EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR
|
|
- Lise Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR En undersøgelse af forskelle i reaktionsmønstret hos kvinder med ensidigt gentaget arbejde gennem mange år Et bedre arbejdsliv
2 OM DENNE PJECES INDHOLD Ensidigt gentaget arbejde er belastende for kroppen og kan føre til nedslidning og udvikling af besvær i bevægeapparatet. Men det er ikke alle mennesker, der udvikler besvær som følge af ensidigt gentaget arbejde gennem mange år. Reaktionsmønstret er forskelligt og påvirkes bl.a. af personens fysik og generelle arbejdssituation. I denne pjece præsenteres en undersøgelse af sammenhængen mellem ensidigt gentaget arbejde udført i mange år og bevægeapparatbesvær. I undersøgelsen indgår 168 kvinder med enten rengøringsarbejde eller arbejde ved en computer. Foruden måling af muskelstyrke er kvinderne blevet bedt om at vurdere deres psykiske situation og om at beskrive reaktioner og besvær som følge af arbejdet med ensidigt gentagne bevægelser eller opgaver gennem mange år. Formålet med undersøgelsen er at øge viden om, hvordan ensidigt gentaget arbejde påvirker helbredet og at pege på forhold, der kan reducere de negative effekter. Undersøgelsen er gennemført i år 2 af Arbejdsmiljøinstituttet og finansieret af Arbejdstilsynets kontor for Forskning og udvikling. I undersøgelsen deltager medarbejdere fra TeleDanmarks telefonservicetjeneste og medarbejdere på Rigshospitalet, Frederiksberg Hospital, Københavns Universitet, Slagelse Centralsygehus, Århus Kommunehospital, Hillerød Sygehus, Kalundborg Sygehus og Esbønderup Sygehus. Tak til alle for deres deltagelse og hjælp. København, december 2 IB ANDERSEN Arbejdsmiljøinstituttet 2
3 INDHOLD Sammenfatning Udbredelsen af EGA Hvem har deltaget i undersøgelsen? Hvad er der målt på deltagerne? Bevægeapparatbesvær blandt undersøgelsens deltagere Forskelle mellem computerarbejde og rengøringsarbejde EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR 2 Hanne Christensen, Forskningsleder Anne Katrine Blangsted, Forskningsassistent Lotte Finsen, Forsker Klaus Hansen, Fysioterapeut Anne Jensen, Laborant Chris Jensen, Seniorforsker Karen Søgaard, Seniorforsker Særligt for computerarbejde Særligt for rengøringsarbejde Tekst og grafisk tilrettelæggelse: BENDER KOMMUNIKATION Oplag: 15 Trykt på svanemærket papir Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé 15 DK-21 København Ø Tlf.: Fax: e-post: ami@ami.dk hjemmeside:
4 SAMMENFATNING Formålet med denne undersøgelse er at undersøge, hvordan ensidigt gentaget arbejde (EGA) påvirker kroppen og psyken. Et af de centrale spørgsmål er, hvorfor mennesker reagerer forskelligt på EGA? Hvorfor får nogle mennesker alvorligt besvær i bevægeapparatet - mens andre ikke gør det? Undersøgelsens mål er at finde ud af, hvad der karakteriserer de personer, der har haft EGA igennem en længere årrække uden at udvikle bevægeapparatbesvær. Er deres fysiske kapacitet forskellig fra andre i samme aldersgruppe? Er der elementer i deres arbejdsdag, som adskiller sig fra andres arbejdsdage? Skyldes det nogle specielle organisatoriske forhold? Er der nogen særlige karakteristika ved deres arbejdsprocesser? Oplever disse personer deres arbejdssituation på en bestemt måde?
5 Perspektivet i undersøgelsen er at skabe større viden om, hvordan helbredseffekter som følge af EGA kan reduceres. I undersøgelsen indgår 168 kvinder, der er beskæftiget med enten rengøring eller computerarbejde. Kvinderne har haft det samme arbejde i mindst 8 år og beskriver selv deres arbejde som EGA. Kvinderne blev inddelt i en gruppe med lidt besvær (39 personer) og en gruppe med meget besvær (129 personer) i nakke, skulder, albue og håndled. Hovedkonklusionen er, at kvinder med lidt besvær generelt er fysisk stærkere i skulder- og armregionerne end kvinder med meget besvær. Det gør sig navnlig gældende for rengøringsassistenterne, mens kvinderne med computerarbejde ikke har markante forskelle i muskelstyrke. Forskellen i muskelstyrke har ifølge undersøgelsen ikke nogen sammenhæng med motion og fysisk aktivitet i fritiden. Undersøgelsen viser, at oplevelsen af at have indflydelse på sit arbejde har en stor betydning for, om kvinderne udvikler bevægeapparatbesvær. Derimod har mentale og kvantitative krav og mulighed for udvikling i jobbet ingen indflydelse på graden af bevægeapparatbesvær. Karakteristisk for kvinderne med lidt besvær er, at de oplever at have stor indflydelse på deres arbejde, og at deres arbejdsevne efter egen vurdering er højere, end den er i gruppen af kvinder med meget besvær. Forskellen mellem rengøringsassistenter og computerarbejdere kommer i denne undersøgelse primært til udtryk ved, at rengøringsassistenterne i højere grad end kvinderne med computerarbejde oplever tidspres og føler, at de har svært ved at nå de forventede arbejdsopgaver. Gruppen af kvinder med computerarbejde med lidt besvær er den gruppe, der har de laveste kvantitative krav og oplever mindst tidspres. Det mest interessante ved denne undersøgelse er, at EGA gennem mange år ikke medfører den samme nedslidning for alle kvinder. Faktorer som muskelstyrke i den øverste del af kroppen og kvindernes oplevelse af indflydelse på eget arbejde kunne være en forklaring på denne forskel i nedslidningsmønstret. Men man kan ikke vide, om forskellen har at gøre med faktorer i jobbet, eller om den allerede eksisterede, før kvinderne begyndte i jobbet. Det vil være interessant at afdække i en fremtidig undersøgelse. 5
6 UDBREDELSEN AF EGA EGA dækker både manglende variation i arbejdsopgaverne og mange ensidige bevægelser under arbejdet. Kvinderne i undersøgelsen har bekræftet, at de enten gentager de samme arbejdsopgaver mange gange i timen (opgave EGA) eller gentager de samme finger-, håndeller armbevægelser mange gange i timen (bevægelses EGA). Den samlede forekomst af EGA blandt danske lønmodtagere, dvs. både opgave EGA og bevægelses EGA, blev i 1995 opgjort til 2% af de danske lønmodtagere (1). Forekomsten af EGA er forskellig inden for brancher og arbejdsområder. Der er 22 områder, hvor forekomsten af EGA er højere end de 2%, der er gennemsnittet på arbejdsmarkedet. Blandt disse er der 6 arbejdsområder, hvor en stor del af de ansatte har haft EGA i mange år. Disse områder er for kvindernes vedkommende kontorassistenter, bogholdere, bankassistenter og rengøringsassistenter. For mændenes vedkommende er det arbejdere i slagteri- og i fiskeribranchen samt bygningsarbejdere. I disse områder er den gennemsnitlige anciennitet med EGA mere end 1 år, og flere har haft op til 3 års EGA. Alle undersøgelser peger på, at der er en meget høj forekomst af personer med intensivt besvær i brancher og områder defineret som EGA, sammenlignet med det øvrige arbejdsmarked (1). Interview med Connie Christensen, som er rengøringsassistent på Centralsygehuset i Slagelse. Jeg er fast afløser på Centralsygehuset i Slagelse og så er jeg tillidsrepræsentant. Arbejdet kan godt være hårdt. Det er stresset, og man skal nå meget på en dag. Det er ikke så meget det fysiske slid, for man har efterhånden så mange hjælpemidler. Men psykisk er det stressende, fordi der er travlt, og vi er for få folk. Vi skal nå flere ting på den samme tid, og der er lange afstande. Jeg er selv 51 år, og mange af mine kolleger er heller ikke purunge. Så man er godt træt, når man kommer hjem efter en lang arbejdsdag. Hvis man skulle forbedre arbejdsmiljøet her hos os, skulle man ansætte nogle flere, så det ikke blev så stresset at gå på arbejde.
7 HVEM HAR DELTAGET I UNDERSØGELSEN? Undersøgelsen fokuserer på kvinder, der har haft EGA i mindst 8 år. Det drejer sig både om opgave EGA og bevægelses EGA, men graden af EGA er forskellig i de to arbejdsfunktioner. Computerarbejde er siddende eller stående arbejde og kan beskrives som let EGA. Mens rengøringsarbejde udføres stående/gående og giver belastning både lokalt og i hele kroppen. Rengøringsarbejde kan derfor beskrives som tungt EGA. Alle kvinder i undersøgelsen har bekræftet, at de mindst halvdelen af arbejdsdagen gentager de samme arbejdsopgaver mange gange i timen eller mindst halvdelen af arbejdsdagen gentager de samme finger-, hånd- eller armbevægelser mange gange i minuttet. Computerarbejde 6 kvinder med computerarbejde har deltaget i undersøgelsen. Denne undersøgelse bygger videre på AMIs såkaldte BITundersøgelse, som er en follow-up undersøgelse af udvikling af besvær som følge af computerarbejde. Gruppen af kvinder med computerarbejde er alle ansat som telefonister ved Servicetelefonen hos TeleDanmark og beskæftiget med 118- nummeroplysningen. Arbejdet består af modtagelse af opkald fra kunderne, opslag på skærmen og oplæsning eller autopræsentation af oplysninger. De ansatte arbejder timer pr. uge, og arbejdstiden ligger typisk i tidsrummet kl kl Arbejdspresset veksler i løbet af dagen. På det travleste tidspunkt er der ca. 2 sek. fra afslutning af et opkald til modtagelse af det næste opkald. Hver kundeekspedition varer typisk under 3 sek. Telefonisterne holder 1 min. pause pr. time, hvor de forlader deres computer. Rengøringsassistenter I alt er 176 rengøringsassistenter blevet målt i AMIs undersøgelsesbus. Af disse har 159 EGA og 148 har både EGA og en anciennitet på 8 år eller mere. 18 af disse indgår i undersøgelsen. Det er vanskeligt at beskrive rengøringsassistenternes arbejdsprocesser og -opgaver samt organiseringen af arbejdet, fordi det varierer fra arbejdsplads til arbejdsplads og mellem de forskellige afdelinger. Men generelt bruger rengøringsassistenterne størstedelen af deres arbejdstid på traditionelle rengøringsopgaver såsom gulv- og inventarrengøring. På flere af hospitalerne varetager rengøringsassistenterne også køkkenarbejde som madudlevering, afrydning og opvask. 7
8 HVAD ER DER MÅLT PÅ DELTAGERNE? Eksponeringsmål Alle de deltagende kvinder har besvaret et spørgeskema vedrørende fysiske og mentale påvirkninger i deres arbejde. De fysiske spørgsmål handler om bevægelser, arbejdsstillinger og fordeling af arbejdsopgaver. De mentale spørgsmål handler om indflydelsesmuligheder, udviklingsmuligheder, kognitive krav, kvantitative krav og sensoriske krav. Kognitive krav er krav til hukommelse, evne til at få gode ideer, beslutningstagning og ansvarsfuldhed. Kvantitative krav er krav til arbejdstilrettelæggelse og tempo. Sensoriske krav er krav i arbejdet vedrørende præcision, koncentration og opmærksomhed. Kapacitetsmål Som et led i undersøgelsen blev kvindernes muskelstyrke i skuldre, overarm, hånd, ryg og bug målt. Kapacitetsmål er et begreb, der dækker kvindens maksimale muskelstyrke i de forskellige dele af bevægeapparatet. Den fysiske kapacitet hos personer er afhængig af graden af fysisk aktivitet både i arbejde og fritid og af faktorer som rygning og ernæring. I denne undersøgelse beskrives det fysiske aktivitetsniveau i arbejdet ved hjælp af spørgsmål om arbejdsopgaver, arbejdsbevægelser og varighed af disse. 8 Fysisk aktivitet i fritiden Den fysiske aktivitet i fritiden blev belyst særskilt. Kvinderne blev spurgt om deres fysiske aktivitet i fritiden opgjort i timer pr. uge indenfor det sidste år; herunder transport til og fra arbejde.
9 BEVÆGEAPPARATBESVÆR BLANDT UNDERSØGELSENS DELTAGERE Undersøgelsen viser, at kvinder med EGA har langt højere forekomst af besvær og gener fra bevægeapparatet i alle kropsregioner end kvinder i et repræsentativt udsnit af de danske lønmodtagere (figur 1). Graden af besvær Kvinderne er blevet inddelt i to grupper udfra deres oplevelse af besvær: En gruppe med lidt besvær og en gruppe med meget besvær (figur 2). : dækker gruppen af kvinder, som har haft mellem 1-7 dage med besvær i højst én kropsregion eller slet intet besvær inden for det sidste år. : dækker gruppen af kvinder, som har haft mere end 3 dage med besvær i mindst 1 kropsregion inden for det sidste år. Maksimale kapacitetsmål Undersøgelsen viser, at gruppen af kvinder med lidt besvær er signifikant stærkere i den øvre del af kroppen end kvinder med meget besvær (figur 4). Karakteristisk er også, at kvinderne i denne undersøgelse generelt har en lavere maksimal håndgrebsstyrke end kvinder i AMIs undersøgelse over fysisk kapacitet for danske lønmodtagere (3). Det hænger muligvis sammen med, at vi i denne undersøgelse har fokuseret direkte på to arbejdsområder: computerarbejde og rengøringsarbejde, der klart er defineret som EGA. Det vil sige, at dels rapporterer kvinderne selv, at de har EGA, dels er flere af de kendte faktorer for EGA til stede inden for disse arbejdsområder. EGA er ofte præget af statisk % 1 Antal kvinder FIGUR 2: ANTAL KVINDER I GRUPPERNE AF FORSKELLIG GRAD AF BESVÆR. Betydning af alder, anciennitet og arbejdstid Der er ikke forskel i alder, anciennitet eller arbejdstimer pr. uge mellem de to grupper af kvinder (figur 3). Det bestyrker den antagelse, at forskellen i udvikling af bevægeapparatbesvær har at gøre med andre faktorer i kvindernes arbejde Nakke Skulder Albue Hånd Lænderyg Computerarbejde Rengøring Danske lønmodtagere (263 personer) 1 FIGUR 1: BESVÆR INDENFOR DE SIDSTE 12 MÅNEDER 9
10 Nm År 6 Timer pr. uge N * * * * Alder Anciennitet Arbejdstimer Rygmuskel styrke Bugmuskel styrke Skulderløft højre Skulderløft venstre Overarm højre Overarm venstre Håndgrebsstyrke FIGUR 3: ALDER, ANCIENNITET OG ANTAL ARBEJDSTIMER PER UGE, FOR ALLE DELTAGENDE KVINDER, INDEN- FOR HVER BESVÆRGRUPPE. * Signifikant forskellig FIGUR 4: MAKSIMAL MUSKELSTYR- KE I SKULDEREN, OVERARMEN OG HÅNDGREB HOS ALLE KVINDER INDENFOR HVER BESVÆRGRUPPE. 1 muskelaktivitet på lave kraftniveauer, der kan være en medvirkende årsag til reduktion af den maksimale muskelstyrke. Fysisk aktivitet i fritiden Undersøgelsen viser ingen signifikant forskel på de 2 grupper med hensyn til graden af fysisk aktivitet eller antal timer med fysisk aktivitet og motion i fritiden. Den fysiske aktivitet i fritiden kan altså ikke forklare, hvorfor gruppen af kvinder med lidt besvær er signifikant stærkere i en række af styrkemålene. Men en forklaring kunne være, at de altid har været stærkere, også før de startede i deres nuværende arbejde. Krav i arbejdet Gruppen af kvinder med lidt besvær oplever, at de har signifikant mere indflydelse på deres arbejde end kvinder, der har meget besvær (figur 5). Undersøgelsen peger altså på, at oplevelsen af at have indflydelse på sit arbejde er en meget vigtig faktor for medarbejderens velbefindende, og at indflydelse på jobbet til en vis grad kan kompensere for de kvantitative og kvalitative krav, som arbejdet i øvrigt stiller. Skala * Indflydelse i arbejdet Udviklingsmuligheder i arbejdet Kognitive krav Kvantitative krav Signifikant forskellig Sensoriske krav FIGUR 5: OPLEVELSE AF INDFLYDELSE I ARBEJDET, OPLEVELSE AF UDVIKLINGSMULIGHEDER I ARBEJDET, KOGNITIVE KRAV, KVANTITATIVE KRAV OG SENSORISKE KRAV, INDENFOR HVER BESVÆRGRUPPE. *
11 FORSKELLE MELLEM COMPUTERARBEJDE OG RENGØRINGSARBEJDE Både rengøringsassistenterne og kvinderne med computerarbejde har EGA. Men karakteren af deres arbejde og arbejdssituation er meget forskellig. Det er derfor interessant at undersøge, om forskellene hos kvinder med lidt besvær og meget besvær gælder generelt uanset EGAtype. Derfor sammenlignes de to arbejdsområder. Kvinder med computerarbejde oplever, at de har mindre grad af indflydelse på deres arbejde end rengøringsassistenterne (figur 6). Hos begge grupper er der, som tidligere nævnt, en klar forskel således at de med lidt besvær oplever større grad af indflydelse på arbejdet end dem med meget besvær. Rengøringsassistenterne oplever signifikant højere kvantitative krav i deres arbejde end kvinderne med computerarbejde (figur 7). Rengøringsassistenterne oplever i høj grad, at de kan komme bagud med arbejdet, at arbejdet kan hobe sig op, at de ikke har tid til deres arbejdsopgaver og til at tage det stille og roligt, og at de derfor nogle gange må arbejde over. Kvinderne med computerarbejde oplever signifikant højere sensoriske krav i deres arbejde end rengøringsassistenterne (figur 8). Dvs. at der stilles høje krav til præcision, op-mærksomhed og syn. Rengøringsassistenterne oplever, at de har en signifikant lavere arbejdsevne end kvinder med computerarbejde (figur 9). En del af forklaringen er, at de fysiske krav er meget højere i rengøringsarbejdet. Det stemmer i øvrigt med tidligere undersøgelser, hvor man har fundet en lavere arbejdsevne hos personer i brancher med store fysiske krav (5). En anden del af forklaringen kan være, at rengøringsassistenterne i denne undersøgelse generelt har en højere anciennitet end kvinderne med computerarbejde. 11
12 1 8 Skala FIGUR 6: OPLEVELSE AF INDFLY- DELSE I ARBEJDET Computerarbejde Rengøringsarbejde 1 8 Skala FIGUR 7: KVANTITA- TIVE KRAV Computerarbejde Rengøringsarbejde Skala FIGUR 8: SENSORISKE KRAV Skala FIGUR 9: ARBEJDS- EVNE Computerarbejde Rengøringsarbejde Computerarbejde Rengøringsarbejde 12
13 SÆRLIGT FOR COMPUTERARBEJDE Kvinderne i servicetelefonen hos Tele- Danmark besvarede spørgsmål om computerarbejde, programmer og andre forhold som tidspres, og hvor god man er til at betjene sit program. Oplevelsen af, hvor god man er til at betjene sine computerprogrammer, kan have indflydelse på, hvordan arbejdet udføres. I gruppen med meget besvær er der relativt flere, der oplever, at de er virkelig gode til at betjene deres programmer. At være god til at betjene programmet kan medføre, at man arbejder hurtigt og intensivt - hvilket kan være en nedslidningsfaktor (figur 1). Sammenfattende kan gruppen af kvinder med computerarbejde med lidt besvær karakteriseres som gruppen med de laveste kvantitative krav og som oplever mindst tidspres, samtidig med at de efter egen vurdering kun betjener computerprogrammerne nogenlunde godt (figur 11). % Virkelig god God % Nogenlunde FIGUR 1: COMPUTERARBEJDE HVOR GOD ER DU TIL AT BETJENE DIT PROGRAM? 2 I højgrad I nogen grad I mindre grad I ringe grad FIGUR 11: COMPUTERARBEJDE INDEBÆRER DIT ARBEJ- DE TIDSPRES? 13
14 SÆRLIGT FOR RENGØRINGSARBEJDE % 8 FIGUR 12: RENGØRING ARBEJDE MED HÆN- DER I/OVER SKULDER- HØJDE Over 1/2 af tiden Under 1/4 af tiden Aldrig Rengøringskvinderne på hospitalerne og på universitetet har besvaret spørgsmål vedrørende deres arbejdsopgaver og arbejdsstillinger ved rengøringsarbejdet. Undersøgelsen viser meget overraskende, at rengøringsassistenterne med lidt besvær bruger mere tid i arbejdet med armene i eller over skulderhøjde end andre (figur 12), og at de arbejder med ryggen mere foroverbøjet, hvilket normalt indebærer en risiko for udvikling af bevægeapparatbesvær (figur 13). FIGUR 13: RENGØRING ARBEJDE MED RYGGEN KRAFTIGT FOROVERBØJET % Over 1/2 af tiden Under 1/4 af tiden Aldrig Forklaringen kan skyldes flere forhold: Netop fordi kvinderne har meget lidt besvær, kan de udføre det mere risikofyldte arbejde. Kvinderne har muligvis altid haft større muskelstyrke og er derfor bedre i stand til at udføre det fysisk krævende arbejde. Kvinderne har et mere varieret arbejde end de andre, og det kan forebygge besvær og dermed nedsætte risikoen, selvom risikofaktorerne er til stede. 14
15 REFERENCER SUPPLERENDE LITTERATUR 1 Borg V & Burr H, editors. Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred ed. København: Arbejdsmiljøinstituttet; Borg V; Burr H; Christensen H. Christensen H, editor. Ensidigt gentaget arbejde blandt danske lønmodtagere Arbejdsmiljøpåvirkninger og helbredseffekter. Rapport nr ed. København: Arbejdsmiljøinstituttet; Hansen K, Feveile H, Finsen L, et al. Fysisk kapacitet hos danske arbejdstagere. [Abstract] 46. Nordiska Arbetsmiljømötet, augusti 1998, Reykjavik 1998; Borg V, Kristensen TS, Burr H. Work environment and changes in self-rated health: A five year follow-up study. Stress Medicine 2;16(1): Burr H. Ensidigt gentaget arbejde i udvalgte sektorer på det danske arbejdsmarked ed. København: Arbejdsmiljøinstituttet; Burr H. Danskernes anvendelse af computere på arbejdet ; København: Arbejdsmiljøinstituttet. 4 Jensen C, Ryholt CU, Finsen L, and Christensen H. Bevægeapparatbesvær og brug af informationsteknologi. 2; København: Arbejdsmiljøinstituttet. 5 Tuomi K, Ilmarinen J, Eskelinen L, Järvinen E, Toikkanen J, Klockars M. Prevalence and incidence rates of diseases and work ability in different work categories of municipal occupations. Scand J Work Environ Health 1991; 17:67-74.
16 Ensidigt gentaget arbejde er belastende for kroppen og kan føre til nedslidning og udvikling af besvær i bevægeapparatet. Men det er ikke alle mennesker, der udvikler besvær som følge af ensidigt gentaget arbejde gennem mange år. Reaktionsmønstret er forskelligt og påvirkes bl.a. af personens fysik og generelle arbejdssituation. I denne pjece præsenteres en undersøgelse af sammenhængen mellem ensidigt gentaget arbejde udført i mange år og bevægeapparatbesvær. ISBN Lersø Parkallé København Ø Tlf.: fax: e-post ami@ami.dk
VARIATION MED OMTANKE
Variation med omtanke 7/2/2 15:22 Side 1 ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE VARIATION MED OMTANKE EN UNDERSØGELSE AF ARBEJDSDAGSDESIGN FOR RENGØRINGSPERSONALE Et bedre arbejdsliv Variation med omtanke 7/2/2 15:22
Læs mereERGONOMISK ARBEJDSMILJØ
ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,
Læs mereBEVÆGEAPPARAT- BESVÆR
BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen
Læs mereSundt arbejdsliv Sundt liv. Fra 3Fs projekt Ulighed i sundhed - et projekt støttet af Forebyggelsesfonden Peter Hamborg Faarbæk
Sundt arbejdsliv Sundt liv Fra 3Fs projekt Ulighed i sundhed - et projekt støttet af Forebyggelsesfonden Peter Hamborg Faarbæk Sundhedsprojektets to ben Individuelt sundhedstjek for alle medarbejdere (resultatet
Læs mereTræk, varme og belysning i arbejdsmiljøet
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece
Læs merePSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ
PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm
Læs mereLIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL
LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mereKemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil
Læs mereSkærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer
Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær
Læs mereHvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?
Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at
Læs mereDen optimale brug af muskler og led. Måling af selvvurderede oplevelser respons. Mål forekomsten af MSB før og efter en indsats
Sæt fokus på MSB Viden og værktøj MUSKEL SKELET BESVÆR Hvor er I nu Følg op og synliggør Hvor vil I gerne hen Hvor er I nu? Et godt udgangspunkt Den optimale brug af muskler og led Måling af selvvurderede
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer
Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9
Læs mereAfsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune
Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt akademikere
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance
Læs mereARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Hvem er udsat? Både positiv og negativ udvikling fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver udsættelsen for
Læs mereTilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft
Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Af: Stine Hvid Bern, Henrik Koblauch, Sigurd Mikkelsen, Lau Caspar Thygesen, Erik Simonsen og Charlotte Brauer februar 2013 De første resultater fra projekt
Læs mereJord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400
Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under
Læs mereRapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S
Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012
Læs mereHvordan er danskernes arbejdsmiljø?
Hvordan er danskernes arbejdsmiljø? Direktør Inger Schaumburg & senioranalytiker Nina Føns Johnsen, NFA AM2017, Nyborg Strand, 28. november 2017 NFA s formål - At forske, formidle og uddanne for at bidrage
Læs mereJord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400
Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under
Læs mereErgonomi i frisørarbejdet
Arbejdsstillinger og muskelsmerter Arbejdsopgavernes karakter Ensidigt gentagne bevægelser Statiske arbejdsstillinger Akavede arbejdsstillinger Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1 Fysiske arbejdskrav Blandt
Læs mereAKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk
Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen
Læs mereFYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ
FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann
Læs mereArbejdsmiljø og Computermus
branchevejledning fra BAR KONTOR Arbejdsmiljø og Computermus Hvad skal du være opmærksom på når du bruger computermus? INDHOLD 5 FORORD 7 GODE RÅD OM ARBEJDE MED COMPUTERMUS 9 GODE RÅD OM ARBEJDE MED TASTATUR
Læs mereAPV-skema. Navn, dato, år
APV-skema Navn, dato, år Spørgsmål 1. INDEKLIMA/Temperatur - Hvor enig er du i følgende udsagn? Kun ét svar i hver linje enig Enig Hverken Temperaturen i arbejdsrummet er mellem 18 og 25 grader Jeg er
Læs mereAlle skal have ret til en VÆRDIG TILBAGETRÆKNING! Baggrundsnotat om nedslidning
Alle skal have ret til en VÆRDIG TILBAGETRÆKNING! Baggrundsnotat om nedslidning Fødevareforbundet NNF Molestien 7 2450 København SV Tlf. +45 3818 7272 nnf.dk BAGGRUNDSNOTAT OM NEDSLIDNING 3 NOTAT Dokumentation
Læs mereArbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter. Sammenfatningsrapport 4. april 2011
Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter Sammenfatningsrapport 4. april 2011 1. Køn Svarprocent: 99% (N=224) Spørgsmålstype: Vælg en Kvinde 137 61% Mand 87 39% Svar i alt 224 2. Private
Læs mereFyraftensmøde om hånd- og skulderskader for bioanalytikere
Fyraftensmøde om hånd- og skulderskader for bioanalytikere den 30/8 2018 Hør om den nyeste forskning indenfor muskel-skelet besvær Begreberne forebyggelse og behandling Sammenhænge imellem det fysiske
Læs mereSundere computerarbejdspladser, hvad er godt for krop og sjæl?
Sundere computerarbejdspladser, hvad er godt for krop og sjæl? Resultater fra en række undersøgelser af muskelaktiviteten under forskellige typer af computeropgaver Hanne Christensen og Karen Søgaard Den
Læs mereNyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress. Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning
Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning Dette er den anden delrapport fra undersøgelsen Nyt syn på Arbejdsmiljø, som er en kortlægning af
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der
Læs mereVelkommen til workshop om MSB. v/ Sidsel Brinch Christensen
Velkommen til workshop om MSB v/ Sidsel Brinch Christensen Dagens indhold Info om hvad MSB er, årsager til MSB og symptomer på MSB Arbejdstilsynet Individuelle refleksioner over jeres arbejde Gruppedialoger
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mereFormidlingsmøde 2002
Formidlingsmøde 22 BIT undersøgelsen Bevægeapparatbesvær Årsager til besvær Individfaktorer Computerrelaterede faktorer Fysiske påvirkninger Psykosociale påvirkninger Computer- og musebrug Konsekvenser
Læs mereSammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling
Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Plan for oplægget Baggrund Psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet besvær Psykisk arbejdsmiljø
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om efterlønnen
Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen
Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.
Læs mereTabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet
4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens
Læs mereARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 EN KORTLÆGNING AF LØNMODTAGERES OG SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ OG HELBRED H E R M A N N B U R R E L S A B A C H V I L H E L M B O R G E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I
Læs mereKøreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.
KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum
Læs mereStatus over arbejdsmiljøet i 2005
Status over arbejdsmiljøet i 2005 Hermann Burr, NFA Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper? Mænd og kvinder Status Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper?
Læs mereJord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.:
Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under
Læs mereSelvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance
Læs mereFINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt
Afsluttende formidlingsmøde FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt Professor Karen Søgaard, SDU Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA 26. og 28. oktober 2011 Overordnet
Læs mereTræning i arbejdstiden Syddanske Vaskerier
Træning i arbejdstiden Syddanske Vaskerier Vælg billede Vælg farve Elastiktræning Syddanske Vaskerier Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Odense Universitetshospital Forebyggende træning på arbejdspladsen,
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereSygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Læs mereFAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats
FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation
Læs mere6 forebyggende/sundhedsfremmende pakker målrettet forskellige arbejdspladser.
Bilag 2 6 forebyggende/sundhedsfremmende pakker målrettet forskellige arbejdspladser. 1. Tilbud til arbejdspladser, hvor medarbejdere har hårdt fysisk arbejde, f.eks. Materielgård, affaldssorteringen etc.
Læs mereEmil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen
Betydning af fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø gennem arbejdslivet og fysiske og kognitive ressourcer midt i livet for fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik
Læs mereBranchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper
Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndholdt hækklipper Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Hækklipning 10 Hækklipper 14 Stangklipper 17 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndholdt hækklipper
Læs mereFaktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning
4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereArbejdspladsskemaet Det korte skema.
Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at
Læs mereKØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED
KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R G I T V E L S I N G G R O T H H E R M A N N B U R R A N N I C K G U I C H A R D ARBEJDSMILJØ I TAL KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ
Læs mereSkema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende
Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...
Læs mereResumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred
Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse
Læs mereLev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen
Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8
Læs mereOndt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led
Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led
Læs mereBilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode
Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Høj støj Høreskadende støj
Læs mereTEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem
TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter
Læs mereARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE. Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne. Et bedre arbejdsliv. arbejdsmiljøinstit
ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstit OM INDHOLDET AF DENNE PJECE INDHOLD De senere års udvikling i beskæftigelsen
Læs mereDialogmateriale om forebyggelse muskel- og skeletbesvær. Trange arbejdspladsforhold
Trange arbejdspladsforhold Film om trange pladsforhold Du må godt arbejde under trange arbejdspladsforhold, men kun hvis arbejdet kan planlægges, så det ikke udgør en risiko. I filmene her er der to eksempler
Læs mereBilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark
Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske
Læs mereKortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund
Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og
Læs mereHver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår
Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs mereAPV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.
APV-KORTLÆGNING Arbejdsplads og omgivelser Skovvej 7 33/35 - Svar% 94,3 Dato: Maj 2015 FYSISKE FORHOLD 1. Indretning 91 3 2. Pladsforhold 82 9 3 3. Temperatur 67 30 3 4. Træk 82 12 5. Ventilation 79 12
Læs mereARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL
ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 F I N N T Ü C H S E N H E N R I K B Ø G G I L D H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Finn Tüchsen,
Læs mereKortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark
Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter
Læs mereERGONOMISK ARBEJDSMILJØ
ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ TUNGE LØFT Løfter medarbejderne tunge emner eller byrder manuelt? Løfter eller holder medarbejderne tungt værktøj eller redskaber under arbejdet, f støvsuger, skraldespande, gulvspande
Læs mereStress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereFORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereHvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?
Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?
Læs mereUdviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003
Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø 2005 Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Arbejdstilsynet København 2005 Udviklingen i arbejdsmiljøet
Læs mereNOTAT: psykisk arbejdsmiljø
NOTAT: Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Indhold
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereBelastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær
Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Resumé... 2 Baggrund... 4 Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø... 5 Definition...
Læs mereIndflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007
Indflydelse og engagement skaber kvalitet Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder hver dag i forreste række med at skabe velfærdsydelser
Læs mereNOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres
Louise Kryspin Sørensen November 15 NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres - Sygeplejersker oplever et større arbejdspres i 15 i forhold til sidste måling i 12. Dobbelt så mange sygeplejersker oplever,
Læs mereMåling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr
Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet
Læs mereDen Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr
Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mere»Kroppen på (over)arbejde
»Kroppen på (over)arbejde Anne Jacobsen, fysioterapeut, Ms. i sundhedspædagogik Tlf. 27 613 938 anjc@alectia.com Stine Ege Qwist, cand. scient. idræt og sundhed Tlf. 23 39 40 75 seqw@alectia.com »Program
Læs mereArbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg
Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Oplæg af: Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i sundhedsfremme og forebyggelse Definitionerne afslører perspektivet.
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dentallaboratorier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereEr dit arbejde farligt? KROP FYSIK. Skærmarbejde
Er dit arbejde farligt? KROP & FYSIK Skærmarbejde 1 Vi sidder der bag skærmen Hvem sidder der bag skærmen? spurgte Jeppe Aakjær i 1905 i sangen om Jens Vejmand. Jeppe Aakjær tænkte selvfølgelig ikke på
Læs mereINGENIØRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereMTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereGod ergonomi i rengøringsarbejdet
TUP14 motivation og læringsudbytte God ergonomi i rengøringsarbejdet FOKUS PÅ TOSPROGEDE AMU KURSISTER Pas på kroppen når du arbejder! Mennesker arbejder med rengøring alle steder, også mange steder, hvor
Læs mereMTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereBehov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø
NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi
Læs mere6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.
22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING
ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø
Læs mereErgonomi på kontorarbejdspladser
Ergonomi på kontorarbejdspladser Hvad er ergonomi Bio-psyko-social Gennemgang af hele arbejdssituationen Se med nye øjne på indretning af arbejdspladsen Udnyttelse af teknologien, hvor den findes Se kritisk
Læs mereMTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mere