Respirationsorganernes sygdomme

Transkript

1 Respirationsorganernes sygdomme

2 Lunger og luftveje Maria Jensen 2

3 Lunger og luftveje Opbygning af respirationsveje Vejrtrækning Lungevolumen og lungekapacitet Styring af vejtrækning Forsvarsmekanismer Luftvejens andre funktioner Maria Jensen 3

4 Luftveje Ind- og udåndingsluft passere igennem næse evt. mundhule, svælg, strub, luftrør, bronkier til alveolerne. Bronkier inddeles i hovedbronkier, bronkier, bronkioler og alveoler Maria Jensen 4

5 Respirationsorganerne kan inddeles i øvre og nedre luftveje.

6 Luftveje Luftvejene starter ved læberne og næseborene og fortsætter gennem næsehulen og mundhulen en del af luftvejene, nemlig mundhulen, mundsvælget og strubesvælget (tilsammen de øvre luftveje) er fælles med den øverste del af fordøjelseskanalen luftens vej er videre gennem struben, hvor den løber forbi strubelåget, mellem stemmelæberne og når ned i luftrøret, som deles i de to hovedbronkier (tilsammen de nedre luftveje) Maria Jensen 6

7 Luftveje funktionelt kan luftvejene deles i to, en ledende og en respiratorisk del den ledende del, transportafsnittet, hvor der ikke finder udveksling af gasser sted, har flere forskellige funktioner: at opvarme og fugte indåndingsluften at fordele luften ud til lungeblærerne (alveoler) at fungere som en del af kroppens forsvarssystem mod for eksempel støv og bakterier Maria Jensen 7

8 Lunger og luftveje Maria Jensen 8

9 Maria Jensen 9

10 er et cm langt rør i for- og sidevægge findes bruskringe, der ligger med små mellemrum det er årsagen til tværstribningen på luftrørets udside begynder midt på halsen ved underkanten af cartilago cricoidea ender på overgangen mellem mediastinum se side 410 Luftrøret - Trachea Maria Jensen 10

11 deler sig i to hovedbronkier og delingen kalder man for bifurkatur har en tæt relation til gl. thyroidea og thymus bruskringe holder vores trachea åben, men men hjælp af bindevæv også bevægelig luftvejsepitel Luftrøret - Trachea Maria Jensen 11

12 Bronkietræet trachea deler sig i to hovedbronchier venstre en den længste (danner en ca. 60 vinkel med luftrøret) højre er næsten en forlængelse af tracheaen højre lunge har 3 lapper, venstre to, som forsynes af lapbronchier derefter deler de sig i segmentbronchier, som bliver til bronchioler de ender blindt i alveolerne Maria Jensen 12

13 Bronkietræet fungerer som kanalsystemet for luften jo længer man kommer ned i lungerne, des færre bruskringe finder man i takt med det, stiger mængden af glat muskulatur i bronkiolerne er der kun muskulatur tilbage Astma: er en sammentrækning af glat muskulatur dermed kan man ikke får luft ud af lungerne (de fleste akutte medikamenter indeholder adrenalin eller noradrenalin efterligner) se film (lægehåndbogen) Maria Jensen 13

14 Lungerne - pulmones Lungerne er bløde, svampeagtige organer, der ligger beskyttet inde bag brystkassens skelet. Der er to lunger, som sammen udfylder næsten hele brysthulen. Imellem lungerne ligger bl.a. hjertet og de store blodårer, der går til og fra hjertet. se side 412/413 Maria Jensen 14

15 Maria Jensen 15

16 Lungerne - pulmones vi har to af dem: en højre og en venstre som har tre, eller to lapper (høje har tre), dem kan man makroskopisk se lungerne ligger frit i thorax og er hæftet imod midtlinjen ved hilus pulmonalis (lungenrod) sidder på diaphragma med deres spidser (apex) Og begge lungerne er adskilt fra hinanden via mediastinum (brystskillevæggen) Maria Jensen 16

17 Blodforsyning: - har ligesom leveren en doppelt blodforsyning (nutrive og funktuionelle forsyning) - indtil lungernes celler og tilbage i system (rami bronchiales fra Aorta thoracica og vv. brochiales v. hemiazygos/ v. azygos) s.s. 414 (nutrive) - og det system som tilfører afiltet blod til lungerne, for at det kan bliver iltet - A. pulmonalis fører blod til lungerne fra høj. artium - Vv. pulmonalis ender i ven. atrium (funktionelle) Lungerne - pulmones Maria Jensen 17

18 Hoste Hoste er almindelige symptomer forbundet med sygdomme i luftvejene. Hoste bliver aktiveret pga en irritation i luftvejene Hoste kan ses i forbindelse med: astma, KOL, Svulstdannelse, fremmedlegeme, forsnævring, infektion, byldedannelser, tuberkulose pg lungeødem.

19 Ekspektoration Ses som regel i forbindelse med lungelidelser. Ses ofte i forbindelse med KOL, akut bronkitis og astma. Eskpektoration kan inddeles i ikke pustilblandet og pustilblandet.

20 Hæmoptyse Lungecancer KOL Fremmedlegemer i luftvejene Lungeinfektion Lungeemboli Undersøgelser

21 Vejrtrækningsbesvær Dyspnø opstår ved manglende iltoptagelse. Årsager: hjerteinsufficiens, DM, nedsat nyrefunktion, brækket ribben, pneumothorax, lammelser af åndedrætsmuskulaturen og hyperventilation. Symptomer: cyanose.

22 Smerter i brystet Facetsyndrom Smerter i pleura Infektion i luftvejene Symptomer fra maven og spiserøret Hjertesygdommer

23 Atelectase Manglende eller ufuldstændig udfoldning af lungernes alveoler. Årsag: lungecancer, fremmedlegemer, dannelse af slimprop og pneumothorax.

24 Bronkiectasi: er udvidelser på bronkierne. Årsag: infektion der ødelægger bronkievæggen. Lungeemfysen: Udspiling af alveolerummet. Årsag: KOL, astma, astma cardiale

25 Lungestase og lungeødem Lungestase er ophobning af blod i lungevævet og er et forstadie til lungeødem. Lungeødem er udsivning af væske fra blodkarrene til alveoler. Årsag: venstre side hjertesvigt. Undersøgelse: seføllyt stetoskopi, arteriepunktur, dyrkning af ekspektorat, IgE, biopsi, røntgen og CT scanning.

26 Bronkiernes sygdomme KOL Akut bronkitis Astma

27 Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Ca dansker lider af KOL, ca hver 5 indlæggelse på medicinsk afdeling er pga af KOL. Største den af patienterne er tidligere eller eksisterende ryger. Hvert år dør ca 3500 dansker af KOL

28 KOL er en tilstand hvor der er inflammation i bronkierne, der ødelægger konicilierne, cellerforandring og der kommer emfysem i alveolerne. KOL udvikler sig over en årrække. Lungefunktionen bliver stille og rolig dårligere og dårligere. Der begynder at kommer hoste med ekspektorat og hyppigere luftvejsinfektioner som f.eks. pneumoni.

29 Disponerende faktor: Tobaksrygning Skadeligt støv og luftforurening Arvelighed Hyppigste hos mænd, men stigende hos kvinder Sygdommen er ofte værst om vinteren Undersøgelser: Røntgen, anamnesen.

30 Symptomer: hoste, dyspnø, vægttab, perifere ødemer, træthed, koncentrationsbesvær og nedsat mobilitet. Komplikationer: pneumoni, cor pulmonale, Behandling: lungemedicin, binyrebarkhormon, rygestop, lungefys, ingen helbredende behandling.

31 Akut bronkitis Årsag: virusinfektion i de øvre luftveje. Symptomer: hoste, feber, alm. Utilpashed og dyspnø. Behandling: antibiotika

32 Lungekræft (cancer pulmonis) Lungekræft er en af de mest hyppige kræft former i Danmark. Årsager: Rygning, støv og giftstoffer Symptomer: Hæmoptyse, træthed, vægttab, tumor, metastaser, smerter. Behandling: kemo, stråler, operation og symptombehandling

33 Pneumoni Inflammationstilstand i lungevævet opstår af en mikroorganisme. Tilstand for øger risikoen for pneumoni: KOL, astma og lungecancer Ældre og mennesker med nedsat immunforsvar. Smerter i thorax Immobilisering

34 Symptomer: hoste feber, alm. utilpas, hovedpine, dyspnø, smerte i torax, cyanose og forhøjet hvile puls. Ikke infektiøs udløst pneumoni. Indånding af giftig stoffer, asprirationslungebetændelse, KOL patienter der ikke kan hoste slim op. Behandling: Penicillin og antibiotika (KOL prednisolonkur)

35 Lungeemboli Emboli der laver en prop i et blodkar i lungen. Årsag: åreforkalkning, immobilisering og artrieflimmer. Undersøgelser: CT af thorax, lungescifigrafi Behandling: blodfortyndende medicin

36 Pneumothorax Sammenklapning af lungen pga huld på pleura. Årsag: traume eller lungesygdom Symptomer: dyspnø, cyanose, smerter. Behandling: afhængig af graden kan der anlægges lungedræn der får lungen til at folde sig ud igen.

37 Pleuritis Inflammation i rummet imellem de to pleurahinder. Årsag: pneumoni, tuberkulose. Symptomer: smerter i thorax, hosten, vejrtrækningsbesvær og for meget pleura væske. Behandling: antibiotika og evt. pleuradræn/aftapning.