobplan at øge arbejdsudbuddet med personer om året ved, at flere deltagere på det danske arbejdsmarked. Planen, der blev præsenteret i går, indeholder en række initiativer. De 64-årige skal tildeles et skattenedslag på op til kr., hvis de arbejder fuldtid fra 60- årsalderen. På den måde øger vi tilskyndelsen til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Reglerne om supplerende dagpenge skal justeres, så flere kommer til at arbejde fuldtid frem for deltid. Fremover skal man derfor kun kunne modtage supplerende dagpenge i 26 uger inden for 156 uger. Folkepensionister skal have større mulighed for at arbejde. Det skal derfor være muligt at tjene kr. årligt uden at blive trukket i pensionen. Førtidspensionister, som har fået tilkendt førtidspension før 2003, skal have sikkerhed for, at de ikke mister retten til førtidspension, selvom de arbejder.

5 5/18 Planen sigter samtidigt på at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Vi vil blandt andet udvide både jobkort-ordningen og greencardordningen. Det er vigtigt at få planen gennemført. Jeg ser gerne et bredt forlig, men det kræver, at Folketingets partier er med på at trække i arbejdstøjet. Men knaphed på arbejdskraft er ikke kun et problem på den korte bane. Også på den lange bane skal vi gøre noget for at øge arbejdsudbuddet. Derfor har regeringen nedsat en skattekommission og en arbejdsmarkeds-kommission. Skattekommissionen skal forberede en kommende skattereform, der skal stimulere arbejde og virkelyst, herunder sænke skatten på arbejdsindkomst markant og skatten på den sidst tjente krone. Skattekommissionen med den nyudpegede formand Carsten Koch i spidsen har fået et bredt mandat.

6 6/18 Kommissionen har fået ét år til at komme med modeller til en samlet reform af det danske skattesystem. Den korte tidshorisont er et klart signal om, at der igen snart skal ske noget på skatteområdet. På baggrund af rapporten er det regeringens plan, at der vil kunne igangsættes forhandlinger om en ny skatteaftale i foråret Vi har også igennem de seneste år valgt at planlægge vores reformer i god tid. Og det har jo også vist sig, at vi har fået vores ting gennemført. Klima En skattereform skal også tilskynde virksomheder og privatpersoner til en adfærd, der gavner miljøet. Det skal understøtte regeringens ønske om at fremme et grønt og bæredygtigt samfund. Vi står midt i forhandlingerne om en ny energiaftale. Aftalen skal understøtte, at Danmark på det helt lange sigt bliver uafhængig af fossile brændsler. På globalt plan er vi gennem EU med til at gå foran. Det er godt, at vi også der sætter os nogle ambitiøse

7 7/18 mål på klimaets vegne. Her afventer vi EU- Kommissionens konkrete udspil på området, som kommer i morgen. FN's klimatopmøde i København i 2009 er en enestående mulighed for at vise omverdenen, at dansk erhvervsliv er langt fremme med at udvikle og anvende klima-venlige teknologier. Regeringen har nedsat et erhvervsklimapanel, hvor blandt andet jeres formand deltager. Panelet skal rådgive os om erhvervslivets rolle i at finde svar og løsninger på klima-ændringerne. Samtidig påtænkes etableret et klimakonsortium mellem staten og dansk erhvervsliv. Konsortiet skal op til topmødet forberede erhvervsaktiviteter, der kan bidrage til at synliggøre, hvad vi kan i Danmark, når vi taler energi og klima. Fra jeres side kan I også - som både virksomheder og investorer - bidrage til at fremme et grønt og bæredygtigt samfund.

8 8/18 Regeringen ønsker at fremme, at danske virksomheder tager et ansvar. Et ansvar, der ikke kun skal gælde her i Danmark. Men også, når danske virksomheder rejser ud i verden. Det gælder både, når vi taler klima og miljø. Men også når det handler om at respektere menneske-rettigheder, undgå børnearbejde og bekæmpe korruption. Derfor vil regeringen sætte fokus på begrebet virksomheders samfundsansvar - Også kaldet CSR. Vi kan allerede nu se, at flere og flere danske virksomheder går aktivt ind i CSR. CSR er også en relevant dagsorden for investorer. Der er nemlig ikke nødvendigvis nogen konflikt mellem at udvise samfundsansvar og ønsket om højest muligt afkast. Institutionelle investorer kan blandt andet tage et samfundsansvar ved at tilslutte sig FN s principper for ansvarlige investeringer. Regeringen vil i foråret komme med en handlingsplan, der skal styrke danske virksomheders samfundsansvar.

9 9/18 Jeg ser frem til en dialog med blandt andet Forsikring & Pension om, hvordan vi bedst muligt i fællesskab kan føre handlingsplanen ud i livet. Stormflodsordningen Vi må indstille os på, at vi vil opleve klimaforandringer i fremtiden. Måske fik vi en forsmag på sådanne forandringer i november 2006, da den største stormflod i nyere tid ramte de danske kyster. Det resulterede i mere end 4000 stormflods-sager. Til sammenligning er der normalt i gennemsnit kun 150 stormflodsskader om året. Dermed gav stormen i 2006 anledning til flere stormflodsskader end i de foregående 16 år tilsammen. Stormrådet kom derfor i ilden i Både rådet og sekretariatet blev udsat for et arbejdspres af hidtil uset omfang.

10 10/18 Jeg har mødt utrolig mange mennesker, som ikke kunne forstå den lange sagsbehandlingstid. Og jeg må sige, at jeg forstår deres frustrationer. Jeg kan og vil ikke leve med, at stormflodsramte danskere skal vente i 1½ år på at få afsluttet deres sager, hvis Danmark igen skulle blive ramt af en større stormflod. Det skal være sådan, at de der rammes af stormflod kan regne med et hurtigt svar. Andet er ikke godt nok. Organiseringen af Stormrådet skal ændres. Jeg er derfor i gang med at nedsætte et udvalg, der skal se på Stormrådets organisering. Jeg har også bedt udvalget om at se på mulighederne for at anke en stormflodsafgørelse. Det tror jeg, at der er behov for. Udvalgets arbejde skal munde ud i, at jeg kan fremsætte et lovforslag i næste folketingsår. Åbenhedspakke

11 11/18 Jeg planlægger også at fremsætte et lovforslag med en finansiel åbenhedspakke inden udgangen af marts. Med lovforslaget ønsker jeg at skabe mere åbenhed om Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd. Jeg foreslår derfor, at vi vender tingene om i forhold til i dag. Udgangspunktet skal ikke længere være tavshedspligt, men åbenhed. Udgangspunktet skal være, at afgørelser i Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd skal offentliggøres med navns nævnelse, med mindre særlige forhold taler imod. For der kan naturligvis være sager, hvor omstændighederne gør, at det er nødvendigt at afvige fra åbenheden. Eksempelvis af hensyn til en politimæssig efterforskning. Eller hvis en offentliggørelse kan få uforholdsmæssig stor økonomisk betydning for den pågældende virksomhed. Det er selvfølgelig et snit, der skal drøftes med Folketingets partier.

12 12/18 Når vi åbner for større offentlighed, er der også et hensyn til virksomhederne, som vi må varetage. I de sager, hvor en afgørelse kan føre til offentliggørelse med navns nævnelse, foreslår jeg derfor, at retssikkerheden skal styrkes gennem større åbenhed om behandlingen. Dels ved større indsigt i beslutnings-materialet og dels ved, at der gives muligheder for personligt fremmøde om sagen. På forbrugerområdet vil jeg lægge op til samme offentlighed om Finanstilsynets tilsyn, som vi kender det fra Forbrugerombudsmanden. Åbenhed og gennemsigtighed Åbenhed er kommet for at blive. Ordsproget om, at den der lever skjult, lever godt, hører fortiden til. Det gælder også der, hvor I selv skal løfte ansvaret. Her tænker jeg på åbenhed om pensioner. Her vil jeg indledningsvis udtrykke tilfredshed over, at I er kommet langt i processen med at give forbrugerne

13 13/18 mulighed for at få overblik over deres pension gennem Pensionsinfo. Når det kommer til åbenhed om omkostningerne, så har jeg sagt det før. Det væsentlige for mig er, at kunden får at vide: hvad han betaler for, hvor meget han betaler, og til hvem han betaler. I har på min opfordring arbejdet med dette i et stykke tid. Og i december kom jeres udspil til åbenhed om omkostningerne i pensions-ordninger. Der er tale om et væsentligt skridt fremad for informationen til kunderne om omkostninger ved at få passet sin pension. Udspillet er helt sikkert et stort skridt i den rigtige retning. Det er godt, at der er kommet handling på bordet. Jeg tror dog ikke, at vi er nået helt i mål endnu, men jeg er sikker på, at vi har en fælles interesse i at nå det sidste stykke. En fortsat dialog skulle gerne bringe os i mål.

14 14/18 Vi har også et udestående med det kollektive bonuspotentiale - Den såkaldte fælleskasse som skal dække i dårlige tider. Her er der brug for mere klarhed om bevægelserne ind og ud af fælleskassen. Det er et kompliceret område uden lette løsninger. Men der skal findes en løsning det skylder vi mest af alt kunderne. Omvendt er det klart, at vi skal finde en løsning, som er både holdbar og robust. Finanstilsynet arbejder videre på de modeller, som ligger på bordet. Det er mit håb, at branchen og Forbrugerrådet vil medvirke til at finde en løsning, som skaber den fornødne klarhed om det kollektive bonus-potentiale. Valgfrihed i pensionsopsparingen Jeg er glad for, at I har fulgt regeringens opfordring til at skabe større valgfrihed i pensions-opsparingen. Vi har nu gjort status for, hvordan det er gået med at øge valgfriheden i arbejdsmarkeds-pensionerne.

15 15/18 Resultatet var, at 3 ud af 4 af de undersøgte ordninger har øget valgfriheden siden Det er glædeligt. Men endestationen er ikke nået. Jeg ser gerne, at den påbegyndte rejse mod mere valgfrihed fortsætter. Jeg vil derfor gerne opfordre til fortsat fokus på området. Risikovillig kapital Generelt går det pænt med at få iværksættere til at starte egen virksomhed i Danmark. Men vi har et vækstproblem. Iværksættere, der formår at starte virksomhed, skal blive bedre til at realisere vækst. Ellers når vi ikke målet i globaliserings-strategien om, at Danmark i 2015 skal være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækst-iværksættere. Det kræver blandt andet, at vi har et veludviklet marked for risikovillig kapital. Det går fremad, men der er stadigvæk et stykke vej, inden vi kan måle os med de allerbedste. Qua de store summer, som branchen forvalter, er I en væsentlig spiller på markedet for risikovillig kapital,

16 16/18 og skal vi helt i front, kræver det jeres aktive medvirken. Regeringen har besluttet at nedsætte et udvalg til at vurdere, hvordan markedet for risikovillig kapital bedre kan understøtte, at der kommer flere vækstvirksomheder. Det er afgørende for Danmark og vores fremtidige konkurrenceevne. Her er det mit håb, at I vil bidrage konstruktivt til, hvordan vi kommer videre. Finansielle Danmark Vi har mange styrker og kompetencer på det finansielle område. Det skal vi glæde os over. Men det er samtidigt vigtigt at tænke på, hvor vi ligger på den lange bane. Vi skal løbende huske at vurdere, om godt kan blive til endnu bedre. Det kræver, at I har gode rammer. Det er regeringens mål, at den finansielle sektor skal være blandt de mest effektive i OECD. For at nå dertil er det nødvendigt, at vi sammen lægger os i selen.

17 17/18 Vi arbejder derfor på at skabe fremtidens rammer gennem en strategi for Det Finansielle Danmark. Her vil vi gerne indbyde de finansielle organisationer til at være med. PAL Jeg vil også gerne nævne PAL-sagen. Jeg er glad for, at lovkomplekset om ændringerne i PAL-skatten er blevet vedtaget. Jeg synes, vi i fællesskab er kommet frem til en model, der kan fungere fornuftigt for alle parter. Med en tidsplan, hvor ændringerne først træder i kraft pr. 1. januar 2010, er der sikret god tid til indkøring af de nye rutiner. Terrorforsikring Her mod slutningen vil jeg gerne nævne en fælles uløst sag. Nemlig terrorforsikring. Andre lande har fået etableret terror-ordninger, og det skal vi også have gjort. Jeg forventer, at den nedsatte arbejdsgruppe snart kommer med en rapport, som gerne skulle munde ud i, at der fremsættes et lovforslag allerede i denne folketings-samling.

18 18/18 Jeg håber, at vi til næste årsmøde kan se tilbage og konstatere, at vi sammen fik løst udfordringerne. Afslutning Jeg vil gerne slutte af med at takke for samarbejdet i det forløbne år. Det har været præget af konstruktiv dialog. Det er mit håb, at vi kan fortsætte den positive dialog i 2008 på samme vis. Nøjagtig som vi har gjort tidligere. Tak for ordet.