STANDARD FOR PLEJE OG BEHANDLING Det nyfødte barn på neonatalafdelingen - udviklingstilpasset pleje og behandling

Transkript

1 STANDARD FOR PLEJE OG BEHANDLING Det nyfødte barn på neonatalafdelingen - udviklingstilpasset pleje og behandling Kvalitetsmål Børnene opnår velvære og tryghed under de givne omstændigheder som basis for trivsel. Trivsel opfattes som optimal udvikling fysisk, psykisk og socialt. Målgruppe Samtlige børn og forældre i Neonatalklinikken. Baggrund Det præmature barn, som plejes på neonatalafdelingen, har et nervesystem, som er under hastig udvikling, men som mangler det fuldbårne raske barns formåen i forhold til at sortere indtryk. Det er derfor vigtigt, at vi giver barnet så gunstige forudsætninger som muligt, så oplevelserne af berøring, smerte, lyd, lys, synsindtryk, lugt og kropslejring bidrager til nervesystemets udvikling. Hermed sættes barnets miljø, hvordan vi plejer barnet, samt forældrenes medvirken i plejen i fokus. Det er vores oplevelse, at et højt støjniveau og høj lysintensitet påvirker børnene negativt, så de bliver mere urolige, hvorved den naturlige overgang mellem de forskellige bevidsthedsniveauer forstyrres med negative konsekvenser for børnenes trivsel. Lyds påvirkning på forskellige fysiologiske funktioner hos barnet er blevet undersøgt, og man har fundet sammenhæng mellem høje lyde og påvirkning af hjertefrekvens, respiration og syre/base balance i blodet. Endnu savnes der grundlag for at udfærdige rekommandationer omkring, hvor lydniveauet bør ligge for ikke at skade eller negativt påvirke for tidligt fødte børns hørelse og neurologiske udvikling. Synet er den sans, som udvikles sidst, og er derfor mest umodent hos det præmature barn. Der er berettet om sammenhæng mellem konstant høj lysintensitet og negative konsekvenser, når det gælder barnets søvnmønster, evne til at være vågen og opmærksom (stille og årvågen), påvirkning af respiration, puls, bevægemønster, fordøjelse og vægtforøgelse. Det umodne barn har også en begrænset formåen i forhold til at håndtere/bearbejde synsindtryk. Barnet udsættes ikke blot for lys fra lysstofrør (eller pærer i det hele taget), men også for stærke lyskilder, dagslys og undersøgelseslamper. Neonatal intensiv pleje kan indebære hyppige lejringsskift af barnet. Visse tiltag kan medføre en temmelig statisk kropslejring. Nogle studier har vist, at personalets håndtering af barnet er af stor betydning, at plejeopgaverne bør begrænses til de, som er vigtige, og at barnet ikke må forstyrres unødigt. Først og fremmest påvirkes barnets syre/base balance i blodet negativt, og det gælder specielt de mest umodne og følsomme børn. Barnets neuromuskulære udvikling påvirkes af, hvordan man håndterer barnet, og modnes ved at barnet lægges i et flekteret leje dvs. samlet med bøjede arme og ben, skuldrene lagt fremadbøjede og hænderne samlet nær munden, hvorved der skabes mulighed for selvberoligende adfærd. Miljøet på neonatalafdelingen har åbenlys betydning for barnets velbefindende og sundhed, men også for dets udvikling. Signaler i de forskellige bevidsthedstilstande er børnenes evne til kommunikation med omverdenen. Det er vigtigt at sikre rammer, der respekterer børnenes behov for ro, dunkel belysning samt at der er en veluddannet personalegruppe, der kan læse og handle på børnenes signaler, således at der skabes de bedste betingelser for børnenes udvikling.

2 En plejemodel, som systematisk omhandler disse spørgsmål, er NIDCAP (Newborn Individualized Developmental Care and Assessment Program). Modellen består dels af en metode til at bedømme præmature børns reaktion sammenholdt med pleje og behandling, dels af et praktisk program for individuel støtte af barnet, således at forudsætningerne for gunstig udvikling optimeres. Vigtigheden af at støtte forældrene til deltagelse i plejen understreges. Resultater af overgang til denne metode er blevet beskrevet i et antal artikler. Der er f.eks. fundet kortere indlæggelsestid, kortere tid med respiratorbehandling og mindre behov for iltbehandling, hurtigere vægtforøgelse, bedre motorisk og psykosocial udvikling. En fuldstændig tilpasning af NIDCAP-metoden indebærer, at man struktureret observerer barnets adfærd før, under og efter plejehandlinger. Udfra barnets reaktioner gives forslag til plejeopgaver i forhold til at tilpasse miljø og pleje til barnets toleranceniveau og modenhed. Denne standard beskriver forudsætninger for en positiv udvikling i udøvelse af udviklingstilpasset pleje. Kompetence, skriftlige retningslinjer samt visse indretningsdetaljer betones. Endvidere præsenteres, på en kortfattet måde, de plejehandlinger, som udgør fundamentet i en individuel tilpasset pleje af barn og forældre.

3 Kundskab og kompetence 1. Personalet har kundskaber om: Barnets fysiologiske og neurologiske udvikling - herunder gestationalders betydning. Signaler på selvberoligende adfærd, velvære, respektiv sensibilitet og stress. Hvordan barnets selvberoligende adfærd og udvikling understøttes. Vigtigheden af forældrenes deltagelse i plejen og familiens betydning for barnet - herunder viden om betydningen af kulturforskelle. Retningslinier 2. Klinikken har undervisningsmateriale samt vejledninger og standarder om udviklingstilpasset pleje. Ansvarlig for udarbejdelsen: Kliniske vejledere Uddannelsesleder 3. Der er fastlagt gentagen undervisning i udviklingsstøttende pleje. Uddannelsesleder 4. Klinikken har skriftlige retningslinier for tilpasning af miljøet. Bedømmelse 1. Sygeplejersken observerer og bedømmer barnets stabilitet/ tilstand m.h.t.: Fysiologiske tegn Respiration Puls SAT Hudfarve Temperatur Tarmfunktion Lejring Endvidere vurderes og dokumenteres individuelt Tonus Kropsstilling Bevægemønster Bevidsthedsplan Søvn Slumren/opvågen Niveauer i vågenhed Almentilstand Tegne på følsomhed eller medicinsk problem Sværhedsgrad af sygdom Anvendes stort obs-skema aflæses og dokumenteres minimum 1 gang i timen. Anvendes lille obs-skema aflæses og dokumenteres relevante parametre individuelt - dog minimum ved hver pusling. Planlægning 2. Udfra observationer samt bedømmelse af barnets tilstand planlægger sygeplejerske og læge i hvilket omfang barnet må Barnets status 1. Barnet er autonomt stabilt m.h.t.: Respiration og cirkulation Temperatru Mave-/tarmaktivitet 2. Barnet er motorisk stabilt m.h.t.: Tonus Bevægelse 3. Barnet er stabilt m.h.t. hvile og søvn: Uforstyrret hvile og stille årvågenhed rolige overgange mellem søvn og vågen opmærksomhed Vellykket afpasning til døgnrytmen Barnets progression 4. Barnet følger vækstkurven 5. Barnets psykiske udvikling er svarende til alder Forældrenes status 6. Forældrene varetager den del af plejen, de formår 7. Forældrene oplever, at klinikken har et miljø, der understøtter udviklingstilpasset pleje Forældrenes progression 8. Forældrene har tillid til egne evner i forhold til tolkning af barnets signaler Barnets totalvilkår - herunder familiesituation set i relation til barnets trivsel: Ressourcestyrkelse

4 Klinikledelsen 5. Klinikken har skriftlige vejledninger/instrukser for kontaktsygeplejerskerne/k ontaktlæger. Ansvarlig for udarbejdelsen: Afdelingssygeplejersker Afdelingslæger Organisation 6. Der er ressourcepersoner i de enkelte teams med stor viden om grundlæggende aspekter i NIDCAP. 7. Klinikkens egne laboranter har overblik over børnene i klinkken m.h.p. arbejdsfordeling med centrallab, således at de mest rutinerede tager sig af de mest sårbare børn. 8. Læge/sygeplejerske vurderer mindst 1 gang pr. uge behovet for længerevarende forældresamtale i forbindelse med status over forløb. Kontaktlæge Kontaktsygeplejerske hvilket omfang, barnet må forstyrres/belastes. Følgende faktorer inddrages i overvejelserne: Miljøet på stuerne/teamet Tilpasning af lysstyrke, støjniveau, aktiviteter og plejeprocedurer efter, hvad der er bedst for barnet Barnets nærmiljø Koordinering af pleje og behandling så barnet får uforstyrret hvile Medinddragelse af forældrene Gennemførelse af indlæggelsessamtale med forældrene m.h.p. afdækning af familiens ressourcer. Gennemførelse 3. Sygeplejersken udfører planlagte aktiviteter: Afpasser miljøet i rummet Afpasser barnets nærmiljø Observerer barnets udseende og reaktioner Svøber barnet, laver grænser indenfor familien Patientjournal 9. Patientjournalen er udformet med fokus på information om barnets tilstand samt reaktioner på påvirkninger. 10. Der er nedskrevet planlagt Forbereder barnet før plejeprocedurer, støtter barnet under og efter plejeprocedurer Hjælper barnet til selvberoligende adfærd

5 behandling udfra observationer. 11. Klinikken har retningslinjer for dokumentation af plejen. Informationsmateriel 12. Klinikken har informationsmateriale til forældrene om udviklingstilpasset pleje. Kliniske vejledere Lokaler, udstyr og apparatur 13. Klinikken råder over tilstrækkeligt med kuvøsetæpper og sengehimle. 14. Der findes hjælpemidler, der sikrer hensigtsmæssig lejring af barnet - f.eks. snuggel-ups. Driftsassistent sørger for indkøb af tilstrækkeligt udstyr. 15. Med tiden indrettes alle stuerne, så belysning kan tilpasses både hvad angår retning og intensitet. 16. Man kan undgå stærkt sollys på stuerne med persienner eller lignende. 17. Overvågningsudstyr har regulerbare alarmer. Alt andet udstyr, der anvendes i nærheden af barnet er lyddæmpet. 18. Klinikken har stole til barnets forældre og personale, som kan Koordinerer pleje og behandling Udleverer informationsmateriale til forældrene om udviklingstilpasset pleje og under viser forældrene i plejen og kontakten med barnet udfra barnets tilstand og modenhed Opmuntrer forældrene til gradvist at varetage barnets pleje i så stor udstrækning som muligt og støtter dem i at forstå barnets signaler Er lydhør overfor forældrenes opfattelse af barnets signaler og deres tolkning af disse Evaluering/vurdering 4. Kontaktsygeplejersken og lægen evaluerer kontinuerligt virkningen af den planlagte og udførte pleje og behandling. Ved behov revideres planerne. Pleje- og behandlingsplanerne danner baggrund for holdningsdiskussioner ved mono/tværfaglige konferencer. Dokumentation Observationer og bedømmelser af barnet dokumenteres.

6 indstilles, så man har gode arbejdsstillinger, når barnet plejes. Der findes også hvilestole til forældrene. Der findes skærme, gardiner og familierum, således at familien kan være afskærmet sammen med barnet. Klinikledelsen Planlægning, udførelse og evaluering af pleje og behandling dokumenteres.