SIDEANLÆGSSTRATEGI 2010 Service til de rejsende i pagt med samfundet November 2000

Transkript

1 VEJDIREKTORATETS SIDEANLÆGSSTRATEGI 2010 Service til de rejsende i pagt med samfundet November 2000

2 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Tlf.: Fax.: Notat: VEJDIREKTORATETS SIDEANLÆGSSTRATEGI 2010 "Service til de rejsende - i pagt med samfundet" Dato: November 2000 Forfatter: Projektgruppen, SAS2010 Udgiver: Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K

3 1. Baggrund Sideanlæggene langs motorvejene er en af hjørnestenene i Vejdirektoratets servicekoncept over for bilisterne. I dag etableres, drives og vedligeholdes sideanlæggene i det store hele efter en strategi, der er udarbejdet i Den eksisterende og indtil for nyligt velfungerende sideanlægsstrategi står imidlertid over for en række udfordringer, der har nødvendiggjort en reformulering. Udfordringerne omfatter, at: den nye vejlov blandt andet har medført, at serviceudbuddet også på de statsveje, der ikke er motorveje, skal udvikles presset på de eksisterende anlæg er øget voldsomt i forbindelse med etableringen af de faste forbindelser (Storebælts- og Øresundsforbindelsen) og den fortsatte integration i det europæiske motorvejsnet Vejdirektoratets indtægter fra sideanlæggene er blevet ganske betydelige, hvilket har understreget behovet for klare og forankrede målsætninger med hensyn til budget, drift og vedligeholdelse der er stigende behov og udvikling inden for samkørselsområdet og kombinerede transportformer der er stigende lokalpolitisk interesse i at placere private transportcentre tæt ved motorvejene natur-, miljø- og arkitektoniske spørgsmål har fået stigende betydning i samfundet og dermed også for sideanlæggenes placering, form, funktion, indhold, drift og vedligeholdelse. Vejdirektoratet nedsatte i efteråret 1999 en projektgruppe samt en styregruppe begge med bred forankring i Vejdirektoratets organisation. Projektgruppe: Bente Iversen (projektejer), Jens Pedersen (projektleder), Mette Plejdrup, Tonny Lacomble Nielsen, Erik Dam Mortensen og Ulla Egebjerg. Styregruppe: Niels Christian Skov Nielsen/Christian Sylvest som formand, Knud Erik Andersen, Michael Schrøder, Ulla Egebjerg, Bente Iversen og Jens Pedersen. Til grund for sideanlægsstrategien er gennemført en række analyser, hvoraf de væsentligste aktiviteter har været: en statusbeskrivelse en workshop med repræsentanter fra fremtidsudvalget en analyse af de strategiske udfordringer en interessentanalyse 1

4 en trafikantanalyse en analyse af scenarier for sideanlæggenes fremtidige udvikling et visionsværksted med deltagelse af både projektgruppen, repræsentanter for styregruppen samt projektlederen fra Statsvejnet projektet. I arbejdet har endvidere været inddraget projektledere fra anlæg af ruterne 9, 15 og 21, ligesom der har været bistand til arbejdet af eksterne konsulenter. Sideanlægsstrategien er præsenteret i dette notat, hvor der er redegjort for strategiens vision og målsætninger med de tilhørende fokus- og indsatsområder, som er vurderet særligt relevante. 2

5 2. Vision Vejdirektoratets vision for anlæg og drift af sideanlæg er: Service til de rejsende i pagt med samfundet Service betyder, at enhver tjenesteydelse, som modsvarer et erkendt behov hos de rejsende, er relevant. Det er Vejdirektoratets ansvar at medvirke til, at de rejsende benytter sideanlæggene, fordi det er vigtigt for trafiksikkerheden og fremkommeligheden. De rejsende betyder, at alle trafikanter, uanset trafikform og formål, er centrale for Vejdirektoratet. De rejsende betyder også, at trafikanterne ikke kun bevæger sig fra et geografisk sted til et andet, men at de som trafikanter også kan have behov for at opleve, arbejde, underholde sig, spise, hvile m.v. I pagt med samfundet udtrykker erkendelsen, at service til de rejsende er underlagt overordnede samfundshensyn. Det kan f.eks. være hensynet til miljøet eller hensynet til, at service til de rejsende skal defineres og leveres på baggrund af en dialog med relevante interessenter i samfundet: f.eks. lokale kommuner, interesseorganisationer, miljømyndigheder, erhvervssammenslutninger, færdselspolitiet mv. Herunder ligger også, at de danske statsveje skal integreres i det europæiske vejnet. Med stigende erhvervsmæssig, økonomisk og kulturel integration i Europa bliver også vejnettets integration af stadig større betydning, herunder den service vi yder på sideanlæggene. Udbygningen af faste forbindelser mellem Danmark og nabolandene vil yderligere understrege hensynet til integration med det europæiske vejnet. 3

6 3. Målsætninger For at Vejdirektoratet kan levere god trafikantservice og opnå tilfredsstillende kunde- og samfundsresultater, skal følgende 6 målsætninger opfyldes: - at rejsen er tryg, sikker og tilfredsstillende - at de rejsende på de danske statsveje tilbydes et relevant serviceudbud - at hensynet til natur, miljø og arkitektur tilgodeses - at øge samkørsel - at tilgodese kommercielle hensyn hos Vejdirektoratets samarbejdspartnere og erhvervshensyn generelt - at fastholde og om muligt øge de samlede indtægter fra sideanlæggene. I det efterfølgende er de tilhørende krav og behov for de respektive målsætninger uddybet. Herudover er de vigtigste fokusområder opremset. Og med henblik på at kunne danne et overblik over, hvorledes de enkelte målsætninger kan indfries og således udmøntes i resultater, er der endvidere redegjort for de vigtigste indsatsområder, der samtidig udgør målbare handlinger. 4

7 - at rejsen er tryg, sikker og tilfredsstillende Omverdens krav og behov/forventninger Vejdirektoratet skal bidrage til at rejsen er tryg, sikker og tilfredsstillende for trafikanterne. De rejsende skal kunne koncentrere sig om trafikken, og derfor stilles der krav til, at sideanlæggene ikke må volde for stor unødig opmærksomhed - men bare være der, når man har behov for dem. Rastemulighederne skal derfor etableres med indbyrdes ensartede afstande, og der opbygges en mindste-standard for udstyrs- og serviceniveau på anlæggene, således at de rejsende får mulighed for at opleve en genkendelig rytme i serviceudbudet langs statsvejnettet. For at kunne indfri målsætningen som et resultat, er opstillet fokusområder med efterfølgende indsatsområder, der udmøntes i handlingsplanen. Fokusområder De rejsendes adfærd på statsvejene. Indsatsområder Sikkerheden på de danske sideanlæg er generel høj. Stigende trafikintensitet og flere faste forbindelser øger imidlertid belastningen af sideanlæggene. Det kan medvirke til at reducere sikkerheden på og især mellem sideanlæggene, ligesom integration mellem forskellige transportformer kan føre til sikkerhedsproblemer. Den høje sikkerhed skal bevares på sideanlæggene, der samtidigt skal bidrage til at øge trafiksikkerheden på statsvejene ved: god information til trafikanterne om sideanlæggenes placering og deres funktioner, således at de rejsende fortsat kan have en rimelig sikker fornemmelse for, hvornår de næste gang kan "stoppe op og slappe af", for optankning, spisning, telefonering, toiletbesøg eller lignende genkendelighed i anlæggenes form, herunder indretning, udstyrsniveau og indbyrdes afstand. 5

8 - at de rejsende på de danske statsveje tilbydes et relevant serviceudbud Omverdens krav og behov/forventninger Vejdirektoratet skal sikre et fleksibelt serviceudbud til de rejsende på danske statsveje. Ved fleksibilitet forstås, at der ikke nødvendigvis skal være samme serviceudbud på alle sideanlæg. Afhængig af de rejsendes behov kan serviceudbudet variere, efter f.eks. om et sideanlæg er tæt placeret ved en grænseovergang, hvor serviceudbudet f.eks. indeholder særlige serviceydelser til udenlandske turister eller ved et trafikknudepunkt, hvor sideanlægget typisk benyttes af rejsende familier med børn - ligesom transit- og pendlertrafikantens forskellige behov tilgodeses. Information til de rejsende skal være relevant, troværdig og aktuel. Trafikantinformationen er en vigtig del af Vejdirektoratets service over for de rejsende, og informationen skal være af høj kvalitet og modsvare de rejsendes faktiske behov, herunder information på andre sprog end dansk. For at kunne indfri målsætningen som et resultat er opstillet fokusområder med efterfølgende indsatsområder, der udmøntes i handlingsplanen. Fokusområder Målrettede servicetilbud Nye servicetilbud Gode oplevelser Øge tilgængeligheden af vej- og trafikinformationer. Indsatsområder Trafikantservice er kernen i Vejdirektoratets sideanlægsstrategi. Derfor vil Vejdirektoratet: kategorisere (segmentere) trafikanterne i forhold til de basale servicetilbud, der efterspørges. Pendlere kan tænkes at ønske afhentningssteder for Internet-bestilte dagligvarer, telearbejdspladser m.m.. Ferietrafikken kan have brug for velkomstcentre med en koncentreret turistinformation og flere muligheder for adspredelser og oplevelsesmuligheder i forbindelse med pausen på sideanlægget. De professionelle brugere vil primært have brug for spise- og hvilefaciliteter regelmæssigt analysere trafikanternes efterspørgsel efter servicetilbud og revurdere det konkrete serviceudbud i overensstemmelse hermed 6

9 løbende gennem bl.a. brugerundersøgelser evaluere de forskellige trafikantkategoriers tilfredshed med servicetilbud på de forskellige anlæg tilgængeliggøre trafikportalens vej- og trafikinformationer på Info-hjørnerne på sideanlæggene indrette sideanlæggene således, at der er servicefaciliteter tilgængelige for alle, uanset alder eller eventuelle handicap. 7

10 - at hensynet til natur, miljø og arkitektur tilgodeses Omverdens krav og behov/forventninger Hensynet til naturen skal spille en afgørende rolle i forbindelse med placering af sideanlæg, mens miljø, landskabelige kvaliteter og blivende arkitektoniske værdier tilgodeses maksimalt i sideanlæggenes udformning og drift. For at kunne indfri målsætningen som et resultat er opstillet fokusområder med efterfølgende indsatsområder, der udmøntes i handlingsplanen. Fokusområder Placering af anlæggene Udformning af bygninger og anlæg med egen genkendelighed de respektive anlæg imellem. Indsatsområder Mange af de danske statsveje går gennem smukke landskaber. Derfor er sideanlæggenes placering, udseende og vedligeholdelse vigtige aspekter af hensyn til naturen. Det brud i naturen, som et sideanlæg altid vil være, skal gøres så skånsomt som muligt. Vejdirektoratet vil derfor sikre, at: sideanlæg ikke placeres i fredede eller i særligt bevaringsværdige naturområder, med mindre særlige forhold gør sig gældende bygninger på sideanlæg udformes, så modsætningen mellem natur og bygning bliver mindst mulig, f.eks. gennem brug af naturmaterialer til bygninger og faciliteter, anvendelse af lokale sorter af træ og planter til beplantning og under hensyntagen til det enkelte steds karakteristika dvs. det lokale landskabsudtryk bygninger udformes forskelligt fra anlæg til anlæg og alligevel således, at der skabes genkendelighed mellem anlæg og bygninger bygningerne udformes, så de tilgodeser blivende arkitektoniske værdier på nye strækninger skal sideanlæg integreres i den samlede planlægning og projektering fra de tidligste forundersøgelser. Herunder bør sideanlæggene indgå i den samlede VVMprocedure. Tilsvarende vurderes de visuelle forhold, der f.eks. også rummer en miljørigtig bygningsprojektering miljørigtige procedurer integreres i såvel anlæg som i den daglige drift af sideanlæg. 8

11 - at øge samkørsel Omverdens krav og behov/forventninger Fra politisk side er der interesse for at styrke samkørslen. Brugerne udviser ligeledes interesse for intermodalitet, dog kun i det omfang, hvor intermodaliteten kan yde nogle servicetilbud, der kan konkurrere med brugerens nuværende transportform. For at kunne indfri målsætningen som et resultat er opstillet fokusområder med efterfølgende indsatsområder, der udmøntes i handlingsplanen. Fokusområder Intermodalitet Social mobilitet Forretningsmæssige muligheder. Indsatsområder Vejdirektoratet ser gode perspektiver i øget samkørsel og i større integration mellem de forskellige transportformer (intermodalitet). Derfor vil Vejdirektoratet aktivt og i samarbejde med relevante interessenter på området: arbejde for, at hensynet til samkørsel og intermodalitet tilgodeses maksimalt i placering, indretning, udformning og drift af sideanlæggene, og at der eventuelt udarbejdes retningslinjer herfor i nødvendigt omfang vurdere, om samkørselspladser skal etableres i kombination med bemandede sideanlæg, (ex ved Roskildeanlæggene og Info-Terierne på hhv. Holbæk- og Vestmotorvejen) koordinere og samarbejde med kollektiv trafik vurdere, hvilken (positiv som negativ) indflydelse intermodale anlæg har på lokalsamfundene og den sociale mobilitet. Der udarbejdes politik på området analysere det forretningsmæssige grundlag ved etablering af intermodale anlæg. 9

12 - at tilgodese kommercielle hensyn hos Vejdirektoratets samarbejdspartnere og erhvervshensyn generelt Omverdens krav og behov/forventninger Vejdirektoratet ønsker at sikre, at sideanlæggenes udvikling sker i overensstemmelse med kommercielle hensyn til private samarbejdspartnere og fremstå som professionel og ansvarlig dialogpartner med erhvervsinteresser i de lokalsamfund, hvor sideanlæggene etableres. For at kunne indfri målsætningen som et resultat er opstillet fokusområder med efterfølgende indsatsområder, der udmøntes i handlingsplanen. Fokusområder Placering, indretning og udformning af anlæg Private transportcentre. Indsatsområder Alle funktioner på Vejdirektoratets sideanlæg drives af private. Vejdirektoratet vil tage hensyn til de private driftsherrers kommercielle interesser ved at: sikre - gennem anlæggenes placering, indretning og udformning - at det kommercielle grundlag er til stede for driften bidrage til - gennem analyse, rådgivning og sparring med de private driftsherrer - at de kommercielle hensyn tilgodeses samarbejde om bl.a. fælles drift herunder reklamepolitik. Placeringen og udformningen af sideanlæg har også betydning for lokale erhvervsinteresser, herunder blandt andet de private transportcentre. Vejdirektoratet ønsker i videst muligt omfang at tilgodese lokale erhvervshensyn ved at: koordinere placeringen af sideanlæg med de private transportcentre udarbejde politik på området. 10

13 - at fastholde og om muligt øge de samlede indtægter fra sideanlæggene Omverdens krav og behov/forventninger Vejdirektoratet ønsker at fastholde og om muligt øge de samlede indtægter på sideanlæggene. For at kunne indfri målsætningen som et resultat er opstillet fokusområder med efterfølgende indsatsområder, der udmøntes i handlingsplanen. Fokusområder Konkurrencedygtighed Eksportmuligheder Intermodale anlæg. Indsatsområder For at øge indtægterne vil Vejdirektoratet: gennem markedsanalyser afdække mulighed for eksport af servicekoncept benchmarke med andre europæiske servicekoncepter samarbejde med koncessionshaverne om nye servicetilbud - (fx afhentning af varer bestilt via Internettet) opdyrke nye markeder med nye samarbejdspartnere. 11

14 4. Det videre forløb Udarbejdelse af nye delpolitikker De tre vigtigste områder, indenfor hvilke der skal udarbejdes delpolitikker, er: Intermodale anlæg/social mobilitet Brug af reklamer på anlæggene Vejdirektoratets forhold til transportcentre. Strækningshandlingsplaner DRI udarbejder distriktsrelaterede handlingsplaner for "nye" og "gamle" strækninger. Pilotprojekter med samkørsel og intermodale anlæg Info-Terier: Bjæverskov og Torkilstrup Syd Tankanlæg: Roskilde Syd Rute 9. 12

15 RESULTATKATEGORIER I EFQM KUNDER S AM F UND VD Service til de rejsende i pagt med samfundet Målsætninger Fokusområder Indsatsområder At rejsen er tryg, sikker og tilfredsstillende At de rejsende på de danske statsveje tilbydes et relevant serviceudbud At hensynet til natur, miljø og arkitektur tilgodeses At øge samkørsel Intermodalitet At tilgodese kommercielle hensyn hos Vejdirektoratets samarbejdspartnere samt erhvervshensyn generelt At fastholde og om muligt øge de samlede indtægter fra sideanlæggene Trafikantadfærd God orientering & information Genkendelighed i anlæggenes udseende, udstyrsniveau og afstande Målrettede servicetilbud Kategorisere/segmentere trafikanterne Nye servicetilbud Analysere efterspørgslen Gode oplevelser Analysere tilfredsheden Øge tilgængeligheden af Tilgængeliggøre trafikportalens informationer vej- og trafikinformationer Hensynet til aldersgrupper og handicappede Placering af anlæggene Anlæggene placeres ikke i fredede eller særligt Udformning af bygninger og anlæg med egen særlige forhold gør sig gældende.. bevaringsværdige naturområder med mindre genkendelighed de respektive Bygninger på sideanlæg udformes så modsæt- rastepladser og ningen mellem natur og bygning bliver mindst anlæg imellem mulig, f.eks. gennem brug af naturmaterialer til bygninger og faciliteter, anvendelse af lokale sorter træ og planter til beplantning og under hensyntagen til det enkelte steds karakteristika dvs. det lokale landskabsudtryk. Bygninger udformes forskelligt fra anlæg til anlæg og alligevel således, at der skabes genkendelighed mellem anlæg og bygninger. Bygninger udformes så de tilgodeser blivende arkitektoniske værdier. På nye strækninger skal sideanlæg integreres i den samlede planlægning og projektering fra de tidligste forundersøgelser. Herunder bør sideanlæggene indgå i den samlede VVM-procedure. Tilsvarende vurderes de visuelle forhold, der f.eks. også rummer en miljørigtig bygningsprojektering. Miljørigtige procedurer integreres ved etablering og drift af sideanlæg Politikker Social mobilitet Etablering af samkørselspladser ved bemandede Forretningsmæssige sideanlæg muligheder og forudsætninger Koordination og samarbejde med kollektiv trafik Brugerundersøgelser Vurderinger af, om funktioner placeret på sideanlæg reducerer social mobilitet Placering, indretning og Analyse, rådgivning, sparring med private driftsherrer udformning af anlæg Omverdenen (fx McDonalds) Samarbejde om fælles drift bl.a. reklamepolitik Koordinering af placering af sideanlæg ift. om- verdenen Konkurrencedygtighed Markedsanalyse Eksportmuligheder Benchmarke Intermodale anlæg Opdyrke nye markeder med nye samarbejdspartnere 13