Attraktive rastepladser i Danmark

Transkript

1 Attraktive rastepladser i Danmark Oplæg til vejforum Indledning Rastepladserne og rasteanlæggene (i det efterfølgende kaldet sideanlæggene) langs motorvejsnettet har sin lovmæssige hjemmel i vejlovens 18. Ved hovedlandeveje, der er eller bliver udbygget til motorveje, skal der drages omsorg for tilvejebringelse og drift af supplerende anlæg, hvis beliggenhed umiddelbart i forbindelse med motorvejen skønnes af betydning for transporterne og rejselivet. Sideanlæggene er således et servicetilbud til de rejsende, der etableres, fordi de har betydning for trafiksikkerheden, miljøet og fremkommeligheden. De sideanlæg, hvor der tilbydes bemandet service, det vil sige på rasteanlæg med tankstationer og Info-Terier, besøges sammenlagt af ca. 27 mio. personer om året. I de årlige brugerundersøgelser er trafikanterne generelt tilfredse med sideanlæggenes standard. Brugerne er siden 1998 systematisk blevet spurgt om hvor tilfredse de er med faciliteterne på både tankanlæg og Info-Terier, ligesom man spørger dem om deres tilfredshed med vedligeholdelsen af disse steder. De rejsende er endog særdeles tilfredse. På en skala fra giver de point i 70 erne. De rejsende er knapt så tilfredse med renholdelsen af de grønne arealer, idet dette servicetilbud kun opnår 57 point på samme skala. Et resultat som Vejdirektoratet dog ikke er utilfreds med. Hvad gør Vejdirektoratet på det strategiske plan Med henblik på at bevare og øge standarden på sideanlæggene gennemfører Vejdirektoratet pt. et analysearbejde der udmøntes i tilhørende handlingsplaner, hvor servicebehovet,- udbuddet og -rammer med tilhørende standard bliver vurderet for hver enkelt statsvej. Arbejdet med strækningsanalyserne er godt halvvejs og forventes at være gennemført indenfor de næste 2 år. Implementeringen af de tilhørende handlingsplaner forventes at strække sig over en længere årrække, idet der eksponeres en række omkostningstunge arbejder, der skal gennemføres på de respektive sideanlæg. Der er ikke alene tale om egentlige renoveringer, men også om nødvendige udvidelser og moderniseringer Det hidtidige analysearbejde har også resulteret i udpegningen af overflødige og utidssvarende rastepladser, der efterfølgende er blevet nedlagt, netop med henblik på at kunne anvende ressourcerne optimalt, således at driftsudgifterne til de nedlagte pladser nu anvendes til at opgradere andre. Ad den vej er der således til eksempel indkøbt 7 nye toiletbygninger indenfor de sidste par år. 1

2 Strækningsanalyserne Analyserne gennemføres med baggrund Vejdirektoratets sideanlægsstrategi der har visionen Service til de rejsende i pagt med samfundet. Strategien, der sætter kunden - det vil i vores tilfælde sige de rejsende - i centrum, er konkretiseret i en 6 målsætninger hvor der er fokuseret på temaerne: Brugernes behov Indhold/faciliteter Form/indretning Placering/ indbyrdes afstande Ad. Brugernes behov Sideanlæggene skal opfylde mange behov. For pendleren tjener de til korte ophold i forbindelse med toiletbesøg, telefonsamtaler, optankning eller mindre indkøb. De ferierejsende stiller yderligere krav. Familier med børn har behov for at pladserne tilbyder legemuligheder, puslepladser mv., ligesom det er denne brugergruppe der mest efterspørger picnicområder. Lastbilchauffører stiller andre krav, dels i form af parkeringsområder indrettet til store køretøjer, dels i form af fredelige og trygge områder, hvor det er muligt at få ro uden risiko for overfald - en svær kombination. Herudover stiller denne trafikantgruppe særlige krav til fx. bade- og opholdsfaciliteter på udvalgte pladser. Endelig er der en vifte af særlige behov, der omfatter fx. bevægelseshandicappedes behov for fremkommelighed, politiets behov for vejepladser og særtransporters parkeringsbehov, når der skiftes følgebil. I strækningsanalyserne afdækkes disse behov på et strategisk niveau gennem interessentinterviews, brugerundersøgelser samt ud fra foreliggende erfaringer og retningslinier. På nye motorvejsstrækninger er det på dette grundlag muligt at tilrettelægge serviceudbudet, så brugernes behov så vidt muligt tilgodeses. På eksisterende strækninger kan der være tilfælde hvor det er muligt at nedlægge pladser, andre hvor det nuværende serviceudbud bør ændres og atter andre strækninger, hvor der er behov for nye sideanlæg. Overfor brugernes behov står hensynet til anlægs- og driftsøkonomi, naturhensyn og praktiske muligheder for at indpasse sideanlæg i forhold til fx. tilslutningsanlæg. Herudover har det i de senere år desværre været nødvendigt også at inddrage risikoen for uønskede aktiviteter - i form af ulovlig handel, campering/bosætning og seksuelle aktiviteter - i vurderingerne. På et strategisk niveau medfører dette, at Vejdirektoratet er tilbageholdende med anlæg af nye ubemandede sideanlæg og generelt arbejder mod at nedlægge en del af disse. Ad. Indhold/faciliteter På den enkelte plads skal brugernes behov modsvares af faciliteter, der indfrier brugernes forventninger. Her arbejder Vejdirektoratet ud fra en række fokusområder, der skal sikre, at de nødvendige faciliteter er tilstede, fungerer og har en høj standard. 2

3 De vigtigste fokusområder indenfor brugernes behov er: Gode parkeringsforhold Velfungerende toiletter Flotte overskuelige picnicområder Attraktive legepladser Tydelig og opdateret information Tilgængelighed for Alle, samt at der gennem udbud sikrer tankmulighed og opholds- og spisemulighed på udvalgte pladser, der ligger med en passende indbyrdes afstand. Ad. form/indretning I de aktuelle strækningsanalyser vurderes den enkelte plads i forhold til ovenstående fokusområder og herudover vurderes fx. helhedsindtrykket, beplantningen, pladsernes trafikale struktur, trafiksikkerheden og pladsernes arkitektoniske niveau. Målsætningen i arbejdet er at pladserne skal være flotte, funktionelle og trafiksikre. De æstetiske værdier vurderes gennem en arkitektonisk vurdering af helhedsindtrykket, og mere detaljeret af pladsernes struktur, deres beplantning og udformning af eventuelle bygninger. Generelt er de fleste pladser oprindelig anlagt efter en velovervejet plan og med en bevidst beplantningsstrategi, men på en del pladser er de originale intentioner ikke fulgt op og pladserne kommer derfor i dag til at fremstå nedslidte, men med et umiddelbart potentiale for forbedringer. Pladsernes funktionalitet vurderes i forhold til den generelle trafikafvikling og almene brug, men også mere specifikt i forhold til udvalgte trafikantgrupper, ikke mindst de færdselshandicappede. Det generelle indtryk er, at pladserne har en god funktionalitet, men at mange af de centralt placerede har kapacitetsproblemer på de store rejsedage, i forbindelse med især sommerferie og helligdage. Trafiksikkerheden vurderes ud fra de almene retningslinier i vejreglerne om trafiksikker udformning. Det generelle indtryk er godt. Mange anlæg er opbygget med en enkel overskuelig, struktur med mange ensrettede veje og med gode oversigtsforhold. I den systematiske gennemgang er der dog forhold, der medfører behov for justeringer. Ad. placering/ indbyrdes afstande Pladserne lokaliseres ud fra praktiske hensyn til vejen og dens omgivelser samt ud fra retningslinier om pladsernes indbyrdes afstand som følger: Afstanden mellem rasteanlæg med tank bør være km og bør ikke overstige 80 km. Afstanden mellem rastepladser med toiletfaciliteter bør afhænge af strækningens rejsehastighed. Der anbefales en afstand på km. Ved mindre trafikerede veje kan en midlertidig udbygning pr. ca. 30 km senere fortættes til ca. 15 km s afstand, når trafikmængden tilsiger det. 3

4 Afstanden mellem rasteanlæg med Info-Terier afstemmes under hensyntagen til ovennævnte kriterier og under forudsætning af, at der vurderes at være tilstrækkeligt trafikalt (= forretningsmæssigt) grundlag for at kunne etablere og drive et rasteanlæg med Info-Teria. Gennemførte forbedringer Målt over en periode på ca. 10 år er der gennemført forbedringer i Jylland og på Fyn i perioden fra midt halvfemserne til årtusindeskiftet, mens de seneste års forbedringer fortrinsvist har været gennemført øst for Storebælt. I indeværende år er sideanlægget ved grænseovergangen til Tyskland, Frøslev Vest dog blevet nyindrettet med henblik på at kunne betjene de særlige vindmølletransporter. Anlæg med bemandet service I det omfang det gælder samarbejdspartnernes servicebygninger, der er privatfinansieret, har Vejdirektoratet selvsagt begrænset indflydelse på bygningernes indretning mm. Der er tale om private virksomheder, der driver forretninger på rene kommercielle vilkår. Forretningernes udformning og indretning er derfor i det store og hele selvregulerende. Vejdirektoratet har dog sikret sig i kontrakterne, at stederne skal drives således, at det fremstår velholdt, veldrevet og renholdt Herudover skal al udendørs reklameskiltning godkendes af Vejdirektoratet ligesom skiltningen skal overholde den på området gældende lovgivning. Vejdirektoratet har for så vidt angår Info-Terierne, den reguleringsmulighed, at stille krav til bevillingshaveren om at de oprindelige og midlertidige træbygninger skal erstattes af nye permanente bygninger, når stedets omsætning når en given størrelse. På den baggrund er der i perioden fra 1994 og ca. 5 år frem er der opført ti nye bygninger, der har erstattet de oprindelige. Mens bygningerne betales af bevillingshaveren - dog med et tilskud til de offentlige tilgængelige toiletter - har Vejdirektoratet stået for finansieringen af den modernisering som den øvrige del af rastepladsen som regel har gennemgået i sammenhæng med opførelsen af de nye bygninger. På landsplan har fordelingen af disse moderniseringer været : 1 på Sjælland, 2 på Fyn og 7 i Jylland. Herudover er Storkereden blevet moderniseret. Hertil kommer at der er blevet gennemført en enkelt udvidelse af P-kapaciteten for lastbiler ved Karlslunde Vest, hvor koncessionshaveren i øvrigt har investeret i en større udvidelse af servicebygningen. Indenfor de seneste år er de to mindst attraktive Info-Terier lukket og de gamle bygninger er fjernet til erstatning for disse er Storkereden genåbnet. Der er endnu 6 af de oprindelige og midlertidige Info-Teriabygninger der ikke er blevet erstattet af de nye. Der er tale om 2 i Jylland og 4 på Sjælland. 4

5 Ubemandede rastepladser Indenfor de seneste år er en række overflødige og utidssvarende pladser blevet lukket. Samtidigt er andre blevet opgraderet med nye beplantninger ligesom, der er etableret 5 nye toiletbygninger. Dette arbejde er gennemført øst for Storebælt. Med henblik på at de rejsende ikke har skulle opleve en markant forringelse på området, har det været Vejdirektoratets strategi at opgraderingen skulle finde sted i samme del af landet som udtyndingen af rastepladserne er blevet foretaget i. Vejdirektoratet har således haft held til at nedlægge en halv snes pladser stort set uden at have modtaget reaktioner herpå. Fremtidige forbedringer På det strategiske plan Der synes at være opstået behov for at etablere overnatningsmuligheder langs motorvejsnettet og i tilknytning til de store rasteanlæg, der er beliggende tæt ved landets største byer København, Odense og Århus vil Vejdirektoratet afsøge mulighederne for at etablere hoteller/moteller på rasteanlæggene. I den anden ende af skalaen står Vejdirektoratet overfor at skulle tage beslutning om de privatejede Info-Terier, der har til huse i de oprindelige kioskbygninger, skal have tilladelse til at fortsætte deres forretninger eller disse virksomheder skal lukkes. På de ubemandede rastepladser har der gennem de seneste år været en generel udvikling, hvor enkeltpersoner gennem deres usømmelige og andre gange truende adfærd skaber utryghed for andre rejsende. Da der tilmed er driftsmæssige besparelser ved at rationalisere antallet af rastepladser, går udviklingen derfor mod færre ubemandede rastepladser, og overlevelsesmulighederne af samtlige af disse er da således også i spil, når de enkelte strækningsanalyser gennemføres. På det projektmæssige plan Sideanlæggene på den Den Sønderjyske motorvej er lighed med rastepladserne på sjællandske Syd motorvej kendetegnet ved at være nogle af landets ældste pladser og de fremstår med et meget kedeligt og nedslidt helhedsindtryk. Pladserne fungerer trafikalt upåklageligt, men de trænger til en gennemgribende modernisering. 5