GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Bilag 1: Analyse af politikker på Børneog Kulturområdet. Baggrund. Dagtilbud og Sundhed

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Dagtilbud og Sundhed Bilag 1: Analyse af politikker på Børneog Kulturområdet NOTAT Dato: 14. oktober 2016 Af: Projektgruppen Baggrund Gladsaxe Kommune har en stærk børne- og ungeprofil med høje ambitioner for alle børn og unge. Kommunen har gode kvalitetstilbud til vores børn og unge både på almenområdet, på specialområdet samt udviklende og spændende kultur- og fritidstilbud. Samtidig arbejdes der i et felt med store samfundsmæssige forandringer, som konstant stiller nye krav og forventninger til fremtidens kompetencer, og dermed til det som børn og unge skal kunne i dag såvel som i fremtiden. Børne- og ungelivet er værdifuldt i sig selv, men for at sikre, at alle børn og unge i Gladsaxe Kommune er rustet til at møde og imødekomme foranderlige forventninger, skal børne-, unge- og kultur- og fritidsområdet i endnu højere grad arbejde sammen for at skabe de optimale rammer for børns udvikling, trivsel, læring og dannelse. Politisk målstyring er et vigtigt redskab til at styrke lokaldemokratiet og det politiske lederskab. De politiske mål sætter retningen og synliggør det politiske fokus og mandat for opgaveløsningen, der skal påvirke den praksis, som udøves i medarbejdernes møde med borgere og virksomheder. De politiske mål sætter derudover også retning for borgere og virksomheder. De giver mulighed for dialog ikke mindst om opnåelse af målene. I dialogen kan både det faglige perspektiv og det politiske fokus blive nuanceret i mødet med hverdagsoplevelser fra borgere, brugere og virksomheder. Det gælder både dialogen om de kvalitative mål såvel som de kvantitative mål. Det er Børne- og kulturforvaltningens ambition at sikre alle børn og unge det bedst mulige børne- og ungdomsliv ved at sikre, at de udvikler de nødvendige faglige, personlige og sociale kompetencer, så de kan mestre eget liv og klare sig i fremtidens samfund. I Børne- og Kulturforvaltningen arbejdes der med flere politikker, som dækker forskellige områder og afdelinger af børne- og ungeområdet. De har hver deres visioner, målsætninger og handleplaner. Området er imidlertid udfordret af nye og komplekse krav til læring, forskellige forståelser af bl.a. begreber som dannelse og medborgerskab for børn og unge på tværs af fagområder og kommunale tilbud. Det stiller nye krav og forventninger til den måde, de forskellige afdelinger samarbejder på tværs i forhold til at se og møde børn, unge og forældre og til den måde tilbud og ydelser tilrettelægges og praktiseres. J. nr P20 1

2 Analyse af politikker på børne- og kulturområdet Overblik over de eksisterende politikker Der er på nuværende tidspunkt en række fagpolitikker på børne- og kulturområdet: En Sammenhængende Børne-og Ungepolitik, En tværgående Politik for Mad, Måltider og Bevægelse, En Kultur, - Fritids og Idrætspolitik, En Folkeoplysningspolitik, En Dagtilbudspolitik, En Skolepolitik. Hertil kommer en række tværgående politikker og strategier i kommunen fx Frivillighedspolitik, Sundhedspolitik og Kommunestrategien. Nedenfor ses en oversigt over politikker, strategier og planer i Gladsaxe Kommune: Samlet Oversigt Kommuneniveau Politik Strategi Plan Andet - Frivilligpolitik Sundhedspolitik Handicappolitik Integrationspolitik Rusmiddelpolitik Kommunestrategi Digitaliseringsstrategi Vækststrategi - Strategi for social balance - HR-strategi - Kommunikatonsstrategi Strategi for tidlig indsats - Ungestrategi Direktørkredsens årsplan - Budget - Ledelsescockpit J. nr P20 2

3 Forvaltningsniveau (BKF) Skoleafdelingen Dagtilbud og Sundhed Kultur, Fritid og Unge Familie og Rådgivning - Sammenhængende børne- og ungepolitik Politik for mad, måltider og bevægelse Skolepolitik med tillægget folkeskolereformens rammer og evalueringsdesign - Dagtilbudspolitik Strategi for fremtidig dagtilbudsstruktur - Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik Folkeoplysningspolitik Helhed og sammenhæng i børns liv - om overgangen fra børnehave til SFO og skole (pædagogisk kontinuitet) - Beredskabsplan ved mistanke om vold eller seksuelle overgreb på børn og unge (rev. 2014) - Strategiske aftaler (alle niveauer) - Digitaliseringsstrategi - Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Gladsaxe Kommune - SSP læseplan - DAP, praksishæfte og pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv - Håndbog for Støttekorpset (rev. 2014) - Håndbog for Familieafdelingen (rev. 2014) Der er gennemført en omfattende analyse af, hvorledes det strategiske landkort med de nuværende politikker, strategier og planer fungerer i praksis både på forvaltningsniveau og decentralt. Som en del af dette har der været afholdt interview med decentrale ledere og ledere fra Rådhuset, som repræsentanter fra hvert fagområde. Disse er blandt andet blevet spurgt ind til deres kendskab til og måde at arbejde med de forskellige BKF-politikker på. Analysen viser, at de 6 BKF-politikker er struktureret meget forskelligt i forhold til indholdet. Den sammenhængende børne- og ungepolitik, Dagtilbudspolitikken og Skolepolitikken indeholder både en politisk del, en strategisk del og taktisk del, jf. den trekantede figur nedenfor. Politik for Mad, Måltider og Bevægelse, Kultur, fritids- og idrætspolitikken og Folkeoplysningspolitikken er i overvejende grad placeret i den politiske del. Modellen nedenfor illustrerer, hvordan der i dag arbejdes forskelligt med niveauer i politikkerne: J. nr P20 3

4 Analysens konklusioner omkring de eksisterende politikker Analysen peger på en række forhold, som har betydning for, hvordan de forskellige politikker i BKF i dag spiller sammen og bruges som styringsredskab i og på tværs af afdelingerne. Hovedkonklusionerne er: BKF har mange politikker og strategier og også en del som bevæger sig på et ret konkret niveau (taktiske). Det monofaglige er tydeligere end det tværfaglige i fagpolitikkerne. De enkelte områder har ejerskab til deres egen politik og anvender den aktivt. Oversættelse og formidling på tværs er centralt og det er vigtigt hvem der står bag og om man opfatter det som sin politik. Processen i forhold til udviklingen af nye politikker ses som essentiel, dels for at få skabt ejerskab og engagement, dels for at skabe et produkt, der både afspejler og giver mening i praksisfeltet, på ledelsesniveau, for politikere og borgere. Der er en interesse for det fælles og det tværfaglige og for at det kommer ud og lever uden for rådhuset. Samlet set viser analysen, at til trods for, at der er tydeligt ejerskab til de enkelte fagpolitikker, og de bliver brugt som aktive styringsredskab, bidrager de nuværende strukturer ikke til den tværfaglige dialog og samarbejde mellem afdelingerne i så høj grad, som ønsket. Samtidig gives der blandt interviewpersonerne specifikt udtryk for et ønske om, at styrke det fælles og det tværfaglige. På baggrund af analysens hovedkonklusioner lægges der op til fire anbefalinger for fremtidige politikker på børne- og kulturområdet i Gladsaxe Kommune, som skal kunne: 1. Skabe sammenhæng og fælles forståelse a. På tværs af forvaltningens afdelinger b. Mellem det politiske niveau, forvaltningen og praksis. 2. Understøtte sammenhæng til kommunestrategi, strategiske aftaler, andre politikker og strategier. 3. Give et fælles værdigrundlag og beskrivelse af målsætninger og indsatser. J. nr P20 4

5 4. Anvise veje i forvaltningens tværfaglige samarbejde. To scenarier for politikker på børne- og kulturområdet På baggrund af den gennemførte analyse og ovenstående anbefalinger, lægges der op til en mulighed for politisk at skabe et mere simpelt strategisk landkort med færre politikker, som kan sætte fælles tværfaglig retning for det gode børne-, unge-, kultur- og fritidsliv i Gladsaxe Kommune til gavn for borgerne. Derfor har Børne- og Kulturforvaltningen udarbejdet to scenarier, som begge indeholder færre politikker på børne- og kulturområdet. Scenarie 1 Gladsaxe Børneliv: Scenarie 1 indeholder en ny politik Gladsaxe Børneliv - med et fælles sæt af værdier, fælles visioner og fælles mål for børn og unges udvikling, læring, dannelse og trivsel. Politikken vil have et samlet helhedssyn og derfor samle Den sammenhængende børne- og ungepolitik, Dagtilbudspolitikken, Skolepolitikken og Mad, Måltid og Bevægelsespolitikken samt kultur-, fritid- og idrætspolitiske mål på børne- og ungeområdet. Derudover udarbejdes der en Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik, der, som i dag, udarbejdes i tæt samarbejde med foreningslivet. Denne politik vil tidsmæssigt blive udarbejdet efter 0-18 års politikken, og vil derfor kunne overføre de kultur, fritid og idrætspolitiske mål, men samtidig have foreningsperspektivet som udgangspunkt. Dette scenarie vil understrege, at Gladsaxe Kommune ser kultur- og fritidslivet som et centralt element i børn og unges liv, og at områderne spiller en central rolle i forhold til børn og unges udvikling, læring, dannelse og trivsel. I dette scenarie vil den samlede politik blive forelagt til godkendelse i både Børne- og Undervisningsudvalget samt Kultur-Fritids, og Idrætsudvalget. J. nr P20 5

6 Scenarie 2 Børne- og familiepolitik: Scenarie 2 samler ligeledes Den sammenhængende børne- og ungepolitik, Dagtilbudspolitikken, Skolepolitikken og Mad, Måltid og Bevægelsespolitikken i én ny politik Børne og familiepolitik. Men i modsætning til scenarie 1 indeholder den fælles politik i scenarie 2 ikke kultur, fritids og idrætspolitiske mål, som derimod vil vedblive med at være i en samlet Kultur-, Fritid- og Idrætspolitik, som i dag. Ved at holde kulturdelen ude af en samlet politik sikres en opdeling af politikker, der afspejler Gladsaxe Kommunes politiske udvalg. Perspektiver For begge scenarier vil det gælde At den lovpligtige Sammenhængende børnepolitik vil være en del af den nye politik. Folkeoplysningspolitikken vil fortsætte i sin nuværende form, med de meget konkrete lovkrav, der er forbundet med denne. At Ungestrategien vil fortsætte i sin nuværende form, da den rækker ud over 0 18 års området, og den er en tværgående strategi for hele Gladsaxe Kommune. Én samlet politik vil være et redskab, der udstikker værdier og retning for den helhedsorienterede og tværfaglige indsats på hele børne- og ungeområdet. Politikken vil være værdigrundlaget for indsatser og tilbud for børn, unge og familier i Gladsaxe Kommune. En samlet politik vil vise borgerne, at kommunens tilbud har fælles sprog og fælles forståelse af det hele børne- og ungeliv. Færre politikker betyder ikke, at kommunens tilbud og institutioner ensrettes; det kan derimod styrke de enkelte tilbuds kvalitet, fordi institutioner, der deler formål og mål lykkes med at tænke tværfagligt. Politikkens genstandsfelt Den fælles politik er en samlende fagpolitik på børne- og kulturområdet. Af figuren nedenfor fremgår de fagområder som politikken berører, såfremt scenarie 1 vælges. Såfremt der arbejdes J. nr P20 6

7 videre med scenarie 2, vil kultur- og fritidstilbud ikke være en politikkens direkte genstandsfelt, men den vil blive en del af strategiske landkort. Som det også fremgår af figuren berører enkelte fagområder målgruppen i forskellige aldersgrupper. Politikkens borgerrettede målgruppe er børn og unge i Børne- og Kulturforvaltningens regi. del af deres de Rammen for en ny politik Der lægges op til, at den nye politik indeholder både en politisk og en strategisk del, som godkendes politisk og har en varighed på ca. 4 år. Derudover lægges der op til, at der udarbejdes en oversigt over indsatsområder, som indeholder en taktisk del, men som ikke er en del af den egentlige politik. Disse indsatsområder vil ligesom det er gældende praksis i dag, blive forelagt til politisk behandling, når det vurderes relevant. Det konkrete indhold i politikken besluttes gennem en involverende proces med deltagelse af politiske-, centrale- og decentrale aktører samt bred borgerinvolvering. Den politiske del Den politiske del skal beskrive en fælles vision og en overordnet retning for børne- og ungeområdet. Den skal altså svare på, hvad det er, politikerne gerne vil med børn og unge i Gladsaxe Kommune. Samtidig skal den være med til at sætte en værdimæssig ramme for den fælles tværfaglige indsats, på ledelsesniveau og i praksis. Eksempler: Det kan for eksempel være at beskrive et forældresyn, læringssyn, og hvordan børn og unge skal mødes professionelt. J. nr P20 7

8 Den strategiske del Denne del skal indeholde fælles politiske pejlemærker/mål, som angiver retningen for arbejdet med børne- ungeområdet. De politiske pejlemærker skal være ambitiøse og langtidsvarige og bliver dermed forholdsvis overordnede. Eksempel: Børn og unge i Gladsaxe skal lære at lære mere og forskningen viser at hjemmelæringsmiljøet og forældrenes inddragelse har stor betydning for børns læring. Der kunne beskrives et mål om at understøtte børns læring gennem øget forældreinddragelse (koblet op på et evt. forældresyn i den politiske del). Indsatsområder der understøtter politikken (den taktiske del) De politisk prioriterede indsatsområder skal samles og synliggøre, hvordan vi arbejder med at omsætte de overordnede fæller visioner og værdier til konkrete indsatser ved at beskrive, hvordan vi udmønter politikken. Indsatsområderne er dynamiske og ændrer sig løbende. Nogle vil være længerevarende mens andre har en kortere levetid, så det sikres, at nye indsatser kan tilføjes i løbet af de fire år, som en politik er gyldig i. Indsatsområderne vil både kunne have et tværfagligt sigte og snit samt være indsatsområder der primært knytter an til et fagområde. Eksempel: Hvordan der på tværs i Børne- og Kulturforvaltningen arbejdes med forældreinddragelse som et indsatsområde på baggrund af de politiske visioner og målsætninger på området. J. nr P20 8