Dyrevelfærd kan måles!

Transkript

1 Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren

2 Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum baseret på sundhed, fysiologi og adfærd Fælles etisk udgangspunkt LRF, 2002

3 Målene, vi anvender, skal være: Enkle Sikre Koblede til økonomi Virkelig beskrive dyrevelfærden

4 Hvem bryder sig om dyrevelfærd i Sverige? LANDBRUGEREN

5 Økonomi Accept Velvilje -

6 Vigtigst for landbrugeren Kobling til økonomi Enkelt at måle Rådgivningsværktøj til effektivisering af produktionen

7 Hvem bryder sig om dyrevelfærd i Sverige? Landbrugeren KONSUMENTEN

8 Swedish Dairy Association, 1999, 2000, 2003 Passes godt Tildeles godt foder Ikke antibiotikabehandles Ikke hormonbehandles Salmonellafri

9

10 Vigtigst for konsumenten Madsikkerhed At dyrene har det godt

11 Hvem bryder sig om dyrevelfærd i Sverige? Landbrugeren Konsumenten - handlen POLITIKEREN - SAMFUNDET

12 Samfundet - Politik April 2001 Jordbrugsminister Margareta Winberg Dyrene har deres egen værdi!

13 Vigtigst for samfundet Madsikkerhed At dyrene har det godt

14 Hvem bryder sig om dyrevelfærd i Sverige? Landbrugeren Konsumenten - Handlen Politikeren - Samfundet KOEN

15 Frihed fra tørst og sult Frihed fra vanrøgt Frihed fra smerte, skade og sygdom Frihed til at udtrykke normal adfærd Frihed fra frygt og angst Farmers animal Welfare council 1993

16 Halthed et vigtigt velfærdsmål Bergsten & Manske, 2003

17 Skader et andet vigtigt velfærdsmål

18 Sygdom og dødelighed hos kalve yderligere vigtige velfærdsmål

19 Væsentlige sygdomsfrekvenser forekommer i svenske malkekvægsbesætninger Dansk Kvægs kongres februar 2006

20 % Døde kalve 0-90 døgn per svensk kontrollbesætning (12-måneders værdier) % Besætninger

21 Behøver vi objektive mål for dyrevelfærd på besætningsniveau? JA! siger både Svensk Mjölk og Dansk Kvæg

22 HVORDAN KAN DYREVELFÆRD MÅLES? System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion

23 De nordiske kopopulationer er meget veldokumenterede Frugtbarhed Mælkekvalitet og mængde Produktion og celletal Udsætning og dødelighed Slagtedata Sygdomsopgørelser Genetisk information

24 Hvad vil vi opnå? Måle dyrevelfærden med data fra eksisterende register Stimulere landbrugeren til at arbejde med dyrevelfærden i sin egen besætning Målene skal være positivt koblede til økonominen på gården

25 Hvilke mål har vi studeret NU Halthed, klove Ligge- og ståadfærd Renlighed Huld Sår, skader og hårlag Egen og social soigneringsadfærd Afvigende adfærd Flugtafstand Dødelighed

26 Andel halta kor (%) %

27 Målene vi anvender skal være: Enkle Sikre Koblede til økonomi Virkelig beskrive dyrevelfærden

28 Igangværende undersøgelser Hvilke koblinger ser vi mellem kodata og velfærdsmålingerne? Interview af landmænd Kobling til produktionsøkonomien

29 Koens biologiske og dermed økonomiske potentiale er enorm

30 Gennemsnitlige biologiske omkostninger 3 år Øre per kg mælk Dyr læg Herds Dyrlæge Udsætning Ikke lev. Mælk Frugbarhed

31 VED AT LÆSE KOENS SIGNALER KAN VI UDNYTTE HELE POTENTIALET OG FINDE ALLE MULIGHEDER

32 God dyrevelfærd gir høje indtægter og lave omkostninger Indtægter - Meget mælk af en god kvalitet - Sunde dyr til slagtning Lave omkostninger - Lave foderomkostninger - Sunde yvere - Frugtbare dyr - Kalve/ungdyr - Holdbare dyr klove/ben

33 Stærke sammenhænge mellem sygdomsomkostninger og DB1 Indeks beregnet ud fra sygdomsbehandlinger, udsætning, frugtbarhed og alder ved 1. kælvning Mælkeafkast Tankcelletal Afgør det økonomiske resultat i svenske besætninger

34 Sammenfatning Hvordan dyrene har det, er afgørende for resultatet God dyrevelfærd betaler sig Alle gårde kan blive bedre til noget Forandring kræver åbenhed og et godt målesystem!

35 Ta hånd om Mamma Mu - good for business - good for image!