Hvor kommer mælken fra?

Transkript

1 LÆRERVEJLEDNING KLASSE dansk natur/teknik temaarbejde Hvor kommer mælken fra? Landbrug & Fødevarer

2 Hvor kommer mælken fra? Filmen Hvor kommer mælken fra? har til hensigt at give eleverne i klasse et nutidigt indblik i mælkens vej fra koen og frem til de færdige mejeriprodukter, som børnene kender fra deres hverdag. Mek Pek er filmens vært. Temaerne i filmen er; koen og dens liv, foder, malkning, mejeriet samt de færdige produkter og kølekæden. Vi har i mejeridelen valgt at bruge de svære tekniske begreber, som børnene før eller siden møder på mælkekartoner mv. Video: The Company Film Musik: Mek Pek & Habbasutterne Grafisk Design: Jørn Moesgård as Udgivet af Mejeriforeningen, 2003, genoptrykt af Landbrug & Fødevarer, 2011 Lærervejledning redigeret af Landbrug & Fødevarer, 2011

3 Filmen varer ca. 19 min. De sidste 3 min. indeholder viste og ikke viste klip fra filmen, mens titelnummeret spilles i sin helhed. Hvor kommer mælken fra? er oplagt at bruge i fagene dansk, natur/teknik samt i forskellige tværgående sammenhænge. Filmen kan med fordel anvendes i sammenhæng med temabogen Koen og mælken

4 Strukturudvikling inden for mælkeproduktion Antal landmænd med malkekøer Diagrammet viser, at antallet af mælkeproducenter halveres ca. hver 10. år. Tendensen er, at det er de mindre mælkebrug, der lukker, når landmanden når pensionsalderen. Antal mælkeproducenter i 2011 er ca Antal malkekøer i Danmark Diagrammet viser den samlede malkekobestand. I 2011 er der ca malkekøer i Danmark. Kilde: Mejeriforeningen

5 Antal malkekøer pr. bedrift Antallet af køer pr. bedrift er stadigt stigende. Diagrammet viser gennemsnittet pr. bedrift fra I 2011 er der i gennemsnit 135 køer pr. bedrift Mælk pr. ko Diagrammet viser en gennemsnitskos ydelse i kg/år. Sortbroget Dansk Malkeko og Rød Dansk Malkerace giver mest mælk, mens Jerseykoen giver mælk med højere protein- og fedtindhold. Kg-mængden kan med et meget lille udsving angives direkte i liter. I 2011 er gennemsnitsydelsen for en dansk ko ca. 25 kg/liter pr. dag. Den generelle stigning i mælkeydelse skyldes blandt andet forædling af foderet samt en bedre trivsel for koen. De 25 kg/liter pr. dag er et gennemsnitstal over hele året, inkl. ca. 60 dage, hvor koen ikke giver mælk.

6 Malkekoen Koen Koen kaldes en kvie, indtil den har fået sin første kalv, ca. 2 år gammel. Koen er drægtig (gravid) i 9 mdr., inden den kælver. Allerede efter 1-2 timer er den nyfødte kalv på benene. Nu kan den drikke den vigtige råmælk fra moderen, som indeholder næring og antistoffer, så kalven undgår forskellige sygdomme. Efter 2-3 dage kan kalven klare sig selv og bliver herefter sat sammen med andre kalve. Nu kan koen producere mælk og er blevet til en malkeko. For at give meget mælk skal en ko have en kalv om året. Stalden Udviklingen går i retning af, at de gamle stalde, hvor køerne stod bundet i båse bliver afløst af store, åbne stalde, hvor køerne bevæger sig frit omkring de såkaldte løsdriftsstalde. I 2011 går ca. 85% af køerne i løsdriftsstalde - i 2013 skal alle køer gå i løsdriftsstalde. I løsdriftsstalden skal der være et sted, hvor køerne kan sove og tygge drøv. Derudover er der et område, hvor de kan gå hen og få foder og vand. I det område, hvor køerne kan gå frit omkring, er der ofte spalter i gulvet. Koens afføring forsvinder ned i en kanal under gulvet, hvorefter gyllen flyder ud i en gylletank. Foder Om sommeren æder koen græs, halm og kraftfoder, mens den om vinteren får ensilage, halm og kraftfoder. Halmen holder koens mave i orden, mens kraftfoderet skaber variation i foderet og tilfører proteiner m.v. Forædlingen af foderet er med til at højne kvaliteten af mælken. Når koen tygger drøv, betyder det, at den fylder vommen hurtigt, hvorefter den bøvser foderet op igen i en foderbolle, som den så tygger grundigt igennem. Køer fra økologiske besætninger skal være ude mindst 6 timer om dagen i fem måneder eller mere om sommeren. Deres foder skal være økologisk. Der er ikke krav om, at konventionelle køer skal ud på græs. Ca. 33% af køerne kommer ud på græs i sommerhalvåret, mens andre får den friske græs som foder inde i stalden.

7 Malkning Hygiejnen er meget vigtig i forbindelse med malkningen. Landmanden bruger meget tid på at holde malkestalden ren. Når køerne klargøres til malkning, bruges der mindst 1 klud pr. ko. Vaskekludene bliver senere kogt i en speciel vaskemaskine. De fleste køer malkes 2 gange i døgnet. Landmanden kan malke 16 eller flere køer ad gangen i en malkestald. Mange steder er der installeret en malkerobot i stalden. Her bestemmer køerne selv, hvornår de vil malkes. Robotten sørger for alle processerne, men det er stadig vigtigt, at landmanden holder øje med, at køerne malkes rigtigt og trives. Mælken er lun, ca. 38 C når den kommer fra koen. Inden for 2 timer efter malkningen køles den ned til 4 C i gårdens køletank. Prøver Der tages 2 prøver af mælken, inden den kommer til mejeriets tanke. Den 1. første prøve tager mejeriets chauffør fra gårdens køletank. Den tager han med til mejeriet. Her undersøges mælken for protein- og fedtindhold samt renhed. Sådan en prøve bestemmer, den pris landmanden får pr. liter mælk. Mejeriet kan give bøder og endda nægte at modtage mælken, hvis prøverne gentagne gange ikke er i orden. Den 2. prøve (vises i filmen) tages fra tankvognen, inden mælken ledes ind i mejeriets tanke. Den indeholder mælk fra flere gårde. Prøven skal vise, om mælken er ren og er, som den skal være, inden den bruges på mejeriet.

8 Fremstilling af mælk på mejeriet Hygiejne For at undgå dannelse af forkerte bakterier i forbindelse med produktion af mejeriprodukter og for at sikre en ensartet kvalitet, er hygiejnen på mejeriet meget vigtig. Derfor går alle medarbejdere i produktionen i mejeriets hvide tøj, fodtøj, og med hat og evt. skægbind. Det eneste smykke, det er tilladt at bære er en glat vielsesring. Centrifugering I en centrifuge udsættes mælken for en centrifugalkraft, der er omkring gange større end tyngdekraften. Centrifugalkraften virker på samme måde som tyngdekraften. Centrifugen indeholder en masse tragtformede»tallerkener«med huller i. Når disse tallerkener drejer rundt, vil skummetmælken, der vejer mere end fløden, slynges ud i siden af centrifugen, alt sammen pga. centrifugalkraften. Fløden, som er let i forhold til skummetmælken vil samles inde i midten af centrifugen. Pasteurisering Pasteurisering er en varmebehandling der foregår i et plade-apparat. Et pladeapparat er bygget op af en masse lodretstående stålplader. På den ene side af pladerne er der mælk, på den anden er der vand. Mælken varmes op ved hjælp af varmetransmission, dvs. at varmt vand afgiver sin varme til den kolde mælk. Det sker ved, at mælken og vandet pumpes mod hinanden, men på hver sin side af stålpladerne. Under denne proces dør uønskede mikroorganismer (bakterier) i mælken. Pasteurisering kan foregå ved forskellige temperaturer og i varierende tid.

9 Lavpasteurisering: Fx 72 C/15 sek. Anvendes til mælk (konsummælk) og mælk til ostefremstilling. Højpasteurisering: Fx 87 C/15 sek. Anvendes til skummetmælk samt mælk til fremstilling af syrnede produkter. Homogenisering Mælken bliver homogeniseret i en homogenisator. Mælken bliver under meget højt tryk presset igennem snævre dysser og sprækker, hvorved fedtkuglerne findeles. Man homogeniserer for at undgå, at fløden klumper sammen og laver flødeprop. Nogle mælketyper (primært økologiske) samt skummetmælksprodukter homogeniseres ikke. Kølekæde Bortset fra varmebehandlingen på mejeriet (se ovenfor) holdes mælken kold, 4-6 C fra landmandens køletank via forarbejdning på mejeriet, til den når forbrugeren i butikkerne. Kølekæden er med til at sikre kvaliteten af mælken i alle led. Ved du i øvrigt, at der skal 10 liter mælk til at lave 1 kilo ost der skal 20 liter mælk til at lave 1 kilo smør Hvis I vil arbejde praktisk med mejeriprodukter i skolen kan nedenstående 3 bøger anbefales. Ost emner til natur/teknikundervisning, Mejeriforeningen 1997 Mælk og syrnede mælkeprodukter, Mejeriforeningen 2000 Smør og anvendelse af mælkefedt, Mejeriforeningen 2001

10 links og nyttige adresser Find landbrugs- og fødevareerhvervets mange tilbud om læremidler og ekskursioner

11 Gårdbesøg: Gårdbesøg klasse 650 landmænd over hele landet tager imod skoleklasser på gårdbesøg. Find en landmand på Klassen i stalden klasse Over 200 landmænd over hele landet åbner deres gårde som faglokale for din 4., 5. eller 6. klasse, primært i natur/teknik. Find en gård og læs mere om klassen i stalden på Besøgsmejerier: Brabrand Mejeri Gjellerupvej 105, 8220 Brabrand tihom@arlafoods.com Fremstilling af syrnede mælkeprodukter Slagelse Mejericenter Karolinevej 2, 4200 Slagelse, tove.olsen@arlafoods.com Fremstilling af konsummælk Taulov Mejeri Danbovej 2, Taulov, 7000 Fredericia juter@arlafoods.com Fremstilling af oste Øvrige mejerier Se for adresser på alle medlemsmejerier ang. muligheden for besøg på et lokalt mejeri. Zoologisk Have København Roskildevej 38, 2000 Frederiksberg. Zoo Skoletjenesten tilbyder undervisning for alle klassetrin klasse. I Børnezoo er der fx mulighed for at komme tæt på husdyrene. Her kan man bl.a. opleve at koen bliver malket. Se

12 Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E info@lf.dk W