Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Transkript

1 Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

2 Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en sygdom fra dem der sandsynligvis ikke har den. En systematiseret undersøgelse af hele befolkningen eller nærmere udvalgte befolkningsgrupper. Kan vedrøre en risikofaktor eller et tidligt stadium af en sygdom.

3 Nyttige begreber Prævalens Antallet af individer in population som har den pågældende tilstand Sensitivity En screenings evne til at udskille de personer som har den pågældende tilstand Specificity En screenings evne til at undlade de personer som ikke har den pågældende tilstand

4 False positive Person der er screenet til at have sygdommen/tilstanden, men som ikke har den False negative Person der er screenet til ikke at have sygdommen/tilstanden, men som har den

5 Relevante overvejelser? Hvad opnås ved at screene? (patient, økonomisk) Sensitivitet/specificitet (og relaterede konsekvenser) Klinisk kontekst Nødvendige kompetencer Holdninger til screening (sygeplejersker, patienter) Etiske overvejelser (false negative, false positive) Hvad skal iværksættes efter screening? Skal alle patienter screenes eller kun et (relevant) udsnit? Screening som et redskab til uddannelse Screening som implementering af best knowledge Screening til sikring af et minimum af pleje til alle Er screening det eneste redskab til at udpege patientgruppen? Kan ændringer I denkliniske kontekst fjerne problemet?

6 Ernæringsscreening DDKM: Alle indlagte patienter skal screenes indenfor de første 24 timer af indlæggelsen

7 Primær screening: Er patienten er svært syg/belastende behandlingsforløb? Har patienten haft nedsat kostindtag indenfor den seneste uge? Har patienten et BMI under 20,5? Har patienten haft ufrivilligt vægttab indenfor de seneste 3 mdr.?

8 Sekundær screening (Hvis der svares ja til et eller flere spørgsmål) Patienten bliver scoret eft. Følgende parametre: ernæringstilstand Sværhedsgrad af sygdom og behandling alder Ernæringsplan

9 Resultater: 80 % af patienterne fik foretaget primær screening 50 % af patienterne var i ernæringsmæssig risiko 60 % af patienterne i ernæringsmæssig risiko fik lagt en ernæringsplan

10 Akkreditering! Hjælper det patienterne? Er sygeplejersker i stand til at spotte patienter i ernæringsmæssig risiko? Giver ernæringsscreening mening for sygeplejersker? Er det kun paper work?

11 Tryksårsscreening Patientsikkert sygehus: Sepsis Sikker kirurgi tryksår

12 Tryksårsscreening Interventioner til forebyggelse af tryksår: Screening med identifikation at patienter i risiko for at udvikle tryksår Tidlig indsats mod tryk, shear og patientrelaterede faktorer Adgang til trykaflastende madrasser og andet materiale

13 Implementering (eksempel) Klinisk retningslinje fra Center for Kliniske retningslinjer (Clearinghouse) Udarbejdelse af lokal retningslinje

14 Tryksårsscreening Før-måling: 1-2 sygeplejersker fra alle afsnit vurderede alle patienters hud mhp. At opdage alle tegn på tryksår. Afsnit: Ortopædkirurgisk Almen kirurgi Gynækologi Akut modtagelse Medicinsk Apopleksi Intensiv pædiatrisk

15 Resultater: Tryksår baseline kategori 4; 3; 1% kategori 3; 1; 0% ckategori 2; 16; 7% kategori 1; 24; 11% kategori 0; 18; 8% Ingen tryksår 165; 73%

16 Tryksårsscreening Indenfor 2 timer efter indlæggelsen Screening Braden score: Sensorisk perception Fugtighed Aktivitet Mobilitet Ernæringstilstand friktion and shear

17 Tryksårsscreening Risikovurdering: Lav risiko: ingen yderligere tiltag Medium risiko: madras mm. trykforebyggende Høj risiko: dynamisk trykforebyggende madras mm.

18 Hvordan skal vi måle resultaterne? Forskel i antallet af tryksår fra baseline til screening og tiltag er implementeret? Risiko for overdrivelse? Tidsforbruget ved screening?

19 Screening for behov for mundpleje Mere end 100 systemiske sygdomme har orale manifestationer Mundsundhed har betydning for velbefindende, ernæring, forebyggelse af sygdomme, helbredelse og rehabilitering Klinisk retningslinje anbefaler ROAG

20 ROAG-screeningen vedrører følgende 8 kategorier: stemme, læber, slimhinder, tunge, gummer, tænder, protese, spyt og synkning. Hver kategori er inddelt I en skala fra 1 (normal) til 3 (alvorlige problemer med mundhygiejne)

21 Retningslinjen gav ikke svar på: Kan en guideline der ikke er valideret til dansk? Hvor stort er problemet? Passer screeningsredskabet til sygeplejersker? Skal alle patienter screenes? Hvad skal følge efter screeningen? Er der andre måder at klare problemet på?

22 Screening ROAG/undersøgelse Køn, alder og tandstatus: Men Women Total n=73 n=88 n=161 Middel alder (SD) 75.2 (13.5) 74.8 (15.6) 75.0 (14.6) 95% CI Tandstatus tænder 54 (74%) 49 (56%) 103 (64%) 95% CI ( ) ( ) ( ) Delprotese 15 (20%) 19 (22%) 34 (21%) 95% CI ( ) ( ) ( ) Protese 4 (6%) 20 (23%) 24 (15%) 95% CI ( ) ( ) ( )

23 Resultater fra vurdering af mundhulen med ROAG n (%) n (%) n (%) stemme tale Normal dyb eller hæs vanskelig/smertefuld 106 (65.8) 50 (31.1) 5 (3.1) CI ( ) ( ) ( ) læber Sbløde og lyserøde tørre eller revnede, sår eller blødning sår I mundvige 96 (59.6) 64 (39.8) 1 (0.6) CI ( ) ( ) ( ) Slimhinder: lyserøde og fugtige tørre og/eller farveændringer sår med/uden blødning, belægninger eller blister 116 (72.5) 33 (49.4) 11 (6.9) CI ( ) ( ) ( ) Tunge lyserød, fugtig papiller tør, ingen papiller, farveændringer sår med/uden blødning, blister 79 (49.4) 79 (49.4) 2 (1.3) CI ( ) ( ) ( ) Gummer lyserøde, faste ødematøse og/eller røde spontant blødning 126 (78.3) 34 (21.7) 0 CI ( ) ( )

24 Tænder/proteser Clean, - madrester Plaque eller madrester lokalt Plaque eller madrester generelt 42 (26.1) 112 (69.6) 7 (4.3) CI ( ) ( ) ( ) Spyt glider let glider trægt glider ikke 140 (88.6) 15 (9.7) 3 (1.9) CI ( ) ( ) ( ) Synkning Normal smerter eller problemer kan ikke synke med at synke 132 (82.5) 21 (13.1) 7 (4.4) CI ( ) ( ) ( )

25 Identificerede problemer i mundhulen Number of patients n=161 (%) 95% CI 0 oral problems 14 (8.7) (23.0) (18.0) (16.8) (14.3) (8.7) (7.5) (1.9) (1.2)

26 Resultater 9 ud af 10 havde brug for mundpleje Er screening så det rette redskab?

27 Spørgeskema holdninger til mundpleje 96 respondenter (sygeplejersker) 2/3 oplever at der ofte eller altid er for lidt tid til mundpleje ½ foretrækker at udføre andre sygeplejehandlinger 28 % er altid tilfredse med resultatet af den udførte mundpleje 9 ud af 10 angav at have sufficient viden om området

28 Faldforebyggelse Krav om at alle patienter skal screenes indenfor de første 24 timers indlæggelse. Adskillige reviews og metaanalyser har ikke fundet klar evidens for at anvende enkeltstående tiltag. Nogle reviews finder moderat evidens for multifaktorielle tiltag, men det har ikke været muligt at specificere, hvilke tiltag er vigtige

29 Screening uden at vide hvad man skal gøre ved problemet? Faldforebyggelse består af indre og ydre faktorer. 3 former for ydre faktorer: patient room setting and design, hospital equipment, manpower concerns screen the hospital not the single patient

30 Opsamling Eksempler på: Hjælper det patienterne? (ernæring) Bruges der for meget tid på det (tryksår) Stort behov gør det unødvendigt at screene (ROAG) Screening uden mulighed for at gøre noget ved det (fald)