Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Transkript

1 Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw Center for Ungdomsforskning (CeFU), Aalborg Universitet Campus København

2 Grundlæggende pædagogisk tænkning i grundskolen siden 1993: Fra elevdifferentiering til undervisningsdifferentiering Paradigmeskift: Fra niveaudeling inden undervisningen til niveaudeling i undervisningen det bliver dermed en pædagogisk og didaktisk opgave for læreren at forholde sig til den enkelte elevs forudsætninger, motivation, behov, lærestil, progression m.m. i fællesskabet. 2

3 Den uddannelsespolitiske ramme i dag Differentiering, Talentspor. Elitefokusering. Erhvervsuddannelserne skal udfordre de unge, så de bliver så dygtige, som de kan (eud-reform 2014) Undervisningen skal tage højde for elevernes forudsætninger og interesser. Undervisningen skal tage hensyn til den enkelte elevs faglige og personlige forudsætninger for at lære. (Lov om erhvervsuddannelser)

4 Differentiering ser forskellige ud i forskellige uddannelsesinstitutioner Fokusområde for daghøjskolerne: Det handler i høj grad om at bygge på den enkeltes personlige motivation - eller, om nødvendigt, at hjælpe vedkommende med at finde sin egen lyst til at lære nyt og prøve kræfter med nye udfordringer. AVU-reform 2009: - Mulighed for supplerende differentieret undervisning - Løbende evaluering af undervisning og kursisternes progression Praktisk dilemma mellem fællesskab og højt faglige niveau: De (lærerne) oplever et dilemma mellem på ene side at sørge for at alle kursisterne kommer med og på den anden side at holde barren højt og sikre fremdrift og at holde sig til læreplanen (EVA 2013: 47). 4

5 Produktionsskole: Produktionsskolerne må blive endnu bedre til at differentiere læring i værkstedet, fordi gruppen af deltagere som hidtil har ganske forskellige forudsætninger (29) Barren for vores unge skal ikke sættes ned. Men vi skal hele tiden finde andre måder at komme over den på (12) fra DI rapport: Nye Spor til Teknik (forsøg med overgang til eud på Korsør Produktionsskole). 5

6 Differentiering kræver, at det ligger som en selvfølge, at alle skal lære mest muligt, ikke nødvendigvis det samme eller lige meget. En stræben efter at nå mest mulig kræver en fælles holdning på holdet om, at dette er målet (Larsen (red.) 2012: 62). 6

7 Hvad er udfordringerne i jeres undervisning ift. at differentiere? 2 min. snak med sidemand/kvinde Stikord på flipover 7

8 Undervisningsdifferentiering som teoretisk begreb: Hvad dækker begrebet over? Hvad kræver det at differentiere undervisningen? Hvilke sammenhænge er der mellem begreb og praksis? Potentialer og dilemmaer Der hersker både teoretisk og praktisk usikkerhed om begrebet (EVA 2011). 8

9 For det første, så relaterer opdragelse eller undervisning sig ikke kun til et enkelt barn, men til en hel bunke, og for det andet ville børnene i denne bunke endog skulle adskilles i forskelige henseender. (Ernst Christian Trapp, Professor i Pædagogik, 1780) 9

10 Ydre og indre differentiering: Ydre differentiering: Eleverne inddeles på hold på baggrund af deres individuelle forudsætninger = homogene elevgrupper - elevdifferentiering. Indre differentiering: Ikke eleverne men undervisningen der differentieres til at matche de forskellige elever i klassen = heterogen elevgruppe undervisningsdifferentiering. (se fx Klafki 2003 og Rasmussen 2012) 10

11 Selve undervisningen (glidende overgang fra u-differentieret til differentieret undervisning): 1. Tilrettelægge undervisning ud fra forestilling om en gennemsnitselev og gennemføre undervisningen derudfra. Lærings- og præstationsforskelle ignoreres (passiv tilgang). 2. Eleven må tilpasse sig undervisningens krav. Homogene klasser tilstræbes (niveaudelinger) (passiv tilgang - elevdifferentiering). 3. Tilpasse undervisningen til forskellige elever og elevgrupper (aktiv tilgang / indre differentiering). 4. Tilpasse forberedelse og selve undervisningen (+ evaluering?) til forskellige læringsbehov og styrker hos forskellige elever (pro-aktiv / indre differentiering). (Rasmussen 2010) 11

12 Undervisningsdifferentiering som pædagogisk princip Når undervisningsdifferentiering kaldes for et princip, så er det fordi, undervisningsdifferentiering må betragtes som et perspektiv, som bør forme alle aspekter af undervisningen fra nedbrydning af fælles mål til mål for et undervisningsforløb, planlægning af forløbet, undervisningens tilrettelæggelse, evaluering og undervisningens ledelse (Rasmussen, 2012: 277) 12

13 Idealet i undervisningsdifferentiering Elever lærer bedst når de rammes på motivation, interesse og evner. Kongstanken: At flere skal lære mere! Første dilemma: Den enkelte elev / fællesskabet. Undervisningsdifferentiering fremmer et godt både social og fagligt niveau. Entil-en undervisning er ikke nødvendigvis idealet (Nordahl 2010). Pointen er, at læreren foretager et valg af metoder og organisering ud fra et pædagogisk analysearbejde og med øje for målet med undervisningen. 13

14 Andet dilemma: Målstyring / individuelle læringshensyn (indhold, tempo, motivation etc.). Fx: Grundskolen: Fælles mål VUC: Klare mål (reform 2009). Produktionsskolerne: Øget krav om læringsdokumentation. EUD: Talentspor m.m. 14

15 Undervisningsdifferentiering og didaktik Undervisningsdifferentiering fra en didaktisk betragtning: Professionelle overvejelser omkring forskellige elementer knyttet til undervisningen og elevernes læring: 15

16 Løbende evaluering af den enkelte elev Tæt monitorering og evaluering af den enkelte elevs læring er en af nøglerne til at komme elevernes forskelligheder i møde i undervisningen. Fx: Under niveau (novice) Niveau (Capable) Grundlæggende viden og færdigheder Kompetencer Kreativitet og innovation Over niveau (Proficient) (Rasmussen 2012) Hattie (2011): - Alle elever gives mulighed for at undersøge og anvende begreber - Hyppige formative evaluering - Muligheder for fleksible grupperinger - Elevinvolvering - Fleksible målopnåelse 16

17 5 kriterier for reel differentieret undervisning: Man forholder sig proaktivt til en heterogen elevgruppe Man er centreret omkring elevens læring Undervisningen er funderet i analyse og vurdering Det indebærer forskelligartede og varierende tilgange til læring Det kræver en helhedsorienteret tilgang til læring. 17

18 Nogle praktiske eksempler 18

19 Undervisningsdifferentiering som individualiseret undervisning Læreren går rundt og hjælper og der er en del elever, der hiver i ham. Både Kim og jeg venter på at få hjælp, men der er hele tiden elever, der råber højere og er mere på læreren, og trænger sig ind foran i køen. Det bliver frokostpause og læreren når ikke at komme over til os. (Observation, Tømrergrundforløbet) 19

20 Den enkelte elev / fællesskabet Målstyring / individuelle læringshensyn Læreren står og underviser i ca. 45 minutter ved en af bænkene, blandt andet i at stemme rigtigt ud til hjørnerne til en vinduesramme. Læreren gør det hele og viser hvordan man gør de forskellige ting. Samtale med en elev efterfølgende: I: Får du noget ud af, at stå og se på at Klaus gør det hele? Elev: Ja, meget. Jeg ser hvordan man skal gøre de forskellige ting og lurer ham af. 20

21 Når mangfoldigheden udfordrer Jeg synes det har været svært i vores klasse. At man er kommet med så forskellige forudsætninger. Til at starte med var det simpelthen en ren børnehave. Folk havde ikke lavet deres ting. Og det har virkelig været noget, jeg skulle vænne mig til (kvinde, 35 år, 2. HF) Det er klart, det kan godt blive et problem, hvis der er nogen, der har store ambitioner og ved lige hvad de vil. Så er der måske andre, der bare går her for at lave et eller andet. (mand, 23 år, 2. HF) 21

22 Fælles og individuelle læringshensyn Rikke (matematik): der er virkelig nogen der bruger det fornuftigt og man straffer jo dem. Jeg synes stadigvæk at størstedelen bruger dem ufornuftigt, men dem der bruger det, de bruger det altså rigtig godt, altså mapper og genvejsti, der kan jeg ikke engang være med, jeg synes det er rigtig godt. Altså de tjekker jo også alt muligt andet, men jeg synes stadigvæk at de bruger det godt, Men størstedelen bruger det da ufornuftigt, men altså jeg tror de bliver bedre og bedre til at bruge det, jeg synes det er svært for når man skal straffe dem der er gode.

23 Gruppedannelse med differentiering for øje Når eleverne skal lave fritidshus så forsøger Niels (lærer) at sammensætte et hold af 4-5 elever, der ikke normalt arbejder sammen. Han blander dem med vilje og til den dygtigste elev siger han fx: jeg ved godt at det nok bliver dig, der skal trække læsset her, men det er fordi jeg ved, du kan klare det. (Observation, tømrergrundforløbet) 23

24 Læringsmiljøer med store individuelle forskelle Fx AVU Især lærergruppen hos Slagelse og Vejle har fokus på udfordringen ved, at kursisternes faglige niveau ligger langt under, hvad der forventes til eksamenerne, og at der samtidig er en stor forskel på kursisternes enkelte niveau i de enkelte klasser, hvorfor en høj differentiering af undervisningen er en nødvendighed (observation AVU / VUC) 24

25 Dialog som differentieringspotentiale Men i stedet for bare at give dig svarene hele tiden, så tvinger han dig faktisk til at tænke, og så skal du så begynde at reflektere over, hvad du egentlig har lært, inden han bare giver dig svaret sådan dér. (EVA 2014: 7) 25

26 Opsamlende om undervisningsdifferentiering Formålet med undervisningsdifferentiering er at fastholde eleverne i læringsmiljøet ved at vælge undervisningsmetoder og indhold, som er tilpasset elevernes konkrete ståsted i forhold til de mål, der sat for elevens læring (Rasmussen 2012: 282) Centrale spørgsmål til debat: Hvordan håndterer man undervisningsdifferentiering mellem (øget) målstyring og hensynet til den enkelte elev? Hvordan håndterer man undervisningsdifferentiering mellem hensynet til fællesskabet og hensynet til den enkelte elev? 26

27 Referencer EVA (2011). Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip. En evaluering af sammenhænge mellem evalueringsfaglighed og differentieret undervisning. EVA (2014) Undervisningsdifferentiering på erhvervsuddannelserne. Fire cases Hattie, J. (2011). Visible learning for teachers. Maximizing impact on learning. Routledge, New York Klafki, W. (2003). Dannelsesteori og Didaktik. (Pædagogik til tiden). Forlaget Klim. Rasmussen, J. (2010). Undervisningsdifferentiering i enhedsskolen. I: Egelund, N. (red.). Undervisningsdifferentiering Status og fremblik. Dafolo. Rasmussen, J. (2012). Undervisningsdifferentiering. I: Rasmussen, J. (red.). Pædagogiske teorier. Billesø & Baltzer. 27

28 28