KLIMAREGNSKAB OG CARBON FOOTPRINT

Transkript

1 Bureau Veritas netværksgruppe KLIMAREGNSKAB OG CARBON FOOTPRINT TILMELDING: BLIV EN DEL AF NETVÆRKET Vil du være med? Vil du vide mere om klimaregnskaber og carbon footprint? At få indsigt i, hvordan andre virksomheder arbejder med klimaet og det eksterne miljø? At høre om konkrete løsninger på praktiske problemstillinger? At få indsigt i standarder som ISO og ISO 14067? Være på forkant med den nyeste udvikling? At opbygge et netværk af ligesindede, som hver især kan bidrage med deres viden og erfaringer? Så er Bureau Veritas netværksgruppe lige noget for dig! Det koster blot kr ,- pr. deltager for et helt år. Og er I to fra samme virksomhed, opnår anden deltager 50% rabat. Så tøv ikke med at komme med. Send allerede i dag en mail til [email protected], og du er med på holdet. PROGRAM 2010 Der bliver afholdt tre netværksmøder i 2010, og den foreløbige plan ser således ud: Torsdag den 11. marts 2010 hos egetæpper, Industrivej Nord 25, 7400 Herning Tirsdag den 8. juni 2010 hos DELTA, Venlighedsvej 4, 2970 Hørsholm Torsdag den 18. november 2010 hos en endnu ikke valgt værtvirksomhed. Program vil blive lavet sammen med deltagerne på de to første møder TORSDAG DEN 11. MARTS 2010 HOS EGETÆPPER På årets første møde vil vi se nærmere på konkrete eksempler på udarbejdelse af klima- og carbon footprint-regnskaber. Her er programmet for dagen: Velkomst ved miljøchef Jan Ladefoged, egetæpper og ledende auditor Klaus Behrndt, Bureau Veritas Certification Indlæg vedrørende klimaregnskab på egetæpper ved Jan Ladefoged Pause Indlæg vedrørende carbon footprint-regnskab på Færch Plast ved Product Manager Jesper Emil Jensen

2 11.30 Pause For at strukturere diskussionen samt at få lejlighed til mere dybtgående at tale sammen på tværs af gruppens deltagere har vi besluttet at lave gruppearbejde i grupper af 4-6 personer, hvor dagens emne drøftes. F.eks.: Klimaregnskab eller carbon footprint-regnskaber? Hvad er potentialet? Fordele og ulemper. Hvordan laves en overvågningsplan for de oplysninger, der skal indsamles for at lave et retvisende regnskab, og hvordan sikrer man sig, at de data er valide indenfor en rimelig usikkerhed? Hvilke energibesparelser kan typisk gennemføres? Hvad er energipotentialet, hvordan sikrer man sig god faglig sparring/konsulenter, og hvilke problemer skal der tages højde for? Hvad er mulighederne for ved design at formindske energiforbruget i hele produktets livscyklus? Hvad er mulighederne for at påvirke energiforbruget hos sine leverandører og affaldsselskaber? Frokost Opsamling på diskussioner, der skulle udmønte sig i en check- og idéliste Oplæg samt rundgang på egetæpper ved Jan Ladefoged Tak for i dag Om egetæpper Historien om ege er historien om en ganske særlig mand og hans vision. Mads Eg Damgaard. I 1938 grundlagde han virksomheden, som i dag er en af Europas største producenter af tæppebelægninger. Teknologisk forspring Mads Eg Damgaard var en mand med store visioner. Han havde altid en kompromisløs filosofi om at anvende den nyeste og mest avancerede teknologi inden for tæppeproduktion. Vi mener stadig, at kvalitet og evnen til at levere banebrydende design er den eneste vej frem for ege.

3 Banebrydende filosofi I Mads Eg Damgaards konstante bestræbelser på at opfylde markedets skiftende behov, var han aldrig bange for at udfordre konventioner. Han søgte konstant efter nye, banebrydende veje. En forretningsfilosofi, der stadig er og altid vil være en central del af ege helt i vores grundlæggers visionære ånd. Facts om ege-koncernen Omsætning 2008/2009: DKK 775 mio. Årsresultat 2008/2009: DKK 21 mio. Antal medarbejdere: 510 Koncernens hovedaktivitet er produktion og salg af tuftede tæpper. Produktionen, der foregår på 3 fabrikker i Danmark, er opdelt således: Herning Produktion af især mønstrede, tuftede tæpper Gram Produktion af især ensfarvede, tuftede tæpper Vejle Produktion af garner til tæppeindustrien Koncernens produkter omfatter primært to produkttyper boligtæpper og contracttæpper. Contracttæpper fremstilles dels som ensfarvede dels med mønster eller logo i overensstemmelse med kundens specifikke ønske. Afsætningen sker primært til hoteller, restauranter, butikskæder, kontorer, skibe etc. Boligtæpper fremstilles i bestemte mønstre og farver. Afsætningen sker primært til detailhandlere i Danmark. egetæpper har en stærk position på contractmarkedet i Europa især inden for mønstrede tæpper. Ca. 90% af koncernens omsætning er contracttæpper, mens de resterende 10% er boligtæpper. Virksomheden har i efteråret 2009 udgivet sit første klimaregnskab. Med klimaregnskabet lægger vi kortene på bordet og viser offentligheden, at vi tager ansvar for vores miljøpåvirkning og arbejder aktivt på at reducere vores udledninger, fortæller miljøchef Jan Ladefoged.

4 egetæppers klimaregnskab for 2008/09 viser, at virksomheden samlet set har reduceret CO2 udledningen med ton CO2, når både direkte og indirekte udledninger medregnes. Det er en reduktion på 6,5 %. Se mere om egetæpper her: Om Jesper Emil Jensen, Færch Plast For emballageproducenten Færch Plast er en høj kvalitet helt afgørende. Men det er ikke altid nok. Når de globale konkurrenter bliver dygtigere til at levere en god kvalitet nogle gange endda til en lavere pris skal der mere til. Vi producerer et relativt simpelt produkt, som er i konkurrence med bl.a. produkter fra Kina, og vi bruger vores miljø- og klimaindsats til at differentiere os fra dem. Vi har nogle klare holdninger, og vi forsøger at tilbyde ekstra værdi til vores kunder bl.a. gennem miljø- og klimarådgivning. På den måde kan vi udfordre de kunder, der mener, at en plastikbakke blot er en plastikbakke, fortæller Product Manager Jesper Emil Jensen. 1,7 mia. plastprodukter eller ca. én for hver husstand kloden rundt designer, producerer og sælger Færch Plast hvert år til detailhandels- og fødevarevirksomheder primært i Europa. En stor del af disse produkter kommer på hylderne hos store engelske detailhandelskæder, som stiller store krav til deres leverandører. Som kommerciel ansvarlig i klima- og miljøspørgsmål kender Jesper Emil Jensen disse krav ganske godt. Kravene fra detailhandlen mærkes i hele værdikæden. Det er dog vores erfaring, at har man nogle faste holdninger og styr på tingene, kan man faktisk godt komme i dialog med de store kunder. Vi bruger bl.a. vores certificeringer fra Bureau Veritas Certification til at dokumentere vores systematiske indsats, og vi har ligeledes et godt samarbejde med Ålborg Universitet. Det er meget betryggende at have dokumentation for, at vi har styr på tingene, og det giver nye muligheder for at bruge det offensivt, siger Jesper Emil Jensen. Se mere om Færch Plast her:

5 TIRSDAG DEN 8. JUNI 2010 HOS DELTA På dette møde vil vi både se nærmere på endnu nogle praktiske erfaringer omkring carbon footprint-regnskaber og på lovgivningen på området. Det foreløbige program ser således ud: Velkomst ved Environmental & Quality Manager Leif Madsen, DELTA, og ledende auditor Klaus Behrndt, Bureau Veritas Certification Indlæg vedrørende erfaringer med carbon footprint ved Leif Madsen, DELTA Pause Indlæg vedrørende lovgivning ved indlægsholder fra Energistyrelsen Pause For at strukturere diskussionen samt at få lejlighed til mere dybtgående at tale sammen på tværs af gruppens deltagere har vi besluttet at lave gruppearbejde i grupper af 4-6 personer, hvor dagens emne drøftes. F.eks.: Klimaregnskab eller carbon footprint-regnskaber? Hvad er potentialet? Fordele og ulemper. Hvordan laves en overvågningsplan for de oplysninger, der skal indsamles for at lave et retvisende regnskab, og hvordan sikrer man sig, at de data er valide indenfor en rimelig usikkerhed? Hvilke energibesparelser kan typisk gennemføres? Hvad er energipotentialet, hvordan sikrer man sig god faglig sparring/konsulenter, og hvilke problemer skal der tages højde for? Hvad er mulighederne for ved design at formindske energiforbruget i hele produktets livscyklus? Hvad er mulighederne for at påvirke energiforbruget hos sine leverandører og affaldsselskaber? Frokost Opsamling på diskussioner, der skulle udmønte sig i en check- og idéliste Oplæg samt rundgang på DELTA ved Leif Madsen Tak for i dag

6 OM DELTA DELTA's roots The path to DELTA of today goes through a number of successful mergers since 1941 when Lydteknisk Laboratorium (Danish Laboratory) was founded. It was the first step towards DELTA as we know it today, with its head office in Hørsholm, 25 km north of Copenhagen, and subsidiaries in Sweden and the United Kingsom.

7 DELTA's business units The common thread in DELTA's history has been the innovative usage of some of the least accessible technologies within electronics, microlelctronics, light, optics, acoustics, vibration and sensorsystems. DELTA is structured in three divisions: Test & Cousultancy Microlelectronics Light & Optics TORSDAG DEN 18. NOVEMBER 2010 Vi vender tilbage med det endelige program for året sidste møde i løbet af Men vi kan allerede nu love, at det bliver spændende NETVÆRKSGRUPPE MILJØ Første møde: Torsdag den 11. marts 2010 hos egetæpper, Industrivej Nord 25, 7400 Herning Andet møde: Tirsdag den 8. juni 2010 hos DELTA, Venlighedsvej 4, 2970 Hørsholm Tredje møde: Torsdag den 18. november 2010 hos en endnu ikke valgt værtvirksomhed Pris: Kr ,- ekskl. moms pr. deltager for hele Anden deltager fra samme faktureringsadresse opnår 50% rabat. Tilmelding: Telefon eller [email protected] Kontakt: Lead Auditor Klaus Behrndt på tlf eller [email protected] TILMELDING Vil du være med? Det koster blot kr ,- pr. deltager for et helt år. Og er I to fra samme virksomhed, opnår anden deltager 50% rabat. Så tøv ikke med at komme med. Send allerede i dag en mail til [email protected], og du er med på holdet.

8 REFERAT AF OPSTARTSMØDE HOS KOMMUNEKEMI Et seminar om carbon footprint hos Kommunekemi den 12. november 2009 var startskuddet for en ny netværksgruppe om klima og miljø, hvor deltagerne drøfter aktuelle udfordringer og udveksler idéer og løsninger. Det er rart at kunne spørge andre til råds, når man skal i gang med det praktiske arbejde med at udarbejde carbon footprint- eller klimaregnskaber. Og det er der mange virksomheder, der skal. En del af dem brugte dette seminar til at komme godt i gang. Det fyldte mødelokale hos Kommunekemi var en god indikator for, at der er mange virksomheder, der ønsker at gøre en indsats for et bedre klima. Carbon footprint- og klimaregnskaber er én måde til at dokumentere virksomhedens CO2-udledning på. Carbon Footprint er den CO2-udledning, som knytter sig til en virksomheds produkt gennem hele produktets levetid fra råvare til bortskaffelse og måles typisk i tons CO2 pr. enhed. Klimaregnskabet er den samlede CO2-udledning fra hele virksomheden. Men hvordan gør man? Det var spørgsmålet, som deltagerne ønskede at komme nærmere et svar på i løbet af dagen. Kommunekemi viser vejen Der var indkaldt både forskere og erfarne specialister til at bringe deltagerne nærmere svaret. Den første var dagens vært, miljøchef Ebbe Tubæk Naamansen (med hvid hjelm) fra Kommunekemi. Han havde i løbet at det sidste års tid arbejdet med at udvikle et regnskab for forbrændingsprocessen hos Kommunekemi. Virksomheden behandler hvert år tons farligt affald, hvor den væsentligste behandlingsform er forbrænding i tre rotérovne, som opvarmes til minimum grader. Afbrændingen af affaldet frigiver en stor mængde CO2, og desuden er støttebrændsel, elforbruget til rotation af ovnene mv. noget som ligger til i carbon footprint-regnestykket. På den anden side sker der en massiv energiproduktion, som trækker fra i regnskabet. Virksomheden producerer fjernevarme nok til at

9 opvarme husstande og har en årligt elproduktion på MWh. Det samlede carbon footprint for forbrænding af et ton affald ender på et par hundrede kg CO2-ekvivalenter, som det så smukt hedder. Men det er kun foreløbige tal, siger miljøchefen bestemt. Der er stadig en række usikkerhedsmomenter, som lige skal regnes efter en ekstra gang. Men der er ingen tvivl om, at Kommunekemi er én af dagens virksomheder, som er nået længst med udregningerne. Men de har også fået bistand fra nogle af de førende eksperter på området, professor Henrik Wenzel (tv) og seniorkonsulent Ole Dall (th) fra Syddansk Universitet, som er dagens næste indlægsholdere. Før end vi kan give et troværdigt svar, må vi først vide, hvad vi spørger om, siger Henrik Wenzel som åbning, hvorefter han argumenterer for at bruge en konsekvens-livscyklusvurdering. Målet er at finde et tal for, hvor meget én ekstra produceret enhed udleder af CO2 under hensyntagen til markedsmarginalerne. Det lyder let, når han siger det. Ja, faktisk er det ganske opløftende at høre en ekspert med mere end 300 regnskaber bag sig. Måske er det alligevel ikke så svært. I hvert fald ikke før man igen er hjemme i sin egen virksomhed uden eksperterne ved sin side. Det sidste indlæg kommer fra ledende auditor Klaus Behrndt fra Bureau Veritas Certification, som fortæller om muligheder for verifikation og efterprøvning af sit regnskab, Dette er allerede lovpligtigt for de virksomheder, der er omfattet af EU s CO2-kvotelovgivning, og der er tilsvarende frivillige ordninger til at få sit klimaregnskab certificeret efter ISO Endvidere er der en standard på vej vedrørende carbon footprint-analyser, ISO Hvis en virksomhed tænker på at få sit klimaregnskab verificeret, vil det være hensigtsmæssigt at inddrage en certificeringsvirksomhed tidligt i processen, idet en første forudsætning er indsamling af CO2-data fra en godkendt overvågningsplan, siger Klaus Behrndt. Netværk giver godt klima Efter frokosten starter selve netværksmødet med en drøftelse af kommende emner. Konkrete eksempler på klimaregnskaber står højt på ønskesedlen. Ny

10 lovgivning kunne også være interessant. Flere inspirationsoplæg med konkrete erfaringer. Risikovurderinger. Og meget mere. Desuden udpeges de næste værter. egetæpper ruller løberen ud til det næste møde den 11. marts 2010, hvor de vil gennemgå deres klimaregnskab. Dernæst går turen til elektronikvirksomheden Delta den 8. juni 2010, hvor deres indledende erfaringer med Carbon Footprint belyses. Programmet for de tre møder i 2010 tager form. Denne dag sluttes med en rundtur på Kommunekemi. Vi kalder det for dronningerunden for selveste dronningen har tidligere taget turen, fortæller Ebbe Tubæk Naamansen. Det gør vi også og mærker novemberklimaet på nærmeste hånd. Mørket falder på og en berigende dag tager sin afslutning. Vi glæder os allerede til næste møde hos egetæpper.