Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi

Transkript

1 er det største fagkontor i Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Omkring 40 af medarbejderne har dog kontor i Mejeriforeningen eller regionalt. Den kun halvandet år gamle konstruktion, Dansk Kvæg, har en klar målsætning om at sikre den bedst mulige indtjening for den enkelte kvægbruger. Opgaven er at udvikle værktøjer til rådgivningen, formidle viden og yde specialrådgivning til de lokale rådgivere. Fagkontoret prioriterer forsknings- og forsøgsopgaver, der skaber produktivitet og økonomisk vækst i primærproduktionen. En anden vigtig opgave er området råvarekvalitet og fødevaresikkerhed, hvilket viser, at arbejdsfeltet er hele kæden fra jord til bord. Desuden står Dansk Kvæg for at formulere alle erhvervsøkonomiske og politiske holdninger vedrørende kvæg. Værd at kende Kvægbrugeren i fokus Produktivitetsudvikling Implementering af viden og rådgivning Større integration med grovfoder, bygninger, driftsøkonomi Moderne og tidssvarende sundhedsrådgivning Først med ny og international viden Fokus på forskning og udvikling Kvægbrugets kvalitetspolitik Dynamisk udvikling af rammebetingelser Talerør for kvægbrugerne. Direktør Preben Mikkelsen Indtægtsfordeling i 2002 Rådgivningschef Henrik Nygaard Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi Foderproduktion og ernæring Databaser og registrering Avlssystemer Veterinære forhold og råvarekvalitet: Zoonoser og fødevaresikkerhed Sundhedsrådgivning Råvarekvalitetsrådgivning Brugerbetaling Ejerorganisationer 77% 8% 2% 11% 2% Promilleafgiftsfonden Statstilskud til gager Projektmidler Omkostningsfordeling i 2002 Drifts- og serviceopgaver Specialrådgivning Formidling af vide 13% 37% 8% 3% 25% 14% Udvikling Forsøg og undersøgelser Uddannelse og efteruddannelse Medarbejdere:

2 Der er stadig penge at hente for mange kvægbrugere på foderområdet. Tal viser, at kvægbrugeren kan nå en meget bedre indtjening En halv mio. kr. i forskel på indtjeningen i bedste og dårligste tredjedel. Dansk Kvæg arbejder for rimelige priser og bedst mulige rammer at producere indenfor Kvægbrugeren har tre overordnede områder at forholde sig til: Biologi, teknik og økonomi. For at gøre det bedst muligt på alle områder har han brug for overblik, og det kræver management og sparring. Her kommer den offensive rådgivning ind. Både landmand og rådgivning har her noget at arbejde med, for tallene viser, at der er en halv mio. kroners forskel i indtjeningen på den tredjedel, der tjener mest, og den, der tjener mindst. Altså er der mulighed for, at den dårligste gruppe kan blive bedre og klare sig i erhvervet. Kvægprojekt går i detaljer Rådgivningen skal være med til at levere analyser, der viser, hvordan situationen er hos den enkelte. Næste skridt er erkendelse hos landmanden, så han er med på, at der skal sættes ind. Så skal der vælges indsatsområder ud, og landmanden og rådgiveren sammensætter en handlingsplan. Sidste disciplin hedder opfølgning. Hidtil har vi ofte nedprioriteret opfølgningen, og det er en dårlig investering. I rådgivningen skal vi organisere os efter opgaven og ikke efter disciplin. Vi skal tænke helhedsorienteret, dele viden og være så tæt på produktionsøjeblikket som muligt. I den forbindelse er foderproduktionen stadig en stor udfordring, hvor der er penge at hente for mange landmænd. Projektet Kvægproduktion 2010 i Studielandbrug går i detaljer med blandt andet offensiv rådgivning, driftsledelse, nye mælkeproduk tionssystemer, foderforsyning og velfærd. Det store projekt løber foreløbig frem til 2007, men vi bruger delresultaterne løbende, så den nye viden kan komme i spil så hurtigt som muligt. Økonomi under pres Netop ny viden har kvægbrugeren brug for i en tid, da EU-Kommissionen arbejder på en ændring af støtteordningerne. Reformforslagene vil sætte mælkeproducenternes ikke alt for gode økonomi under yderligere pres, hvis de gennemføres i det omgang og tempo, som Kommissionen lægger op til. Vore beregninger viser, at en gennemsnitlig kvægbruger kan klare et prisfald på ca. halvdelen af det, som EU lægger op til i sine reformforslag, og stadig have samme resultat som nu. Forudsat at ydelsen stiger et par procent om året. Overordnet set skal landmanden øge produktiviteten og altså producere mere med samme indsats eller producere det samme med en mindre indsats. Dansk Kvæg arbejder for at give kvægbrugerne de bedst mulige rammer at producere indenfor. Det indebærer, at reformer skal gennemføres i et omfang og tempo, som giver den enkelte kvægbruger mulighed for at tilpasse sin bedrift. Rådgivningen skal være så tæt på produktions øjeblikket som muligt. Vigtigt er en erkendelse hos landmanden, så han er med på, at der skal sættes ind. 21

3 Jagten på et lavt celletal er gået ind Der er mange penge at hente i yversundhed det skal alle kvægbrugere blive klar over Mange landmænd mener ikke, der er de store penge at hente på yversundheden. Yversundhed og celletal er en kompliceret størrelse at have med at gøre i kvægstaldene, og det har det været længe. I hele 2003 sætter Dansk Kvæg fokus på komplekset i en kampagne, der har det klare mål at få celletallet ned under celler pr. milliliter mælk. En rask ko har til sammenligning celler, men et realistisk mål er at komme ned på omkring i gennemsnit for alle køer i besætningen. Landmandens indsatsområde Overordnet set er problemet, at mange landmænd ikke har fokus på yversundheden, fordi de mener, at der ikke er de store penge at hente her. Men faktisk kan en god yversundhed aflæses på bundlinien. I en besætning med 100 køer giver yverbetændelse en nedsat ydelse på ca. fire procent, og det betyder en mistet indtjening på kr. Samtidig skal landmanden bruge mere tid på at passe syge køer i stedet for raske. Blandt andet skal han malke mælken med de høje celletal særskilt. Yverbetændelse hænger blandt andet sammen med dårlig hygiejne, dårlig management, overbelægning i f.eks. dybstrøelsen, fugtige båsebunde og høj luftfugtighed. Årsagerne hertil ligger allerede som kendt viden. Til gengæld ved fagfolk endnu ikke, hvorfor det ofte går galt med yversundheden i besætninger med malkerobotter. Brugerens indsatsområde For at bryde den onde cirkel med høje celletal skal landmanden først og fremmest selv se det som et indsatsområde og have som mål at få celletallet ned. På arbejder vi på at lave en temaside om staldsystemer og kokomfort, så al viden på området er samlet ét sted. Vi er også ved at udvikle tjeklister om fodring og faktablade om det malketekniske område. Der er også en del økonomi i området. Derfor er vi i gang med at lave et regneark, som kan vise et bud på de økonomiske gevinster ved en forbedret yversundhed. Yversygdom med fire pct. ydelsesnedgang koster kr. ved 100 køer. Læs mere på Dansk Kvæg kører kampagne på lavere celletal og dermed forbedret økonomi. 22

4 Landsdækkende rådgivning tager form på kalve- og oksekødsområdet Forpligtende faglige netværk er metoden, mener Dansk Kvæg Landmændene har længe efterspurgt eksperter på kalve- og oksekødsområdet. Landets 700 slagtekalveproducenter er så heldige, at der nu er skabt et netværk med tre eksperter på dette fagområde. Før sommerferien 2003 er netværket inden for kødkvæg også på plads til glæde for de producenter med ammekøer. I den landsdækkende specialrådgivning er rådgiverne placeret forskellige steder. De er stadig ansat som hidtil, har decentral økonomi og deltager i et forpligtende fællesskab, hvor de udveksler viden og bliver eksperter på deres område. Den svære opgave er, at de i netværket skal skabe en fælles profil og være attraktive for alle kunderne, uanset geografisk placering. Ammekoproducenterne er en gruppe, der er præget af forskelligheder. Nogle har en målsætning om en rationel drift, mens andre mener, at det handler om livskvalitet. Netværket af rådgivere skal netop kunne rådgive dem alle. Rådgivningen omkring slagtekøer skal stadig være en integreret del af den almindelige, decentrale rådgivning i malkekvægsbesætninger. En evt. specialiseret produktion med færdigfedning af goldkøer vil også indgå i den landsdækkende rådgivning. Landsdækkende specialrådgivning med netværk er nu i gang på kalve- og oksekødsområdet. Registreringer bringer os tættere på koen Nye muligheder i Dyreregistrering gør det nemmere for landmanden Landmændene kan efterhånden løse de fleste opgaver omkring mærkning, registrering og flytning af dyr fra egen pc. I programmet Dyreregistrering har brugerne længe kunnet indberette kælvninger og flytning af dyr, ud af eller ind i bedriften. De har også mulighed for at bestille øremærker og snart også sundhedsdokumenter. Det har de tidligere fået igennem en af de 16 CHR-afdelinger, fordelt over hele landet. Det er også nyt, at landmændene fremover kan indlæse og udskrive datafiler i Dyreregistrering med mange brugbare oplysninger. De kan blandt andet få viden om koens race, alder, ydelse og mælkemængde pr. ko. I dag måles koens mælkemængde typisk 11 gange om året, men med en elektronisk måler i stalden kan mælken måles ved hver malkning. Med disse informationer i hånden kan landmanden gå i detaljer og få et billede af, hvornår koens ydelse er i top. Og endnu vigtigere: Han får lettere ved at finde ud af, hvorfor den pågældende ko yder mindre i en periode. De detaljerede oplysninger bliver dermed et system, der kan støtte ham som driftsleder. Danske kvægbesætninger bliver stadig større, og med 300 køer er det ikke muligt at have oplysninger om dem alle i hovedet. Derfor vil registreringer og detaljerede analyser af registreringerne fremover spille en stor rolle i jagten på det rentable kvægbrug. Dyreregistrering udbygges til at hjælpe brugeren med at holde styr på alle data om kvæget. 23

5 Kæden med foderforsyning og foderudnyttelse. Tjek på kvæg sætter fokus på management i foderkæden Rådgiverne hjælper kvægbrugeren med kontant og klar viden om forskellige indsatsområder De fleste kvægbrugere ved, at foderkæden er vigtig, og at der er penge at hente i en stærk kæde. Det har meget at gøre med management på den enkelte bedrift, så her er et meget vigtigt indsatsområde på bedrifterne. Et nyt værktøj er løsbladssystemet Tjek på kvæg. På et enkelt ark sætter vi fokus på blandt andet vand til malkekøer, fodereffektivitet, silomanagement, kvalitet af tilskudsfoder, høj ydelse og fodring af goldkøer. På arket er der en tjekliste, så landmanden i samarbejde med rådgiveren kan konkludere, hvad han gør godt eller skidt på det pågældende område. Fra mark til krybbe Foderkæden er et område, hvor der mange steder er brug for en ekstra indsats. Det varierer stadig meget, hvor mange foderenheder den enkelte kvægbruger dyrker pr. hektar. Ensilering og opbevaring af foderet er næste svage led i kæden. Undersøgelser viser, at op mod 25 procent af ensilagen ikke er i orden. Det bliver brugt, men det smager ikke så godt og har heller ikke den bedste foderværdi. Dermed er fodereffektiviteten ikke optimal, og det spiller blandt andet ind på ydelsen. Netop konsekvenserne af en nedsat ydelse er til at spotte på bundlinien. Tjek på kvæg er et redskab, der er udviklet i samarbejde med rådgivere fra seks lokale kvægbrugskontorer. Rådgiverne er med i Fokusgruppe Foder, og gruppens budskab er netop, at landmændene efterspørger kort og kontant viden, der kan komme i spil med det samme. Studielandbrug tæt på Dansk Kvæg Fødevareøkonomisk Institut står sammen med Danmarks JordbrugsForskning og Landscentret bag konstruktionen Studielandbrug. Kernen i samarbejdet er forskere, rådgivere og de omkring 55 værter. Organisationen er stadig den samme, men Studielandbrug er nu tæt knyttet til Dansk Kvæg. Tidligere var Studielandbrug et mere tværfagligt fællesskab med svineejendomme, fjerkræ, planteavl og kvægbrug. Tilbage i dag er kvægbrugene og nogle planteavlere. Efter reorganiseringen af Studielandbrug er registreringsgraden hos værterne lagt på to niveauer. Nogle forsøg går i dybden over lang tid, mens andre kun inddrager dele af produktionen i kort tid. Sidstnævnte fremgangsmåde skal gerne betyde mere dynamik og større fleksibilitet i brugen af Studielandbrug, både lokalt og på Landscentret. 24

6 Løsdriftsstalden er løsningen, men risikoen for klovlidelser hos køerne kalder nu på flere nye projekter fra Dansk Kvæg. Klovlidelser hos stor andel af køerne i løsdriftsstalde Klovsundhed er et indsatsområde det næste par år, og der er en hurtig indgang til mere viden på ny temaside på LandbrugsInfo I mange tilfælde er de store løsdriftsstalde en god løsning for både køer og landmand, men for køerne er der mindst én ulempe: Klovsygdommene spreder sig. Faktisk spreder de sig så meget, at op mod 70 procent af alle køer ifølge en engelsk undersøgelse i dag har en klovsygdom. Om det også er tilfældet i Danmark er ved at blive undersøgt i et forskningsprojekt. Klovsygdommen digital dermatitis ser ud til at sprede sig mest. Den er smitsom, men udbredelsen er i høj grad afhængig af, hvor fugtigt der er ved klovene. Lidelsen er karakteriseret ved en smertefuld sårdannelse i huden bagtil imellem biklove og selve klovene. Dansk Kvæg har sat gang i projektet Styring af klovsundhed i moderne stalde. FarmTest om klove I løsdriftsstaldene går køerne rundt med fugtige klove hele tiden, og det er med til at sprede sygdommene. Derfor må både landmænd og rådgivere fokusere mere på forebyggelse og blandt andet sørge for, at gangarealerne har en ordentlig hygiejnestandard. Alt om klovsundhed er nu samlet på en temaside på LandbrugsInfo. Dermed er der lavet en hurtig indgang til nyttig viden om de forskellige klovsygdomme, årsager, forebyggelsesprincipper og behandlingsmetoder. Temasiden er illustreret med mange billeder af klovsygdomme, og der er også små videosekvenser med køer, som er angrebet af klovsygdomme i forskellige grader. De små videofilm viser landmændene, hvad der er en normal gang hos koen, og hvordan man kan vurdere sværhedsgraden af halthed. Dansk Kvæg fortsætter projektet Styring af klovsundhed i moderne stalde til og med En aflægger af det projekt er en FarmTest om klovplejemetoder, som vil blive vurderet. Den kommer i gang lige før sommerferien Fodbade er en af måderne at opnå en bedre klovsundhed på, men alt for mange fodbade er indrettet forkert. Fodbade indgår netop i FarmTesten sammen med et nyt princip med skumsystemer. Se temaside om klovsundhed på 25