Strategiske drenge og flittige piger
|
|
- Marie Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pigerne på hhx forbereder sig mere end drengene. Men drengene er ikke så bange for at sige noget i timerne, selvom de ikke har forberedt sig. Det viser en ny stor undersøgelse om eleverne på hhx. Rikke Brown og Arnt Louw Vestergaard fra Center for Ungdomsforskning skriver om de kønsmønstre, som tegner sig blandt hhx-eleverne i undersøgelsen. Strategiske drenge og flittige piger Af Rikke Brown og Arnt Louw Vestergaard Denne artikel giver et indblik i, hvordan henholdsvis piger og drenge på hhx oplever deres uddannelse. Herunder hvilke fag de typisk interesserer sig for, og hvilke undervisnings- og arbejdsformer de foretrækker. Især fokuserer artiklen dog på de forskellige strategier, som piger og drenge benytter sig af for at klare sig godt i deres uddannelse. Artiklen bygger på resultater fra forskningsprojektet Læringsmiljø på hhx kvaliteter og udfordringer, som for nyligt gennemførtes i et samarbejde mellem Center for Ungdomsforskning og Danske Erhvervsskoler. Projektet har fokus på pædagogikken og læringsmiljøet på hhx set fra elevernes perspektiv, og det analyserer de styrker, udfordringer og dilemmaer, som hhx står overfor nu og i fremtiden. Projektet bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets hhx-elever, interview med 61 hhx-elever, 21 lærere og 3 ledere samt observationer på tre handelsgymnasier, der blev foretaget i 2008 og Drenge er til iværksætteri Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at hver fjerde dreng og hver syvende pige i hhx er meget enige i, at noget af det bedste ved hhx er mulighederne for at iværksætte. Her giver hhx-eleven Joakim i et af interviewene en forklaring på den skæve fordeling 79
2 Ungdomsforskning Nr. 3 & 4 december 2010 mellem kønnene, når det angår interessen for iværksætteri: Joakim: Jeg tror, at det ligger til drengenes natur... bare sige: Prøv at høre her, det er mig, der har startet det her og det er mig der har gjort det og det er sgu ikke en eller anden. Det er bare noget, jeg har startet fra bunden af Int.: Har pigerne det ikke sådan? Nina: Jo, jeg vil gerne. Sisse: Jeg har det ikke sådan. Jeg vil helst gerne noget sikkert. Joakim: Jeg tror, at drengene lever mere sådan i det uvisse at enten så kan det sgu blive godt, eller også kan det blive noget lort. Hvor jeg tror mere piger, det er sådan mere det sikre... Drengene det er mere sådan, at de vil gerne være det bedste af det bedste. Hvor pigerne det er sådan, de kan indordne sig med, at de måske ikke er toppen af toppen. Joakim mener altså, at iværksætteri ligger naturligt til drenge. Det er dog værd at bemærke, at Nina faktisk bryder det billede, idet hun er en af de piger, der godt kan identificere sig med iværksætteri. Ninas måde at være pige på bliver imidlertid ikke anerkendt i samtalen, men forbigås i tavshed. Måske fordi den ikke kan rummes af den forestilling om naturlighed, som Joakim giver udtryk for, og som i mange henseender stadig præger kønsopfattelsen i vores samfund. Opdelingen i maskulint og feminint Den franske sociolog Pierre Bourdieu peger på, at det, vi i dag opfatter som henholdsvis maskulint og feminint, er en videreførelse af modsætningspar (fx hårdt/blødt, offentligt/privat, aktivt/ passivt), der kan spores tilbage til de mest primitive samfund. Det er ifølge Bourdieu en struktur, vi bliver socialiseret ind i fra den helt tidlige barndom i familien og andre sammenhænge som daginstitutioner, skolen, kirken, gennem sport og medier (Bourdieu 1999: 5 og 113ff). Samtidig lægger han vægt på, at de former, som det feminine og maskuline tager, varierer i forskellige historiske epoker. Det, der på et givet tidspunkt i en given kontekst fremstår som naturlige og ubrydelige opdelinger mellem feminint og maskulint, er altså historisk skabte og foranderlig størrelser. I uddannelsessystemet kommer disse historisk skabte og foranderlige modsætningspar til udtryk i de forskellige uddannelsesorienteringer, som vi kan spore hos drengene og pigerne, hvilket fører til, at der findes drenge- og pigeuddannelser og drenge- og pigefag indenfor den enkelte uddannelse. Piger er til sprog Hhx-drengenes større interesse for iværksætteri er blot et eksempel på dette. I undersøgelsen fremgår det endvidere, at pigerne til gengæld har større interesse i sprog. Dobbelt så mange piger som drenge (16 pct. mod 7 pct.) fortæller således, at det, der interesserer dem mest på hhx, er sprog. At det først og fremmest er piger, der vælger sprogfag, er et velkendt og udbredt fænomen, som langt fra kun gør sig gældende på hhx. Også i det almene gymnasium er pigerne især i overtal på sproglige studieretninger, mens drengene i højere grad vælger kombinationen matematik, fysik og kemi (se fx Uni-C 2010: 3f). På det tekniske gymnasium (htx) vælger især pigerne studieretning med biologi, mens langt flest drenge vælger studieretning med fysik (Uni-C 2010: 18; Ulriksen & Holmegaard: 46). På hhx er det feminine derimod især sprog og i øvrigt også internationalt orienterede studieretninger, mens det maskuline er innovation og iværksætteri men også det finansielle marked og økonomisk orienterede studieretninger. Foretrukne undervisningsformer Ligesom hvad angår hhx-elevernes faglige interesser, har drengene og pigerne også forskellige præferencer i forhold til undervisningsformer. 80
3 Figur 1: Hvor ofte kommer du til timerne og har lavet lektier? Andele i procent, opdelt på køn elever har besvaret spørgsmålet. Flest drenge foretrækker undervisning med mange prøver, undervisning, hvor der udelukkende arbejdes med teori, og undervisning, hvor mange fag inddrages, mens flest piger foretrækker klasseundervisning. Også disse mønstre ser ud til at trække på historisk og kulturelt skabte modsætningspar, der tager forskellig form på forskellige uddannelser. Samtidig er det værd at bemærke, at trods de kønsforskelle, som tallene viser, så orienterer mange af pigerne og drengene på hhx sig også på kryds og tværs af disse modsætninger. Fx siger hver fjortende dreng faktisk, at sprog er det område, der interesser ham mest inden for hhx, ligesom hver syvende pige som nævnt er meget enig i at noget af det bedste ved hhx er mulighederne for at iværksætte. Strategiske drenge og flittige piger Som det fremgår af figur 1, forbereder pigerne sig en del mere end drengene. For eksempel er gruppen, som højest få gange om ugen møder velforberedt, dobbelt så stor blandt drengene (hver femte) som blandt pigerne (hver tiende). Der er også interessante forskelle, når man dykker ned i, hvordan henholdsvis pigerne og drengene på hhx forbereder sig. Her peger elevernes besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen på, at pigerne er mest flittige i forhold til at tage noter, når de læser lektier. Det svarer 53 % af pigerne, at de altid eller ofte gør mod kun 39 % af drengene. Ligeledes er der flest piger, som bruger deres noter fra timerne, når de læser lektier, nemlig 71 % mod 59 % af drengene. Derimod er der flest drenge, som fortæller, at de altid eller ofte går direkte til øvelserne og læser det af teksten, de skal bruge for at løse dem. Denne strategi bruger 72 % af drengene altid eller ofte, mens det samme gælder for 61 % af pigerne. Ud over at drengene forbereder sig mindst, ser det med andre ord også ud til, at de er mere selektive med, hvor de lægger deres kræfter, når de forbereder sig. Billedet af, at drengene har en mere selektiv arbejdsindsats, toner også frem, når man ser på, hvad pigerne og drengene synes, var svært ved at starte på hhx. Her er det især pigerne, som synes, at det var svært at give sig selv lov til at holde fri, da der hele tiden var noget, de burde lave (61 % af pigerne er enig eller meget enig i dette mod 49 % af drengene). Samlet tegner der sig et billede af, at især drengene er strategisk aktive, mens pigernes strategi i højere grad er en kontinuerlig flid. At især piger er glade for klasseundervisning, mens især drengene blandt andet synes godt om undervisning med mange prøver kan hænge sammen med, at henholdsvis pigernes og drengenes typiske strategier, harmonerer godt med netop de forskellige undervisningsformer. Klas- 81
4 Ungdomsforskning Nr. 3 & 4 december 2010 Figur 2: Andele, som oplever at de tit får ros af læreren (enig / meget enig slået sammen), fordelt på, hvor ofte, de forbereder sig og på køn elever har besvaret spørgsmålet. seundervisningen giver således gode muligheder for at vise og få anerkendt sin daglige forberedelse, mens en mere målrettet forberedelse kan give pote ved prøver. Især drengene oplever, at de får ros Interessant i forhold til drengenes strategiske aktivitet er det, at der er flere af de drenge, som kun sjældent møder forberedt til timerne, der oplever at få ros af læreren, end blandt de piger, som kun sjældent forbereder sig. Som det fremgår af figur 2, oplever hver tredje af de drenge, som ikke forbereder sig hver uge, at de tit får ros af læreren. Det gælder kun hver femte af pigerne. Generelt viser figuren, at lærerne på hhx ifølge eleverne er rigtig gode til at give ros. Og den viser også, at mængden af ros hænger sammen med elevernes arbejdsindsats dog lidt mere for pigernes vedkommende end for drengenes. At så mange af de drenge, for hvem forberedelse nærmere er undtagelsen end reglen, alligevel oplever ros, kan som nævnt hænge sammen med, at disse drenge måske er mere strategiske i deres forberedelse. Men samtidig kan det også have at gøre med, at de forholder sig mindre kritisk og problematiserende til deres evner og arbejdsindsats og derfor i højere grad end de uforberedte piger tør markere sig i timerne, selvom de ikke har forberedt sig hvilket de så oplever, giver bonus. Elevernes besvarelser i vores spørgeskemaundersøgelse peger således på, at det nok ikke er tilfældigt, at det i interviewundersøgelsen var to drenge, som udtalte, at i nogle fag kan man sagtens være med, selvom man ikke lige har fået læst lektierne og der er mange fag, hvor du bare kan resonere dig frem til et svar. Pigerne er usikre på det faglige, drengene er bange for at kede sig Billedet af, at drengene forholder sig mindre kritisk og problematiserende til sig selv end pigerne, går igen i flere svar. For eksempel fortæller lidt over halvdelen af eleverne, at de ved, hvad de vil efter hhx (54 % af drengene og 52 % af pigerne), men af de elever, som ikke ved det, er det især pigerne, der oplever det som et problem (52 % af pigerne mod 39 % af drengene). Et andet eksempel er, at 55 % af pigerne synes, at noget af det svære ved at starte på hhx var, at lektierne er vanskelige (enig/meget enig). Det samme angiver 47 % af drengene. Derimod havde 34 % af drengene svært ved at starte på hhx, fordi de syntes, undervisningen var kedelig. Det siger færre piger, nemlig 27 %. Drengene er altså mindre tilbøjelige til at sige, at de har svært ved det faglige, men siger gerne, at 82
5 Figur 3: Andele, som tit føler sig uden for fællesskabet i klassen (enig / helt enig), fordelt på, hvor ofte, de forbereder sig og på køn elever har besvaret spørgsmålet. de betragter undervisningen som kedelig. Pigerne derimod siger gerne, at de har svært ved det faglige. Dette mønster har også vist sig i andre undersøgelser. Med udgangspunkt i forskellige nordiske undersøgelser konkluderer Illeris et al. (2009) således, at mange drenge er præget af nogle normer og forventninger om maskulinitet, som lægger en dæmper på deres præstationer i uddannelsessystemet, fx oplever de, at de skal passe på med at gå for meget op i deres uddannelse, fordi det opfattes som umaskulint ( ). De (drengene, red.) må gerne være dygtige i gymnasiet, men deres dygtighed må helst ikke være et resultat af, at de er engagerede eller hårdtarbejdende. Den skal ligesom bare komme ( ) Der er ikke noget modsætningsforhold mellem at være en rigtig pige og en flittig og dygtig elev eller studerende ( ) Samtidig synes pigerne dog at være præget af en frygt for at falde igennem (Illeris et al. 2009: ). Mangel på lyst eller tid Dette med at drengene forbereder sig mindre, men fremstår mere selvsikre, når det gælder det faglige, og mest er bange for at kede sig, mens pigerne i højere grad er usikre på, om de klarer sig godt nok, går også igen i vore interview med hhx-eleverne. Det er således nok heller ikke tilfældigt, at det er en dreng, som giver følgende ræsonnement i forhold til, hvorfor han ikke forbereder sig til alle timer: Hvis det dræber ens lyst til at studere at læse lektier, så skal man bare lade være. For Karen, som fortæller, at hun heller ikke forbereder sig til alle timer, kommer det derimod an på, om det er noget, der bliver gennemgået på tavlen... så tænker man, hvis jeg ikke lige når at skimte det, så får jeg det i morgen (når det bliver gennemgået, red.). Hun opererer altså ikke med, at det handler om manglende lyst men om, at hun ikke når det. Forberedelse og mobning At de studerende på hhx præges af de forestillinger om, hvad det vil sige at være en rigtig dreng og en rigtig pige, som analyseres frem i de nordiske undersøgelser, ser vi også andre tegn på i spørgeskemaundersøgelsen. Som figur 3-5 viser, er der således flere af de piger, som sjældent møder forberedt til undervisningen, der føler sig udenfor fællesskabet, end det er tilfældet for de piger, som oftere forbereder sig. For drengenes vedkommende er der derimod lidt flere, som fortæller, at de bliver mobbet en gang i mellem blandt dem, som dagligt møder velforberedt til alle timer end blandt andre drenge. Men mobning hænger i særde- 83
6 Ungdomsforskning Nr. 3 & 4 december 2010 Figur 4: Andele, som oplever at de bliver mobbet en gang imellem (enig / helt enig), fordelt på, hvor ofte, de forbereder sig og på køn elever har besvaret spørgsmålet. leshed for drengene imidlertid også sammen med at have svært ved det faglige. Som citeret ovenfor, må en rigtig dreng gerne være dygtig men det skal komme af sig selv og ikke ved, at man møder velforberedt til samtlige timer. Spørgsmålet om, hvorfor pigerne forbereder sig mere end drengene, kan altså ses som udtryk for de forestillinger om en rigtig pige og en rigtig dreng, der er blandt de unge på hhx. Disse forestillinger er ikke opstået på hhx, men hhx-elevernes typiske forestillinger om en rigtig pige og en rigtig dreng er værd at have in mente som fx lærer, vejleder eller skoleleder i arbejdet med de unge piger og drenge på hhx. Hvordan møder man henholdsvis pigerne og drengene i uddannelsen? Hvordan anerkender og ikke mindst udfordrer man deres forskellige interesser og strategier? Kan man fx gøre noget for at opmuntre pigerne til at blive mere selvsikre og drengene til at værdsætte det at møde velforberedt? Rikke Brown er cand. mag. pædagogik og videnskabelig assistent ved Center for Ungdomsforskning. Arnt Louw Vestergaard er cand.mag. i pædagogik og uddannelsesstudier og ph.d.-studerende ved Center for Ungdomsforskning Figur 5: Andele, som oplever at de bliver mobbet en gang imellem (enig / helt enig), fordelt på, om de syntes, noget af det, som var svært ved at starte på hhx var, at lektierne var vanskelige, og på køn elever har besvaret spørgsmålet. 84
7 Litteratur Bourdieu, Pierre (1999): Den maskuline dominans. Tiderne Skifter. Illeris, Knud; Katznelson, Noemi; Nielsen, Jens Christian; Simonsen, Birgitte & Sørensen, Niels Ulrik (2009): Ungdomsliv mellem individualisering og standardisering. København: Samfundslitteratur. Nordberg, Marie (2006): Barns och ungas livsvillkor och identitetsskapande om kön, sociale ordningar och pojkars maskulinitetsskapande praktiker. I: Skolverkets rapport 287: Könsskillnader i måluppfyllelse och utbildningsval Ulriksen, Lars & Holmegaard, Henriette Tolstrup (2008): Læringsmiljø og naturvidenskab på htx Resultater fra et forskningsprojekt om det tekniske gymnasium. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. UNI-C: Statistik og Analyse (2010): Studenternes fagvalg København: UNI-C Vestergaard, Arnt Louw & Brown, Rikke & Simonsen, Birgitte (2010a): Handelsgymnasiet hhx. Kvaliteter og udfordringer. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Vestergaard, Arnt Louw & Brown, Rikke & Simonsen, Birgitte (2010b): Læringsmiljø på hhx resultater fra et forskningsprojekt. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. 85
Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne
Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereDet udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg
Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler
Læs mereMåler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?
Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges rationaler i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgs-diskurs Identitetsdannelse
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereNotat om kønsforskelle og motivation inden for natur- og teknik
Stormgade 2-6 Notat om kønsforskelle og motivation inden for natur- og teknik fag 1470 København K Tlf.22 68 85 65 lige@lige.dk www.lige.dk Baggrund Dette notat er et forsøg på at skabe overblik over,
Læs mereMotivation og unges lyst til læring
Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver
Læs mereUngdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik
Læs mereRapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium
Page 1 of 10 Brøndby Gymnasium 2010/11 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereTrivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever
Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever Når jeg tænker på min skole, bliver jeg Når jeg tænker på min klasse, bliver jeg Når jeg har frikvarter, bliver jeg Når jeg laver lektier, bliver jeg Når
Læs mereTemperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014 Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet,
Læs mereSpørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse
Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereRapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium
Page 1 of 11 Brøndby Gymnasium 2011/12 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix
Læs mereRapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium
Page 1 of 9 Brøndby Gymnasium 2010/11 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereFakta og myter om stx
Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en
Læs mereVidenscenter om fastholdelse og frafald
Videnscenter om fastholdelse og frafald Elevtyper, frafaldsårsager og fastholdelsesmuligheder. 12. Januar 2009 Birgitte Simonsen og Susanne Murning Center for Ungdomsforskning - DPU, AU www.cefu.dk Generelle
Læs mereRapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium
Page 1 of 10 Brøndby Gymnasium 2010/11 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix
Læs mereResultat af spørgeskemaundersøgelse om undervisningsmiljøet på Kongensgaard Efterskole.
Resultat af spørgeskemaundersøgelse om undervisningsmiljøet på Kongensgaard Efterskole. Gennemført i uge 35 af 2011 som var den 4. uge af skoleåret 2011/2012. Eleverne har svaret med et kryds til hvert
Læs mereEUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse
EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen er en forholdsvis ny uddannelse, der havde sit første optag i august 2011. Dansk El-Forbund og TEKNIQ har med en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereRapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium
Page 1 of 9 Brøndby Gymnasium 2010/11 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix
Læs mereMotivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet
Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet Unges motivation for læring i udskolingen Hvordan kan vi forstå,
Læs mereDCUM 2013/2014: Undervisningsmiljøundersøgelse på Horne Efterskole.
DCUM 2013/2014: Undervisningsmiljøundersøgelse på Horne Efterskole. Besvarelser: I alt 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Spørgsmål 1 - Hvilken klasse går du i? 9. 51 40% 10. 78 60% 129 Spørgsmål 2 - Hvilket køn er du?
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undersøgelse af undervisningsmiljø FLE 08/09 Hold: 8. kl, 9.a, 9.b, 10.a, 10.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Rammer 2 Synes du, at følgende forhold i klassen er i orden eller ikke
Læs meredanske ERHVERVSSKOLER i. rrjerwr
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 134 Offentligt Mk VHP danske ERHVERVSSKOLER i. rrjerwr Februar 2010 Handelsgymnasiet - kvaliteter og udfordringer Dette hæfte indeholder de indtil nu vigtigste
Læs merePrøv et gymnasium MED
Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde
Læs mereGymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund
Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.
Læs mereAfd. 3 uvm-undersøgelse
Indhold Indhold... 1 Information... 3 Besvarelser medtaget i denne rapport... 3 Fysiske: Inventar... 4 Bordet du sidder ved i klassen, passer det godt til dig?... 4 Får du ondt i ryggen, når du sidder
Læs mereMotivation og læringsmiljø i udskolingen. Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København
Motivation og læringsmiljø i udskolingen Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København Hvordan kan vi forstå, hvad der skaber motivation for læring blandt
Læs mereUndervisningsmiljøundersøgelse årgang
Side 1 af 7 Undervisningsmiljøundersøgelse 7. - 9. årgang Målgruppen for undersøgelsen var elever i 08A, 8B, 9A, 9A, 10A Undersøgelsesperiode: 16-01-2007 til 23-01-2007 Antal besvarelser ialt: Er du dreng
Læs mereResultater fra den nationale trivselsmåling. Tabelrapport
Resultater fra den nationale trivselsmåling 2018 Tabelrapport Udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø December 2018 02 I Indholdsfortegnelse Den nationale trivselsmåling 2018 ------------------------------------------
Læs mereAnalyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring
Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis
Læs mereBrobygning Studievalgs perspektiv
Brobygning Studievalgs perspektiv Udvalgt til UNI Studievalgs rolle er at give de deltagende elever individuel og uafhængig vejledning i forhold til elevernes egne studieinteresser og ønsker, samt give
Læs mereBilag 4: Elevinterview 3
Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.
Læs mereDygtige elever holdes nede i skolen
DI og Danske Skoleelever Maj 2014 Dygtige elever holdes nede i skolen Det er ikke let, at sidde på forreste række i den danske folkeskole. En ny undersøgelse foretaget af Danske Skoleelever og Dansk Industri
Læs mereSociologiske aspekter
Sociologiske aspekter Crilles Bacher-Jensen Steffen M. Iversen Kjeld Bagger Laursen Lars Ulriksen Hovedspørgsmål Hvordan kan man ud fra et sociologisk perspektiv forstå, hvorfor drenge klarer sig dårligere
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereWorkshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Ind i undervisningsrummet på EUD - et forskningsprojekt om EUD-eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb Forsker-praktikernetværkskonference
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
1 Undervisningsmiljøvurdering - Silkeborg Gymnasium - 2013-14 Undervisningsmiljøvurdering Der er i november 2013 gennemført en undersøgelse af undervisningsmiljøet på Silkeborg Gymnasium i 2.g- og 3.g-klasserne,
Læs mereBØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG
BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive
Læs mereDet svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereUMV 6. - 9. kl. 2010. 1 Er du glad for din skole? Ja 86 Nej 1 Ved ikke 12. 2 Er du glad for dine lærere? Ja 81 Nej 3 Ved ikke 14
UMV 6. - 9. kl. 21 Lavet af AT 21 1 Er du glad for din skole? Ja 86 Nej 1 Ved ikke 12 2 Er du glad for dine lærere? Ja 81 Nej 3 Ved ikke 14 3 Er du glad for den klasse du går i? Ja 9 Nej 2 Ved ikke 6 4
Læs mereSukkertoppen og Vibenhus
Sukkertoppen og Vibenhus 2014 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser
Læs mereUngdomsliv Mellem individualisering og standardisering
Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering
Læs mereBørnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.
Læs mereSukkertoppen og Vibenhus 2013/14
Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser
Læs mereMidtvejsseminar. Ind i undervisningsrummet på eud et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb.
Midtvejsseminar Ind i undervisningsrummet på eud et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb. Man kan være lidt herre over sine egne ting om arbejdsprocesser,
Læs mereEvaluering brobygning
or_6739.mdb Evaluering brobygning November 2008 Sydvestjyllands Efterskole SELVEVALUERING 2008-09 Evaluering brobygning [ S Y D V E S T J Y L L A N D S E F T E R S K O L E N O V E M B E R 2 0 0 8 ] I ugerne
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering følger løbende op på undervisningsmiljøet i regelmæssige samtaletimer med hele elevgruppen. Samtaletimerne forestås af forstanderparret. Der følges også op på elevernes trivsel
Læs mereUNDERVISNINGSMILJØVURDERING
UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 18 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Baggrund og metode... 2 2 Sammenfatning og anbefalinger... 3 3 Resultater... 4 3.1 Elevernes motivation for at vælge TG... 4 3.2 Elevernes overordnede
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereTrivselsundersøgelse 2010
Page 1 of 7 Trivselsundersøgelse 2010 Med dette spørgeskema ønsker skolen at undersøge, hvordan du har det på skolen. Går det godt i klassen, lærer du noget og er du glad for at gå i skole? Målgruppen
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen
Læs mereInterviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?
Interview gruppe 1 Interviewperson 1: Vi kan jo lige starte med at sige hvad vi hedder Laust: Jeg hedder Laust og går i 9.klasse og er 16 år Eva: Jeg hedder Eva og jeg går også i 9.A og jeg er 15 år Cecilie:
Læs mereHvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU
Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Motivation hvorfor? Uddannelsesfeltet
Læs mereTrivselsmåling på Elbæk Efterskole
Trivselsmåling på Elbæk Efterskole 27/6-2017 Social trivsel Er du glad for din skole? Meget tit 35 53,8 45 60 80 57,1 Tit 20 30,8 26 34,7 46 32,9 En gang i mellem 10 15,4 3 4 13 9,3 Sjældent 0 0 0 0 0
Læs mereUnges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian
Læs mereGymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!
Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge
Læs mereKarrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH
Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereBørnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter
Læs mereDet sociale miljø og valget af ungdomsuddannelse
NOTAT 59 juni 2018 Det sociale miljø og valget af ungdomsuddannelse Indhold Introduktion... 2 Gymnasierne som forbillede... 2 Det sociale miljø er mere end fester... 3 Praktik skræmmer ikke de unge...
Læs mereResultat af Undervisningsmiljøundersøgelse
Resultat af Undervisningsmiljøundersøgelse I slutningen af skoleåret 2010/1011 gennemførte vi en undervisningsmiljøundersøgelse blandt alle skolens elever. 126 elever deltog i undersøgelsen. Undersøgelsen
Læs mereBadminton, basketball og karate på eliteniveau www.solgym.dk
Badminton, basketball og karate på eliteniveau www.solgym.dk Studieretninger med tilpasset skema til træning af idræt på eliteplan I sommeren 2008 begyndte vores første klasse på en særlig eliteidræts-studieretning,
Læs mereDe femårige gymnasieforløb
GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan
Læs mereDe unge, udfordringer og potentialer. Noemi Katznelson, Centerleder og lektor, Center for Ungdomsforskning, AAU Kbh
De unge, udfordringer og potentialer Noemi Katznelson, Centerleder og lektor, Center for Ungdomsforskning, AAU Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret
Læs mere2016-2017. Handelsgymnasiet
2016-2017 Handelsgymnasiet Handelsgymnasiet - hhx? Studentereksamen Giver adgang til de videregående uddannelser Kontakt til erhvervslivet Fokus på samfund, sprog, økonomi, marketing Kikki Student (Marketing)
Læs mereTil elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed
Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader
Læs mereMod en evidensinformeret praksis
Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereBØRN OG UNGES TRIVSEL
Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida
Læs mereUngdomsliv og læring 2014
Ungdomsliv og læring 2014 Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et nødvendigt fokus på motivation I 8 klasse oplever 39 % at deres klassekammerater er trætte af at gå i skole 72% af alle erhvervsskolelærere
Læs mereOprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008
Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Af Susanne Irvang Nielsen Rapporten ser på hvilke studieretninger og studieretningsfag de elever, der påbegyndte gymnasiet (stx inkl. studenterkurser,
Læs mereMøllevangskolen 7. årgang
December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereAvisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet
Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereGymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?
Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,
Læs mereUdvikling i social arv
Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse
Læs mereAnalyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse
Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny
Læs mereUnges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU
Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,
Læs mereHHX & HTX. meningsfuld uddannelse
HHX & HTX meningsfuld uddannelse studieretning på hhx (internationalt orienteret) international sprog [fremmedsprog a, afsætningsøkonomi a og kulturforståelse b] sprog og økonomi - et sikkert valg har
Læs mereProjekt Ungeguide Bornholm Resultater, pointer og perspektiver
Projekt Ungeguide Bornholm Resultater, pointer og perspektiver CENTER FOR UNGDOMSFORSKNINGS ÅRLIGE NETVÆRKSKONFERENCE 27. Marts 2019 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Projekt Ungeguide Bornholm Formål At
Læs mere